Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Nørre Djurs Hallen Idrætsvej 2, 8585 Glesborg Dato: Mandag den 1. juni 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Inger K. Andersen (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Baldrian Harbo (Ø) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Ulf Baldrian Harbo (Ø) Norddjurs Kommune

2 Kultur- og udviklingsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med fritidsområdet Budgetopfølgning pr. ultimo april 2015 for kultur- og udviklingsudvalget Budget prioritering af anlæg Frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. nyt bibliotekssystem via KOMBIT Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan til lokalplan med kommuneplantillæg nr. 3, erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum Orientering om områdefornyelse Grenaa midtby Godkendelse af program for områdefornyelse i Auning Ekstra anlæg, oplevelsesplads i Fjellerup Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. p-plads ved Nørre Djurs Hallen Orientering om status på Naturpark Randers Fjord Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb til tunnel/torv ved Søndergade i Grenaa Orientering om Blå Flag Ekstra anlæg, Voldby skole, renovering af SFO lokaler Fritidscenter Enslevgården Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. mulitfunktionel naturhus ved Grenaa Strand Møder i regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland Teaterfestival på Djursland i Orientering om Kulturskole Norddjurs indgåelse af lejemål i Pavillonen Ekstra anlæg, ekstraordinær pulje til vedligeholdelse af forsamlingshuse Analyse om fremtidssikring af Pavillonen Arbejdsplan Meddelelser Fremtidig organisation og drift af Kraftværket.com...52 Bilagsoversigt...53 Norddjurs Kommune

3 Kultur- og udviklingsudvalget Dialogmøde med fritidsområdet A00 09/21993 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Til kultur- og udviklingsudvalgets møde er repræsentanter for fritidsområdet inviteret til dialogmøde. Følgende deltager: Norddjurs Fritidsråd: Lene Fribo, Tove Højlund, Gunnar Thode Nielsen, Kai Hansen, Mogens Buhl Christensen, Jesper Jul Auning Idræts- og kulturcenter: Henrik Johansen, Madeleine Johansen Grenaa Idrætscenter: Valdemar Haumand, Torben Jensen, Preben Brandstrup, Henrik Primdahlsen Kulturhushallen: Jesper Jul Nørager Multihal: Gert Johnsen, Torben Jensen, Claus Laursen Nørre Djurs Hallen: Hans Fisker Jensen, Karen M. Fogh, Heidi Fogh, Christian Hinrichsen, Rikke Jørgensen, Peter Schumacher Rougsøhallen: Poul Pedersen, Gert Rasmussen Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole: Carsten Holvad Ørum Aktiv Center: Svend Åge Jellesen Åstrup Fritidscenter: Jørgen Josefsen Norddjurs Idrætsråd: flere af deltagerne repræsenterer også NI Dagsorden: 1. Fritidsanalysen proces, resultater og scenarier. 2. Særlige opmærksomhedspunkter i forhold til fritidsområdet. 3. Fremtidens fritidsliv i Norddjurs idéer til, hvordan kultur- og udviklingsudvalget skal understøtte dette. 4. Indkomne forslag til drøftelse: 1

4 Kultur- og udviklingsudvalget a. Forhøjelse af fritidsrådet budget for kursuspulje. b. Planlægning og gennemførelse af kultur- og fritidskonference med samvirkerne som tovholder. Evt. med temaet branding af kommunens kulturog fritidsliv. Dialogmødet er berammet til at vare en time. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Følgende indgik i kultur- og udviklingsudvalgets drøftelser med repræsentanterne for fritidsområdet: Fritidsanalysen proces, resultater og scenarier. Drøftelsen var kort, da der allerede igen den 2. juni 2015 afholdes møde om denne. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om der er tale om et spareforslag, hvilket fra udvalgets side blev afvist, idet analysen kan munde ud i en omfordeling af midler, men måske også i en beslutning om tilførsel af midler. Fsv. ang. incitamentsmodellen var det en indvending, at det er svært, at planlægge nye aktiviteter i hallerne, hvis der ikke er ledige tider. Der var bekymring fra multihallernes side i forhold til om disse er tænkt med. Imidlertid har DGI beskrevet problemstillingerne om tilskud til multihallerne i rapporten. Kultur- og udviklingsudvalget opfordrede alle til at fremkomme med gode idéer i høringssvarene til analysen. Særlige opmærksomhedspunkter i forhold til fritidsområdet. 2

5 Kultur- og udviklingsudvalget Der blev bl.a. argumenteret for, at de mange frivillige og det gode foreningsliv i kommunen er et godt markedsføringsargument, og at det er en god investering, at pleje korpset af frivillige med fx inspirerende oplæg, en fest eller lignende. Fritidsområdet vil gerne hjælpe med at sparre/ komme med idéer til kultur- og fritidskonferencen. Fritidsrådet har ideer til udvikling og profilering. I forbindelse med kommunens markedsføringsstrategi tilbød fritidsrådet at være en aktiv del som sparringspart og leverandør af samarbejde. Fremtidens fritidsliv i Norddjurs idéer til, hvordan kultur- og udviklingsudvalget skal understøtte dette: Der blev argumenteret for, at man ikke må glemme holdidrætten, Den har gennem tiderne været fundamentet for haldriften, og derfor skal kommunen understøtte holdidræt. På den anden side kan det ikke undgås, at skulle drøfte, hvad der er levedygtigt. Holdsporten kan fange nogle af de, der har det lidt svært i livet, og man kunne godt tænke hallerne lidt mere som en form for væresteder og tænke ind, at skoleelever, der først er kommet hjem fra skole, måske ikke lige tidsmæssigt kan overskue, at skulle afsted igen til sport. Dog blev det også drøftet, at nogle børn har brug for mere opsyn/opmærksomhed, end der er til stede i en idrætshal. I forhold til de fremadrettede konklusioner er det vigtigt, at finde ud af, hvordan de unge tænker. Den nye familiestruktur, hvor børnene ofte har to adresser giver også nogle udfordringer, fx med at weekendaktiviteter kan være sværere for familierne at passe ind. Det blev nævnt, at det er vigtigt med tværgående samarbejde mellem kommunens fagudvalgs områder. Indkomne forslag til drøftelse: a. Forhøjelse af fritidsområdets budget for kursuspulje: 3

6 Kultur- og udviklingsudvalget Det blev pointeret, at det er vigtigt med uddannelse. Kursuspuljen er en succes med stort udbytte, og bør øges. Der var bred enighed om, at bagatelgrænsen på 250 kr. bør ophæves. b. Planlægning og gennemførelse af kultur- og fritidskonference med samvirkerne som tovholder. Evt. med temaet branding af kommunens kultur- og fritidsliv. Der var ros til frivilligrådets arrangementet med Erik Clausen, da sådanne oplæg medvirker til at motivere de frivillige. Det kan også overvejes, at lave en hel festdag. Endelig blev det nævnt, at det er vigtigt, at der også er tid til at netværke. Fra Kulturog udviklingsudvalgets side blev det pointeret, at udvalget er opmærksomt på ønsket om at inddrage flere i planlægningen af den næste konference. 4

7 Kultur- og udviklingsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo april 2015 for kultur- og udviklingsudvalget S00 15/4 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På kultur- og udviklingsudvalget område viser budgetopfølgningen ultimo april 2015, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes et mindreforbrug på indeværende år på 0,4 mio. kr., mens der på nuværende tidspunkt ikke forventes afvigelser på overførte driftsmidler. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 50,4 50,0-0,4 Overførte driftsmidler 4,0 4,0 0,0 Drift i alt 54,3 53,9-0,4 Anlæg 15,7 12,2-3,5 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for april måned 2015 tages til efterretning. 5

8 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben KUU bilag april 2015 budgetopfølgning.pdf 75052/15 2 Åben Anlægsoversigt - april 2015.pdf 75539/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt. 6

9 Kultur- og udviklingsudvalget Budget prioritering af anlæg S00 15/8 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Ifølge tidsplanen for budget skal fagudvalgene i maj/juni 2015 prioritere anlægsforslag. I overensstemmelse med budgetproceduren har forvaltningen udarbejdet beskrivelser af anlægsforslagene. Anlægsbeskrivelserne for alle udvalg er vedlagt som bilag. Kultur- og udviklingsudvalget skal prioritere anlægsforslag indenfor eget udvalgsområde. Anlægsforslagene skal prioriteres ud fra følgende principper: det anlægsforslag, som udvalget helst ser indarbejdet i budgettet, får nr. 1 det anlægsforslag, som udvalget bedst kan undvære, får det højeste tal Anlægsforslag fra tidligere budget, hvor der endnu ikke er givet bevilling, indgår på lige fod med nye forslag i prioriteringen. Eksisterende anlæg, der er bevilget i 2015 eller tidligere indgår ikke i prioriteringen. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at kultur- og udviklingsudvalget prioriterer anlægsforslag indenfor eget udvalgsområde. 7

10 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Budget Anlægsforslag, alle udvalg 77035/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget prioriterede anlægsforslagene inden for eget område som følger: 1. A407 Områdefornyelsen i Grenaa 2. A408 Områdefornyelsen i Auning 3. A 401 Museum Østjylland udstillingsarealer 4. A 402 Pavillonen fremtidssikring 5. A 412 Renovering af lokaler til Kulturskolen i Pavillonen 6. A 411 Renovering af Enslevgården 7. A 403 Stenvad Mosebrugscenter 8. A 404 Renoveringspulje kommunale kunstværker 9. A 406 Vinduesfacade til atriumgård, Grenaa Bibliotek 10. A 405 Museum Østjylland nyt tag 11. A 410 Allingåbrohallen - udenomsarealet 8

11 Kultur- og udviklingsudvalget Frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. nyt bibliotekssystem via KOMBIT S00 15/8214 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Den 11. december 2012 besluttede kommunalbestyrelsen at gå i udbud med et bibliotekssystem i samarbejde med andre kommuner gennem KOMBIT. Systemet omfatter både skole- og folkebiblioteker. KOMBIT gik i marts 2013 i udbud med et nyt Fælles Bibliotekssystem, og der blev i august 2013 underskrevet kontrakt med Dantek A/S, som siden er blevet opkøbt af firmaet Systematic. 90 af landets kommuner er i dag med i aftalen, som vil give bibliotekerne et moderne og tidssvarende system, som også realiserer fælles drift og systemadministration. Systemet skal ud over at understøtte samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker også understøtte back-office biblioteksfunktioner og bygge på en national infrastruktur. Det er efter den reviderede tidsplan forventningen, at Norddjurs Kommune tilsluttes det nye system i november måned Fra 2016 forventes en årlig besparelse på 0,3 mio. kr. på driften af det nye system. De driftsmæssige besparelser er indarbejdet i budget 2014 som et administrativt ændringsforslag. I budget 2015 blev der afsat et anlægsbeløb på 0,3 mio. kr. til Udgifter i mio. kr. Konvertering og implementering 0,200 Undervisning 0,100 Anlægsudgifter i alt 0,300 Selve konverteringen er indeholdt i driftsbidraget til KOMBIT, men der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til omfanget af konverteringen, herunder hvor mange historiske data, der skal med over i et nyt system. Lokale tilretninger skal afholdes af den enkelte 9

12 Kultur- og udviklingsudvalget kommune. Det kan dreje sig om opsætning af firewall, printopsætning, ændringer i selvbetjeningsautomater eller trimning i forhold til eksisterende hardware. Herudover vil der være udgifter til it-implementering f.eks. til integration til ESDH og økonomisystem. Da tidspunktet for implementering nærmer sig foreslås det, at anlægsbevillingen gives og rådighedsbeløbet frigives. Anlægsudgiften finansieres via det afsatte rådighedsbeløb i budget Der henvises til sagen om anlægsbevillingen for it til administrationen herunder KOMBITprojekter, som blev behandlet på økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens møder i maj 2015, hvor der blev afsat 0,6 mio. kr. til ressourcer til projektledelse og nye selvbetjeningsmaskiner i forbindelse med implementeringen af bibliotekssystemet for skoleog folkebibliotekerne. Økonomiske konsekvenser Der er i 2015 afsat 0,3 mio. kr. på investeringsoversigten til finansiering af projektet. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der gives anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. og rådighedsbeløbet frigives. Finansieringen sker via det i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. 10

13 Kultur- og udviklingsudvalget Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan til lokalplan med kommuneplantillæg nr. 3, erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum P16 12/13955 Åben sag Sagsgang: MTU, KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 24. februar 2015 at offentliggøre lokalplanforslag og kommuneplantillæg nr. 3 til kommuneplan Forslaget åbner mulighed for at området kan anvendes til erhvervsformål, herunder mulighed for etablering af enkeltstående butikker til lokal forsyning med en maksimal størrelse på m 2. Vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 3 er en forudsætning for lokalplanens vedtagelse. Forslagene har været fremlagt fra tirsdag den 10. marts til onsdag den 6. maj Der er indkommet følgende bemærkninger: Vejdirektoratet: Bemærker at trafikstøj fra hovedlandevejen som eventuelt er højere end Miljøstyrelsens grænseværdier, er Vejdirektoratet uvedkommende som vejbestyrelse for hovedlandevejen. Derudover er der bemærkninger til vejbyggelinjen, reklamers placering og belysning som ikke må være til gene for trafikanter mv. Museum Østjylland: Bemærker at området er rigt på fortidsminder som er beskyttet af museumslovens 27. Derfor anbefales det, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse forud for anlægsarbejdet. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til lokalplan , erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum, og kommuneplantillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de bemærkninger, der er indkommet fra Vejdirektoratet og Museum Østjylland. 11

14 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Bemærkninger til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 og Lokalplan / Bemærkninger til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan Lokalplan pdf 2 Åben Bemærkninger fra Museum Østjylland 15539/15 3 Åben Lokalplanforslag Erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum 3587/15 4 Åben Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3.pdf 3610/15 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. 12

15 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om områdefornyelse Grenaa midtby P15 13/12475 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget orienteres løbende om områdefornyelsesprogrammet for Grenaa, der er igangsat august 2014 og strækker sig 5 år frem. Sagen er en opdatering på den seneste måneds aktiviteter. Den attraktive midtby De tre teams, der er udvalgt til at deltage i idékonkurrencen om Den attraktive midtby, fik i uge 20 udleveret udbudsmaterialet og er nu i gang med at udarbejde deres bud på, hvordan de centrale pladser og gader skal struktureres og se ud i fremtiden. De tre teams har i et fælles brev forespurgt om udsættelse af afleveringstidspunktet for konkurrenceforslag og tilbud. De ønsker at flytte datoen fra primo august til ultimo august pga. sommerferien. Det vurderes, at det er en rimelig begrundelse, og at det i sidste ende vil gavne projektet, at de tre teams får den nødvendige tid til at udarbejde deres bud. Udsættelsen betyder følgende for tidsplanen: Konkurrenceforslag og tilbud på totalrådgivning afleveres i uge 35 og en endelig udvælgelse af totalrådgiver godkendes af kultur- og udviklingsudvalget den 26. oktober 2015, økonomiudvalget den 10. november 2015 og kommunalbestyrelsen den 17. november Derefter må vinderen offentliggøres. Tidsplanen forskydes i øvrigt ikke væsentligt på grund af udsættelsen af afleveringen. Det forventes stadig, at anlægget af de nye pladser mm. begynder næste sommer. Det tilstræbes, at generne for butikker og sommerturisterne bliver mindst mulige, men en omlægningen af pladser og evt. gader vil komme til at rode i byen, mens det står på. Omlægningen kan komme til at betyde, at pladsen foran rådhuset ikke står til rådighed for aktiviteter sommeren Pladsen foran rådhuset 13

16 Kultur- og udviklingsudvalget Hen over sommeren er Torvet og pladsen foran rådhuset ved at være booket fuldt ud med aktiviteter. Det er primært ShopiCity der har reserveret pladserne, men der er også blevet plads til andre. Museum Østjylland og Norddjurs Egnsarkiv udstiller gamle billeder fra Grenaa på pladsen. Udstillingen er mobil, så den kan flyttes, hvis den skulle stå i vejen for andre aktiviteter. Unge fra Arresten udsmykker tre borde-bænke til pladsen. Formålet er, at de unge får lov til at sætte deres præg på den midlertidige plads. Booking af offentlige pladser foregår gennem vej- og ejendomsafdelingen. Her sikres at de rette tilladelser indhentes og politi, brandvæsen osv. orienteres. Er der flere arrangementer samme dag formidles kontakten mellem parterne, så de indbyrdes kan koordinere. Informationsudstilling i ByRummet i det gamle rådhus på torvet ByRummet i det gamle rådhus på torvet bliver fra juli 2015 brugt som udstillingsrum for områdefornyelsen. Udstillingen vil bestå af en permanent del, der beskriver områdefornyelsen i Grenaa midtby generelt og en del, der løbende vil blive udskiftet og omhandler de igangværende projekter. De første udstillinger vil være om projekterne Den attraktive midtby og Tunnelen under banen ved Søndergade. Skiltning For at styrke informationen om områdefornyelse i Grenaa, ser forvaltningen på skilte og placering af disse, så der både ved korterevarende og længerevarende aktiviteter/anlæg informeres på stedet. Modellen for skiltning tænkes udbredt til andre projekter, som forvaltningen arbejder med. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller at orienteringen tages til efterretning. 14

17 Kultur- og udviklingsudvalget Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 15

18 Kultur- og udviklingsudvalget Godkendelse af program for områdefornyelse i Auning P00 13/21413 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Primo januar 2014 indsendte forvaltningen ansøgning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) om at få del i områdefornyelsesmidler til Auning fra puljen for mindre byer. Ministeriet meddelte den 7. april 2014, at der er reserveret en udgiftsramme på 2,0 mio. kr. til områdefornyelse i Auning. Norddjurs Kommune skal medfinansiere med 4,0 mio. kr. For at få beløbet frigivet, skal der udarbejdes program, der skal godkendes af MBBL. Programmet er udarbejdet på baggrund af den tidligere godkendte udviklingsplan for Auning, som blev godkendt i kultur- og udviklingsudvalget den 27. oktober De primære elementer i planen er følgende: Hovedvejen gennem byen Området omkring Kulturperronen og kroen Forbindelsen mellem det sydlige og nordlige butiksområde Generel forskønnelse 13. maj 2015 mellem kl. 16 og 18 blev udkastet til program præsenteret for Auning bys borgere på Kulturperronen i Auning. Her blev der givet lejlighed til at sætte et sidste aftryk på programmet, inden det bliver sendt til politisk behandling. Programmet forventes godkendt af MBBL i løbet af efteråret Der er anlægsforslag til budget 2016 om, at områdefornyelsen gennemføres i perioden I forbindelse med hovedvejen kan det oplyses, at det ved en regeringsaftale den 22. maj 2015 er besluttet, at yde tilskud på 1,3 mio. kr. fra Pulje til forbedring af kollektiv trafik i 16

19 Kultur- og udviklingsudvalget yderområder til Norddjurs Kommunes ansøgning om støtte til etablering af et trafikknudepunkt (en såkaldt +Ø) i Auning. Det skal ved behandlingen af budgettet besluttes, om der kan bevilges en tilsvarende egenfinansiering. Økonomiske konsekvenser Ingen. Restfinansieringen forventes indarbejdet i budget for 2016 og overslagsårene. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at programmet godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag-Program_områdefornyelse i Auning_ pdf 84046/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt med enkelte redaktionelle ændringer, idet udvalget bemærker, at der skal lægges vægt på borgerinddragelse. 17

20 Kultur- og udviklingsudvalget Ekstra anlæg, oplevelsesplads i Fjellerup P20 15/8285 Åben sag Sagsgang: KUU, EU, ØK, KB Sagsfremstilling Arbejdet med udvikling af oplevelsesplads ved Thomasminde i Fjellerup er i gang. Udvalget skal træffe beslutning om medfinansiering af oplevelsespladsen samt tage stilling til det videre arbejde med Thomasminde og oplevelsespladsen. Norddjurs Kommune har sammen med Syddjurs fået midler fra Vækstforum til etablering af oplevelsespladser langs med Djurslands kyst som et led i implementeringen af turismestrategien for Djursland Vækst gennem oplevelser. Ansøgningen omhandler etablering af oplevelsesplads i Fjellerup til udvikling af kystferieproduktet med vandbaserede aktiviteter, der indbyder til leg, ophold og erhvervsrettede aktiviteter med fokus på at indtage vandet. Udvalget skal træffe beslutning om bevilling af medfinansiering til etablering af en oplevelsesplads ved Thomasminde i Fjellerup. Udviklingen af denne plads skal ske over en årrække. Fokus skal være på faciliteter til brug af vandet, og stedet skal kunne rumme mulighed for, at grupper som kite-surfere og windsurfere kan indtage pladsen. For den kommende sommersæson vil der ifølge bevillingen fra Region Midtjylland skulle opstilles en række mobile og fleksible elementer på pladsen. Alle elementerne på oplevelsespladsen placeres udendørs grundet bygningsmassens dårlige beskaffenhed (se vedlagte bilag). Fokus vil være på elementer, som understøtter ophold på pladsen. Elementerne opføres i det tidligere besluttede design for oplevelsespladser på Djursland. Målgruppen for en oplevelsesplads ved Thomasminde vil være kitesurfere og windsurfere, så denne gruppe brugere af stranden flyttes væk fra de badende gæster. Hermed funktionsopdeles strandstrækningen i Fjellerup. Ejendommen og arealerne udenom bærer præg af, at der ikke er blevet gjort meget de senere år. Arealerne udenom bygningsmassen fremstår tilgroede og rodede. Forvaltningen foreslår, at 18

21 Kultur- og udviklingsudvalget der findes midler til oprydning og drift med henblik på at gøre arealerne indbydende ved opstilling af faciliteter til oplevelsespladsen. Elementer i en sådan oprydning er følgende: Oprydning af murbrokker/bygningsdele på stranden Udskiftning af murbrokker med natursten med henblik på at kystsikre Beskæring af træer og buske og fjernelse af væltede træer Græsslåning igennem sæsonen Fjernelse af hybenroser på grunden, så surferne får plads Fjernelse af affald omkring udebygningerne Fjernelse af ødelagt anneks Der er udarbejdet en bygningsrapport for bygningsmassen med henblik på at give et overblik over standen på bygningerne. Bygningsrapporten (se bilag) understøtter tilstandsrapport og energimærke fra juni 2014 og konkluderer, at bygningsmassen generelt er i mindre god stand. Ishuset ligger kystnært, hvormed der er stor risiko for påvirkning i stormvejr. Kystsikring vil være aktuelt, hvis Ishuset ønskes sikret og i særdeleshed hvis der investeres penge i bygningen. Generelt er bygningerne med undtagelse af stuehuset i en stand, hvor der ikke anbefales offentlig adgang af sikkerhedsmæssige grunde, før bygningerne er blevet gennemgået og eventuelt sikret. Udvalget skal træffe beslutning om, hvordan situationen med bygningsmassen håndteres. Der er en række udfordringer, der skal gøres noget ved snarest: Husets opvarmningskilde vurderes ikke at kunne klare endnu en vinter. Der er smadrede ruder i bygningerne, og disse skal sikres. Der er nedfaldne tagsten, hvor tagenes huller skal lukkes for at undgå yderligere ødelæggelse af tagene. Der er en udestue på stuehuset, som bør fjernes. 19

22 Kultur- og udviklingsudvalget Bygningerne er i nuværende stand uanvendelige og tages derfor ikke i brug. Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes på dialog med en fond omkring sikring af kulturmiljøet og udvikling af stedet i den kulturhistoriske ramme. Økonomiske konsekvenser Alle partierne i kommunalbestyrelsen har indgået aftale om, at der igangsættes en række ekstra anlæg i Dette anlæg indgår på listen over ekstra anlæg i 2015 med 0,5 mio. kr. De ekstra anlæg finansieres af kassen. I forbindelse med overførselssagen, blev der lagt ca. 15 mio. kr. i kassen. Derudover er der lagt et beløb på ca. 3 mio. kr. i kassen i forbindelse med mindreforbrug på gennemførte anlægsprojekter. Samlet set er der lagt 17,773 mio. kr. i kassen, som det er besluttet at igangsætte ekstra anlæg for i Dette anlæg omhandler ansøgning af udviklingsmidler fra Vækstforum på 1 mio. kr. som Syddjurs og Norddjurs Kommune i fælleskab søger. Der forudsættes en kommunal medfinansiering på 50%, hvilket indebærer, at Syddjurs og Norddjurs Kommune hver skal bidrage med 0,5 mio. kr. Ansøgningen omhandler etablering af oplevelsesplads i Fjellerup til udvikling af kystferieproduktet med vandbaserede aktiviteter, der indbyder til leg, ophold og erhvervsrettede aktiviteter med fokus på at indtage vandet. Oprydnings- og driftsdelen afhænger af den politiske beslutning. Delen omkring bygningernes tilstand afhænger af udvalgets beslutning om bygningsmassens fremtid. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til medfinansiering af projektet Oplevelsesplads Fjellerup, hvor der opstilles faciliteter til indtagelse af pladsen. 20

23 Kultur- og udviklingsudvalget beløbet finansieres af kassen. 3. der tages stilling til oprydning på arealerne udenom bygningerne og den fremtidige drift af bygningerne og udenomsarealerne. 4. der tages stilling til, om der skal igangsættes et arbejde for at få en fond aktiveret i udviklingen af oplevelsespladsen ved Thomasminde. Bilag: 1 Åben Bygningsrapport.over Ishus og Thomasminde 71350/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. 2. Tiltrådt. 3. Kultur- og udviklingsudvalget anbefaler, at der ryddes op på arealerne, og at erhvervsudvalget drøfter økonomien. 4. Tiltrådt. Beslutning i Erhvervsudvalget den Tiltrådt. 2. Tiltrådt. 3. Der er iværksat oprydning på stranden for eksisterende driftsmidler. Erhvervsudvalget besluttede at iværksætte akut sikring af bygninger med midler fra udvalgets udviklingspulje. Forvaltningen redegør for omkostningen på det kommende møde. 4. Tiltrådt med den tilføjelse, at der udarbejdes anlægsforslag til medfinansiering af den videre udvikling af stedet 21

24 Kultur- og udviklingsudvalget Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. p-plads ved Nørre Djurs Hallen G01 11/15017 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Efter tilbygning af multihal er der en øget aktivitet på p-pladsen ved Nørre Djurs Hallen. Der er fra hallens side ønske om udvidelse samt renovering af asfaltbelægning på eksisterende p- plads. P-pladsen fungerer samtidig som p-plads for busser. Økonomiske konsekvenser Alle partierne i kommunalbestyrelsen har indgået aftale om, at der igangsættes en række ekstra anlæg i Dette anlæg indgår på listen over ekstra anlæg i 2015 med 0,3 mio. kr. De ekstra anlæg finansieres af kassen. I forbindelse med overførselssagen, blev der lagt ca. 15 mio. kr. i kassen. Derudover er der lagt et beløb på ca. 3 mio. kr. i kassen i forbindelse med mindreforbrug på gennemførte anlægsprojekter. Samlet set er der lagt 17,773 mio. kr. i kassen, som det er besluttet at igangsætte ekstra anlæg for i Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. til anlægsprojektet, 2. beløbet finansieres af kassen. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. 22

25 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om status på Naturpark Randers Fjord P16 14/19685 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling I et samarbejde mellem Randers Kommune, de to turistdestinationer i Randers og på Djursland og LAG er bliver der arbejdet med at etablere Naturpark Randers Fjord i området omkring Randers Fjord. Arbejdet foregår i forhold til Friluftsrådets certificeringsordning for naturparker, og arbejdet skrider planmæssigt frem. I henhold til Friluftsrådets certificeringsordninger er der 10 kriterier, som skal være opfyldt, for at naturparken kan blive endelig godkendt. De fleste af kriterierne er opfyldt, og på den baggrund blev der fremsendt ansøgning til Friluftsrådet om at blive godkendt som pilotpark. Ansøgningen blev imødekommet og pr. 1. april 2014 blev Naturpark Randers Fjord godkendt som pilotpark. Det betyder, at der inden 1. april 2019 skal indsendes endelig ansøgning om at blive godkendt som naturpark. Minimum 50% af Naturparkens areal skal være beskyttet natur. Naturparken skal derfor have en præcis geografisk afgrænsning og være en del af kommuneplanen eller et tillæg hertil. Landbruget er en væsentlig samarbejdspartner i projektet og har været indkaldt til dialogmøde med forvaltningen, hvor der blev redegjort for projektet. Afgrænsningen af naturparken kommer til at omfatte de landbrugsarealer, som det i henhold til landskabskortlægningen er naturligt at inddrage i naturparken. At landbrugsarealer ligger inden for naturparkens afgræsning, har ingen konsekvenser for landbrugets drift. Her og nu er der skaffet økonomi til gennemførelse af en række projekter, som skal være med til at forbedre adgangsforholdene og skabe mulighed for oplevelser tæt på fjorden. Fra Nordeafonden og LAG erne mm. er der skaffet økonomi til projektledelse og etablering af 10 hotspots fem i hver kommune. I Norddjurs Kommune er de 5 hotspots: 23

26 Kultur- og udviklingsudvalget Badebro og shelters ved Udbyhøj Shelters og multtoilet på Kanaløen Ny toiletbygning ved Voer Færgested m. fiskerenseplads Shelters og multtoilet ved Hollandsbjerg landingsplads Opholdsplatform og kano/kajakbro ved Alling Å, Allingåbro. Desuden arbejdes der på en ny digital platform. Både hotspots og digital platform skal være færdiggjort 15. juni Økonomiske konsekvenser Ingen på nuværende tidspunkt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 24

27 Kultur- og udviklingsudvalget Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb til tunnel/torv ved Søndergade i Grenaa G00 09/3077 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Anlægsprojektet vedr. etablering af ny stiforbindelse fra det kommende torv ved Søndergade til Åbyen, via tunnel under jernbanen, blev i efteråret 2014 vundet af VAM A/S i licitation. Anlægsprojektet blev påbegyndt i november 2014, og projektet forventes at stå færdigt sommeren Af de afsatte økonomiske midler på 3,85 mio. kr. til projektet, er 0,30 mio. kr. afsat til flytning af kabelskabe samt uforudsigelige udgifter. De 0,30 mio. kr. er fordelt således, at det forventes at der skal bruges 0,15 mio. kr. til flytningen af kabelskabe, og der er derfor 0,15 mio. kr. til uforudsigelige udgifter. Efter anlægsarbejdet er igangsat, er der dukket uforudsigelige projektforhold op, som overstiger de økonomisk afsatte midler på 0,150 mio. kr. Det drejer sig om mere indgribende brinksikring end antaget i udbudsmaterialet. Støbning af bundplade i tunnel, svejsning og rengøring af eksisterende spunsvægge, udskiftning af blødbund, tilpasning af afvandingsforhold samt mængdereguleringer. De uforudsigelige projektforhold udgør en økonomisk udgift på omkring 0,600 mio. kr. Da der oprindeligt er afsat 0,150 mio. kr. til dette område, skal der yderligere tilføres ca. 0,450 mio. kr. for at gennemføre projektet som besluttet. Kommunalbestyrelsen har på mødet den 17. marts 2015 godkendt, at finansieringen af den ekstra udgift på 0,450 mio. kr. findes i forbindelse med budgetopfølgningen. Økonomiske konsekvenser Alle partierne i kommunalbestyrelsen har indgået aftale om, at der igangsættes en række ekstra anlæg i Dette anlæg indgår på listen over ekstra anlæg i 2015 med 0,450 mio. kr. 25

28 Kultur- og udviklingsudvalget De ekstra anlæg finansieres af kassen. I forbindelse med overførselssagen, blev der lagt ca. 15 mio. kr. i kassen. Derudover er der lagt et beløb på ca. 3 mio. kr. i kassen i forbindelse med mindreforbrug på gennemførte anlægsprojekter. Samlet set er der lagt 17,773 mio. kr. i kassen, som det er besluttet at igangsætte ekstra anlæg for i Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der gives tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,450 mio. kr. til anlægsprojektet, 2. beløbet finansieres af kassen. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. 26

29 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om Blå Flag P20 15/9089 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Friluftsrådet meddeler ved mail af 22. maj 2015 at Norddjurs Kommune har fået tildelt Blå Flag ved alle kommunens officielle badestrande for den kommende sæson: St. Sjørup Strand Lystrup Strand Rygårde Strand Skovgårde Strand Fjellerup Strand Bønnerup Strand Gjerrild Nordstrand Grenaa Strand Anholt Vesterstrand Og ved følgende havne: Udbyhøj lystbådehavn Bønnerup Lystbådehavn Grenaa Marina Når udmeldingen på hvilke strande og havne der i år har fået tildelt Blå Flag er kommet så sent, er det fordi, Danmark i forbindelse med den internationale evalueringsproces af dette års 27

30 Kultur- og udviklingsudvalget Blå Flag ansøgninger blev udtaget af det internationale Blå Flag sekretariat i FEE (Foundation for Environmental Education) til et landeeftersyn. Landeeftersynet bestod i, at Friluftsrådet blev bedt om at fremsende fulde ansøgninger fra en række tilfældigt udvalgte strande og havne. Formålet var at vurdere, om der var/er væsentlige forskelle mellem den danske ansøgningsproces og de internationale forventninger til samme. Landeeftersynet viste, at Danmark indhenter færre oplysninger fra ansøgerne end den internationale Blå Flag koordination kræver. Friluftsrådet blev derfor bedt om at indhente den manglende information og afholde et ekstraordinært Blå Flag jury møde primo maj måned. Et af flere kriterier for at få Blå Flag er, at der i løbet af Blå Flag-sæsonen skal afholdes minimum 5 arrangementer med temaer over det kystnære miljø for strandene og 3 aktiviteter pr. havn. Arrangementerne, der fremgår af Friluftsrådets/Blå Flags hjemmeside, foregår flere steder langs Norddjurs kommunes kyst hen over sommeren. Officielt hejses der Blå Flag 5. juni 2015 kl ved Fjellerup Strand, kl på Bønnerup lystbådehavn og kl på Grenaa Strand ved Katholm. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning, 2. det tilkendegives, om der er et politisk ønske om at deltage i hejsning af Blå Flag på de valgte steder Grundlovsdag. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 2. Politisk deltagelse i hejsningen af blå flag blev drøftet. 28

31 Kultur- og udviklingsudvalget Ekstra anlæg, Voldby skole, renovering af SFO lokaler G01 14/19572 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har afsat anlægsbudget for 2015 på 0,5 mio. kr. som nyt anlæg Voldby SFO lokaler. Af bemærkningerne til bevillingen fremgår, at der er enighed om at indlede drøftelser med Lokalforeningen i Voldby om lokalsamfundets fremtidige anvendelse af idrætsfaciliteter (inkl. gymnastiksal) samt den tidligere SFO-bygning og tilhørende arealer. I disse drøftelser skal indgå den nuværende anvendelse af Birkehøj. Dette skal også ses i sammenhæng med budgetaftalens anlægsafsnit vedr. flytning af dele af Djurslandsskolen til Voldby. Ud over det afsatte rådighedsbeløb i 2015 på 0,5 mio. kr., har politikerne indgået aftale om, at der som ekstra anlæg for 2015 yderligere afsættes 0,5 mio. kr. til formålet. Birkehøj er en kommunalt ejet bygning beliggende på adressen Sangstrupvej 21, Voldby. Bygningen er tidligere anvendt til folke- og ungdomsskoleformål. Bygningen benyttes i dag af dagplejen, juniorklub, pensionister, petanquespillere, en motorcykelklub og en øl-klub. Der kommer ca. 100 brugere ugentligt. Driftsudgifterne for bygningen afholdes af kultur- og udviklingsudvalget med et årligt driftsbudget på 0,048 mio. kr., der primært går til varme, rengøring og vedligeholdelse. Aktiviteterne i lokalerne koordineres af et brugerråd. Brugerrådet oplyser ved skrivelse af 29. november 2014, at brugerrådet gerne flytter fra Birkehøj til SFO-bygningerne på Voldby Skole, da brugerrådet får tilsvarende pladsforhold, men at det er nødvendigt med en renovering af bygninger og udenomsarealer. Brugerrådet har samtidig fremsendt en liste over nødvendige og ønskede forbedringer udendørs og indvendigt. Repræsentanter for Norddjurs Kommune har haft et møde med brugerrådet. På mødet blev det aftalt, at bygningerne gennemgås af forvaltningen sammen med brugerrådet, og at der skal foretages en prioritering af investeringsønskerne. Endvidere skal det aftales, hvad brugerrådet kan bidrage med af frivillig arbejdskraft og skaffe af sponsorater. 29

32 Kultur- og udviklingsudvalget Der er igangsat gennemgang og dialog mellem brugerrådet og forvaltningen med henblik på en plan for renovering af bygningen. Økonomiske konsekvenser Alle partierne i kommunalbestyrelsen har indgået aftale om, at der igangsættes en række ekstra anlæg i Dette anlæg indgår på listen over ekstra anlæg i 2015 med 0,5 mio. kr. De ekstra anlæg finansieres af kassen. I forbindelse med overførselssagen, blev der lagt ca. 15 mio. kr. i kassen. Derudover er der lagt et beløb på ca. 3 mio. kr. i kassen i forbindelse med mindreforbrug på gennemførte anlægsprojekter. Samlet set er der lagt 17,773 mio. kr. i kassen, som det er besluttet at igangsætte ekstra anlæg for i Ud over beløbet på 0,5 mio. kr. til ekstra anlæg er der på investeringsoversigten for 2015 allerede afsat 0,5 mio. kr. til formålet, hvorfor der samlet set afsættes 1,0 mio. kr. til renoveringen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til anlægsprojektet, 2. 0,5 mio. kr. finansieres af kassen, 3. det resterende beløb på 0,5 mio. kr. finansieres af det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb til formålet. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt, idet det forudsættes, at handicaprådet, ældrerådet m.fl. høres inden igangsætning af projektet. 30

33 Kultur- og udviklingsudvalget Fritidscenter Enslevgården S49 08/6463 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Den 23. februar 2015 besluttede kultur- og udviklingsudvalget at bemyndige forvaltningen til at arbejde videre med organisering og drift af Enslevgården. Der har efterfølgende været afholdt et møde mellem udvalgsformand, forvaltningsdirektør og de foreninger, der har lager eller klublokaler på Enslevgården. Et lignende møde er afholdt af forvaltningen efterfølgende med henblik på at kortlægge nuværende brug af faciliteten og fremtidige ønsker. Der er ligeledes blevet foretaget en bygningsgennemgang specielt med fokus på hovedbygningen. Forvaltningen har på mødet med nuværende brugere påbegyndt en kortlægning af, hvordan faciliteten anvendes. Der er tale om, at foreningerne, som anvender bygningsmassen, har meget forskellige behov for faciliteten. Nogle anvender alene bygningsmassen til lager, sportsfiskerforeningen og fjerkræforeningen bruger stedet som klubfacilitet. Der var på mødet, afholdt enighed med foreningerne om, at der er brug for en bedre organisering af forholdene, og at stedet er unikt beliggende i naturen med umiddelbar nærhed til rekreative værdier for udendørs aktiviteter. På den baggrund blev det besluttet, at der skal indkaldes en bredere kreds af foreninger, som kan have interesse i at bidrage til at skabe nyt liv og aktiviteter med udgangspunkt i naturen. Et møde forsøges afholdt inden sommerferien. Det er ligeledes aftalt, at der arbejdes hen mod, at toilet i udbygning åbnes for brugere af shelters, bålplads og udenomsarealer under forudsætning af, at Norddjurs Kommune renholder toilettet og sørger for tømning af affaldsstativer. De grønne områder holdes af frivillig arbejdskraft, såfremt Norddjurs Kommune kan finde midler til køb af brændstof til havetraktor og nye knive til denne. Der er blevet foretaget en bygningsmæssig gennemgang af bygningsmassen på Enslevgården specielt med fokus på hovedbygningen. Generelt er der tale om en ret stor bygningsmasse, 31

34 Kultur- og udviklingsudvalget hvoraf udhusene er i en dårlig forfatning og håndværksmæssigt er fejlkonstrueret visse steder. Specielt tagkonstruktionen er dårlig. Der kan blive tale om, at dele af udhusene bør nedrives. Hovedbygningen er ligeledes i dårlig stand, men dog af en karakter, så den kan opdateres til at blive et unikt støttepunkt for naturoplevelser i området. Der er lavet et overslag over renovering af bygningen, som beløber sig til ca. 2,5 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Der foreligger anlægsforslag på kr. 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,0 mio. kr. i 2017 samt som konsekvens heraf driftsudgifter i begge årene for 0,25 mio. kr. Anlægsforslaget er udarbejdet før bygningsgennemgangen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Drøftet. 32

35 Kultur- og udviklingsudvalget Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. mulitfunktionel naturhus ved Grenaa Strand G01 11/7348 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Foreningen Vinterbaderne i Grenaa og Norddjurs Kommune vil i fællesskab opføre et multifunktionelt naturhus ved Grenaa Strand. Naturhuset er tænkt multifunktionelt på den måde, at bygningen transformerer sig efter årstiden og brugernes behov af området. Det bliver en offentlig tilgængelig friluftsfacilitet som alle kan benytte, og hele året kan man fra bygningen nyde udsigten over klitterne og havet. Naturhuset skal kunne rumme og skabe værdi for bl.a. følgende målgrupper: løbere, cyklister, vandrere, børnehaver, windsurfere, kajakroere, turister, kørestolsbrugere med ledsagere og vinterbadere. Stedet vil fungere som et støttepunkt og en multifunktionel facilitet til fx: hvilested, mødested, fællessted, læsted, oplevelsessted, meditationssted, startsted og omklædningssted. Baggrunden for projektet er, at Vinterbaderne i Grenaa i en årrække har arbejdet på at få nogle vinterbadefaciliteter, så man ikke er tvunget til at klæde om hjemmefra eller i en bil. Det er og har været et stort problem, at der ikke er faciliteter til at kunne nyde vinterbaderiet og naturen på bedre vis. Der er i forbindelse med udformning af projektet indledt dialog med Dronningens ferieby, Djurslands Turistforening og Grenaas dagplejere og daginstitutioner for at skabe en unik, nytænkende, inddragende og bynær friluftsfacilitet i et følsomt og smukt naturområde ved Grenaa Strand. Projektets målgrupper spænder derfor bredt fra børn i daginstitutioner, som kan få en helt unik naturformidling som ellers ikke var mulig, da det er vanskeligt for små børn at opholde sig udendørs uden nogen form for ly og læ eller mulighed for at spise medbragt mad. 33

36 Kultur- og udviklingsudvalget Bygningen bliver skabt af bæredygtige materialer og placeres nænsomt blandt træerne på kanten til klitterne. Der er givet dispensation fra Naturstyrelsen i henhold til skovlovstilladelse, strandbeskyttelseslinjen samt Landzonetilladelse fra Norddjurs kommune. Det samlede budget er på 0,8 mio. kr. Projektets økonomi foreløbigt budget: Indtægter: Norddjurs Kommune anlægstilskud kr. Naturstyrelsen Lokale Grønne Partnerskaber er ansøgt om kr. A. P. Møller Fonden ansøges om kr. Udgifter: Multifunktion facilitet Frostsikring af et eksisterende toilet og bad Projektering, byggemodning, tilsyn og diverse kr kr kr. Driften vil blive varetaget af Norddjurs Kommune i samarbejde med foreningen Vinterbaderne i Grenaa i henhold til indgået aftale. Økonomiske konsekvenser Alle partierne i kommunalbestyrelsen har indgået aftale om, at der igangsættes en række ekstra anlæg i Dette anlæg indgår på listen over ekstra anlæg i 2015 med 0,3 mio. kr. De ekstra anlæg finansieres af kassen. I forbindelse med overførselssagen, blev der lagt ca. 15 mio. kr. i kassen. Derudover er der lagt et beløb på ca. 3 mio. kr. i kassen i forbindelse med mindreforbrug på gennemførte anlægsprojekter. Samlet set er der lagt 17,773 mio. kr. i kassen, som det er besluttet at igangsætte ekstra anlæg for i Når en kommune modtager tilskud fra fonde mv., skal den kommunale momsrefusionsordning modregnes med 17,5% af tilskuddet, da der ikke kan hjemtages moms af udgifter, som er finansieret af private fonde. 34

37 Kultur- og udviklingsudvalget Af de ansøgte midler fra A.P. Møller fonden på 0,212 mio. kr., skal der modregnes 0,037 mio. i momsrefusionsordningen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb som udgift på 0,8 mio. kr. og indtægt på 0,537mio. kr. til anlægsprojektet, 3. der afsættes et udgiftsbudget på 0,037 mio. kr. til momsrefusionsordningen under økonomiudvalget, 4. beløbet finansieres af kassen, 5. projektet igangsættes når der foreligger positive tilsagn fra Naturstyrelsen samt A. P. Møller Fonden på i alt 0,537 mio. kr., 6. arbejdet udbydes i henhold til gældende udbudsregler, 7. forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakter med leverandørerne. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt idet det forudsættes, at handicaprådet, ældrerådet m.fl. høres inden igangsætning af projektet. 35

38 Kultur- og udviklingsudvalget Møder i regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland A00 14/5495 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kulturring Østjylland, som består af kommunerne Samsø, Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner, er politisk ledet af en regionsbestyrelse, som består af de seks kommuners formænd for de udvalg, hvorunder kultur hører. Kulturring Østjyllands kulturaftale med Kulturministeriet omfatter ni projekter, der realiseres i perioden for en samlet økonomi på ca. 4,8 mio. kr., hvoraf staten finansierer 50 %. Regionsbestyrelsen beskæftiger sig desuden med fælles projekter i kulturby sammenhæng. Regionsbestyrelsen har senest afholdt møde den 11. marts 2015, hvor regionsbestyrelsen havde en drøftelse af et udspil fra kulturministeriet om form og indhold i fremtidige kulturaftaler, ligesom regionsbestyrelsen drøftede vilkår og muligheder i konstruktionen af en ny kulturaftale for perioden efter Regionsbestyrelsen afholder møde igen den 8. juni Formand for kultur- og udviklingsudvalget og formand for regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland, Else Søjmark, ønsker inden dette møde at orientere om regionsbestyrelsens overvejelser og ønsker en drøftelse i kultur- og udviklingsudvalget heraf. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at kultur- og udviklingsudvalget drøfter sagen. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Drøftet. 36

39 Kultur- og udviklingsudvalget Teaterfestival på Djursland i G01 14/6711 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget behandlede den 25. august 2014 følgende sag om muligheden for, at Aprilfestivalen i 2018 placeres på Djursland: Aprilfestivalen er den suverænt største årlige begivenhed for dansk scenekunst for børn og unge. Dansk børneteater er unikt og berømt uden for landets grænser. Den årlige festival startede i 1971 og har siden fundet sted i forskellige byer i hele landet. Festivalen tilrettelægges i et samarbejde mellem værtskommunen og den selvejende institution Teatercentrum, der hører under og er finansieret af kulturministeriet. Festivalen foregår over en uge i april måned og sikrer, at alle skolebørn i kommunen fra mandag til fredag ser minimum èn teaterforestilling på deres skole. I weekenden vises forestillingerne for interesserede børn og voksne på scener i området. Der arrangeres i tilknytning til festivalen konferencer og seminarer om scenekunst for børn og unge, ligesom der er festivalshows, cafearrangementer m.v. Børne- og ungepublikum kommer fra et større regionalt område, mens det voksne publikum, som bl.a. består af indkøbere, kommer fra hele landet og fra udlandet. Hertil kommer et større antal anmeldere og lignende. Aprilfestivalen giver sædvanligvis megen medieomtale lokalt og nationalt. I 2013 blev festivalen omtalt i 52 medier, heraf 3 landsdækkende medier. I 2013 deltog 112 teatre, der var 176 forestillinger, 644 opførelser og 650 teaterfolk involveret. Festivalen koster i 2014-priser ca. 4,5 mio. kr. Staten refunderer halvdelen af kommunens udgifter efter teaterlovens bestemmelser. Nettoudgiften for værtskommunen er herefter ca. 2,25 mio. kr., hvortil skal lægges ca. 0,4 mio. kr. i udgifter til pedelhjælp, forestillingssteder, evt. lokaleleje, rengøring, projektleder m.v. Alt i alt kan nettoudgiften opgøres til ca. 2,65 mio. kr., eller 1,32 mio. kr. pr. kommune, hvis to kommuner går sammen om projektet. Festivalen vil give et kontant og positivt økonomisk afkast i form af overnatninger, 37

40 Kultur- og udviklingsudvalget forplejning, restaurantbesøg samt indkøb og handel i øvrigt. Teatercentrum oplyser, at det erfaringsmæssigt giver en meromsætning lokalt på mellem 5 og 7 millioner kr. afhængigt af mulighed for overnatning og bespisning i kommunen. Repræsentanter fra Syddjurs- og Norddjurs Kommune har i 2013 haft møde med Teatercentrum og Syddjurs Egnsteater om muligheden for, at festivalen i 2018 kan foregå på Djursland. Endvidere har kommunernes kulturafdelinger besøgt festivalen i 2014, hvor Holstebro var værtskommune. Det er efterfølgende meddelt fra Teatercentrum, at Aprilfestivalen kan finde sted på Djursland i 2018, hvis kommunerne er interesserede. Det er kommunernes vurdering, at afvikling af festivalen i 2018 vil være en flot fortsættelse af de kulturbegivenheder, der vil finde sted i kommunerne som led i det europæiske kulturhovedstadsår Såfremt festivalen skal til Djursland i 2018 vil det være en forudsætning, at kommunerne indgår kontrakt med Teatercentrum senest 2 år forinden, altså i 2016, afviklingen af festivalen sker i et tæt samarbejde med skolerne, opgaven med tilrettelæggelse prioriteres højt i kulturafdelingerne i 1-2 år op til festivalen, der indgås aftaler med et stort antal frivillige om løsning af opgaven, Syddjurs Egnsteater får en nøglerolle i tilrettelæggelsen, den nødvendige finansiering er sikret. Kultur- og udviklingsudvalget besluttede, at Norddjurs Kommune sammen med Syddjurs Kommune i et samarbejde arbejder for deltagelse i teaterfestivalen, og at udvalget arbejder for finansiering af denne via budgetlægningen. Udvalget ønsker desuden muligheder for alternative finansieringsmuligheder og lokalt engagement belyst. Det kan oplyses, at 38

41 Kultur- og udviklingsudvalget Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune siden har videreført drøftelserne om det fælles projekt på tværs af kommunegrænserne, byrådet i Syddjurs den 8. august 2015 har afsat midler i budgetoverslagsåret 2018 til formålet, idet der er afsat kr. i 2016-priser, Teatercentrum har disponeret Djursland som vært for festivalen i 2018 forudsat kontrakt indgås i 2016, staten som nævnt refunderer 50% af kommunernes udgifter, og at det således ikke er muligt at benytte sig af alternative finansieringsmuligheder til denne del af udgiften, ligesom det ikke vurderes realistisk at få ekstern finansiering af øvrige udgifter til pedelhjælp, rengøring, projektledelse m.v., projektet er drøftet i kulturelle sammenhænge i kommunen, herunder Kulturelt Samvirke, men at der ikke p.t. er konkrete aftaler om lokal engagement. Der i dog forbindelse med analysearbejdet på Pavillonen peget på muligheder for at udbrede kulturudbuddet over genrer, herunder indsatser i forhold til børn og unge, ligesom forvaltningen er opmærksom på nye aktører, som kunne være interessante samarbejdspartnere. Sagen forelægges nu af hensyn til den forestående budgetlægning for perioden , idet der i 2016 skal indgås aftale med Teatercentrum og anvises finansiering, hvis festivalen skal til Djursland i Økonomiske konsekvenser Såfremt der er positiv politisk stemning for at placere teaterfestival på Djursland, kræver dette at der ved budgetlægningen for afsættes et budget på ca. 1,355 mio. kr. i Kontrakt til sikring af finansieringen skal indgås i Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. 39

42 Kultur- og udviklingsudvalget Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget anbefaler, at projektet indgår i budgetforhandlingerne. 40

43 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om Kulturskole Norddjurs indgåelse af lejemål i Pavillonen G01 14/6709 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling I forbindelse med budget 2015 blev der afsat 0,35 mio.kr. til, at Kulturskole Norddjurs kunne leje sig ind i Pavillonen efter Jobcenter Norddjurs udflytning. Kulturskolens indflytning kan imødekomme en længe ønsket mulighed for at samle kulturskolens aktiviteter i Grenaa med henblik på at opbygge det kreative miljø ved fælles lokaler. Det har ligeledes længe været et ønske, at kulturskolens lærere havde et sted i Grenaa, hvor de mellem undervisningstimer og i forbindelse med undervisningstimer kunne mødes, så samarbejdet mellem lærerne kunne fremmes. Status for indflytning af kulturskolen er, at der fortsat udestår en renovering af lokaler efter jobcentrets udflytning, og at der er en dialog i gang mellem Pavillonen, jobcentret og forvaltningen. Sagen forventes afsluttet inden for kort tid, så renoveringsarbejdet kan gå i gang og kulturskolen indflytte før sæsonstart efter sommerferien. Der er endnu ikke overblik over, hvorvidt kultur- og udviklingsområdet skal bidrage til renovering af lokaler før indflytningen af kulturskolen. De midler, der spares ved husleje i 2015 som følge af forsinket indflytning vil blive anvendt til udgifter ved flytning af kulturskolen, til indkøb af inventar til kulturskolen og eventuelt til renoveringsudgifter. Før indflytningen af kulturskolen i Pavillonen skal der indgås en aftale om vilkårene for kulturskolens brug af lokaler, pligter i forhold til drift og vedligehold af lokaler og samarbejde med foreningen Pavillonen. Denne aftale er under udarbejdelse. Økonomiske konsekvenser Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvornår Kulturskolen kan flytte ind i Pavillonen, da der skal foretages nødvendige renoveringsarbejder inden indflytningen og findes finansiering 41

44 Kultur- og udviklingsudvalget hertil. Prioritering af et afsat driftsbudget inden for eget udvalg, resulterer i en budgetomplacering, som udvalget selv kan beslutte. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. Udvalget ønsker en orientering på sit kommende møde og opfordrer til, at der på dette tidspunkt foreligger en afklaring af sagen. 42

45 Kultur- og udviklingsudvalget Ekstra anlæg, ekstraordinær pulje til vedligeholdelse af forsamlingshuse Ø40 15/689 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har den 24. februar 2015 besluttet, at der afsættes en ekstraordinær pulje på netto 0,6 mio. kr., svarende til 0,652 mio. kr. ekskl. momsudligning til tilskud i 2015 til vedligeholdelse af forsamlingshuse i kommunen. Den nuværende ordinære pulje til vedligeholdelse af forsamlingshuse blev afsat i forbindelse med kommunesammenlægningen i Reglerne for puljen og principperne for administration af disse er godkendt af kultur- og udviklingsudvalget den 20. november På budgettet for 2015 er der afsat et beløb på 0,115 mio. kr. som tilskud til vedligeholdelsesopgaver til de 30 forsamlingshuse i Norddjurs Kommune. Ordningen administreres gennem en årlig ansøgningsrunde med ansøgningsfrist 1. april, hvor forsamlingshusene får mulighed for at beskrive deres ønsker. Forvaltningen er bemyndiget til at prioritere ansøgninger og tildele tilskud efter høring i Kulturelt Samvirke. Tilskud kan anvendes til bygningsmæssig vedligeholdelse, til forbedringer eller til større inventaranskaffelser, og der kræves en medfinansiering fra forsamlingshuset på min. 25 % af den samlede udgift. Følgende forhold er afgørende for prioritering af midlerne i puljen: 1. Bygningsbevarende/bygningsforbedrende og energibesparende initiativer. 2. Forbedring af køkkener, toiletter, adgangsforhold m.m. 3. Inventar i øvrigt. Derudover tages der hensyn til, om et forsamlingshus tidligere har modtaget tilskud, og om der er geografisk spredning i forhold til anvendelsen af puljen. 43

46 Kultur- og udviklingsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget har den 30. april 2015 besluttet om den ekstraordinære pulje på 0,652 mio. kr., at 1. der ikke bliver en ny ansøgningsrunde om muligheden for at ansøge om midler fra den ekstraordinære pulje, men at 2. forvaltningen træffer endelig beslutning om fordeling af midlerne ud fra de eksisterende ansøgninger, 3. de gældende kriterier for tildeling af midler fra den ordinære pulje anvendes i forhold til fordeling af midler fra den ekstraordinære pulje, 4. Kulturelt Samvirke høres inden der træffes beslutning om fordeling. Der er som anført 0,115 mio. kr. til rådighed i den ordinære pulje og 0,652 mio. kr. til rådighed i den ekstraordinære pulje, i alt 0,767 mio. kr. Endvidere har kommunalbestyrelsen aftalt, at der til formålet yderligere afsættes 0,1 mio. kr. på anlægsbudgettet for 2015 svarende til 0,120 mio. kr., når der tages højde for den kommunale momsrefusionsordning.. I alt er der således 0,887 mio. kr. til rådighed. Der foreligger ved første runde ansøgninger om tilskud af et beløb på knap 0,812 mio. kr. jf. vedlagte oversigt. Såfremt udvalgets beslutning af 30. april fastholdes og der ses bort fra kravet om medfinansiering på 25 % vil udgiftsbehovet udgøre 0,812 mio. kr. Kulturelt samvirke udtaler den 19. maj, at samvirket grundlæggende er glade for at der er kommet flere penge til forsamlingshuspuljen. De gældende ansøgninger fra forsamlingshusene er skrevet på et grundlag af en beløbsramme på da beløbet nu er mangedoblet har husene teknisk set ansøgt på et forkert grundlag. Havde husene været vidende om beløbets nye størrelse havde mange ansøgninger til puljen formentligt set anderledes ud. Derfor vil kulturelt Samvirke anbefale at udvalget gennemfører de prioriteringer, der er foretaget i 1. runde, og gennemfører en ny ansøgningsrunde på det resterende beløb. 44

47 Kultur- og udviklingsudvalget Økonomiske konsekvenser Alle partierne i kommunalbestyrelsen har indgået aftale om, at der igangsættes en række ekstra anlæg i Dette anlæg indgår på listen over ekstra anlæg i 2015 med 0,1 mio. kr. De ekstra anlæg finansieres af kassen. I forbindelse med overførselssagen, blev der lagt ca. 15 mio. kr. i kassen. Derudover er der lagt et beløb på ca. 3 mio. kr. i kassen i forbindelse med mindreforbrug på gennemførte anlægsprojekter. Samlet set er der lagt 17,773 mio. kr. i kassen, som det er besluttet at igangsætte ekstra anlæg for i Den kommunale momsrefusionsordning afholder en del af udgiften, så for et budget på 0,1 mio. kr., kan der udbetales tilskud på 0,120 mio. kr. Såfremt budgettet ikke helt anvendes, vil restbudgettet blive tilbageført til kassen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der ses bort fra kravet om medfinansiering, 2. de ansøgende huse får tilskud på det ansøgte beløb, 3. der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,1 mio. kr. til anlægsprojektet, 4. beløbet finansieres af kassen. Bilag: 1 Åben Ansøgning til ordinær pulje 70201/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. 45

48 Kultur- og udviklingsudvalget Analyse om fremtidssikring af Pavillonen G01 14/9066 Åben sag Sagsgang: KUU, høring, KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget har den 27. oktober 2014 godkendt et kommissorium for analyse på fremtidssikring af Pavillonen. Der er ifølge kommissoriet nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter for bestyrelser og ledelser i Kulturskolen Norddjurs og Pavillonen samt medarbejdere fra Norddjurs Kommune. Der er udarbejdet opgavebeskrivelse og efterfølgende indgået aftale med analyseog managementrådgivningsfirmaet Pluss om opgaven. Ifølge tidsplanen skal analysen færdiggøres inden udgangen af april måned Følgegruppen samarbejder med Pluss, og der er indsamlet relevant materiale til analysen, gennemført en række interviews, udarbejdet interessent- og konkurrentanalyser, afholdt møder m.v. Endvidere er Grenaa Amatørteater blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelse af analysen. Analysen er færdigudarbejdet og præsenteres for udvalget af chefkonsulenterne Lene Bak og Mette Christensen kl Analysen er vedlagt som bilag. Desuden har forvaltningen i samarbejde med Pavillonen udarbejdet en opfølgning på den tidligere udarbejdede økonomianalyse fra Økonomianalysen er tidligere forelagt kulturog udviklingsudvalget, og udvalget har besluttet, at analysen behandles sammen med den endelige analyse. Økonomianalysen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen. Analysearbejdet er igangsat inden for den bevilgede ramme. Anbefalinger og konklusioner i analysen kan medføre ændringer til budgetforslag for budget Indstilling 46

49 Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning. 2. økonomianalysen sendes til høring i bestyrelsen for Pavillonen. 3. analysen fra Pluss sendes til høring i bestyrelserne for Pavillonen og Kulturskolen Norddjurs (og Grenaa Amatørteater). 4. sagen derefter behandles i kultur- og udviklingsudvalget med henblik på videre behandling i kommunalbestyrelsen. Bilag: 1 Åben Rapport_Pavillonen_final_ pdf 83793/15 2 Åben Økonomianalyse Pavillonen - Økonomianalyse Pavillonen 2015.pdf 21383/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt, idet analyserne sendes i høring med høringsfrist den 1. august 2015 samt at analyserne drøftes med bestyrelsen for Pavillonen på dialogmødet den 22. juni

50 Kultur- og udviklingsudvalget Arbejdsplan A00 14/10089 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for kultur- og udviklingsudvalget i Af arbejdsplanen fremgår kultur- og udviklingsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i 2015, herunder de sager, der er kendskab til ifølge budgetaftalen. Også udvalgets dialogmøder for 2015 fremgår af arbejdsplanen. Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen godkendes. Bilag: 1 Åben 05 Arbejdsplan KUU 1. juni 72201/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt. 48

51 Kultur- og udviklingsudvalget Meddelelser A00 09/21993 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Fra kultur- og udviklingsudvalgets formand: Fra kultur- og udviklingsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Dialogmøde med Kulturelt Samvirke På udvalgets møde den 26. maj 2014 var der dialogmøde med Kulturelt Samvirke. Det blev på mødet aftalt, at der afholdes et nyt dialogmøde, hvortil samvirket kommer med et oplæg indeholdende idèkatalog, der både kan være konkret og mere visionært. Der var bl.a. følgende opmærksomhedspunkter: Samarbejde og samspil, Kulturby 2017, Kulturring-samarbejde og Kultur til alle. Der er aftalt nyt dialogmøde den 17. august, hvor samvirket vil præsentere et oplæg. Kommende møder og konferencer: 11. juni 2015 åbent idémøde om Enslevgården Målgruppe: foreninger og ildsjæle, der ønsker at bidrage til udvikling af Enslevgården som udgangspunkt for friluftsliv. Følgende deltager: august Kulturmøde, Mors. Målgruppe: alle Følgende deltager: Else Søjmark oktober Byplanmøde, Vordingborg. Målgruppe: alle. Følgende deltager: oktober - Kulturstyrelsens årsmøde, Hotel Nyborg Strand. Målgruppe: alle. 49

52 Kultur- og udviklingsudvalget Følgende deltager: Else Søjmark Afholdte møder og konferencer: marts - Bygningskultur 2015, København. Målgruppe: alle. Følgende deltager: 6. marts - Kulturpolitisk topmøde, Aalborg. Målgruppe: borgmestre og kulturudvalgsformænd fra alle landets kommuner og et mindre antal embedsmænd, som udgangspunkt én fra hver kommune. Følgende deltager: Else Søjmark, Helen Rosager 10. marts - Landbruget i landskabet, Middelfart. Målgruppe: Kurset henvender sig til kommunale politikere og chefer, embedsmænd fra centraladministrationen og kommuner (planlægning, landbrug, natur, miljø), samt fagfolk indenfor planlægningsområdet og andre fagområder inden for det åbne lands udvikling. Følgende deltager: 21. marts - Kulturdag, Gl. Estrup Landbrugsmuseum. Målgruppe: alle. Følgende deltager: Bente Hedegaard, Else Søjmark april - Kulturby 2017, udstilling i Ridehuset, Aarhus. Målgruppe: alle. Følgende deltager: Else Søjmark april Biblioteksforeningens årsmøde. Aarhus. Målgruppe: alle. Følgende deltager: Else Søjmark april - Politisk Forum, Hotel Nyborg Strand. Målgruppe: alle. Følgende deltager: 50

53 Kultur- og udviklingsudvalget april Aalsrode Forsamlingshus Foroffentlighedsfase, vindmølleprojekt ved Aalsrode. Målgruppe: alle Følgende deltager: maj KL kultur- og fritidskonference, Helsingør. Målgruppe: alle. Følgende deltager: maj Gl. Estrup Landbrugsmesse, Gl. Estrup. Målgruppe: alle. Følgende deltager: Else Søjmark søndag kl Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 51

54 Kultur- og udviklingsudvalget Fremtidig organisation og drift af Kraftværket.com P20 12/1175 Lukket sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget anbefaler, at man fortsætter samarbejdet om Kraftværket.com til og med 2017 på lejevilkår. Finansiering af huslejeudgift anbefales indarbejdet i forbindelse med budget

55 Kultur- og udviklingsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo april 2015 for kultur- og udviklingsudvalget 1. KUU bilag april 2015 budgetopfølgning.pdf (75052/15) 2. Anlægsoversigt - april 2015.pdf (75539/15) 3. Budget prioritering af anlæg 1. Budget Anlægsforslag, alle udvalg (77035/15) 5. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan til lokalplan med kommuneplantillæg nr. 3, erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum 1. Bemærkninger til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 og Lokalplan Bemærkninger til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan Lokalplan pdf (54571/15) 2. Bemærkninger fra Museum Østjylland (15539/15) 3. Lokalplanforslag Erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum (3587/15) 4. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3.pdf (3610/15) 7. Godkendelse af program for områdefornyelse i Auning 1. Forslag-Program_områdefornyelse i Auning_ pdf (84046/15) 8. Ekstra anlæg, oplevelsesplads i Fjellerup 1. Bygningsrapport.over Ishus og Thomasminde (71350/15) 19. Ekstra anlæg, ekstraordinær pulje til vedligeholdelse af forsamlingshuse 1. Ansøgning til ordinær pulje (70201/15) 20. Analyse om fremtidssikring af Pavillonen 1. Rapport_Pavillonen_final_ pdf (83793/15) 2. Økonomianalyse Pavillonen - Økonomianalyse Pavillonen 2015.pdf (21383/15) 21. Arbejdsplan Arbejdsplan KUU 1. juni (72201/15) 53

56 Kultur- og udviklingsudvalget Underskriftsside Else Søjmark Olaf Krogh Madsen Bente Hedegaard Allan Gjersbøl Jørgensen Inger K. Andersen Rikke Albæk Jørgensen Ulf Baldrian Harbo 54

57 Bilag: 2.1. KUU bilag april 2015 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 75052/15

58 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo april 2015 for kultur- og udviklingsudvalget Samlet oversigt Kultur- og udviklingsudvalget samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 50,4 50,0-0,4 Overførte driftsmidler 4,0 4,0 0,0 Drift i alt 54,3 53,9-0,4 Anlæg 15,7 12,2-3,5 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalgets udvikling i budgettet Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 50,5-0,2 50,4 Anlæg 3,8 11,9 15,7 Budgetopfølgningen pr. ultimo april 2015 viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 53,9 mio. kr. Det korrigerede budget udgør 54,3 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., der vedrører projekter mv., der først afsluttes i 2016 og derfor forventes overført til Det skyldes dels projekter der afvikles over flere år samt afgivne tilsagn til projekter, hvor tilskuddene ikke når at blive udbetalt i På anlæg forventes der et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. vedrørende områdefornyelse Grenaa, som forventes overført til 2016.

59 Drift Kultur- og udviklingsudvalget drift fordelt på områder Korrigeret Forbrug vedtagne ultimo april budget 2015 eksklusiv overførsler (Mio. kr.) 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Udviklingspuljen 0,1 0,0 0,1 0,0 Kulturområdet 47,6 18,7 47,4-0,2 Udviklingsområdet 2,7 2,1 2,5-0,2 I alt 50,4 20,8 50,0-0,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalget forbrug af overførsler Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Udviklingspuljen Kulturområdet Udviklingsområdet I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,0 0,0 0,0 2,6 2,6 0,0 1,4 1,4 0,0 4,0 4,0 0,0 Udviklingspuljen Udviklingspuljen er tænkt anvendt til udviklingsformål og budgetteret med 0,745 mio. kr., hvoraf der på nuværende tidspunkt er udmøntet 0,600 mio. kr. Ultimo april måned udgør puljens restbudget 0,145 mio. kr. Kultur- og udviklingsområdet På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 20,8 mio. kr., svarende til 38,3 % af kultur- og udviklingsudvalgets korrigerede budget incl. overførsler fra 2014 som udgør 4,0 mio. kr. I lighed med tidligere år skyldes det relativt store forbrug, at en række tilskud allerede er bogført, mens selve udbetalingen sker jævnt fordelt over året. Driftsområdet viser et forventet mindreforbrug på 0,4 mio. kr., der forventes overført til Mindreforbruget på kulturområdet skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke forventes anvendt alle midler til kulturpuljen og fritidsområdets udviklingspulje, da tilsagn er givet, men projekttilskud ikke når at blive udbetalt i Herudover forventes et mindreforbrug under andre kulturelle opgaver til projekter der afvikles over flere år. Mindreforbruget under udviklingsområdet kan henføres til projekt Cykellandsbyen Trustrup, der først afsluttes i 2016, hvorfor mindreforbruget forventes overført til 2016.

60 Der er på nuværende tidspunkt givet negative tillægsbevillinger på 1,5 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. er overført til anlæg vedr. haller og idrætsanlæg og 0,7 mio. kr. er et fremrykket tilskud fra 2015 til 2014 vedrørende Auning Idræts- og Kulturcenter samt 0,1 mio. kr. vedrørende for meget fremskrevet på lønbudgetterne. Der er derimod givet positive tillægsbevillinger på 1,3 mio. kr., hvoraf 0,2 mio. kr. er givet til overenskomstmæssige forhold på Kulturskolen og 0,5 mio. kr. er givet til ekstraordinært tilskud til Auning Idræts- og Kulturcenter. Herudover er puljen til forsamlingshuse blevet forøget med 0,6 mio. kr. Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra udviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Ved projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Anlæg Kultur- og udviklingsudvalget anlæg Korrigeret budget 2015 (Mio. kr.) Forbrug ultimo april måned 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* Kulturområdet 7,5 0,0 7,5 0,0 Udviklingsområdet 8,2 0,9 4,7-3,5 I alt 15,7 0,9 12,2-3,5 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalget har på nuværende tidspunkt et korrigeret anlægsbudget på 15,7 mio. kr., hvoraf 10,7 mio. kr. er overført fra Der er ved udgangen af april måned et forbrug på 0,9 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 3,463 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede mindreforbrug på 3,463 mio. kr., som forventes overført til 2016, vedrører områdefornyelse af Grenaa. I anlægsbudgettet for 2015 er der på investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb til følgende projekter: Ungdomsunivers, Arresten incl. gårdrum med 0,8 mio. kr. Multilift Grenaa Svømmehal med 0,1 mio. kr. Multiaktivitetspladser med 0,5 mio. kr. Nyt bibliotekssystem via Kombit med 0,3 mio. kr. Områdefornyelse af Grenaa på 2,0 mio. kr.

61 På nuværende tidspunkt er der af ovennævnte givet anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne, Ungdomsunivers, Arresten samt multilift Grenaa Idrætscenter og der en sag på vej vedrørende det nye bibliotekssystem via Kombit. Derforuden er der givet anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb 0,7 mio. kr. til renovering af haller og idrætsanlæg via tillægsbevilling fra driftspuljen til haller og idrætsanlæg samt givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb som udgift og indtægt på 0,3 mio. kr. til Ørsted Rideklub, finansieret af yderligere fondsmidler. Der er givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,1 mio. kr. vedrørende boldfang til ny boldbane i Auning og der er fra BUU overført 0,5 mio. kr. vedrørende renovering af SFO lokaler i Voldby. Den 24. februar 2015 har kommunalbestyrelsen besluttet tidlig overførsel af budgetbeløb fra 2014 til 2015 på i alt 7,8 mio. kr. vedrørende anlægsprojekterne multihus ved Nørre Djurs Hallen, Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt, renovering af haller og idrætsanlæg 2014, Ungdomsunivers, arresten, Ørsted Rideklub, banestien Allingåbro-Ryomgaard, stationsbygningen Allingåbro, områdefornyelse Grenaa midtby og multihal i Nørager. Den 21. april 2015 har kommunalbestyrelsen i den ordinære overførselssag besluttet at der overføres 2,9 mio. kr. vedrørende anlægsprojekterne Naturpark Randers Fjord, porten til Naturpark Randers Fjord, renovering af Grenaa Idrætscenter, multihus ved Åstruphallen samt ungdomsunivers ved GD-N.P.Josiassensvej. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

62 Bilag: 2.2. Anlægsoversigt - april 2015.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 75539/15

63 Anlægsbudget april 2015 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2015 Forventet Korr. regnskab Afvigelse i Udvalg Tekst Forbrug budget 2015 alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. jordforsyning boligformål pulje Arealerhvervelse - pulje Byggemodning - pulje Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Flytning af mole i Bønnerup Bønnerup Havn - anlægstilskud Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel Implementering af ESDH Møgelbjerg, Grenaa, etape Salg af diverse bygninger og arealer Stålvej, Allingåbro Industrivej, Ørum Fuglsang/ Hessel, vejanlæg Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Borgervenlig selvbetjening ØKU - Anlæg Sum BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Auning Skole etstatningsbyggeri Indretning af personalepladser Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Ny daginsttution (Østre Skole) Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole It-dagtilbudsområdet Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Forbedringer Djurslandsskolen Indretning af tandklinik - Søndre Skole Legestuen i Grenaa BUU - Anlæg Sum EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - opkøb af grund Kattegatcentret - renovering EU - anlæg Sum KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Multilift Grenaa Svømmehal Multiaktivitetspladser Renovering haller og idrætsanlæg Nyt bibliotekssystem via Kombit Stationsbygning Allingåbro Multihus ved Nørre Djurs Hallen Ørsted Rideklub Renovering af haller og idrætsanlæg Multihal i Nørager Banestien Allingåbro-Ryomgård P-plads ved Grenaa Idrætscenter Naturpark Randers Fjord Porten til Naturpark Randers Fjord Renovering Grenaa Idrætscenter Multihus ved Åstruphallen Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej

64 Voldby SFO lokaler Boldfang ny boldbane AIK KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje Indsats tomme boliger Nordkystvejen - ny belægning Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Cykelsti Ålsrode Bygningsrenovering skoler Toiletter ved strande Bygningrenoveringspulje Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Asfaltbelægninger Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig Dokning Udbyhøj kabelfærge Dokning Grenaa-Anholtfærgen Letbanestation Trustrup Letbanestation Hessel Renovering af legepladser Indsats tomme boliger Vejføring i Glesborg Kabellægning Belysningsplan + investering i LED-lys Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Omfartsvej nord for Grenaa Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup Forberedelse af el-målere - ledlys Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Diverse projekter Skolegade 15, Trustrup, nedrivning barak Kyst og strandpulje Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætscenter Pulje til landsbyfornyelse Pulje til landsbyfornyelse Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Revision af vandløbsregulativer mv Turiststi vest for Fjellerup Asfaltbelægninger Trafikafvikling ny daginst. Kattagatskolen Letbane - forlængelse til Grenaa havn MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Etablering af nyt storkøkken IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret VPU - Anlæg Sum Hovedtotal

65 Bilag: 3.1. Budget Anlægsforslag, alle udvalg Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77035/15

66 Anlægsforslag Budget

67 Økonomiudvalget

68 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Indtægter jordforsyning boligformål A101 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter -1,500-1,500-1,500-1,500 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto -1,500-1,500-1,500-1,500 J - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget: Der er boligparceller til salg i følgende områder: - Allingåbro: Brombærvænget 23 parceller, Ådalen 1 parcel, Ådalsvej 1 parcel - Auning: Bakkesvinget 15 parceller - Fjellerup: Strandparken 4 parceller - Gjerrild: Rimsti Bakken 9 parceller - Gjesing: Kæragervej 1 parcel - Grenaa: Møgelbjerg 24 parceller, Åbyen 15 parceller, Sønder Allé 1 parcel - Holbæk: Vanghavevej 3 parceller - Nørager: Hvedevænget 2 parceller - Vivild: Søndergade 5 parceller + 4 jordbrugspc., Toftevej 2 parceller, Østergårdsvej 4 parceller - Voldby: Søndervang 4 parceller - Ørsted: Skyttevej 1 parcel, Østerbakken 15 parceller - Ørum: Ørumgårdvej 4 parceller - Ålsrode: Toftevangen 1 parcel Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. 1

69 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter Indtægter -2,500-2,500-2,500 Netto -2,500-2,500-2,500 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Til orientering, er det samlede budget for jordforsyningen i 2015 sammensat således: Projekt Salg af grunde erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Salg af grunde - boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Byggemodning - pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Jordforsyningen i alt

70 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Indtægter jordforsyning - erhvervsformål A102 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter -1,000-1,000-1,000-1,000 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto -1,000-1,000-1,000-1,000 J - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er erhvervsgrunde til salg i følgende områder: - Allingåbro: Industriparken/ Stålvej - Auning: Energivej - Auning: Industrivej - Auning: Vestergade/Mortensensvej - Gjesing: Kærmosevej - Glesborg: Håndværkervej - Grenaa: Hesselvang, Teknologivej, Rolshøjvej - Vivild: C. M. Rasmussens Vej, Bunkedal, Nørregade - Ørum: Industrivej Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter Indtægter -1,000-1,000-1,000 Netto -1,000-1,000-1,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 3

71 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Til orientering, er det samlede budget for jordforsyningen i 2015 sammensat således: Projekt Salg af grunde erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Salg af grunde - boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Byggemodning - pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Jordforsyningen i alt

72 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Færdiggørelse af byggemodning Åbyen A103 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,500 1,000 1,000 1,000 J - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Resterende del af projekt Åbyen foreslås færdiggjort i perioden Den anslåede udgift hertil er 7,0 mio. kr. fordelt på følgende færdiggørelsesarbejder: Etape 2016: 1,0 mio. kr. Etape 2017: 2,5 mio. kr. Etape 2018: 2,5 mio. kr. Etape 2019: 1,0 mio. kr. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, får der er opnået tilsvarende indtægter. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 2,500 2,500 Indtægter Netto 1,000 2,500 2,500 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 5

73 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Til orientering, er det samlede budget for jordforsyningen i 2015 sammensat således: Projekt Salg af grunde erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Salg af grunde - boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Byggemodning - pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Jordforsyningen i alt

74 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Arealerhvervelse A104 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 0,500 0,500 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 0,500 0,500 0,500 J - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Det foreslås, at der afsættes et budget til erhvervelse af arealer til fremtidige byggemodningsområder. Der arbejdes på at få identificeret de mest interessante arealer med henblik på opkøb til bolig og erhverv, særlig mht. boliger i Auning og Grenaa. Det er et spørgsmål, om Norddjurs Kommune har tilstrækkelige arealer/de rigtige arealer, og om man, i det omfang økonomien tillader det, skal være aktive/aggressive i opkøb af jord. Status på behovet for arealer til boliger og erhverv i Grenaa og Auning er følgende: Grenaa: Opkøb af areal til boligformål Grenaa nord: På Møgelbjerg er der fortsat et pænt antal kommunale parcelhusgrunde grunde til salg, og det dækker behovet i flere år fremover. Grenaa Syd: I den sydlige del af Grenaa er der ikke kommunale grunde til salg, men der er grunde til salg inden for 3 private udstykninger. Hvis kommunen mener, der også skal være mulighed for at købe kommunale grunde i området, skal der indledes forhandlinger med ejerne af disse. Om de vil sælge, vides ikke. 7

75 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Opkøb af areal til erhvervsformål Grenaa nord: Kommunen har ikke grunde til salg inden for kategorierne virksomheder med særlige beliggenhedskrav og afstandskrævende industri. Der bliver brug for at erhverve areal til den nye nordre omfartsvej i I den forbindelse skal der erhverves/eksproprieres jord fra flere landbrugsejendomme, og der skal laves en jordfordeling. Herunder kan det komme på tale at erhverve landbrugsejendomme. Derudover kan det overvejes at købe jord inden for de rammeområder, der er udlagt til industri inden for de nævnte kategorier i kommuneplanen (fx køb af jord, som kan afhændes til opførelse af et biogasanlæg). Grenaa syd: Kommunen har erhvervsgrunde til salg ved Hesselvang, og her er der grunde nok til at dække behovet i flere år fremover. Auning Opkøb af areal til boligformål Auning øst: Kommunen ejer i Auning øst et større areal, som kan udstykkes. Det vil være stort nok til at dække behovet i flere år fremover. Auning nord: Ved Bakkesvinget er der en større kommunal udstykning, hvor der fortsat er mange ledige grunde. Fra forskellig side er der givet udtryk for, at Bakkesvinget ikke er attraktivt for grundkøbere og at Drivhusgrunden kunne være et godt alternativ som kommunal udstykning. Drivhusgrunden er privatejet, og salgsprisen ligger som udgangspunkt på 7,5 mio. kr. Opkøb af areal til erhvervsformål Kommunen har store erhvervsarealer til salg i Auning. Derfor synes der ikke at være behov for, at kommunen køber mere erhvervsjord i området. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes 8

76 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Hvis det vurderes, at der kan dispenseres fra princippet fremlægges sag til politisk behandling. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 0,500 0,500 Indtægter Netto 1,000 0,500 0,500 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Til orientering, er det samlede budget for jordforsyningen i 2015 sammensat således: Projekt Salg af grunde erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Salg af grunde - boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Byggemodning - pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Jordforsyningen i alt

77 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Byggemodning pulje A105 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 J - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Puljen afsættes til fremtidige byggemodningsarbejder i bolig- og erhvervsområder. Afledt drift afsættes i forbindelse med bevilling til de konkrete projekter. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,500 0,500 0,500 Indtægter Netto 1,500 0,500 0,500 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 10

78 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Til orientering, er det samlede budget for jordforsyningen i 2015 sammensat således: Projekt Salg af grunde erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Salg af grunde - boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Byggemodning - pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Jordforsyningen i alt

79 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. IT til administrationen, herunder KOMBIT-projekter A107 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,000 2,000 2,000 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,000 2,000 2,000 2,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Forvaltningen arbejder løbende på at optimere driften, bl.a. ved hjælp af digitalisering. Målet er at indføre smartere løsninger af driftsopgaver med henblik på at minimere udgifterne til administration samt at skabe bedre digital service over for borgere og virksomheder. Det tilstræbes at finde de bedste og billigste løsninger f.eks. via KOMBIT, SKI eller egne udbud af ITløsninger. I 2016 vil Norddjurs Kommune fortsætte med implementering af KOMBITs udbudsplan for monopolområdet, der skal frigøre kommunerne fra KMD s monopol på diverse it-løsninger. Planen vil også skabe konkurrence på de tværgående støttesystemer, der skaber ITsammenhæng, i form af den fælleskommunale rammearkitektur. Monopolbruddet vedrører Sygedagpengesystemet (KSD), Kommunernes Ydelsessystem (KY) samt Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA). Den konkrete implementering af de nye programmer forventes at finde sted i perioden 2. kvartal 2016 til 3. kvartal Til orientering blev der i budget 2015 afsat følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 2,000 2,000 2,000 Indtægter Netto 2,000 2,000 2,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 12

80 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Om KOMBIT: KOMBIT er kommunernes it-fællesskab og fødselshjælper for digitaliseringen på en lang række områder inden for den kommunale administration og sagsbehandling. KOMBIT etablerer netværk og samler kommunerne om fælles it-løsninger, rådgiver vedr. kontrakter og priser og sikrer standardisering på tværs af kommunerne. Gennem KOMBIT sikres kommunerne en stærk position for en ligeværdig dialog med it-leverandørerne om pris og kvalitet, bl.a. ved at KOMBIT får udviklet, bestiller og indkøber it-løsninger på vegne af kommunerne. 13

81 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. IT-anlægspulje A108 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Pulje til investeringer på IT-området med henblik på at kunne foretage løbende udskiftninger af IT-udstyr. Ved at have en sådan pulje undgås behovet for store udskiftninger, som påvirker budgettet væsentligt i det pågældende år. Denne mulighed for at holde serverparken opdateret og driftssikker vil have en stor betydning for brugerens oplevede brug af systemet. Det vil betyde færre nedbrud og derved give et bedre workflow i dagligdagen. Puljen anvendes til investeringer til flere projekter/formål som f.eks. fælles IT system, licenser, trådløst udstyr til IT og mobil Til orientering blev der i budget 2015 afsat følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 1,000 1,000 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 14

82 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Handicaprådets tilgængelighedspulje A109 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,100 0,100 0,100 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,100 0,100 0,100 0,100 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der afsættes et fast årligt puljebeløb på 0,1 mio. kr., som handicaprådet kan benytte til foranstaltninger til forbedring af tilgængeligheden. Puljen er tidligere blevet brugt til projekter, der ellers ikke ville være blevet realiseret, herunder DSB Handicapservice på Grenaa Station, kørestolslift i Åstrup Hallen, handicaptoilet på Anholt samt teleslynge på biblioteker. Til orientering blev der i budget 2015 afsat følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,100 0,100 0,100 Indtægter Netto 0,100 0,100 0,100 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 15

83 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Aarhus Lufthavn Investeringsramme/kapitaltilskud A110 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,200 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,200 1, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Som et led i den fremtidige udviklingsplan for Aarhus Lufthavn har bestyrelsen besluttet, at der skal afsættes 60,0 mio. kr. til formålet. Beløbet forventes fordelt med 30,0 mio. kr. i 2015 og 15,0 mio. kr. i 2016 og Norddjurs Kommunes andel beregnes ud fra kommunens andel af aktiekapitalen, som er 7,83 % svarende til 1,2 mio. kr. Beløbet er en kombination af udviklingsstøtte, som sikrer, at der kan skabes rammer for en vækst i passagertallet de kommende år. Beløbet skal endvidere dække et forventet driftsunderskud i de kommende år. Lufthavnsbestyrelsen har udarbejdet en forretningsplan, som skal sikre den fortsatte drift af lufthavnen. Forretningsplanen er baseret på en vækst i passagetallet fra ca i 2014 til i Lufthavnens fortsatte eksistens forudsætter, at der investeres i udviklingen af Aarhus Lufthavn for at tiltrække såvel flyruter som rejsende. Lufthavnsbestyrelsen besluttede på sit møde i december 2014 at iværksætte forretningsplanen, for så vidt angår en investering på samlet 60,0 mio. kr. Beløbet er faseopdelt og kræver en løbende politisk godkendelse af de afsatte beløb for at planen kan gennemføres. Første delbeløb blev godkendt af kommunalbestyrelsen på mødet den 20. januar Til orientering blev der i budget 2015 afsat følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,200 1,200 0 Indtægter Netto 1,200 1, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 16

84 Børne- og ungdomsudvalget

85 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel It til folkeskolen Nr. A301 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,100 1,100 1,100 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,100 1,100 1,100 1,100 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der i 2014 udarbejdet en samlet itplan for folkeskolen for perioden It-planen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 22. april Til at understøtte implementeringen af it-planen er det i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blevet besluttet at afsætte et årligt puljebeløb på 1,1 mio. kr. til indkøb af it på folkeskoleområdet. Konsekvenser for driften Der er afledte driftsomkostninger til licenser, teknisk drift og fiberdrift på 0,4 mio. kr. Der er afsat driftsbudget til dækning af disse udgifter. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,100 1,100 1,100 Indtægter Netto 1,100 1,100 1,100 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 1

86 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Ny daginstitution i Vivild Børneby Nr. A302 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 6, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 6, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte 2,0 mio. kr. i 2015 og 6,0 mio. kr. i 2016 til etablering af en ny daginstitution i Vivild Børneby. Tidligere er der i budget 2014 blevet afsat 0,5 mio. kr. i Der er den 19. maj 2015 indgået aftale mellem alle politiske partier i kommunalbestyrelsen om, at der i budget 2016 skal indarbejdes yderligere 0,415 mio. kr. til finansiering af udgifter til gennemførte miljøundersøgelser og oprensning af olieforurening. Det samlede anlægsbudget er således på 8,915 mio. kr. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 6,000 Indtægter Netto 6, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 2

87 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum Nr. A303 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 6,750 22, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,500 6,750 22,000 0 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 30,250 mio. kr. i perioden til nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum. Heraf er der afsat 1,0 mio. kr. i 2015 og henholdsvis 0,5 mio. kr., 6,750 mio. kr. og 22,0 mio. kr. i 2016, 2017 og I 2015 afholdes udgifter til gennemførelse af udbud på byggerådgivningsopgaven. Arkitekt- og ingeniørrådgivning påbegyndes i 2016, mens byggeriet forventes påbegyndt i august 2017 og forventes færdigt i august Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,500 6,750 22,000 Indtægter Netto 0,500 6,750 22,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 3

88 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger samles på Voldby Skole Nr. A304 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 9,000 5, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 9,000 5, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 14,5 mio. kr. i perioden til at samle Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole. Heraf er der afsat 0,5 mio. kr. i 2015, 9,0 mio. kr. i 2016 og 5,0 mio. kr. i Arkitekt- og ingeniørrådgivning påbegyndes i 2015, mens byggeriet forventes påbegyndt i juli 2016 og forventes færdigt i juni Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 9,000 5,000 Indtægter Netto 9,000 5, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 4

89 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering og nybyggeri af Djurslandsskolens afdeling Damgården i Ørum Nr. A305 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 6,000 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 6,000 2, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 9 mio. kr. i perioden til at gennemføre nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens afdeling Damgården i Ørum. Heraf er der afsat 0,5 mio. kr. i 2015, 6,0 mio. kr. i 2016 og 2,5 mio. kr. i Arkitekt- og ingeniørrådgivning påbegyndes i 2015, mens byggeriet forventes påbegyndt i juli 2016 og forventes færdigt i juni Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 6,000 2,500 Indtægter Netto 6,000 2, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 5

90 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner Nr. A306 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,500 6, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,500 6, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 9,5 mio. kr. i perioden til nybyggeri og ombygning på Ørum skole som erstatning for pavilloner, hvortil der er givet en midlertidig byggetilladelse. Heraf er der afsat 0,5 mio. kr. i 2015, 2,5 mio. i 2016 og 6,5 mio. kr. i Arkitekt- og ingeniørrådgivning påbegyndes i 2015, mens byggeriet forventes påbegyndt i juli 2016 og forventes færdigt i juni Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 2,500 6,500 Indtægter Netto 2,500 6, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 6

91 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Erstatningsbyggeri for pavilloner på Auning Skole. Nr. A307 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3,500 4, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 3,500 4, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 8,5 mio. kr. i perioden til at gennemføre nybyggeri på Auning Skole som erstatning af pavilloner. Heraf er der afsat 0,5 mio. kr. i 2015, 3,5 mio. kr. i 2016 og 4,5 mio. kr. i Arkitekt- og ingeniørrådgivning påbegyndes i 2015, mens byggeriet forventes påbegyndt i juni 2016 og forventes færdigt i maj Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 3,500 4,500 Indtægter Netto 3,500 4, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 7

92 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal Nr. A308 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,791 2,570 4, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,791 2,570 4,325 0 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev der afsat i alt 7,686 mio. kr. i perioden til it-genanskaffelser og drift af en ny fælles brugerportal for folkeskolen. Udgiften til it-genanskaffelser vedrører bl.a. udskiftning af hardware til elever og pædagogisk personale, routere, switche og trådløse Access punkter. Af anlægssummen i hvert af årene vedrører 0,5 mio. kr. en ny fælles brugerportal for folkeskolen. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at det afsatte beløb på i alt 7,686 mio. kr. vil kunne finansiere udgiften til de nødvendige it-genanskaffelser og drift af en ny fælles brugerportal for folkeskolen i hele den firårige budgetperiode Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,791 2,570 4,325 Indtægter Netto 0,791 2,570 4,325 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 8

93 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Bygningsrenovering af skoler Nr. A309 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0 5, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0 0 5,257 0 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 5,257 mio. kr. i 2018 til renovering af skoler. Der er primært tale om endnu ikke disponerede beløb fra den oprindelige skolerenoveringspulje. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 5,257 Indtægter Netto 0 0 5,257 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 9

94 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Ventilation på Vestre Skole i Grenaa Nr. A310 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 3, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget På baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet er der i 2013 etableret ventilation i undervisningslokaler i Vestre Skoles bygning B og D samt i administrationslokaler i skolens bygning D. AT har nu afgivet to nye påbud om etablering af ventilation i SFO lokaler i skolens bygning A og B samt i undervisningslokaler i bygning A og C. Norddjurs Kommune har sammen med det rådgivende ingeniørfirma TriConsult foretaget målinger, der bekræfter, at der er problemer med indeklimaet i lokalerne. Der er samtidig foretaget egne målinger, som viser, at der på visse tidspunkter er et CO2-niveau, der overstiger grænseværdierne i faglokaler, hvor der ikke er ventilation. Disse lokaler har ikke været omfattet af AT s tilsynsbesøg i denne omgang. Det vurderes, at udgiften til etablering af ventilation i de lokaler, der er omfattet af AT s påbud og i de faglokaler, hvor der ikke er ventilation, vil være på ca. 3,8 mio. kr. Der er den 19. maj 2015 indgået aftale mellem alle politiske partier i kommunalbestyrelsen om, at der i budget 2016 skal indarbejdes 3,8 mio. kr. til finansiering af udgifter til etablering af ventilation på Vestre Skole. 10

95 Erhvervsudvalget

96 Erhvervsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Viden Djurs nye uddannelser Nr. A601 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I budget 2014 blev der afsat 1 mio.kr. i 2014, 2 mio.kr. i 2015 og 1 mio.kr. i 2016 til etablering af nye uddannelser. Efterfølgende blev 1 mio.kr. fremrykket fra 2015 til 2014 til uddannelsen Mad til mennesker. I vedtaget budget 2015 blev det oprindeligt afsatte beløb for såvel 2015 som 2016 ikke vedtaget. Det foreslås at afsætte budget for 2016 og 2017, idet etablering af nye uddannelser i lokalområder er af stor betydning for unges valg af at tage en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at tilbuddene er til stede i Norddjurs Kommune. De senere års succes med at tiltrække flere unge til nyetablerede uddannelser på Viden Djurs er vigtigt at fastholde og udbygge med nye uddannelser i og uden for Grenaa. Konsekvenser for driften Ingen. 1

97 Erhvervsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af Kattegatcentret Nr. A602 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 4,300 4,000 4,500 1,200 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommune har i 2015 bevilget 2,0 mio.kr. til renovering af tag. Kattegatcentret har lavet en langsigtet renoveringsplan, der viser, at der er behov for yderligere 14 mio.kr. i en 5 årig periode. Til kommende større bygningsinvesteringer anslås et samlet investeringsbehov på ca. 14,0 mio. kr. til renovering af bygninger og bygningsinstallationer, inkl. opgradering til tidssvarende forhold fordelt på bygningsdele / bygningsafsnit: Udvendige anlæg 0,7 mio. kr. Klimaskærm 6,7 mio. kr. Indvendige bygningsdele 6,0 mio. kr. Tekniske bygningsinstallationer 0,6 mio. kr. Ovenstående beløb er ekskl. udstillinger, bassiner m.m. og de tilknyttede tekniske installationer hertil (karantæne faciliteter m.m.). Der er 18. november 2014 vedrørende regnskabsår 2015 givet anlægsbevilling til kattegatcentret på i alt 2,238 mio. kr. til renovering af tag og opkøb af jord. Konsekvenser for driften Renoveringen af Kattegatcentret forventes at give besparelser på driften via energieffektiviseringer. 2

98 Kultur- og udviklingsudvalget

99 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Museum Østjylland - Udstillingsarealer Nr. A401 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,250 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,250 1, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Kulturarvsstyrelsen har anbefalet en nyopstilling af museets basisudstillinger og henstillet, at museet formulerer en vision for en samlet langsigtet plan for en nyopstilling af udstillingerne. Grundlaget for det fusionerede Museum Østjylland er at det også fremover skal kunne tiltrække publikum, hvorfor udstillingerne skal være tidsvarende og visuelt spændende. Det er derfor nødvendigt at etablere nye basisudstillinger i Grenaa. Museum Østjylland har igangsat arbejdet med at skaffe fondsmidler til delfinansiering af de nye udstillinger. Foreløbigt er modtaget 4,0 mio. kr. fra en fond til projektet. De samlede udgifter skønnes til mio. kr. Udvikling af udstillinger indgår i museets deltagelse i Kulturby Aarhus 2017s ansøgning, og er støttet med 2017 midler. Dette forslag skal ses som et anlægstilskud fra Norddjurs Kommune til Museum Østjylland i forlængelse af de tilgængelighedsprojekter på museet, som netop er afsluttet med kommunal medfinansiering via anlægsmidler. Der opbygges nye permanente basisudstillinger, så museet overalt kommer til at fremstå som en moderne og tidsvarende kulturinstitution. Udstillingerne med arbejdstitlen Havet, kalken og den lette jord tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og de specielle naturressourcer på Norddjursland, og placerer Norddjurs centralt i historien gennem de sidste år. Historierne formidles med moderne teknologier i et tidsvarende design. Både indhold og formidlingsformer i udstillingen tilrettelægges som noget helt nyt i Danmark i en proces, der inddrager museets brugere. Konsekvenser for driften Ingen. 1

100 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Pavillonen fremtidssikring Nr. A402 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Kulturhuset Pavillonen har tidligere fremsendt et forslag til fremtidssikring af Pavillonen. Kulturhuset Pavillonen gearer sig til fremtiden ved projekt fremtidssikring, der er opdelt i nedennævnte tre sammenhængende faser, hvoraf 1. fase er udført i afsluttet i 2012 og gennemført ved kommunal finansiering. 1. Opdaterede scene og kunstnerfaciliteter er etableret finansieret af 7,4 mio.kr. fra Norddjurs Kommune. 2. En ny scene med fokus på det lokale kulturliv og vækstlags kunstnere. 12 mio.kr. 3. Publikumsfaciliteter. 8 mio.kr. Kommunalbestyrelsen har i perioden januar til april 2015 iværksat en analyse af fremtidssikring af pavillonen. Analysen indeholder: Anlægsprojekter, genreudbud og driftsgrundlag, talentudvikling m.v. Resultatet af analysen foreligger omkring 1. maj Nedenstående anlægsønsker med bemærkninger er således udarbejdet inden færdiggørelse af analysen. Når analysen er færdig foreligger der et godt beslutningsgrundlag for så vidt angår prioritering af anlægsønsker med tilhørende konsekvensberegninger heraf på driftssiden. Anlægsbeløb afventer færdiggørelse af analyse. Kulturhuset Pavillonen har tidligere beskrevet projektet således: 1 - Scene Større scene samt opdaterede kunstnerfaciliteter. Pris kr. er udført. 2. Lokalscenen 2

101 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Et kulturelt vækstbed hvor flere kulturelle kunstarter kan få udfoldelsesmuligheder under intime og hyggelige former. Talentmassen vokser på Djursland og har behov for videreudvikling. Lokalscenen kan opfylde dette behov og virke som talent-dynamo. De smukke naturlige omgivelser ned til Grenaaen udnyttes. Kulturhuset Pavillonen ønsker arkitektonisk at forbinde huset med naturen. Ved at vende husets cafè og lægge denne sammen med den nye lokalscene, bliver der indført en ny logistik i Kulturhuset Pavillonen, der bringer en større sammenhæng i mellem husets mange forskellige aktiviteter. Pris ca kr. 3. Publikumsfaciliteter Nye og større show-typer har vist sig mulige for Grenaa, hvor en større kapacitet er nødvendig. Med dette projekt kikker Pavillonen visionært på udviklingen af nye og større opsætninger, hvor flere publikummer kan have glæde af forestillingerne. Samtidig vil der blive mulighed for bedre at kunne servicere publikum og virksomheder ved specialarrangementer og events. Ydermere vil udbygningen af publikumsfaciliteterne også kunne servicere handicappede og gangbesværede til koncerter med stående publikum, hvor udbygningen vil kunne bruges som Balkon til de koncerter. Pris ca kr. Forvaltningens bemærkninger Bestyrelsens redegørelse for mulighederne for ekstern finansiering: Vi vurderer, at der er fonde, der kan søges til formålet og bestyrelsen er i gang med at undersøge mulighederne. Der er dog en stor usikkerhedsfaktor omkring fondene ønsker at give tilskud og i så fald i hvilken størrelse. De fleste fonde bærer også præg af, at nøglen til tilskud fra fonden er kommunal opbakning. Det er også meget forskelligt, hvad man ønsker at give tilskud til. Nogle prioriterer arkitektoniske pejlemærker det kunne være arkitekturen omkring de ekstra publikumspladser. Andre til noget der er mere lokalt forankret, det kunne være vores nye lokalscene osv. Bygningerne er ejet af Norddjurs Kommune, mens driften varetages af foreningen Pavillonen. Modtager en kommune tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. skal der tilbagebetales 17,5 % af tilskuddet til den kommunale momsrefusionsordning. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbagebetalingsreglen. Konsekvens for driften: Når den omtalte analyse foreligger, kan der oplyses nærmere om konsekvenser for driften ved gennemførelse af anlægsprojekterne. 3

102 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Stenvad Mosebrugscenter Nr. A403 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,000 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,000 2, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Stenvad Mosebrugscenter er en bygning med store glaspartier og er generelt ikke godt isoleret, hvilket påvirker driftsomkostningerne. Der afsættes en ramme på 4 mio.kr. over 2 år til udskiftning af glaspartier, isolering og samt udskiftning af udslidt køkkeninventar. Konsekvens for driften: Renovering, der medfører energiforbedrende foranstaltninger, forventes at generere besparelser på omkostninger til opvarmning. Besparelsen er ikke beregnet. 4

103 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renoveringspulje kommunale kunstværker Nr. A404 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,100 0,100 0,100 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,100 0,100 0,100 0,100 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommune ejer eller har ansvaret for en række bevaringsværdige kunstværker, som på grund af deres alder og stand kræver en særlig vedligeholdelse eller renovering. Det gælder eksempelvis Morten Skovmands kunstværk Åguden ved broen på Søndergade over åen, men andre kunstværker har eller får også et renoveringsbehov. På miljø- og teknikudvalgets budget er der afsat begrænsede midler til løbende vedligeholdelse af visse skulpturer, vandkunst og mindesmærker, men der er ikke midler til ekstraordinære vedligeholdelses- og renoveringsopgaver. På den baggrund afsættes en årlig pulje på 0,1 mio. kr. til renoveringsbehovet. Midler kan først disponeres efter frigivelse af det stående udvalg og efter høring i kommunens kunstnersammenslutning ProfKunstNorddjurs. Konsekvenser for driften Ingen. 5

104 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Museum Østjylland nyt tag Nr. A405 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med fusionen 1. januar 2011 af museerne på Djursland og Randers til Museum Østjylland erhvervede kommunen museumsbygningerne beliggende Søndergade 1-3, Grenaa. I forbindelse med erhvervelsen blev der i 2010 udarbejdet en bygningsrapport af det rådgivende ingeniørfirma LB Consult, Grenaa. Rapporten viste, at bygningerne er i relativ god stand som følge af en løbende god vedligeholdelse, men også, at 2 af bygningerne på kort sigt har behov for udskiftning af tage. Det drejer sig om en 125 m2 bygning (bygning 4) og en 214 m2 bygning (bygning 5) begge opført i Begge får bemærkningen På kort sigt er det kritisk nødvendigt med en tagudskiftning, som bør udføres inden for 0-1 år, da der er risiko for følgeskader på de bærende konstruktioner p.g.a. utæthed, primært råd og svamp. Tagene er holdt under løbende observation, senest ved et bygningssyn i august 2013 og Ifølge referatet herfra bør taget for bygning 4 renoveres senest i 2016 og for bygning 5 senest i Der foreligger nu overslag over arbejderne med følgende indhold og prisskøn: Bygning 4: Renovering af tag på bygning 4 vil omfatte nedtagning af eksisterende tagsten (i depot eller deponeres), fjernelse af taglægter, undertag, skotrender og div. inddækninger, gennemgang af spær for råd incl. evt. udskiftning, opretning af bærende tagkonstruktion, etablering af nyt undertag, etablering af nye skotrender og div. inddækninger, etablering af nye taglægter og montering af tagsten (evt. nye tagsten). Derudover er der alle nødvendige byggepladsarbejder incl. stillads. 6

105 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Økonomisk vil det ikke kunne betale sig at genbruge tagstenene, men da bygningen er fredet, så er der usikkerhed, om der kan indhentes tilladelse til en udskiftning. Af hensyn til tagets levetid så vil det være en fordel med nye tagsten, så det prioriteres først. Et overslag for renoveringen incl. rådgivning og myndighedsbehandling skønnes til excl. moms kr ,-. Bygning 5: Renovering af tag på bygning 5 vil omfatte nedtagning af eksisterende tagsten (i depot eller deponeres), fjernelse af taglægter, undertag, skotrender og div. inddækninger, gennemgang af spær for råd incl. evt. udskiftning, opretning af bærende tagkonstruktion, etablering af nyt undertag, etablering af nye skotrender og div. inddækninger, etablering af nye taglægter og montering af tagsten (evt. nye tagsten). Derudover er der alle nødvendige byggepladsarbejder incl. stillads. Økonomisk vil det ikke kunne betale sig at genbruge tagstenene, men da bygningen er fredet, så er der usikkerhed, om der kan indhentes tilladelse til en udskiftning. Af hensyn til tagets levetid så vil det være en fordel med nye tagsten, så det prioriteres først. Et overslag for renoveringen incl. rådgivning og myndighedsbehandling skønnes til excl. moms kr ,-. Som følge af projekternes omfang og hensynet til museets daglige drift forslås, at de 2 projekter udføres i èt og samme år. Ifølge den indgåede aftale mellem Norddjurs Kommune og Museum Østjylland påhviler al ind- og udvendig vedligeholdelse af bygningerne Museum Østjylland, men museet kan henvende sig til kommunen om finansiering af helt ekstraordinære bygningsvedligeholdelsesopgaver, som f.eks. udskiftning af tag. Konsekvenser for driften Ingen. 7

106 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Vinduesfacade til atriumgård Grenaa Bibliotek Nr. A406 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Grenaa Biblioteks atriumgård ligger ubrugt hen. Der har tidligere været et vandbassin med springvand i gården, men i dag ligger dette hen som et stenbassin, der spærrer for udnyttelse af et udendørsrum, der kunne få en ny anvendelse og højne kvaliteten af biblioteksoplevelsen. Der er adgang til atriummet fra tre sider inde fra Grenaa Biblioteket via dobbeltdøre. Atriummet er ca. 400 m2. Atriummet kan ses i sammenhæng med campus-ideerne og ungeunivers m.m. Ved at udnytte atriummet får biblioteket bygget videre på campus-faciliteterne, som allerede rummer studiepladser i biblioteksbygningen. Atrium for alle har fokus på fællesskab og læring og tænkes som et lokalt sted, hvor alle borgere og unge på uddannelserne omkring Josiassensvej kan mødes og/eller hænge ud. Atriummet skal kunne tiltrække brugere fra de tilstødende uddannelsesinstitutioner, institutioner og beboelsesområder f.eks. til udendørs undervisning, oplæg og temaer, der er egnede til det. Der etableres en gennemsigtig kube ud i atriummet inde fra biblioteket, som fungerer som projekt-rum/ grupperum/ Tænketank Atriummet retableres med trappepyramide i midten og hyggekroge med borde og bænke etc. Driften står Grenaa Bibliotek for, der forventes derfor ingen yderligere driftsudgifter. Atriummet kan evt. senere forbindes med Josiassensvej. Konsekvenser for driften Ingen. 8

107 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Områdefornyelse Grenaa Nr. A407 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,100 0 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommune har ansøgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om områdefornyelseprojekt for Grenaa. Der er bevilget en ramme på 5 mio.kr. fra ministeriet. Den kommunale medfinansiering på 10 mio. kr. er fordelt således: Der er ultimo 2014 givet anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb for i alt 6,050 mio. kr. Heraf er 1,150 mio. kr. givet som ekstra tillægsbevilling til tunnel ved Åbyen. I 2015 er der på investeringsoversigten afsat 2 mio. kr. Det resterende beløb på 3,1 mio. kr. fordeles med 1 mio. kr. i 2016, 1 mio. kr. i 2017 og 1,1 mio. kr. for Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 1,000 1,100 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,100 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Anlægsbevilling i 2016 ønskes anvendt til følgende tema: Attraktiv bymidte: torvet, rådhushaven, arrestgården samt gågaderne Studiebyen: Grenaa spots Konsekvenser for driften Ingen. 9

108 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Områdefornyelse Auning Nr. A408 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,000 1,000 1,000 0 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udbudt en ny runde af områdefornyelsesmidler til mindre byer. Kommunalbestyrelsen har besluttet at byde ind på en ramme for områdefornyelsesmidler på 2 mio. kr. af de statslige midler. Midlerne skal anvendes til at forny Auning bymidte og åbne op for centerområdet med butikker, oplevelser og aktiviteter i Auning. Ministeriet for By- Bolig- og Landdistrikter har reserveret en ramme til områdefornyelse i Auning, og der skal skaffes kommunal medfinansiering på 4 mio. kr. over 5 år. En igangsætning af konkrete indsatser sker derefter først fra foråret 2016 under forudsætning af, at ministeriet kan godkende Norddjurs Kommunes forslag til områdefornyelsesprogram for Auning. Områdefornyelsen ønskes gennemført i løbet af 3 år. Implementeringen af et områdefornyelsesprogram kan have afledte driftsomkostninger eller besparelse på driftsomkostninger såfremt der enten sker udvidelse eller reduktion af de faciliteter, som Norddjurs Kommune har ansvaret for at drive. Eksempelvis kan byrumselementer, der selv producerer energi via solceller reducere driftsomkostninger mens omvendt en grønne bymidte kan betyde pleje af eksempelvis træer, buske eller bede. Balancen mellem driftsudgifter og driftsbesparelser afhænger af de løsninger, der vælges. Udgiftsbeløbene indsat i ovennævnte tabel er nettobeløb, da det på nuværende tidspunkt ikke er klarlagt, hvornår eventuelle tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tilgår de enkelte regnskabsår. Konsekvenser for driften Når anlægget er gennemført, bør der foretages nye driftsberegninger for eventuelle driftsmæssige tilpasninger. 10

109 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Allingåbrohallen udenomsarealet Nr. A410 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,020 0,020 0,020 0,020 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Etablering af en multistreet legeplads ved Allingåbrohallen vil kunne løfte det samlede område mellem hallen og Board n Fun på hovedgaden. Etablering af et aktivitetsområde på det grønne areal mellem tennisanlægget og Allingåbrohallen vil være til gavn for især børn og unge. Pladsen vil med fordel kunne etableres til udøvelse af streetkultur, f.eks. betonkasser til skatere, rails, ramper etc. Det kan kombineres med moderne parkouranlæg samt moderne aktivitetsplads for de mindste. Dette kombineret med velindrettede borde/bænke sæt, volde, beplantning, trappeanlæg, vandlegeområde o.l. vil gøre, at stedet bliver attraktivt, ikke kun for børn og unge, men også familier, ældre der kan slappe af på området og nyde aktiviteterne for de yngre, dagplejemødre etc. Et bud på en samlet anlægssum vil være 2,0 mio. kr., hvoraf kommunens medfinansiering udgør 0,5 mio. kr. Den resterende del af beløbet på 1,5 mio. kr. skal finansieres ved fundraising. Forvaltningen kan med fordel indgå partnerskab med Allingåbro IF Board n Fun, handelsstandsforeningen etc. om fælles supplerende fundraising. Modtager en kommune tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. skal der tilbagebetales 17,5% af tilskuddet til den kommunale momsrefusionsordning. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbage-betalingsreglen. Konsekvenser for driften Kommunen skal efter etableringen vedligeholde pladsen på lige fod med legepladser andre steder i kommunen. 11

110 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af Enslevgården Nr. A411 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,500 1, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,250 0,250 0,250 0,250 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Fritidscenter Enslevgaarden er en kommunal facilitet, der er stillet til rådighed for fritidsbrugere. Faciliteten er etableret i en gammel trelænget gård og er beliggende på Næsgårdsvej i Grenaa. Fritidscenter Enslevgaarden har været organiseret med en selvstændig bestyrelse og en række forskellige foreninger tilknyttet stedet. Nogle foreninger har haft råderetten over bestemte lokaler med faste ugentlige aktiviteter, mens andre foreninger har været mere løst tilknyttet stedet. I 2016 og 2017 foretages etapevis renovering af bygningerne. Der afsættes en ramme på 1,5 mio.kr. over 2 år til renovering af bygninger herunder udskiftning af tagkonstruktion samt nyt tag på stuehuset. Stedet rummer også udendørs faciliteter som madpakkehus og 4 shelters, der vedligeholdes af kommunen. Stedet rummer et stort potentiale til at blive et attraktivt sted for foreninger og grupper, der arbejder med friluft, natur og rekreation. Der er udtrykt stor vilje til at lave frivilligt arbejde og samtidig udtrykt stort ønske om, at stedet fremadrettet vil bestå. I foråret 2015 er der indledt samarbejde med Kyst- og Fjordcentret om mulighederne for at udvikle Enslevgården som et støttepunkt for naturformidling og friluftsliv, samtidig drøftes mulighederne med nuværende og potentielle kommende brugere. I efteråret 2015 lægges en plan for udvikling af stedet. Konsekvenser for driften Såfremt der indgås aftale med Kyst- og Fjordcentret om at varetage driften af bygningen skal der afsættes midler til dette. 12

111 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af lokaler til kulturskolen i Pavillonen Nr. A412 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter?? Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,000 0, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er truffet beslutning om, at Kulturskolens administration skal lokaliseres på Pavillonen og at skolens aktiviteter skal styrkes på stedet ikke mindst af hensyn til muligheder for at styrke det kreative vækstlag. For at dette bliver muligt skal der ske renovering af undervisningslokaler i forhold til akustik samt handicapvenlig adgang til 1. sal. Kommunalbestyrelsen har i perioden januar til april 2015 iværksat en analyse af fremtidssikring af pavillonen. Analysen indeholder: Anlægsprojekter herunder renovering af lokaler til kulturskolen. Resultatet af analysen foreligger omkring 1. maj Et skøn på anlægsønske på 2,5 mio. kr. er således udarbejdet inden færdiggørelse af analysen. Når analysen er færdig foreligger der et godt beslutningsgrundlag for så vidt angår prioritering af anlægsønsker. Konsekvenser for driften Ingen. 13

112 Miljø- og teknikudvalget

113 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Klimahandleplan Nr. A501 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Budgettering af en økonomisk bevilling til klimaindsatsen i 2016 og i overslagsårene, skal være med til at fortsætte det påbegyndte klimaarbejde i Norddjurs Kommune. Arbejdet omfatter både indsatser mod påvirkninger fra klimaforandringer samt indsatser på energiområdet for dermed at sikre en grønnere kommune. Norddjurs Kommune vil proaktivt forholde sig til udfordringerne ved de globale klimaforandringer. Bl.a. har kommunen tilsluttet sig den fælleseuropæiske borgmesterpagt (Covenant of Mayors) samt indgået i DN s klimakommuneaftale. Klimaindsatserne, der er med til at understøtte borgmesterpagten og DN s klimakommuneaftale, omfatter eksempelvis: Implementering af Risikostyringsplan for Randers Fjord, Projekt til sikring mod oversvømmelse i Grenaa og Allingåbro samt arbejdet med reduktion af CO2 udledningen. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 1,000 1,000 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 1

114 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Ny viden om grundvands- og klimaforhold Nr. A502 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Den aktuelle viden om grundvand inddrages i et stigende antal sager, hvor grundvandsforhold spiller en rolle. Den kortlægning og det datagrundlag, der i dag anvendes i sagsbehandlingen blev overdraget fra Århus Amt ved reformen i Datagrundlaget er efterhånden blevet forældet og usammenhængende. Der er gennem grundvandskortlægningen kommet flere målinger til, som ikke er bearbejdede i forhold til kommunens behov. Desuden har klima- og nedbørsforhold ændret sig, hvilket øger behovet for opdateret viden omkring klima og afstrømningsforhold i vandløbene. Udgiften skal dække udarbejdelse af et aktuelt potentialekort (kort over dybden til grundvandet) samt gennemførelse af synkrone vandføringsmålinger i alle kommunens vandløbssystemer. Resultatet vil være en opdateret kortlægning af, hvor vand kommer fra og hvor det løber hen; en udredning af forholdet mellem grundvand og nedbør samt en nutidig fastlæggelse af grundvandets bidrag til vandløbene. Den færdige kortlægning vil blive gjort offentlig tilgængelig i kommunens WebGis, således at borgere, rådgivere og andre interessenter har adgang til nyeste viden. Alt sammen vigtig viden som skal danne et kvalificeret grundlag for kommunens behandling og prioritering af sager om ressourcer til markvanding og drikkevandsindvinding. Konsekvenser for driften Ingen. 2

115 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Grenaa-Anholt Færgefart, dokning Nr. A503 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,300 1,800 1,300 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,300 1,800 1,300 1,500 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der skal afsættes budget til den årlige dokning og eftersyn af færgen i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen. Udgiften i 2016 udgør 1,300 mio. kr. Udgiften i 2017 beløber sig til 1,800 mio. kr. som følge af, at færgen skal på land, og der skal foretages fornyelsessyn DNV (Det Norske Veritas). Udgiften i 2018 udgør 1,300 mio. kr. I 2019 beløber udgiften sig til 1,500 mio. kr. som følge af, at færgen skal på land. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,300 1,800 1,300 Indtægter Netto 1,300 1,800 1,300 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 3

116 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Udbyhøj Kabelfærge, dokning Nr. A504 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0 0 0,850 0 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Randers Kommune varetager driften af Randers Fjords Færgefart ifølge driftsoverenskomst mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Syn og dokning af Udbyhøj Kabelfærge skal i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen foretages i 2018, hvilket medfører en merudgift for Norddjurs Kommune på 0,850 mio. kr. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0 0 0,800 Indtægter Netto 0 0 0,800 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 4

117 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Trafikknudepunkt Auning Nr. A505 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 4,830 2, Indtægter -1,300-1,300 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 3,530 1, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,025 0,025 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommunehar søgt Trafikstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. Norddjurs Kommunes andel udgør 50 % egenfinansiering af projektet. Projektet har til formål at skabe et trafikknudepunkt i Auning i tilknytning til butikkerne. Projektet vil udgøre en første etape af områdefornyelsen i Auning, sådan som det er planlagt i områdefornyelsesplanen. Der etableres pendlerparkering, aflåst cykelparkering, ventefaciliteter, el-ladestandere mv. Derved skabes de nødvendige fysiske rammer for at forbedre bustransport på akserne Randers- Auning-Grenaa, og Allingåbro-Auning-Hornslet. Projektet forudsætter køb og nedrivning af to ejendomme i Auning, der skal finansieres fuldt ud af kommunen selv, udgifterne hertil er indregnet i forslaget. Konsekvenser for driften Der forventes en begrænset driftsomkostning efterfølgende til vedligehold af de etablerede faciliteter. 5

118 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Pendlerfaciliteter ved kollektive trafikknudepunkter Nr. A506 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 0,500 0,500 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,500 0,500 0,500 0,500 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,025 0,025 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med overgangen til letbanedrift på Grenaabanen, hvor der bliver etableret halvtimesdrift i myldretiden fra 2017, vil det være nødvendigt at forbedre pendlerfaciliteterne ved trafikknudepunkter. Dette er nødvendigt både i stationsbyerne og i de øvrige byer, som skal kobles op på letbanen. I budget 2015 blev der afsat kr. årligt i til forbedrede faciliteter for cykelpendlere. Det skønnes, at det vil være nødvendigt at forhøje dette beløb til kr. Det foreslås at videreføre puljen i årene fremover, til en løbende forbedring af faciliteterne ved kollektive trafikknudepunkter til gavn for samtlige pendlere. Som udmøntning af Djurs Mobilitetsstrategi, der udarbejdes frem mod 2016, vil der blive udarbejdet forslag til konkrete tiltag. Disse tiltag skal herefter udmøntes i overslagsårene Konsekvenser for driften Der forventes en begrænset driftsomkostning efterfølgende til vedligehold af de etablerede faciliteter. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,300 0,300 0,300 Indtægter Netto 0,300 0,300 0,300 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 6

119 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Trustrup Station Nr. A507 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,025 0,025 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med overgangen til letbanedrift på Grenaabanen, hvor der bliver etableret halvtimesdrift i myldretiden fra 2017 vil Trustrup Station blive opgraderet. I den forbindelse bliver der etableret en nødvendig krydsningsmulighed for de fremtidige letbanetog, der skal køre på strækningen. Det medfører, at der skal etableres nye ventefaciliteter og stisystemer til stationen. Herunder hvordan der bliver en direkte adgang til stationen fra den nye udstykning Nordbakken og en gennemgribende renovering af det gamle ventehus ved Trustrup Station, hvor der blandt andet skal etableres aflåst cykelparkering. Endelig afklaring af fordeling af DSB s stationsarealer langs letbanen mellem Norddjurs Kommune og Letbaneselskabet forventes at være på plads inden udgangen af Konsekvenser for driften Der forventes en begrænset driftsomkostning efterfølgende til vedligehold af de etablerede faciliteter. 7

120 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Grenaa S Rugvænget Nr. A508 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,500 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,500 1, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,050 0,050 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med overgangen til letbanedrift på Grenaabanen, hvor der bliver etableret halvtimesdrift i myldretiden fra 2017 og den nye Grenaa S forventes etableret, skal der i samme forbindelse anlægges faciliteter som p-pladser, stier, til- og frakørselsmuligheder og øvrige pendlerfaciliteter. Der udarbejdes i første omgang en samlet trafikafviklingsplan, når forvaltningen har fået en endelig tilbagemelding fra Letbaneselskabet om den kommende station udformning. Denne tilbagemelding forventes inden sommeren Konsekvenser for driften Der forventes en begrænset driftsomkostning efterfølgende til vedligehold af de etablerede faciliteter. 8

121 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Ventefaciliteter ved Anholtfærgen på Grenaa Havn Nr. A509 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,600 2, Indtægter -1,300-1,300 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,300 1, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,025 0,025 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I Trafikstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, er der blevet mulighed for at søge midler til forbedring af faciliteter i forbindelse med færgeoverfart til mindre øer. I den forbindelse har Norddjurs Kommune ansøgt Trafikstyrelsen om tilskud til at styrke og forbedre forholdene ved Anholtfærgens anlæg i Grenaa. Der etableres et busstoppested tæt på færgen, så adgangen til færge bliver mere sammenhængende. Stoppestedet skal både kunne benyttes af Grenaa bybus og vognmænd, som f.eks. Abildskou busrejser 888. Derudover etableres aflukkede ventefaciliteter, toiletter og aflåste bagagebokse. Konsekvenser for driften Der forventes en begrænset driftsomkostning efterfølgende til vedligehold af de etablerede faciliteter. 9

122 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Fælles bygningsvedligeholdelse Nr. A510 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,400 2,400 2,400 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,400 2,400 2,400 2,400 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Behov for øgede midler til Fælles vedligehold af kommunens ejendomme, nuværende ca m 2. Vedligeholdelsen af Norddjurs kommunes ejendomme er fordelt mellem 2 parter Norddjurs Kommune (Fælles vedligehold) og ejendommens bruger (Decentral vedligehold). Fælles vedligehold omfatter vedligeholdelsesarbejder ved klimaskærm (fundamenter, ydervægge, tage mv.), tekniske installationer (EL-, VVS, afløb, ventilation mv.) og anlæg i terræn (afløbsinstallationer, faste belægninger, småbygninger mv.), mens decentral vedligeholdelse primært omfatter indvendige bygningsdele og overflader. Ejendomsgruppen har ansvaret for Kommunens del (Fælles vedligehold), men Ejendomsgruppen har ikke alle kommunens ejendomme i sit regi. Ejendomsgruppen har ansvaret for ejendomme med et samlet bygningsareal på ca m 2. Det er endvidere besluttet, at Ejendomsgruppen skal have udvidet ejendomsporteføljen med Ældre- og Handicapboligers servicearealer. Servicearealernes omfang kendes pt. ikke, men der er gættet på ca m 2 af tidligere ansvarlig for arealernes fælles vedligehold. Disse m 2 er dog ikke indeholdt i dette forslag om øgede midler. I bestræbelserne på at få ejendommenes konstruktioner og installationer til at have en så lang levetid som muligt, er der behov for at udføre en løbende vedligeholdelse således, at ejendommene bliver holdt i en god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Den nødvendige løbende vedligeholdelse afhænger af de materialer, som ejendommene er etableret af. Erfaringer fra byggesektoren angiver, at udgiften vil være mellem kr. pr. m 2 bygningsareal. Med udgangspunkt bare i de m 2 medfører det et behov for et budget på mellem mio. kr. 10

123 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Ejendomsgruppen har til Fælles Vedligeholdelse i 2015 fået bevilget en driftspulje på 3,023 mio. kr. og en anlægspulje på 2,4 mio. kr. (A518 Fælles Bygningsvedligeholdelse). Der er endvidere fra B&U overført en pulje på 4,0 mio. kr. til bygningsrenovering ved skoler Driftspuljen på 3,023 mio. kr. finansierer div. serviceeftersyn (flere lovpligtige), og derudover finansierer denne pulje primært kun udbedringer af nødvendige arbejder i forbindelse med akutopståede problemer utætte tage, sprunget vandrør, beskadiget kloakinstallation, div. stormskader mv. I 2014 var der en overskridelse i driftspuljen på ca. 0,5 mio. kr., som blev finansieret fra anlægspuljen Bygningsrenovering. Samme finansiering forventes anvendt i 2015 og Med de bevilgede puljer i 2015 (i alt 5,423 mio. kr.) og i de kommende år vil kommunens ejendommes vedligeholdelsesmæssige tilstand blive væsentligt dårligere. Det kan forventes, at levetiden for ejendommene vil blive væsentligt reduceret, og der vil i fremtiden dermed blive behov for at afsætte større beløb til nybyggerier samt fjernelse af eksisterende nedslidte ejendomme for at kunne tilbyde brugerne ordentlige bygningsmæssige forhold. Det foreslås, at der i afsættes en årlig anlægspulje til Fælles Vedligehold på 2,4 mio. kr., det reelle behov er på 15,0 mio. kr. Konsekvenser for driften Rettidig investering i vedligehold vil betyde forbedret levetid og mere for pengene. Det vil være relevant med ansættelse af personale til udmøntning af vedligeholdelsesopgaverne. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 1,000 1,000 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 11

124 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Kloakseparering af kommunale ejendomme Nr. A512 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,700 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,700 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Ifølge spildevandsplanen skal kloaksystemerne i kommunen kloaksepareres. Aquadjurs har afsluttet arbejdet med renovering af de offentlige kloakinstallationer i Fjellerup og er på nuværende tidspunkt i gang med Glesborg. Renoveringen omfatter separering af spildevand og regnvand. De enkelte ejendomsejere er forpligtede til for egen regning at få foretaget en separering af spildevand og regnvand på egen grund samt tilslutning til de offentlige installationer, når de får påbud om det. Der vil på et tidspunkt i 2015/2016 komme et brev ud til de enkelte ejere om, at kloaksystemerne er separeret og at regnvand og spildevand skal føres i hver sit rørsystem inde på grundene som et lovkrav. For Norddjurs Kommune vil det betyde en anlægsudgift på ca. 1,4 mio. kr. til separering af kloakker ved de kommunale ejendomme. Udgiften fordeles over 2 år. Konsekvenser for driften Ingen. 12

125 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Kloak og belægninger i terræn, kommunale institutioner Nr. A513 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger 0,1 0,1 0,1 0,1 ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,060 0,060 0,060 0,060 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget På mange af de kommunale bygninger trænger interne veje og stier, skolegårde, mv. til renovering af belægningen, herunder nyt asfaltslidlag på asfaltarealer og for betonstensbelægninger udskiftning af betonsten eller omlægning/terrænregulering. Det vil være hensigtsmæssigt, at tilstanden af kloak under belægninger undersøges og tiltrængte renoveringer af kloak udføres inden renovering af belægningen. Der er desuden behov for en kortlægning og tv-inspektion af kloakkerne på primært den ældre del af den kommunale bygningsmasse for afklaring af tilstanden. Herunder hvorvidt kloakken er lovlig, så der f.eks. ikke sker udsivning af kloakvand med jord- og grundvandsforurening til følge og indsivning af regnvand med deraf følgende øgede udgifter på rensningsanlæg. Desuden for at undersøge om regnvand og spildevand er separeret, hvor dette forventes at være separeret, og hvorvidt kloakken er tidssvarende, så den kan klare de forventede større regnvandsskyl pga. klimaændringer. Herudover behovet for udarbejdelse af manglende kloaktegninger. I forbindelse med nødvendige renoveringer af kloak renoveres belægninger i de berørte områder. Der foreslås i 2016 afsat i alt 1 mio. kr. til kortlægning af kloak på kommunale institutioner og til etape 1 af renovering af kloak og renovering af belægninger i berørte områder. Der foreslås i 2017 afsat i alt 1 mio. kr. til etape 2 af renovering af kloak og renovering af belægninger i berørte områder samt etape 1 af renovering af belægninger på kommunale institutioner, hvor kloakken er undersøgt og fundet i orden. Der foreslås i 2018 afsat i alt 1 mio. kr. til etape 3 af renovering af kloak og renovering af belægninger i berørte områder samt etape 2 af renovering af belægninger på kommunale institutioner, hvor kloakken er undersøgt og fundet i orden. 13

126 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Der foreslås i 2019 afsat i alt 1 mio. kr. til etape 3 af renovering af belægninger på kommunale institutioner, hvor kloakken er undersøgt og fundet i orden. Arbejdet styres og udbydes af Ejendomsgruppen Fælles vedligehold, opgaven forventes udført af eksterne entreprenører. Konsekvenser for driften Behov for personaleressource til Ejendomsgruppen svarende til 0,1 stilling. 14

127 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Fredensgade, opdatering af radiatorkøleflade Nr. A514 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Varmeanlægget i lejlighederne i kommunens udlejningsejendom på Fredensgade opfylder ikke kravene til afkøling af fjernvarmevandet, efter fjernvarmeværket har sænket fremløbstemperaturen med 10 grader. Der bør monteres en ekstra radiator pr lejlighed for at sikre afkølingen. Forslaget er ikke direkte afhængig af gennemførelse af forslag A515 vedr. opdatering af utidssvarende vandvarmere. Anlægsudgiften vil overslagsmæssigt beløbe sig til 0,210 mio. kr. Konsekvenser for driften Ingen. 15

128 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Fredensgade, udskiftning af vandvarmere Nr. A515 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Vandvarmerne i lejlighederne i kommunens udlejningsejendom beliggende Fredensgade opfylder ikke kravene til afkøling af fjernvarmevandet, efter fjernvarmeværket har sænket fremløbstemperaturen med 10 grader, Der bør monteres nye tidssvarende gennemstrømsvandvarmere, der opfylder tidens tekniske krav. Forslaget er ikke direkte afhængig af gennemførelse af forslag A514 vedr. opdatering af utidssvarende radiatorkøleflade. En del af anlægsforslaget vil påvirke huslejen. Lejeindtægten for ejendommene skønnes at stige med kr., idet kommunen følger de almindelige regler for fastsættelse af husleje på det øvrige boligmarked. Merindtægten er indregnet i budgettet som følge af P/l-fremskrivningen. Udskiftningen vil overslagsmæssigt beløbe sig til 0,350 mio. kr. Konsekvenser for driften Ingen. 16

129 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering og udbygning af offentlige toiletfaciliteter ved strande og i byer Nr. A516 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja/nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget De offentlige toiletter i Norddjurs Kommune trænger til en renovering og udbygning. I efteråret 2014 er der foretaget en gennemgang af de eksisterende toiletforhold, men deraf følgende rapport, her er ikke taget stilling til ønsket om yderligere toiletter, men der er i forvaltningen nedsat en projektgruppe med det opdrag at belyse visioner og behov for toiletfaciliteter i Norddjurs kommune. Alene ud fra rapporten fra 2014 er der klarlagt et behov for såvel en udbygning som en forbedring af de eksisterende forhold. Der er særligt fokus på handicapforholdene forbedres. Prioriteringen af opgaverne vil ske ud fra, at de ringeste toiletbygninger vil blive renoveret først. Forvaltningen vil udarbejde en prioriteringsliste til godkendelse i udvalget. Konsekvenser for driften Ingen. 17

130 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af og tilskud til legepladser Nr. A517 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,900 0,900 0,900 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,900 0,900 0,900 0,900 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Mange af kommunens legepladser i parker mv. er udslidte og lever ikke op til sikkerhedskravene. I takt med at legepladserne bliver gennemgået af legepladsinspektør, bliver legeredskaber kasseret og efterfølgende fjernet, uden at der sker erstatning. Kommunen er ansvarlig, hvis der sker ulykker. Ligeledes er der et stort behov for udskiftning af legepladsudstyr på legepladser ved kommunale institutioner. De senere år er kravet til sikkerheden på legepladser skærpet, og det er i princippet den enkelte institution, som decentral driftsenhed, der med egne budgetmidler har ansvaret for udskiftning og vedligeholdelse af legepladser. Med den nye folkeskolelov med længere dage, er der nu et større pres på institutionernes udearealer. Over mange år er der stille og roligt forsvundet redskaber uden erstatning af nye. Da denne pulje de sidste 3 år kun har renoveret legepladserne, er der ikke taget hensyn til ønsker om nye/flere lege/læringsredskaber. Derfor ønskes puljen udvidet, så det er muligt at tilgodese ønsker fra institutioner om nye redskaber til supplering af renoveringen. Der gennemføres eftersyn af legepladser på kommunale arealer (offentligt tilgængelige), som drives af lokale borgerforeninger og lignende. Der gives fra denne pulje tilskud til vedligehold og mindre anskaffelser af legepladsudstyr. Der er i alt ca. 52 legepladser, der løbende skal udskiftes og vedligeholdes, heraf 20 i parker og naturområder samt 32 ved institutioner og skoler mv. Nyprisen for en hel legeplads ligger mellem 0,2-0,5 mio. kr. alt efter størrelsen. Holdbarheden er ca. 15 år. Ved pris 0,25 mio. kr. pr. legeplads giver det et behov på 0,866 mio. kr. pr år for at kunne opretholde legepladserne. Konsekvenser for driften Ingen. 18

131 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Energimærkning kommunale ejendomme og selvejende institutioner Nr. A518 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,500 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,500 1, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er i 2009 og 2010 gennemført energimærkning af kommunale bygninger, samt selvejende institutioner som er kommunalt støttet. Der er lovmæssigt krav om at disse energimærker skal fornyes inden de er 7 år, hvorfor der søges om midler til gennemførelse af en ny udbudsrunde og efterfølgende energimærkning af alle kommunale ejendomme og selvejende institutioner som kommunen yder støtte til. Udover det er et lovmæssigt krav, anvender forvaltningen energimærkerne i forbindelse med udvælgelsen af de energibesparende foranstaltninger som skal iværksættes først. Udover at der er et lovmæssigt krav til at energimærkerne skal fornyes hver 7. år, har energimærkedata været anvendt i forbindelse med screening af bygningerne forud for gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Udgiften vil overslagsmæssigt beløbe sig til 3,0 mio. kr. fordelt over 2 år. Konsekvenser for driften Ingen. 19

132 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Energiinvesteringspulje Nr. A519 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 4,000 4,000 4,000 4, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 4,000 4,000 4,000 4,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0-0,600-1,200-1,800 Optaget på drift nej Baggrund og beskrivelse: Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet nej Kommunens bygninger skal renoveres med særlig fokus på energirenovering. Forslaget skal ses i sammenhæng med den tværgående besparelse på 1,0 mio. kr. ved energibesparelser. Energibesparelserne reinvesteres i nye energibesparende tiltag, i det omfang energibesparelserne overstiger den tværgående besparelse på 1,0 mio. kr. Besparelsen på 1,0 mio. kr. forventes at være opnået når tiltagene er udmøntet, hvorfor de fremtidige besparelser, som forventes at være på gennemsnitligt %, er anført i ovenstående skema, men ifølge tidligere vedtagelse reinvesteres besparelserne i nye energibesparende tiltag herunder fælles indkøb af undervisnings-/ motivationsmateriale. Der skal udarbejdes et oplæg, der indeholder konkrete investeringer i energibesparende foranstaltninger, der kan bidrage til at kommunens energiregnskab lever op til målsætningerne som klima-kommune. Med de nedenstående budgettal fra 2015 er det ikke muligt at leve op til forudsætningerne i den indgående ELENA-aftale, hvor kommunalbestyrelsen i 2013 har lovet i perioden at investere 30,2 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger. I puljen kan der udover energibesparelser på bygninger medregnes energibesparelser på gadebelysning. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2015 priser) Udgifter 2,000 2,000 2,000 Indtægter Netto 2,000 2,000 2,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 20

133 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Shelters, renovering og udskiftning Nr. A520 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,250 0,100 0,100 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,250 0,100 0,100 0,100 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I Norddjurs Kommune findes der 43 shelters, hvoraf de 12 vedligeholdes af kommunen. De blev opført med støtte fra Friluftsrådet i 2009 og opstillet naturnært ved stier og kyst fordelt over hele kommunen. I dag er de fortsat til rådighed og godt besøgt af turister, cyklende og gående. For at kunne opretholde dette populære tilbud er der nu behov for et større beløb til aktuel udskiftning af slidte og udtjente shelters, samt de følgende år at kunne fortsætte udskiftningen af de nedslidte shelters. Denne anlægsblok bliver alene anvendt til eksisterende shelterpladser. Det har været nødvendigt at fjerne 4 shelters, som via dette anlægsforslag vil blive genetableret straks. Til årlig løbende vedligeholdelse og inspektørkontrol samt til markedsføring skal der årligt bruges ca. 0,060 mio. kr. Til orientering koster et nyt shelter ca. 0,050 mio. kr. og har en vurderet gennemsnitslevetid på 12 år. Konsekvenser for driften Der søges en teknisk korrektion på 0,060 mio. kr. til den løbende vedligeholdelse sammen med øvrige udvidede driftsopgaver. 21

134 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Idrætshegn, beskæring af levende hegn Nr. A521 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,665 0,665 0,665 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,665 0,665 0,665 0,665 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommune passer 14 idrætsanlæg. Der er omkring alle 14 idrætsanlæg plantet levende hegn på 3-5 m. meter i bredden bestående af 1-3 rækker høje træer og 1-2 rækker buske. Disse giver læ, skygge og fanger vildfarne bolde. Igennem flere år har Norddjurs Kommune med de afsatte driftsmidler kun fornødent kunne pleje/beskære de levende hegn omkring boldbaner. Der er nu et meget stort pres fra klubberne for at få udtyndet hegnene, som er blevet meget tætte og breder sig ind over banerne. Dermed bliver de smallere og det kan knibe med at få plads til en fodboldbane på arealet. Det er nødvendigt med en større gennemgang i form af udtynding af træerne og nedskæring af buskene (de vokser op igen) for at imødekomme klubbernes pres og for at hegnene forbliver sunde og stadig kan opfylde deres hensigt. Det afsatte driftsbudget på 0,956 mio. kr. til pasning af idrætsanlæggene rækker ikke til finansiering af ovennævnte ekstraordinære udtynding og beskæring. Beskæringsopgaven vil sikre at et antal medarbejdere beskæftigelse hen over vinteren, når der ikke arbejdes i vintertjenesten. Da banerne er sarte over for kørsel med maskiner, skal arbejdet hovedsageligt foretages manuelt. Der er i alt ca m levende hegn og erfaringer med andre lignende udtyndingsopgaver giver en pris på 266 kr. pr. meter hegn. I denne pris er medtaget manuel fældning af træer, nedskæring af buske, oprydning, flisning og bortkørsel af træ, toppe og flis. I alt en pris på 2,66 mio. kr. 22

135 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Beløbet fordeles over 4 år for at tage højde for det omskiftelige vejr, der kan besværliggøre arbejdet. Oversigt over idrætsanlæg: NAVN VEJNAVN NR POSTNR LÆNGDE I M. Ørum Skole/udendørsanlæg Skolebakken Ørum Djurs 670 Auning Hallerne Sdr Fælledvej 5A 8963 Auning AC Norddjurs Stenvad Bygade Ørum Djurs 370 Langhøj Idrætscenter Langgade Allingåbro Nørager Stadion Rygårdevej 1B 8961 Allingåbro 530 Gjerrild-Bønnerup IF Knud Albæks Vej Grenaa 770 Hammelev IF Hammelev Kirkevej Grenaa 200 Rougsøhallen Ørsted Stadion Rougsøvej 166A 8950 Ørsted Voldby Skole Boldbaner Sangstrupvej Grenaa 320 Holbæk Stadion Idrætsvej Ørsted 550 Bønnerup Boldbaner Åvej 11 Bønnerup, 8585 Glesborg 340 Fjellerup Boldbaner Fælledvej Glesborg 325 Øster Alling IF Stadionvænget 5A 8963 Auning 950 Allingåbro Idrætshal Halvej Allingåbro 780 I ALT

136 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Diverse belægninger m.v. Nr. A522 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 11,175 11,175 11,175 11, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 11,175 11,175 11,175 11,175 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg Nej Ja Anlægsbevilling givet Ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Dette anlægsforslag vedrører udgifter til vejvedligeholdelse bl.a. genafstribning, afmærkningsmateriale, renholdelse af færdselsarealer, vejbeplantning mv. Herudover diverse belægninger på fortove, grusveje, stier, reparation af kørebaner samt vedligeholdelse af broer. Forslag til den konkrete udmøntning af anlægsblokken fremlægges for Miljø og Teknikudvalget til godkendelse som tidligere år. Udførelsen af vejområdets grundlæggende opgaver er afhængigt af dette anlægsforslag. Budget til asfaltbelægninger er af styringsmæssige årsager afsat selvstændigt på forslag A524. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 11,175 11,175 11,175 Indtægter Netto 11,175 11,175 11,175 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 24

137 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering og udskiftning af lysanlæg ved boldbaner Nr. A523 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,600 0,600 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,600 0,600 0,600 0 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er i Norddjurs Kommune 10 fodboldbaner, der har et lysanlæg. Lysanlægget er helt afgørende for klubbernes mulighed for at træne i de mørke måneder fra slutningen af september-marts. For at kunne opretholde lysanlæggene er der nu behov for et større beløb til aktuel udskiftning af slidte og udtjente master, armaturer, kabler og el-skabe. Der skiftes samtidigt til LED lys, der kan opfylde DBU s anbefalinger til træningsformål på lux (horisontalt) på banen. Der er i øjeblikket ved at blive lavet en rapport over tilstanden på alle lysanlæg. Denne rapport vil danne baggrund for planlægningen af arbejdet. Der er i driften kun afsat midler til den almindelige udskiftning af pærer, 1. årligt sikkerhedseftersyn og betaling af strømforbruget. Der vil være en udgift forbundet med renovering og udskiftning på 1,8 mio. kr. Beløbet fordeles over 3 år da en forcering af udskiftningen kan resultere i ødelagte baner (der er få tidspunkter på året, hvor det kan lade sig gøre at køre med stort materiel på banerne uden at skade dem). Driftsmæssigt vil der være en lille besparelse i strøm, ellers uændret. Men det betyder fremadrettet bedre sikkerhed omkring lysanlæggene, et bedre overblik over samlet tilstand og vished om at antal LUX på banerne leve op til anbefalingerne. Konsekvenser for driften Ingen. 25

138 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Asfaltbelægninger Nr. A524 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,338 2,338 2,338 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,338 2,338 2,338 2,338 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er i dag 971 km asfalterede kommunale veje i Norddjurs Kommune. Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Ja Der er fortaget beregninger i samarbejde med Vejdirektoratet, jf. rapport fra 2011, hvoraf det fremgår, at såfremt kommunen ønsker at bibeholde asfaltvejene i deres nuværende tilstand, skal der årligt bruges ca. 17 mio. kr. til løbende udskiftninger af asfaltbelægninger. Grundet det økonomiske efterslæb, hvor der i en årrække har været tilført meget begrænsede økonomiske ressourcer til vejbelægninger, bør der hurtigst muligt tilføres yderligere midler for at komme noget af dette efterslæb til livs. Ekstra midler til området vil bevirke at den allerede investerede vejkapital kan opretholdelses. Derudover vil flere midler til området begrænse omfanget af forsikringsskader anmeldt til kommunen. En del af de nuværende dyre reparationer af huller, revner mv. vil kunne spares i forbindelse med ekstra midler til asfaltbelægninger. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 2,338 2,338 2,338 Indtægter Netto 2,338 2,338 2,338 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 26

139 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Opretning af grusveje og grusstier Nr. A525 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,260 0,260 0,260 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,260 0,260 0,260 0,260 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger 0,2 0,2 0,2 0,2 Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Kommunen har 59 km grusveje, og ca. 8 km grusstier, der hører til det almindelige vejnet. Efter flere års reduceret drift er profilen på grusveje og -stier nedadrundet i stedet for opadrundet, og rabatternes højde øget, hvilket gør at nedbør bliver stående på vejarealet, i stedet for at ledes væk fra vejen. Vand på grusveje og -stier gør vej og bærelag bløde og derved svært fremkommelige. Sammenholdt med et stigende antal borgerhenvendelser i 2014 gående på ufremkommelige veje, og klimaændringerne med kraftigere nedbørsmængde på kortere tid, er det vigtigt at få genoprettet evnen til vandafledning på de kommunale grusveje og -stier. Grusvejene er for en del også skoleveje, hvor både busser og cyklende børn kører. Her gør huller og stenslag fra hullerne ikke vejen mere trafiksikker. Grusveje og -stier bør hurtigst muligt sikres ved afhøvling af rabatterne, og hvor det er muligt, brug af det afhøvlede materiale til opbygning af vejprofilen. Samt ved opbygning af en passende vejprofil med nyt grusmateriale. Det nuværende budget til vedligeholdelse af kommunens egne grusveje er på kr. og dækker 8 gange overkørsel med vejhøvl pr. år, jævning af huller over 7 cm. dybde med stenmaterialer, samt afhøvling af rabatter på de værste strækninger. Forslaget vil give forbedret trafiksikkerhed, og bedre fremkommelighed for busser og bløde trafikanter. Der er et samlet behov på ca. 1,2 mio. kr. til grusvejene og kr. til opretning af grusstier. Det optimale vil være, at opgaven løses over 2 år, alternativt kan det gøres over 5 år. Konsekvenser for driften Ingen. 27

140 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af nedslidte fortove Nr. A526 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,775 2,775 2,775 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,775 2,775 2,775 2,775 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget På flere af de kommunale fortove ligger fliserne forskudt for hinanden og danner derved hindringer for handicappede og dårligt gående. Mange fliser er revnede og giver dermed et kedeligt udtryk. Specielt i Grenås bymidte er det slemt, da det ikke mere er muligt at købe de nuværende fliser med fritlagte søsten. Norddjurs Kommune har registreret 232,4 km løbende meter fortove på kommunale veje. Af disse 232 km. fortov er: 47 km ubefæstet fortov, med kantsten og bagved grus, skærver, græs og lign. 185 km befæstet fortov med kantsten, fliser, chaussésten og grus/asfalt. Levetiden af befæstede fortove sættes til max.50 år, efter 25 år begynder betonbelægninger at opløses, granitbelægninger holder uendeligt, men får sætninger alt efter fysiske belastninger. Det nuværende budget til vedligeholdelse af fortove er på kr. og dækker retablering af de fortove, hvor der er størst niveauforskel, større end 4 cm og sikrer kun minimalt borgere og turister mod faldskader, samt minimerer kommunens erstatningspligt(ansvarspådragende forhold). Der kan retableres årligt ca. 0,5 km fortove punktvis med dette budget. Uden en ekstra bevilling til renovering af gamle fortove, vil disse blive i så dårlig stand, at kommunen risikerer erstatningsansvar. Total pris for renovering af fortove: 185 km a 0,750 mio. kr. = 138,750 mio. kr. Pris pr. år i 50 år excl. indeksregulering, ved bevarelse af fortove med nuværende belægningstyper: 2,775 mio. kr. Konsekvenser for driften Ingen 28

141 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af broer Nr. A527 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,795 1,245 1,085 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,795 1,245 1,085 0,460 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet udgav i september 2012 en rapport vedr. brotilstanden og broreparationer for 63 af landets kommuner, herunder også Norddjurs Kommune. Vejdirektoratet anbefaler at der over en 4 årig periode afsættes ca. 5,585 mio. kr. til renovering af Norddjurs Kommunes mest nedslidte broer. Derudover anbefaler Vejdirektoratet, at der herefter afsættes årligt 0,300 mio. kr. til løbende vedligeholdelse. Nedenfor er angivet de broer som bør renoveres over en 4 årig periode, såfremt kommunen til stadig ønsker at bibeholde den allerede investerede kapital i disse broer. Bro på vejstrækning Vandløb Renoveringsbehov Pris Rougsøvej i Allingåbro Alling Å Overbygning Langagervej Saltbæk Udskiftning med stålrør 1,2 m Askhøjvej Nygård Å Forlængelse 2 m i hver side Århusvej, ved Vivild Hevring Å Nyt brodæk Søndergade i Grenaa Grenaaen Fugtisolering mv Voer Færgevej Hevring Å Overbygning, betonreparation Stenaltvej Stenalt Udskiftning af bygværk til stålrør Møllebæk

142 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Dalsgårdevej Nybro Nyt brodæk, betonreperationer Rougsøvej Hejbæk Å Nyt autoværn mv Lyngbyvej Kolindsund Fugtisolering mv. Midtkanal Kanalvej, Enslev Skærvad Å Fugtisolering Revnvej Lillemølle Udskiftning af bygværk til stålrør Å Hornsleths Alle Grenaaen Udskiftning af gangbro I alt Konsekvenser for driften Ingen. 30

143 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Cykelstipulje Nr. A528 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Pulje til udmøntning af cykelstiprojekter. Som tidligere år ønskes en pulje til kommunens egenfinansiering af cykelstiprojekter som der søges til i statens cykelstipulje. Der endnu ikke taget beslutning om afsættelse af en statslig cykelstipulje for Hvis der ikke opnås statsligt tilskud det enkelte år søges puljen overført til følgende budgetår. Der forslås afsat en anlægspulje på 1,0 mio. kr. årlig. Konsekvenser for driften Der må forventes afledte driftsudgifter afhængig af hvilke projekter der bliver gennemført. Afledt drift vil blive søgt i forbindelse med anlægsbevillingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 1,000 1,000 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 31

144 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Cykelsti Glesborg Ørum Nr. A529 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 5, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 5, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,050 0,050 0,050 0,050 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I stiplanen fra 2009 er en cykelsti mellem Glesborg og Brændtvadvej højt prioriteret. Målet er at forbedre forholdende for cyklende skolevelever mellem Glesborg og Ørum Skole. Planen er at etablere en dobbeltrettet cykelsti langs Laenvej til Glesborg til Brændtvadvej. Selve Brændtvadvej, som er en lokalvej, hastighedsdæmpes frem til Ørum. Cykelstien kan overslagsmæssigt anlægges for 5,9 mio. kr. Konsekvenser for driften Til fremtidige årlige driftsudgifter afsættes 0,050 mio. kr. 32

145 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Cykelstiplan Nr. A530 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommunes cykelstiplan er udarbejdet i Den er lavet med fokus på at sikre skolebørns vej til/fra skole bedst muligt. Men med de forandringer der er sket med skolestrukturen i kommunen, trænger planen til en revidering. Med baggrund i den nye skolestruktur udarbejdes en revideret stiplan med sikre skoleveje som mål. Derudover skal stiplanen også omhandle reakreative- og pendlerstier. Alt sammen skal sikre Norddjurs Kommune et sammenhængende stinet. Cykelstiplanen indeholder en uheldsanalyse, med fokus på bløde trafikanter Planen skal skabe overblik og liste en prioritering af stiprojekter, hvor man får mest trafiksikkerhed for pengene. Der foreslås afsat overslagsmæssigt 0,250 mio. kr. til udarbejdelse af ny stiplan. Konsekvenser for driften Ingen. 33

146 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Børnebyer, trafiksikkerhed Nr. A531 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 0 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Etableringen af børnebyer i kommunen, betyder at skole og institutioner lokaliseres tæt på hinanden, hvilket kan give trafikale udfordringer og problemer med trafiksikkerhed. Når forældrene i spidsbelastningstimerne afleverer børn i skole og/eller institution, skaber det ofte kaotiske tilstande ved børnebyerne, og resulterer i utrygge forhold for de bløde trafikanter. For at skabe trafiksikre forhold for de bløde trafikanter ved børnebyerne, ønskes der afsat en pulje til løbende at forbedre forholdene. Forvaltningen får løbende henvendelser fra børnebyerne vedr. trafiksikkerhedsproblemer. Blandt andet har der været dialog med børnebyerne i Auning, Glesborg og Allingåbro. Det har endnu ikke været muligt at honorere ønskerne om forbedret trafiksikkerhed de pågældende steder Der foreslås afsat en pulje på 1,0 mio. kr. til formålet. Konsekvenser for driften Ingen. 34

147 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Matrikulær udskillelse af offentlige veje Nr. A532 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,200 0,200 0,200 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,200 0,200 0,200 0,200 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja/nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der mangler matrikulær udskillelse af ca. 580 km af kommunens i alt km offentlige veje. Kommunen har pligt til at lade de offentlige kommuneveje udskille af matriklen. Når en offentlig vej er udskilt i matriklen, kan der ikke vindes hævd over vejarealet. Hvis en vej derimod ikke er udskilt i matriklen, kan lodsejerne vinde hævd over vejarealet. Det ses nogle gange, at lodsejere har vundet hævd helt ud til asfaltkanten. Når en offentlig vej er udskilt i matriklen undgås derved uoverensstemmelser med vejens naboer. Den matrikulære udskillelse af offentlige veje medfører ikke ændringer i lodsejernes rettigheder eller forpligtelser, idet ejendomsretten til vejarealet er overgået til kommunen, når vejen er optaget i vejfortegnelsen som offentlig vej. Når en vej ikke er udskilt i matriklen og heller ikke er optaget på matrikelkortet, eller er optaget på matrikelkortet med en mindre bredde end den faktiske bredde i marken, betaler lodsejeren ejendomsskat af det vejareal, der ikke er optaget på matrikelkortet. Når vejen er udskilt i matriklen, ophører denne skat. Økonomiske konsekvenser Hvis matrikulær udskillelse udbydes i større strækninger estimeres den samlede udgift at udgøre 10 mio. kr. Hvis der anlægges en tidshorisont på 50 år giver dette en årlig udgift på 0,2 mio. kr. Til orientering skal udgiften ganges med en faktor 5, hvis der blot foretages udskillelse af korte strækninger i forbindelse med problemer med vejenes naboer. Konsekvenser for driften Ingen. 35

148 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nordkystvejen, ny belægning Nr. A533 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,000 2,000 2,000 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,000 2,000 2,000 2,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Videreførelse af det igangværende projekt vedrørende ny asfaltbelægning på Nordkystvejen. Med nuværende budget på 2 mio. kr. om året og nuværende prisniveau vil arbejdet på Nordkystvejen, som er ca. 35,4 km lang, være afsluttet om 17 år. Såfremt der i årene fremad afsættes yderligere økonomiske midler til Nordkystvejen, kan arbejdet hurtigere afsluttes. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 2,000 2,000 2,000 Indtægter Netto 2,000 2,000 2,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 36

149 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Omfartsvej nord om Grenaa Nr. A534 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 48,500 32, Indtægter -44,480-42,500-2,100 0 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 4,020-9,600-2,100 0 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,225 0,225 Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er indgået aftale om statslig medfinansiering af omfartsvej nord for Grenaa i Kommunen er bygherre på projektet. Tilskud hjemtages årligt efter kommunen har afholdt udgifterne. Derved bliver der en forskydning mellem de afholdte udgifter og de hjemtagene tilskud. Nedenstående skema viser skønnet fordeling af udgifter til projektet. I mio. kr. (2015-priser) Forbrug primo VVM mv. 2,133 2,133 Arkæologi 5,100 5,100 Jord og vejentreprise 10,000 41,500 23,700 75,200 Jordfordeling og ekspropriation 15,200 15,200 Tavler, beplantning mv. 2,500 2,500 Markskader 1,500 1,500 Bygherrerådgivning 2,260 1,750 1,700 1,550 7,260 Administration 0,030 1,550 1,700 1,550 4,830 Korrektionstillæg 3,600 3,600 3,600 10,800 Total udgifter 4,423 38,700 48,500 32, ,523 Total indtægter 0,000-33,320-44,480-42,500-2, ,400 Difference 4,423 5,380 4,020-9,600-2,100 2,100 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 2018 Total Det samlede projekt er på 124,5 mio. kr. hvoraf ca. 2,1 mio. kr., der bl.a. vedrører VVM, er uden finansiering fra staten. Finansieringen, som vil fremgå af finansloven, pristalsreguleres ef- 37

150 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår ter statens vejindeks. Beløb, som ikke udbetales det forventede år, videreføres, men pristalsreguleres ikke. Konsekvenser for driften Der forventes afledte driftsudgifter fra 2018 på ca. 0,225 mio. kr. inkl. gadelys og vintertjeneste. 38

151 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Pulje til forundersøgelser, analyser og udviklingsoplæg Nr. A535 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,300 0,300 0,300 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,300 0,300 0,300 0,300 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget På vej og ejendomsområdet er der løbende behov for tilstandsvurderinger og perspektiveringer. Det kan dreje sig om forskellige fysiske anlæg såsom havneanlæg og broer, og det kan være analyser om ændrede driftsformer og it-tiltag. Der kan også være tale om perspektivering af ændrede serviceniveauer for eksempel vedrørende turisttilbuddet på offentlige strande og toiletter. Da der ofte ved ovenstående opgaver er behov for specielle kompetencer vil der blive tilkøbt ydelser. Der foreslås afsat 0,3 mio. kr. årligt til eksterne konsulentydelser. Konsekvenser for driften Ingen. 39

152 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper Nr. A536 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 5,000 5,000 5,000 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 5,000 5,000 5,000 2,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) -0,300-0,500-0,700-0,800 Optaget på drift nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Ja Baggrund og beskrivelse: Kviksølvlamper udgår af EU s indre marked i april 2016 som følge af direktiv 2009/125/EC. Årsagen hertil er, at kviksølvlamper er blandt de ringeste hvad angår energieffektivitet og miljøbelastning. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer bestykket med kviksølvlyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Investeringerne udgør skønsmæssigt 22,0 mio. kr., hvoraf 5,0 mio. kr. afholdes i 2015, med besparelser på 0,8 mio. kr., når de er fuldt indfasede. Der er ingen direkte sammenhæng mellem indeværende anlægsforslag og forslag A505 Implementering af belysningsplanen. Det er nødvendigt med udskiftning af de i dette forslag indeholdte kviksølvlyskilder, da de er udgået eller udgår i Konsekvenser for driften Der vil efter disse 4 år og en samlet investering på 22 mio. kunne opnås en besparelse på omkring 0,8 mio.kr. årligt. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 5,000 5,000 5,000 Indtægter Netto 5,000 5,000 5,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 40

153 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Implementering af belysningsplanen Nr. A537 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 8,000 8,000 8,000 6, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 8,000 8,000 8,000 6,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) -0,160-0,480-0,800-1,020 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund og beskrivelse: Som det fremgår af rapport udarbejdet af COWI i maj 2011 og Handlingsplan til Belysningsplan af 2015, har Norddjurs Kommune ca armaturer med andre lyskilder end kviksølvlyskilder. Skal alle disse udskiftes til LED lys vil udgifterne skønsmæssigt udgøre omkring 30 mio. kr. udover de 22 mio. kr., som skal anvendes til udskiftning af armaturer beregnet til allerede udgåede kviksølvlyskilder. Skal udskiftningen ske over en periode f.eks. 4 år, vil dette således skulle forhøjes med ca. 8 mio. kr. om året i disse 4 år. Der vil efter disse 4 år formodentlig kunne opnås en besparelse på omkring 1,2 mio.kr. årligt. Det er ikke umiddelbart en mulighed, at foretage løbende udskiftning til LED lys. Udskiftning af lyskilder i gadebelysningen til LED kræver udskiftning af bl.a. armaturer til en pris på ca kr. pr. stk. Løbende udskiftning i takt med at lyskilderne brænder ud er ikke mulig, da det vil være for dyrt, og samtidig vil belysningen på de pågældende veje blive uensartet, hvorfor armaturerne udskiftes område for område. Dette forslag er en fortsættelse af anlægsforslag A536 Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Konsekvenser for driften Der vil efter disse 4 år og en samlet investering på 30 mio. kr. kunne opnås en besparelse på omkring 1,2 mio. kr. årligt. Strækkes det udover de 4 år, skal man være opmærksom på ældning af det eksisterende anlæg samt at besparelsen udskydes tilsvarende. 41

154 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Kabellægning af tændkabler til gadebelysning Nr. A538 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 0,500 0,500 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,500 0,500 0,500 0,400 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Ja Baggrund og beskrivelse: EnergiMidt ønsker at fortsætte igangværende arbejde med at kabellægge sine elforsyningskabler i kommunen. I forbindelse med at de gamle træmaster bliver nedtaget, bør der opsættes nye master for gadebelysningen. Det forventes, at forsyningsselskabernes kabellægninger er afsluttet i Hvis gadebelysningen ikke fornyes i forbindelse med kabellægningen, vil det medføre årlige driftsudgifter til leje og drift af det gamle anlæg, samt uforholdsmæssigt store udgifter til fjernelse af de gamle master. Det har ikke været muligt at estimere sådanne meromkostninger. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,500 0,500 0,500 Indtægter Netto 0,500 0,500 0,500 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 42

155 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Køb af gadebelysning, Energi Midt Nr. A539 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) -0,020-0,020-0,020-0,020 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund og beskrivelse: Tilbagekøb af gadebelysningen i Fjellerup området. Energi Midt ejer gadebelysningen i Fjellerup området og kommunen betaler en årlig leje af den på ca. 0,02 mio. kr. Belysningen i Fjellerup kan tilbagekøbes for ca. 0,3 mio. kr. Der vil jf. lånebekendtgørelsen ikke være automatisk låneadgang til denne anlægsudgift. Konsekvenser for driften Der spares en leje/rente på ca. 0,02 mio. kr. svarende til en forrentning på ca. 7 %. Udskiftningen af et stort antal kviksølvarmaturer samt driften af anlægget kan her gennemføres i konkurrenceudbud, såfremt anlægget tilbagekøbes, hvilket anses for en fordel. Alternativt vil Energi- Midt udskifte armaturerne til en pris fastsat af EnergiMidt og videresende regningen til Norddjurs Kommune som bruger/lejer. 43

156 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Køb af tændkabler, Energi Midt Nr. A540 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) -0,200-0,200-0,200-0,200 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund og beskrivelse: Energi Midt ejer tændkablerne i sit forsyningsområde og kommunen betaler en årlig leje af dem på ca. 0,2 mio. kr. Kablerne kan overtages af kommunen for 2,8 mio. kr. Der vil jf. lånebekendtgørelsen ikke være automatisk låneadgang til denne anlægsudgift. Konsekvenser for driften Der kan spares lejeudgift på 0,2 mio. kr. svarende til en forrentning på ca. 7 %. 44

157 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Vejføring i Glesborg Nr. A541 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Kommunalbestyrelsen har den 21. oktober 2014 givet en anlægsbevilling på 2,350 mio. kr. til gennemførelse af en opgradering af den eksisterende vejføring på Bygaden, Glesborg, herunder kryds-ombygninger, opretninger og renoveringer. Der blev samtidig givet rådighedsbeløb på 0,75 mio. kr. i 2015 og besluttet, at der ved budgetlægningen skal afsættes 1,0 mio.kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i Arbejdet er igangsat i Da slidlagsarbejde og afstribning først udføres minimum et år efter den foretagne kloakseparering, kommer arbejdet til at strække sig over 3 år. Anlægsudgifterne forventes at fordele sig således: År Anlægsudgift ,75 mio. kr ,0 mio. kr ,60 mio. kr. Det er derfor nødvendigt at afsætte 1,0 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017 til færdiggørelse af projektet. Konsekvenser for driften Ingen 45

158 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Asfalt Vestre Skovvej Nr. A542 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I budget 2015 er der afsat 0,200 mio. kr. til asfaltering af grusvej bag politigården til stadion. Der skal efterfølgende udlægges et slidlag, der vil koste ca. 0,075 mio. kr. og først vil blive udlagt i Konsekvenser for driften Ikke angivet. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,075 Indtægter Netto 0 0, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 46

159 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Restaurering - Dystrup-Ramten søerne Nr. A543 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,300 0,000 0,000 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,300 0,000 0,000 0,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,000 0,000 0,000 0,000 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Ifølge Vandplan 1.6 Djursland for perioden skal der gennemføres sørestaurering i Dystrup Sø og Ramten Sø. Indsatsen er taget med i Norddjurs Kommunes forslag til plan for realiseringen af indsatsprogrammet for de statslige vandplaner (Vandhandleplan ). Selvom næringsstofbelastningen fra omgivelserne er nedbragt, kan der gå mange år, før der ses en forbedring af vandkvaliteten i søerne, da de er i biologisk ubalance. En bedre tilstand kan fremskyndes væsentligt ved at gennemføre en biomanipulation, hvor man bortfisker fredfisk (skalle, brasen, suder, karpe m.m.). På denne måde kan der genskabes en klarvandet sø. Metoden er med varierende resultat benyttet i mange danske søer. Opfiskning i Dystrup-Ramten søerne har tidligere været udført af Århus Amt i perioderne og , dog uden en varig effekt. I de senere år er spildevand blevet afskåret, hvilket giver bedre prognose for succesfuld restaurering af søerne. Gennemførelse af restaureringsprojektet kræver, at Norddjurs Kommune afsætter de nødvendige midler, da staten ikke har oprettet tilskudsordninger til sørestaurering. På landsplan afsatte staten 6,2 mio. kr. årlig til restaurering af søer, heraf 0,5 mio. kr. til administration. Beløbet er imidlertid fordelt til alle landets kommuner efter det såkaldte DUT-princip, og ikke målrettet de kommuner, hvor søerne rent faktisk ligger. Norddjurs Kommunes andel af DUT finansieringen udgør derfor kun 0,042 mio. kr., heraf 0,004 mio. kr. til administration. Det betyder i praksis, at de kommuner, der skal gennemføre sørestaurering selv skal afholde langt den største del af finansieringen. Anlægsudgiften er fastsat på baggrund af tidligere indhentede tilbud, men opgaven udbydes. Konsekvenser for driften Ingen konsekvenser for driften. 47

160 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spanter Nr. A544 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,300 0,000 0,000 0,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,000 0,000 0,000 0,000 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Randers Kommune varetager driften af Randers Fjords Færgefart iflg. driftsoverenskomst mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Overfartslederen har meddelt, at Søfartsstyrelsen ved seneste skrogsyn har konstateret, at tværgående skotter inkl. diverse spanter/stag på Ragna skal skiftes ved næste dokning. Anslået ekstra udgift til disse arbejder vil være ca. 0,6 mio. kr. kr., som ikke kan afholdes indenfor det eksisterende budget. Randers Kommune har oplyst, at der skal afsættes 0,3 mio. kr. på hver kommunes anlægsbudget i Konsekvenser for driften Ingen 48

161 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Tilskud til renovering af almene boliger Nr. A545 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3, , Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 3, ,650 0 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,000 0,000 0,000 0,000 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der afsættes et rammebeløb til kommunal medfinansiering i forbindelse med renovering af almene boliger. Der er på nuværende tidspunkt indkommet forslag til 2 konkrete projekter om renoveringer. Der indledes drøftelser med boligforeningerne. Konsekvenser for driften Ingen konsekvenser for driften. 49

162 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Støtte til nye almene Boliger Nr. A546 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 6, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 6, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,000 0,000 0,000 0,000 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forlængelse af styringsdialogen med boligforeningerne forventes der at indkomme ansøgninger om støtte til nybyggerier i 2016, hvor kommunen, ifølge lovgivningen, skal finansiere 10 % af grundkapitalen. Det forventes, at de indkomne ansøgninger hver især vil have en anskaffelsessum på ca mio. kr., hvorfor rammebeløbet er fastsat til 6 mio. kr. Det er forudsat, at rammebeløbet kun omhandler 1 nybyggeri, da det ikke forventes, at behovet for 2 almene boligbyggerier er tilstede. Finansieringen for nybyggeri med tilsagn efter 1. juli 2012 udgør: 10 % af anskaffelsessummen finansieres med kommunal grundkapital 2 % finansieres ved beboerindskud, og 88 % finansieres ved optagelse af realkreditlån Der afsættes et rammebeløb til almen boligbyggeri, som efterfølgende vil blive prioriteret til konkrete projekter. Konsekvenser for driften Ingen konsekvenser for driften. 50

163 Voksen- og plejeudvalget

164 Voksen- og plejeudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Etablering af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter Nr. A701 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 3, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte 1,5 mio. kr. i 2015 og 2,55 mio. kr. i 2016 til et byggeri ved Glesborg Plejecenter, der skal skabe bedre faciliteter for Hjemmeplejen Vest, og muliggøre etableringen af lokaler til trænings- og aktivitetsformål. Tidligere er der i budget 2014 blevet afsat 0,1 mio. kr. i 2014 til byggeriet. Kommunalbestyrelsen har på et møde den 19. maj 2015 besluttet, at lokalerne til Hjemmeplejen Vest skal etableres i en selvstændig bygning, så der bliver plads træningsaktiviteter i hjemmeplejens nuværende lokaler ved hovedindgangen til plejecentret. Der er den 19. maj 2015 indgået aftale mellem alle politiske partier i kommunalbestyrelsen om, at der skal indarbejdes yderligere 0,6 mio. kr. i budget 2016 til en udvidelse af byggeriet. Det samlede anlægsbudget er herefter på 4,75 mio. kr. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 2,550 Indtægter Netto 2, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 1

165 Voksen- og plejeudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Pulje til velfærdsteknologi Nr. A702 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,750 0,750 0,750 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,750 0,750 0,750 0,750 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Ja Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015, blev det besluttet at afsætte 0,75 mio. kr. årligt til indkøb af velfærdsteknologi med henblik på at understøtte implementeringen af velfærdsteknologipolitikken og opnå de indarbejdede driftsbesparelser som følge af indførelsen af velfærdsteknologi. Konsekvenser for driften Der blev i budget 2015 indregnet en besparelse på driften på 0,5 mio. kr. i 2016, 0,75 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i Anlægget på 0,75 mio. kr. pr. år, er til indkøb og afprøvning af de nyeste former for velfærdsteknologi og skal understøtte realiseringen af de indregnede driftsbesparelser. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,750 0,750 0,750 Indtægter Netto 0,750 0,750 0,750 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 2

166 Bilag: 5.1. Bemærkninger til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 og Lokalplan Bemærkninger til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan Lokalplan pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54571/15

167 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Att: Hans Carsten Rasmussen Sendt pr. til: [email protected]. Dato 7. april 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail [email protected] Telefon Dokument 12/ Side 1/4 Bemærkninger til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 og Lokalplan Norddjurs Kommune har fremsendt forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 samt forslag til Lokalplan i offentlig høring i perioden 10. marts 2015 til 6. maj Vejdirektoratet har modtaget forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune fra PlansystemDK af 3. marts Gennem tillægget vil følgende nye rammeområder blive udlagt: 04-1-E, 04-1-O og 04-2-E. Vejdirektoratet har desuden modtaget forslag til Lokalplan fra PlansystemDK af 2. marts 2015, hvorefter der er fremsendt ændringer til lokalplanforslaget fra PlansystemDK af 9. marts Rammeområde 04-1-E, Industrivej / areal syd for Skolebakken, vil blive udlagt til Erhvervsområde. Rammeområde 04-1-O, Skolen + Idrætsanlæg, vil blive udlagt til Område til offentlige formål. Rammeområde 04-2-E, Erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum, vil blive udlagt til Erhvervsområde. Lokalplanforslag har til formål, at sikre, at området anvendes til erhvervsformål herunder mulighed for etablering af enkeltstående butikker. samt at fastlægge vejadgang til området. Hovedparten af planforslagenes arealer grænser op til hovedlandevej nr. 415 (herefter benævnt hovedlandevejen), Randers Grenaa, rute 16, Hovedvejen, på strækningen ca. km 41,746 42,472, venstre vejside, som Vejdirektoratet er vejbestyrelse for. Vejbyggelinje Der er pålagt vejbyggelinje langs hovedlandevejens venstre vejside på den pågældende strækning, som er tinglyst den 12. juni Den 24. marts 1945 er der tinglyst en påtegning herpå, hvor vejbyggelinjen udvides. Inden for vejbyggelinjen på 17,5 m, der måles fra vejmidten med tillæg på 1,5 x højdeforskellen mellem kørebane og eksisterende terræn samt mindst 1 m til passage, må der ikke etableres bygninger og andre anlæg af fast karakter (eksempler på anlæg af fast karakter: Parkeringsarealer med fast belægning, intern vej med fast belægning, støjvold/jordvold, hegn, skilte mv.) før der er indhentet dispensati- Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk SE EAN

168 on fra vejbestyrelsen. Vejbyggelinjen er pålagt af hensyn til en mulig udvidelse af den eksisterende hovedlandevej. En eventuel dispensation vil først kunne meddeles på baggrund af en konkret ansøgning, og en eventuel dispensation vil blive meddelt på baggrund af en konkret vurdering af de aktuelle trafiksikkerhedsmæssige og vejtekniske hensyn. Adgangsforhold I henhold til vejlovens 1 70, stk. 1, kræver det vejbestyrelsens tilladelse, såfremt der etableres en ny adgang til offentlig vej. Det kræver desuden vejbestyrelsens tilladelse, hvis der uden for bymæssig bebyggelse i en afstand af mindre end 100 m fra en hovedlandevej (inden for bymæssig bebyggelse dog i en mindre afstand af 50 m) etableres ny adgang, jf. vejlovens 70, stk. 2. På den pågældende strækning er den 24. januar 1962 kundgjort bestemmelser om adgangsbegrænsning. Bestemmelserne er tinglyst den 13. november I Vejdirektoratets adgangsregister for den pågældende strækning er der registeret følgende adgange til hovedlandevejen: Km 42,021, venstre vejside Offentlig vej kommunevej, Skolebakken Km 42,127, venstre vejside Overkørsel til tankanlæg, autoværksted, cafeteria Der kan ud fra trafiksikkerhedsmæssige og fremkommelighedsmæssige hensyn ikke forventes tilladelse efter vejlovens 70, stk. 1 og 2, eller dispensation fra adgangsbegrænsningen efter vejlovens 80. Ved fremsendelse af en konkret ansøgning om adgangsforhold til hovedlandevejen, vil Vejdirektoratet foretage en konkret vurdering af ansøgningen og udarbejde en afgørelse. Naturbeskyttelseslovens 2 21 Til orientering administrerer Vejdirektoratet naturbeskyttelseslovens 21 omkring reklameskiltning langs statsvejene i det åbne land. Færdselslovens 3 99 Til orientering kan Politiet forlange reklameskilte fjernet såfremt de kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen, jf. færdselslovens 99. Vejdirektoratet finder ikke anledning til at gøre indsigelse mod planforslagene, men har følgende forslag og bemærkninger: 1 Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr af 3. november Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelses, lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli Bekendtgørelse af færdselsloven, lovbekendtgørelse nr af 11. december

169 Forslag og bemærkninger til Lokalplan Erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum Side 6 Støjforhold: Kommunen har pligt til at sikre, at støjbelastede områder (hvor støjniveauet er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier) ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre lokalplanen har bestemmelser om støjbeskyttelse, jf. planlovens 4 11a, stk. 1, nr. 8 samt 15a, stk. 1. Krav om overholdelse af Miljøstyrelsens grænseværdier for vejstøj i lokalplanområdet, krav i lokalplan eller anden lovgivning er Vejdirektoratet uvedkommende som vejbestyrelse for den tilgrænsende hovedlandevej. Side 9 afsnit 5.1: Det bemærkes, at adgang til lokalplanområdet vil ske fra nord ad kommunevejen Skolebakken, som angivet med sorte pile, jf. lokalplanforslagets Kortbilag 2. Side afsnit 5.3. Dette afsnit bør formuleres på følgende måde: Langs hovedlandevejen, som er vist på kortbilag 2, er der pålagt bestemmelse om vejbyggelinje, som er tinglyst den 12. juni 1933, herefter tinglyst påtegning den 24. marts Inden for vejbyggelinjen på 17,5 m, der måles fra hovedlandevejens vejmidte med tillæg på 1,5 x højdeforskellen mellem kørebane og eksisterende terræn samt mindst 1 m til passage, må der ikke etableres bygninger og andre anlæg af fast karakter før der er indhentet dispensation fra Vejdirektoratet. Side 10 afsnit 6.2: Det bemærkes, at bebyggelse skal opføres inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt. Side 10 afsnit 7.3: Det bemærkes, at skilte og reklamer ikke må være til gene for trafikanterne på hovedlandevejen. Side 10 afsnit 7.4: Det bemærkes, at der ikke må opsættes skilte og reklamer på arealet mellem hovedlandevejen og vejbyggelinjen. Side 10 afsnit 8.2: Til orientering må der ikke uden vejbestyrelsens tilladelse foretages udgravning eller opfyldning nærmere hovedlandevejens areal end 3 m, og gravens eller opfyldningens skråning mod hovedlandevejen må ikke være stejlere end svarende til 2 gange højdeforskellen, jf. vejlovens 101, stk Bekendtgørelse af lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj

170 Side 11 afsnit 8.5 og 8.7: Det bemærkes, at arealet mellem hovedlandevejen og vejbyggelinjen tilsås med græs og beplantes med spredte grupper af buske og træer. Oversigtsforholdene vedr. adgangsforhold til hovedlandevejen skal overholde de gældende regler omkring oversigtsforhold. Side 11 afsnit 9.2: Det bemærkes, at belysningen ikke må være til gene for trafikanterne af hensyn til trafiksikkerheden. Vejdirektoratet står gerne til rådighed, såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger. Venlig hilsen Jesper Møller Landinspektør Kopi af dette brev er sendt til: Naturstyrelsen, 4

171 Bilag: 5.2. Bemærkninger fra Museum Østjylland Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15539/15

172 From: Thomas Guntzelnick Poulsen Sent: 27 Jan :49: To: Hans Carsten Rasmussen Subject: lokalplan Tak for Lokalplan , Erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum, med Kommuneplantillæg 18. Der er tale om et areal på ca m², hvorpå der påtænkes opførelse af erhverv i form af facadesalgserhverv, administrative erhverv og detailhandel med tilhørende parkering. Jeg kan ved en gennemgang af vores arkiv konstatere, at arealet syd for Skolebakken i Ørum ligger midt i et ca. 300 m x 200 m stort område, i hvilket er registreret ikke mindre end syv gravhøje. Alle højene er overpløjede og næsten ikke synlige i den dyrkede mark. I forbindelse med halbyggeri og vejomlægning undersøgte Djurslands Museum i 1998 den ene af disse høje med sognebeskrivelsesnummer 210. Til trods for højens meget nedpløjede tilstand var centralgraven bevaret, fordi den var let nedgravet i undergrund. Der fandtes en egekiste med 2 ravknapper, et lille stykke bronze og et lerkar. Graven er fra ældre bronzealder. Der sås desuden nogle stolpehuller, der fortsatte udenfor højen. Der er således tale om et område rigt på fortidsminder. Den nære beliggenhed til andre fortidsminder indikerer, at der med stor sandsynlighed kan være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder på det aktuelle område. Sådanne eventuelle fortidsminder er beskyttet af museumslovens 27. Det anbefales derfor, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse forud for anlægsarbejdet. Herved kan det konstateres, om der er fortidsminder, og omfanget kan blive afdækket med henblik på en egentlig undersøgelse, for at anlægsarbejdet ikke skal forsinkes unødigt. Det skal dog understreges at en forundersøgelse er frivillig. Bygherre skal være opmærksom på, at såfremt der under jordarbejdet findes spor af fortidsminder i form af arkæologiske genstande eller anlæg, skal der i henhold til Museumsloven 27, stk. 2 ske standsning af anlægsarbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Østjylland (tlf ). En formulering i lokalplanen kunne være: Museum Østjylland oplyser, at der er registreret fortidsminder i umiddelbar nærhed af det berørte areal. Det kan bl.a. nævnes, at arealet syd for Skolebakken i Ørum ligger midt i et ca. 300 m x 200 m stort område, i hvilket er registreret ikke mindre end syv gravhøje. I forbindelse med halbyggeri og vejomlægning undersøgte Djurslands Museum i 1998 den ene af disse høje. Der fandtes en egekiste med 2 ravknapper, et lille stykke bronze og et lerkar fra ældre bronzealder. Den nære beliggenhed til andre fortidsminder indikerer, at der med stor sandsynlighed kan være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder på det aktuelle område. Sådanne eventuelle fortidsminder er beskyttet af museumslovens 27. Museet anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal inden anlægsarbejdet sættes i gang. Dermed kan det konstateres, om der er fortidsminder, og omfanget kan blive afdækket med henblik på en egentlig undersøgelse, for at anlægsarbejdet ikke skal forsinkes unødigt.

173 Hvis der under jordarbejdet findes spor af fortidsminder i form af arkæologiske genstande eller anlæg, skal der i henhold til Museumsloven 27, stk. 2 ske standsning af anlægsarbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Østjylland (tlf ). Har i spørgsmål, er i meget velkomne til at kontakte mig. Med venlig hilsen Thomas Guntzelnick Poulsen Museumsinspektør Direkte Mobil [email protected] Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf

174 Bilag: 5.3. Lokalplanforslag Erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3587/15

175 TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan Erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

176 VEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING Lokalplanen er opdelt i 2 hovedafsnit, en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. I redegørelsesdelen beskrives lokalplanens baggrund og indhold samt intentionerne med planen. Desuden beskriver redegørelsesdelen lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med overordnede landsplandirektiver, kommuneplanen samt vedtagne forsyningsplaner. Lokalplanen er bindende for de omfattede ejendomme. Planen medfører ikke umiddelbar handlepligt, således kan eksisterende lovlige forhold fortsætte som hidtil. Lokalplanen er bindende for fremtidige ændringer og nyanlæg. BORGERNES INDFLYDELSE PÅ LOKALPLANLÆGNINGEN Intentionerne med lov om planlægning er blandt andet at sikre borgerne indflydelse på og kendskab til den lokale planlægning. Derfor forpligtes kommunen til at udarbejde lokalplaner før større anlægsarbejder kan igangsættes. I overensstemmelse med 24 i lov om planlægning er fristen 8 uger for fremsættelse af indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget. Indsigelser eller ændringsforslag skal sendes til Norddjurs Kommune, Rådhuset, Torvet 3, 8500 Grenaa eller på til: [email protected] inden den 6. maj Lokalplanen er udarbejdet af: Teknik og Miljø, Norddjurs Kommune Telefon: [email protected] 2

177 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning LOKALPLANENS REDEGØRELSE Indledning Lokalplanens baggrund Lokalplanens indhold Kommuneplan 2009 for Norddjurs Kommune Lokalplanforhold Museumsloven Jordforureningsloven Miljøvurdering Støjforhold Drikkevandsinteresser Teknisk forsyning Norddjurs Kommunes kompetenceplan Fotos af eksisterende forhold Luftfoto af lokalplanområdet LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1.0 Lokalplanens formål Områdets afgrænsning og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Veje, stier, parkering og vejbyggelinier Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer, beplantning og hegn Ledningsanlæg og belysning Ophævelse af del af eksisterende lokalplan Betingelser for ibrugtagning af ny bebyggelse Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelse Offentlig bekendtgørelse Kortbilag 1 (matrikelkort) Kortbilag 2 (lokalplankort)

178 REDEGØRELSE LOKALPLANENS REDEGØRELSE Indledning Forslag til en lokalplan for et erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum med kommuneplantillæg blev første gang fremlagt og vedtaget i Norddjurs Kommunalbestyrelse d. 18. september Naturstyrelsen gjorde imidlertid indsigelse mod planens endelige vedtagelse med henvisning til, at detailhandelsbutikker med en maksimal størrelse på m² skal placeres i den centrale del af en by, for Ørums vedkommende i centerområdet. For at kunne få vedtaget Norddjurs Kommuneplan 2013 blev man derfor nødt til at aflyse kommuneplantillægget og dermed også lokalplanen, idet kommuneplantillægget var en forudsætning for lokalplanen. Den 18. december 2014 frafaldt Naturstyrelsen indsigelsen under forudsætning af, at planforslagene tilrettes, så der alene er tale om muligheden for at placere enkeltstående butikker til lokal forsyning med en maksimal størrelse på m². Herefter udarbejdedes nærværende lokalplan. Lokalplanens baggrund Ørum er udpeget som centerby i Kommuneplanen, med et vist udviklingspotentiale, såsom dagligvareforsyning og mulighed for at etablere nye erhvervsvirksomheder. Det nuværende centerområde er beliggende i det ældre byområde, men udviklingen har gjort, at det faktiske centerområde er udviklet ved hovedvejen. Her ligger der en benzintank, en bilforhandler, skolen og et center med bibliotek og idrætsfaciliteter. Derfor er det oplagt, at der ud over erhvervsvirksomheder gives mulighed for etablering af enkeltstående butikker til lokal forsyning, med henblik på at styrke udviklingen i Ørum. Lokalplanens indhold Denne lokalplan giver mulighed for opførelse af erhverv i form af facadesalgserhverv, administrative erhverv og enkeltstående butikker med tilhørende parkering. Arealet udgør ca m 2. Området er beliggende på et areal mellem Skolebakken og hovedvej A16 i Ørum. Området har hidtil været i landbrugsdrift. Nærværende lokalplan fastlægger placeringen for ny bebyggelse, adgangsvej og retningslinjer for anlæg af parkeringspladser. Bebyggelse Bebyggelsen skal placeres inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt. Veje Vejadgangen til lokalplanområdet sker fra Skolebakken. 4

179 REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING / PLANLÆGNING Kommuneplan 2009 for Norddjurs Kommune Lokalplanområdet er i kommuneplanen betegnet område E og udlagt som erhvervsområde til lettere industri. Et mindre område langs Skolebakken er betegnet og er udlagt til offentlige formål. Kommunalbestyrelsen ønsker at ændre anvendelsesbestemmelserne så der skabes mulighed for, at området foruden anvendelsen til lettere industri også kan anvendes til enkeltstående butikker til lokal forsyning. Dette er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, og det er derfor nødvendigt at tilvejebringe et nyt rammeområde, som det fremgår af kommuneplantillæg nr. 18. Lokalplanforhold Nærværende lokalplan bliver gældende for området. Lokalplanen, nr. 55 for et mindre areal langs Skolebakken, ophæves ved den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan. Lokalplan 55 Lokalplanområde Norddjurs Kommune, Miljøministeriet Museumsloven Lokalplanforslaget tilsendes Djurslands Museum til arkivalsk kontrol og besigtigelse af området for en vurdering af, om der er spor af fortidsminder indenfor lokalplanområdet. Fremkommer der under anlægsarbejdet i lokalplanområdet fortidsminder, oldsager og lignende, skal arbejdet straks standses og Djurslands Museum tilkaldes for besigtigelse, jævnfør museumslovens 25 og 27. Jordforureningsloven Der er ikke registreret potentielt forurenende aktiviteter eller konstateret forurening indenfor eller i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Såfremt der i forbindelse med anlæg eller nybyggeri findes tegn på forurening, skal arbejdet standses øjeblikkeligt og kommunen underrettes, således at der kan iværksættes foranstaltninger til forhindring af følgevirkninger. 5

180 REDEGØRELSE Miljøvurdering Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 936 af 24. september 2009) skal alle fysiske planer, som skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Norddjurs Kommune har foretaget screening af nærværende lokalplan og vurderer som planmyndighed, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og den skal ikke miljøvurderes. Planen omfatter et mindre område på lokalt plan. Planen giver ikke mulighed for større anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Planen påvirker ikke et internationalt naturbeskyttelsesområde og planen får ikke en væsentlig indvirkning på miljøet, jfr. kriterierne i lovens bilag 2. Støjforhold Der forventes ingen støjmæssige problemer mellem den planlagte anvendelse og omgivelserne. Drikkevandsinteresser Området er i kommuneplanen udpeget almindeligt drikkevandsinteresseområde. Teknisk forsyning Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen som oplandsområde. Spildevand ledes til Fornæs Renseanlæg. Regnvand som tag- og overfladevand nedsives på egen grund. Vand Lokalplanområdet er omfattet af vandforsyningsplanen. Lokalplanområdet forsynes fra Ørum Vandværk. Deklaration om vandledning Ørum Vandværk har nedlagt den på kortbilag 2 viste vandledning som skal respekteres. Vandværket har ret til at foretage reparationer eller fornyelser af ledningen. Inden for en afstand af 2m fra ledningens midte må der ikke opføres bygninger, drivhus eller lignende. der må ikke plantes større træer eller foretages sådanne foranstaltninger, der kan være til hinder for tilsyn, reparation eller fornyelse. Varme Lokalplanområdet er omfattet af varmeplanen. Lokalplanområdet kan forsynes fra Ørum Fjernvarmeværk. Der er tilslutningspligt for ny bebyggelse. Norddjurs Kommunes kompetenceplan Når det af lokalplanens punkter fremgår, at kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation eller godkendelse, betyder det, at afgørelsen træffes i henhold til den enhver tid gældende kompetenceplan. Kompetenceplanen vedtages af kommunalbestyrelsen og uddelegerer i visse sager beslutningskompetencen til fagudvalg og/ eller til fagforvaltning. 6

181 REDEGØRELSE Lokalplanområdet set fra Skolebakken Udkørsel til hovedvej A16 7

182 BESTEMMELSER Lokalplangrænse e DDO COWI 8 Luftfoto 2010 Copiright DDO, Cowi

183 BESTEMMELSER LOKALPLANENS BESTEMMELSER Lokalplan for et centerområde syd for Skolebakken i Ørum. Områdets størrelse er ca. 1,1 ha. I henhold til lov om planlægning (Lovbek. nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i punkt 2 nævnte område. 1.0 Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål, 1.1 at sikre, at området anvendes til erhvervsformål herunder mulighed for etablering af enkeltstående butikker. 1.2 at fastlægge vejadgang til området 2.0 Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter del af matr. nr. 7ci Ørum By, Ørum. 2.2 Lokalplanområdet er for størstedelens vedkommende beliggende i landzone. Ved lokalplanens endelige vedtagelse overføres området til byzone. 3.0 Områdets anvendelse Facadesalgserhverv kan være møbelforretninger, tæppeforretninger, bilforhandlere, byggemarkeder m.m. Administrative erhverv kan være kontorer, it-virksomheder, grafiske virksomheder etc. 3.1 Området må kun anvendes til facadesalgserhverv, administrative erhverv og enkeltstående butikker til lokal forsyning. 3.2 Der må ikke opføres boliger indenfor lokalplanområdet. 4.0 Udstykning 4.1 Der må ikke ske udstykninger mindre end m². 5.0 Veje, stier, parkering og vejbyggelinier Veje 5.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Skolebakken, i princippet som vist på kortbilag 2. Parkering 5.2 Der skal udlægges plads til parkering indenfor lokalplanområdet. Der skal anlægges: 1 p-plads pr. 25 m² butiks- og restaurationsareal, 1 p-plads pr. 50 m² kontor- og værkstedsareal og 1 p-plads pr. 100 m² lagerareal 5.3 Langs Hovedvej A16 er der som vist på kortbilag 2 ting- 9

184 BESTEMMELSER Anlæg af blivende art er intern kørevej, fast belægning, oplag, flagstænger, skilte, hegn og belysning. lyst deklaration om vejbyggelinje på 17,5 m målt fra hovedlandevejens midte og med et højdeforskelstillæg på 1,5 gange forskellen + 1 m til passage. På byggelinjearealet (arealet mellem vejen og byggelinjen) må der derfor ikke uden Vejdirektoratets tilladelse opføres ny bebyggelse eller andre anlæg af blivende art. 5.4 Kommunalbestyrelsen skal godkende en samlet plan for vejtilslutning til Skolebakken, samt indretningen af parkeringsarealer. 6.0 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Bebyggelsesprocenten i lokalplanområdet må ikke overstige Bebyggelse skal opføres inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt. 6.3 For enkeltstående butikker må det maksimale butiksareal højst være m². 6.4 Bebyggelse må opføres med højst 2 etager. 6.5 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 m målt efter bygningsreglementets regler. Enkelte bygningsdele kan være højere. 7.0 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Blanke og reflekterende materialer må ikke benyttes, herunder glaserede tagsten. Materialerne må ikke have et glanstal, som overstiger 10, dog undtaget stk Såfremt der etableres anlæg til indvinding af solenergi eller lignende, skal de dele af anlægget, der anbringes udvendigt på bygningen, tilpasses tagfladen eller bygningens ydervægge. 7.3 Skilte og reklamer skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen, og må ikke være til gene for trafikanterne på hovedlandevejen. 7.4 På arealet mellem hovedlandevejen og vejbyggelinien må der ikke opstilles skilte og reklamer. 8.0 Ubebyggede arealer, beplantning og hegn 8.1 Henlæggelse af materiale og materiel må ikke finde sted uden for bygninger eller dertil indrettede tæt hegnede arealer. I forbindelse med byggeri kan materiale og materiel oplagres kortvarigt på ejendommen (maks. ½ år). 8.2 Terrænreguleringer på mere end 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn og nærmere naboskel end 2,5 me- 10

185 BESTEMMELSER ter må ikke foretages uden tilladelse fra bygningsmyndigheden. 8.3 Hegn skal holdes indenfor byggefeltet, og må maksimalt have en højde på 1,8 m. 8.4 Mod nord langs Skolebakken kan der indrettes vejadgang og parkeringspladser. Omkring parkeringsarealer skal der plantes enkelte opstammede træer. 8.5 Arealet mellem vejbyggelinjen og hovedlandevejen tilsås med græs og beplantes med spredte grupper af buske og træer. 8.6 Campingvogne, lastbiler, busser, lastbilsanhængere, containere, større både og uindregistrerede køretøjer og lign., må ikke opbevares på en ejendoms ubebyggede arealer. 8.7 Kommunalbestyrelsen skal godkende en samlet beplantningsplan, for bla. at sikre trafikanters oversigtsforhold. 9.0 Ledningsanlæg og belysning 9.1 Ledningsanlæg må kun udføres med jordkabler. 9.2 Kommunalbestyrelsen skal godkende en samlet plan for belysning af området. Belysningen må ikke være til gene for trafikanterne af hensyn til trafiksikkerheden. 9.3 Ny bebyggelse skal tilsluttes Ørum Fjernvarmeværk. Ifølge planlovens 19, stk. 4 skal kommunalbestyrelsen dog dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibygning fastsat i bygningsreglementet. Der er forbud mod elopvarmning, jfr. Varmeforsyningslovens bestemmelser. 9.4 Bebyggelse skal tilsluttes Ørum Vandværk Ophævelse af del af eksisterende lokalplan 10.1 Den af Nørre Djurs Kommunalbestyrelse den vedtagne lokalplan nr. 55, ophæves for området omfattet af nærværende lokalplan Betingelser for ibrugtagen af ny bebyggelse 11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret de i stk. 5.2 nævnte parkeringspladser, den i stk. 8.4, 8.5 og stk. 9.2 beplantning og belysning Ny bebyggelse må ikke tages i brug før den er tilsluttet Ørum Fjernvarmeværk. Jvf. dog lokalplanens pkt

186 BESTEMMELSER 12.0 Lokalplanens retsvirkninger 12.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom indenfor lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, planen søger at skabe eller fastholde. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse for ejendommen kan fortsætte som hidtil. Efter offentlighedsperiodens udløb vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at den ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanen, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde. De midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for planforslagets offentliggørelse og indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen, dog højst 1 år Vedtagelse 13.1 Forslag til lokalplan for et erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum er vedtaget af Norddjurs Kommunalbestyrelse den 24. februar Offentlig bekendtgørelse 14.1 Forslag til lokalplan for et erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum er offentlig bekendtgjort den 10. marts

187 7cl 7cl Skolebakken Skolebakken Hovedvej A16 Hovedvejen A16 Kortbilag 1 Lokalplangrænse Lokalplanområdets afgrænsning Matrikelkort KORTBILAG 7cl Skolebakken Skolebakken Hovedvej A16 7cl Hovedvejen A16 Lokalplangrænse Kortbilag 1 Lokalplanområdets afgrænsning Matrikelkort 13

188 KORTBILAG Skole Bibliotek P-plads Skolebakken 10 m 10 m 10 m 10 m 10 m 20 m 17,5 m Hovedvej A16 Signaturforklaring Lokalplangrænse Byggefelt Adgangsvej Vejbyggelinie Kortbilag 2 Lokalplanområdets udformning Fremtidige forhold Mål 1 : 1000 Norddjurs Kommune Vandledning 14

189 Bilag: 5.4. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3610/15

190 TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune, for et erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

191 VEJLEDNING TILLÆG NR. 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR NORDDJURS KOMMUNE. I henhold til lov om panlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) foretages hermed følgende ændring i kommuneplanen: Lokalplanområdet er i Kommuneplanen udlagt til erhvervsformål 04-1-E og offentlige formål 04-1-O. For område 04-1-E gælder følgende: Plannavn: Industrivej / areal syd for Skolebakken Anvendelse generelt: Erhvervsområde Anvendelse specifik: Erhvervsområde Fremtidig zonestatus: By- og landzone Zonestatus: By- og landzone Plandistrikt: Ørum Max. bygningshøjde: Langs Industrivej op til 10m Anvendelse: Lettere industri. På arealet syd for Skolebakken kan indrettes én bolig pr. virksomhed Miljøforhold: Støjgrænser som for henholdsves erhverv og blandet bolig og erhverv For område 04-1-O gælder følgende: Plannavn: Skolen + Idrætsanlæg Anvendelse generelt: Område til offentlige formål Fremtidig zonestatus: By- og landzone Zonestatus: By- og landzone Plandistrikt: Ørum Max. antal etager: 2 Max. bygningshøjde: I særlige tilfælde højere end 8,5m Anvendelse: Område til offentlige formål. Skole samt indenog udendørs idrætsanlæg. Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan Lokalplan muliggør at der foruden facadesalgserhverv og administrative erhverv kan etableres enkeltstående butikker til lokal forsyning. Dette er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Det er derfor nødvendigt at ændre rammerne med tillæg nr. 3 til Kommuneplan Det ny rammeområde får betegnelsen 04-2-E og er arealmæssigt sammenfaldende med lokalplanområdet. 2

192 INDHOLD Stenvadvej Løkkenvej Ørum Kærvej 04-6-O Brændtvadvej Ørum Boligområde Dystrupvej 04-2-O 04-1-B 04-3-O 04-3-O 04-2-B 04-5-B Centerområde Erhvervsområde Område til offentlige formål Rekreativt område 04-1-C 04-4-O 04-1-O 04-6-B 04-3-B 04-1-G 04-4-B Skolebakken 04-1-E 04-5-O Hovedlandevej A16 Knivej Norddjurs Kommune, Miljøministeriet Jordemodervej Ørbækvej Lokalplanområde Nyt rammeområde 04-2-E For område 04-2-E gælder følgende rammer for indholdet i lokalplaner: En lokalplan for området skal sikre: - at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål i form af facadesalgserhverv og administrative erhverv, samt enkeltstående butikker til lokal forsyning. - at for enkeltstående butikker må det maksimale butiksareal højst være m2. - at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager - at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m. Enkeltstående bygningsdele kan være højere. - at bebyggelsesprocenten for området ikke overstiger 40 - at der ikke kan indrettes boliger 3

193 REDEGØRELSE Vedtagelse Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune er vedtaget af Norddjurs Kommunalbestyrelse den 24. februar Offentlig bekendtgøresle Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune er offentlig bekendtgjort den 10. marts Retsvirkninger af Kommuneplantillægget Når kommuneplantillægget er endelig vedtaget, skal Kommunalbestyrelsen ifølge Planlovens 12 virke for kommuneplantillæggets gennemførelse. Indenfor byzoner kan Kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Indenfor byzoner og sommerhusområder kan Kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. 4

194 Bilag: 7.1. Forslag-Program_områdefornyelse i Auning_ pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84046/15

195 AUNING OMRÅDEFORNYELSE PROGRAM

196 Forord Auning har i kra af sin rolle som hovedby i den vestlige del af Norddjurs Kommune l opgave at fastholde og ltrække borgere l byen, lige som det er vig g at fastholde et a rak vt handelsliv både l gavn for Auning bys borgere og for de borgere, der bor i oplandet l Auning. En af udfordringerne i Auning er den manglende sammenhængskra mellem de to bycentre, der ligger henholdsvis syd og nord for hovedvejen. Byen gennemskæres af hovedvejen, og den planlagte områdefornyelse skal i særlig grad være med l at skabe løsninger, som råder bod på denne udfordring. Sam dig skal byens rum gøres synlige og a rak ve og herved gøre opmærksom på de muligheder, Auning byder på. Norddjurs Kommune har lagt billet ind på statslige midler l områdefornyelse i Auning. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har reserveret 2 mio. kr., som kommunen skal supplere med yderligere 4 mio. kr. over en højst 5-årig periode. Programmet, som følger på de næste sider, udfolder de indsatsområder, som borgere, foreninger, handelsliv og øvrige interessenter har drø et sammen med os i forbindelse med udarbejdelsen af en udviklingsplan for Auning. Det er denne plan, der danner grundlag for den områdefornyelse, der ønskes gennemført. Det er sket via dialogmøder og åbne borgermøder, og nu glæder vi os l at tage fat på den proces, som skal give muligheder for ny udvikling i Auning. Indhold Forord...2 Indledning...3 Auning...4 Aunings historie...6 Auning i dag...8 Udviklingsprojekter i Auning...12 Planer om en omfartsvej...14 Udfordringer og indsatser...16 Udfordringer...18 Indsatser...20 Mål og succeskriterier...21 Opmærksomhedspunkter...21 Inddragelse...22 Organisa on...22 Tidsplan...23 Budget...24 Investeringsredegørelse...25 Jan Petersen Borgmester 2

197 Indledning Hvad er områdefornyelse? Områdefornyelse er en 5-årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde. Områdefornyelse administreres og faciliteres af kommunen. Det overordnede mål er at understø e en posi v udvikling i samarbejde med lokale borgere, foreninger, erhvervsliv og ins tu oner. En udvikling, der kan være med l at gøre byen mere a rak v for bosætning og private investeringer. Områdefornyelsen finansieres med 1/3 fra staten og 2/3 fra kommunen. Norddjurs Kommune har sat 4 mio. kr. af l områdefornyelse i Auning i perioden og fået reserveret en ramme på 2 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det betyder, at der de næste 5 år samlet er 6 mio. kr. l områdefornyelse i Auning. Det er lladt at supplere de 6 mio. kr. med andre midler. Da vi ønsker at gennemføre områdefornyelsen som en koncentreret indsats, forventer vi, at den kan gennemføres på 4 år fra Midlerne må bruges l at forny gader og veje, torve og pladser og l at igangsæ e sociale og kulturelle ak viteter. Det er et krav, at borgere og interessenter inddrages i processen med det formål at skabe ejerskab l og ansvar for de gennemførte projekter. I Auning har borgerne stor opmærksomhed omkring den kommende områdefornyelse. De har gennem processen været meget optaget at få indflydelse. Norddjurs Kommune er inds llet på, at borgerne får størst mulig indflydelse på de ak viteter, der skal gennemføres i områdefornyelsen. Som det er beskrevet under afsni et om Udviklingsprojekter i Auning, er de e program udarbejdet på baggrund af den udviklingsplan, der er udarbejdet for Auning med særlig fokus på Trafikken gennem byen, Manglende sammenhæng og synlighed og Forskønnelse. Når detailplanlægningen igangsæ es, vil det ske i et nært samarbejde med byens interessenter. Baggrund for ansøgning Auning er en af de byer i Norddjurs Kommune, der har størst poten ale for vækst. Befolkningstallet er stabilt eller let s gende, på trods af at befolkningstallet i Norddjurs Kommune som helhed er i lbagegang. Auning er med sin nære beliggenhed l både Aarhus og Randers med henholdsvis, 45 minu ers og 25 minu ers køre d et a rak vt sted at bosæ e sig. Mål og succeskriterier for områdefornyelsen i Auning: Auning fremstår med en sammenhængende og synlig bymidte Auning forskønnes - nedslidte belægninger, torve og pladser har fået nyt udtryk Tilgængeligheden l Auning bymidte er forbedret Auning er et velintegreret knudepunkt for offentlig transport i bymidten Byens muligheder for både handel og bosætning er synliggjort Områdefornyelse er sket i et godt samarbejde med byens interessenter Byen kan lbyde hele pakken for et godt hverdagsliv, med skole, ins tu oner, indkøb og fri ds lbud. Det er derfor let eventuelt at arbejde i de nært beliggende større byer og stadig bo i Auning. Sam dig har den nære afstand l de større byer den konsekvens, at bu kslivet er udsat for hård konkurrence. Selv om Auning både har en del dagligvarebu kker og udvalgsvarebu kker, skal byen kæmpe hårdt for at bevare og udvikle det, der er. Det er kendt viden, at a rak ve bymidter har stor betydning for byers iden tet. Auning har behov for at styrke sin iden tet ved at op mere handelslivet, forskønne byen og skabe synlighed, så man får lyst l at besøge Auning både for at handle, men også for at bosæ e sig. 3

198 AUNING Randers E45 Aarhus Auning Lu havn Grenaa Auning ligger i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland, tæt på det østjyske bybånd. 25 minu er l Randers 45 minu er l Aarhus 15 minu er l den østjyske motorvej 45 minu er l Aarhus Lu havn 4

199 GL. ESTRUP 5 BANESTIEN KIRKEGADE NØRREGADE CENTERVEJ VESTERGADE ØSTERGADE TORVEGADE MØLLETORVET BANESTIEN AARHUSVEJ RANDERS GRENAA RANDERS AARHUS ALLINGÅBRO GRENAA AUNING AARHUS HORNSLET TIRSTRUP EBELTOFT Områdefornyelsens afgrænsning Auning ligger på hovedvejen mellem Randers og Grenaa m 1 km NORD DDO COWI

200 Aunings historie Ifølge Fritz Hastrups bog Danske Landsbytyper er sta onsbyen Auning karakteriseret som en uregelmæssig vejforteby. Auning ligger på en flad smeltevandssle e, og landsbyen kendes fra 1450 som Aningh. I Chr.V. s matrikel fra 1688 er der opgjort 11 gårde og 4 huse med jord. Auning har altså på det dspunkt været en forholdsvis beskeden landsby, hvis huse og gårde har været fæste under Gl. Estrup Herregård. Foruden kirke og skole har der i en periode været indre et hospital i den dligere endelade, som ligger øst for kirken i den gamle del af Auning. Den gamle Randers-Grenaa landevej (rute 16) gik gennem Auning eller re ere lige syd om landsbyen. Da landevejen blev re et ud og forbedret i midten af 1800-tallet, gik den fremdeles lige syd om landsbyen. Auning lå altså allerede, før Randers-Ryomgaard-Grenaa jernbanen blev åbnet i 1876, ved en hovedtrafikåre. I Traps anden udgave fra 1875 synes Auning stadig at være den ret beskedne landsby, den var lbage i 1600-tallet. Den oprindelige kerne af Auning er i dag prak sk talt forsvundet bortset fra kirken, hospitalet og enkelte ældre gårdbygninger. På kort fra 1870 ernes slutning er jernbanen angivet, og de første spæde sta onsbyak viteter er vokset frem. For uden sta onen drejer det sig om kroen og et par bygninger mere langs Torvegade op mod landevejen (rute 16). Ved århundredets slutning er det gamle Auning vokset sammen med sta onsbyen omkring og langs med landevejen. Torvegadepar 1939 Lu foto af Auning i

201 Flere af husene på hovedvejen nær banen er fra århundredets sidste år. Umiddelbart før århundredski et er Auning vokset yderligere mod øst, og i de første år af 1900-tallet sker der en nærmest eksplosiv vækst i byen, idet flere industrier etablerer sig i byen. Det drejer sig blandt andet om et maskinsnedkeri og en madrasfabrik med 25 ansa e, en kartoffelmelsfabrik med 25 ansa e og et savværk med 14 ansa e samt en cementvarefabrik og et andelsmejeri. Det er i de, år Auning bliver grundlagt som industriby om end i lille skala. Foruden industrierne har byen også brugsforening og købmand og får llige både bank og missionshus. Byens vækst fortsæ er i mellemkrigs den og i efterkrigs den med udbygning inden for det sociale område, hvor der kommer plejehjem og kommunekontor l byen. Fra 1960 erne og frem har Auning oplevet en meget stor vækst i antallet af nye parcelhuse, der ligger i større parcelhuskvarterer. Brugsens invielse 1995 Historisk kort

202 Auning i dag Der bor indbyggere i Auning. Byen har et varieret udbud af boliger, idet der både er etageejendomme med udlejningsboliger og områder med tæt-lav almen ny gt boligbyggeri samt parcelhusområder. Flere nye parcelhusområder er på vej, så der er mulighed for, at Auning kan vokse. Naturen omkring byen Naturen spiller en stor rolle i Auning. Lidt vest for byen ligger herregården GL. Estrup med Dansk Landbrugsmuseum og Gammel Estrup Herregårdsmuseum omkranset af både skov og marker og Alling Å, som slynger sig gennem landskabet, og som er tæt forbundet med Auning by via lokale s systemer. Øst for byen ligger et stort sammenhængende skovområde bestående af Auning Skov, Tårup Skov, Løvenholm Skov og Fjeld Skov. Nord for byen ligger Porsbakkerne, et lille skovområde, der er populært blandt borgerne i Auning at gå tur i. Stiforbindelser I 2007 er den nedlagte banestrækning mellem Auning og Allingåbro omdannet l cykel- og gangs, Banes en. Herved er der gode muligheder for at skabe sammenhæng mellem Allingåbro og Auning, ligesom der er god adgang gennem naturområder l Gl. Estrup. I 2014 er der indviet ny cykels langs hovedvejen mellem Gl. Estrup og Auning. De e ltag gør sammenhængen mellem Gl. Estrup og Auning både nemmere og mere synlig, ligesom der også er etableret cykels Til Tårup, der har forbindelse l Banes en. I Porsbakkerne nord for byen er der etableret en mountainbikebane. 8

203 Lyskrydset i Auning 2 - Banes en er den gamle banestrækning mellem Auning og Allingåbro der er omdannet l cykel- og gang-s 3 - Rute 16 mellem Randers og Grenaa går gennem Auning 4 - Porsbakkerne har både gang- og mountainbikes er 5 - Kirken skimtes bag træerne og kronhjorten - Auning varetegn 6 - Forårsbolmster i krukker ved torvegade 7 - Bussen l Grenaa - i dag ligger stoppestederne flere steder i Auning 8 - Der er i dag skråparkering på Torvegade 9 - S forbindelse mellem det nordlige bycenter og hovedvejen 10 - Torvegade mod Aarhus 11 - Lyskrydset og Nørregade mod Allingåbro 12 - Kulturparronon fingere både som bibliotek og kulturhus. Bygningen er indviet i 2008 Trafikken gennem byen Hovedvejen mellem Grenaa og Randers passerer gennem Auning ad Vestergade/ Østergade, som er en statsvej. Hovedvejen gennem Auning er både en livsnerve l byen og en stor belastning for boligmiljøet i den centrale del af byen, da der ingen omfartsvej er, og al trafik også den tunge trafik derfor kører gennem byen. Man kommer l Aarhus via Nørregade /Torvegade/ Aarhusvej, som er en kommunevej. Kollektiv trafik Langs de gennemgående veje er der busstoppesteder forskellige steder med mulighede for at komme l både Aarhus, Randers og Grenaa. I frem den forventes det, at Auning bliver et knudepunkt for den kollek ve trafik i den vestlige del af kommunen. Det forventes, at der bliver mulighed for at se på Auning som en forlængelse af letbanen, ikke med tog, men med busser både mod Randers og Aarhus. Et ltag som kan give Auning yderligere muligheder som bosætningsby. I dag tager en bustur l Aarhus mere end me, fordi der ikke er tale om en gennemgående bus. Service Byen har en del kommunal og privat service. Der er blandt andet skole, idrætscenter, børnehaver, ældrecenter og bibliotek, som også fungerer som kulturhus, samt sundhedshus med fysioterapeut og tandlæge. Auning skole er desuden overbygningsskole for den vestlige del af Norddjurs Kommune. I sammenhæng med skolen ligger idrætscentret med svømmehal og fitness. 9

204 1 - Parkering i det nordlige bycenter og kig l kirken over Ne os tag 2 - Centervej med bu kker og parkering i det nordlige bycenter 3 - Parkering på torvet i det sydlige bycenter 4 - Kroen i Auning 5 - Vare uden for Super Brusen 6 - Blomster uden for en bu k på Centervej Foreningerne Auning har et både rigt og ak vt foreningsliv. Særlig på det sundhedsmæssige område, er der mange ak viteter. Der er idrætsforening med alle de almindelige ak viteter som håndbold, fodbold, tennis og badminton. Desuden er der løbeklub, svømmeklub mm. Både borgerforening, handelsudvalg og idrætsforening er medspillere, når der skal ske udvikling af byen. Auning har en hjemmesidde Auningby.dk, hvor borgere kan holde sig orienteret om, hvad der sker i deres by. På hjemmesiden kan man også opleve Aunings digitale bymuseum. Butiks- og erhvervsliv Der er flere dagligvarebu kker og der er udvalgsvarebu kker med mulighed for indkøb af herre- og dametøj, sko, sportudstyr, dyrefoder, isenkram, blomster, garn, briller mm. De fleste bu kker er samlet omkring Centervej i det område, der ligger nord for hovedvejen og omkring Torvegade og Mølletorvet i det område, der ligger syd for hovedvejen. Der er også enkelte bu kker langs Vestergade og Østergade, som er en del af hovedvejen gennem Auning. Et godt handelsliv er et væsentlig element for Aunings fortsa e udvikling. Byen har gode indkøbsmuligheder i forhold l dens størrelse. Når der er så gode muligheder for handelslivets trivsel, skyldes det også, at der er et stort opland, som beny er sig af de mange handelsmuligheder. Desuden er der forskellige service lbud i form af apoteksudsalg, sundhedshus med fysioterapi, læge og tandlæge, bibliotek samt kro med overnatningsmulighed og flere forskellige typer af cafeer med take away-mad. I byens nordlige del ligger en campingplads med ca. 125 pladser Byens erhvervsliv omfa er ud over detailhandelen virksomheder inden for autobranchen, byggesektoren og enkelte virksomheder inden for den grafiske branche. 10

205 Porsbakkerne GRENAA Idrætcenter og svømmehal Løvenholm Skov Børnehave DDO COWI 11 ØSTERGADE Kutlurparronen - bibliotek Skole BANESTIEN RYOMGÅRD ALLINGÅBRO ALLINGÅBRO Klibokær Drivhusgrunden BANESTIEN KIRKEGADE Kirke RANDERS Gl. Estrup NØRREGADE CENTERVEJ VESTERGADE TORVEGADE MØLLETORVET AARHUSVEJ Områdefornyelsens afgrænsning Bymidteafgrænsning AARHUS Bycentre m 1 km NORD

206 Udviklingsprojekter i Auning I kra af byens status som hovedby har der siden kommunesammenlægningen været fokus på at udvikle Auning gennem forskellige ltag og særlig gennem dialog med byens borgere, idet det har været vig gt at finde frem l det væsentligste udviklingspoten ale. Matchmaking Auning Et af ltagene var at søge og få midler l gennemførelse af projektet Matchmaking Auning, som er et projekt, der er stø et med landdistriktsmidler. Rundt om Auning ligger en række byer, der er vig ge for Aunings fortsa e udvikling, og alle er a ængige af hinanden. Projektets formål har været at forsøge at opnå en fælles forståelse for de enkelte byers funk oner i forhold l hinanden med Auning som omdrejningspunkt. Matchmaking Auning er et af de skridt, der er blevet taget i forbindelse med udvikling af byen med henblik på at få redskaber l at kunne håndtere frem dige udfordringer. Det er observeret, at projektet har trukket spor, idet der er opstået forskellige samarbejder på tværs af byerne i forskellige sammenhænge. Som opfølgning på arrangementet blev det sam- dig fra kommunal side beslu et, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for Auning bymidte med det formål at give mulighed for, at der fortsat Udvidet midterrabat skal være lbud af både offentlig og privat karakter l gavn for hele området. Udviklingsplan for Auning Processen Første skridt i udarbejdelsen af udviklingsplanen blev taget, da en række repræsentanter med virke i og for Auning i februar 2013 blev inviteret l workshop og dialog på Auning kro for at give deres meninger l kende om, hvordan Auning ønskes udviklet i frem den. Ny byggemulighed Fodgængerforbindelse RANDERS Ny byggemulighed I projektet Matchmaking Auning og oplandet blev der a oldt et arrangement på Gl. Estrup i august 2012, hvor l repræsentanter for både Auning og de omkringliggende byer var inviteret. Formålet var at udveksle informa on om, hvad de enkelte byer havde i gang af ak viteter og ini a ver og drø e muligheden for at understø e hinanden og bruge hinandens styrker i stedet for at konkurrere om de samme ng. AARHUS Mulighed for boliger, service, handel eller erhverv i 1 til 2 etager Ombygning af kryds Ombygning af vejprofil Superbusstoppested Ny parkeringsplads Sammenhængende belægning og byinventar Der blev ved arrangementet gennemført virtuelle byvandringer fra alle byer, og der blev holdt markedsplads, hvor man kunne gøre brug af hinandens lbud og invitere l samarbejder. GRENAA Nord Et af de tre bud, udviklingsplanen gav på, hvordan Auning kan udvikle sig 12

207 På forhånd var der lavet oplæg, som dannede grundlag for workshop og dialog. Der var særlig bevågenhed omkring infrastrukturen i byen. Infrastrukturen er den ømme tå. Man vil gerne have trafik af en bestemt karakter, og gerne undvære trafik af en anden karakter. Inpu ene fra borgerne blev brugt i det frem dige arbejde med at udarbejde en skitse l en udviklingsplan. I en periode var det muligt for byens borgere og andre interessenter at give deres meninger l kende på kommunens hjemmeside, og der blev også a oldt dialogmøder med Auning Handelscenter og Auning Borgerforening. Alt er indgået i den plan, der danner grundlag for den kommende områdefornyelse i Auning. På 2 borgermøder i august 2013 og september 2014 er udkast l planen blevet deba eret, og borgernes bidrag er med idet endelig forslag, som nu er poli sk vedtaget i e eråret 2014, og som danner baggrund for det videre arbejde med områdefornyelsen i Auning. Planen Udviklingsplanen koncentrerer sig om udviklingen af Auning midtby. Planen iden ficerer de største udfordringer og giver bud på visioner, der kan løse disse udfordringer. Udviklingsplanen giver desuden tre mere konkrete bud på, hvordan Aunings struktur kan udvikle sig. Det ene bud ses på forrige side. Nedenfor er de iden ficerede udfordringer og visioner illustreret i diagrammer.??? I dag Manglen på visuelle og funk onelle forbindelser isolerer bymidten og forhindrer synergien. Slidte byrum og huse i dårlig stand forringer oplevelsen. Manglende arkitektonisk markering af bymidten og veje og byrum på bilisters præmisser forhindrer oplevelsen af et centrum. VISION > Synlighed og Tilgængelighed Et centralt superbusstoppested, bedre vejadgange, bedre forbindelser for bløde trafikanter og nye parkeringsmuligheder styrker forbindelser. Handelslivet gøres mere synligt ved hjælp af nye åbninger l Vestergade. Nye byggemuligheder er med l at markere bymidten. VISION > Byrumsnetværk Et sammenhængende netværk af byrum, der opfylder behovet på tværs af genera oner, styrker fællesskabet, binder byen sammen og er trygt at bevæge sig rundt i. Der skabes sammenhæng med beplantninger, byrumsinventar, belysning og belægninger. 13

208 Planer om en omfartsvej Vejdirektoratet har dligere arbejdet med at fly e hovedvejen syd om byen, og de e projekt er optaget i kommuneplanen. På grund af vejens status som statsvej administreres denne af Vejdirektoratet, og alle ændringer af vejen og dens omgivelser, skal derfor ske i et samarbejde med Vejdirektoratet. Der har været enkelte drø elser om, hvilke muligheder der er, men disse drø elser er ikke udmøntet i et konkret projekt på nuværende dspunkt. Trafikministeriet har afsat en pulje på 3 mio. kr. l forundersøgelse af muligheden for at etablere omfartsvej syd om Auning. Der har været indledende drø elser med Vejdirektoratet om, hvilke muligheder der er for at udny e en allerede eksisterende vej (Industrivej/Energivej) syd om Auning. Denne vej er etableret i 1980 erne og er af en beskaffenhed, der kræver en del ændringer for at kunne afløse den nuværende hovedvej 16 gennem. Kommunen har peget på forslag, som kan gøre de e muligt, og som indebærer lukning af flere af lkørselsvejene samt nye udmundinger i både øst og vest. Det forventes ikke, at omlægning af hovedvejen gennem byen kommer l at ske inden for programperioden for områdefornyelsen. Derfor skal de ltag, der gøres for at binde de to bu ksområder sammen, foregå på de arealer, der støder op l hovedvejen. Ligeledes skal der via dialog med Vejdirektoratet skal sikres mulighed for, at hovedvejen inden for et mindre felt både forskønnes og gøres lgængelig for bløde trafikanter. Løsningen skal have en karakter, der er brugbar, uanset hvad der sker med hovedvejen i frem den. 0 Vigtig vej Mangelfuld forbindelse Planlagt omfartsvej (Kommuneplan) Alternativ omfartsvej (forundersøgelse igang) 100 NORD 500 m Vejstrukturen i Auning, med de to mulige linieføringer for en omfartsvej. 14

209 Vestergade/Hovedvejen kig mod vest - skovene omkring Gl. Estrup Herregård 2 - Vestergade/Hovedvejen kig mod øst ved indkørslen l det nordlige bycenter 3 - parkering syd for Vestergade/Hovedvejen 4 - Kig langs hovedgaden fra Vestergade over krydset l Østergade og Løvenholm Skov i baggrunden. 15

210 UDFORDRINGER &INDSATSER Auning er, som mange andre byer i Danmark, udfordret af at fastholde: Et stabilt befolkningstal Et varieret bu ksudbud En a rak v bymidte 16

211 Gennem arbejdet med udviklingsplanen er de elementer, der skal arbejdes videre med, blevet defineret som: Sammenhæng og synlighed Forskønnelse Trafikken gennem byen, herunder kollek v trafik 17

212 Udfordringer De væsentligste udfordringer i Auning er: Bymidten er delt i to af hovedvejen Hovedvejen gennem Auning får bymidten l at fremstå som spredt og usammenhængende. Tilbage i den har byens bu ksliv ligget på den sydlige side af hovedvejen omkring den nedlagte sta on på Torvegade. Op gennem halv erdserne og firserne, hvor der skete en eksplosiv udvikling af forretningslivet, blev det nødvendigt, at finde nye områder i byen, hvor der kunne opføres nye bu kker og eksisterende bu kker få nye udvidelsesmuligheder på nye adresser. Derfor blev området nord for hovedvejen udlagt som nyt center- og bu ksområde. Udfordringen er derfor at få skabt den nødvendige sammenhæng i bymidten Butikkerne gemmer sig væk fra hovedgaden Når man kører igennem byen opdager man knapt nok, at der er mange bu kker i byen. Ældre og l dels nedslidte huse og nedlagte bu ksejendomme blokerer for synliggørelsen af de mange bu kker, der er opført i centerområdet nord for hovedvejen. Udfordringen er at få lvejebragt denne synlighed. Tilgængeligheden til bymidten er dårlig Hvis man som bilist opdager bymidten, er det som regel for sent at dreje ind l bu kkerne, da der kun er adgang l bu ksområderne af enkelte og dårligt markerede lkørselsveje. Desuden er der mange ensre ede gader og dårlig lgængelighed fra den nordøstlige del af byen l bymidten. Busstoppestederne er anonyme og spredt Der er ikke noget samlet busstoppested, der kan understø e Aunings kommende funk on som knudepunkt for kollek v trafik. Stoppested for bus mod Aarhus er dels ved kirken og dels ved den dligere sta on/kulturperronen. Stoppesteder for busser mod Grenaa og Randers er placeret forskellige steder på hovedvejen. Byens udtryk Byen ligger på et meget fladt terræn. Men rundt om byen findes det kuperede landskab med skove og herregården Gammel Estrup mod øst. Hvis man står i byens udkant på hovedvej 16 enten mod øst eller vest kigger man igennem byen uden at opdage, at der er en by. Gerstrøms Plads og det sydlige bycenter. Der ligger både bu kker ud mod Torvegade og Vestergade og på Mølletorvet, bag yderste række bygninger. 18

213 Kroen i Auning 2 - En af byens pladser 3 - Torvegade og indkørslen l Mølletorvet og Kiwi 4 - Ingen gennemkørsel mellem Centervej og Vestergade 5 - Indkørslen l det nordlige bycenter fra Vestregade 6 - Kigget gennem byen fra øst mod vest - det er svært at se, at man om lidt kører igennem 2 km by. 19

214 Indsatser Sammenhæng og synliggørelse Hovedvejens deling af byen betyder manglende sammenhæng og manglende synlighed. Byen har langt mere at byde på, end det man opdager ved at køre igennem byen på vej l og fra fx Djurs Sommerland. For at få skabt sammenhæng og synlighed er det vig gt at få åbnet op, det vil sige, at der skal opkøbes bygninger, som skal ernes. Når det er sket, er muligheden for synliggørelse af byens handelsliv l stede, og det er meget vig gt i forhold l byens fremadre ede udvikling. Tilgængeligheden mellem de to centre nord og syd for hovedvejen (Vestergade) skal op meres. Forskønnelse generelt Området omkring kulturperronen samt Torvegade, som er den nord/sydgående vejforbindelse gennem byen inklusive p-pladser er et de områder, der dels skal trafiksaneres, dels forskønnes med beplantning lige som der skal skabes mulighed for nye udendørs ak viteter i forbindelse med kulturperronenes/bibliotekets ak viteter. Indgangen l biblioteksområdet forskønnes og gøres a rak vt. Torvegade har en bredde, der gør det vanskeligt at krydse den uden at sæ e liv og helbred på spil. Ved at foretage indskrænkning af Torvegade gives der mulighed for plads l ak viteter foran Kulturperronen, lige som der skabes mulighed for, at Auning kro og Kulturperronen kan udny e det offentlige rum l fælles ak viteter. Byen har behov for at blive markeret i landskabet blandt andet ved at der etableres beplantning på udvalgte steder. Beplantningen skal give byen karakter og sam dig give byen et grønt image. Trafikken - Øge tilgængelighed Særlig er adgangen l bu kscentret nord for hovedvejen (Vestergade) svært lgængelig. Der skal ske en ændring af mulighederne for at komme id l alle bu kkerne. Knudepunkt for offentlig transport Trafikkundepunktet ønskes placeret i forbindelse med krydsningen af Vestergade (hovedvej 16). Udformningen og størrelsen vil være at af de elementer, som skal defineres nærmere, når detailplanlægningen går i gang. Markedsføring og konceptudvikling Auning har poten ale for øget lflytning. Byens kvaliteter skal markedsføres og synliggøres. Norddjurs Kommune er i færd med at udarbejde en markedsføringsstrategi. Det er oplagt at indgå i et tæt samarbejde med byens interessenter om markedsføring af byen. Et vig gt element er at fastholde byens image som en god handelsby. For at fastholde de e image, er det vig g at etablere netværk mellem de bu ksdrivende, så de betragter hinanden mere som kolleger og mindre som konkurrenter. 20

215 Mål og succeskriterier Målet med områdefornyelsen er at: Auning fremstår med en sammenhængende og synlig bymidte Auning forskønnes - nedslidte belægninger, torve og pladser har fået nyt udtryk Tilgængeligheden l Auning bymidte er forbedret Auning er et velintegreret knudepunkt for offentlig transport i bymidten Byens muligheder for både handel og bosætning er synliggjort Områdefornyelse er sket i et godt samarbejde med byens interessenter Opmærksomhedspunkter I projektet skal de beskrevne fokuspunkter overvejes. Der kan opstå flere fokuspunkter undervejs, men i forhold l projektets størrelse er det de 3 beskrevne punkter, der bør indgå i overvejelserne. Tilgængelighed Med lgængelighed tænkes der på hensyn l handicappede, men også på hensyn l andre, fx cyklister og gående. Tilgængelighed skal indarbejdes i alle projekter i en form, der giver mening. Belysning En god belysning har stor betydning for, om en by føles god at færdes i. Lys kan også være med l at give en oplevelse enten i sig selv eller ved det, der bliver oplyst. Grøn by Byen har behov for at blive gjort grønnere. Alle steder, hvor der kan gøres noget med beplantning, som medvirker l et mere a rak vt bymiljø, skal det tænkes ind. 21

216 Inddragelse I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplan og områdefornyelsesprogram har der været en dialog med borgere og erhvervsliv i Auning. Senest har der været holdt åbent hus på Kulturpavillonen den 13. maj Her blev et udkast l programmet for områdefornyelsen præsenteret, og borgerne i Auning har sat et sidste fingera ryk, inden programmet blev endelig godkendt og vedtaget af kommunalbestyrelsen. Fremtidig inddragelse Når detailplanlægningen går i gang, bliver der nedsat en følgegruppe, som involveres i det videre arbejde med at gøre Auning Midtby a rak v. Det er vig gt at have en klar forventningsafstemning i forhold l inddragelsens formål de involverede skal vide, hvilke elementer, de har indflydelse på, og hvornår de bliver informeret. Kommunikation Der skal ske en klar og tydelig informa on omkring områdefornyelsesprojektet. Der vil løbende ske en opdatering af kommunens hjemmeside evt. med link l Auning bys hjemmeside. Herved gives der mulighed for borgerne i byen at byde ind, med gode ideer. Organisation Politisk styregruppe Den poli ske styregruppe består at kultur- og udviklingsudvalget. Administrativ styregruppe Den administra ve styregruppe består af udviklingsdirektøren og kultur- og udviklingschefen. Styregruppens formål er at sikre en overordnet koordinering af og en tværfaglig og helhedsorienteret lgang l projekterne. Arbejdsgruppe Projektgruppen består af medarbejdere fra kulturog udviklingsafdelingen. Projektgruppen skal sikre fremdri i projektet og stå for projektorganiseringen Følgegruppe Følgegruppen skal bestå af repræsentanter fra relevante grupper i byen. Følgegruppens rolle er at kvalificere projektet og de forskellige ini a ver. Der kan opre es flere følgegrupper e er behov for involvering og fokus. Politsk styregruppe Administra v styregruppe Projektgruppe Følgegrupper 22

217 Tidsplan OMRÅDEFORNYELSESPERIODE Planlægning af borgerinddragelsen Udarbejdelse af projektet inkl. borgerinddragelse Gennemførelse af projekt (projektering og anlæg) Markedsføring (udarbejdelse af strategi samt gennemførelse) 23

218 Budget Ø S K 1. S T F K M T Ad 1. De to handelscentre syd og nord vejen er stort set usynlige, hvis man ikke er lokal kendt. Auning vil gerne fastholde sit bu kspoten ale. Der skal skabes sammenhæng og synliggørelse mellem bu kscentrene nord og syd for hovedvejen (Vestergade). Det indebærer, at der skal ske rydning af nogle ejendomme. Ad 2. Der skal ændres i lkørselsforholdene l de 2 handelscentre. Der mangler muligheder for l- og frakørsler, lige som der skal etableres en god mulighed for at krydse hovedvejen sikkert og trygt. Ad 3. Forskønnelse af de forskellige byrum og området omkring kulturperronen og Auning kro, så der skabes en mulighed for fælles ophold i det offentlige rum både i forbindelse med kro og bibliotek. Ad 4. Der skal etableres nyt busknudepunkt, som skal beny es i forhold l den kollek ve trafik. Ad 5. Der skal laves en markedsføringsstrategi og plan i samarbejde med byens borgere og erhvervsliv, som kan medvirke l at synliggøre byen som bosætnings- og handelsby. 24

219 Investeringsredegørelse Investeringsredegørelsen er en oversigt over poten elle større investeringer i Auning. Oversigten dækker både over Norddjurs Kommunes og privates investeringer. KIWI flytter ud til gaden Der nedbrydes enkelte nedslidte ejendomme ved Torvegade, som kunne give KIWI mulighed for at komme l at ligge ud l gaden. Der vil blive god plads l p-pladser bagved Kroen får mere areal Ved at fly e KIWI l gaden og nyindre e arealet bagved kan der gives Auning Kro grundlag for bedre udendørs arealer l servering og ophold. Drivhusgrunden købes og bebygges Drivhusgrunden er en nedlagt gartnerigrund, som ligger meget tæt på centrum. Grunden kan ved lokalplan inddrages i byzone og anvendes l boligformål. Der vil kunne opføres ca. 25 parcelhuse eller 40 boliger som rækkehusbebyggelse - et a rak vt og bynært boligområde. Starkgrunden Starkgrunden er en overflødiggjort erhvervsgrund, som vil kunne anvendes l boligbebyggelse. Når/ hvis der etableres ny omfartsvej syd om Auning, vil Starkgrunden få en a rak v beliggenhed tæt på adgangsvej, kollek v trafikforbindelse og indkøbsmuligheder. Ny omfartsvej Som beskrevet i programmet er der et analysearbejde i gang omkring omfartsvej ved Auning. Det betyder, at det skal a lares/undersøges om Industrivej/Energivej kan blive en ny omfartsvej, eller der eventuelt skal anlægges en ny omfartsvej længere mod syd. Udvidelse af Kulturperronen For at skabe et helt kulturhus i forbindelse med Kulturperronen/biblioteket udvides bygningen med en mul sal l brug for afvikling af kulturelle arrangementer. 25

220

221 Bilag: 8.1. Bygningsrapport.over Ishus og Thomasminde Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 71350/15

222 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Udarbejdet af Ejendomsgruppen, Kirkestien Allingåbro

223 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Indholdsfortegnelse: - Planmæssige forhold - BBR - Tinglysning - Anvendelse - Bygningsgennemgang - Konklusion Bilag vedlagt. - Tilstandsrapport - Energimærke

224 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Planmæssige forhold: Klitvej 120( Thomasminde) Klitvej 120 er beliggende i landzone. Området er ikke planlagt jf. Kommuneplanen. Ejendommen er med de tre udhuse er godkendt til én familie. Ishuset Ishuset blev opført i 1918 og er blevet anvendt som ishus. Ishuset er ligeledes beliggende i landzone. Derudover er ishuset beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. BBR: Bygning 1 (Thomasminde): Boligenheden er på i alt 193 m², hvoraf 70 m² er indrettet i tagetagen. Der er tilbygget en uopvarmet udestue på 43 m². Bygning 2 (Ishuset): Bygningen er jf. BBR på 300 m² og beskrevet som en garage med plads til et eller to køretøjer. Denne bygning eksisterer ikke på grunden. Udhuse(som ikke er registreret i BBR): De tre udhuse er på i alt ca. 245 m². - Udhus mod syd er på ca. 135 m². Der har tidligere været indrettet to boliger i bygningen og hønsehus for enden mod nord. - Udhus mod øst er på ca. 68 m², og er anvendes som udhus. - Udhus mod nord( mod vandet) er på ca. 42 m², og er indrettet som værksted

225 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Thomasminde og Ishus

226 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Tinglysning: Jf. Tinglysning er grunden på i alt 6158 m², hvoraf 1764 m² er beliggende ved stranden(ishus). Denne del er omfattet af strandbeskyttelseslinjerne. Matrikelarealet på Klitvej 120 er på 4394 m². Anvendelse: Klitvej 120 Klitvej 120 ligger i landzone og er omfattet af Planlovens bestemmelser. Derudover er der ikke planer i Kommuneplanen for området, herunder eventuel udlagt til sommerhusområde eller lignende. Såfremt der ønskes en ændret anvendelse fra bolig til fritidsformål, som Naturskole, Surfing, Kajakklub, faciliteter til sommerlejre, musikarrengementer, lejligheder til gæsteophold og lignende vil det kræve en Landzonetilladelse jf Planlovens 35. En væsentlig ændret anvendelse af boligen kan udløse krav til varmeisolering, brand, tilgængelighed m.m. jf. Bygningsreglement Byggegruppen under Udviklingsforvaltningen vurderer en eventuel anvendelsesændring. Ishuset Ishuset er beliggende inde for strandbeskyttelselinjen. Såfremt der ønskes udvendig ombygning eller lignende, skal det søges hos særskilt hos Naturstyrelsen. Bygningen ud mod vandet, ved gavlen er nedbrudt. Der ville være mulighed for at anvende en del af bygningen som terrasse. Det vil dog kræve en tilladelse fra Naturstyrelsen inden bygningen yderligere nedrives og der etableres terrasse.

227 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Bygningsgennemgang Der er til boligen udfærdiget en tilstandsrapport af den 17. juni 2014 og et energimærke, som understøttes af denne beskrivelse. Rapporten giver en generel tilstand af bygningen. Såfremt der ønskes nærmere beskrivelse af de enkelte punkter, skal der henvises til tilstandsrapporten og energimærket, som er vedlagt rapporten. Bygning 1. jf. BBR. Bygnings A jf. tilstandsrapport. (boligen) Bygningen jf. tilstandsrapporten er beskrevet med en K2 er. Det er nedbrydning af døre og vinduer, revner ved sokkelen. En del af vinduerne er nedbrudte i karmen og er af ældre stand. En udskiftning vil ikke give den store besparelse i forbindelse med opvarmning af boligen.

228 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Der er en del større besparelser at hente ved isolering af loftrum og skunke. Jf. energimærket er forslaget til efterisolering af ydervæggen beskrevet, som en udvendig efterisolering. Det vil ændre bygningens udtryk væsentlig, såfremt det foretages. Der kan laves efterisolering indvendig. Det vil dog kræve en noget større investering end de beskrevet ,- i energimærket, da betyder, at indvendige installationer skal flyttes (elvarme). Udskiftning af det gamle stokerfyr(pillefyr) i udhuset vil medvirke til en mindre udgift. Det kan anbefales at se på en anden placering; eksempelvis i det eksisterende bryggers. Der har tidligere været oliefyr. En anden opvarmningskilde end pillefyr bør også overvejes (fx varmepumpe). Boligen bærer tydelig præg af, at der ikke er sket noget de sidste år. Der trænger generelt til maling, udskiftning af tæpper m.m. Det vil kræve en mere minutiøs gennemgang af det indvendige.

229 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Bygning 1 jf. BBR. Bygning B jf. tilstandsrapport. Uopvarmet udestue(42 m²) Den uopvarmede udestue er i generel meget dårlig stand. Der er lagt plasttag på og der er efterfølgende forsøgt efterisoleret med polystryen( flamingoplader) Det er forbudt at anvende polystyren som isolering. Det anbefales at dette fjernes, såfremt man ønsker at anvende bygningen.

230 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Udhus mod øst (68 m²) Udhuset er ikke registreret i BBR. Udhuset er generelt i meget dårlig stand. Udhuset er opført med betonvægge og rundstok tømmer. Taget er nedbrudt, og der er plader, der er revnet eller helt væk. Der er ikke støbt terrændæk. Terrændækket består af sand/jord. Der er ikke udført tagrender med nedløb. Regnvandet vil derfor opfugte murerne.

231 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Udhus mod nord (42 m²) Udhuset er ikke registreret i BBR. Udhuset ud mod vandet har været anvendt som værksted samt røgeri og er opført i forbindelse med ishuset ved stranden i Døre og vinduer er ikke i særlig god stand, men kan dog anvendes. Værkstedet er også brugbart. Taget og selve tagkonstruktionen trænger til en opretning af tømmeret og en udskiftning af tagbelægningen. I forbindelse med udskiftning af tagbelægningen, kan det anbefales, at skorstenen fjernes. Der er allerede manglende tagplader i tagbelægningen ud mod vandet. En kraftig storm kan forværre hullet og rykke taget af, såfremt det ikke lukkes. Anvendelse efter en oprydning og genopretning ville være udhusformål.

232 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Udhus mod syd (135 m²) Udhuset er ikke registreret i BBR.

233 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Udhuset er i meget dårlig stand. Der mangler bl.a. kipplader, hvorfor regnvand regner direkte ind i loftrummet. Tagbelægninger ser nogenlunde ud, men det anbefales, at der monteres kipplader. Vinduerne og dørene er nedbrudte. Der er indrettet teknikrum i den vestlige del af bygningen (Stokerfyr. Se energimærke). Der har været indrettet hønsehus i den østlige del af bygningen Det ser ud til, at der på et tidspunkt har været indrettet to lejligheder i bygningen. De er dog ikke registreret i BBR. Indvendigt er der meget misvedligeholdt og vil kræve en større oprydning og genopretning af vægge, lofter og gulve, såfremt der ønskes en anvendelse af rummene. Der er ikke udført tagrender med nedløb. Regnvandet vil derfor opfugte murerne. Anvendelse efter en oprydning og genopretning ville være udhusformål.

234 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Ishuset nede ved stranden Ishuset er opført 1918, og er opført i beton og har været anvendt som ishus. Bygningen ud mod vandet styrtede sammen Der er konstateret sætninger/revner i ydervæggen som skal forstærkes. Det er et aggressivt miljø med en placering ned til vandet. Det aggressive miljø kan være med til at nedbryde armeringen i væggene og gøre væggene ustabile. Tagbelægningen er ligeledes i dårlig stand. Det ses især indefra, hvor dagslyset strømmer ind ad alle hullerne. Der er ikke støbt terrændæk. Terrændækket består af sand/jord. Der er ikke udført tagrender med nedløb. Regnvandet vil derfor opfugte murerne. Der trænger generel til oprydning indenfor og udenom bygningen. Det kan anbefales, at væggene fra den nedstyrtede bygning helt fjernes. Man kan eventuel lade terrændækket stående, således man har en terrasse.

235 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP En meget vigtig del er, at være opmærksom på er, at bygningen er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen. Uanset anvendelse, anbefales det at søge tilladelsen hos Naturstyrelsen. Det vil blive beskrevet nærmere under konklusion.

236 BYGNINGSRAPPORT ISHUS OG THOMASMINDE KLITVEJ 120 FJELLERUP Konklusion Tidens tand har sat sine spor på bygningerne. Det gælder især udhusene og ishuset. Den generelle stand er ikke god og der kræves en del genopretning, for at bygninger kan anvendes. Anvendelsen vil dog nok begrænse sig til udhusformål. Boligen: Boligen er ud fra alder og anvendelse i udmærket stand. I vedlagte tilstandsrapport og energimærke skitseres forslag til forbedringer; både konstruktionsmæssigt og energimæssigt. Det kan især anbefales at udskifte stokerfyret og få efterisoleret loftrum og skunke. Vinduerne kan sagtens anvendes i den stand der har nu, men skal dog over tid skiftes. Indvendigt trænger det til maling og en god omgang rengøring. Udhuse: Forinden udhusene kan anvendes skal BBR berigtiges. Udhusene på Klitvej 120 er beliggende i landzone og kræver udover en landzonetilladelse ligeledes en byggetilladelse fra Bygningsmyndighederne. Jf. BBR er der registreret 300 m² bygning til garage. De 3 udhuse på Klitvej 120 udgør. - Udhus mod øst (68 m²) Udhuset er ikke registreret i BBR. - Udhus mod nord (42 m²) Udhuset er ikke registreret i BBR. - Udhus mod syd (135 m²) Udhuset er ikke registreret i BBR. Der skal derfor udfærdiges relevant tegningsmateriale bilagt ansøgningsskema for landzonetilladelse og byggetilladelse. Ishus: Jf. BBR fremstår den ligeledes som 300 m² garage. Det kræver en ændring i BBR. Det kræver ikke lovliggørelse eller andet. Anvendelsen af ishuset er meget afhængig af, hvad Naturstyrelsen kan acceptere. Eventuel ansøgning skal sendes ind til Bygningsmyndigheden, bilag relevant materiale (tegning og beskrivelse af anvendelsen), som derefter sender sagen videre til Naturstyrelsen. Den generelle anvendelse af udhuse og bolig på Klitvej 120: Jf. hjemmesiden fremgår der mange gode ideer. Naturskole, surfing, kajakker, faciliteter til sommerlejre på området, musik arrangementer i Ishuset, lejligheder kan udnyttes til gæste ophold, ikke til udlejning. Forinden eventuelle ideer igangsættes anbefales det, at man på forhånd tager kontakt Bygningsmyndigheden og forelægger ideerne. Nogle af ideerne kan udføres uden landzonetilladelse og byggetilladelse, men en del af dem kan udløse krav om en landzonetilladelse og byggetilladelse. Det er helt afhængigt af, hvilken ide og i hvilken form bygningerne ønskes anvendt til.

237 Bilag: Ansøgning til ordinær pulje Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70201/15

238 Forsamlingshuse i Norddjurs Kommune Ansøgninger om tilskud fra puljen på kr. i 2015 (Brutto incl, momsudligningsprocent på 8,7) Nr Forsamlingshus Hvad søges der til Projektudgift 1 Albøge 2 Anholt 3 Bønnerup Huset Renovering af køkken, herunder udvidelse og ny ovn Etablering af handicaptoilet. Alt arbejde udføres frivilligt. 4 Constantia 5 Enslev Lovliggørelse af gasblus/-installationer total udskiftning , hulmursisolering og loftsisolering afsluttes Fannerup Udskiftning af 5 vinduer og 1 dør fra 1 glas til termovinduer Fausing 8 Fjerupgårde 9 Gjesinghus Renovering af P-plads og 2 stk. toiletter Glesborg Separering af kloak og omfugning af gavl og en facade Hammelev Afslibning og lakering af gulve Hemmed 13 Hevring 14 Holbæk Ny handicapvenlig energidør, derefter er alle døre og vinduer nye. Arbejdet udføres frivilligt. 15 Hollandsbjerg 16 Kristiansminde 17 Lyngby Nye vinduer og døre og 60 stole + 10 borde Nørager 2 yderdøre og 1 vindue Rimsø Ny energivenlig vandvarmer 6.500, radiatorer , isolering på loft og køleskab Sangstrup Installation af varmepumpe Udby 22 Veggerslev 23 Vejlby Nye køleskabe og fryser samt nye tagrender Villersø 7.625

239 25 Voer Udskiftning af dør og 9 vinduer Voldby Slibning og lakering af gulv samt 36 nye borde Ørum Nyt loft i den store sal meget tiltrængt også af akustiske hensyn. 28 Øster Alling Etablering af ventilator i salen , samt ændring af skakt fra tag til gavl Ålsrode 30 Åstrup Udskift af 11 vinduer I alt Kultur- og udviklingsafdelingen april 2015.

240 Bilag: Økonomianalyse Pavillonen - Økonomianalyse Pavillonen 2015.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21383/15

241 Økonomianalyse af Pavillonen Gennemført af Økonomi og indkøb Norddjurs Kommune Januar 2015

242 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Konklusioner af analysen Pavillonen Afvejning: Kulturelle vs. kommercielle arrangementer Fremtiden for Pavillonen Udlejning af lokaler til Jobcentret henholdsvis Kulturskolen Ønske om at blive regionalt spillested Fremtidssikring af de fysiske rammer Metode Analyse Aktivitetsniveau i Pavillonen Lokalebelægning Arrangementer Delkonklusion Bygningerne Udvendigt Indvendigt Økonomi Økonomistyring i Pavillonen Pavillonens økonomi Delkonklusion Opfølgning på anbefalinger fra 2012 analysen Konklusion Bilag Side 2 af 25

243 1. Indledning I denne rapport ses der på Pavillonen, hvor der mere konkret ses nærmere dels på aktivitetsniveauet i Pavillonen dels Pavillonens økonomi. Formålet med rapporten er tredelt. For det første blev der i 2012 gennemført en tilsvarende økonomianalyse, og tallene herfra er opdateret, så det er muligt at se status i dag. For det andet blev der i 2012 analysen givet en række anbefalinger, og i nærværende analyse ses der ligeledes på, hvad status er på disse anbefalinger. Endelig gennemføres analysen som et input til en ekstern konsulentopgave, der gennemføres vedrørende Pavillonen i foråret I forbindelse med 2012 analysen blev der lavet en tilstandsrapport af de bygninger, som Pavillonen råder over. Som en del af denne tilstandsrapport blev der ligeledes givet nogle anbefalinger til tiltag, der med fordel kunne gennemføres i forhold til bygningerne. I forbindelse med nærværende analyse er der ikke blevet lavet en ny tilstandsrapport, så der vil derfor ikke blive kommenteret på bygningernes stand til dato, men der vil derimod blive fulgt op på de anbefalinger, der blev givet i forbindelse med tilstandsrapporten fra Økonomianalysen er udført at Økonomi og indkøb i Norddjurs Kommune. I arbejdet med at udføre denne opgave har der været dialog med og er blevet udleveret data fra Pavillonen. Analysen er opbygget som følger. Først gives en kort beskrivelse af Pavillonen. Herefter beskrives det, hvordan de forskellige delanalyser er blevet til rent metodisk i forhold til dataindsamling og databehandling. Som følge heraf præsenteres i selve analyseafsnittet de forskellige delanalyser, der danner grundlag for denne rapport. Der ses først på aktivitetsniveauet i Pavillonen, hvorefter der ses nærmere på de bygninger, som Pavillonen råder over, inden fokus lægges mere specifikt på Pavillonens økonomi. Disse forskellige delanalyser ser på forskellige tidsperioder inden for årene og er således et udtryk for tingenes tilstand i disse år. Efterfølgende præsenteres de anbefalinger, der blev givet i 2012 analysen, ligesom der samles op på, hvad status er i dag for hver af anbefalingerne. Afsluttende konkluderes der på analysen. 1.1 Konklusioner af analysen De grundlæggende konklusioner på baggrund af nærværende analyse fordeler sig på tre forskellige områder. For det første er det anbefalingen, at Pavillonens økonomi bør blive mere robust. De seneste år har Pavillonens regnskaber vist et meget snævert positivt resultat, og det betyder, at økonomien hurtigt bliver skrøbelig. Dette underbygges endvidere af, at Pavillonen har en negativ egenkapital, som det ikke hidtil er blevet arbejdet aktivt på at nedbringe. Det er vurderingen fra Økonomi og indkøb, at Pavillonens ledelse og bestyrelse bør arbejde på at øge Pavillonens overskud dels for generelt at få en mere robust økonomi på årlig basis og dels for at kunne nedbringe den negative egenkapital. For det andet viser analysen overordnet, at der er sket en mindre stigning i lokalebooking, men det anbefales, at der arbejdes på at øge lokaleanvendelsen yderligere, hvilket ligeledes kan blive en kilde til ekstra indtjening. Side 3 af 25

244 For det tredje er det anbefalingen, at der sker en generel professionalisering af Pavillonen med hensyn til administration og økonomi. Dette bør ske for at sikre en større grad af gennemsigtighed. Herunder er det anbefalingen, at Pavillonen anskaffer de nødvendige nutidige systemer såsom et lokalebookingsystem og et billetsystem. 2. Pavillonen Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune indgik i december 2007 en drifts- og samarbejdsaftale med bestyrelsen for Foreningen Kulturhuset Pavillonen. Norddjurs Kommunes begrundelse for at yde driftsstøtte til Pavillonen - og for at gennemføre bygningsmæssige anlægsprojekter - er at skabe rammer for et samlingssted til kommunens borgere og foreninger til kulturelle arrangementer og samvær. Det er kommunens forudsætning for støtte, at Pavillonen sikrer en kvalitetsmæssig udvikling af kulturtilbud og motiverer til alsidig udfoldelse af kultur- og fritidsaktiviteter bredt. Det er desuden kommunens forudsætning, at Pavillonen også uden for husets rammer aktivt deltager i bestræbelserne på at fremme kommunens kulturelle profil. Aftalen regulerer de økonomiske forhold mellem foreningen og kommunen. I aftalen er det fastsat, at de almindelige regler for bygningsvedligeholdelse af kommunale bygninger følges dvs. at den indvendige vedligeholdelse påhviler Pavillonen. Den ordinære vedligeholdelse af udendørs arealer påhviler primært Pavillonen. Den udvendige vedligeholdelse af bygningerne er kommunens ansvar og tilses af Ejendomsgruppen i Udviklingsforvaltningen. Som del af driftsaftalen er der indgået aftaler med Grenaa Amatørteater, Billard Klubben, Grenaa Firmasport og Vestre Skole, ligesom der er faste aftaler om brug af lokaler med forskellige brugere, bl.a. har Jobcentret indtil nu benyttet nogle lokaler, som Kulturskolen forventes at flytte ind i. Der blev i 2012 indført nye regler for brug af Pavillonens lokaler, hvor der blev strammet op på betaling i forbindelse med benyttelse af lokalerne. Pavillonen søger hvert år Statens Kunstråd om honorarstøtte, der beregnes som et beløb pr. musiker (et klip). Der er følgende betingelser for tilskuddet: - at der afholdes mindst 10 koncerter årligt fordelt på mindst seks måneder - at der er offentlig adgang til koncerterne - at der tages entré - at der ydes professionel tarifmæssig honorering til de medvirkende musikere - at der er minimum 50 % kommunal medfinansiering. - at der afholdes smalle arrangementer 2.1 Afvejning: Kulturelle vs. kommercielle arrangementer Som netop beskrevet er Pavillonen underlagt krav om at levere kulturelle tilbud af forskelligartet og bred karakter. Et godt arrangement rent kulturelt kan være kommercielt og kan således godt kombineres med at være indtægtsbringende. Men et arrangement, der prioriteres, fordi det rent kulturelt giver noget bredde i Pavillonens aktiviteter, kan også være niche-præget og ikke nødvendigvis leve- Side 4 af 25

245 re et overskud. Fra Pavillonens side er man meget bevidst om dette dilemma, men man vælger aktivt at gennemføre begge typer af arrangementer. Således er det et bevidst valg at gennemføre arrangementer, hvor der forventes et underskud, fordi det rent kulturelt giver bredde i Pavillonens arrangementer. Dette er således et valg og en konstant afvejning, der er kendetegnende for Pavillonens sammensætning af arrangementer. 2.2 Fremtiden for Pavillonen Forskellige faktorer og forhåbninger præger Pavillonens fremtid. Her fremhæves indflytning af Kulturskolen, ønsket om at blive regionalt spillested samt fremtidssikring af Pavillonens fysiske fremtoning Udlejning af lokaler til Jobcentret henholdsvis Kulturskolen De seneste år har Norddjurs Kommune lejet nogle lokaler hos Pavillonen, som har huset dele af kommunens jobcenter. Omkring årsskiftet 2014/2015 er Jobcentret flyttet ud af Pavillonens lokaler, og Kulturskolen forventes efterfølgende at flytte ind i lokalerne. Økonomisk får dette ikke umiddelbart nogen væsentlig konsekvens for Pavillonen, idet Norddjurs Kommune hidtil har betalt leje for lokalerne til Jobcentret, og Norddjurs Kommune vil fremadrettet fortsætte med at betale leje for Kulturskolen i stedet. Disse lejeindtægter udgør endvidere en betragtelig del af Pavillonens samlede lejeindtægter jf. afsnit Ønske om at blive regionalt spillested Pavillonen har et stærkt ønske om at blive regionalt spillested. At være regionalt spillested indebærer forskellige kunstneriske opgaver, der til gengæld modsvares af et væsentligt større statsligt tilskud end det tilskud, som Pavillonen modtager i dag. Regionale spillesteder udpeges for en fireårig periode, og Pavillonens ansøgte om at blive regionalt spillested i indeværende periode ( ), men fik afslag uden yderligere begrundelse. Pavillonen har planer om at søge om at blive regionalt spillested igen ved næste ansøgningsrunde for årene Hvis Pavillonens ansøgning bliver godtaget, forventes det af Pavillonen, at man kan se frem til et statsligt tilskud på 1,1-1,4 mio. kr. årligt mod de på nuværende tidspunkt ca. 0,3 mio. kr. Det forventes ikke, at udnævnelsen som regionalt spillested vil føre til behov for væsentlige ændringer i det kommunale tilskud. Muligheden for og betydningen af at blive regionalt spillested er en del af den eksterne konsulentundersøgelse, der skal gennemføres i foråret 2015, hvorfor der ikke knyttes yderligere kommentarer til emnet her Fremtidssikring af de fysiske rammer Bestyrelsen for Pavillonen har i 2008 udarbejdet en rapport om Fremtidssikring af Pavillonen, der er opdelt i tre sammenhængende faser, hvoraf første fase er udført og gennemført ved kommunal finansiering. Fase to og fase tre planlagdes oprindeligt at skulle finansieres af Pavillonen enten gennem egenfinansiering eller gennem fondsmidler. De tre faser kan beskrives som følgende. Side 5 af 25

246 Tabel 1: De tre faser i "Fremtidssikring af Pavillonen" Fase 1: Scene Større scene samt opdaterede kunstnerfaciliteter er gennemført i Prisen var på 7,4 mio. kr. Gennemførelsen af fase 1 har betydet, at Pavillonen fortsat kan afholde større koncerter og andre arrangementer. Det betyder også, at faciliteterne i Hallen ikke længere skal benyttes i forbindelse med arrangementer i Centersalen. Desuden er der installeret et nyt lydanlæg, som forbedrer lydkvaliteten betydeligt. Fase 2: Lokalscenen Fase 3: Publikumsfaciliteter Etablering af en 3. scene og flytte den eksisterende café til åen. Bestyrelsen ønsker at udnytte de smukke omgivelser ned til Grenaaen, hvor natur og kultur kan smelte sammen til en højere kulturel oplevelse og forbinde huset med naturen. Lokalscenen skal være et kulturelt vækstbed, hvor flere kulturelle kunstarter kan få udfoldelsesmuligheder under intime og hyggelige former. Ved at vende husets café og lægge denne sammen med den nye lokalscene bringes en større sammenhæng mellem husets mange forskellige aktiviteter. Forventet pris ca. 12,0 mio. kr. Med dette projekt skabes mulighed for nye og større opsætninger, hvor et større publikum kan have glæde af forestillingerne. Bedre publikumsfaciliteter vil give mulighed for øget entréindtægter samt øget profilering af både Pavillonen og kommunen som resultat. Samtidig vil der blive mulighed for bedre at kunne servicere publikummer og virksomheder ved specialarrangementer og events. Pris ca. 8,0 mio. kr. Som en del af den konsulentopgave, der skal løses i foråret 2015, vil der bl.a. blive kigget på fremtidsscenarier for Pavillonen, herunder de bygningsmæssige muligheder og behov. Ovenstående vil derfor som en naturlig del heraf blive belyst yderligere i den forbindelse, hvorfor det ikke behandles mere her. Pavillonens rammer og vilkår er nu blevet beskrevet, og i det følgende beskrives de mere metodiske aspekter ved nærværende analyse dvs. datakilder, dataindsamling og databehandling. 3. Metode Datagrundlaget bygger på forskellige kilder. For det første er Pavillonens regnskaber for årene blevet behandlet og danner baggrund for analyserne omkring økonomien i Pavillonen. I forhold til de bygningsmæssige spørgsmål og anbefalinger er spørgsmål blevet besvaret af Ejendomsgruppen i Norddjurs Kommunes, der fører tilsyn med kommunens bygninger. Analyser omkring aktivitetsniveauet i Pavillonen samt beskrivelsen af økonomistyring i Pavillonen bygger på data og informationer udleveret af Pavillonens ledelse, ligesom mange spørgsmål er blevet besvaret og præciseret af Pavillonens ledelse. I næste afsnit præsenteres en række delanalyser, der kaster lys over det daglige aktivitetsniveau, den daglige drift og den samlede økonomi for Pavillonen. For hver enkelt delanalyse vil det løbende blive forklaret, hvordan data er blevet behandlet. Side 6 af 25

247 4. Analyse I det følgende præsenteres de forskellige delanalyser, der er gennemført i forbindelse med denne rapport. Først ses der på aktivitetsniveauet i Pavillonen, nærmere bestemt lokalebelægningen for en periode i efteråret 2014, og de arrangementer, der er gennemført i hele Herefter behandles bygningerne, som Pavillonen råder over. Dette er i højere grad en beskrivelse af, hvordan bygningerne vedligeholdes, end der er gennemført egentlige analyser. Slutteligt ses der på Pavillonens økonomi, hvor der først gives en beskrivelse af, hvordan økonomistyring foretages af Pavillonen, og bagefter præsenteres relevante tal, der beskriver Pavillonens økonomi i perioden For hver enkelt delanalyse vil det blive beskrevet, hvilket datagrundlag og hvilken metode der er brugt i databehandlingen, hvorefter data præsenteres, og der kommenteres herpå. 4.1 Aktivitetsniveau i Pavillonen Lokalebelægning I det følgende ses der nærmere på, i hvilket omfang Pavillonens forskellige lokaler bliver brugt og hvornår. Pavillonen har en fast brugerkreds bestående af bl.a. FOF, Ældresagen, Firmasport, Kulturskolen, GFI, GFS og Bekker Dans, som har faste aktiviteter i bestemte lokaler hver uge. Derudover er der lejlighedsvise udlejninger af lokaler til både private og erhverv mod betaling. Bl.a. benytter Norddjurs Kommune sig af Pavillonens lokaler til forskellige arrangementer. Pavillonen arbejder på at udvide samarbejdet med erhvervslivet på Djursland med henblik på at tiltrække flere erhvervsarrangementer. Efter indførelse af nye regler for brug af Pavillonen i 2012 er der sket det, at nogle af brugerne finder alternative gratis lokaler andre steder i byen eller sørger for at blive godkendt på listen over foreninger, som ikke bliver afkrævet betaling for brug af lokalerne i Pavillonen. I nedenstående analyse ses på lokalebelægningen i perioden 20. august 2014 til 20. november Denne tre måneders periode skal ifølge Pavillonen ses som højsæson, og på den måde må data være udtryk for en periode, hvor Pavillonens lokaler anvendes mest. Eksempelvis er sommerperioden og især juli måned meget stille for Pavillonen, idet der stort set ikke foregår aktiviteter i huset i denne periode. Det er derfor relevant at have in mente, når tallene her præsenteres, at de er udtryk for en periode, hvor aktivitetsniveauet i Pavillonen er på sit højeste. Endvidere er der set fra Pavillonens side forskel på, hvilke tidspunkter der kan udlejes. Visse tidspunkter er væsentligt mere populære end andre det gælder både i forhold til tidspunkter på dagen, dage i løbet af ugen og måneder i løbet af året. Når der ses på lokalebelægning, er det således relevant at være opmærksom på, at selvom der er ledig kapacitet, er det ikke sikkert, at det er muligt at finde brugere til lokalerne, fordi den ledige kapacitet er på tidspunkter, hvor der ikke er efterspørgsel efter lokaler. Data består af dag-til-dag udskrifter, som er blevet udleveret af Pavillonen. Disse udskrifter stammer fra Pavillonens eget lokalebookingsystem. Dette lokalebookingsystem er relativt simpelt, hvorfor der ikke kan trækkes ret meget data herfra. Eksempelvis er der ikke information koblet på omkring økonomien i lokalebelægning f.eks. om brugen af et givet lokale til et givet arrangement dækkes af tilskuddet fra Norddjurs Kommune eller af betaling fra brugeren. Side 7 af 25

248 Informationerne på dag-til-dag udskrifterne er blevet indtastet i et samlet dataark, hvorfra nedenstående analyser er blevet lavet. Denne fremgangsmåde blev også brugt i 2012 analysen, hvorfor data kan antages at være relativt sammenligneligt. Det er udelukkende informationer fra dag-til-dag udskrifter, der indgår måtte der være aktiviteter ud over disse, indgår de ikke i analysen. Data er indtastet på en sådan måde, at der sondres imellem tre blokke pr. dag: Formiddag (kl. 8-12), eftermiddag (kl ) og aften (kl ). For hver af disse blokke er det blevet registreret, hvorvidt et lokale er i anvendelse eller ej. Rent metodisk byder denne fremgangsmåde på såvel fordele som ulemper, der er relevante at være opmærksom på. Den primære fordel og argumentet for at bruge fremgangsmåden er, at det er mere simpelt at registrere aktiviteter i de tre blokke end med eksakt timebrug. En væsentlig ulempe er modsat, at lokalebelægningen med denne metode formentlig bliver overvurderet af to årsager. For det første fordi aktiviteter ikke nødvendigvis fylder hele tidsblokken ud. Er der f.eks. en aktivitet kl. 8-9 i et lokale, bliver det registreret, at hele formiddagen er anvendt. På samme måde kan en aktivitet på to timer ligne, at to hele blokke er brugt. Det er f.eks. tilfældet, hvis en aktivitet foregår i et lokale kl I så fald bliver det registreret, at lokalet såvel formiddag som eftermiddag er i brug, mens det faktisk kun er tilfældet i to timer. For det andet betyder metoden, at der er mulighed for lokalebelægning på over 100 %, hvilket ikke intuitivt giver mening. Det skyldes, at hvis der f.eks. er to aktiviteter inden for samme blok i samme lokale f.eks. en aktivitet kl og en aktivitet kl så vil belægningsprocenten være 200 %. Det skyldes således ikke, at der er to aktiviteter samtidig i samme lokale, men blot er opgørelsesmetoden har denne ulempe. Disse ulemper er ganske væsentlige og betyder, at metoden ikke er den mest optimale at bruge. Vi har valgt at anvende metoden alligevel for at kunne sammenligne med tallene fra 2012, hvor samme metode blev brugt. I forbindelse med de fleste arrangementer går der tid med at stille op og rydde væk. Det er der ikke lagt ind i tidsregistreringen hos Pavillonen. Det vil således kunne give anledning til, at der ser ud til at være mere ledig kapacitet, end der rent faktisk er, da det ikke er muligt at have 100 % af tiden belagt med andre ord kan det pege på, at lokalebelægningen bliver undervurderet. Denne problemstilling er dog væsentlig reduceret her, idet vi som netop beskrevet ikke opgør belægningen på timebasis men derimod i tre store tidsblokke. Det må antages, at der i mange tilfælde er aktiviteter, der ikke fylder hele tidsblokke ud, hvorfor belægningen rent faktisk formentlig overvurderes snarere, end det undervurderes. I det følgende ses i tabel 2 og tabel 3 lokalebelægningen for perioden 20. august 2014 til 20. november 2014 fordelt på de lokaler, som Pavillonen råder over, og fordelt på ugedage 1. 1 Efter udarbejdelse af rapporten har Pavillonen gjort opmærksom på, at visse lokaler er i anvendelse ud over, hvad der registreres i deres system og dermed udover det data, der er blevet udleveret til denne rapport. Det drejer sig om lokalerne Lille sal, Lokale 3, Ny hal og Teatersalen. For disse lokaler gælder det således, at de er mere i brug, end hvad der fremgår af tabellerne her. Side 8 af 25

249 Tabel 2: Belægningsprocent på lokaler i Pavillonen opdelt på formiddag, eftermiddag og aften. LOKALE FORMIDDAG EFTERMIDDAG AFTEN Billedværksted 41 % 76 % 22 % Centersal 6 % 28 % 23 % Foyer/café 13 % 18 % 6 % Grønne Stue 23 % 41 % 33 % Lille Momme 25 % 42 % 22 % Lille sal 5 % 61 % 37 % Multisal 23 % 60 % 54 % Musik/kor 62 % 94 % 60 % Mødelokale 1 2 % 14 % 3 % Mødelokale 3 0 % 18 % 46 % Mødelokale 5 22 % 69 % 66 % Ny hal 12 % 89 % 63 % Pavillon-salen 8 % 55 % 60 % Rytmisk musik 3 % 53 % 49 % Store Momme 25 % 24 % 22 % Teatersal 0 % 26 % 0 % Hovedtotal % 48 % 35 % Hovedtotal % 34 % 23 % Forskel % 14 % 12 % Noter: 1) Kilde: Pavillonens udleverede data, der dækker perioden 20. august 2014 til 20. november ) Formiddag = tidsrummet kl. 8-12, eftermiddag = tidsrummet kl , aften = tidsrummet kl ) Belægningsprocenten er opgjort ved at angive, hvor stor en andel af de samlede antal dage hvert lokale er i brug i de tre tidsblokke. 4) Opgørelsesmetode for 2012 kendes ikke i detaljer, men tallene antages at være relativt sammenlignelige. Dog er der i denne opgørelse flere lokaler med end i ) Foyeren kan ikke bookes separat, men foyeren registreres i systemet, når der foregår noget i huset, der skal tages hensyn til i foyeren. Tabellen viser, at der er relativt stor forskel på, hvor meget de forskellige lokaler anvendes, og ligeledes hvornår på dagen de anvendes. F.eks. kan man se, at billedværkstedet bruges relativt meget og på alle tider, mens eksempelvis teatersalen udelukkende bruges om eftermiddagen og i væsentligt mindre omfang. Ovenstående tabel viser, at der i en del af lokalerne er muligheder i forhold til at anvende lokalerne i højere grad, end det er tilfældet i dag. I stedet for at se på hvert af de forskellige lokaler, kan det også være interessant at se på, hvordan lokalebelægningen ser ud på de forskellige ugedage. Det fremgår af tabellen herunder. Side 9 af 25

250 Tabel 3: Belægningsprocent fordelt på ugens syv dage UGEDAGE FORMIDDAG EFTERMIDDAG AFTEN Mandag 20 % 72 % 51 % Tirsdag 28 % 66 % 60 % Onsdag 18 % 65 % 56 % Torsdag 13 % 74 % 57 % Fredag 11 % 17 % 14 % Lørdag 14 % 24 % 6 % Søndag 14 % 15 % 0 % Hovedtotal % 48 % 35 % Hovedtotal % 34 % 23 % Forskel -7 % 13 % 12 % Noter: 1) For kilde og forklaring af tabel: Se noter til tabel 2 2) Belægningsprocenten er opgjort som den andel af den pågældende ugedag der er registreret en aktivitet i de forskellige lokaler samlet set i de tre tidsblokke Af tabel 3 fremgår det, at der er størst lokalebelægning i Pavillonen på ugedagene mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, mens belægningsprocenten falder væsentligt, når man ser på ugedagene fredag, lørdag og søndag. Det taler således for især at arbejde for at få ekstra lokalebelægning fredag, lørdag og søndag. Det kræver dog som tidligere nævnt, at der er efterspørgsel efter det. Lokalebelægningen er hermed blevet præsenteret. I det følgende ses der nærmere på de aktiviteter, der finder sted i Pavillonen Arrangementer I det følgende ses der nærmere på forskellige aspekter ved de arrangementer, som Pavillonen afholder. Hvert år sammensætter Pavillonen et bredt udvalg af koncerter og andre arrangementer såsom f.eks. teater og comedy shows. Fælles for disse arrangementer er, at Pavillonen står for at afholde dem, og at der for langt de fleste arrangementer er en entréudgift forbundet med at overvære arrangementerne. Data for de følgende delanalyser er udleveret af Pavillonen og dækker Her præsenteres der ikke noget om økonomien i forbindelse med arrangementerne se i stedet afsnit hvor det beskrives, hvorledes økonomien delvist følges pr. arrangement af Pavillonen. Der blev i 2013 afholdt 66 arrangementer af Pavillonen. Heraf var 61 arrangementer med støtte fra Statens Kunstråd, mens fem arrangementer var uden støtte fra Statens Kunstråd. Hvis disse arrangementer kategoriseres efter billetpris, således at en lille koncert er billetpriser på 0-99 kr., en mellem koncert er billetpriser på kr., og store koncerter er billetpriser på 200 kr. og derover, så har Pavillonen afholdt 34 små koncerter, 16 mellemstore koncerter og 16 store koncerter. Til de 66 arrangementer i 2013 har der været deltagere i alt. Det mindste antal deltagere til et arrangement var fire, mens det største antal deltagere til et arrangement var 720. Det viser således, Side 10 af 25

251 at der er meget stor forskel på, hvor mange deltagere der er til de forskellige arrangementer. Gennemsnitligt giver det et deltagerantal på 158 til de 66 arrangementer. Et andet aspekt er, hvor mange deltagere der betaler fuld pris for billetter henholdsvis reduceret pris eller får fribilletter. Fordelingen ses i tabel 4 herunder. Tabel 4: Andel deltagere med billetter til fuld pris, reduceret pris og gratis adgang ARRANGEMENT FULD PRIS REDUCERET PRIS FRIBILLETTER I ALT Antal Procent 80 % 11 % 10 % 100 % Noter: 1) Kilde: Pavillonen udleverede data, der dækker Tabellen viser, at størstedelen (80 %) af deltagerne betaler fuld pris for deres billetter. Af resten af deltagerne betaler cirka halvdelen reduceret pris, mens den anden halvdel deltager med fribilletter. Ifølge Pavillonen er der to forskellige årsager til, hvorfor nogle får billetter gratis eller til reduceret pris. For det første skyldes det, at Pavillonen har en del sponsorer. For nogle af disse sponsoraftaler gælder det, at sponsorerne f.eks. kan komme gratis ind til arrangementer, eller at medarbejderne f.eks. kan købe billetter til reduceret pris. For det andet skyldes det, at billetter nogle gange sættes ned i pris til arrangementer, hvor det ikke er lykkedes at sælge det forventede antal billetter. Pavillonens argument for at sælge billetter til reduceret pris eller at give fribilletter er, at det i så fald muliggør mersalg i caféen. Det kan endvidere være interessant at se på, hvor Pavillonens publikum kommer fra rent geografisk. Det giver udtryk for, hvor langt væk Pavillonen evner at tiltrække deltagere med sine arrangementer. Pavillonen har ikke et billetsystem, hvorfra det er muligt at trække geografisk statistik. Fra maj 2014 og frem har Pavillonen imidlertid noteret postnumre for de adresser, hvor der er sendt billetter hen. Deltagere, der får sendt billetter med posten, udgør kun en andel af det samlede antal deltagere, men det kan give en indikation af, hvor deltagerne kommer fra. Data kan ikke ses pr. arrangement men kun samlet. I forbindelse med databehandlingen er der arbejdet med det udleverede data fra Pavillonen. De forskellige postnumre er blevet kodet som tilhørende henholdsvis kommuner og regioner ud fra Post Danmarks oversigt over postnumre i hele landet. I forbindelse med denne kodning er der den udfordring, at postnumre kan gå på tværs af såvel kommuner som regioner. For regioner gælder det ikke ret mange postnumre, hvorfor de få postnumre fremgår eksplicit af analysen heraf. For kommuner er der imidlertid mange postnumre, der optræder i flere kommuner, hvorfor det giver en vis usikkerhed. Det er håndteret ved, at det for hvert enkelt postnummer er blevet kodet, hvilke(n) kommune(r) postnummeret hører til. Er postnummeret unikt for en kommune, optræder kun en kommune. Går postnummeret på tværs af to kommuner, er begge kommuner blevet kodet. I analysen sondres der mellem postnumre, der er unikke for en kommune, og postnumre, der går på tværs af kommuner. Hermed opnås i stedet et interval, inden for hvilket det faktisk antal solgte billetter ligger. Side 11 af 25

252 I alt er der sendt 4064 billetter ud til 90 forskellige postnumre i perioden maj til november Som tidligere nævnt har der i alt været deltagere i hele 2013, og at der er udsendt 4064 billetter i perioden på syv måneder viser, at det er en relativt stor andel af billetterne, der sendes med post (uagtet at der her sammenlignes to forskellige år). Knap halvdelen af billetterne (44 %) er sendt til adresser med postnummer i 8500 Grenaa. Det er således en ganske betydelig andel, der kommer fra det absolutte nærområde. I nedenstående tabel 5 fremgår det, hvor stor en andel af de solgte billetter, der er blevet sendt til de forskellige regioner i Danmark. Tabel 5: Sendte billetter fordelt på regioner REGION ANTAL SOLGTE BILLETTER PROCENT Hovedstaden 4 0 % Sjælland 4 0 % Syddanmark 28 1 % Midtjylland % Nordjylland 50 1 % Grønland 3 0 % Blandet 17 0 % I alt % Noter: 1) Pavillonen udleverede data, der dækker perioden maj-november ) Kategorien Blandet skyldes postnumre, der ligger på tværs af regioner. Af ovenstående tabel 5 fremgår det, at 97 % af de sendte billetter er blevet sendt til adresser i Region Midtjylland i perioden. Langt størstedelen af publikum i Pavillonen kommer således fra Region Midtjylland. For at komme det lidt nærmere, hvor publikum kommer fra, er det relevant at se, hvilke kommuner der er sendt billetter ud til. Der er mere præcist lavet en analyse over, hvor mange billetter der er blevet sendt ud til kommunerne Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Randers Kommune og Favrskov Kommune, da disse ligger nærmest Pavillonen. Dette fremgår af nedenstående tabel 6. Side 12 af 25

253 Tabel 6: Sendte billetter fordelt på de fem nærmeste kommuner: Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Randers Kommune og Favrskov Kommune Kommuner Antal billetter Procentdel af billetter Total antal solgte billetter (alle postnumre) Alle fem kommuner (unikke postnumre) % 4064 Alle fem kommuner (postnumre med overlap) % 4064 Norddjurs (unikke postnumre) % 4064 Norddurs (postnumre med overlap) % 4064 Syddjurs (unikke postnumre) % 4064 Syddjurs (postnumre med overlap) % 4064 Aarhus (unikke postnumre) % 4064 Aarhus (postnumre med overlap) % 4064 Randers (unikke postnumre) 69 2 % 4064 Randers (postnumre med overlap) % 4064 Favrskov (unikke postnumre) 42 1 % 4064 Favrskov (postnumre med overlap) % 4064 Interval for andel billetter sendt til kommunerne % % % 7-10 % 2-3 % 1-3 % Noter: 1) Data er udleveret af Pavillonen og dækker perioden 2. maj 2014 til 30. november ) Norddjurs (med overlap) dækker over postnumre i Norddjurs Kommune samt postnumre på tværs af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune. 3) Syddjurs (med overlap) dækker over postnumre i Syddjurs Kommune samt postnumre på tværs af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune samt på tværs af Syddjurs Kommune og Aarhus Kommune. 4) Aarhus (med overlap) dækker over postnumre i Aarhus Kommune samt postnumre på tværs af Aarhus Kommune og Syddjurs Kommune samt på tværs af Aarhus Kommune og Favrskov Kommune. 5) Randers (med overlap) dækker over postnumre i Randers Kommune samt postnumre på tværs af Randers Kommune og Favrskov Kommune. 6) Favrskov (med overlap) dækker over postnumre i Favrskov Kommune samt postnumre på tværs af Favrskov Kommune og Randers Kommune samt postnumre på tværs af Favrskov Kommune og Aarhus Kommune. Som tidligere nævnt er data baseret på postnumre, og der er mange af disse postnumre, der går på tværs af kommunegrænser. Det betyder, at der opstår en vis usikkerhed om, hvor stor en andel de forskellige kommuner egentlig udgør af billetsalget. I ovenstående tabel 6 præsenteres som løsning de intervaller, inden for hvilke hver af de fem kommuners billetsalg ligger. Intervallets minimumsværdi er baseret på de postnumre, der er unikke for en kommune, mens intervallets maksimumsværdi er baseret på alle postnumre, der er koblet til en kommune - dvs. både postnumre der er unikke, og postnumre der går på tværs af kommunegrænser. Den reelle andel må ligge inden for dette interval, men det er umiddelbart svært at komme det nærmere. Side 13 af 25

254 Tabellen viser, at de fem kommuner i alt står for et sted imellem 76 % og 96 % af det samlede billetsalg. Heraf udgør salget af billetter til personer i Norddjurs Kommune et sted i intervallet %, hvilket således er størstedelen. Som nævnt tidligere udgør salget af billetter til personer i Grenaa 44 %. Yderligere viser tabel 6, at billetter til Syddjurs Kommune udgør et sted i intervallet %, billetter til Aarhus Kommune et sted i intervallet 7-10 %, billetter til Randers Kommune et sted imellem 2 og 3 % og billetter til Favrskov et sted imellem 1 og 3 %. Det er således ganske begrænset, hvad der tiltrækkes af publikummer fra især Randers og Favrskov, men også publikummer fra Aarhus må siges at udgøre en relativt lille andel. Det viser således samlet set, at Pavillonen primært tiltrækker personer fra det umiddelbare nærområde. Den helt store skare af publikummer kommer fra enten Norddjurs Kommune eller Syddjurs Kommune, og en meget stor andel af disse kommer fra det helt nære lokalområde Delkonklusion Umiddelbart er der fortsat mulighed for en større lokalebelægning, end det er tilfældet i dag. Det vil give mulighed for større indtjening, såfremt det er betalende brugere, der kommer til. Det kræver dog, at der er efterspørgsel efter at leje lokaler hos Pavillonen, hvilket man derfor med fordel kan arbejde for at skabe. Det er væsentligt at være bevidst om, at der er tidspunkter på dage, uger og måneder der er mere populære end andre, ligesom der i forbindelse med mange arrangementer er forbundet opgaver med at gøre lokaler klar og rydde væk igen. Det vil være fordelagtigt for Pavillonen at anskaffe et mere nutidigt lokalebookingsystem, hvor man eksempelvis kan tilføje information om økonomi omkring de enkelte aktiviteter. Dette blev ligeledes anbefalet i analysen fra Der har i 2013 været afholdt 66 arrangementer af Pavillonen af forskellig størrelse både deltagermæssigt og prismæssigt. Langt de fleste af deltagerne kommer fra nærområdet, men billetstatistik viser, at der sendes billetter ud til en del forskellige postnumre. Det vil være fordelagtigt for Pavillonen at anskaffe et billetsystem. Dette må ligeledes kunne give en væsentlig besparelse på porto, idet billetter i dag i stort omfang sendes med posten. 4.2 Bygningerne Vedligeholdelsen af de bygninger, som Pavillonen råder over, er delt mellem Norddjurs Kommune og Pavillonen. Således har Norddjurs Kommune ansvaret for vedligeholdelse af bygningerne udvendigt, mens Pavillonen har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse. I det følgende beskrives arbejdet med den udvendige og indvendige vedligeholdelse Udvendigt Som allerede nævnt er den udvendige vedligeholdelse kommunens opgave. Pavillonen har udtrykt stor tilfredshed omkring samarbejdet med Ejendomsgruppen, hvor der ifølge Pavillonen er fin kommunikation og generelt godt samarbejde. Kommunen har nogle midler sat af til vedligeholdelse af ejendomme. Herunder hører bl.a. vedligeholdelse af Pavillonen. Generelt for de midler gælder det, at midlerne skal prioriteres relativt hårdt, Side 14 af 25

255 hvilket betyder, at det primært er meget tiltrængt arbejde, der bliver gennemført. Der kunne således godt forbedres i større grad og mere fremadsynende, end der bliver gjort i dag, men det er ikke muligt, som midlerne er p.t. I 2012 blev der lavet en tilstandsrapport, der beskæftigede sig med de udvendige bygninger. Der er siden da blevet taget udgangspunkt i forbedringsforslag i denne rapport, ligesom der løbende opstår nye behov, der kommer til at indgå i den samlede prioritering af opgaver. Siden 2012 er der ifølge Ejendomsgruppen gennemført en række forskellige vedligeholdelsesarbejder af forskellige karakter både i overensstemmelse med forslag i tilstandsrapporten og anden vedligeholdelse udover det. I tilstandsrapporten blev angivet 43 genopretningsforslag. Heraf er 23 forslag udført, 11 forslag er delvist udført, mens ni forslag ikke er udført på nuværende tidspunkt. I nedenstående tabel 7 følges der op på seks specifikke anbefalinger, der blev fremhævet i 2012 analysen. Tabel 7: Anbefalinger fra 2012 analysen ANBEFALINGER 1) Forslag om en generel opretning af klimaskærmen inden for en til fem år 2) Forslag om planlægning af faste turnusser for vedligehold 3) Forslag om i tidsperioden at forbedre tagkonstruktion, ydervægge, sokkel, vinduer og døre 4) Forslag om indvendig vedligeholdelse i form af renovering af betonbjælke i loft i Pavillonsal 5) Lugtgener fra kloak flere steder i bygningen årsagen hertil bør findes og udbedres 6) Forslag om investeringer i bygningsdriften i form af varme- og vandpumper samt solceller STATUS Der er i perioden udført vedligeholdelse/opretning af klimaskærmen for mellem 0,25-0,50 mio. kr. Der er resterende vedligeholdelse/opretning af klimaskærmen for mellem 0,75-1,25 mio. kr. Der er indgået aftaler om periodisk eftersyn/inspektion af ABA-anlæg, lifte, CTS-anlæg mm. Se punkt 1. Er udført. Note: 1) Kilde: Informationer er givet af Ejendomsgruppen i Norddjurs Kommune. Der har været lugtgener fra mødelokale 5 i Fordelergang/ Undervisning og fra lille køkken i Gl. hovedbygning, og årsagerne er fundet og udbedret. Der kan være lugtgener fra ubenyttet vandlås i toiletrum i Gl. hovedbygning, hvis driftspersonale glemmer at fylde vand i. Ejendomsgruppen har ikke planer om etablering af solceller pga. lovmæssige forhold. Ejendomsgruppen har planer om at undersøge nærmere vedrørende udskiftning/renovering af ventilationsanlæg (overslag kr.) og udbygning/renovering af CTS-anlæg (overslag kr.) og efterisolering/renovering af klimaskærm i Pavillonsal (overslag kr.). Sidstnævnte som alternativ til reparation og maling af eternitplader og træværk i Pavillonsal (overslag kr.). Side 15 af 25

256 4.2.2 Indvendigt Den indvendige vedligeholdelse er Pavillonens opgave og gennemføres i stort omfang af Pavillonens egne medarbejdere. Det betyder ifølge Pavillonen, at der laves relativt meget vedligeholdelse for de penge, der bliver brugt der er f.eks. ganske få håndværkere, der anvendes, hvorved Pavillonen sparer penge. Der benyttes ofte vennetjenester eksempelvis at en maler tilbyder at udføre malerarbejde gratis, hvis Pavillonen betaler malingen, eller at en håndværker tilbyder at bygge en bar gratis, hvis Pavillonen betaler materialerne. Pavillonen har en såkaldt investeringsliste, som er deres egen plan for indvendig vedligeholdelse, men generelt beskrives den indvendige vedligeholdelse af Pavillonen som dynamisk dvs. at udfordringer håndteres, når de opstår. To gange årligt, i januar og i løbet af sommeren, gennemfører Pavillonen en mere omfattende indvendig vedligeholdelse. Januar og sommeren er de tider på året, hvor der er mindst travlt, og derfor er der tid til at varetage vedligeholdelsesopgaver i større grad. Hvert år sættes der et beløb af til indvendig vedligeholdelse, og ved årets udgang ses der på, hvor meget der er brugt af det beløb. Hvis der er penge tilbage, overvejes det, om dele af investeringslisten skal købes/udføres for de resterende penge. 4.3 Økonomi I det følgende ses der nærmere på Pavillonens økonomi og økonomistyring. Data består af Pavillonens revisortegnede regnskaber for perioden og på udleveret materiale fra Pavillonen samt dialog med ledelsen af Pavillonen Økonomistyring i Pavillonen Overordnet sker økonomistyring på to niveauer på Pavillonen: 1) Den samlede økonomi for Pavillonen 2) Styring af arrangementer. Hver af disse beskrives i det følgende. I forhold til den samlede økonomi laves der et budget, hvor samtlige økonomiske poster indgår. Der følges op på dette budget kvartalsmæssigt ved at sammenligne budgettet til dags dato med det faktiske forbrug. Dette gennemgås ligeledes med bestyrelsen. Alle udgifter og indtægter fremgår, og der styres efter cirka at gå i nul. Hvis der opstår et overskud i begyndelsen af året, bruges det ikke umiddelbart. Pavillonens økonomi er kendetegnet ved at svinge i løbet af året, hvorfor et eventuelt overskud holdes tilbage med henblik på at kunne dække et eventuelt underskud senere på året. Derudover styres der mere specifikt på de arrangementer, som Pavillonen afholder. Dette har karakter af delvis styring, idet det kun er visse udgifter/indtægter, der styres efter. Således er det kun udgifter/indtægter direkte knyttet til arrangementet, der medtages, mens øvrige udgifter såsom løn til medarbejdere under arrangementet og fællesudgifter ikke følges pr. arrangement. Det betyder, at det ikke er muligt at få et præcist overblik over det økonomiske resultat pr. arrangement. Det vurderes forud for hvert enkelt planlagt arrangement, hvorvidt man forventer overskud eller underskud, ligesom det estimeres, hvor mange billetter der kan sælges. Der laves en beregning ved at holde udgifter (honorar, produktionsomkostninger, afgifter og følgeudgifter) op imod indtægter Side 16 af 25

257 (billetindtægter og brug af tilskudsmidler). Især er fokus på forholdet mellem udgifter til kunstnere og salget af billetter. Det ses ofte, at forventningen om overskud/underskud for det enkelte arrangement ikke holder stik, men samlet set er det erfaringen fra Pavillonens side, at det går nogenlunde op. Det betyder således i praksis, at arrangementer med overskud til dels kan bruges til at finansiere arrangementer med underskud. Der er ikke umiddelbart en plan for, hvad konsekvensen vil være, hvis det på et tidspunkt viser sig, at arrangementerne samlet set ikke går op, men at der f.eks. samlet set er et stort underskud. Ifølge Pavillonens ledelse er der opmærksomhed på at booke store arrangementer konservativt. Forventningen til billetsalg følges tæt i forhold til det reelle billetsalg for hvert enkelt arrangement. Ser det f.eks. ud til, at der ikke bliver solgt det forventede antal billetter, vil Pavillonen typisk overveje at lave noget mere markedsføring for arrangementet Pavillonens økonomi I det følgende belyses forskellige aspekter af Pavillonens regnskaber for perioden 2010 til Tabel 8: Kommunalt tilskud ÅRETS PRISER I KR Ordinært tilskud Musikaktiviteter Vedligeholdelse (udenoms arealer) Tilskud arrangementer Tilskud i alt Kilde: Pavillonens regnskaber for Det ses af tabel 8, at tilskuddet fra Norddjurs Kommune til Pavillonen ligger ganske stabilt i perioden. I 2013 blev der givet et tilskud på 2,576 mio. kr. Tilskuddet til musikaktiviteter er Norddjurs Kommunes 50 % medfinansiering af honorarstøtte fra Statens Kunstråd. Tabel 9: Lokaleleje fordelt på langtidslejemål, korttidslejemål og momspligtige lejemål ÅRETS PRISER I KR Langtidslejemål Korttidslejemål Momspligtige lejemål Udlejning i alt Kilde: Pavillonens regnskaber for Langtidsleje er faste lejere og har i perioden bl.a. været Jobcentret, Firmasport, Bekker Dans samt et ugentligt banko. Kortidslejemål vedrører lejemål til enkelte arrangementer, mens momspligtige lejemål er enkeltarrangementer, hvor der er servering i lokalet. Som det fremgår af ovenstående tabel, udgør langtidslejemålene næsten det samme år for år, mens korttidslejemålene hvert andet år er henholdsvis faldende og stigende. For korttidslejemål er ind- Side 17 af 25

258 tægten i 2013 noget højere end tidligere år. Momspligtige lejemål varierer år for år. Det ses endvidere, at langt størstedelen af indtægterne stammer fra langtidslejemål. Kommunens betaling for leje af lokaler til Jobcentret har i 2014 udgjort 0,346 mio. kr. Det betyder, at Jobcentrets leje i Pavillonen har udgjort en ganske stor andel af de samlede lejeindtægter for langtidslejemål (uagtet at der her sammenlignes to forskellige år). Regnskabet for 2014 er endnu ikke tilgængeligt, men hvis lejeindtægterne er nogenlunde uændret (som de har været det de seneste år), vil det betyde, at indtægter for Norddjurs Kommunes leje af lokaler til Jobcentret har udgjort ca. to tredjedele af de samlede lejeindtægter for langtidslejemål. Norddjurs Kommune står således for en ganske betydelig andel af de indtægter, som Pavillonen har for langtidslejemål. Ud over lejeindtægten fra jobcentret er der (indtil 3. december) i 2014 blevet faktureret i alt 0,158 mio. kr. til Norddjurs Kommune, hvilket hovedsagligt vedrører leje af lokaler og projektor samt fortæring i forbindelse med møde og kursusvirksomhed. Det må antages, at en andel af dette beløb udgør korttidslejemål og momspligtige lejemål i ovenstående tabel 9. Tabel 10: Cafédriftens økonomi ÅRETS PRISER I KR Caféens indtægter Caféens udgifter Overskud i alt Kilde: Pavillonens regnskaber for Cafédriften er ikke afhængig af offentlige tilskud og skal hvile i sig selv for ikke at være konkurrenceforvridende. I ovenstående tabel indgår omsætning som indtægt, mens vareforbrug og driftsudgifter, hvor sidstnævnte hovedsagligt vedrører løn- og personaleudgifter, udgør caféens udgifter. Pavillonen modtager endvidere et aktivitetstilskud, som her er trukket fra caféens udgifter. Aktivitetstilskuddet er en form for rabat fra Pavillonens leverandører. Caféen bør bidrage til finansiering af de fælles udgifter i Pavillonen, men med et meget lille overskud må det siges at være meget begrænset på nuværende tidspunkt. Salget ses at være faldende, hvilket ligeledes gælder for overskuddet, idet der i 2012 og 2013 næsten ikke har været noget overskud på cafédriften. På den baggrund må det konkluderes, at der bør arbejdes på at øge overskuddet på cafédriften. Dette var ligeledes en anbefaling i analysen fra Tabel 11: Økonomi for arrangementer ÅRETS PRISER I KR Entreindtægter Tilskud inkl. sponsoraftaler Indtægter i alt Honorarudgifter Øvrige udgifter Udgifter i alt Resultat i alt Kilde: Pavillonens regnskaber for Side 18 af 25

259 Entreindtægterne varierer årene imellem, men er faldet betydeligt fra i 2010 at udgøre 1,9 mio. kr. til i 2013 at udgøre 1,5 mio. kr. På udgiftssiden er der et tilsvarende fald på 0,32 mio.kr. under honorarudgifter. Ifølge Pavillonen har der de seneste år været en tendens i forhold til, at publikum i mindre grad har villet betale høj billetpris. Dette har konsekvenser for Pavillonens mulighed for at betale høje honorarer. Dette er således med til at forklare, hvorfor begge poster er faldet. På samme måde som det sås i forhold til cafédriften, er der for arrangementerne et mindre overskud. Det er dog ikke ret meget, når det ses i forhold til, at der skal dækkes fællesomkostninger i form af f.eks. lokaleomkostninger, markedsføring, kontorhold og revision. Pavillonens ledelse og bestyrelse bør derfor arbejde aktivt for at øge overskuddet på arrangementer fremadrettet. Tabel 12: Reparation og vedligeholdelse ÅRETS PRISER I KR Reparation og vedligeholdelse Kilde: Pavillonens regnskaber for Af ovenstående tabel fremgår det, at der de seneste år er sket en stigning i midler brugt på reparation og vedligeholdelse. Således er der en stigning fra 0,097 mio. kr. i 2010 til 0,155 mio. kr. i Som tidligere beskrevet udfører Pavillonens medarbejdere selv i stor udstrækning reparation og vedligeholdelse på stedet. Tabel 13: Repræsentation ÅRETS PRISER I KR Repræsentation Kilde: Pavillonens regnskaber for Som det fremgår af tabellen, er der lidt udsving i udgifterne brugt til repræsentation, men det ligger i samme leje. Udgifterne skyldes i høj grad, at diverse kunstnere får bespisning i forbindelse med deres optræden i Pavillonen. Tabel 14: Disponering af årets resultat ÅRETS PRISER I KR Hensat til fremtidssikring Hensat til investeringer Overført resultat (egenkapital) Total Kilde: Pavillonens regnskaber for I 2010 var der et underskud på ca. 0,1 mio. kr., hvilket hovedsagelig skyldtes fald i udlejningen. I 2011, 2012 og 2013 er der beskedne overskud. Et så lille positivt resultat gør Pavillonens økonomi skrøbelig. Dette underbygges af, at Pavillonens egenkapital er negativ, som nedenstående tabel 15 viser. På den baggrund er der behov for, at Pavillonens ledelse og bestyrelse fremadrettet arbejder aktivt for at øge årets resultat. Side 19 af 25

260 Tabel 15: Egenkapital ÅRETS PRISER I KR Egenkapital Kilde: Pavillonens regnskaber for Egenkapitalen har for hele perioden været negativ med ca. 1,7 mio. kr. Det er ikke undersøgt nærmere, hvordan og hvornår den negative egenkapital er opstået, men foreningen kan betegnes som insolvent. Den negative egenkapital er umiddelbart uden betydning for den daglige drift af foreningens aktiviteter. Såfremt foreningen ophører, betyder den negative egenkapital imidlertid, at der vil være en række gældsposter, forudbetalte billetter, feriepengeforpligtelser mv., som ikke kan indfries. Endvidere kan den negative egenkapital have betydning for, om foreningen er i stand til at opnå banklån eller andre kreditmuligheder. Tabel 16: Hensættelser ÅRETS PRISER I KR 2013 Planlagte udskudte investeringer og aktiviteter 132 Fremtidssikring 110 Investeringer 32 Hensættelser i alt 274 Kilde: Pavillonens regnskaber for I perioden har hensættelserne uændret udgjort, hvad der er vist i ovenstående tabel. Der er således hensættelser på 0,274 mio. kr. i hele perioden. Definition af henlæggelserne fremgår af nedenstående tabel 17. Tabel 17: Forklaring af de forskellige typer af hensættelser Planlagte udskudte investeringer og aktiviteter Hensat til investeringer Hensat til fremtidssikring Denne pulje er hensat som buffer til ekstraordinære aktiviteter, der er ekstra risikobetonet eksempelvis afhængige af vind og vejr. Denne post er hensat til investering af nyt bookingsystem til booking af lokalerne i Pavillonen. Denne post er hensat til de ekstra udgifter, der forventes at komme vedr. interiør til fremtidssikringens fase 2 udbygning mod åen. Der er således ikke foretaget henlæggelser til indvendig vedligeholdelse og reparation. Side 20 af 25

261 Tabel 18: Totale indtægter og tilskud Kommunalt tilskud inkl. teatertilskud Udlejning af lokaler Cafedrift, omsætning Arrangement indtægter (se note 2) Øvrige indtægter (se note 3) Ekstraordinær indtægt I alt Noter 1) Kilde: Pavillonens regnskaber for ) Arrangement indtægter: Arrangement indtægter herunder tilskud fra Kunststyrelse, Kunstråd og øvrige organisationer samt sponsoraftaler eksklusiv kommunalt teatertilskud 3) Øvrige indtægter: Øvrige indtægter herunder serviceydelser, inkl. udlejning af inventar samt kontingenter Af tabel 18 fremgår det, at de totale indtægter og tilskud i Pavillonen har været faldende i perioden, og at de totale indtægter og tilskud i 2013 var på 8,1 mio. kr. Slutteligt skal der knyttes en kommentar til regnskabet for Her optræder en ekstraordinær post i regnskabet på kr. Pavillonen har af egen revisor fået oplyst, at denne ekstraordinære indtægt skyldes uregelmæssigheder i momsrefusionerne. Denne ekstraordinære indtægt medførte, at resultatet for 2013 blev positivt, hvilket ellers ikke ville have været tilfældet Delkonklusion Økonomistyringen foretages todelt, således at kun visse indtægter og udgifter kan følges pr. arrangement, mens alle indtægter og udgifter hos Pavillonen kun kan følges samlet. Det anbefales, at økonomien for arrangementer fremadrettet vurderes mere detaljeret, og at bestyrelsen informeres også om denne del af økonomistyringen. Cafédriften og arrangementerne giver samlet set kun et ganske lille overskud, der kan være med til at dække fællesudgifterne. I forhold til caféen har økonomien de seneste år været særdeles skrøbelig grundet et meget lille overskud, og overskuddet har endvidere været faldende. I forhold til arrangementer bør overskuddet ligeledes være større for blandt andet at kunne nedbringe den negative egenkapital og ikke udsætte den samlede økonomi for unødig risiko. Det anbefales, at der arbejdes aktivt på at skabe større overskud på begge poster for derved at få en mere robust økonomi. Egenkapitalen er negativ, og der arbejdes ikke på nuværende tidspunkt på at nedbringe denne. Det er vurderingen hos Økonomi og indkøb, at den negative egenkapital bør nedbringes, så den på sigt kan blive positiv og dermed udgøre et mere solidt økonomisk fundament for Pavillonen. Det anbefales på den baggrund, at Pavillonens ledelse og bestyrelse lægger en plan for, hvordan dette kan ske. Endvidere anbefales det, at Pavillonen for at kunne honorere de ovenstående anbefalinger anskaffer såvel et lokalebookingsystem som et billetsystem. Side 21 af 25

262 5. Opfølgning på anbefalinger fra 2012 analysen I det følgende præsenteres de anbefalinger, der blev fremsat i 2012 analysen. Analysen blev lavet i juni 2012, og der er således gået ca. to et halvt år siden da. På den baggrund beskrives, hvad status er for hver af anbefalingerne. Anbefaling 1: Større fokus på den økonomiske styring og mulighed for at øge indtjeningen. Procedurerne for den økonomiske styring har ikke ændret sig væsentligt, siden analysen fra 2012 blev gennemført. Endvidere er der ikke sket væsentlige ændringer i forhold til indtjeningen. Dette afspejler sig i årets resultat jf. tabel 14, der i alle undersøgte år i nærværende analyse er ganske lille og på samme lave niveau. Ifølge Pavillonen har der været en tendens til, at der holdes færre fester og receptioner, ligesom publikums købelyst er faldet. Hos Pavillonen arbejder man på at oparbejde nye indtjeningsmuligheder i form af f.eks. afterparty og julefrokoster. Det anbefales fortsat, at der er fokus på den økonomiske styring såvel som på at øge indtjeningen for derved at få et større overskud. Pavillonen budgetterer på nuværende tidspunkt med at gå i nul. Det anbefales på den baggrund, at der i stedet arbejdes for at skabe overskud. Anbefaling 2: Yderligere udnyttelse af husets lokalekapacitet hvilket kan være en mulighed for at forbedre økonomien i Pavillonen. Jf. tabel 2 og tabel 3 er der sket en mindre stigning i lokaleudnyttelsen, når den undersøgte periode i 2012 sammenlignes med den undersøgte periode i Det vurderes imidlertid på nuværende tidspunkt, at der fortsat er potentiale for at udnytte lokalekapaciteten i højere grad, end det bliver gjort i dag. Det kræver naturligvis, at der er efterspørgsel efter lokalerne, hvilket Pavillonen således med fordel kan arbejde for at skabe. Såfremt der viser sig at være efterspørgsel, eller at der kan skabes efterspørgsel, er det en mulighed for at forbedre økonomien i Pavillonen via de ekstra lokaleleje-indtægter. Anbefaling 3: Øge overskuddet på cafédriften så det kan dække en større andel af husets faste omkostninger. Overskuddet på cafédriften i den undersøgte periode er ikke blevet øget tværtimod er det faldet væsentligt, og de seneste to år har der knap været et overskud. Det er på den baggrund fortsat en anbefaling, at Pavillonens ledelse og bestyrelse aktivt arbejder på at øge overskuddet i caféen fremadrettet og som minimum standser den nedadgående tendens. Ifølge Pavillonen har der de seneste år været en form for finanskrise-effekt, hvor publikum i mindre grad køber mad og drikke, når de er til et arrangement, hvilket således kan være en årsag til det faldende caféoverskud. Hos Pavillonen arbejdes der på at finde nye indtjeningskanaler såsom spisearrangementer i forbindelse med kulturoplevelser, afterparty og julefrokoster i et forsøg på at øge Side 22 af 25

263 indtjening i caféen. Der følges løbende op på cafédriften som en del af den kvartalsmæssige opfølgning. Anbefaling 4: Øge overskuddet på arrangementer f.eks. ved at ændre den kunstneriske profil. Der er sket en ganske lille stigning i overskuddet for arrangementer i den undersøgte periode. Argumentet bag anbefalingen er, at overskuddet på arrangementer bør være højere, så arrangementerne i højere grad kan være med til at dække Pavillonens fællesudgifter. Overskuddet er fortsat ganske lille, hvorfor det fortsat er en anbefaling, at der arbejdes på at skabe et større overskud. Det anbefales endvidere, at økonomistyringen af arrangementer fremadrettet gennemføres mere detaljeret, og at bestyrelsen informeres om også denne del af økonomistyringen. Hos Pavillonen finder man det svært at øge overskuddet på arrangementer ved at ændre den kunstneriske profil. Argumentet herfor er, at Pavillonen har til opgave at levere bredde rent kulturelt i de arrangementer, der afholdes. Hvis der i højere grad skal fokuseres på at skabe overskud, er det således holdningen hos Pavillonen, at man i mindre grad har mulighed for at levere bredde i udbuddet af arrangementer. Endvidere understreges det hos Pavillonen, at der ved ændring i den kunstneriske profil er risiko for reduktion i det statslige tilskud. Anbefaling 5: Opprioritering af det ledelsesmæssige fokus på økonomistyringen bl.a. ved anskaffelse af bookingsystem, så rentabiliteten kan vurderes på de enkelte arrangementer og koncerter. Der er endnu ikke blevet anskaffet et lokalebookingsystem, hvorfor det fortsat er en anbefaling. Det forventes, at der snart tages hul på denne opgave i forbindelse med, at der er blevet ansat en ekstra medarbejder pr Der har været arbejdet på et lokalebookingsystem i kommunalt regi. Dette vurderes dog ikke i sin nuværende form at leve op til Pavillonens behov, og endvidere er brugen heraf forbundet med en udgift, som Pavillonen ikke ønsker at honorere. Det betyder således, at Pavillonen ikke kommer til at anvende det kommunale system og skal derfor finde et lokalebookingsystem andre steder. Pavillonen fortæller, at der for nylig er taget kontakt til et firma om at levere et sådan bookingsystem. Anbefaling 6: Drøftelse af hvorvidt den negative egenkapital skal styrkes, så den i fremtiden kan blive positiv. Egenkapitalen har været relativt konstant i den undersøgte periode på ca. -1,7 mio. kr. Det er i perioden ikke blevet drøftet, hvorvidt egenkapitalen fremadrettet skal styrkes, og der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at arbejde på at nedbringe den negative egenkapital. Den negative egenkapital er meget gammel, og det vides ikke præcist, hvornår den er opstået. Fra Pavillonens side er der en grundlæggende udfordring i forhold til at nedbringe den negative egenkapital. Denne udfordring består i, at det kræver et bevidst forsøg på at generere overskud. Pavillonen er i meget høj grad afhængig af tilskud både fra Norddjurs Kommune/staten og fra sponsorer. Det er ifølge Pavillonen en meget svær opgave at skaffe sponsorer til at reducere en negativ egenkapital. Side 23 af 25

264 Sponsorer ønsker at give penge til arrangementer ikke til egenkapital. På samme måde er det opfattelsen fra Pavillonens side, at hvis Pavillonen generer et for stort overskud, vil det føre til en reduktion i det kommunale tilskud, da det fra politisk side vil være oplagt at reducere et tilskud hos en aktør, der selv kan generere overskud. Disse to faktorer gør, at Pavillonen ikke af egen drift vælger aktivt at arbejde for at reducere den negative egenkapital. Dette kunne f.eks. gøres ved at budgettere med et forventet overskud i stedet for at budgettere med cirka at gå i nul, men argumenterne imod er risikoen for fald i tilskud, og så er overskuddet alligevel ikke en realitet. Ifølge Pavillonen har der ikke fra politisk side i Norddjurs Kommune været fokus på at nedbringe egenkapitalen. Anbefaling 7: Investeringer i bygningsdriften som følge af tilstandsrapporten. Der er i perioden blevet gennemført en del af de anbefalinger, som blev fremsat i forbindelse med analysen fra 2012, hvor der blev lavet en tilstandsrapport. Dette arbejde er blevet initieret og gennemført af Ejendomsgruppen i Norddjurs Kommune. Se afsnit 4.2 hvor det beskrives, hvorledes der foretages vedligeholdelse af bygningerne. Anbefaling 8: Implementering af billetsystem så rentabiliteten af de enkelte arrangementer kan vurderes. Der er endnu ikke skaffet et nyt billetsystem, hvorfor billetter på nuværende tidspunkt købes direkte på hjemmesiden i et gammelt system, der f.eks. ikke giver mulighed for at trække forskellige former for statistik. Dette system er ikke tidssvarende, hvorfor der er behov for at anskaffe et nyt billetsystem. Det forventes hos Pavillonen, at det vil blive en opgave for den nye medarbejder, der er startet pr , at arbejde på at skaffe et billetsystem. Der er ifølge Pavillonen allerede taget kontakt til et firma omkring levering af et billetsystem. Anbefaling 9: Opmærksomhed på konkurrence på Djursland fra andre aktører på markedet. Konkurrence på området er en del af den rapport, som en ekstern konsulent skal lave i foråret 2015, hvorfor anbefalingen kun berøres kort her. Pavillonen udtrykker, at de har en følelse af at stå stærkt på markedet med et stærkt brand. De er opmærksomme på, at der rundt omkring er forskellige spillesteder, men det vurderes ikke, at nogen på nuværende tidspunkt er en reel konkurrent primært ud fra betragtningen om, at de andre spillesteder har væsentligt færre arrangementer end Pavillonen Anbefaling 10: Nedsættelse af lønbudget pga. løntilskudsmedarbejder der stopper i sin stilling. Der har tidligere været en medarbejder i løntilskud, som er stoppet hos Pavillonen, hvorfor de kr., der følger med et løntilskud, skulle bortfalde. Pavillonen har imidlertid fået driftstilskuddet fra Norddjurs Kommune opnormeret permanent med kr., så der har ikke været behov for at nednormere lønbudgettet. Side 24 af 25

265 6. Konklusion I nærværende økonomianalyse er forskellige forhold vedr. Pavillonen blevet belyst. Det drejer sig overordnet om aktiviteter i Pavillonen, bygningernes vedligeholdelse samt økonomi og økonomistyring. Endelig er der fulgt op på de anbefalinger, der blev givet til Pavillonen sommeren 2012 i forbindelse med gennemførsel af en tilsvarende analyse. I det følgende konkluderes kort på analysens væsentligste fund. For det første er det konklusionen, at der i Pavillonen er behov for at arbejde målrettet på at skabe en mere robust økonomi. Økonomistyring i Pavillonen foregår på to niveauer for det første den samlede økonomi og for det andet styres der delvist på de arrangementer, som Pavillonen gennemfører. Det anbefales, at økonomien for arrangementer fremadrettet styres mere detaljeret, og at ledelse og bestyrelsen i fællesskab involveres løbende. Pavillonens økonomi har ikke ændret sig ret meget siden Overskuddet på arrangementer og på caféen er fortsat ganske lille, hvilket betyder, at der ikke er meget til at bidrage til dækning af fællesudgifter og til i øvrigt at give Pavillonen en robust økonomi. Især er det problematisk, at overskuddet på cafédriften har været faldende og nu er tæt på at gå i nul. Ligeledes er det væsentligt at fremhæve, at Pavillonens egenkapital er negativ på ca. -1,7 mio. kr. Det blev i 2012 anbefalet at drøfte denne negative egenkapital, hvilket ikke er sket. Det er Økonomi og indkøbs vurdering, at der bør arbejdes på at skabe et større positivt resultat, så Pavillonens økonomi generelt bliver mindre skrøbelig, og så den negative egenkapital nedbringes. For det andet er det konklusionen, at der i forhold til lokalebelægning er sket en mindre stigning i omfanget af lokalebooking sammenlignet med Det er imidlertid vurderingen, at lokalerne kan udnyttes i højere grad, hvorfor det i tråd med analysen fra 2012 igen anbefales, at Pavillonen bør arbejde for at sikre en større grad af lokaleudnyttelse. Dette kan endvidere være en kilde til øget indtjening hos Pavillonen. Det er endvidere relevant at bemærke, at lejeindtægterne fra Norddjurs Kommune udgør en meget stor andel af de samlede lejeindtægter hos Pavillonen. For det tredje er det konklusionen, at der bør ske en generel professionalisering af Pavillonen med hensyn til administration og økonomi. Dette er afgørende for at skabe større grad af gennemsigtighed med Pavillonens aktiviteter for såvel ledelse som bestyrelse. Eksempelvis har Pavillonen endnu ikke anskaffet hverken lokalebookingsystem eller billetsystem, som det blev anbefalet allerede i Sådanne systemer bør eksempelvis anskaffes og implementeres. 7. Bilag Vedlagt er opgavebeskrivelsen for den konsulentopgave, der gennemføres i foråret 2015 af Pavillonen. Side 25 af 25

266 Bilag: Rapport_Pavillonen_final_ pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83793/15

267 Analyse på fremtidssikring af Kulturhuset Pavillonen Rapport Norddjurs Kommune 1. juni 2015

268 Indhold 1 Indledning Projekt Fremtidssikring af Kulturhuset Pavillonen De kulturpolitiske rammer Analysens indhold Elementer i analysen Rapportens opbygning Scenarier og delkonklusioner Scenarier Delkonklusioner Regionalt spillested Talentudvikling Genreudbud og driftsgrundlag Ledelse og organisering Vurdering af behovet for anlægsinvesteringer Driftsøkonomi Bygningen, beboerne, ledelse og drift Bygningen Foreningen Foreningens organisation og ledelse Foreningens økonomi Kulturskolen Grenaa Amatørteater Evaluators vurdering Den fysiske indretning Ledelse og organisation Drifts- og samarbejdsaftale Aktiviteter, interessenter og konkurrenter Musikprofil Kulturprofil Fritidsprofil Møde- og konferencested Evaluators analyse af aktiviteter og interessenter Musikken Kulturen Fritiden Brugerne og de frivillige Rapport_Pavillonen_final_

269 5 Regionalt spillested Kriterier for regionale spillesteder Evaluators samlede vurdering af muligheden for at blive regionalt spillested Talentudvikling Rammer for talentudvikling Talentudviklingen i Norddjurs Kommune Evaluators analyse af talentudvikling...42 Rapport_Pavillonen_final_

270 1 Indledning Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet, at der skal laves en analyse på fremtidssikring af Pavillonen, Grenaa by og oplands kulturhus. Pluss har gennemført analysen i perioden januar til april Måleperioden, det vil sige den primære periode, hvor vi har indsamlet oplysninger, har været fra januar til marts Formålet med analysen er at danne beslutningsgrundlag for en evt. styrkelse af Pavillonen som kommunens kulturhus både bygningsmæssigt og indholdsmæssigt, herunder som centrum for talentarbejdet på kulturområdet og meget gerne som statsanerkendt regionalt spillested. Et vigtigt led heri er at samle Kulturskolen Norddjurs aktiviteter i Grenaa i Pavillonen. 1 Det overordnede mål med analysen er at opstille mulige scenarier for udbygning, drift og genreudbud med de dertilhørende økonomiske drifts- og anlægskonsekvenser. 1.1 Projekt Fremtidssikring af Kulturhuset Pavillonen Norddjurs Kommune har i dag et kulturhus med et højt aktivitetsniveau med hovedvægten på musik. Herudover er der en række andre aktiviteter i huset, hvoraf nogle spiller sammen med den kulturelle profil, mens andre mere har husly, forstået på den måde, at lokalerne i huset anvendes til fritids-, møde- og konferenceformål, der ikke har en speciel kulturprofil. Der er tre anledninger, som gør det oplagt at se på en fremtidssikring af huset, så det også fremover vil fungere som en dynamo for kulturlivet i Norddjurs Kommune. For det første de afsatte anlægsinvesteringer til henholdsvis etape 2 og etape 3. For det andet Kulturskolens indflytning i huset. Og for det tredje en eventuel statslig udpegning til regionalt spillested. Bestyrelsen for Foreningen Pavillonen har planlagt og igangsat projekt Fremtidssikring af Kulturhuset Pavillonen bestående af tre etaper, hvor den første etape med udvidelse og modernisering af hovedscene og kunstnerfaciliteter blev gennemført i Etapen blev finansieret af Norddjurs Kommune prisen var 7,4 mio. kr. De to næste etaper er: Etablering af en lokalscene og øve-/undervisningslokaler, åbning af huset mod åen samt indretning af ny café. Estimeret anlægsudgift 12,0 mio. kr. Udvidelse af antallet af publikumspladser i den store koncertsal. Estimeret anlægsudgift 8,0 mio. kr. 1 Opgavebeskrivelse for analyse på Kulturhuset, Norddjurs Kommune, 13. november Rapport_Pavillonen_final_

271 I budgetaftale fremgår, at kommunalbestyrelsen ønsker dels at fremme gennemførelsen af etaperne, dels at Kulturskolen får base i Pavillonen. For at fremme dette gennemføres, jf. Tekstboks 1, en analyse af den samlede fremtidssikringsplan. Tekstboks 1: Uddrag af budgetaftale for Pavillonen/Kulturskolen Der afsættes 0,350 mio. kr. til husleje til Kulturskolen. Kulturskolens ledelse/administration flytter ind i Kulturhus Pavillonen i Grenaa. Forligsparterne er enige om at arbejde for at styrke Pavillonen som kommunens kulturhus, herunder centrum for talentarbejdet på kulturområdet og meget gerne som statsanerkendt regionalt spillested. Et vigtigt led heri er at samle Kulturskolens aktiviteter i Pavillonen. Norddjurs Kommune har tidligere givet 7,4 mio. kr. til udvidelse af bestående scene og opbygning af faciliteter for optrædende. Pavillonen ønsker nu at anlægge en ny lokalscene med café placeret ud mod Grenaaen. For at fremme dette arbejde og samtidig skabe rammerne for, at Kulturskolen kan samle nogle af sine aktiviteter i Pavillonen (der vil fortsat være aktiviteter ude på skolerne), skal der gennemføres en analyse af den samlede fremtidssikringsplan. Hertil afsættes en ramme på 0,25 mio. kr. i 2015 finansieret af kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje. Analysen gennemføres af Norddjurs Kommune i samarbejde med Pavillonen og Kulturskolen. 1.2 De kulturpolitiske rammer Analysen skal ses i det lys, at Kulturhuset Pavillonen er et af de bærende tilbud i Norddjurs Kommune, og at overvejelserne om fremtidssikring baserer sig på en kulturel og borger-/brugermæssig succes. Det fremgår af kommunens aktuelle kultur- og fritidspolitik ( ), at Pavillonen er et af Norddjurs Kommunes markante huse, når det gælder kultur og fritid, kendt ud over kommunens grænser som spillested for musik og teater af høj standard, og en ny stor moderne scene giver mulighed for nye tilbud samtidig med, at der kan arbejdes med lokal talentudvikling 3. Videre lyder visionen: Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelser for alle i Norddjurs. Her betones fokus på livskvalitet og sundhed, sammen med kvalificerede tilbud og rammer for både børn og unge, voksne, midaldrende og ældre samt for kommunens turister og besøgende. Grupperne Børn og Unge samt Nye Brugere er endvidere gjort til særskilte indsatsområder. Endelig ligger der i Kultur- og fritidspolitikken, at det er vigtigt at tænke på tværs af fagligheder, kommuner, sektorer og til stadighed søge de bedste løsninger og tilbud i dialog og samarbejde. Norddjurs Kommune er således aktiv både i kulturaftalen for Kulturring Østjylland og i Aarhusregionen som Europæisk Kulturhovedstad. 2 Budgetaftale for Norddjurs Kommune. Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti samt Helle Plougmann (løsgænger) står bag det vedtagne budget. 3 Kultur- og fritidspolitik , Kultur- og udviklingsafdelingen, Norddjurs Kommune. Rapport_Pavillonen_final_

272 1.3 Analysens indhold Elementer i analysen I kommunens opdrag til denne analyse 4 er beskrevet seks elementer, der som minimum skal indgå i analysearbejdet. Derudover kan rådgiver, jf. opgavebeskrivelsen, selv komme med bud på øvrige elementer til analysen. Udover de af kommunen definerede elementer har vi valgt at medtage Ledelse og organisering som et vigtigt element i analysen. I Tabel 1 er en oversigt over de elementer, der indgår i analysen, samt henvisning til, hvor i rapporten elementet er beskrevet. Tabel 1: Elementer i analysen Element Ledelse og organisering Regionalt spillested Henvisning Ledelse og organisering 3.2 Foreningen Ledelse og organisation Regionalt spillested 5 Regionalt spillested Kulturskolen 3.3 Kulturskolen Talentudvikling Genreudbud og driftsgrundlag Driftsaftalen Anlægsinvestering Talentudvikling 6 Talentudvikling Genreudbud og driftsgrundlag 4 Aktiviteter, interessenter og konkurrenter Drifts- og samarbejdsaftale Vurdering af behovet for anlægsinvesteringer Den fysiske indretning Rapportens opbygning I kapitel 2 beskriver vi tre forskellige scenarier. Scenarierne er baseret på de delanalyser, vi har foretaget. Konklusioner på delanalyserne fremgår af sidste halvdel af kapitel 2. I kapitel 3 er bygningen, beboerne samt ledelse og drift af Pavillonen beskrevet og analyseret. Aktiviteter, interessenter og konkurrenter er beskrevet og analyseret i kapitel 4. Beskrivelser og analyser er opdelt på de fire elementer: musik, kultur, fritid samt brugere og frivillige. Kapitel 5 indeholder den samlede vurdering af muligheden for at blive regionalt spillested. Endelig er talentudvikling beskrevet og analyseret i kapitel 6. 4 Opgavebeskrivelse af betingelser for afgivelse af tilbud analyse på fremtidssikring af Kulturhuset Pavillonen, november Rapport_Pavillonen_final_

273 2 Scenarier og delkonklusioner Driften af Pavillonen er i dag reguleret gennem en drifts- og samarbejdsaftale mellem Norddjurs Kommune og Foreningen Pavillonen. Drifts- og samarbejdsaftalen er meget bred i sin formulering den forpligter foreningen til at drive et hus med alsidige kultur- og fritidsaktiviteter, samt stille lokaler til rådighed for foreninger, forbund og samvirker, herunder en række navngivne foreninger. I dag er musikken den mest fremtrædende kunstart i huset og stedets mest tydelige profil. Musikprofilen og -aktiviteterne er ikke særskilt beskrevet i aftalen mellem kommunen og foreningen, og der foreligger ikke en klar strategi for, hvilken betydning udviklingen mod at blive regionalt spillested har for de øvrige aktiviteter i huset. Samtidig ses et klart behov for at opprioritere den administrative og økonomiske ledelse af huset, hvilket understreges af den økonomianalyse, som Norddjurs Kommune har udarbejdet i januar På baggrund af vores samlede analyse, der er beskrevet i kapitlerne 3-6, har vi opstillet tre scenarier. 2.1 Scenarier Til hvert scenarie er der en indledning, som beskriver de antagelser, der ligger til grund for det pågældende scenarie. Dernæst er beskrivelsen opdelt i følgende punkter: Regionalt spillested Talentudvikling Genreudbud Ledelse og organisering Anlægsinvestering Driftsøkonomi Rapport_Pavillonen_final_

274 SCENARIE 1: Kulturpolitisk styrkelse Scenariet er baseret på den kulturpolitiske vision, at Norddjurs Kommune har en stærk satsning på kultur, og at kommunen ser Pavillonen som et af de absolut førende kulturfyrtårne også i Et stærkt tværkulturelt hus med en markant musikprofil og med rammer for både talentudvikling, den brede kunst og kultur, aktivitetsudøvelse og det gode mødested for borgere både fra Norddjurs og uden for kommunegrænsen. Scenariet indebærer den antagelse, at Pavillonen opnår statslig anerkendelse som regionalt spillested, og at Norddjurs Kommune fortsat prioriterer den planlagte anlægsinvestering. Videre gælder, at de tre faste beboere Spillestedet, Kulturskolen og Amatørteatret aktivt indgår i samarbejder med hinanden og ud af huset, herunder ikke mindst om talentudvikling. Rent fysisk gentænkes huset, så indretningen understøtter aktivitet på tværs af kulturområder og brugergrupper, samt sikrer sammenhæng og synergi i administration og ledelse. Regionalt spillested Der satses entydigt på at blive regionalt spillested. Kommunen, den nye overordnede leder, jf. afsnittet om ledelse og organisering, og musikforeningen laver en samlet strategi herfor. Ved en statslig udpegelse til regionalt spillested øges økonomien for musikforeningen væsentligt, og dermed opstår muligheder for en øget egenindtjening samt en yderligere skærpelse af musikprofilen. Talentudvikling Potentialet i talentudvikling inden for musik udløses i et samarbejde mellem Kulturskolen og musikspillestedet. Der udarbejdes en klar strategi herfor, hvor også inddragelse af andre aktører fremgår. Kulturskolen får rammer til at udvikle KulturAkademiets satsning på øvrige kunstarter som dans, drama og billedkunst. Satsningen understøttes aktivt af kommunen. Genreudbud og driftsgrundlag Der fokuseres på de udøvende kunstarter med musikken som spydspids og med øget fokus på teater og dans. Der satses på et højt kvalitativt niveau med blik for at sætte koncerter/forestillinger op, der både tiltrækker publikum fra hele Djursland og det publikum, som er villig til at rejse efter unikke oplevelser. Gennem øget økonomistyring vurderes rentabiliteten løbende i de enkelte arrangementer, så der skabes et sikkert økonomisk grundlag for vurdering af de næste satsninger. Ledelse og organisering Der ansættes en overordnet leder af huset med reference til den kommunale udviklingsdirektør, henholdsvis kommunens kulturudvalg. Dette medfører et øget politisk ejerskab, der afspejler den relativt store kulturpolitiske prioritering, der ligger i udbygningsvisionen og i det samlede kommunale tilskud til huset. Der er en klar beslutning om, at den overordnede leder er 100 % i Kulturhu- Rapport_Pavillonen_final_

275 set. Der er ikke tale om en kommunal, administrativ stilling. Den overordnede leder har ansvar for selve driften af huset, herunder den økonomiske styring, udnyttelse af husets lokalekapacitet, anlægsinvesteringer, cafédrift mv. Lederen profilerer huset udadtil og sikrer, at huset aktivt indgår i eksterne samarbejder med andre kulturinstitutioner, Aarhus 2017, Kulturring Østjylland etc. Foreningen Pavillonen omdannes til en musikforening med skarpt fokus på musikaktiviteterne og på at blive regionalt spillested. Anlægsinvesteringer Inden der tages stilling til etape 2 og 3 i Fremtidssikringsprojektet gentænkes hele huset, så det samlet kommer til at fremstå som et moderne og transparent 5 hus med tidssvarende faciliteter. Kulturskolen tænkes ind, så de er til stede i hele huset og i forhold til et fælles administrationsområde. Der vurderes at være behov for større anlægsinvesteringer, men et præcist beløb kræver, at indretning og modernisering af huset ses i sammenhæng med strategien for de enkelte kunstarter og at der ud fra dette besluttes, hvilke ændringer/moderniseringer der skal foretages. Driftsøkonomi Der sker en opsplitning af det nuværende kommunale driftstilskud i en del til administration og generel vedligeholdelse af huset, en del til musikaktiviteter og en del til øvrige aktiviteter. Det statslige tilskud til musikaktiviteter administreres særskilt i sammenhæng med musikforeningens aktiviteter og i overensstemmelse med kriterierne for tildelingen. Det vurderes, at der gennem en stærkt professionaliseret administration og økonomistyring er muligheder for at øge egenindtjening og sponsorater, f.eks. til konkrete aktiviteter/arrangementer. 5 Transparent i betydningen et for brugerne åbent og gennemsigtigt hus i forhold til de aktiviteter, der foregår. Rapport_Pavillonen_final_

276 SCENARIE 2: Styrkelse af Pavillonen Scenariet er baseret på den vision, at Pavillonen fortsat markerer sig som et kulturelt fyrtårn med en stærk musikprofil og med fokus på de øvrige kulturområder, hvor der sker en styrkelse af de mere brede tilbud og talentudviklingen. Huset henvender sig i højere grad (end i dag) til kommunens unge mennesker og til borgere i Norddjurs kommune generelt. Der er stadig fokus på at få anerkendelse som regionalt spillested, og Norddjurs Kommune fastholder som følge heraf prioritering af anlægsinvesteringer til huset. Spillested og Kulturskole samarbejder om musikområdet og talentudviklingen. Huset gentænkes rent fysisk, så indretningen understøtter aktivitet på tværs af kulturområder og brugergrupper. Regionalt spillested Foreningen Pavillonen arbejder fortsat frem mod at blive udpeget til regionalt spillested. Opnås dette ikke, fastholdes den stærke musikprofil med det øgede fokus, som en selvstændig musikforening, jf. afsnittet om ledelse og organisering, giver. Talentudvikling Talentudviklingen sker primært på musikområdet, dels gennem Kulturskolen, dels gennem musikforeningens aktiviteter. Der arbejdes på at etablere samarbejder med andre aktører som f.eks. Grenaa Gymnasium. KulturAkademiets aktiviteter på øvrige kunstarter fastholdes i det omfang, der er økonomisk grundlag herfor inden for de eksisterende lovgivnings- og budgetmæssige rammer. Genreudbud og driftsgrundlag Den overordnede fordeling mellem de forskellige genrer er nogenlunde som den nuværende. Der satses på brede tilbud, som tiltrækker borgere fra Norddjurs kommune, samt tilbud, der specifikt henvender sig til kommunens unge. Driftsgrundlaget udgøres af det kommunale tilskud samt egenindtjening og sponsorater. Statslige tilskud til musikaktiviteter (honorarstøtte eller regionalt spillested) indgår i det samlede driftsgrundlag i overensstemmelse med kriterierne herfor. Ledelse og organisering Der indgås en drifts- og samarbejdsaftale mellem kommunen og foreningen Pavillonen, hvor rammerne for Kulturskolen og Amatørteatret fremgår. Der sker en professionalisering af bestyrelsen for foreningen Pavillonen, hvorved foreningen sikrer, at der i bestyrelsen er kompetencer, der afspejler de forskellige prioriterede genrer, samt ledelsesmæssig, forretningsmæssig og økonomisk indsigt. Der ansættes en leder af huset, som refererer til foreningens bestyrelse og har det administrative ansvar for drift af huset. Anlægsinvesteringer Huset gentænkes, således at Kulturskolen ikke isoleres til 1. sal, og behovet for øve- og undervisningslokaler, som er nødvendige for en velfungerede Kulturskole, afdækkes. Lokalerne danner også ramme om den generelle Rapport_Pavillonen_final_

277 talentudvikling. Der sker samtidig en generel gennemgang af husets indvendige vedligeholdelsesstandard, således at huset samlet fremstår moderne og tidssvarende. De renoverings- og ombygningsmæssige behov beskrives og finansieres af de reserverede anlægsmidler. Det indebærer, at etape 2 og 3 kan indgå i en renovering/ombygning, men skal ses i sammenhæng med hele husets fremtræden. De gennemføres ikke isoleret fra øvrige behov. Driftsøkonomi Det kommunale tilskud til foreningen Pavillonen fastholdes. Det er foreningens ansvar at op- og tildele midler til administration, musikaktiviteter og øvrige aktiviteter. Foreningen øger egenindtjeningen gennem en stærkere økonomistyring og vurdering af rentabiliteten i de enkelte aktiviteter. Det statslige tilskud til musikaktiviteter administreres særskilt i sammenhæng med musikaktiviteterne og i overensstemmelse med kriterierne for tildelingen. Rapport_Pavillonen_final_

278 SCENARIE 3: Videreførelse af nuværende drift og udvikling Scenariet er baseret på den kulturpolitiske antagelse, at Pavillonen fungerer hensigtsmæssigt i dens nuværende form, målt i forhold til omfanget af investeringer og udviklingstiltag. Pavillonen fastholder sit brand som musikspillested, Kulturskolen bor i Pavillonen og udbyder Grenaa-undervisning som planlagt. Øvrige aktiviteter og lejere videreføres. Spillestedet fortsætter sit nuværende arbejde med at styrke musikprofilen og til stadighed sikre en bred og attraktiv programflade. Kulturskolen flytter ind og bliver ny lejer. Lejeaftale, herunder snitfalder, lydforhold mv. afklares forud for indflytning. Et aktivt samarbejde mellem de tre faste beboere (spillested, kulturskole og amatørteater) aftales, og der fastlægges nye retningslinjer for brug af fælleslokaler og scener. Regionalt spillested Der arbejdes for, men opnås ikke status som regionalt spillested. Aktiviteterne på musikområdet fortsætter dermed på samme niveau som i dag. Talentudvikling Talentudviklingen på musikområdet fortsættes gennem de igangværende aktiviteter fra foreningens og Kulturskolens side. KulturAkademiets aktiviteter på øvrige kunstarter fastholdes i det omfang, der er økonomisk grundlag herfor inden for de eksisterende lovgivnings- og budgetmæssige rammer. Genreudbud og driftsgrundlag Der arbejdes med genreudvidelse, bedre forudsætninger for tværgående samarbejde, klarhed om principper for lokalebrug mv., således at der skabes det bedst mulige driftsgrundlag for de enkelte aktører. Det samlede driftsgrundlag er uændret. Ledelse og organisering Der fortsættes med den nuværende struktur, hvor Foreningen Pavillonen både er driftsansvarlig for det samlede hus og driver aktiviteterne knyttet til musikspillestedet. Rammerne for Kulturskolen og Amatørteatret fastlægges i drifts- og samarbejdsaftalen mellem Foreningen Pavillonen og kommunen. Anlægsinvesteringer Der gennemføres for kommunale anlægsmidler de investeringer, der er påkrævede i forbindelse med Kulturskolens indflytning. Der vurderes ikke at være behov for etape 2 og 3 på kort sigt, men en øget udnyttelse af det samlede hus og et bedre overblik over udnyttelsesgraden kan på sigt gøre etaperne aktuelle. Driftsøkonomi Der stilles krav om, at der sker en generel professionalisering af Pavillonen med hensyn til administration og økonomi, jf. konklusion på økonomianalyse gennemført af Norddjurs Kommune, således at lokaludnyttelse optimeres og egenindtjeningen søges øget. Kommunens tilskud fastholdes uændret. Rapport_Pavillonen_final_

279 2.2 Delkonklusioner Regionalt spillested Vurderingen af, om Pavillonen kan opnå status som regionalt spillested, afhænger ikke alene af lokale forhold, men også af forhold, som ikke kan påvirkes af Pavillonen. Først og fremmest har det betydning, hvor stor den samlede statslige bevilling til regionale spillesteder bliver, og om andre spillesteder ikke genudpeges (og dermed frigør midler til nye steder). Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, der udpeger nye spillesteder og efter vores opfattelse er det ikke urealistisk, at Pavillonen kan opnå status som regionalt spillested. Uanset hvilket af de tre scenarier kommunen beslutter, så kræver det dog efter vores mening at der i (musik)foreningen arbejdes målrettet med at udvikle en ledelsesmodel, der kan leve op til Kulturstyrelsens krav om god ledelse at der indføres et tidssvarende billetsystem, der giver mulighed for at anvende dette i relation til publikumsudvikling at der lægges en plan for eksterne samarbejder, gerne i relation til øvrige spillesteder på Djursland, således at man kan etablere et regionalt spillested på og for hele Djursland. På tidspunktet for denne analyse kendes visioner og mål for de regionale spillesteder i perioden endnu ikke. Ultimo juni 2015 udsender Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik et udkast hertil. Vi tror, at et af kriterierne vil være den kommunale støtte, og her konstaterer vi, at Pavillonen i dag modtager 2,6 mio. kr. årligt fra Norddjurs Kommune. Beløbet er fordelt på honorarstøtte, drift af huset og vedligeholdelse af udenomsarealer. Herudover har Pavillonen indtægt fra langtidslejemål (tidligere jobcentret, nu Kulturskolen) til kommunen. Dette beløb udgør kr. Vores vurdering er, at Pavillonen har et kommunalt tilskud, der gør, at stedet har mulighed for en fortsat udvikling af musikprofilen og fastholdelse af det nuværende høje aktivitetsniveau, også uden status som regionalt spillested. Udpeges Pavillonen til regionalt spillested, vil der ske en stigning i det statslige tilskud på sandsynligvis omkring en million kr., set i forhold til det man i dag modtager i honorarstøtte. Ansøgningen om at blive regionalt spillested skal være godkendt af kommunen og ledsaget af et kommunalt tilsagn om substantiel driftsstøtte i udpegningsperioden. 6 Dette indebærer, at Norddjurs Kommune skal afsætte et driftsbeløb til det regionale spillested, der minimum modsvarer det beløb, som man forventer at kunne få i statslig støtte. Derfor er vores anbefaling ligeledes, at det kommunale tilskud til Pavillonen tydeligere deles op i støtte til drift og vedligehold af huset, administration, musikaktiviteter og øvrige kulturelle aktiviteter. 6 Rapport_Pavillonen_final_

280 2.2.2 Talentudvikling Kulturskolen Norddjurs indflytning, hvor administration og alle Grenaa-baserede aktiviteter samles i huset, ses som et aktiv og som en mulighed for at skærpe den kulturelle profil og den samlede talentudvikling. Om det lykkes at udnytte de potentielle synergier mellem Kulturskolen og de øvrige aktiviteter i huset, afhænger af, om Kulturskolen bliver en del af livet i huset og ikke blot en lejer. Dette betyder en gentænkning af huset, så Kulturskolen ikke isoleres til 1. sal. Der er generelt mulighed for at styrke talentudviklingen i Norddjurs Kommune oplagt på musikområdet, men også i forhold til andre kunstarter som dans, drama og billedkunst. Etableringen af KulturAkademiet som talentudviklingstilbud er et godt skridt i denne retning og bør styrkes. Foreningen Pavillonens målrettede arbejde på at blive regionalt spillested kan ligeledes ses som et vigtigt element i den samlede portefølje vedrørende talentudvikling. Her ser vi store potentialer i samarbejdet med ikke mindst Kulturskolen og Grenaa Gymnasium, men også med de mere løse og ikke-organiserede kreative miljøer. Vores samlede vurdering er, at der er rigtig gode takter omkring talentudvikling, især på musikområdet, men også med planer for inddragelse af de øvrige kulturområder. De aktuelle prioriteringer er fornuftige, og der skal fortsættes ad denne vej Genreudbud og driftsgrundlag Aktiviteter og udbudsflade i huset er mangfoldig; der udbydes mange og meget forskellige arrangementer repertoiret er bredt, men med en overvægt på musik. Der er imidlertid ikke noget systematisk overblik over, hvad der udbydes, hvem der deltager, og hvorvidt aktiviteten er tilfredsstillende/lever op til fastlagte program-, repertoire- og aktivitetsmål. Dels er lokalebookingsystemet mangelfuldt, og der er ikke et moderne billetbookingsystem 7, dels styres der ikke efter en egentlig plan, strategiplan, fordeling af aktivitetstyper eller lignende. Pavillonen har lavet en handleplan, men det er vores vurdering, at man med fordel kan styrke en mere systematisk måling/ opfølgning og fremadrettet planlægning for huset samlet set, f.eks. kategoriseret i nogle aktivitetsflader. Som huset fungerer i dag, er der for meget, som er overladt til tilfældigheder. Repertoiret (ud over musikarrangementerne) er defineret af de aktører, der enten har lokaler i huset 8 eller tilbyder sig selv. Ved at have en mere klar og gennemsigtig genreplan og -prioritering kan flest mulige trække i samme retning. Det vil lette involvering af flere aktører, og man kan gennem en bevidst planlægning bedre arbejde med genreudvikling, publikumsudvikling og tiltrækning af nye/andre målgrupper og brugere og samlet set skabe en større kulturel markedsandel på Djursland. 7 Billetter kan købes på og derefter sendes de via Postdanmark fysisk til kunderne. 8 Som beskrevet i drifts- og samarbejdsaftalen. Rapport_Pavillonen_final_

281 2.2.4 Ledelse og organisering Vi stiller spørgsmålstegn ved, om foreningens bestyrelsesprofil og -sammensætning er optimal i en fremtidig udvidet drift af Kulturhuset. Som konsulenter på kulturområdet generelt i hele landet ser vi en bevægelse i retning af en professionalisering af bestyrelser i kulturinstitutioner. Kulturministeriet har udarbejdet et sæt anbefalinger for god ledelse i selvejende institutioner. 9 Her peges på bl.a. vigtigheden af klarhed i forhold til bestyrelsens størrelse, udpegning, sammensætning og kompetencer. Konkret anbefaler vi, at bestyrelsen foretager et servicetjek på vedtægterne, herunder justerer principper for udpegning og perioder, udpegende instanser, sammensætning og kompetenceprofil. Videre er det vores vurdering, at der på det daglige ledelsesniveau ikke er fornødent strategisk overblik og planlægning, og at der er for lidt systematik og transparens 10 i forhold til disponeringer, statistik og personaleledelse. Når de ovenstående overvejelser kobles med planerne om en eventuel udbygning af huset, er det for os at se en idé at gentænke ledelsesstrukturen, også set i forhold til planerne om at blive regionalt spillested og i lyset af, at en anden stor kulturel spiller, Kulturskolen, flytter ind i huset Vurdering af behovet for anlægsinvesteringer Det er vores vurdering, at der netop nu med Kulturskolens indflytning er en unik og nødvendig mulighed for at gentænke lokale- og funktionsfordelingen i huset på tværs af nuværende/institutionelle skel. Her kan man bl.a. opbryde etagerne, så Kulturskolen ikke isoleres til 1. sal, men er til stede i hele huset. Indgangen til teaterlokalet kan åbnes mere, så det bliver en synlig del af huset. Det er vigtigt at tænke i multifunktionelle løsninger, så de forskellige sale/lokaler kan anvendes til forskellige formål og nemt ændres. En tværgående fysisk planlægning kan styrke liv og dynamik i huset hele dagen, etablering af møder mellem forskellige brugergrupper og besøgende, samt stimulere til langt mere tværgående samarbejde. Nye fysiske løsninger kan ligeledes være med til at stimulere udviklingen af husets fremtidige identitet. Der er et behov for, at Kulturskolen får etableret egne (lyddæmpede) undervisningslokaler, og at der laves en klar plan for. hvilke andre lokaler der som delelokaler kan anvendes af Kulturskolen. Endelig er det oplagt at etablere et fælles administrativt område, hvor både Kulturskolen og ledelsen af Kulturhuset samler sine administrative funktioner. Vi anbefaler således, at der laves en samlet plan for huset, hvor alle beboere og kunstarter er tænkt ind sammen med behovet for en generel modernisering af huset. På det foreliggende grundlag ser vi et behov for at sikre anlægsmidler til huset, således at Pavillonen kan fremstå som et moderniseret og åbent hus med fleksible rammer. Vi ser ikke et dokumenteret behov for at gennemføre de fulde planer i etape 2 11 og etape God ledelse i selvejende kulturinstitutioner, Kulturministeriet, Udarbejdet af et udvalg med direktør Lars Liebst som formand. 10 Transparens i betydningen gennemsigtighed. 11 Lokalscene og øve-/undervisningslokaler, åbning af huset mod åen og indretning af ny café. Rapport_Pavillonen_final_

282 Anlægsinvesteringer vil ikke på kort sigt generere øgede indtægter til huset, men kan på længere sigt skabe rammerne for en udvikling i publikumstal, talentudvikling og aktiviteter, kort sagt fremtidssikre huset rent bygningsmæssigt. Omfanget af investeringer afhænger af, hvilket scenarie der gennemføres Driftsøkonomi Foreningens primære indtægt er et samlet årligt driftstilskud på ca. 2,6 mio. kr. fra Norddjurs Kommune til ordinær drift, indvendig bygningsmæssigt vedligehold, vedligeholdelse af udenomsarealer, lokaletilskud for foreningsbenyttelse og musikaktiviteter. Derudover har foreningen indtægter på knap kr. fra udlejning af lokaler, primært til kommunen, overskud fra cafédriften, entréindtægter, honorarstøtte fra Statens Kunstfond 13, samt sponsoraftaler. Foreningen har en negativ egenkapital på ca. 1,7 mio. kr. samt et driftsresultat, der ikke har givet mulighed for aktivt at nedbringe den negative egenkapital. Der er ikke lavet en plan for en nedbringelse. Det er svært at gennemskue den samlede økonomi, da der hverken findes lokalebookingeller billetsystem, som gør det muligt at analysere lokaleudnyttelse og rentabiliteten i de enkelte arrangementer i huset. Der henvises i øvrigt til Økonomianalyse foretaget af Norddjurs Kommune i januar Udvidelse af antallet af publikumspladser i den store koncertsal. 13 Honorarstøtte gives som tilskud til musikerhonorarer ved afholdelse af koncerter på rytmiske spillesteder og i musikforeninger. Det er en betingelse, at spillestedet modtager et kommunalt tilskud øremærket til musikerhonorarer. Det kommunale tilskud skal minimum svare til det beløb, Kunstfonden ansøges om. Rapport_Pavillonen_final_

283 3 Bygningen, beboerne, ledelse og drift Pavillonen er både en bygning og en forening. Pavillonen er for det første den fysiske bygning på Kærvej 11, som er ejet af Norddjurs Kommune. Herudover er Pavillonen navnet på den paraplyforening, som har driftsaftale med Norddjurs Kommune. I huset vil der fremover være tre permanente beboere: Foreningen Pavillonen, Kulturskolen Norddjurs (som flytter ind med sin administration og samler alle sine Grenaaaktiviteter i huset) og Grenaa Amatørteater. Herudover er der de mindre foreninger, som anvender huset, jf. drifts- og samarbejdsaftale og folkeoplysningslov. Det er f.eks. Oplysningsforbund, Billardklub og Firmasport. I den følgende analyse belyser vi således først bygningen og de fysiske rammer. Dernæst Foreningen Pavillonen (fremover benævnt foreningen) og dennes organisatoriske og økonomiske rammer, samt kortfattet Kulturskolen og Amatørteatret. Derpå følger evaluators samlede analyse og vurdering. 3.1 Bygningen Bygningen Pavillonen (fremover benævnt huset eller bygningen) er et af de ældste spillesteder i Danmark, som stadig er i brug. Den gamle sal blev bygget i starten af 1900-tallet og blev fra 1902 taget i brug til mange forskellige aktiviteter. Siden er huset blevet udbygget, og de kulturelle arrangementer er blevet flere. I 1957 blev huset bygget sammen med Grenaa Hallen. Op gennem 60'erne og 70'erne begyndte koncerter at fylde meget. I dag bruges hele bygningskomplekset til kulturhus med mange forskellige former for arrangementer, men stadig med musikken som omdrejningspunkt. Bygningen er et multianvendeligt kulturhus med flere koncertsale, der giver mulighed for arrangementer fra 50 til publikummer. Det er en fleksibel bygning, hvor der er muligheder for at tilpasse rummene i størrelse og udtryk. Centersalen kan både rumme koncerter med nummererede siddepladser i amfiopbygning og et stående publikum uden stole. Den kan - med tilstødende lokaler - rumme op til publikummer. Pavillonsalen er meget fleksibel og rummer en række forskellige opsætninger op til 250 publikummer. Hallen er den største sal med op til publikummer. Der er en særskilt café i huset, der udover almindelig cafédrift leverer mad til spisning i forbindelse med koncerter, samt til møder og selskaber i huset. 3.2 Foreningen Foreningen Pavillonen har sit primære kulturelle fokus på musikken og arbejder for at blive udnævnt til regionalt spillested. Derudover står foreningen for den daglige admini- Rapport_Pavillonen_final_

284 stration og ledelse af huset, cafédriften, den indvendige vedligeholdelse og den strategiske profilering udadtil, herunder eksterne samarbejder. Foreningen er en paraplyforening, hvor enhver forening, kreds eller institution kan optages som medlem. Foreningens hovedformål er at skabe økonomisk baggrund for samt forestå den daglige drift af Kulturhuset Pavillonen i henhold til driftsaftale indgået med Norddjurs Kommune. Medlemmerne af foreningen er en bred skare fra møntsamlere, over skoler, til politiske partier. Der er mellem 40 og 50 medlemmer. Medlemskredsen udgør repræsentantskabet, der er foreningens højeste myndighed det er repræsentantskabet, der vælger bestyrelsen. Derudover har foreningen en sponsorklub. Sponsorerne kan vælges til bestyrelsen, men har ikke en fast plads. Der er forskellige kategorier af sponsorer samt en hovedsponsor, pt. Djursland Bank. Udover sponsorater, som samlet ligger omkring kr. årligt, oplever foreningen opbakning fra områdets virksomheder, der bruger huset til f.eks. kunde- og personalearrangementer med middag og efterfølgende koncert. Sponsorernes medarbejdere får en generel rabat på billetter Foreningens organisation og ledelse Foreningens bestyrelse består i dag af ni medlemmer, hvoraf to er udpeget af Norddjurs Kommune. Repræsentanterne for kommunen er valgt for en byrådsperiode og har ikke stemmeret i bestyrelsen. De syv bestyrelsesmedlemmer, der har stemmeret, vælges på foreningens repræsentantskabsmøde for en toårig periode. Valgbare til bestyrelsen er repræsentanter for foreningens medlemmer og foreningens sponsorer. Der er ikke angivet udpegningskriterier for de syv repræsentantskabsvalgte medlemmer. 14 Bestyrelsen har ansat en direktør, som er ansvarlig for den daglige drift. Derudover er der 1 bogholder, 1 kulturmedarbejder, 2 kokke, 1 køkkenassistent, 1 til servering/ arrangementer, 1 til service/scene, 1 servicemedarbejder, 2 halvtids teknikere (ansat freelance) og 2 rengøringsassistenter. Herudover er der tilknyttet et hold af freelancere til servering, bar, café mm. Der er aftale med primært to foreninger, som stiller op og piller ned til arrangementer (personerne arbejder frivilligt, mens Pavillonen betaler deres forening for arbejdet). Endelig benyttes freelancere til ad hoc-opgaver. Booking af koncerter mv. varetages af kulturhuslederen, mens produktion og teknik varetages af serviceteamet i samarbejde med kulturhuslederen. Det er kulturhusleder, køkken og serviceteam, der afvikler koncerter Foreningens økonomi 15 Foreningens primære indtægt er et samlet årligt driftstilskud på ca. 2,6 mio. kr. fra Norddjurs Kommune til ordinær drift, indvendig bygningsmæssigt vedligehold, vedligeholdelse af udenomsarealer, lokaletilskud for foreningsbenyttelse og musikaktiviteter. Derudover 14 Vedtægter for Pavillonen, vedtaget på repræsentantskabsmøde den 26. marts 2014 og på ekstra repræsentantskabsmøde den 9. april Dette afsnit baserer sig primært på Økonomianalyse af Pavillonen, gennemført af Økonomi og Indkøb, Norddjurs Kommune, januar 2015 Rapport_Pavillonen_final_

285 har foreningen indtægter fra udlejning af lokaler, primært til kommunen, overskud fra cafédriften, entréindtægter, honorarstøtte fra Statens Kunstfond 16, samt sponsoraftaler. I Tabel 2 er vist det kommunale tilskud i årene 2010 til 2014 fordelt på de enkelte poster. Af Tabel 3 fremgår foreningens samlede resultat samt egenkapital for årene Tabel 2: Kommunalt tilskud ÅRETS PRISER I KR Ordinært tilskud Musikaktiviteter* Vedligeholdelse (udenomsarealer) Tilskud i alt *Tilskuddet til musikaktiviteter er Norddjurs Kommunes 50 % medfinansiering af honorarstøtte fra Statens Kunstfond. Tabel 3: Samlet resultat ÅRETS PRISER I KR Indtægter Udgifter Resultat Egenkapital Som det fremgår af Tabel 3, har foreningen i hele perioden haft en negativ egenkapital på ca. 1,7 mio. kr., samt et driftsresultat, der ikke har givet mulighed for aktivt at nedbringe den negative egenkapital. Caféen drives af foreningen, og der aflægges, jf. drifts- og samarbejdsaftale mellem Norddjurs Kommune og foreningen, særskilt regnskab for cafédriften. Som det ses af Tabel 4, er caféens bidrag til husets samlede økonomi faldende. Tabel 4: Cafédriftens økonomi ÅRETS PRISER I KR Caféens indtægter Caféens udgifter Overskud i alt Kilde: Pavillonens regnskaber for Kulturskolen Kulturskolen Norddjurs er en kommunal institution under Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune. Musikskoledelen arbejder under Musikloven, Bekendtgørelse nr. 184 af 3. januar Der er pt. ingen lovgivning på billed- og dramaskoleområdet. Alle 16 Honorarstøtte gives som tilskud til musikerhonorarer ved afholdelse af koncerter på rytmiske spillesteder og i musikforeninger. Det er en betingelse, at spillestedet modtager et kommunalt tilskud øremærket til musikerhonorarer. Det kommunale tilskud skal minimum svare til det beløb, Kunstfonden ansøges om. Rapport_Pavillonen_final_

286 kommuner er forpligtet til at drive en musikskole, jf. Musikloven Kapitel 2a, 3b: Stk.3. Enhver kommunalbestyrelse er forpligtet til at drive en musikskole, enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud. Kulturskolen blev etableret som kulturskole i 2009 med udgangspunkt i en sammenlægning af Fatamorganas Dramaskole, Norddjurs Billedskole og Norddjurs Musikskole. Skolen tilbyder undervisning til børn, unge og voksne efter en decentral model. Derudover har Kulturskolen etableret et talenttilbud, kaldet KulturAkademiet, som et sted for unge i alderen år, der ønsker at gøre noget ekstra med deres kunstneriske interesse. Det gælder både inden for musik, teater, dans og billedkunst. Der er på årsbasis omkring 420 elever fordelt nogenlunde ligeligt mellem instrumentalelever og holdelever. Aktuelt er ca. 85 % af tilbuddene centreret om musik, resten er inden for drama, billedkunst og dans. Denne fordeling er historisk betinget, idet skolen indtil 2009 alene var Musikskole. Kulturskolens plan er at udvide tilbudsprofilen væsentlig, så fordelingen bliver bredere, dog stadig med størst vægt på den lovpligtige og offentligt medfinansierede musikdel. I dag har Kultuskolen sin undervisning 12 forskellige steder i kommunen, primært på skoler. I det store hele fungerer samarbejdet med skolerne godt, men Kulturskolen har brug for en administrativ base og for at samle sine Grenaa-aktiviteter. Kulturskolen benytter allerede i dag undervisningslokaler i Pavillonen, men planen er, at Kulturskolen fremadrettet vil samle alle sine Grenaa-baserede musikaktiviteter i Pavillonen. Kulturskolens musikundervisning samles i huset, hvilket også giver mulighed for yderligere at udvikle de eksisterende samarbejder om f.eks. at kombinere koncerter i huset med de såkaldte clinics 17, sangskriverworkshops, grejworkshops, jamsessions mv. Aktiviteter, der skal ses som et led i arbejdet med talentudvikling. I forhold til placeringen i huset har Kulturskolen behov for en base af egne undervisningslokaler, hvor de kan være sikre på at gennemføre deres undervisning uhindret. Derudover kan de anvende øvrige lokaler som delelokaler. 3.4 Grenaa Amatørteater Grenaa Amatørteater adskiller sig fra de to øvrige beboere (foreningen og Kulturskolen) ved at være en ren frivillig forening. Dette har betydning for, hvor meget man kan forvente af teatret i forhold til at indgå i udviklingen af huset, hvorfor vægten i vores analyse er lagt på de to institutionelle beboere. Amatørteatret er som sagt en frivillig forening, der har eksisteret siden Grenaa Amatørteater har små 200 medlemmer og får sin husleje betalt af Norddjurs Kommune, men modtager ellers intet tilskud fra kommunen. Amatørteatret har siden 2000 haft til huse i bygningen på Kærvej. De gennemfører som udgangspunkt en forestilling hvert halve år. 17 En clinic er et uformelt møde med en gæstemusiker, hvor et lille antal elever/publikum kan stille musikerne spørgsmål om vedkommendes teknik, om hvordan man forbedrer sin egen teknik mv. Rapport_Pavillonen_final_

287 Amatørteatret har investeret mange penge og kræfter i at indrette deres lokaler, indkøbe teknisk udstyr mv. Deres primære behov og ønsker er, at de kan disponere over lokalerne på teatergangen. Teatersalen anvendes i dag også til andre aktiviteter end teatrets egne, f.eks. ved større koncerter som garderobe, barområde mv. Samarbejdet om salen mellem foreningen og teatret fungerer fint. Nogle af teatrets øvrige lokaler lånes ud til Kulturskolen til undervisning, og dette fungerer ligeledes fint. Af hensyn til teatrets fremtid og i respekt for, at det er en forening alene baseret på frivillig arbejdskraft, og at foreningen har investeret mange penge i indkøb af teknik, rekvisitter mv., ses ønsket om, at de har dispositionsret over lokaler på teatergangen som rimeligt. Teatret trækker mennesker ind i huset til deres forestillinger og medvirker til at sikre husets kulturelle profil. Teatret har - jævnfør opgørelse fra Pavillonen - de sidste fem år gennemsnitligt købt for godt kr. om året i caféen. Det er bl.a. platter i forbindelse med deres revy, samt øl og sodavand. Man forsøger selv med sporadisk talentudvikling gennem dramakurser, men teatret har ikke kræfter til at løfte yderligere udvikling eller f.eks. forpligte sig til at anvende en ny lokalscene mv. 3.5 Evaluators vurdering Samlet set er det vores vurdering, at Norddjurs Kommune har et godt kulturtilbud i Pavillonen. Pavillonen er et godt brand og er kendt både i kommunen, på Djursland og i musikkredse landet over. Videre er det vores vurdering, at der er uudnyttede potentialer i huset og i samarbejdsfladerne. Ikke mindst ved en fysisk udbygning skal der tænkes i en program- og aktivitetsmæssig udbygning, herunder mere fokus på talentudvikling og kulturskoledrift, samt i genreudvikling og styrkelse af tværgående samarbejder i og uden for huset Den fysiske indretning Med hensyn til den fysiske indretning af huset er det vores vurdering, at der netop nu er en unik og nødvendig mulighed for at gentænke lokale- og funktionsfordelingen i huset på tværs af nuværende/institutionelle skel. Den tidligere etagefordeling med Jobcentret på første etage gav antagelig god mening, da opgaver og besøgende var væsensforskellige fra øvrige i huset. I lyset af de eksisterende planer med styrket bæredygtighed, øget fleksibilitet og aktivitet er det dog oplagt at nytænke fordelingen. Ved at gentænke indretningen af huset kan man bl.a. opbryde etagerne, så Kulturskolen ikke isoleres til 1. sal, men er til stede i hele huset. Indgangen til teaterlokalet kan åbnes mere, så det bliver en synlig del af huset. Der kan etableres yderligere multifunktionelle løsninger, så sale og lokaler kan udnyttes optimalt. Endelig er det oplagt at etablere ét administrationsområde, så der ikke er separate administrative områder for henholdsvis Kulturskolen og foreningen. Ved at samle de administrative funktioner fysisk kan der opnås synergier både fagligt og økonomisk. En mere tværgående fysisk planlægning vil kunne styrke liv og dynamik i huset hele dagen, etablering af møder mellem forskellige brugergrupper og besøgende, samt stimulere til langt mere tværgående samarbejde. Nye fysiske løsninger kan ligeledes være med til at stimulere udviklingen af husets fremtidige identitet. Rapport_Pavillonen_final_

288 Den fysiske udvikling af huset skal understøtte den profil, man ønsker, og give rum for synergien mellem de forskellige aktører og aktiviteter. Ved at gentænke indretningen af huset kan man etablere et moderne og professionelt hus, der vil stå som eksponent for en kulturel satsning fra Norddjurs Kommune og som hjertet i de aktiviteter, der foregår både i huset og øvrige steder i kommunen. Etaper i projekt Fremtidssikring Som beskrevet i afsnit 1.1, har bestyrelsen for Foreningen Pavillonen planlagt og igangsat projekt Fremtidssikring af Kulturhuset Pavillonen, bestående af tre etaper, hvor den første etape blev gennemført i Der er i opdraget til denne analyse ønsket en businesscase for etablering af etape 2 med beskrivelse af driftsmæssige konsekvenser og evt. alternative løsningsmuligheder. Forudsætningen er, at der opnås størst mulig fleksibilitet i lokaleudnyttelse i hele huset. Nedenfor har vi vurderet de to foreslåede etaper isoleret set, mens den samlede konklusion skal ses i sammenhæng med vores anbefalinger om at gentænke huset og sikre, at det samlet set fremstår tidssvarende og transparent 18. Vurdering af etape 2 Der er fire elementer i etape 2 Øve- og undervisningslokaler Etablering af en lokalscene Åbning af huset mod åen Indretning af ny café. Generelt er det svært at afgøre behovet for yderligere lokaler i huset, da der ikke er sikre data vedrørende den nuværende lokalebelægning. Kulturskolens samling af sine Grenaa-baserede aktiviteter i huset har betydning for antal og indretning af øve- og undervisningslokaler, herunder lydisolerede lokaler. Vores forslag er, at der indgås en separat aftale mellem Kulturskolen og Pavillonen, hvor det klart fremgår, hvilke egne lokaler Kulturskolen har, hvilke lokaler skolen disponerer over som 1. vælger, og hvilke der er anvendelige som delelokaler. Behov for anlægsmidler i denne sammenhæng finansieres af den kommunale anlægsbevilling, og der anvendes midler til indretning af øve- og undervisningslokaler, så Kulturskolen kan samle sine Grenaa-aktiviteter i huset. Etablering af en lokalscene vil ikke i sig selv generere yderligere indtægter eller flere aktiviteter for den sags skyld. Scenen kan være et fint supplement til de organiserede aktiviteter i huset, men kræver, at Pavillonen har godt fat i de unge, i de uorganiserede grupper og i andre aktører i området, som vil være oplagte brugere af en åben scene. Aktivitetsniveauet er afledt af den strategi, man anlægger, de samarbejder med eksterne grupper, man indgår, og evnen til at tiltrække nye brugere til huset. Vi kan ikke se et umiddelbart behov for en yderligere scene i huset det kan komme på længere sigt. På kort sigt vil der være andre tiltag, som kan løfte og vedligeholde huset væsentligt bedre. Samtidig er der grundlæggende forudsætninger om bedre styringsredskaber og ændret ledelse, som vi mener, skal være på plads, inden man udvider huset med yderligere platforme, der kræver drift og ledelse. 18 Transparent i betydningen et for brugerne åbent og gennemsigtigt hus i forhold til de aktiviteter, der foregår. Rapport_Pavillonen_final_

289 Anlægget af en åben scene vil efter vores vurdering ikke have betydning for, om Pavillonen kan blive regionalt spillested. En alternativ mulighed er at kortlægge og i samarbejde med andre institutioner udnytte de faciliteter, der er andre steder i Grenaa og dermed medvirke til at brede spillestedsaktiviteterne ud. Åbning af huset mod åen og indretning af en ny café vil medvirke til at gøre huset lysere og mere synligt fra å-siden, men vi vurderer ikke, at det vil medføre en væsentligt øget indtjening i caféen og dermed ikke forbedre den nuværende driftsøkonomi i huset. Vurdering af etape 3 Etape 3 består af en udvidelse af publikumspladser i den store sal og bedre publikumsfaciliteter. Et øget antal publikumspladser vil selvsagt give mulighed for øget indtjening under forudsætning af, at man kan sælge de ekstra pladser i salen. Generelt er gode publikumsfaciliteter vigtige for at fastholde især det publikum, som er i stand til at betale høje billetpriser, og dermed være grundlag for større kommercielle satsninger i huset. Behovet for yderligere publikumspladser skal ses i sammenhæng med den valgte strategi skal der tiltrækkes flere store, kommercielle arrangementer til huset, i hvilket omfang kan hallen inddrages, og hvordan er krav til rentabilitet i de enkelte arrangementer. Den samlede konklusion er, at vi på det foreliggende grundlag ikke ser et dokumenteret behov for at gennemføre etape 2 og etape 3 fuldt ud. Der er nogle gode visioner i forslagene, men på kort sigt ser vi et større behov for at gentænke hele huset, således at Pavillonen kan fremstå som et moderniseret og åbent hus med fleksible rammer for aktiviteterne i huset Ledelse og organisation Den samlede drift af huset har været varetaget af foreningen under ansvar af foreningens bestyrelse. Bestyrelsessammensætning, udpegning af medlemmer, bestyrelsens størrelse og kompetenceprofil har varieret over tid; foreningen giver selv udtryk for, at den i indeværende periode har fundet en god form at fungere på. Vi vil imidlertid stille spørgsmålstegn ved, om foreningens bestyrelsesprofil og -sammensætning er optimal i en fremtidig udvidet drift af kulturhuset. Som konsulenter på kulturområdet generelt i hele landet ser vi en bevægelse i retning af en professionalisering af bestyrelser i kulturinstitutioner. Kulturministeriet har udarbejdet et sæt anbefalinger for god ledelse i selvejende institutioner. 19 Her peges på bl.a. vigtigheden af klarhed i forhold til bestyrelsens størrelse, udpegning, sammensætning og kompetencer. Baggrunden for arbejdet har været et stigende krav til ledelser af kulturinstitutionerne. De fleste selvejende kulturinstitutioner i Danmark er blevet startet på græsrodsniveau med et folkeligt mandat, men forventninger til kvalitet og professionalisme er øget med tiden, og det har ført til et behov for udvikling af ledelser og ledelsesstrukturer i institutionerne. 19 God ledelse i selvejende kulturinstitutioner, Kulturministeriet, Udarbejdet af et udvalg med direktør Lars Liebst som formand. Rapport_Pavillonen_final_

290 Ligeledes peger anbefalingerne fra Kulturministeriet på vigtigheden af klarhed og transparens 20 i den daglige, strategiske institutionsledelse, samt en tydelig ansvars- og arbejdsdeling i samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse. Det er ikke inden for rammerne af denne analyse at foretage en egentlig evaluering af foreningens aktuelle ledelsesarbejde. Men ud fra en generel vurdering vil vi pege på, at der er behov for en opstramning/professionalisering af den måde, kulturhuset ledes på, såfremt potentialerne og de opstillede visioner for et nyt udvidet kulturhus skal kunne realiseres. Konkret vil vi anbefale, at bestyrelsen foretager et servicetjek på vedtægterne, herunder justerer principper for udpegning og perioder, udpegende instanser, sammensætning og kompetenceprofil. Videre er det vores vurdering, at der på det daglige ledelsesniveau ikke er fornødent strategisk overblik og planlægning, og at der er for lidt systematik og transparens i forhold til disponeringer, statistik og personaleledelse. Umiddelbart virker det, som om kulturhuslederen har for mange opgaver på det praktiske niveau og ikke har ressourcer til det egentlige og strategiske ledelsesarbejde. Vi er vidende om, at der har været nogle personalemæssige forhold, som har betydet for få ressourcer til drift og udvikling, og at der netop er blevet mulighed for at rette op på dette med en ny ansættelse. På den konto konstaterer vi, at det er flot, at huset alligevel har fungeret og i perioden har haft et fornuftigt økonomisk driftsresultat, samt har haft koncert- og publikumstal på linje med tidligere år. Men det er samtidig vores indtryk, at meget af den organisatoriske viden og det organisatoriske system alene er present i kulturhuslederens hoved, og at meget viden og system i organisationen forbliver tavs viden, bundet op på en eller ganske få person(-er). Dette er uhensigtsmæssigt på flere måder. Det medvirker til manglende transparens, det hindrer organisatorisk forankring af viden, arbejdsmetoder og udvikling, og det kan få den betydning, at foreningen og huset bliver for afhængig af én person, samtidig med at denne kan risikere at køre træt, ikke formå at løfte ledelsesopgaven til det strategiske niveau, og/eller ikke bidrage i det tværkulturelle samarbejder. Når de ovenstående overvejelser kobles med planerne om en eventuel udbygning af huset, er det for os at se en idé at gentænke ledelsesstrukturen, også set i forhold til planerne om at blive regionalt spillested og i lyset af, at en anden stor kulturel spiller, Kulturskolen, flytter ind i huset. Så vidt vi er orienteret, er der ikke foretaget nogen endelig diskussion og afklaring af de indbyrdes organisatoriske relationer mellem foreningen og Kulturskolen. Skal Kulturskolen blot leje sig ind hos foreningen? Er de to aktører ligeværdige, og hvordan kommer det i givet fald til udtryk? Hvem har f.eks. primær dispositionsret over lokaler? Hvem bestemmer (mest) i forhold til, hvordan talentudviklingen skal udfolde sig, og hvordan synergien kommer til udtryk? 20 Transparens i betydningen gennemsigtighed. Rapport_Pavillonen_final_

291 Nogle af de samme spørgsmål kan gentages i forhold til Amatørteatret. Her er der dog ikke tale om en professionel institution, men en forening baseret på frivillige, og der er således ikke de samme vilkår, som gælder for Kulturskolen. Men vi ser også her et behov for en øget afklaring af teatrets status og integration i resten af huset som forudsætning for realisering af eventuelle udbygningsplaner. En fremtidig ledelsesmodel for huset kan bestå i, at der arbejdes med en overordnet leder til at tegne Pavillonens samlede profil udadtil til gavn for brugere, borgere og liv i hele huset og med udvidelse af genrer og kulturområder. Denne leder har til opgave at etablere rammer for de fornødne fælles tiltag med henblik på udvikling og kommunikation af en ny samlet profil og identitet, samt optimering af fælles muligheder og ressourcer. Det kan eksempelvis være etablering af et frivilligkorps, udvikling af erhvervssamarbejder og sponsorarbejde/fundraising, tværgående samarbejde med andre institutioner, foreninger, grupperinger osv. På denne post kan også ligge en opgave i at få udnyttet hus og lokaler mere tværgående og effektivt, samt at få samlet og professionaliseret en fælles administration. Erfaringer fra mange andre steder i Danmark og udlandet (f.eks. Sverige, England og Australien) peger på vigtigheden af, at der i denne type flerkulturelle huse er én overordnet leder. Så er der typisk to eller flere fagledere, spillestedsleder, kulturskoleleder osv., som varetager fagligt orienteret og særskilt institutionsrelateret ledelse. Der er forskellige muligheder for den fremtidige ledelse af huset. Den overordnede leder ansættes med reference til den kommunale udviklingsdirektør, hhv. kommunens kulturudvalg. Dette vil på plussiden medføre et øget politisk ejerskab, der spejler den relativt store kulturpolitiske prioritering, der ligger i udbygningsvisionen. Samtidig kræver det en klar beslutning om, at den overordnede leder er 100 % i kulturhuset. Her er ikke tale om en kommunal, administrativ stilling. Eller man kan udvide den foreslåede professionalisering af bestyrelsen for Pavillonen og lade en ny leder referere til denne. Ved ændring af vedtægter og udpegning skal foreningen så sikre, at der kommer kompetencer, der spejler de forskellige prioriterede genrer. Supplerende hertil kan spillestedet etablere sig med sin egen musikforening. En sådan løsning vil sikre videreførelse af måden at drive kulturhus på, samtidig med at det vil frigive kræfter og fokus til spillestedet og dets ledelse. En tredje mulighed er køre videre med den aktuelle struktur. Dette vil især være relevant, såfremt Pavillonen ikke bliver regionalt spillested. Det vil i den forbindelse fortsat være vigtigt at arbejde med genreudvidelse og bedre forudsætninger for tværgående samarbejde og klarhed om principper for lokalebrug mv. I afsnit 2.1 har vi beskrevet tre scenarier, der baserer sig på ovenstående. Rapport_Pavillonen_final_

292 3.5.3 Drifts- og samarbejdsaftale Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune indgik i december 2007 en drifts- og samarbejdsaftale med bestyrelsen for Foreningen Kulturhuset Pavillonen 21 om driften af Kulturhuset Pavillonen. I aftalen er det fastsat, at de almindelige regler for bygningsvedligeholdelse af kommunale bygninger følges, det vil sige, at den indvendige vedligeholdelse og den ordinære vedligeholdelse af udendørsarealer påhviler foreningen. Den udvendige vedligeholdelse af bygningerne er kommunens ansvar. Aftalen er sidst revideret i november En revideret drifts- og samarbejdsaftale afhænger selvsagt af, hvilket scenarie der vælges. Vælges scenarie 1, skal der laves en samarbejdsaftale mellem kommunen og musikforeningen/det regionale spillested, som beskriver omfanget af aktiviteter, kommunens tilskud og musikforeningens samarbejde med huset Pavillonen. Vælges scenarie 2 og 3, revideres punkt 3 i den nuværende drifts- og samarbejdsaftale, således at Kulturskolen fremgår. Derudover foreslår vi en revision af punkt 9 Dialog. Det bør fremgå, at der afholdes faste møder, f.eks. hvert kvartal, mellem kulturhusleder og Kultur- og udviklingsafdelingen og ikke som nu efter behov. Samtidig bør der afholdes et fast årligt møde mellem Kultur- og udviklingsudvalget og bestyrelsen for Pavillonen. 21 Foreningen har siden slettet ordet Kulturhuset i sit navn. Rapport_Pavillonen_final_

293 4 Aktiviteter, interessenter og konkurrenter Som del af kommissoriet for denne analyse er udarbejdelsen af delanalyser for hhv. genreudbud, interessenter og konkurrenter. Vi har koblet de tre vinkler og tematiseret arbejdet i de følgende kategorier: 1 Musik: spillested, skole, miljø 2 Kultur: bredt udbud og undervisning 3 Fritid: foreninger og sport 4 Møder: private og virksomheder. I forhold til genreudbud har vi lænet os op ad den af Norddjurs Kommune udarbejdede økonomianalyse. I denne analyse er der gjort opmærksom på, at det foreliggende statistiske materiale er sparsomt og ugennemsigtigt, og at det derfor er vanskeligt at tegne et retvisende billede af genreudbud og udnyttelse af lokaler. Dette er vi enige i, og vores analyse afspejler dette. Med hensyn til interessenter ser vi på både aktuelle og potentielle aktører. Med hensyn til konkurrenter ser vi på relevante konkurrenter/samarbejdspartnere inden for ca. 1 times køreafstand fra Pavillonen. 4.1 Musikprofil Husets samlede kulturelle profil er, som tidligere nævnt, i langt overvejende grad musikken. Det er foreningen, der står for de fleste koncerter og andre typer af musikarrangementer. Der er en god fordeling mellem små (under 50 solgte billetter), mellemstore (50 til 225 solgte billetter) og store (over 225 solgte billetter) koncerter. 22 Dette fortæller noget om spændvidden i de genremæssige valg fra traditionelle publikumsmagneter som Lis Sørensen og Christopher til mere smalle bands som Shotgun Revolution og Matt The Electrician. Foreningen arrangerer enkelte koncerter i samarbejde med Aktørerne 23 og får på den måde involveret de unge i planlægning af koncertudbuddet. Grenaa Kunst- og Musikforening er også involveret i udbudsfladen og står for klassiske koncerter. I 2013 blev der i alt gennemført 67 koncerter med et samlet publikum på , hvilket viser både et højt aktivitetsniveau og et højt publikumsniveau. I 2014 blev der i alt gennemført 71 koncerter med et samlet publikum på De valgte billetintervaller (under 50, , over 225) svarer til foreningens egen inddeling i sin ansøgning om at blive regionalt spillested. 23 Aktørerne er Ungdomsrådet i Norddjurs Kommune. Rapport_Pavillonen_final_

294 Endelig gennemføres der gratisarrangementer i samarbejde med Kulturskolen. Det er primært Åben scene, hvor amatørmusikere kan møde op og spille med hinanden. I foråret 2015 præsenterer KulturAkademiet 24 også sit afslutningsshow i huset. Brugerne inden for denne genre er således først og fremmest publikum til koncerter og øvrige musikarrangementer. Da foreningen ikke har et billetsystem, kan der ikke trækkes oplysninger om geografisk information, ligesom der ikke kan gennemføres undersøgelser af, hvem publikum er (f.eks. køn og alder). Der findes ikke data om publikum, udover nogle usikre geografiske opgørelser baseret på postnumre på de publikummer, der får tilsendt billetterne med post. Dermed er det også svært at sige mere om potentielle brugere af huset baseret på udvikling af nuværende publikum. Interessenter ud over foreningen er Grenaa Kunst- og Musikforening, Aktørerne og Kulturskolen. Potentielle interessenter er Grenaa Musik- og Eventforening og andre spillesteder i nærheden som f.eks. Ny Malt i Ebeltoft og spillesteder i andre egne af landet, hvor man kan gå sammen om at tiltrække kunsterne til spillestederne (dette sker i et vist omfang i dag). Herudover vil Kulturskolen fremadrettet have sine Grenaa-baserede musikaktiviteter i Pavillonen. Kulturskolens musikundervisning skal foregå i Pavillonen, og der er potentiale i at kombinere koncerter i huset med de såkaldte clinics 25, der kan ses som et led i arbejdet med talentudvikling. Fremadrettet vil Kulturskolens aktiviteter, lærere og elever (og forældre) være mere synlige i huset. Eleverne kommer og modtager undervisning, øver, spiller sammen og optræder. Lærere og administration vil komme til at udgøre en væsentlig del af musikmiljøet i huset, da de har deres daglige gang især i dagtimerne i huset. KulturAkademiet er Kulturskolens talentlinje for musik, dans, teater og billedkunst og vil også være en del af huset. Potentielle brugere i øvrigt er forskellige ungdomsmiljøer som f.eks. Aktørerne, lokale amatørbands samt ikke-organiserede grupper. Der må også forventes et langt tættere samarbejde med gymnasierne og de andre ungdomsuddannelser både i forhold til at trække dem mere ind omkring planlægning af koncerter, øvrige aktiviteter og opførsel af cabareter, musicals 26 mv. Konkurrenterne bredt set er mindre og mellemstore spillesteder på Djursland og til dels i Randers og Aarhus, samt festivaler. Ligeledes udbydes der musikalske arrangementer på flere af Djurslands hoteller og konferencesteder. I Tabel 5 er et overblik over konkurrenter på musikområdet inden for 1 times køreafstand fra Grenaa. 24 KulturAkademiet er en del af Kulturskolen Norddjurs og er tænkt som et sted for unge i Norddjurs i alderen år, som ønsker at gøre noget ekstra med deres kunstneriske interesse. 25 En clinic er et uformelt møde med en gæstemusiker, hvor et lille antal elever/publikum kan stille musikerne spørgsmål om vedkommendes teknik, om hvordan man forbedrer sin egen teknik mv. 26 I marts 2015 blev der f.eks. gennemført en koncertopførelse af Grenaa Gymnasiums musical Take a Chance i Kulturhuset Pavillonen. Rapport_Pavillonen_final_

295 Tabel 5: Konkurrenter på musikområdet Konkurrent Kulturområder Programflade, repertoirevalg Værket, Randers Musik- og teaterhus med faciliteter både til kulturog erhvervsarrangementer Bredt udvalg af musikgenrer fra opera til pop Train, Aarhus Rytmisk spillested Rock, Pop, Elektronisk, Urban, Hip Hop, Metal, Jazz og World Voxhall, Aarhus Rytmisk spillested Heavy, Jazz, Rock, Urban og World Sostrup Slot Musik med faciliteter til ophold (private og erhverv) Nystartet koncerter p.t. foregår i Maria Hjerte Kirke Fuglsøcentret Musik mv. Div. koncerter, som f.eks. akustisk koncert med Sebastian Ny Malt, Ebeltoft (endnu ikke fuldt udbygget) Musik, kunst, bibliotek, museum, åben cafe Bredt udvalg af musikgenrer Forretningsmodel Kommunalt musik- og teaterhus Privat. Ejes og drives af CAP ROCK A/S. Har været regionalt spillested i ca.15 år Fonden Voxhall driver spillestedet i lokaler, lejet af Aarhus Kommune. Bestyrelse udpeges af bl.a. Det Jyske Musikkonservatorium, Frontløberne, ROSA og Jazz.dk Privat. Drives af ejerne. Udbyder med/uden middag og overnatning Centret arrangerer og udbyder med/uden middag og overnatning Tværsektorielt organiseret, m. erhvervsdrivende fond + kommune(r) Fast projektleder, kommunale institutioner, stort frivilligkorps, stor venneforening 4.2 Kulturprofil Som udbudsfladen ser ud i dag, er kulturprofilen samlet set relativt begrænset (ses bort fra musikken). Åbne ad hoc-prægede kulturtilbud er f.eks. kunstudstillinger arrangeret af Grenaa Kunst- og Musikforening. Faste tilbud med tilmelding er f.eks. undervisning i billedkunst, drama og korsang, som primært oplysningsforbundene står for. Endelig er der en række betalingstilbud så som foredrag, sangcafé og litteraturcafé arrangeret af Ældresagen, foredrag arrangeret af Djursland Museumsforening, samt teaterforestillinger mv., som er arrangeret af foreningen selv. Udbuddet på kulturdelen er præget af de enkelte brugernes initiativer, interesser og ressourcer, aktuelt især FOF, Ældresagen, Grenaa Kunst- og Musikforening og Djursland Museumsforening. Da foreningen ikke har et lokalebookingsystem, er det ikke muligt at sige, hvor meget de kulturelle aktiviteter fylder i huset. Brugerne af disse kulturtilbud repræsenterer et bredt udsnit af borgerne i kommunen og fra hele Djursland. De er hhv. fritidsudøvere, kursister, publikum og kulturkunder. Grenaa Amatørteater er en vægtig spiller på kulturområdet med sine teaterproduktioner. Teatret har egne lokaler i huset og gennemfører sine forestillinger på husets scener. Fremadrettet udvides den kulturelle tilbudsprofil væsentligt med Kulturskolens indflytning og deres fokus på dans, billedkunst og teater. Rapport_Pavillonen_final_

296 De aktuelle samarbejdspartnere er først og fremmest de institutionelle beboere i huset: foreningen, Kulturskolen, Amatørteatret, kunstkursustilbuddene, aftenskolerne m.fl. Samtidig er etablerede råd og foreninger som f.eks. Kulturelt Samvirke, Ungdomsrådet og Grenaa Kunst- og Musikforening væsentlige samarbejdspartnere. Der er endvidere indgået et teatersamarbejde på Djursland mellem foreningen og Syddjurs Teaterforening, som gør det muligt at se teater både på Fuglsøcentret, på Rønde Højskole og i Pavillonen. Herudover er oplagte samarbejdspartnere aktører som Grenaa Musik- og Eventforening, Kulturværkstedet i Auning og Liv i Forsamlingshusene. Ikke for at tage initiativer væk fra lokalområderne, men med det formål at skabe mere synergi mellem huse, aktører og kulturtilbud. En god udstilling kan vandre, en stand-up er eller et teaterstykke kan vises flere gange forskellige steder i området osv. Potentielle brugere inden for det brede kulturudbud omfatter flere unge, skolesøgende fra folkeskolerne, gymnasierne og øvrige ungdomsuddannelser. Der ses et potentiale netop i at få fat i flere unge med interesse i kunst og kultur (ud over musikken) både i og omkring Kulturskolen, men også med de unge, frie grupper, organiserede og ikke-organiserede, ildsjæle, skole-/gymnasiegrupper samt i etableringen af et frivilligkorps. Det brede kulturtilbud er aktuelt ikke så stærkt repræsenteret, og der ses et relativt stort potentiale i forhold til de øvrige kunstarter. Det kræver imidlertid, at der søges samarbejde med aktører, der repræsenterer disse kompetencer og netværk, og at disse inddrages aktivt og ligeværdigt (med musikken) i huset. Konkurrenterne omfatter de øvrige tværkulturelle huse og scener på Djursland og til dels i de større nabobyer, jf. Tabel 6. Tabel 6: Konkurrenter på kulturområdet Konkurrent Kulturområder Programflade, repertoirevalg Forretningsmodel Ny Malt, Ebeltoft (endnu ikke fuldt udbygget) Musik, kunst, bibliotek, museum, åben cafe Bredt, blandet kultur-/ biblioteksudbud, rammer for ikke-organiserede unge, kreative iværksættere. Dialogstyret (= hvad skal vi udbyde?) Tværsektorielt organiseret, m. erhvervsdrivende fond + kommune(r) Fast projektleder, kommunale institutioner, stort frivilligkorps, stor venneforening Kulturhotellet, Rønde Musik, teater, kunst, fast ungetilbud (VærelZe 313 og Shanghai-Akademiet) Egnsteater, Kulturskole, div. kurser og foreningsaktiviteter Kommunens bygninger Beboerne fungerer overvejende hver for sig. Samarbejder med Syddjurs Ungdomsskole Værket, Randers Musik- og teaterhus med faciliteter både til kulturog erhvervsarrangementer Bredt, blandet kulturudbud, musik, scenekunst, comedy mv. Kommunalt musik- og teaterhus. Randers Teaterforening m.fl. er medarrangører Godsbanen, Aarhus Tre centre for scenekunst, billedkunst og litteratur. Et producerende teater, et regionalt spillested, Radar, restaurant, åben kurateret scene, filmværksted/skole. 10 lejligheder til gæstekunstnere Kunstnerisk produktion og aktivitetsrammer/værksteder Foredrag, udstillinger og kurser. Samt en række festivaler som Litteraturens Dag og teaterfestivalen Spot Kommunen ejer bygninger og udearealer. Står selv for driften, herunder lokalebooking, café og vedligehold. Den selvejende institution Godsbanen og de enkelte beboere varetager de indholdsmæssige aktiviteter Rapport_Pavillonen_final_

297 4.3 Fritidsprofil De fleste fritidsaktiviteter er en del af drifts- og samarbejdsaftalen mellem Norddjurs Kommune og foreningen. Foreningen er forpligtet til at stille møde-, undervisnings- og foreningslokaler vederlagsfrit til rådighed for foreninger, forbund og samvirker hjemmehørende i Norddjurs Kommune, og som er godkendt af Norddjurs Kommune efter folkeoplysningslovens bestemmelser. Vederlagsfriheden gælder tillige foreningens egne medlemmer, der har almennyttige eller sygdomsbekæmpende formål, på grundlag af en konkret vurdering, samt en række navngivne foreninger. Sportsaktiviteterne i huset omfatter: Håndbold, badminton, indendørs fodbold, spinning, aerobic mm., udbudt af Grenaa Firmasport. Aktiviteterne er centreret om idrætshallen Vestre Skole bruger idrætshallen Billardklubben har et lokale i kælderetagen, som de alene disponerer over. Af Norddjurs Kommunes økonomianalyse 27 fremgår, at Pavillonen har en fast brugerkreds bestående af bl.a. FOF, Ældresagen, Firmasport, Kulturskolen, GFI, GFS og Bekker Dans, som har faste aktiviteter i bestemte lokaler hver uge. Derudover er der lejlighedsvise udlejninger af lokaler til både private og erhverv mod betaling. ( ) Efter indførelse af nye regler for brug af Pavillonen i 2012 er der sket det, at nogle af brugerne finder alternative gratis lokaler andre steder i byen eller sørger for at blive godkendt på listen over foreninger, som ikke bliver afkrævet betaling for brug af lokalerne i Pavillonen. Det er svært at danne sig et overblik over, hvor meget fritidstilbuddene lægger beslag på lokaler i huset, og hvor fordelagtige aftalerne er, da foreningens lokalebookingsystem som før nævnt ikke kan tilvejebringe ret mange statistiske oplysninger. Derfor kendes f.eks. økonomien i lokalebelægningen ikke, og hvorvidt brugen af et givent lokale er dækket af foreningens tilskud fra Norddjurs Kommune eller af betaling fra brugeren. Brugerne er, som det fremgår af ovenstående, borgere, foreninger og interessegrupper fra Norddjurs Kommune. De kommer til foreningsarrangementer, foredrag og idræt. Ældresagen er en aktiv samarbejdspartner i forhold til planlægning og gennemførelse af aktiviteter (for deres målgruppe) i huset. Derudover anvender et mindre antal virksomheder huset til afholdelse af kunde- og personalearrangementer nogle gange kombineret med deltagelse i et kulturelt arrangement i Pavillonen. En konkret potentiel samarbejdspartner er netværket Liv i forsamlingshusene, der er et projekt på omkring 30 forsamlingshuse på Djursland. Projektet ejes af Norddjurs og Syddjurs kommuner og støttes af Dansk Musiker Forbund. Her kunne antagelig tænkes mere strategisk i fælles udnyttelse af ressourcer (lokaler, frivillige mv.) og aktiviteter. 27 Økonomianalyse af Pavillonen, Økonomi og Indkøb, Norddjurs Kommune, januar Rapport_Pavillonen_final_

298 Der er to vinkler på fritidsaktiviteter: Den ene vinkel er, at fritidsaktiviteterne tiltrækker brugere, som måske ellers ikke ville komme i huset og dermed får de et kendskab til huset, ser opslag om arrangementer og bruger caféen. Den anden vinkel er, at udbydere af fritidsaktiviteter ofte får lokaler stillet gratis til rådighed og dermed ikke er indtægtsgivende (udover evt. omsætning i caféen) for foreningen. Konkurrenter til Pavillonen som fritids-, forenings- og sportstilbud skal findes lokalt og især blandt forsamlingshuse, samt offentlige og private lokaleudbydere. Tabel 7; Konkurrenter på fritidsområdet Konkurrent Aktivitetsområder Programflade, repertoirevalg Forretningsmodel Forsamlingshuse Blandet: Møder, foredrag, kurser mv. Private arrangementer og fester Bredt, blandet, udbudsstyret (= hvem tager et initiativ) Kommunalt støttede huse, lokaler, der kan lånes af frivillige, foreninger, og lejes af private Skoler, gymnasier, biblioteker m.fl. Blandet: Møder, foredrag, kurser Primært tilbud arrangeret af/ rettet mod børn og unge (og forældrene) Offentlige lokaler, der kan lånes af frivillige og foreninger, ikke af private 4.4 Møde- og konferencested Der foregår forskellige møde- og konferenceaktiviteter i huset. Foreningen er, jf. drifts- og samarbejdsaftalen med Norddjurs Kommune, forpligtet til at stille møde-, undervisningsog foreningslokaler gratis til rådighed for foreninger, forbund og samvirker m.fl., der er godkendt af Norddjurs Kommune efter folkeoplysningsloven. Andre, der ønsker at benytte huset til møder, skal betale. 28 Udover møder afholdes der private arrangementer, f.eks. fødselsdage, sølvbryllupper mv., i huset. Udover lokaleleje genererer disse arrangementer omsætning i caféen. Potentielle brugere ved en mere intensiv satsning på at tiltrække flere møder og konferencer er mødearrangører fra et større opland end Djursland. Derudover kan man aktivt tilbyde flere lokale foreninger at gennemføre aktiviteter i huset, for på den måde at tiltrække nye/yngre brugere, som dermed kan få et forhold til stedet. Videre er der måske et økonomisk potentiale i at samarbejde med hoteller og attraktioner i området, f.eks. om tilbud på weekendpakker med overnatning, middag, et kulturelt arrangement mv. Men igen er det ikke muligt at opgøre det præcise omfang aktuelt, da der ikke er statistik over området. Det er dermed uvist, om møde- og konferenceområdet kan give reelle resultater. Ligeledes skal der under alle omstændigheder styres på, at der ikke opstår konkurrenceforvridende virksomhed. Tabel 8: Konkurrenter på møder og konferencer Konkurrent Aktivitetsområder Programflade, Forretningsmodel 28 Priser for leje af de enkelte lokaler fremgår på Rapport_Pavillonen_final_

299 repertoirevalg Private udbydere og hoteller (Marina, Kystvejens m.fl.) Udlejningslokaler, kurser og konferencer, pakkearrangementer, fester Bredt, blandet, efterspørgselsorienteret (= hvordan tiltrækker vi kunder) Kommercielt, markedsstyret Rapport_Pavillonen_final_

300 4.5 Evaluators analyse af aktiviteter og interessenter Aktiviteter og udbudsflade i huset er mangfoldig; der udbydes mange og meget forskellige arrangementer repertoiret er bredt, men med en overvægt på musik. Foreningen er den primære udbyder af koncerter, comedy mv., mens en række forskellige foreninger og grupper udbyder aktiviteter som foredrag, kunstudstillinger, undervisning, teater og dans. Der er imidlertid ikke som det fremgår af ovenstående noget systematisk overblik over, hvad der udbydes, hvem der deltager, og hvorvidt aktiviteten er tilfredsstillende/ lever op til fastlagte program-, repertoire- og aktivitetsmål. Dels er lokalebookingsystemet mangelfuldt, der er ikke et egentligt billetbookingsystem, dels styres der ikke efter en egentlig plan, strategiplan, fordeling af aktivitetstyper eller lignende. Det kan selvsagt være vanskeligt at lægge langsigtede planer, programmer og repertoire, da Pavillonen er et hus med mange arrangører, indgange og styringslogikker. Mange af de mindre udbydere har brug for og lovning på fra kommunen at de kan benytte huset til deres aktiviteter. Ikke desto mindre er det evaluators vurdering, at man med fordel kan styrke en mere systematisk måling/opfølgning og fremadrettet planlægning for huset samlet set, f.eks. kategoriseret i nogle aktivitetsflader. Som huset fungerer i dag, er der for meget, som er overladt til tilfældigheder. Repertoiret (ud over musikarrangementerne) er defineret af de aktører, som enten via folkeoplysningsloven eller via drifts- og samarbejdsaftalen mellem foreningen og kommunen har fået lokaler i huset. Musikområdet er det tydeligste rent profilmæssigt, men også her ses det nødvendigt at være mere klar på, hvor man vil hen og hvordan. Ved at have en mere klar og gennemsigtig plan og prioritering kan flest muligt trække i samme retning, det vil lette involvering af flere aktører, og man vil gennem en bevidst planlægning kunne arbejde med genreudvikling, publikumsudvikling og tiltrækning af nye/andre målgrupper og brugere og samlet set skabe en større kulturel markedsandel på Djursland Musikken Som aktiviteter og udbudsflader ser ud i dag, er langt den overvejende del af repertoiret musik. Det gælder musik inden for alle genrer, det brede, det smalle, kunstnere, der ses i mange kulturhuse, og kunstnere, der alene besøger Pavillonen. Med indflytning af Kulturskolen styrkes musikprofilen både i forhold til undervisning og udøvende elever/amatører. Dette kan man med fordel udnytte, og vi anbefaler, at de centrale parter sætter sig sammen og laver en mere specifik plan, så parterne kan agere proaktivt frem for at se, hvad der opstår med de nye beboere. Konkurrencen på musikfronten må siges at være til stede i et nævneværdigt omfang, dog efter vores vurdering især fra kulturhusene i Randers og Ebeltoft. Herfra udbyder man også koncerter og arrangementer, der kan konkurrere med Pavillonen. Omvendt falder konkurrencen om publikum også ofte ud til Pavillonens fordel, det vil sige, at borgere på Rapport_Pavillonen_final_

301 Djursland vælger at køre til Grenaa for at få en oplevelse og/eller vælger repertoiret i Pavillonen, fordi det er godt, unikt og rammer sin kernemålgruppe. Når der ses til spillestederne i Aarhus, er det vores vurdering, at konkurrencebilledet er anderledes. De grupper, som kører fra Djursland til Aarhus for at høre musik/bestemte kunstnere og grupper, gør dette som tilvalg af et repertoire, en stemning, storby og lignende ikke nødvendigvis som et fravalg af Pavillonen. Ingen/meget få kører fra Aarhus til Grenaa for at høre en kunstner, som også spiller i Aarhus, bare fordi det er kr. billigere i Grenaa. De enkelte par eller vennegrupper, som kommer længere væk fra, ser vi som enlige svaler. De vil (forhåbentlig) blive ved med at dukke op, men spredt og tilfældigt dem kan man ikke planlægge efter. Endelig er der hoteller og konferencecentre, som også opruster i disse år, som f.eks. Sostrup Slot. De vil altid opstå og fungere i kortere og længere perioder, men vi ser dem ikke som særligt relevante/truende i konkurrentbilledet. Man skal følge dem og deres repertoire og måske i højere grad i nogle tilfælde gå i samarbejde med dem. Et godt eksempel er Hotel Marina, hvor Grenaa Musik- og Eventforening er medarrangør på forskellige musikarrangementer. Her kunne Pavillonen måske byde sig til med langt mere teknisk og professionelt musikudstyr, scene osv Kulturen På den brede kulturfront skal man opruste og arbejde langt mere målrettet med synergi i huset, på tværs af kunstarter, kulturområder og i flere tværgående samarbejder med andre kulturaktører i kommunen. Udfordringen her er at invitere og inkludere de andre kulturområder (end musik) aktivt og ligeværdigt i huset. Her skal man ikke mindst gå efter flere unge Fritiden På fritids- og foreningsfronten ser vi ikke behovet for at skabe øget aktivitet, måske bare systematisere lidt mere, så man ved, hvem der er huset, hvilke behov de har, og hvem deres brugere er. Huset fungerer optimalt for foreningerne og de aktiviteter, disse ønsker/ har kræfter til at sætte i værk. Booster man fritids-/foreningsområdet, risikerer man at påføre kommunens øvrige foreningshuse-/rammer usund konkurrence, ligesom man kan blokere for mere strategiske aktiviteter, herunder i forhold til regionalt spillested og talentudvikling Brugerne og de frivillige På tværs af genrer og aktivitetstyper ser vi generelt et stort potentiale i at få langt flere unge mennesker involveret i huset og dets aktiviteter. Dette vil til en vis grad ske af sig selv, når Kulturskolen kommer, men huset skal være klar til at inkludere og tiltrække/ fastholde flere unge. Videre ser vi et ganske stort potentiale i at arbejde med frivillige. Etableringen af et frivilligkorps kan have betydning både for driften af huset, for rekruttering og involvering af brugergrupper, især unge, og for aktiviteter og ressourcer i huset generelt. Det skal ideelt set være et fælles frivilligkorps for alle hovedaktører i huset: foreningen, Kulturskolen, Amatørteatret m.fl, så man har mulighed for at trække på de frivillige på tværs, samtidig Rapport_Pavillonen_final_

302 med at de frivillige kan vælge sig ind på opgaver, f.eks. cafédrift, teateropsætninger, koncerter og udstillinger. I huset i dag er der samme type lønnet bemanding til alle arrangementer, og det er foreningen selv, der bemander bar, entré, garderobe mv., uanset typen af arrangement. Når det gælder ressourcer og arbejdsopgaver, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke typer af opgaver man kan og må sætte frivillige til. Her er der erfaringer og hjælp at hente fra andre tilsvarende spillesteder og kulturhuse. I Den Ny Maltfabrik (tidl. Kulturministeriet i Ebeltoft) har man et frivilligkorps på ca. 75 personer. På det regionale spillested Sønderborghus i Sønderborg har man et korps på ca. 50 i alderen år, og her er der rimeligt lukrative aftaler for, hvad de frivillige har af muligheder (fri entré osv.), ligesom der er venteliste til at komme med i korpset. Fermaten i Herning, også regionalt spillested, havde i 2014 ca besøgende gæster fordelt på ca. 120 koncerter. Fermaten drives af 4 fastansatte samt ca. 110 frivillige, som er organiseret på en række arbejdshold. Hvert hold varetager den primære drift i forbindelse med selve koncertafviklingen. Rapport_Pavillonen_final_

303 5 Regionalt spillested I forhold til at fremtidssikre Kulturhuset Pavillonen og styrke rammerne for talentudvikling har vi set på hhv. rammer og kriterier for udpegelse til regionalt spillested, Kulturskolens planer om videreudvikling af TalentAkademiet samt øvrige lokale miljøer, der arbejder med kulturel talentudvikling. 5.1 Kriterier for regionale spillesteder Det er Statens Kunstfond, der er den ansvarlige myndighed for evaluering og udpegning af regionale spillesteder, og Kulturstyrelsen der som administrativ myndighed laver det sagsforberedende arbejde. Formålet med de regionale spillesteder er at formidle, præsentere, profilere og udvikle den rytmiske musik lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det er visionen, at de regionale spillesteder fremstår og virker som dynamiske og kompetente kraftcentre, der med udgangspunkt i mangfoldighed og fornyelse formidler, præsenterer, profilerer og udvikler rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet. 29 Frist for ansøgning om at være regionalt spillested i perioden 1. januar december 2020 er fastsat til den 29. februar Ansøgningen fra det rytmiske spillested skal være godkendt af kommunen og ledsaget af et kommunalt tilsagn om substantiel driftsstøtte i udpegningsperioden. Ultimo juni 2015 udsender Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik et udkast til visioner og mål for de regionale spillesteder i perioden , og der følges op med et dialogmøde i Aarhus den 10. september. Ultimo september 2015 indkalder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik ansøgninger og udmelder kriterier for udpegning af spillesteder. Nuværende regionale spillesteder Sidste ansøgningsrunde var i 2012, hvor Pavillonen søgte og fik afslag. Der kom i alt 28 ansøgninger, hvoraf Statens Kunstråd 30 udpegede 19 spillesteder, som skulle udgøre de regionale spillesteder i Af de 19 var 17 eksisterende regionale spillesteder. De to nye var Klaverfabrikken i Hillerød og Tobakken i Esbjerg. Regionale spillesteder modtager årlige tilskud til musikdrift. Tilskuddet bevilliges ved indgåelse af en 4-årig kontrakt mellem spillestedet, kommunen og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. I Tabel 9 er en oversigt over nuværende regionale spillesteder samt det statstilskud, de modtager. 29 Formålsbeskrivelse fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik ( 30 Statens Kunstråd blev nedlagt med udgangen af Statens Kunstfond og Statens Kunstråd er fra 1. januar 2014 samlet i en ny fælles organisation med navnet Statens Kunstfond. Rapport_Pavillonen_final_

304 Tabel 9: Oversigt over regionale spillesteder Region Kommune Spillested Statstilskud Bornholm Bornholm Musikhuzet Bornholm Hovedstaden København Vega København Copenhagen JazzHouse København Global Copenhagen København Loppen København Culture Box Hillerød Klaverfabrikken Sjælland Roskilde Gimle Vordingborg Stars Syddanmark Odense Posten/Dexter Regional (Kolding, Vejle og Fredericia) Godset Sønderborg Sønderborghus Esbjerg Tobakken Midtjylland Aarhus VoxHall/Atlas Aarhus Radar Aarhus Train Herning Fermaten Nordjylland Aalborg Studenterhuset Frederikshavn Det Musiske Hus Kriterier for udpegning af spillesteder Der er, jf. ovenstående, endnu ikke udmeldt kriterier for udpegning af spillesteder i perioden , hvorfor vi har set på de kriterier, der blev lagt til grund i sidste ansøgningsrunde. Ved udvælgelsen lagde udvalget vægt på følgende fire punkter: 1 Kvaliteten af det enkelte spillesteds aktuelle virksomhed samt spillestedets muligheder for i udpegningsperioden at opnå konkrete resultater inden for hvert af de fem strategiske områder: Koncertvirksomhed Udvikling af musiklivet, herunder vækstlag og smalle genrer Publikumsudvikling, markedsføring og kommunikation Eksternt samarbejde Professionel ledelse, organisation og opgaveløsning 2 Den kommunale støtte til det enkelte spillested. 3 At de udpegede spillesteder tilsammen vil kunne opfylde de udmeldte mål og visioner for regionale spillesteder Endvidere bliver der lagt vægt på, at de udpegede spillesteder Rapport_Pavillonen_final_

305 tilsammen bidrager til, at det samlede net af regionale spillesteder i Danmark bliver mangfoldigt og af høj kvalitet. 4 At der så vidt muligt under hensyntagen til kriterierne 1-3 bliver en geografisk fordeling af regionale spillesteder over hele landet. Vi har vurderet på kriterierne 1 og 2, da det er de to kriterier, som direkte kan påvirkes af det enkelte spillested. De to sidste kriterier afspejler et helhedsbillede, som er svært for det enkelte sted at påvirke. Ad. 1 Kvaliteten af spillestedets aktuelle virksomhed Foreningens koncertvirksomhed har i perioden afviklet det antal koncerter, som man havde angivet i sin ansøgning. I 2013 afviklede man således 35 små koncerter, 16 mellemstore og 16 store koncerter. 31 I 2014 afviklede man 29 små koncerter, 27 mellemstore og 15 store koncerter. For så vidt angår udvikling af musiklivet, gælder det, at foreningen har været god til at udbyde både de brede musiktilbud og de mere smalle genrer. Dette udløste i 2013 et ekstraordinært tilskud på kr. fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Et ekstraordinært tilskud gives, når udvalget vurderer, at spillestedet/musikforeningen i ekstraordinært grad udviser høj kvalitet i musikprofilen og demonstrerer vilje og evne til kunstnerisk fornyelse. Der kan ikke ansøges om et ekstraordinært tilskud. I forhold til publikumsudvikling, markedsføring og kommunikation ses der et betydeligt rum for forbedring. Indførelse af et tidssvarende billetsystem, professionalisering af hjemmesiden og en målrettet kommunikation mod nuværende og potentielle publikumsgrupper ses som nogle af de helt grundlæggende elementer. Der er eksternt samarbejde med andre spillesteder, f.eks. i forhold til at tiltrække artister til de mindre spillesteder, men generelt ses det eksterne samarbejde at kunne udvikles, både lokalt og regionalt. Eksempelvis er foreningen ikke med i samarbejder omkring Aarhus 2017, hvilket vi ser som uheldigt. Professionel ledelse, organisation og opgaveløsning oversættes i den nuværende rammeaftale som: spillestedernes aktiviteter varetages, ledes og administreres udviklingsorienteret og professionelt 32. Som belyst i afsnit er det vores vurdering, at ledelsesopgaven og organiseringen kan professionaliseres. Ved at omdanne foreningen til en musikforening vil opgaven med at lede musikdelen kunne skærpes, da de øvrige opgaver med at administrere huset og udvikle de øvrige genrer varetages af andre. Ad. 2 Den kommunale støtte Pavillonen modtager i dag ca. 2,6 mio. kr. årligt fra Norddjurs Kommune. Beløbet er fordelt på honorarstøtte, drift af huset og vedligeholdelse af udenomsarealer. Herudover har 31 Små koncerter er koncerter med under 70 solgte billetter, mellemstore koncerter er koncerter med 70 til 150 solgte billetter, og store koncerter er koncerter med over 150 solgte billetter. 32 Jævnfør afsnit 5.5 i de nugældende rammeaftaler for regionale spillesteder, samt Rapport_Pavillonen_final_

306 Pavillonen indtægt fra langtidslejemål (tidligere Jobcentret, nu Kulturskolen) til kommunen. Dette beløb udgør kr. Vores vurdering er, at Pavillonen har et kommunalt tilskud, der gør, at stedet har mulighed for en fortsat udvikling af musikprofilen og fastholdelse af det nuværende høje aktivitetsniveau, også uden status som regionalt spillested. Udpeges Pavillonen til regionalt spillested, vil der ske en stigning i det statslige tilskud på sandsynligvis omkring en million, set i forhold til det man i dag modtager i honorarstøtte. Ansøgningen om at blive regionalt spillested skal være godkendt af kommunen og ledsaget af et kommunalt tilsagn om substantiel driftsstøtte i udpegningsperioden. 33 Dette indebærer, at Norddjurs Kommune skal afsætte et driftsbeløb til det regionale spillested, der minimum modsvarer det beløb, som man forventer at kunne få i statslig støtte. Derfor er vores anbefaling ligeledes, at det kommunale tilskud til Pavillonen tydeligere deles op i støtte til drift og vedligehold af huset, administration, musikaktiviteter og øvrige kulturelle aktiviteter. 5.2 Evaluators samlede vurdering af muligheden for at blive regionalt spillested Mulighederne for at opnå status som regionalt spillested afhænger af flere ting. Først og fremmest af, hvor stor den statslige bevilling til regionale spillesteder bliver, og dernæst om andre spillesteder ikke genudpeges (og dermed frigør midler). Der har ikke i de seneste runder været store udskiftninger, men det er bestemt muligt for nye steder at opnå udpegelse. Bliver der mulighed for at udpege nye steder, er det ikke urealistisk, at foreningen kan opnå status som regionalt spillested. Uanset hvilket scenarie kommunen beslutter, kræver muligheden for udpegelse dog efter vores mening, at der i (musik)foreningen arbejdes målrettet med at udvikle en ledelsesmodel, der kan leve op til Kulturstyrelsens krav om god ledelse at der indføres et tidssvarende billetsystem, der giver mulighed for at anvende dette i relation til publikumsudvikling at der lægges en plan for eksterne samarbejder, gerne i relation til øvrige spillesteder på Djursland, således at man så at sige kan etablere et regionalt spillested på og for hele Djursland Rapport_Pavillonen_final_

307 6 Talentudvikling 6.1 Rammer for talentudvikling Talentudvikling kan defineres på forskellige vis og i princippet inden for alle kultur- (og idræts-)områder. Musikken er dog det kulturområde, der har længst tradition for talentudvikling; det er også her, at der er lovgivning om feltet. 34 Konkret er indsatsen prioriteret i kulturministerens musikhandlingsplan En musikscene mange genrer, og her er afsat årligt 5,8 mio. kr., som kan ansøges af musik-/kulturskoler. Af lovmaterialet fremgår endvidere, at Musikskolen skal samarbejde med musikalsk grundkursus (MGK) omkring talentudvikling og kan etablere samarbejde med øvrige relevante aktører. Undervisningen på MGK er omfattende og på et relativt højt professionelt niveau. Forløbet er rettet mod unge på ungdomsuddannelser; der strækker sig over tre år, og der skal påregnes ca. 20 timer ugentligt (holdundervisning, enetimer og øvning) i det, der svarer til f.eks. gymnasiernes almindelige skemaperioder. Der er optagelsesprøve til grundkurset og flere steder en ret lav optagelsesprocent i forhold til antallet, der søger. Enkelte steder i landet har man således udvidet grundkursustilbuddet til også at omfatte andre kunstarter, så som scenekunst (SGK), billedkunst (BGK), forfatterlinje (FGK) mv. Det skal ses som udløber af det statslige udviklingsprogram Forsøg med kulturskoler, Billedkunstneriske Grundkurser mv., Evaluering af programmet pegede på meget positive resultater, men politisk valgte man at stoppe indsatsen, og der er således ikke noget økonomisk fundament til at drive andet end grundkurser på musikområdet. Der arbejdes også med talentudvikling i regi af regionale spillesteder, men på en anden måde. Her arbejdes med udvikling af musiklivet i forhold til spillesteder og scener, der kan danne ramme for musik af høj kvalitet, herunder med vilje og evne til kunstnerisk fornyelse. Endelig er der fokus på talentudvikling i flere af de regionale kulturaftaler. 6.2 Talentudviklingen i Norddjurs Kommune Når det gælder talentudviklingen i Norddjurs Kommune, er Kulturskolen en del af det såkaldte Østjysk MGK, som har base i Musikskolen i Aarhus. Princippet for dette netværk er, at hvis man lokalt identificerer særlige talenter på musikområdet, har man mulighed for at sende dem til undervisning i Aarhus. P.t. er der ingen norddjurske elever på Østjysk MGK. Talentmassen i forhold til et lokalt MGK er således ikke stor nok, men Kulturskolen arbejder med udviklingen af det, de kalder et mini-mgk og har valgt at udvide til også at 34 Lov om Musikskoler, Lov om Statens Kunstfonds virksomhed og Bekendtgørelse af Lov om Musik. Rapport_Pavillonen_final_

308 dække over andre kunstarter i regi af KulturAkademiet. Det er et samarbejde mellem Kulturskolen, foreningen og UngNorddjurs. KulturAkademiet er for talentfulde unge imellem 12 og 25 år, som ønsker at gøre noget ekstra med deres kunstneriske interesse. Det gælder både inden for musik, teater, dans og billedkunst. KulturAkademiet er i gang med sin 2. sæson. Første sæson startede med et rytmisk ensemble. I anden sæson er der et danseensemble (6 elever), vokalensemble (2 elever) og rytmisk ensemble (7 elever). Det er tanken, at udbygningen skal fortsætte med talenthold i drama og billedkunst (og lyrik). Samtidig har skolen planer om langt mere tværkulturelt samarbejde. Man har allerede i dag 1-2 gange om året, hvor der arbejdes på tværs med både elever og lærere; disse arrangementer er meget positive, så man ønsker at videreudvikle den tænkning også gerne med andre relevante aktører og ungemiljøer. Grenaa Gymnasium udbyder endvidere en musiktalentlinje, omfattende målrettet undervisning i musik og musikalske discipliner. Her indgår både rytmisk og klassisk musik på A-niveau, og man kan vælge studieretning i enten Musik-Engelsk eller Musik-Matematik. Som et andet nyt tiltag har man søgt at samle områdets musik- og talentmiljøer i form af Åben scene arrangementer. Foreningen Pavillonen, Norddjurs Kulturskole, DMF Djursland, Aktørerne og Arresten er initiativtagere, og det er et samarbejde med alle lokale aktører, der spiller, arrangerer og arbejder med musik: Ungdomsskolen, foreningen, folkeskolerne m.fl. Parterne skal drøfte, hvordan de i fællesskab kan styrke feltet. Med Kulturskolens indflytning i Pavillonen er der potentiale til langt mere synergi og tværgående samarbejde ift. talentudvikling og tværgående aktiviteter i Pavillonen. Kulturskolen beskriver selv i sit oplæg til sammenflytning med Pavillonen, at synergierne kan være: Arrangementer i synergi med hinanden (ferniseringer, minikoncerter, opførelser, workshops, clinics, master class mm.) Hyppige elevkoncerter i cafémiljø Elever bliver dus med scene og kulturhus Lokalscenen mere uformelle kulturskolearrangementer i hyggeligt cafémiljø Fælles projekter med Amatørteatret Jam og mere pludselige arrangementer kan opstå. 6.3 Evaluators analyse af talentudvikling Som det fremgår af ovenstående, er der rigtig gode takter vedr. talentudvikling især på musikområdet, men også med planer for genreudvidelse. Det er vores vurdering, at de aktuelle prioriteringer er fornuftige. Overvejelserne om, at talentmassen alene er til et mini-gk i Norddjurs, kan vi følge, og vi anbefaler, at parterne arbejder videre med dette. Kulturskolens planer om at tænke GKforløb også for andre kulturgenrer end musik mener vi også, virker hensigtsmæssige. Vigtigt for alle genrerne er, at der permanent prioriteres med høj kvalitet og professionalisme i undervisningen og hos underviserne. Ideelt set er underviserne udøvende kunst- Rapport_Pavillonen_final_

309 nere snarere end pædagogisk uddannede. Når man kommer op over de gængse musik-/kulturskoleforløb og til et mere talentudviklende niveau, er dette typisk et af skellene og kriterierne for at kunne tale om talentudvikling. Vi er klar over, at der formodentlig er grænser for, hvad man har eller kan tiltrække lokalt, og der kan naturligvis også være oplagte kunstneriske talenter blandt pædagogisk uddannede. Foreningens målrettede arbejde på at blive regionalt spillested kan ses som et vigtigt element i den samlede portefølje vedr. talentudvikling. Her ser vi også fremadrettet store potentialer i samarbejdet med Kulturskolen og Grenaa Gymnasium, men også med de mere løse og ikke-organiserede kreative miljøer. Endelig vurderer vi, at de igangsatte initiativer til tværgående talentudvikling er rigtig set og med nogle gode konkrete tiltag. Samarbejde med både Pavillon-interne og -eksterne kreative aktører er meget oplagt. Det tværgående og (i visse sammenhænge) tværkulturelle samarbejde og udviklingsarbejde kan med fordel ske på alle niveauer: elever/unge mennesker, undervisere/kunstnere og arrangører. Umiddelbart er det her vores vurdering, at der skal ske en vis formalisering (uden at det bliver stift eller stivnet) i disse samarbejder og tilbagevendende begivenheder. På den måde sikrer parterne, at samarbejdet sker, og at tilbuddene på sigt bliver kendt og anvendt af flest mulige. Rapport_Pavillonen_final_

310 Bilag: Arbejdsplan KUU 1. juni Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 72201/15

311 1 1. juni /10089 Kultur- og udviklingsudvalget, KUU Arbejdsplan for januar 2015 kl Sted: Udviklingsdirektørens kontor, Allingåbro Budgetopfølgning Beslutning om udarbejdelse af kommuneplantillæg i forbindelse med etablering af trinbræt, Grenaa Syd Undersøgelse af samarbejdsmodeller mellem kommune og lokalområder Tidsplan for Udviklingsstrategi 2015 og Kommuneplan 2017 Endelig vedtagelse af lokalplan med kommuneplantillæg nr. 2 til kommuneplan 2013, boligområde Auning Solcelleanlæg på Karevej 1, Voer, 8950 Ørsted Vedtagelse af forslag til lokalplan med kommuneplantillæg nr. 3, erhvervsområde syd for Skolebakken, Ørum Genoptagelse af planlægning for vindmøller i Hevring Ådal Beslutning om igangsættelse af kommuneplantillæg i forbindelse med udvikling af Trustrup-Lyngby Orientering om "Områdefornyelse Grenaa" - valg af konsulent (udmønt.plan) Orientering om fristforlængelse, program for områdefornyelse i Auning Orientering om ansøgning til landdistriktspuljen Orientering om analyse fritidsområdet Boldfang på ny boldbane ved Auning Idræts- og Kulturcenter Orientering om byggesag ved Ørsted Rideklub tillæg til anlægsbevilling Orientering om Liv i forsamlingshusene 2014 Orientering om fremtidssikring af Pavillonen, Grenaa Arbejdsplan + handlingsplan 2015 Meddelelser o Grenaa Festival

312 2 23. februar 2015 Sted: Stenvad Mosebrugscenter Dialogmøde med Stenvad Mosebrugscenter 23. marts 2015 Udviklingsdirektørens kontor, Allingåbro To repræsentanter fra DGI deltager fra kl Dialogmøde Stenvad Mosebrugscenter Budgetopfølgning Studietur for kultur- og udviklingsudvalget og miljø- og teknikudvalget Planlægning for opstilling af store solcelleanlæg Beslutning om udsættelse af proces for revision af vindmølleplanlægning Orientering om områdefornyelse i Grenaa (udmønt.plan) Status på torvet ved Søndergade, Grenaa Orientering om analyse fritidsområdet Orientering om fritidscenter Enslevgården - (udsat fra december) Flytning af skulpturen Gredanapigen, Grenaa Orientering om udviklingsprojektet Cykellandsbyen Trustrup- Lyngby Arbejdsplan 2015 Meddelelser o Drøftelse af analyse på fritidsområdet Budgetopfølgning Regnskabsresultat samt sektorbeskrivelser Naturformidling i samarbejde med Kyst- og Fjordcentret sæson 2015 Vejledende retningslinjer for opsætning af store solcelleanlæg Byudvikling i Nørager Proces for revision af vindmølleplanlægning Vurdering af støjfølsomheden for tre landbrugsejendomme i den vestlige del af Allelev i forbindelse med opstilling af vindmøller øst for Søby Orientering om udviklingsplan for Trustrup-Lyngby Orientering om områdefornyelse i Grenaa midtby Forslag til procesplan vedr. multiaktivitetspladser Evaluering af kunst-is-skøjtebane Pulje til forbedring af den kollektive trafik yderområder Ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb til boldfang på ny boldbane ved Auning Idræts- og Kulturcenter Norddjurs Kommune og Aarhus 2017 Flytning af Gredanapigen, Grenaa Orientering om analyse af fremtidssikring af Pavillonen, herunder økonomianalyse

313 3 Arbejdsplan 2015 Meddelelser o Regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland o Kommende møder og arrangementer 30. april 2015 kl Sted: Rådhuset Grenaa, mødelokale 2 Budgetopfølgning Forslag til idekatalog Ansøgning vedr. solcelleanlæg ved Karevej 1, Voer, 8950 Ørsted Ansøgning om midler til gennemførelse af gademusikfestival i Grenaa Godkendelse af forsøgsprojekt for kyst- og naturturisme Ansøgning om midler fra udviklingspuljen til aktiviteter i forbindelse med områdefornyelse, Grenaa Orientering om områdefornyelsesprogram Auning Kriterier for udbud af pulje til multiaktivitetspladser Ansøgning om midler til etablering af klubfaciliteter, Lyngby Skyttekreds Analyse på fritidsområdet endelig rapport Beretning 2014 Grenaa Egnsarkiv Orienteringspunkt om kulturpuljen 2015 Ekstraordinær pulje til vedligeholdelse af forsamlingshuse Landbrugsmesse Gl. Estrup Revideret erhvervspolitik i høring Orientering om LAG-projektet Fremtidens Landsbybutik Arbejdsplan 2015 Meddelelser o LUKKET MØDE: Godkendelse af udbudsmateriale og valg af prækvalificerede Den attraktive midtby, Grenaa 1. juni 2015 Sted: Nørre Djurs Hallen, Glesborg Dialogmøde med fritidsområdet Dialogmøde fritidsområdet Budgetopfølgning Prioritering anlægsforslag Frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. nyt bibliotekssystem via KOMBIT Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan til lokalplan med kommuneplantillæg nr. 3, erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum Orientering områdefornyelse Grenaa (udmønt.plan)

314 4 Godkendelse af program for områdefornyelse i Auning Opbygning af aktivitetscenter for vandsport ved Thomasminde i Fjellerup Frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. p-plads ved Nørre Djurs Hallen Orientering om status på Naturpark Randers Fjord-projektet Frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb til tunnel/torv ved Søndergade i Grenaa Blå Flag 2015 Voldby skole, renovering af SFO lokaler Forslag til organisering, renovering, aktiviteter og økonomi for videreførelse af Enslevgaarden Frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. multifunktionel naturhus ved Grenaa Strand Orientering om møder i regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland. Teaterfestival på Djursland i 2018 Husleje Kulturskolen på Pavillonen (udmønt.plan) Ekstraordinær pulje til vedligeholdelse af forsamlingshuse Analyse fremtidssikring af Pavillonen - endelig rapport. PLUSS deltager fra kl Arbejdsplan 2015 Meddelelser LUKKET MØDE: Fremtidig organisation og drift af Kraftværket 22. juni 2015 Sted: Kulturværkstedet Auning Dialogmøde med kulturinstitutioner Dialogmøde kulturinstitutioner Budgetopfølgning Venteliste Kulturskolen - evaluering (udmønt.plan) Områdefornyelse Grenaa - orientering (udmønt.plan) Forslag til procesplan vedr. multiaktivitetspladser (udmønt.plan) Orientering om udviklingsplan for Trustrup-Lyngby Analyse på fremtidssikring af Pavillonen Orienteringspunkt om fordeling af forsamlingshuspuljen 2015 Arbejdsplan 2015 Meddelelser o

315 5 17. august 2015 Sted: Kyst- og Fjordcentret Dialogmøde med Kyst- og Fjordcentret Dialogmøde med Kulturelt Samvirke Dialogmøde Kyst- og Fjordcentret Budgetopfølgning Behandling af egne budgetbemærkninger Behandling af politiske spørgsmål på eget område Områdefornyelse Grenaa orientering (udmønt.plan) Udviklingsplan for Trustrup-Lyngby Arbejdsplan 2015 Meddelelser o 21. september 2015 Dialogmøde med Norddjurs Fritidsråd 26. oktober 2015 Sted: Grenaa Bibliotek Dialogmøde Norddjurs Biblioteker Dialogmøde Norddjurs Firtidsråd Budgetopfølgning "Områdefornyelse Grenaa" - forslag til design af bymidten (udmønt.plan) Vedtagelse af Udviklingsstrategi 2015 Arbejdsplan 2015 Meddelelser o Dialogmøde med Norddjurs Biblioteker Budgetopfølgning Områdefornyelse Grenaa orientering (udmønt.plan) Arbejdsplan 2015 Meddelelser o 23. november 2015 Dialogmøde Norddjurs Kulturskole Dialogmøde Med Norddjurs Kulturskole Budgetopfølgning Områdefornyelse Grenaa orientering (udmønt.plan) Endelig vedtagelse af udviklingsplan for Trustrup-Lyngby Nyt bibliotekssystem - KOMBIT (udmønt.plan - flyttet fra januar til november efter aftale m. HR/KA) Arbejdsplan 2015 Meddelelser o 14. december 2015 Budgetopfølgning Områdefornyelse Grenaa orientering (udmønt.plan)

316 6 Arbejdsplan 2015 Meddelelser o