Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å

Transkript

1 Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Karen Elsborg Civilingeniør i planlægning Projektleder og sagsbehandler, klima og spildevand, Natur og Miljø

2 Kært barn.. mange navne Klimaplan det intelligente energisamfund selvopfunden Klimatilpasningsplan KP tillæg ophæng i planloven Klimahandlingsplan Tilpasning til mere vand

3 Klimatilpasning for 10 år siden Skjoldhøj-kilen: En grøn perle i Brabrand fra kloakrende til fint vandløb gydeopvækstområde med søer motionsruter for borgerne skovrejsning i samarbejde med staten Forsinket afstrømning Rekreative grønne områder Tværgående kommunalt projekt delvist finansieret via taksterne

4 Her er den verden vi arbejder i Klimatilpasning = Forvaltning af vandets kredsløb og planlægning

5 Kommunen har mange roller og dem skal vi være skarpe på! Kommunen som myndighed Kommunen som planlægger Kommunen som ejer af et stort vandselskab Kommunen som lodsejer: skove, natur, landbrugsområder og ejendomme Kommunen som projektudvikler Kommunen som projektejer af klimatilpasningsprojekter Kommunen har et samfundsansvar overfor borgerne

6 Roller efter vandsektorloven Politisk Forum (KL) - konklusioner Øget bureaukrati Indbygget konflikt Færre og større forsyninger svækker kommunens indflydelse Eftersyn af loven fremrykket til 2013

7 Vi mangler fortsat.. En klarere rollefordeling mellem kommuner og vandselskaber En klarere finansieringsmodel og mulighed for valg af samfundsmæssigt økonomisk optimale løsninger og uden unødigt bureaukrati En sammenhængende og koordineret tilpasning til mere vand

8 Samarbejder mellem vandselskab og myndighed om Aarhus Realisering af Byrådets politik: Spildevandsplan, Vandforsyningsplan, Vandvision 2100, Indsatsplanlægning Samarbejde om tilsyn og beredskab på vandværker Samarbejde om klimaindsatsen Erhvervsudvikling Professionel organisering, stærkt ledelsessamarbejde Strategiske drøftelser i et åbent og fordomsfrit klima Samarbejde præget af udvikling, innovation Styr på gældende lovgivning, pengene Klar ansvarsfordeling Jo bedre samarbejde jo flere resultater og jo større værdi for forbrugere/borgere/kunder

9 Hvorfor gik vi i gang med sluse og pumpe-projektet i 2009 Høje vandstande i efteråret cm under kajkant Massive oversvømmelser omkring søerne og nedre del af Aarhus Å marts 2007 Havet stiger + mere regn Ombygning af de bynære havnearealer til by i fuld gang kajkant i kote 2,5 m Åens udmunding i havnen flyttes i sammenhæng med bygning af nyt multimediehus, 3 broer og 1 letbane over og ved åen. Klogt at beslutte disse projekter samtidigt Store ånære arealer i Aarhus midtby op langs åen - byudvikles og fortættes Der var i 2009 og der er fortsat stor politisk interesse i og forståelse for klimatilpasning mulighed for takstfinansiering!

10

11 Århus Midtby uden beskyttelse ved mundingen af Aarhus Å. Aarhus Midtby med beskyttelse ved hævning af terræn ved havnen og etablering af højvandsluse og pumper

12 Processen Slusen er i vejen! Det er slet ikke nogen god idé Dokk 1, letbane, ny vejføring.. bøwl! Men rettidig omhu Aarhus Vand ønsker driften det er OK, for det ved de meget mere om end myndigheden Aarhus Vand ønsker ejerskabet det synes de fleste vist er OK Vandløbsmyndigheden udarbejder regulativ for åen og slusen Ansøgning til Forsyningssekretariatet 15/ supplerende oplysninger sendt i maj og juni Sluse+pumper fremfor traditionelle bassiner medfører besparelse for Aarhus Vand på 500 mio. kr. Forsyningssekretariatet vil dække godt 90% af anlægsudgifterne Status: Vi afvejer om vi vil kæmpe forer at få resten dækket

13

14 Hvorfor er det et godt projekt Åen = langstrakt bassin, hvor vandstand kan holdes tilpas lav vha pumper og sluse så tag- og overfladevand kan være i åen der er plads! Mindsker risikoen for oversvømmelse af Aarhus Midtby langt billigere og effektivt end traditionelle løsninger (store regnvandsbassiner) Stadig et rensebehov, men der bliver brug for langt mindre bassinvolumen Slusen kan håndtere en skybrudssituation overløb fra bassiner gør ingen skade Ved både højt hav og å kan slusen aktiveres og pumperne pumpe vand ud fra åen. Der er plads nok i verdenshavene

15 Kommunernes fremtidige rolle Bevar overblikket over alle kasketterne og find de rigtige ben at stå på Hold fast i myndighedsrollen, planlægningsansvaret og vær vandforvalter Nedbryd de interne siloer mød hinanden og arbejd nedefra i organisationen. Koordinér Udnyt rollen som ejer Planlæg så ødelæggelse af samfundsværdier begrænses Planlæg intelligent så synergier udnyttes

16 Fokus hvor der er reelle muligheder for forandring Koordinere den fysiske planlægning med vandplanlægningen Fokus på projekter som kan takstfinansieres og ansøgningsfrister. Kommunen skal varetage interesser for natur og miljø, som ikke tale eller betale selv Kommunen skal varetage bæredygtighed med fokus på den grønne og blå udvikling Kommune skal sørge for at myndighedsrolle bliver en mulighed og ikke et problem vi skal udnytte forskelligheden Kommunen skal tænke borgeren ind (demokrati) Kommunen skal være en attraktiv samarbejdspartner og kritisk modpart Vand er en forudsætning for vækst - det samme er håndtering af vand (forebyggelse og beredskab) Kommunen skal have fokus på mulighed for vækst/arbejdspladser

17 Tak for opmærksomheden og god arbejdslyst Tak til Mogens Bjørn Nielsen, Lone Mossin, Ole Helgren, Paul Chr. Erichsen og Inge H. Jensen

18 STATUS JUNI 2013

19 Andre samarbejdsprojekter mellem forsyning og myndighed Regnvand på egen grund. 50 ejendomme i forstæderne Brabrand og Aarslev Pilotprojekt i Lystrup udredning af årsager til oversvømmelse og hvad gør vi fremover? Spildevandsplan Klimatilpasningsplan organisering på vej

20 Status Hjemmeside/information til borgerne: Endvidere præsenteres gode råd og vejledninger samt flere varslingsmodeller, så skader kan forebygges. Oversvømmelsesscenarier der viser de lavninger som fyldes med vand ved skybrud, arealer der oversvømmes langs søer og vandløb samt arealer der berøres af stormfloder. Scenarierne er lavetr for 2010, 2060 og 2110 med baggrund i worst case scenarier. Kort over grundvandets afstand til terræn er udarbejdet dels på baggrund af eksisterende viden og nye undersøgelsesboringer i Risskov og Egå, dvs. i de områder hvor en højere grundvandsstand forventes at give problemer for kældre og regnvandsafledning. Egåens opland respons på ændret nedbør og stigende havspejl i bugten er vurderet. Denne viden forbedres med Overvågningsboringer til at følge ændringer i grundvandets afstand til terræn langs Egåens og etablering af Vandføringsstation ved Egåens udløb for bedre varsling og styring Geologisk information under Aarhus midtby er indsamlet og sammenstillet i en digital model Ved Ny Malling er naturindholdet kortlagt, og der er med baggrund heri udarbejdet et planlægningsgrundlag for etablering af en klimarobust byudviklingsmodel i sameksistens med naturen. Indsatsplan for oversvømmelse som en delplan til s Plan for Fortsat Drift. Natur og Miljø og Aarhus Brandvæsen deltager i projekt under Naturstyrelsen sammen med KL om afklaring af snitflader til bl.a. Aarhus Vand. Afsluttes sommer Varslingssystemet i vandløb og søer udbygges og alarmeringen indgår som et led i beredskabet. Slusen i udmundingen af Aarhus Å som i kombination med hævningen af Kystvejen er igangsat som del af byggeriet af Multimediehuset og frilægningen af åen er det første konkrete anlægsprojekt for bedre beskyttelse med fremtidens stormfloder. Projektet, der står færdigt i 2015, beskytter mere end 50 ha af midtbyen mod oversvømmelser fra såvel havet som åen. Regnvand på egen grund. 50 ejendomme i forstæderne Brabrand og Aarslev Pilotprojekt i Lystrup udredning af årsager til oversvømmelse og hvad gør vi fremover?