Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet

Transkript

1 Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet IT- & Telestyrelsen 13. december 2010

2 Indhold > 1 INDLEDNING BAGGRUNDEN FOR OG FORMÅLET MED ANALYSEN GENSTANDEN FOR ANALYSEN METODE INDHOLD OG OPBYGNING TILGÆNGELIGHED OG UDBREDELSE AF BREDBÅND BREDBÅNDSTILGÆNGELIGHED Bredbåndstilgængelighed fordelt på teknologier Bredbåndstilgængelighed fordelt på hastigheder BREDBÅNDSUDBREDELSE Bredbåndsudbredelse fordelt på teknologier Bredbåndsudbredelse fordelt på hastigheder KONKURRENCESITUATIONEN PÅ BREDBÅNDSMARKEDET UDVIKLING I MARKEDSANDELE FOR BREDBÅNDSABONNEMENTER TJENESTEBASERET OG INFRASTRUKTURBASERET KONKURRENCE INVESTERINGSSTIGEN UDVIKLINGEN PÅ INVESTERINGSSTIGEN UDVIKLINGEN I BREDBÅNDSINFRASTRUKTUREN KOBBERNETTET Udviklingstendenser FIBERNETTET Udviklingstendenser KABEL-TV-NETTET Udviklingstendenser MOBILT BREDBÅND Udviklingstendenser FWA/WIMAX Udviklingstendenser TRIPLE PLAY UDVIKLINGEN I MARKEDSANDELE FOR TRIPLE PLAY-ABONNEMENTER MULTICAST INDHOLDSRETTIGHEDER IDENTIFIKATION AF UDFORDRINGER ANALYSE AF UDFORDRINGER UD FRA ET REGULATORISK SYNSPUNKT MOBILT BREDBÅND Den gældende regulering Basis for at inkludere mobilt bredbånd på bredbåndsmarkederne UNDERSTØTTELSE AF DEN TJENESTEBASEREDE KONKURRENCE Den gældende regulering på marked 4 og marked Effekten af den gældende regulering

3 8.2.3 Alternative/nye værktøjer Deregulering NETUDBYGNING Den gældende regulering Effekten af den gældende regulering Alternative/nye værktøjer Deregulering ADGANG TIL FIBER Den gældende regulering Alternative/nye værktøjer TRIPLE PLAY Den gældende regulering Alternative/nye værktøjer ANDRE FORHOLD

4 1 Indledning 1.1 Baggrunden for og formålet med analysen IT- og Telestyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum undersøgelser af en række delmarkeder på teleområdet med henblik på at undersøge konkurrencesituationen på de pågældende markeder. Hvis IT- og Telestyrelsens undersøgelse viser, at der er og inden for en kortere årrække vil være et eller flere konkurrenceproblemer, udpeger styrelsen en eller flere udbydere med stærk markedsposition og pålægger disse nogle forpligtelser med det formål at løse de konstaterede konkurrenceproblemer. På engrosmarkederne for bredbånd, som er genstanden for denne analyse, jf. nedenfor, har IT- og Telestyrelsen gennemført to runder af markedsundersøgelser. Første runde resulterede i to markedsafgørelser, der blev truffet henholdsvis 5. januar 2006 og 2. november 2005, og anden runde blev afsluttet med to afgørelser fra henholdsvis 1. maj og 22. december Den 3. november 2010 traf IT- og Telestyrelsen en delafgørelse over for TDC vedrørende fiber på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). IT- og Telestyrelsen forventer at påbegynde den tredje runde af markedsundersøgelser på engrosmarkederne for bredbånd primo Denne analyse skal betragtes som en forberedelse til de kommende markedsundersøgelser på engrosmarkederne for bredbånd. Formålet med analysen er således at foretage en horisontal vurdering af bredbåndsmarkedet for derigennem at: identificere særlige udfordringer ved engrosreguleringen, undersøge, hvordan engrosreguleringen kan understøtte en balanceret markedsudvikling, evaluere den gældende regulering og fremkomme med forslag til initiativer til håndtering af de identificerede udfordringer. 1.2 Genstanden for analysen Analysen omhandler som nævnt engrosmarkederne for bredbånd, der omfatter engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (rå kobber marked 4 1 ) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (BSA marked 5 2 ). Analysen omfatter ikke bredbåndsforbindelser leveret til virksomheder via faste kredsløb på marked Metode IT- og Telestyrelsen har som udgangspunkt for analysen vurderet status for markedsudviklingen m.v. på bredbåndsmarkedet. Til brug herfor har IT- og Telestyrelsen bl.a. taget udgangspunkt i styrelsens telestatistikker og bredbåndskortlægninger samt en række faktuelle beskrivelser i rapporten Danmark som højhastighedssamfund (januar 2010), som er udarbejdet af Højhastighedskomiteen. 1 Tidligere benævnt marked 11 (engrosmarkedet for ubundtet adgang). 2 Tidligere benævnt marked Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb. 4

5 I marts-april 2010 afholdt IT- og Telestyrelsen bilaterale møder med en række repræsentanter for telebranchen med henblik på at drøfte, hvilke udfordringer branchen ser i forhold til en velfungerende konkurrence på bredbåndsmarkedet. Der blev afholdt møder med TDC, Telenor, Telia, Dansk Bredbånd og EnergiMidt. Dansk Energi deltog på mødet med EnergiMidt. Ved offentliggørelsen af analysen indbydes telebranchen til at kommentere denne. Branchens kommentarer vil sammen med analysen indgå i det videre arbejde med markedsundersøgelserne på marked 4 og Indhold og opbygning I afsnit 2-6 vurderes status på bredbåndsmarkedet. Indledningsvis beskrives udbredelsen og tilgængeligheden af bredbånd samt udviklingen med hensyn til bredbåndshastigheder med udgangspunkt i detailmarkedet. Derefter belyses i afsnit 3-6 en række konkurrencemæssige aspekter og udviklingstendenser, som vurderes at være af væsentlig betydning for engrosreguleringen af bredbåndsmarkedet. På baggrund heraf identificeres i afsnit 7 de særlige udfordringer, som IT- og Telestyrelsen vurderer, er relevante for engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet. I afsnit 8 analyseres den gældende engrosregulering af bredbåndsmarkedet. Det sker med udgangspunkt i de udfordringer, som er identificeret i afsnit 7. Udfordringerne holdes op mod den gældende regulering med henblik på at vurdere, i hvilket omfang den kan håndtere udfordringerne. Endvidere ses der på mulighederne for at indføre alternative eller nye værktøjer til håndtering af udfordringerne samt eventuelle muligheder for at lempe eller fjerne gældende regulering. 5

6 2 Tilgængelighed og udbredelse af bredbånd Både tilgængeligheden og udbredelsen af bredbånd er vigtige parametre i analysen af bredbåndsmarkedet. Tilgængelighed angiver, hvor mange der kan få bredbånd, mens udbredelse angiver, hvor mange der har bredbånd. Regeringen har i 2010 udmeldt en ny bredbåndsmålsætning om, at alle borgere skal kunne få 100 Mbit/s i Medio 2010 kunne stort set alle husstande og virksomheder få en bredbåndsforbindelse, og 25 procent af alle husstande og virksomheder har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. Der estimeres på landsplan at være under husstande og virksomheder, der ikke har mulighed for at få bredbånd, hvilket svarer til under en halv promille af alle husstande og virksomheder. Samtidig er bredbåndshastighederne stigende i Danmark, hvilket er et skridt på vej mod at kunne opfylde regeringens bredbåndsmålsætning. I dette kapitel ses der nærmere på tilgængelighed og udbredelse af bredbånd fordelt på teknologier og hastigheder i Danmark. 2.1 Bredbåndstilgængelighed Bredbåndstilgængelighed fordelt på teknologier Figur 1: Tilgængelighed fordelt på teknologier Procent xdsl Kabel-tv-net Fibernet Mobilt (og trådløst) bredbånd Kilde: Bredbåndskortlægning Bredbånd via kobbernettet (xdsl) er den mest tilgængelige bredbåndsteknologi i Danmark. Ifølge IT- og Telestyrelsens Bredbåndskortlægning 2010 vurderes det, at over 99 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2009 kunne få en xdsl-forbindelse. Det svarer til, at ca husstande og virksomheder ikke har mulighed for at få en xdsl-forbindelse. Samtidig kunne 61 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2010 få bredbånd via kabel-tv-net, og ca. 31 pct. af alle husstande og virksomheder havde medio 2010 mulighed for at få adgang til bredbånd via en fiberforbindelse ( homes passed ). 6

7 Opgøres tilgængeligheden af mobilt (og trådløst) bredbånd i forhold til geografisk dækning, er omtrent 99 pct. af Danmarks areal dækket. Tilgængeligheden af mobilt (og trådløst) bredbånd er dog svær at sammenligne med de øvrige teknologier, idet kapaciteten reduceres i takt med antallet af brugere. På baggrund af den kapacitetskorrigerede opgørelsesmetode vurderes det, at ca. 16 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2010 kunne anvende mobilt bredbånd med en minimumshastighed på 512 kbit/s på samme tid. Dette er mere end en fordobling i forhold til 2009, hvor tallet var 7 pct Bredbåndstilgængelighed fordelt på hastigheder IT- og Telestyrelsens Bredbåndskortlægning 2010 viser, at stort set alle husstande og virksomheder kunne få en bredbåndsforbindelse på mindst 512 kbit/s. Medregnes alle tilgængelige accessteknologier er tilgængeligheden af bredbånd med en kapacitet på mindst 2 Mbit/s steget fra 40 pct. i 2006 til næsten 99 pct. i I alt er bredbåndsforbindelser med en kapacitet på minimum 10 Mbit/s baseret på rå kobber, kabel-tvnet eller fiber tilgængeligt for omkring 92 pct. af alle husstande og virksomheder på landsplan. 25 procent af alle husstande og virksomheder havde medio 2010 mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. 2.2 Bredbåndsudbredelse Bredbåndsudbredelse fordelt på teknologier Ved udgangen af 2009 var der ifølge en OEDC-opgørelse 37,5 bredbåndsabonnementer pr. 100 indbyggere i Danmark på fastnettet. 4 Det gør Danmark til det førende land i verden, hvad angår bredbåndsudbredelse. Til sammenligning var der 29 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere i Nedenstående tabel viser den generelle udbredelse af bredbåndsabonnementer for perioden ultimo første halvår 2006 til ultimo første halvår 2010 fordelt på teknologier. 4 Kilde: IT- og Telestyrelsens Bredbåndskortlægning

8 Figur 2: Udbredelse fordelt på teknologier Antal abonnementer Kabel-modem Øvrige Mobilt bredbånd FTTH xdsl 0 1. halvår halvår halvår halvår halvår 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker xdsl Kabel-modem FTTH Mobilt bredbånd Øvrige Som det ses ovenfor, har der i perioden fra 2006 til 2010 været tæt ved en fordobling i antallet af bredbåndsabonnementer, hvilket svarer til en stigning på godt abonnementer. Forøgelsen skyldes først og fremmest stigningen i bredbåndsabonnementer via xdsl og introduktionen af mobilt bredbånd. Af IT- og Telestyrelsens telestatistik for 1. halvår 2010 fremgår det, at udbredelsen af mobilt bredbånd for 1. halvår 2010 var rene dataabonnementer, hvilket svarer til lidt under en fordobling i forhold til 1. halvår De teknologier, der er inkluderet i markedsafgrænsningen for de to regulerede engrosmarkeder for bredbånd, er kobber (xdsl), kabel-modem og fiber. 5 For disse teknologier er der i perioden 1. halvår 2006 til 1. halvår 2010 sket en samlet stigning i antallet af bredbåndsabonnementer på ca ud af den samlede stigning på 1,28 mio. Antallet af bredbåndsabonnementer via xdsl og kabel-modem er steget med henholdsvis 31 pct. og 13 pct. i den undersøgte periode, mens udbredelsen af bredbåndsabonnementer via fiber (FTTH) er næsten tidoblet. Det skal dog bemærkes, at der for fiber er tale om en stigning fra et meget lavt niveau, og at den absolutte stigning alene er på ca abonnementer. Teknologierne xdsl, kabel-modem og fiber udgjorde i 1. halvår pct. af det samlede antal bredbåndsabonnementer. 5 I afgrænsningen af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) er det alene kobber, der er inkluderet, mens engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) tillige omfatter kabel-modem og fiber. 8

9 2.2.2 Bredbåndsudbredelse fordelt på hastigheder Danskerne får stadig hurtigere bredbåndsforbindelser, jf. nedenstående figur. Figur 3: Abonnementer fordelt på downstreamkapacitet Under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s Mindst 10 Mbit/s Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker 1. halvår halvår halvår halvår halvår 2010 Antallet af fastnetabonnementer med en markedsført downstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s er steget fra i 1. halvår 2009 til i 1. halvår I den seneste periode er det alene hastigheder på mindst 10 Mbit/s, der er i vækst (tallene inkluderer ikke mobilt bredbånd). Udviklingen tyder på, at bredbåndsabonnementer i vid udstrækning konverteres til højere hastigheder. 9

10 3 Konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet Udviklingen af selskabernes markedsandele kan være en indikation på, hvordan konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet har udviklet sig, siden IT- og Telestyrelsen gennemførte første runde af markedsundersøgelser på engrosmarkederne for bredbånd i I nærværende kapitel kigges der først på udviklingen i selskabernes samlede markedsandele for så vidt angår bredbåndsabonnementer baseret på fastnet. Dernæst kigges der på udviklingen af selskabernes markedsandele opdelt på fastnetteknologier (rå kobber, kabel-tv-net og fiber). Endelig ses der på markedsandelene for mobilt bredbånd. 3.1 Udvikling i markedsandele for bredbåndsabonnementer Bredbånd via fastnet Markedet for fastnetbredbånd omfatter bredbånd via rå kobber, kabel-tv-net og fiber. Nedenstående figur viser, at TDC har en betydelig markedsandel for udbud af bredbånd via fastnet. Selskabets markedsandel var 60 pct. ved udgangen af 1. halvår 2006 og 62 pct. ved udgangen af 1. halvår TDC har konsolideret sig på fastnet- bredbåndsmarkedet gennem opkøb af Fullrate og A+ 6. Også Telenor har gennem opkøb af Tele2 i 2007 konsolideret sig på fastnet-bredbåndsmarkedet. Selskabets markedsandel steg således fra 10 pct. i 2006 til 15 pct. i Ved udgangen af 1. halvår 2010 var selskabets markedsandel faldet til 13 pct. Telias markedsandel for fastnetbredbånd har i perioden ligget stabilt på 10 pct. Telia opkøbte i 2007 Debitel og dermed 50 pct. af DLG Tele. 6 Opkøbene skete i I 2009 købte TDC også DONG Energy s fibernet. De slutkunder, som var/er tilsluttet dette net, er p.t. kunder hos andre bredbåndsudbydere end TDC. 10

11 Figur 4: Markedsandele for fastnet-bredbåndsabonnementer % 60% 60% 60% 59% 64% 62% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15% 15% 14 % 15% 14 % 14 % 13 % 13 % 15% 10 % 10 % 9% 10 % 10 % 10 % 4% 3% 0% 1% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1. halvår halvår halvår halvår halvår 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker TDC Fullrate/A+ Telenor Tele 2 Telia DLG Øvrige Betragtes markedsandelene opdelt på fastnetteknologier har TDC en betydelig markedsandel, både for så vidt angår kobberbaseret bredbånd og bredbånd via kabel-tv-net. Selskabets markedsandel er for begge teknologier steget i perioden først og fremmest via opkøb af andre selskaber. Udviklingen i markedsandelene for bredbånd via kobber og kabel-tv-net er illustreret i de to nedenstående figurer. 11

12 Figur 5: Markedsandele for bredbåndsabonnementer via rå kobber % 70% 71% 70% 68% 73% 73% 60% 50% 40% 30% 20% 16 % 23% 22% 21% 20% 10% 0% 7% 4% 3% 4% 5% 2% 0% 0% 0% 1% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1. halvår halvår halvår halvår halvår 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker TDC Fullrate/A+ Telenor Tele 2 Telia DLG Øvrige Telenors markedsandel for kobberbaserede bredbåndsabonnementer er i perioden steget til et højere niveau. De senere år har Telenors markedsandel dog været svagt faldende. Telias markedsandel er også steget en smule. Figur 6: Markedsandele for bredbåndsabonnementer via kabel-tv-net % 64% 66% 60% 50% 54% 55% 56% 40% 30% 31% 30% 28% 27% 26% 20% 10% 0% 7% 7% 8% 8% 7% 5% 5% 3% 4% 3% 4% 0% 0% 0% 0% 1. halvår halvår halvår halvår halvår 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker TDC Fullrate/A+ Telenor Telia Øvrige 12

13 For så vidt angår kabel-tv-nettet, er TDC s markedsandel i perioden 2006 til 2010 steget fra 54 pct. til 66 pct. Telia, som via ejerskabet af Stofa 7 hidtil har været den næststørste aktør på markedet for bredbånd via kabel-tv-net, har i perioden oplevet et fald i selskabets markedsandel fra 31 pct. til 26 pct. For så vidt angår bredbånd via fiber, tegner der sig et anderledes billede. I 2010 var TDC s markedsandel for bredbåndsabonnementer via fiber kun på 4 pct. TDC opkøbte i 2009 A+/FastTV og overtog dermed fiberkunder. Endvidere havde Dansk Kabel TV, som ejes af TDC, ca. 600 fiberabonnenter ved udgangen af 1. halvår Mobilt bredbånd IT- og Telestyrelsens statistikker har siden 2008 indeholdt tal for mobilt bredbånd. På markedet for mobilt bredbånd er billedet anderledes, i forhold til hvad der gælder for rå kobber og kabel-tv-net. Udviklingen i markedsandele for mobilt bredbånd fremgår af nedenstående figur. Figur 7: Markedsandele for bredbåndsabonnementer via mobilt bredbånd % 45% 43% 43% 40% 35% 30% 29% 28% 33% 30% 25% 20% 15% 10% 14% 14% 14% 22% 15% 15% 5% 0% 1% 1% 1% 1. halvår halvår halvår 2010 TDC Telenor Hi3G Telia Øvrige Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker 3 (Hi3G) har tidligere været den største udbyder med en markedsandel på 43 pct. ved udgangen af 1. halvår Mens 3 har oplevet et fald i markedsandelen på 13 procentpoint fra udgangen af 1. halvår 2008, har TDC og Telenors markedsandele været stigende fra 2008 til TDC s markedsandel steg fra 29 pct. til 33 pct., og TDC er nu den største udbyder, mens Telenor s markedsandel steg fra 14 pct. til 22 pct. Telias markedsandel har gennem hele perioden ligget på omkring 15 pct. 7 Telia har i juli 2010 solgt Stofa til kapitalfonden Ratos. 13

14 4 Tjenestebaseret og infrastrukturbaseret konkurrence Formålet med engrosreguleringen på teleområdet er at fremme et velfungerende konkurrencebaseret telemarked. Telelovgivningen er endvidere baseret på et princip om, at konkurrencen på teleområdet gradvist skal overgå fra at være tjenestebaseret (det vil sige baseret på, at en række udbydere lejer eller køber adgang til nettet hos et selskab med stærk markedsposition) til at være infrastrukturbaseret (det vil sige baseret på, at forskellige udbydere med hver deres telenet konkurrerer med hinanden). I nærværende afsnit gennemgås indledningsvis teorien om investeringsstigen. Herefter kigges der på, om konkurrencen i perioden 2005 til 2009 har udviklet sig fra at være tjenestebaseret til i højere grad at være infrastrukturbaseret. 4.1 Investeringsstigen Telelovgivningen er som nævnt ovenfor baseret på et princip om, at konkurrencen på teleområdet gradvist skal overgå fra at være tjenestebaseret til at være infrastrukturbaseret. På kort sigt skal adgangen til flaskehalsressourcer sikres, og det skal hvor det er muligt sikres, at nye selskaber uden en stærk markedsposition har en reel mulighed for at konkurrere, ligesom der skal sikres en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke hæmmer det langsigtede mål om infrastrukturinvesteringer. I takt med at reelle alternative infrastrukturer bliver opbygget, kan den telespecifikke konkurrenceregulering gradvist afvikles. Den tjenestebaserede konkurrence skal understøttes, indtil den infrastrukturbaserede konkurrence tager over. Det såkaldte Ladder of Investment -koncept illustrerer, hvordan infrastrukturkonkurrence regulatorisk kan fremmes gennem regulerede adgangsforpligtelser i forhold til den eksisterende infrastruktur. Ideen i konceptet er, at der i første trin etableres et forretningsgrundlag for nye selskaber til at etablere sig på markedet. Det sker ved at give disse selskaber adgang til i større eller mindre grad at gensælge tjenester produceret i det eksisterende net. Dermed kan nye selskaber opnå en vis kritisk masse og et kundegrundlag med forholdsvis beskedne investeringer. Derigennem gives nye selskaber mulighed for gradvist samtidig med at de opbygger en tilstrækkelig kundebase at indtjene tilstrækkeligt til, at de fremadrettet kan foretage investeringer. De følgende trin for selskaberne er at etablere egen infrastruktur og dermed efterhånden reducere behovet for at anvende andet net. Dette sker ved gradvist at overgå fra gensolgte tjenester hos den eksisterende udbyder med en stærk markedsposition til i højere grad at udbyde egne tjenester baseret på adgangen til infrastrukturelementer. Efterhånden som nye markedsaktører i større grad etablerer egne net (eller gør brug af 3. parts infrastruktur) og i større grad begrænser brugen af det eksisterende net, vil disse opnå større kontrol med deres net og dermed deres produktudbud. Det sidste trin for selskaberne er, at de går fra kun at anvende adgangen til rå, ubundtede infrastrukturelementer til at basere produktionen af tjenester udelukkende på egen (eller 3. parts) infrastruktur. Ladder of Investment -konceptet kan på bredbåndsområdet illustreres ved nedenstående figur. 14

15 Figur 8: Ladder of Investment-konceptet Kilde: Europa-Kommissionen Udviklingen på investeringsstigen Nedenstående figur viser udviklingen i anvendelsen af de engrosprodukter, der er baseret på TDC s kobberinfrastruktur. Adgangen til disse engrosprodukter (bortset fra gensalg) er i dag reguleret af ITog Telestyrelsens markedsafgørelser på marked 4 og marked 5. Figuren viser TDC s eksterne afsætning af selskabets engrosprodukter. Selskabets interne afsætning, herunder til TDC-ejede selskaber (Telmore og Fullrate), er således trukket fra. 8 Commission Staff Working Document Accompanying document to the Commission Recommendation on regulated access to Next Generation Access Networks (NGA) (SEC(2010) 1037 final. 15

16 Figur 9: Fordeling på anvendte kobberbaserede engrosprodukter 9 100% 90% 80% 70% 29% 44% 51% 50% 49% 60% 50% 40% 33% 19% 15% 18% 15% 30% 20% 31% 28% 25% 23% 26% 10% 0% 8% 9% 8% 10% 11% 1. halvår halvår halvår halvår halvår 2010 Gensalg BSA DRK RK Kilde: IT- og Telestyrelsens tal. Det fremgår af figuren, at størstedelen af de alternative udbyderes bredbåndsudbud i dag er baseret på leje af TDC s rå kobber. De alternative operatørers brug af BSA faldt i perioden fra 31 pct. til 26 pct. Brugen af rå kobber og delt rå kobber er i samme periode steget fra 61 pct. til 64 pct. Dette indikerer umiddelbart, at de alternative udbydere rykker op ad investeringsstigen, og at konkurrencen bevæger sig fra at være tjenestebaseret mod i højere grad at være infrastrukturbaseret. Dog kan det konstateres, at mens udviklingen fra 2006 til 2008 gik støt i retning af øget brug af rå kobber, er niveauet forholdsvist stabilt over de seneste år. Andelen af eksternt afsatte BSAforbindelser steg fra 23 pct. til 26 pct. fra udgangen af første halvår 2009 til udgangen af første halvår 2010, mens andelen af eksternt afsatte rå kobber/delt rå kobber forbindelser i samme periode faldt fra 67 pct. til 64 pct. Valget mellem BSA og rå kobber afgøres på baggrund af en vurdering af økonomi/kundegrundlag. Firkantet sagt anvendes rå kobber typisk i tætbefolkede områder, mens BSA anvendes i mere tyndtbefolkede områder for opnå landsdækning. Telenor har påpeget, at nye tiltag, som TDC overvejer i relation til selskabets Cable Managment Plan i tilknytning til selskabets udbygningsplaner på kobberinfrastrukturen, kan medføre øget anvendelse af BSA også i byområder. Rå kobber vil dog ifølge Telenor fortsat være interessant i relation til at kunne tilbyde høje hastigheder og triple play. 9 Data for simpelt gensalg er kun tilgængeligt for 2005 og

17 Det kan konstateres, at som markedsudviklingen ser ud p.t., hvor TDC ejer såvel kobber-, kabel-tv-, samt fiberinfrastruktur, kan det blive vanskeligt for alternative operatører at bevæge sig op på de øverste trin på investeringsstigen, herunder ved at gøre brug af alternativ infrastruktur og dermed udnytte infrastrukturbaseret konkurrence. Dog skal det fremhæves, at der er etableret alternative infrastrukturer, jf. investeringsstigens øverste trin. Således har ELRO etableret et landsdækkende net baseret på WiMAX/FWA, ligesom elselskaberne har etableret fiberinfrastruktur i en række geografiske områder. I relation til sidstnævnte bemærkes dog, at Waoo, som står bag elselskabernes samlede fibersatsning i store dele af landet, har meddelt, at elselskabernes fiberinfrastruktur kun vil være åben for selskabets eget tjenesteudbud. Andre operatører vil således ikke kunne udbyde bredbåndstjenester via elselskabernes fibernet. Det er endvidere væsentligt at bemærke, at der er dele af teleinfrastukturen, der er konkurrenceudsat i større grad end andre. De alternative operatører har således flere udbydere at vælge imellem med hensyn til backhaul-nettet, som heller ikke er reguleret længere efter den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet. Det er formentlig også grunden til, at branchen efter det oplyste i dag primært aftager BSA på POI2-niveau, jf. nedenfor i afsnit

18 5 Udviklingen i bredbåndsinfrastrukturen EU-Kommissionen har defineret overførselskapaciteter på over 128 kbit/s som bredbånd. Traditionelt set blev bredbåndsforbindelsen kun brugt til internetadgang (browsing og s), og forbrugerne kunne derfor nemt klare sig med downstream hastigheder på under 1 Mbit/s. I takt med at der er blevet udviklet nye og mere avancerede internettjenester, er efterspørgslen på højere hastigheder steget. Adgang til videokonference, streaming af video og nyheder, underholdning, offentlige digitale tjenester mv. sætter højere krav til båndbredden. Ikke kun til downstreamhastighederne, men også upstream-hastighederne. Samtidig hermed er det i dag muligt at levere flere tjenester over den samme bredbåndsforbindelse, f.eks. internet, IP-tv og telefoni, hvilket også stiller større krav til båndbredden. For at kunne imødekomme behovet for højere båndbredder er det vigtigt, at den underliggende infrastruktur kan understøtte efterspørgslen. Traditionelt set er bredbånd blevet leveret over kobberforbindelsen. Dette har imidlertid ændret sig, og det er i dag muligt at levere bredbånd til forbrugerne over flere forskellige infrastrukturplatforme. Kobbernettet er stadig den mest anvendte infrastruktur til bredbåndsudbud, men også kabel-tv-nettet er en udbredt platform. Hertil kommer, at udbredelsen af mobilt bredbånd og bredbånd via fibernet er i stor vækst. Ud fra et forbrugersynspunkt vil en række af teknologierne kunne erstatte hinanden. Forbrugeren tænker således ikke over, om bredbåndsforbindelsen leveres over kobber, kabel-tv eller fiber. Afgørende for forbrugeren er, at forbindelsen virker med den efterspurgte hastighed. For bredbåndsudbyderne kan der derimod være stor forskel på, hvilken infrastruktur der anvendes til bredbåndsudbud, idet de forskellige teknologier både har deres styrker (f.eks. høje hastigheder) og begrænsninger (f.eks. geografisk dækning) i forhold til hinanden og det detailudbud, som udbyderen ønsker at tilbyde. Selv om udbyderne kan anvende forskellige fastnetinfrastrukturer til deres bredbåndsudbud, er konkurrencen på bredbåndsmarkedet præget af, at TDC ejer både det landsdækkende kobbernet, størstedelen af kabel-tv-nettet og nu også det fibernet, der tidligere var ejet af elselskabet DONG Energy. Flere af infrastrukturerne er således samlet hos ét selskab. Elselskaberne har dog gennem en årrække foretaget massive investeringer i udrulning af et konkurrerende fibernet. Endvidere har ELRO etableret et landsdækkende WiMAX-/FWA-net. Nedenfor gennemgås de forskellige infrastrukturer, som i dag anvendes til bredbåndsudbud. Der kigges endvidere på infrastrukturudviklingen. I den forbindelse kigges der på, hvilke konkurrencemæssige udforinger der kan opstå, når infrastrukturen udbygges og opgraderes med henblik på at kunne imødekomme behovet for højere hastigheder. 5.1 Kobbernettet På kobbernettet benyttes DSL-teknologien til levering af bredbånd. Den mest udbredte type af DSLforbindelse er forskellige varianter af ADSL 10. Den hurtigste variant af ADSL kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 20 Mbit/s over 1 km og omtrent 2 Mbit/s over 4 km under optimale forhold. 10 Asymmetric Digital Subscriber Line: ADSL, ADSL2 og ADSL2+. 18

19 Det er teoretisk muligt at opnå downstreamhastigheder på op til 100 Mbit/s over kobberforbindelser ved hjælp af varianter af VDSL 11 -teknologien. Visse steder i landet markedsføres forbindelser baseret på VDSL med downstreamhastigheder på op til 50 Mbit/s. Disse hastigheder har imidlertid meget kort rækkevidde fra telefoncentralerne Udviklingstendenser Længden af kobberforbindelsen har således stor betydning for, hvor høje transmissionshastigheder, der kan tilbydes på den pågældende linje. Det er derfor vanskeligt ved brug af kobbernettet at levere tjenester med høje hastigheder i områder, hvor der er stor afstand mellem den enkelte husstand og lokalcentralen. TDC har derfor igangsat en opgradering af selskabets accessnet, hvor selskabet flytter bredbåndsudstyr (DSLAM) tættere på slutbrugerne. Når kobberforbindelsen på den måde bliver kortere, og der etableres fiber fra det fremskudte punkt og bagud i nettet, bliver det muligt at levere højere hastigheder til slutbrugerne via kobberet. Ved at optimere selskabets net vil TDC potentielt kunne levere hastigheder på Mbit/s via xdsl og visse steder højere. TDC har tilkendegivet, at en mulig strategi for selskabet i perioden er at udbygge kobbernettet, således at 30 pct. af alle husstande vil kunne nås med båndbredder på mellem Mbit/s via VDSL. Dette vil kræve opsætning af ca fremskudte DSLAM er primært i byområder. TDC s netudbygning har ikke hidtil haft det omfang, som selskabet forventede. I 2006 udmeldte TDC, at selskabet forventede, at 90 pct. af samtlige danske husstande i vil kunne få 20 Mbit/s ved hjælp af kobberet. Medio 2010 kunne 92 pct. af alle husstande og virksomheder få 10 Mbit/s. 12 Netudbygning medfører en række udfordringer, da TDC flytter bredbåndsudstyr længere ud i nettet i retning mod slutbrugerne. Det medfører, at det udstyr, som andre selskaber har placeret i TDC s lokalcentraler, bliver mindre anvendeligt i takt med TDC s netudbygning. Erfaringen har desuden vist, at ingen af de andre udbydere har fundet det økonomisk rentabelt at flytte med længere ud i nettet. Dette skal ses i lyset af, at det vil kræve store investeringer for operatørerne i infrastruktur og udstyr at flytte med ud, og at der kun kan være tilsluttet mellem slutbrugere til en DSLAM fra det fremskudte indkoblingspunkt, samtidig med at der fortsat vil være konkurrence om slutbrugerne i området. Nedenstående figur viser sammenhænget mellem kundegrundlagets størrelse og tilbagebetalingstider. 11 Very High-speed Digital Subscriber Line. 12 IT- og Telestyrelsens bredbåndskortlægning

20 Figur 10: Økonomi for en alternativ udbyder ved at etablere sig i fremskudte punkter Tilbagebetalingstid i år Antal kunder Kilde: Telenor Ovennævnte kan betyde, at konkurrenterne bliver nødsaget til at skifte engrosprodukt og i højre grad aftage TDC s BSA-produkter i stedet for rå kobber. Dette vil imidlertid kunne betyde, at udbyderne vil bevæge sig ned af investeringsstigen og længere væk fra den infrastrukturbaserede konkurrence. 5.2 Fibernettet Bredbånd via fiber er baseret på optisk fiber, hvorigennem signalerne transmitteres som lyssignaler. Selve nettet er bygget af lyslederkabler, som er lavet af ultratynde glasfibre, der kan håndtere uanede mængder data. Sammenlignet med traditionelle kobberbaserede kabler giver optiske fiberkabler derfor mulighed for langt større kapaciteter. Med en bredbåndsløsning via fiber modtager slutkunden et symmetrisk signal. Det betyder i praksis, at slutkunden har samme up- og downloadhastighed selv på meget høje båndbredder. Til sammenligning er hastigheden på ADSL asymmetrisk, og den maksimalt opnåelige hastighed ved up- og download er derfor ikke den samme. 13 I teorien er der ingen øvre grænse for, hvor høje downstream-hastigheder der kan leveres via fibernettet. Dog sætter udviklingen og opsætningen af udstyr i praksis en grænse for den mulige hastighed, der kan leveres til slutkunden. I dag leveres der op til 100 Mbit/s på fibernettet, og den udbudte hastighed forventes at stige i takt med efterspørgslen. Den tilgængelige datahastighed gør fiber velegnet til levering af datatjenester, der kræver høj kapacitet. I lighed med rå kobber kan fiberaccess således hvis forbindelsen bestykkes med det nødvendige udstyr anvendes til at udbyde internet, IP-tv og VoIP over samme bredbåndsforbindelse, såkaldt triple play. 13 Ifølge oplysninger fra TDC er det på kobber muligt at opnå 40 pct. af downstreamkapacitet i upstreamkapacitet. 20

21 For fibernet er der modsat kobbernettet ikke nogen (praktisk) afhængighed mellem rækkevidde og datahastighed. Den fulde hastighed er altid til rådighed. Begrænsningerne ved anvendelse af fibernet vil følge af det udstyr, der kobles til et fibernettet, herunder blandt andet pc ere, servere og den software, som benyttes. IT- og Telestyrelsen har i sin markedsafgrænsning på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger vurderet, at bredbåndstilslutning via fiber udgør et substituerbart alternativ til kobberbaseret bredbåndstilslutning (BSA). Styrelsen har i en delafgørelse på marked 5 pålagt TDC at give adgang til bredbåndstilslutninger baseret på selskabets fibernet Udviklingstendenser Fibernet er blevet kraftigt udbygget de seneste år. Anlæggelse af fibernet kræver imidlertid store investeringer. Særligt graveomkostninger gør det dyrt at anlægge fiberinfrastruktur ud til den enkelte husstand. Elselskaberne har rullet fiber ud i deres respektive forsyningsområder og har haft forskellige forretningsmodeller. Ved slutningen af 2009 havde elselskaberne lagt godt km fiberkabler samt km tomme rør i jorden, hvorigennem der kan blæses fiber. Med ambitionen om at skabe et landsdækkende alternativ til TDC er 15 elselskaber gået sammen i et fælles selskab, Waoo, der skal levere indhold (internet, tv mv.) til forbrugerne via de tilsluttede selskabers fibernet. Elselskaberne har meddelt, at de forventer en række stordriftsfordele, og at de med ét produkt nemmere kan markedsføre sig over for forbrugerne på tværs af landet. Elselskaberne har oplyst, at de ikke vil fusionere deres net, men beholde ejerskabet i de enkelte selskaber, og at de vil holde deres net lukkede for eksterne tjenesteudbydere. Det betyder, at andre aktører ikke kan komme til at levere indhold på elselskabernes net. I juni 2010 overtog Waoo Dansk Bredbånd, som har omkring kunder. Dansk Bredbånd dækker primært København og Frederiksberg 14. Med denne samlede indholdssatsning vil energiselskaberne måske kunne opnå en stærk markedsposition i store dele af landet, hvis andre fastnetinfrastrukturer ikke fremadrettet kan levere de samme tjenester som fiber. Der er endvidere blevet udtrykt bekymring for, at elselskabernes lukning af fibernettet forringer konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Prissætningen af rå kobber har ifølge elselskaberne betydning for deres konkurrencemuligheder. Hvis prisen for leje af rå kobber og BSA, der også er baseret på rå kobber, sættes for lavt bliver konkurrencepresset på det fiberbaserede bredbånd større. Det samme gør sig gældende for prissætningen for lejet adgang til engros-bredbåndstilslutninger baseret på TDC s kabel-tv-net og fibernet. EnergiMidt har peget på, at medarbejderbredbånd og tilslutningspligt til antenneanlæg i visse områder vanskeliggør udrulningen af fiber. EnergiMidt finder det også vigtigt, at udrulningen af fiber stimuleres ved, at der regulatorisk og politisk bliver sat mere fokus på kvalitet og den reelle kapacitet. Det bør være konkurrenceparametre på lige fod med pris og markedsførte båndbredder, som ofte er teoretisk fastsat. TDC har i en årrække udrullet hybridkabler med både kobber og fiber, når selskabet har udskiftet eller udrullet nye kabler til husstande. TDC oplyser at have udrullet km fiber, og at selskabet 14 I december 2010 meddelte Waoo, at selskabet havde besluttet at sælge alle sine københavnske og nordsjællandske kunder til TDC. 21

22 har rullet fiber ud til omkring husstande. Der udrulles fiber til ca husstande hvert år. Ved opkøbet af DONG s fibernet i november 2009 overtog TDC omkring kunder på det godt km store fibernet, som ifølge TDC 15 passerer forbi ca husstande. Nettet dækker Nordog Østsjælland inklusive hovedstadsområdet og vil blive drevet som et åbent net med adgang for interesserede tjenesteudbydere. TDC har i øvrigt oplyst, at selskabet vil investere kraftigt i at udbygge et såkaldt fiber-feeder-net. Nettet starter i de nuværende centraler og skubber fiberforbindelserne tættere på slutbrugerne. Fiber feeder-nettet vil skulle kobles sammen med selskabets kobber-, fiber-, kabel-tv- og mobilnet. TDC har oplyst, at fiber-feeder-nettet i 2020 forventes at dække 80 pct. af befolkningen inden for en afstand af 500 m. Telia har oplyst, at det efter selskabets opfattelse er vigtigt, at der tilvejebringes en regulering af adgangen til TDC s fibernet. Det vil fremover være afgørende for Telia at kunne levere bredbånd via fiberforbindelser, og selskabet har ikke via kommercielle forhandlinger med TDC kunnet opnå vilkår, der efter Telias opfattelse giver mulighed for at konkurrere med TDC på rimelige vilkår. Telia har endvidere oplyst, at en eventuel kommende prisregulering af adgangen til TDC s fibernet bør baseres på den faktiske pris, som TDC har givet ved købet af DONG s fibernet, og ikke etableringsomkostningerne. 5.3 Kabel-tv-nettet Kabel-tv-nettet kan umiddelbart levere højere hastigheder end kobbernettet. Alle brugere tilsluttet et kabel-tv-net har mulighed for at benytte nettet til datakommunikation, hvis nettet er opgraderet til tovejs-kommunikation. Den standard, der benyttes til at anvende kabel-tv-nettet til overførsel af data, kaldes DOCSIS. Med opgraderingen til DOCSIS 3.0 kan kabel-tv-nettet teoretisk levere downstreamkapaciteter på over 100 Mbit/s. Opgradering til DOCSIS 3.0 kræver investeringer i udvidelse af kapaciteten i nettet og udskiftning af kabelmodemet. Bredbånd gennem kabel-tv-net markedsføres typisk med downstream-hastigheder på mellem 8 Mbit/s og 50 Mbit/s og upstream-hastigheder på mellem 512 kbit/s og 5 Mbit/s. De mulige upstreamhastigheder er således væsentligt lavere end downstream-hastighederne. Kapaciteten på bredbånd via kabel-tv-net har ikke samme distancefølsomhed som bredbånd via rå kobber. Til gengæld er bredbånd via kabel-tv-net en delt kapacitet. Det betyder, at båndbredden er afhængig af antallet af samtidige brugere. Dette skyldes blandt andet, at der i modsætning til kobbernettet er tale om en træstruktur i accessnettet frem for dedikerede kredsløb til slutbrugeren. Denne struktur er anvendt, fordi kabel-tv-nettet oprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke til dataoverførsel. Da kabel-tv-nettet har mange af de samme karakteristika som kobbernettet, tog IT- og Telestyrelsen i sin afgræsning af marked 4 stilling til, om kabel-tv-nettet skulle være en del af markedet. Styrelsen vurderede imidlertid, at det teknisk er meget vanskeligt at ubundte kabel-tv-accessnettet og sælge 15 Jf. TDC s høringssvar af 6. september 2010 vedrørende udkast til delafgørelse vedrørende fiber på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 22

23 adgang til det til tredjeparter på grund af nettets træstruktur. Kabel-tv-nettet er til gengæld omfattet af marked Udviklingstendenser Medio 2010 kunne ca. 61 pct. af alle danske husstande få bredbånd baseret på kabel-tv-net. Ultimo 2009 anvendte slutbrugere kabel-tv-nettet til at få en internetforbindelse, hvilket svarer til ca. 19 pct. af alle bredbåndsabonnenter i Danmark. Efter opkøbet af DONG s fibernet er TDC begyndt at anvende fiber til udbud af bredbåndstjenester, tv, telefoni og internet, via selskabets kabel-tv-forretning, YouSee. Det betyder, at YouSees fiberkunder vil få tilbudt nøjagtig de samme produkter, som YouSee tilbyder på kabel-tv-nettet, dvs. tv-pakker med en blanding af analoge og ukrypterede digitale kanaler, som man kan se uden krav om digital boks eller kort. TDC har oplyst, at selskabet i perioden vil udfylde dækningshuller i kabel-tv-nettet for derved at nå ekstra homes passed. TDC vil i den forbindelse prioritere områder, som ikke har andre muligheder for at få højhastighedsbredbånd. TDC vil også i perioden opgradere kabel-tv-nettet med nye forstærkere for derved at kunne levere endnu højere båndbredder over kabeltv-nettet. IT- og Telestyrelsen har ved afgørelse af 22. december 2009 (marked 5) pålagt TDC at give andre udbydere adgang til bredbåndstilslutning produceret på TDC s kabel-tv-net til de andre selskaber. Adgangen hertil vil dog først blive realiseret, når der er udarbejdet en LRAIC-pris-model for kabeltv-nettet. 5.4 Mobilt bredbånd Betegnelsen mobilt bredbånd dækker som regel over enten 3G (UMTS) eller Turbo 3G (HDSPA), som kan opnå hastigheder, der svarer til de mest almindelige bredbåndsforbindelser. Mobilt bredbånd kan bl.a. anvendes i de tilfælde, hvor man ikke er i nærheden af en netledning eller et område med trådløst net. Det kan enten være, når folk er på farten eller i områder, hvor der endnu ikke er adgang via kobber-, kabel-tv- eller fibernettet. Mobilt bredbånd anvendes dog langtfra mest på farten. Ifølge oplysninger fra TDC sker 50 pct. af anvendelsen hjemme, selvom hastigheden på mobilt bredbånd typisk er lavere end på fastnetbaseret bredbånd. Endvidere sker 25 pct. af anvendelsen på arbejdet, mens kun 25 pct. af anvendelsen sker på farten, heraf 10 pct. fra bilen/toget. Karakteristisk for mobilt bredbånd er blandt andet, at kapaciteten skal deles mellem alle de slutbrugere, som anvender den pågældende basisstation samtidig. Da adgangen til nettet netop er mobil, kan en udbyder som udgangspunkt ikke vide, hvor mange slutbrugere, der vil være tilsluttet den enkelte basisstation. Udbyderen vil derfor ikke kunne tilbyde en fast hastighed til den enkelte slutbruger. Samtidig spiller afstanden til den enkelte basisstation en helt central rolle for, hvilken hastighed den enkelte slutbruger kan opnå. Derudover vil en del af båndbredden ved alle radiobaserede bredbåndsløsninger blive brugt på fejlretning og retransmission, hvilket betyder, at den båndbredde, der er til rådighed for en slutbruger, aldrig vil være den fulde teoretiske båndbredde, selvom slutbrugeren er alene på masten. 23

24 Kapaciteten afhænger tillige af, om brugeren er i bevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger (terrænvariationer i relation til nærmeste basisstation). På engrosniveau leveres 3G mobiltelefoni altid sammen med en båndbredde og mangler dermed den ubundtede karakter, der er afgørende for produkter på marked 4. Mobilt bredbånd er heller ikke omfattet af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. IT- og Telestyrelsen vurderede i sin markedsafgrænsning blandt andet, at Turbo 3G (HDSPA) stadig har visse tekniske og hastighedsmæssige begrænsninger, og at hastighederne for 3G er betydelig lavere, end hvad der kan opnås via kobber, fiber og kabel-tv, der er medtaget på marked 5. Styrelsen vurderede, at slutbrugerne i højere grad vil opfatte 3G som et supplement til de faste teknologier Udviklingstendenser Tendensen går i retning af, at danskerne efterspørger mere mobilitet i adgangen til nettet. Især i takt med, at de mobile net dækker en stadig større del af landet, og terminalerne udvikles til at være mere egnet til internet og tv, bliver mobilt bredbånd mere og mere populært blandt danskerne. Den 10. maj 2010 afsluttede IT- og Telestyrelsen auktionen over frekvenser i 2,5 GHz-båndet. Resultatet var, at TDC, Telenor, Telia og Hi3G hver fik en del af de frekvenser, der skal anvendes til at levere fremtidens mobile bredbånd, LTE 16. LTE kan levere teoretiske hastigheder på over 100 Mbit/s. Den oplevede hastighed vil dog også her være begrænset af forholdene, og typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 20 Mbit/s. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at de første brugere af LTE formentlig vil komme til at opleve hastigheder på helt op til 30 Mbit/s, men efterhånden som teknologien breder sig, og flere bliver koblet på nettet, vil den oplevede gennemsnitshastighed i tætbefolkede områder som København formentlig blive betydeligt lavere. Den efterfølgende udgave af LTE med navnet LTE-Advanced åbner dog op for garanterede minimumshastigheder på 60 Mbit/s i download og 30 Mbit/s i upload altså en faktor 10 forbedring i forhold til almindeligt LTE. LTE handler dog også om meget andet end hastighed. Eksempelvis bliver den forsinkelse eller latency, brugeren oplever, når datapakker skal føres gennem luften, formentlig mindre end 10 millisekunder, mens den i dag er flere 100 millisekunder for data sendt via UMTS eller HSDPA. Med LTE-teknologien vurderes det, at forskellen ud fra et forbrugersynspunkt mellem mobilt bredbånd og fastnetbredbånd vil blive endnu mindre. 16 Long Term Evolution. 24

25 5.5 FWA 17 /WiMAX 18 FWA er en radioteknologi, hvor slutbrugernes terminal er fast placeret. Udstyret kommunikerer med basisstationer, der er adskilt fra selve brugerterminalen. Udbydere af FWA tilbyder tjenester inden for deres respektive dækningsområder. For lave frekvenser skal der være near-line-of-sight, mens der for høje frekvenser kræves line-ofsight. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der anvendes OFDM-kanalkodning, som f.eks. anvendes i WiMAX (se nedenfor). WiMAX er en standard for radioteknologi, som er designet til point-to-multiple-point (P2MP) adgang til trådløst bredbånd over et større geografisk område. WiMAX kan opfattes som en form for FWA, men kan meningsfyldt afgrænses fra traditionelt FWA således, at FWA er en P2P-teknologi, mens WiMAX er en P2MP-teknologi. FWA og WiMAX er fra et slutbrugerperspektiv i stand til at levere ydelser, der umiddelbart minder om de ydelser, som kan leveres over kobbernettet. Fælles for disse trådløse teknologier er imidlertid, at de på engrosniveau altid leveres sammen med en båndbredde, og dermed mangler den ubundtede karakter, der er afgørende for produkter på marked 4. Bredbåndstilslutninger via trådløse teknologier er heller ikke omfattet af marked 5. Det primære argument for ikke at inkludere FWA og WiMAX var, at der indtil videre kun er en meget beskeden anvendelse af disse teknologier Udviklingstendenser Af IT- og Telestyrelsens telestatistik for 1. halvår 2010 fremgår det, at bredbånd via FWA fra 1. halvår 2009 til 1. halvår 2010 er steget fra til abonnementer. Af de abonnementer tegner WiMAX teknologien sig for abonnementer. Uanset stigningen udgør bredbånd via FWA ved 1. halvår 2010 omtrent 2 pct. af det samlede antal bredbåndsabonnementer. Heraf kan det konkluderes, at der fortsat er en beskeden anvendelse af disse teknologier. 17 Fixed Wireless Access. 18 Worldwide Interoperability for Microwave Access. 25

26 6 Triple play Muligheden for at kunne tilbyde triple play forventes fremadrettet at få afgørende betydning for, om de alternative udbydere kan bevare slutkundeforholdet til deres eksisterende kunder og få nye kunder. Særligt efterspørgslen efter IP-tv fra den bredbåndsudbyder, der i forvejen benyttes, forventes at stige. Det vil derfor blive et meget vigtig konkurrenceparameter på bredbåndsmarkedet at kunne levere triple play. Triple play er utvivlsomt en løsning, der på længere sigt forventes at påvirke båndbreddebehovet, idet den giver udbyderne mulighed for at udbyde tv, telefoni og internet som en samlet pakke og derved øge den gennemsnitlige indtjening pr. slutbruger. Det er derfor vigtigt for de alternative udbydere at have adgang til funktionaliteter som multicast, der gør det muligt at tilbyde triple play-løsninger. Såvel Telia som Telenor har anført, at det er vigtigt, at reguleringen understøtter, at de alternative operatører kan konkurrere med TDC om udbud af triple play-tjenester. Begge selskaber har i den forbindelse peget på prissætningen af multicast som et problem. 6.1 Udviklingen i markedsandele for triple play-abonnementer Tabel 1: Triple play antal abonnementer og markedsandele 19 Abonnementer Markedsandele 1. H H H H H H Altibox ,4%.... Canal Digital ,8%.... ComX Networks ,5% 6,9% 4,7% Dansk Bredbånd ,1% 9,2% 7,8% DLG Tele ,4% 0,8% FastTV ,7% 1,8% 1,6% Smile Content ,1% 3,7%.. TDC ,5% 60,3% 62,9% Telia ,7% 1,0% 1,5% Telia Stofa ,2% 6,3% 8,9% Verdo Tele ,1%.... Øvrige ,8% 10,4% 11,8% I alt ,0% 100,0% 100,0% Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik 1. halvår Som det ses af ovenstående tabel, har der fra 1. halvår 2009 til 1. halvår 2010 været nær ved en fordobling i antallet af triple play-abonnementer via fastnet. 19 Tabellen afspejler detailmarkedets definition af triple play. Triple play er defineret, som en underkategori til bundtede tjenester og omfatter et kommercielt udbud af tre af følgende fire tjenester: Fastnettelefoni, tilgang til tv-programmer, bredbånd og mobile services, som er markedsført som en samlet pakke til en samlet pris. Bredbånd defineres i denne sammenhæng som en fast eller mobil internetopkobling med en downstreamkapacitet på minimum 144 kbit/s. 20 FastTV er blevet opkøbt af TDC den 1. juli

27 Det fremgår, at TDC i den pågældende periode har oplevet en betydelig stigning i markedsandelen for triple play-abonnenter. TDC havde således ved udgangen af 1. halvår 2009 en markedsandel på 49 pct. og ved udgangen af 1. halvår 2010 en markedsandel på 63 pct. De nærmeste konkurrenters markedsandele ligger relativt langt fra TDC s niveau, idet de fire nærmeste konkurrenters markedsandele hver for sig udgør 5-12 pct. Tendensen viser yderligere, at markedsandelene hos de konkurrerende udbydere har været faldende i perioden. Telenor, der er en af de største konkurrenter til TDC på bredbåndsmarkedet, er ikke er repræsenteret på triple playmarkedet. I forhold til at kunne klare sig i konkurrencen om at tilbyde triple play til kunderne har IT- og Telestyrelsen erfaret, at der særligt er to udfordringer. Den ene er at sikre adgang til multicastfunktionen, som er en forudsætning for, at de andre udbydere kan anvende TDC s net til udbud af triple play. Her har prissætningen en stor betydning. Den anden er udbydernes mulighed for at forhandle sig til nogle attraktive tv-pakker i forbindelse med udbud af indhold. 6.2 Multicast Multicast er en funktionalitet, der kan udnyttes til at distribuere samme information (pakke) f.eks. et enkelt tv-signal fra et centralt indfødningspunkt simultant ud til en større gruppe af modtagere. En udbyder kan således vælge at indføde multicaststrømmen et centralt sted (POI3), hvorefter informationen (pakken) distribueres gennem nettet og ud til DSLAM erne, hvor slutkunderne er tilknyttet. Alternativt kan multicaststrømmen indfødes på POI2- eller POI1-niveau. Branchen har over for styrelsen tilkendegivet, at det typisk vil være POI2 og POI3, som anvendes. Efterspørgslen på fastnet triple play er som nævnt steget markant. IT- og Telestyrelsen finder det af konkurrencemæssige årsager vigtigt at understøtte denne udvikling og fremme muligheden for at kunne levere internet, telefoni og tv i en samlet løsning. Som led i den adgangsforpligtelse, TDC er pålagt ved markedsafgørelsen på marked 5, er der derfor stillet krav om, at TDC skal give de alternative udbydere adgang til alle funktionaliteter, som TDC selv anvender, der kan understøtte et detailudbud af bredbåndsprodukter via kobbernettet og fibernettet. 21 En detailudbyder, som baserer sit udbud på en kobberbaseret BSA-forbindelse, har i kraft af markedsafgørelsen på marked 5 således blandet andet adgang til funktionaliteten multicast, som understøtter udbud af IP-tv. Prisen for multicast (og multikanal) med central indfødning er modelleret i LRAIC-modellen. Efter ønske fra de alternative udbydere, og fordi produktet ikke på daværende tidspunkt blev aftaget på engrosvilkår, blev multicast imidlertid ikke prisfastsat i afgørelsen om maksimalpriser efter LRAICmetoden for Produktet prisfastsættes derfor indtil videre efter historiske omkostningers metode, men modelleres på ny i LRAIC-fastnetmodellen med henblik prisfastsættelse efter denne metode. 21 I delafgørelsen over for TDC vedrørende fiber på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger fremgår det, at: TDC skal desuden give adgang til alle funktionaliteter, der kan understøtte et udbud af bredbåndsprodukter via fibernettet, der afsættes til slutbrugere, og som TDC selv anvender. Eksempler på sådanne funktionaliteter er multikanal, multicast og unicast. Det bemærkes, at de anførte eksempler ikke udgør en udtømmende liste. 27

28 Problemstillingen i forbindelse med multicast har omhandlet prisen for at få adgang til funktionaliteten. De alternative operatører har tilkendegivet, at prisniveauet er en afgørende parameter for, hvorvidt de vil aftage multicast hos TDC, og dermed hvorvidt de kan tilbyde triple play til deres slutkunder. Figur 11: Multicastpriser pr. kunde pr. måned Multicastpriser pr. kunde pr. måned (For 164 ringe med 37 kanaler á 2,6 Mbit/s) Gamle priser Nye priser Kilde: IT- og Telestyrelsen De alternative operatører har blandt andet peget på, at de er nødt til at have en vis IP-tv-kundebase, før der er økonomi i at matche TDC s IP-tv-priser. Det skyldes, at selskaberne skal betale for den hermed forbundne kapacitet i TDC s net, der er uafhængig af, hvor mange kunder der betjenes. Efter TDC s prisstruktur betaler udbyderne således det samme, uanset det konkrete behov for at få distribueret IP-tv-strømmen ud til kunderne. TDC har, i kraft af sin høje markedsandel på detailmarkedet, helt andre muligheder for at udnytte de iboende stordriftsfordele, der er ved at udbyde IP-tv. Samtidig betyder TDC s store markedsandel, at selskabet har betydelig indflydelse på priserne på slutbrugermarkedet. Det kan resultere i, at de alternative operatører vil have svært ved at matche TDC s tilbud på detailmarkedet og føre til, at TDC også fremadrettet vil have stigende markedsandele. Den 1. juli 2010 halverede TDC prisen på multicast efter at IT- og Telestyrelsen havde påbegyndt en behandling af TDC s omkostningsdokumentation. IT- og Telestyrelsen kan konstatere, at den primære udfordring i forbindelse med adgangen til multicast har været at nedbringe det generelle prisniveau og gøre det muligt for andre udbydere at komme ind på markedet uden på forhånd at have en større kundebase. Den del af udfordringen, der omhandler prisen, er adresseret ved, at TDC har halveret prisen for adgang til multicast. Den anden del af udfordringen vedrørende kundeantallet er fortsat ikke løst. En anden udfordring i forbindelse med multicast vedrører kabel-tv-nettet. I markedsafgørelsen på marked 5 er TDC ikke pålagt at give adgang til multicast over kabel-tv-nettet. Dette skyldes blandt andet, at der er en række kapacitetsmæssige udfordringer forbundet med at implementere IP-tv over kabel-tv-nettet, hvilket blandt andet medfører, at kvaliteten ikke kan garanteres. 28

29 Branchen finder det ikke umiddelbart attraktivt alene at tilbyde bredbånd over kabel-tv-nettet. Muligheden for at kunne udbyde triple play via kabel-tv-nettet er ifølge branchen et afgørende parameter for at kunne konkurrere på bredbåndsmarkedet. Det forhold, at der ikke er en adgangsforpligtelse til multicast på kabel-tv-nettet, har givet branchen anledning til over for IT- og Telestyrelsen at påpege, at TDC opnår konkurrencemæssige fordele herved. En fordel består i, at YouSee kan tilbyde sine egne slutkunder tv over kabel-tv-nettet, da YouSee som den eneste har adgang til den del af kabelforbindelsen, der benyttes til dette formål. En YouSee-slutkunde kan således få ydelser via kabel-tv-nettet, som svarer til triple play, dvs. at slutkundens oplevelse er den samme, som hvis der var tale om distribution via multicastfunktionaliteten. Et andet konkurrencemæssigt problem er ifølge branchen, at YouSee stiller krav om, at slutkunden skal aftage tv fra YouSee for at kunne bestille bredbåndstjenester over kabel-tv-nettet. Når kunden således allerede har adgang til tv, vil behovet for IP-tv typisk ikke være til stede. Ifølge branchen giver ovenstående forhold TDC økonomiske fordele og samtidig understøtter de alternative operatører direkte YouSees tv-forretning, hvis de ønsker at tilbyde tjenester via kabel-tvnettet. 6.3 Indholdsrettigheder Selv med optimale vilkår i forhold til at aftage multicast og dermed udbyde triple play står de alternative udbydere over for en udfordring. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne tilbyde en triple play løsning. I forhold til tv-delen er selve indholdet (programpakken) et vigtigt parameter. Ethvert selskab, der ønsker at udbyde tv, skal have rettigheder hertil. Forhandlingsstyrken er i høj grad betinget af, hvor mange slutbrugere (seere) selskabet har. 22 Det er således forbundet med store omkostninger for de alternative operatører at tilbyde attraktive tv-pakker. Indholdsrettigheder falder imidlertid uden for den sektorspecifikke konkurrenceregulering, idet der er tale om indholdsbaserede produkter og ikke infrastruktur eller tjenester. 22 I forhold til det jordbaserede sendenet har Konkurrencerådet truffet afgørelse om, at rettighedsudbydere ikke må lægge antallet af seere til grund i forhandlingerne. Afgørelsen gælder dog ikke i forhold til tv leveret over en bredbåndsforbindelse. 29

30 7 Identifikation af udfordringer Danmark har i dag en tilgængelighed af bredbånd, som er blandt de højeste i verden, og Danmark er et af de førende lande i EU, hvad angår udbredelsen af bredbånd. Hastighederne i Danmark er samtidig stigende. Således er andelen af fastnetabonnementer med en markedsført downstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s næsten fordoblet fra første halvår 2009 til første halvår Det kan konstateres, at der overordnet set er en tendens til konsolidering på markedet. Dette har betydet, at særligt TDC og Telenor fra 2006 til 2010 har øget deres markedsandele. TDC har fortsat en meget betydelig markedsandel på bredbåndsmarkedet, særligt for så vidt angår bredbånd via rå kobber og kabel-tv-modem. Også på markedet for mobilt bredbånd er TDC nu den største udbyder målt i forhold til antal abonnementer. Tidligere var selskabet 3 den største udbyder af mobilt bredbånd, men ved udgangen af 1. halvår 2010 havde det ændret sig. Rå kobber er stadig det mest anvendte engrosprodukt for de alternative operatører, og frem til 2008 har der været en vækst i antallet af bredbåndsabonnenter baseret på rå kobber leveret af alternative udbydere. Der har således tidligere været en tendens til, at udbyderne har bevæget sig op ad investeringsstigen. Dog indikerer udviklingen de senere år, at denne tendens er ved at vende igen. Det skyldes blandt andet, at udbyderne i højere grad overgår til at anvende BSA frem for rå kobber, jf. også nedenfor. Hertil kommer, at det vil være vanskeligt for alternative operatører at bevæge sig op på de øverste trin på investeringsstigen. Dog er der etableret anden infrastruktur dels i form af ELRO s WiMAX-/FWA-net, dels via elselskabernes fibersatsning. Udbud af bredbånd via kobber eller kabel-tv-nettet er ikke et vækstområde. Det er derfor næppe sandsynligt, at de alternative operatører vil være i stand til i væsentligt omfang at vinde markedsandele fra TDC på disse områder. Dog vil åbningen af TDC s kabel-tv-net kunne påvirke konkurrencesituationen positivt. Markedet for bredbånd via fiber er stadig relativt lille, og der tegner sig endnu ikke noget entydigt billede af konkurrencesituationen, ud over at markedet er præget af mange, mindre aktører. Dette forhold må imidlertid forventes at ændre sig, dels som følge af TDC s opkøb af DONG s fibernet, dels som følge af elselskabernes samlede fibersatsning, Waoo. Waoo, som skal levere indhold til slutbrugerne via elselskabernes respektive fibernet, har lukket for, at andre udbydere af bredbåndstjenester m.v. kan anvende selskabets net. Den samlede indholdssatsning kan give elselskaberne en stærk markedsposition i visse dele af landet, hvilket kan komme til at udgøre et konkurrencemæssigt problem. Udviklingen går i retning af, at danskerne efterspørger mere mobilitet i adgangen til internettet. Mobilt bredbånd bliver således stadig mere populært blandt danskerne. Trådløse, faste teknologier som FWA og WiMAX har fortsat en meget beskeden anvendelse. Udviklingen går endvidere i retningen af, at der ikke kun skal konkurreres på hastigheder, men også tjenester (indhold). Det forventes derfor fremadrettet at få større betydning for bredbåndsudbydere at kunne levere triple play. TDC skal give andre udbydere adgang til funktionaliteter, der kan understøtte udbud af triple play baseret på rå kobber og fiber. Branchen har peget på, at selv efter, at TDC har halveret engrosprisen for multicastfunktionen, er priserne stadig for høje. For at adgangen til kabel-tv-nettet reelt kan understøtte konkurrencen på bredbåndsområdet, er det vigtigt, at kabel-tv-nettet kan anvendes til at levere de bredbåndstjenester, som efterspørges af slutbrugerne. Et vigtigt produkt i den forbindelse er triple play. 30

31 I takt med udviklingen af nye innovative tjenester stiger også behovet for højere hastigheder. TDC har derfor igangsat en opgradering af selskabets kobbernet for at kunne imødekomme behovet for højere båndbredder. TDC har endvidere meddelt, at DONG Energy s fibernet skal bruges til at understøtte bredbåndstjenester baseret på TDC s kobbernet og kabel-tv-net. Telereguleringen skal understøtte TDC s incitamenter til at opgradere kobbernettet til et højhastighedsnet, samtidig med at de andre selskaber sikres adgang til at bruge TDC s infrastrukturer på lige og rimelige vilkår. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at erfaringen har vist, at ingen af de alternative udbydere hidtil har fundet det økonomisk rentabelt at flytte med ud i takt med TDC s netudbygning. Det kan betyde, at udbyderne bliver tvunget til at skifte platform og i stedet må aftage TDC s BSA-produkter, hvilket kan hindre innovation. På ovenstående baggrund kan de væsentligste udfordringer opsummeres som følger: Udviklingen af mobilteknologier går i retning af stadig større hastigheder, og efterspørgslen efter mobilitet stiger, hvorfor det kan være relevant at undersøge, om mobilt bredbånd regulatorisk bør sidestilles med bredbånd via fastnet. Det kan konstateres, at den infrastrukturbaserede konkurrence ikke har taget over. Det er derfor nødvendigt fortsat at understøtte den tjenestebaserede konkurrence. TDC s incitamenter til at opgradere kobbernettet til et højhastighedsnet skal fortsat understøttes, samtidig med at andre operatører sikres adgang til at bruge TDC s infrastruktur på rimelige og lige vilkår. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at ingen operatører hidtil har fundet det økonomisk rentabelt at flytte med ud i takt med TDC s netudbygning. Bredbånd via fibernet er et vækstområde. Bredbånd via fibernet vil være afgørende for at kunne imødekomme efterspørgslen efter stadig større hastigheder. Det er et væsentligt konkurrenceparameter for bredbåndsudbydere at kunne tilbyde tripleplay-løsninger (på alle platforme) i reel konkurrence med TDC. 31

32 8 Analyse af udfordringer ud fra et regulatorisk synspunkt I dette afsnit vil IT- og Telestyrelsen analysere de udfordringer, der er identificeret i afsnit 7 ud fra et regulatorisk synspunkt. 8.1 Mobilt bredbånd Udfordring: Udviklingen af mobilteknologier går i retning af stadig større hastigheder, og efterspørgslen efter mobilitet stiger, hvorfor det kan være relevant at undersøge, om mobilt bredbånd regulatorisk bør sidestilles med bredbånd via fastnet. Som tidligere beskrevet dækker betegnelsen mobilt bredbånd som regel over enten 3G (UMTS) eller Turbo 3G (HDSPA), hvormed der kan opnås hastigheder, der svarer til de mest almindelige bredbåndsforbindelser. Flere udbydere tilbyder et 3G HSPA-produkt på detailniveau, der markedsføres som mobilt bredbånd. Slutbrugerne vil forventeligt i løbet af 2011 komme til at opleve meget hurtigere hastigheder gennem LTE, end dem, der er mulige gennem 3G-nettet. Med LTE kan man opnå hastigheder på over 20 Mbit/s. Betegnelsen mobilt bredbånd vil dermed tillige dække over LTE. Hos nogle selskaber og medier har LTE-standarden fået betegnelsen 4G, hvilket dog ikke er helt korrekt, idet LTE alene er videreudvikling af 3G. 23 Alle mobiloperatører har forholdsvis høje omkostninger forbundet med at opbygge deres respektive LTE-net, da de nuværende basisstationer ikke kan rumme den kommende trafik på LTE-nettet. Derfor er operatørerne i gang med at etablere nye basisstationer Den gældende regulering På engrosniveau leveres 3G mobiltelefoni altid sammen med en båndbredde og mangler dermed den ubundtede karakter, der er afgørende for produkter på marked 4. På baggrund heraf omfatter engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang ikke mobilt bredbånd. På marked 5 blev hastighederne for 3G vurderet at være betydelig lavere, end hvad der kan opnås via fastnetteknologierne. Det blev tillige vurderet, at slutbrugere med behov for et bredbåndsprodukt med samme høje hastighed, som produkterne på marked 5 typisk har, i højere grad vil opfatte 3G som et supplement til de faste platforme. Derimod kunne slutbrugere med lavere krav til bredbåndsproduktets hastighed opfatte 3G-produkter som et alternativ til fastnetbredbånd. Bredbåndsforbindelser via 3G (HSDPA) blev således vurderet i en mindre grad at udgøre et potentielt konkurrencepres i forhold til produkterne på markedet. Styrelsen vurderede, at 3G mobilt bredbånds produktkarakteristika, herunder især variation i opnået båndbredde, ressourcedelingen og investeringsbehovet for at opnå en dækning af faste adresser, gjorde, at dette produkt ikke er en del af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. 23 ITU-R (ITU s Radiocommunication Sector) har afsluttet vurderingen af seks ansøgeres indlæg for det globale 4G mobile trådløse bredbåndsteknologi, også kendt som IMT-Advanced. Harmonisering blandt disse forslag har resulteret i, at to teknologier, LTE-Advanced og WirelessMAN-Advanced blev bevilget den officielle udnævnelse af IMT-Advanced, hvilket kvalificerer dem som sande 4G-teknologier. 32

33 8.1.2 Basis for at inkludere mobilt bredbånd på bredbåndsmarkederne Det er en afgørende egenskab for produkter på marked 4, at de teknisk set kan leveres ubundtet og dermed på engrosniveau ikke leveres sammen med en båndbredde. Hermed menes, at man kan købe den rene fysiske infrastruktur alene og ikke forpligtes til samtidig at købe en transmissionskapacitet (båndbredde) leveret via denne fysiske infrastruktur. Produkter, hvor infrastruktur og transmissionskapacitet bundtes sammen, er typiske for marked 5 (f.eks. bitstream access) og marked 6 (terminerende segmenter af faste kredsløb). På engrosniveau leveres mobilt bredbånd dog altid sammen med en båndbredde. Som tidligere beskrevet er det bl.a. karakteristisk for mobilt bredbånd, at kapaciteten skal deles mellem alle de slutbrugere, som er tilknyttet hver basisstation. Da adgangen til nettet netop er mobil, kan en udbyder som udgangspunkt ikke vide, hvor mange slutbrugere, der vil være tilsluttet den enkelte basisstation. Udbyderen vil derfor ikke kunne tilbyde en fast hastighed til den enkelte slutbruger. Samtidig spiller afstanden fra den enkelte basisstation en helt central rolle for, hvilken hastighed den enkelte slutbruger kan opnå. Derudover vil en del af båndbredden ved alle radiobaserede bredbåndsløsninger blive brugt på fejlretning og retransmission, hvilket betyder, at den båndbredde, der er til rådighed for en slutbruger, aldrig vil være den fulde teoretiske båndbredde, selvom slutbrugeren er alene på masten. Kapaciteten afhænger tillige af om brugeren er i bevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger (terrænvariationer i relation til nærmeste basisstation). Introduktionen af LTE vil imidlertid medføre, at slutbrugerne vil kunne opleve hurtigere mobilt bredbånd end hidtil. Teknologien har dog, ligesom 3G, visse tekniske og hastighedsmæssige begrænsninger i forhold til de teknologier, der i dag er inkluderet på marked 5. Udrulningen af infrastrukturen til LTE er i fuld gang i de største byer i Danmark og vil kunne tilbydes fra starten af Som nævnt i afsnit er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at de første brugere af LTE formentlig vil komme til at opleve hastigheder på helt op til 30 Mbit/s. Efterhånden som teknologien breder sig og flere bliver koblet på nettet, så vil den oplevede gennemsnitshastighed i tætbefolkede områder som København imidlertid formentlig blive betydelig lavere og måske helt ned til 6 Mbit/s. Ifølge TDC er planen for den videre udrulning en acceleration i april 2011 og frem, når det bliver muligt at lave LTE på 1800 MHz. Her vil de enkelte basisstationer kunne række betydelig længere, men til gengæld bliver den maksimale hastighed ikke lige så høj som i 2,5 GHz-frekvensbåndet. Det vil dog først være, når der kan anvendes frekvenser i 800 MHzbåndet, at udbyderne vil kunne levere LTE landsdækkende. Den oplevede gennemsnitshastighed vil i tætbefolkede områder altså derved ligge under de hastigheder, der kan leveres via andre platforme omfattet af marked 5. 33

34 Behovet for mere båndbredde er vokset eksponentielt inden for de seneste tre årtier, hvilket undertiden benævnes som Nielsens lov. 24 Denne siger, at slutbrugerens behov for båndbredde vokser med 50 pct. hvert år. Denne efterspørgsel har medført en udvikling i de hertil anvendte teknologier, som i dag kan levere langt større båndbredder end for få år tilbage. Den oplevede kvalitet afhænger af hastighed, kapacitet, dækning, og af, om slutbrugeren altid kan være tilsluttet. De forudsætninger, der i forbindelse med de seneste markedsundersøgelser lå til grund for IT- og Telestyrelsens vurdering af, om mobilt bredbånd var substituerbart med bredbånd via fastnetteknologier, synes således umiddelbart at være uændrede. Henset til udviklingen i fastnetteknologierne er spørgsmålet, om mobilt bredbånd fortsat er at betragte som et komplementært produkt til de faste forbindelser. Det er styrelsens vurdering, at dette afhænger af en række konkrete markedsforhold, herunder bl.a. hvilke hastigheder, der kan opnås via mobilt bredbånd sammenlignet med andre bredbåndsteknologier, samt slutbrugernes efterspørgsel på højere hastigheder. Det kan desuden bemærkes, at det i Explanatory Note til Kommissionens henstilling af 20. september 2010 om reguleret adgang til næste generation accesnet (NGA-net) fremhæves, at en mobil-til-fast substitution på engrosniveau på nuværende tidspunkt faktisk er aftagende i mange dele af EU. Mens mobile HSPA-tjenester formentlig på længere sigt anses for mindst at være substituerbar med den typiske ADSL-forbindelse, så er de klart ikke substituerbare med VDSL eller GPON. En omfattende LTE-udrulning i EU vil sandsynligvis kræve yderligere frekvensressourcer (ikke kun i MHzbåndet), og vil fortsat være underlagt de kendte - og vigtige - kapacitetsproblemer i mobilnet, med et stort - og varierende - antal af brugere, der skal dele den samlede båndbredde i en celle. LTE-net vil også være meget tættere opbygget end de nuværende mobilnet - dvs. der er behov for væsentligt flere basisstationer - og vil være bekosteligt at bygge. Endelig skal det bemærkes, at Østrig i 2009 notificerede et udkast til afgørelse på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger 25, hvor mobilt bredbånd blev inddraget. Den østrigske regulatoriske myndighed har anvendt en metode, hvor konkurrencen på detailmarkedet for bredbånd undersøges først. Herefter undersøges konkurrencesituationen på engrosmarkedet. Den østrigske regulator konkluderede, at detailmarkedet for bredbånd skulle opdeles i et detailmarked for bredbånd til privatkunder og et detailmarked for erhvervskunder. Mobilt bredbånd blev inkluderet på detailmarkedet for bredbånd til privatkunder, idet mobilt bredbånd af privatkunder blev anset som værende substituerbart med bredbånd baseret på xdsl eller kabel-tv-modem. Årsagen hertil var blandt andet, at 76 pct. af alle østrigske privatkunder med bredbånd alene anvendte mobilt bredbånd, samt at produkternes egenskaber var tilstrækkeligt ensartede. Det blev konkluderet, at der ikke var grundlag for at regulere dette område, idet der fandtes flere infrastrukturer (kobber, kabel-tv-net og mobilt bredbånd), som kunne levere bredbånd til slutbrugere. Detailmarkedet for bredbånd til erhvervskunder omfattede derimod alene bredbånd via xdsl. Det skal bemærkes, at udrulningen af fiber i Østrig på daværende tidspunkt var begrænset til cirka forbindelser. Dette resulterede i, at det regulerede engrosmarked for bredbåndstilslutninger i Østrig alene omfatter xdsl-forbindelser, som anvendes til erhvervskunder. Kommissionen bemærkede over for den østrigske regulator, at mobilt bredbånd og bredbånd via kobber, fiber og kabel-tv-net normalt ikke tilhører samme marked. 24 Regulating next-generation fixed access to telecommunications services (David Lewin, Brian Williamson and Martin Cave), Case AT/2009/

35 Kommissionen accepterede imidlertid fremgangsmåden på grund af de særlige forhold på det østrigske bredbåndsmarked. 8.2 Understøttelse af den tjenestebaserede konkurrence Udfordring: Det kan konstateres, at den infrastrukturbaserede konkurrence ikke har taget over. Det er derfor nødvendigt fortsat at understøtte den tjenestebaserede konkurrence Den gældende regulering på marked 4 og marked 5 Et af de grundlæggende hensyn bag ITST s markedsafgørelser på marked 4 og 5 er at opretholde balancen mellem den tjenestebaserede og infrastrukturbaserede konkurrence. Særligt markedsafgørelsen på marked 5 understøtter den tjenestebaserede konkurrence. Også reguleringen af fysisk netværksinfrastrukturadgang er til en vis grad udtryk herfor, dog på et trin længere op imod infrastrukturbaseret konkurrence. Ved begge afgørelser er TDC på de to markeder pålagt forpligtelser om: at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, at opfylde krav om priskontrol, at udarbejde et omkostningsregnskab, ikke-diskrimination, at offentliggøre standardtilbud, gennemsigtighed og at foretage regnskabsmæssig opsplitning Forpligtelserne er nærmere beskrevet i de to afgørelser. Nedenfor omtales nogle af forpligtelserne nærmere, i det omfang de vurderes særligt at have betydning for den tjenestebaserede konkurrence. Adgangsforpligtelsen På marked 5 er TDC forpligtet til at give adgang til bredbåndstilslutninger via kobber, kabel-tv-net og fiber. Dermed har alternative operatører mulighed for via flere forskellige teknologiske platforme at udbyde bredbånd uden at være nødsaget til at indgå aftale om rå kobberprodukter på marked 4 med de øgede investeringer, der er forbundet hermed. TDC skal give adgang til bredbåndstilslutninger via kobber på tre forskellige måder. Hver måde er kendetegnet ved at omfatte forskellige transportled, jf. afsnit i markedsafgørelsen på marked 5. Selvom TDC efter det oplyste kun i begrænset omfang afsætter to ud af de tre typer bredbåndstilslutnings-produkter, har IT- og Telestyrelsen vurderet, at TDC skal give adgang til alle tre produkter. Herved sikres højere grad af valgfrihed i forhold til hvilken operatør, der anvendes til at bringe trafikken videre i de forskellige dele af nettet. Det giver efter IT- og Telestyrelsens vurdering størst mulig grad af konkurrence, samtidig med at incitamentet til infrastrukturbaseret konkurrence øges yderligere. For så vidt angår bredbåndstilslutninger via kabel-tv-nettet er TDC pålagt at give adgang til to produkter (decentral hhv. central bitstrøm), der ligeledes er kendetegnet ved at omfatte forskellige transportled. Baggrunden herfor er den samme som er nævnt ovenfor vedrørende BSA via rå kobber. IT- og Telestyrelsen har ved vurderingen af, hvilke produkter der bør gives adgang til for så vidt angår BSA via kabel-tv-nettet, endvidere taget i betragtning, at en adgang til decentral og central 35

36 bitstrøm vil give de alternative operatører de bedste muligheder for at differentiere deres slutbrugerprodukter, hvilket fremmer den tjenestebaserede konkurrence på markedet. Som led i adgangsforpligtelsen på marked 5 er TDC pålagt at give adgang til alle funktionaliteter, der kan understøtte et udbud af bredbåndsprodukter, der afsættes til slutbrugere, og som TDC selv anvender. Formålet hermed er at give de alternative operatører mulighed for at udbyde bredbåndstjenester på lige vilkår med TDC. Blandt sådanne funktionaliteter kan nævnes multicast, som gør det muligt at udbyde tv via bredbånd (triple play). TDC er dog ikke pålagt at give adgang til multicast på kabel-tv-nettet. Det skyldes, at IT- og Telestyrelsen har vurderet, at en sådan forpligtelse ikke ville være rimelig og proportional, da der på kabel-tv-nettet p.t. er væsentlige kapacitetsmæssige problemer i forhold til de tjenester (IP-tv), som multicastfunktionen understøtter. Hvis en alternativ operatør i stedet for BSA ønsker at basere sit udbud af bredbåndstjenester på fysisk netværksinfrastrukturadgang (rå kobber) f.eks. fordi der i et givent område er et større kundegrundlag, der gør dette rentabelt er der med markedsafgørelsen på marked 4 givet mulighed herfor. I markedsafgørelsen er TDC pålagt at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til bl.a. rå kobber-produkter. De rå kobber-produkter, som TDC skal give adgang til er: Rå kobber, delt rå kobber og delstrækninger af rå kobber og delt rå kobber. For at give engroskunden mulighed for at kunne bevæge sig op ad investeringsstigen, når forretningsgrundlaget i et givent område er af et sådant omfang, at det kan betale sig, har IT- og Telestyrelsen pålagt TDC at give adgang til migrering fra BSA til rå kobber. Samtidig er der givet mulighed for, at engroskunderne på en fleksibel måde kan overgå fra rå kobber til BSA eksempelvis hvis TDC s netudbygning nødvendiggør dette ud fra et økonomisk synspunkt. Priskontrolforpligtelsen På marked 4 og 5 er TDC pålagt at tilbyde adgang til de produkter, der er omfattet af adgangsforpligtelsen, til regulerede priser. Udgangspunktet er, at priserne for produkterne skal fastsættes efter LRAIC-metoden. Dette sker i årlige afgørelser, som ITST træffer om maksimale priser efter LRAIC-metoden. Hvis en ydelse ikke er egnet til at blive modelleret efter LRAICmetoden og derfor ikke er omfattet af ITST s LRAIC-prisafgørelse, skal den prissættes efter historiske omkostningers metode. Ved valget af LRAIC-metoden har ITST lagt vægt på, at det er den prisfastsættelsesmetode, der bedst fremmer etablering af en holdbar og effektiv konkurrence på længere sigt. Metoden sikrer således en balance mellem build or buy, det vil sige mellem infrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence. Ikke-diskriminationsforpligtelsen I relation til den ikke-diskriminationsforpligtelse, som TDC er pålagt på marked 4 og marked 5, er det med de seneste afgørelser præciseret, at TDC ikke må diskriminere, når sammenlignelige ydelser, tjenester og faciliteter indgår som delelementer i forskellige samtrafikprodukter. TDC må således ikke diskriminere mellem eksempelvis rå kobber-produkter og BSA-produkter, eksempelvis hvad angår leveringstider. Standardtilbudsforpligtelsen TDC s forpligtelse til at udarbejde standardtilbud på marked 4 og marked 5 er udvidet, således at TDC nu skal udarbejde og offentliggøre Service Level Agreements (SLA) med dertil hørende Key Performance Indicators (KPI). Dermed gives de alternative operatører mulighed for at vurdere og sammenligne aftalte SLA er i forhold til den garanterede kvalitet. Forpligtelsen til at offentliggøre 36

37 KPI er giver TDC et incitament til at sikre og forbedre kvaliteten på de fastlagte samtrafikprodukter, idet operatørerne får adgang til viden om kvaliteten af tjenesterne og efterfølgende mulighed for at vurdere, om de reelt får den aftalte ydelse. Gennemsigtighedsforpligtelsen Gennemsigtighedsforpligtelsen indebærer, at TDC skal stille en række nærmere specificerede oplysninger til rådighed for selskabets engroskunder. Ved de seneste markedsafgørelser blev gennemsigtighedsforpligtelsen bl.a. udvidet med et krav om, at TDC efter anmodning skal udlevere oplysninger om selskabets passive og aktive infrastruktur. Formålet hermed er bl.a. at sikre, at de alternative operatører får mulighed for at planlægge deres forretning uafhængigt af TDC Effekten af den gældende regulering Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt entydigt at opgøre effekten af den gældende regulering på den tjenestebaserede konkurrence. En række af de nævnte forpligtelser er relativt nye i den udformning, der er beskrevet ovenfor. Det gælder blandt andet den regulerede adgang til TDC s kabel-tv-net, som endnu ikke er trådt i kraft. Konkurrencesituationen TDC s afsætning af BSA- og rå kobberprodukter til eksterne engroskunder steg i perioden 1. halvår 2006 til 1. halvår Ved udgangen af 1. halvår 2008 blev der eksternt afsat knap flere BSA- og rå kobber-/delt rå kobberforbindelser end ved udgangen af 1. halvår Det var primært afsætningen af rå kobber, der steg i denne periode. Den eksterne afsætning af såvel BSA som rå kobber/delt rå kobber er imidlertid faldet i perioden 1. halvår 2008 til 1. halvår Denne udvikling kan umiddelbart indikere, at de alternative operatører har tabt markedsandele på markedet for bredbånd via kobbernettet, men skyldes også, at TDC i perioden har opkøbt konkurrerende bredbåndsselskaber. Disse selskabers køb af engrosprodukter er efter opkøbet således ikke længere med i opgørelsen af den eksterne afsætning. Som nævnt i analysens afsnit 4 kan det konstateres, at TDC fortsat har en meget betydelig markedsandel på bredbåndsmarkedet, særligt for så vidt angår bredbånd via kobber og kabel-tvnettet. Der er generelt sket en konsolidering af markedet gennem de senere år, hvor TDC og andre selskaber har opkøbt mindre konkurrenter. Endvidere har TDC konsolideret sin tilstedeværelse på markedet for fiberinfrastruktur ved at opkøbe DONG Energys fibernet. Ejerskab og anvendelse af tre infrastrukturplatforme kan give TDC en væsentlig konkurrencefordel i forhold til engroskunder, som anvender kobberbaserede bredbåndstilslutninger samt fremadrettet kabel-tv-baserede bredbåndstilslutninger og evt. fiberinfrastruktur. Prisregulering De metoder for fastsættelse af priser, der i dag anvendes til at udmønte forpligtelsen om priskontrol, er fastlagt med udgangspunkt i et mere modent telemarked, der ikke udvikler sig helt så hurtigt, som det gør i dag. De tager blandt andet udgangspunkt i regulering af produkter, der ikke ændrer sig så hurtigt. I dag er telemarkedet i højere grad præget af fremkomsten af nye teknologiske platforme (f.eks. fiber og kabel-tv-net), nye tjenester (f.eks. triple-play) på vej frem og gamle tjenester (f.eks. PSTN), der er på vej ud af markedet. Det udfordrer prissætningen af regulerede produkter og kan gøre det nødvendigt at nytænke prisfastsættelsesmetoderne. 37

38 8.2.3 Alternative/nye værktøjer Bedre kapacitetsudnyttelse for de alternative operatører De BSA-produkter, som TDC afsætter i overensstemmelse med selskabets adgangsforpligtelse, er i dag differentieret på hastigheder og prissat, således at prisen afhænger af den hastighed, som ønskes leveret på BSA-forbindelsen. Jo højere hastighed, jo højere pris. Hvis der måtte være uudnyttet kapacitet på strækningen fra centralen til et fremskudt abonnenttrin, er det kun TDC, der kan udnytte denne. De alternative operatører får alene den kapacitet, der er nødvendig for de enkelte BSA-forbindelser, hvortil der på forhånd er knyttet en given hastighed, som der betales for. Med henblik på at give de alternative operatører samme mulighed for kapacitetsudnyttelse som TDC vil IT- og Telestyrelsen undersøge, om det vil være rimeligt og proportionalt at pålægge SMPudbyderen at udbyde et BSA-produkt, der ikke i samme omfang som hidtil er bundet op på SMPudbyderens detailprodukter på samme måde som i dag. Det kunne f.eks. ske ved at overgå fra et pr. linje-kapacitetsprodukt til et produkt med en puljet kapacitet, som udbyderne selv kan udnytte fra DSLAM en til samtrafikpunktet i lag 2 eller 3. Formålet skulle være at give de alternative udbydere nogle af de samme muligheder for at differentiere sig, som de har, når de køber rå kobber, men uden at blive nødt til at følge med ud i fremskudte indkoblingspunkter. Prisregulering Ved opgørelse af, hvilke omkostninger de fastsatte priser skal dække, gælder i dag, at samtrafikspecifikke omkostninger kun fordeles på de mængder, som SMP-udbyderen afsætter eksternt. De samtrafikspecifikke omkostninger er de ekstra omkostninger, der fremkommer, når en SMPudbyder skal levere tjenester, som udbyderen tidligere kun anvendte selv, til en tredjepart. Det kan eksempelvis være omkostninger til forhandling af samtrafikaftaler, it-interfaces til tredjeparter, fakturering m.v. IT- og Telestyrelsen vil undersøge, om dette princip skal ændres, således at omkostningerne i stedet fordeles på såvel den eksterne som den interne afsætning. Det vil i givet fald medføre en lavere pris pr. enhed dvs. lavere engrospriser, hvilket vil kunne forbedre vilkårene for de alternative operatører. Der kan argumenteres for, at dette vil være en afvigelse fra princippet om omkostningskausalitet, altså at den eller de aktiviteter, der skaber omkostningerne, også dækker omkostningerne. På den anden side kan der argumenteres for, at det hidtidige princip afviger fra et ligebehandlingsprincip, idet tredjeparter dermed bliver behandlet anderledes end SMP-udbyderen selv. Det bemærkes i den forbindelse, at det EU-Kommissionens NGA-henstilling af 20. september 2010 anbefales, at de nationale tilsynsmyndigheder ved fastlæggelse af omkostningsgrundlaget i forbindelse med forpligtelser om priskontrol bl.a. bør fordele omkostninger ved at levere adgang til de berørte faciliteter proportionalt mellem alle udbydere med adgang, herunder SMP-udbyderens eget senere omsætningsled. Et andet forhold vedrørende prisregulering, som IT- og Telestyrelsen vil undersøge nærmere, er tidshorisonten for styrelsens prisafgørelser. 38

39 Det følger af den gældende LRAIC-bekendtgørelse, at IT- og Telestyrelsen senest den 31. december hvert år skal træffe afgørelse om fastsættelse af maksimale priser for de produkter, der er pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden. Det er en forudsætning bag den gældende telelov, at LRAIC-afgørelserne træffes for et år ad gangen. I udkastet til den nye telelov, der er fremsat for Folketinget i november 2010, og som forventes at træde i kraft i maj 2011, er der imidlertid lagt op til en større fleksibilitet i forbindelse med reglerne om priskontrol. Hvis loven vedtages, vil der derfor fremadrettet blive mulighed for at beslutte at ændre på princippet om, at LRAIC-regulerede priser skal fastsættes for et år ad gangen. Hvis LRAIC-prisafgørelserne træffes eksempelvis for to eller tre år ad gangen, vil man opnå en større forudsigelighed i reguleringen både for SMP-udbyderne og disses engroskunder. Dette kunne kombineres med at inddrage prognoser i prisfastsættelsen. Det er i dag praksis i forbindelse med fastsættelse af LRAIC-regulerede priser på mobilområdet, mens priserne på fastnetområdet alene fastsættes på baggrund af faktuelle forhold Deregulering Ud over at undersøge nye tiltag som nævnt ovenfor i afsnit bør det også undersøges, om nogle af de gældende forpligtelser kan lempes eller fjernes, uden at det går ud over understøttelsen af den tjenestebaserede konkurrence. Adgangsforpligtelsen Som nævnt ovenfor skal TDC give adgang til bredbåndstilslutninger via rå kobber på tre forskellige måder, der er differentieret ved at omfatte forskellige transportled (POI1, POI2 og POI3). Det er IT- og Telestyrelsens indtryk bl.a. på baggrund af drøftelser med branchen, at det primært er BSA på POI2-niveau, der i praksis efterspørges og anvendes af TDC s engroskunder. Dette skyldes formentlig det forhold, at de alternative operatører har flere udbydere at vælge imellem med hensyn til backhaul-nettet, hvilket giver mulighed for at aftage BSA længere oppe i nettet. IT- og Telestyrelsen vil derfor undersøge, om der fortsat er behov for, at SMP-udbyderen skal være forpligtet til at tilbyde alle tre varianter (på regulerede vilkår). Det bemærkes dog, at Telenor har peget på, at det vigtigt, at alle tre varianter er tilgængelige. Det er efter de alternative operatørers opfattelse med til at skabe transparens i prissætningen og giver mulighed for at foretage beregninger af, om det kan betale sig at rykke frem i nettet. Spørgsmålet er imidlertid, om dette formål kan berettige den pålagte forpligtelse. Gennemsigtighedsforpligtelsen Som led i forpligtelsen om at sikre gennemsigtighed er TDC i dag pålagt at offentliggøre oplysninger om samtrafikaftaler, der afviger fra standardtilbuddet. Forpligtelsen indebærer, at TDC skal offentliggøre oplysninger om betingelser, vilkår, kommercielle forhold, herunder vilkår for levering og anvendelse, priser samt tekniske forhold, herunder produktspecifikationer m.v., der afviger fra det til enhver tid offentliggjorte standardtilbud, og som indgår samtrafikaftaler, som TDC har indgået med interne eller eksterne aftaleparter. TDC skal offentliggøre de angivne oplysninger i den struktur og detaljeringsgrad, som de er angivet i det standardtilbud, hvorfra de afviger, samt i sammenhæng med andre vilkår m.v. i den pågældende aftale, som har haft betydning for, at der forekommer afvigelser fra standardtilbuddet. TDC har peget på, at der ikke blandt de alternative operatører er efterspørgsel efter de oplysninger, som kræves offentliggjort efter denne del af gennemsigtighedsforpligtelsen. Det kunne derfor 39

40 overvejes, om der fortsat er behov for at stille krav om, at afvigende samtrafikaftaler skal offentliggøres. Kravet har til formål at lette indgåelsen af samtrafikaftaler og styrke tilliden til, at der ikke finder diskrimination sted. Kravet sikrer således gennemsigtighed med hensyn til mere gunstige aftalevilkår m.v., der afviger fra standardtilbuddets vilkår, og som aftaleparter ville have krav på i forbindelse med indgåelse af samtrafikaftaler, i det omfang de i øvrigt har samme forhold som de parter, der har indgået aftalerne med de mere gunstige vilkår. Hensynet hertil kan imidlertid siges allerede at blive varetaget gennem andre forpligtelser, som TDC er pålagt. Som led i gennemsigtighedsforpligtelsen skal TDC således efter anmodning fra en operatør udlevere alle nødvendige informationer, der er relevante for at indgå en samtrafikaftale. Der er ikke umiddelbart fastsat nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke oplysninger der skal gives adgang til, blot de er relevante. Derudover følger det af forpligtelsen om ikke-diskrimination, at TDC, i det omfang selskabet skal imødekomme en anmodning om indgåelse eller ændring af aftale om samtrafik, skal sikre, at den, der anmoder herom, oplyses om de vilkår og priser, som parten kan kræve, enten fordi de er fastsat i et standardtilbud, eller fordi de findes i andre gældende samtrafikaftaler og således i medfør af ikkediskriminationsforpligtelsen skal være opnåelige for den pågældende part. TDC skal ligeledes give oplysning om de sammenhænge, hvori disse vilkår og priser indgår. 8.3 Netudbygning Udfordring: TDC s incitamenter for at opgradere kobbernettet til et højhastighedsnet skal fortsat understøttes, samtidig med at andre operatører sikres adgang til at bruge TDC s infrastruktur på rimelige og lige vilkår. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at ingen operatører hidtil har fundet det økonomisk rentabelt at flytte med ud i takt med TDC s netudbygning Den gældende regulering TDC s netudbygning medfører, som nævnt i afsnit 5, en række udfordringer. Det er vigtigt, at reguleringen sikrer en balance mellem at skabe incitament til udvikling og investeringer over for beskyttelse af allerede foretagne investeringer. TDC skal på den ene side have mulighed for at udbygge og optimere selskabets kobbernet til gavn for udbredelsen af bredbånd, højere hastigheder og udvikling af nye tjenester (f.eks. triple play), og på den anden side skal TDC s konkurrenter sikres lige og rimelige konkurrencevilkår. IT- og Telestyrelsen har i sin afgørelse af 1. maj 2009 over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) håndteret en række af de udfordringer, der kan opstå, når TDC udbygger kobberaccessnettet. Mulighed for etablering i fremskudte indkoblingspunkter Det fremgår af IT- og Telestyrelsens afgørelse på marked 4, at styrelsen finder, at TDC s netudbygning er positiv set i et samfundsmæssigt perspektiv, og at netudbygningen derfor skal understøttes. Reguleringen af marked 4 tager derfor generelt set udgangspunkt i at fremme netudbygningen. I markedsafgørelsen er TDC pålagt at give adgang til backhaulstrækninger. Forpligtelsen indebærer, at TDC skal give adgang til selskabets kabelkanaler eller leje af ubundtet (ubestykket) fiber (dark fibre) fra det fremskudte indkoblingspunkt til et mere centralt beliggende punkt i nettet. Forpligtelsen 40

41 giver udbydere, som ønsker at etablere sig i et fremskudt indkoblingspunkt, mulighed for at benytte TDC s infrastruktur på strækningen fra det fremskudte punkt til et mere centralt sted i nettet, hvorfra selskabet via egen infrastruktur eller et andet selskabs infrastruktur kan videretransportere trafikken. Forpligtelsen bidrager til, at de alternative udbydere kan få en rentabel business case, hvis de ønsker at flytte med længere ud i nettet. For at sikre, at de alternative udbydere har mulighed for at planlægge deres forretning, herunder en eventuel etablering af fremskudte indkoblingspunkter uafhængigt af TDC, er TDC på marked 4 pålagt at skulle give adgang til en oversigt over selskabets net ved anmodning herom og at offentliggøre en række oplysninger om f.eks. placering af nye indkoblingspunkter, kundegrundlag, dark fiber m.v. TDC skal endvidere udarbejde varslingsprocedurer, således at operatørerne i forbindelse med TDC s netudbygning af kobberaccessnettet som minimum varsles seks måneder før en planlagt etablering af et fremskudt indkoblingspunkt. I forbindelse med varslingen skal TDC give tilbud om sametablering. Prissætningen af engrosprodukterne på marked 4, herunder adgang til samhusning og backhaulstrækninger, har til formål at afspejle balancen mellem udbydernes adgang til at bruge TDC net og etablering af eget net. Alternative operatører, der ønsker at deltage i opgraderingen af nettet, gives mulighed for at flytte med ud i de fremskudte indkoblingspunkter. De eksisterende operatører, der ikke ønsker at flytte med ud, er ikke på ubestemt tid sikret adgang til rå kobber-produkterne. Afvejningen skal sikre, at TDC kan realisere de omkostningsbesparelser, som netudbygningen potentielt giver. Beskyttelse af allerede foretagne investeringer TDC er på marked 4 pålagt at sikre kvaliteten af de samtrafikprodukter, som TDC er forpligtet til at give adgang til på det pågældende marked. Forpligtelsen indebærer, at TDC principielt skal sikre, at kvaliteten af kobbernettet altid opretholdes. I afgørelsen anerkendes det dog, at der kan være situationer, hvor TDC ikke vil have mulighed for, eller hvor det ikke vil være rimeligt at kræve dette. Det kan f.eks. være tilfældet ved almindelig fyldning i nettet. Kvalitetskravet har til formål at sikre udbyderne en vis sikkerhed for, at foretagne investeringer ikke er forspildte. TDC er endvidere forpligtet til i en overgangsperiode på fire år at opretholde uændret adgang til strækninger, som TDC har varslet at nedlægge. Det sikrer, at engroskunderne på markedet fremover til en vis grad kan udnytte allerede foretagne investeringer på de oprindelige centraler og får den fornødne tid til at omstille produktionen. Det vurderes i markedsafgørelsen, at det vil være uproportionalt at forpligte TDC til at opretholde adgang til disse kabler på ubestemt tid, da det vil eliminere en del af omkostningsbesparelserne ved TDC s netopgradering og dermed fjerne TDC s incitament til fortsat at investere i kobberaccessnettet. Overgangsperioden har således til formål både at sikre TDC s omkostningsbesparelser i forbindelse med TDC s netudbygning og konkurrenternes allerede foretagne investeringer i DSL-udstyr Effekten af den gældende regulering TDC s netudbygning har ikke hidtil har haft det forventede omfang. TDC har senest meddelt, at selskabet forventer at foretage en række investeringer i kobbernettet. TDC forventer således frem til 2015 at etablere ca gadeskabe med VDSL-udstyr, således at 30 pct. af husstandene vil være dækket med VDSL fra de nye gadeskabe. 41

42 TDC har oplyst, at det nuværende kvalitetskrav begrænser selskabets muligheder for at udbygge kobbernettet. Det kan samtidig konstateres, at ingen af de andre udbydere har fundet det økonomisk rentabelt at flytte med længere ud i nettet. Telia har oplyst, at selskabet principielt gerne vil flytte med ud i de fremskudte indkoblingspunkter, men at kundegrundlaget ofte er for lille til, at det kan lade sig gøre rent økonomisk. Telia anser det derfor for mest realistisk, at selskabet fremover i højere grad må basere sig på BSA frem for rå kobber. Telenor har oplyst, at de finder, at de regulatoriske vilkår for at flytte med ud er til stede, men at det indtil videre ikke har været et forretningsmæssigt grundlag for at flytte med ud. TDC har ligeledes anført, at kundepotentialet er afgørende for, om det kan betale sig at flytte med ud i fremskudte indkoblingspunkter. TDC har oplyst, at selskabet har fået forespørgsler fra operatører om at flytte med ud, men at de alternative operatører kun i yderst begrænset omfang har etableret sig i de fremskudte indkoblingspunkter Alternative/nye værktøjer Kommissionens NGA-henstilling EU-Kommissionen har den 20. september 2010 udstedt en ny henstilling om reguleret adgang til næste generation af accessnet (NGA). Henstillingen indeholder en række anbefalinger til, hvordan de nationale myndigheder håndterer de udfordringer, der opstår som følge af overgangen til NGA. Henstillingen fokuserer generelt på etablering af et NGA-net baseret helt eller delvist på fiber. De markeder, som henstillingen vedrører, er engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). Henstillingen nævner en række forpligtelser som adgang til ubundtet fiber, backhaul, oplysninger om nettet, overgangsperioder mv., som IT- og Telestyrelsen i afgørelsen på marked 4 har pålagt TDC at give adgang til. Herudover anbefales det, at det i markedsafgørelserne forklares, hvordan forpligtelser forventes at blive tilpasset til ændringer i markedssituationen ved fremtidige markedsanalyser, da forudsigelighed i lovgivningen er vigtigt for selskabernes lyst til at foretage investeringer. Det anbefales også, at adgangen til at udrulle fibernet med flere fiberforbindelser understøttes, da det giver operatørerne mulighed for at have fuld kontrol over fiberforbindelsen uden at skulle foretage dyre dobbeltinvesteringer. Det fremgår af henstillingen, at de nationale tilsynsmyndigheder i en overgangsperiode bør kunne indføre krav om, at der udbydes alternative accessprodukter, der svarer til en erstatning for fysisk adskilt eller ubundtet adgang. Det understreges i henstillingen, at dette alene skal være i en overgangsperiode, og at der skal gives ubundtet adgang så hurtigt, som det er teknisk og kommercielt muligt. Hvis det er muligt ifølge national lovgivning, eller efterspørgslen i markedet ansporer det, bør det sikres, at SMP-udbyderen dimensionerer infrastrukturen, således at der er tilstrækkelig kapacitet til, at andre udbydere kan benytte disse faciliteter. Desuden bør SMP-udbyderen, hvis der etableres FTTH, pålægges at give adgang til fiber i accessnettet samt til kabling i bygningerne. 42

43 Særligt for marked 5 nævner henstillingen, at de nationale tilsynsmyndigheder kan stille krav om, at SMP-udbyderen forpligtes til at opdatere sit tilbud før lancering af nye detailtjenester baseret på fiber, så de udbydere, der har adgang, får en rimelig periode til at reagere på lanceringen af sådanne produkter. Ifølge henstillingen anses seks måneder for at være en rimelig periode. Der lægges op til anvendelse af omkostningsbaserede priser i overensstemmelse med de nærmere specifikationer herom i henstillingens bilag. Det fremgår heraf, at de nationale tilsynsmyndigheder bør vurdere, om dobbeltforsyning med den relevante NGA-infrastruktur er økonomisk rentabel og effektiv. Udrulning af FTTH bør ifølge henstillingen afspejle den højere investeringsrisiko i forhold til risikoen ved investering i det bestående kobbernet. I henstillingen anbefales de nationale myndigheder, at der i forbindelse med prisfastsættelsen af ubundtet adgang til fiber beregnes en risikopræmie med henblik på at fremme investeringen i fiberaccessnettet. Baggrunden herfor er, at der er betydelige udrulningsomkostninger pr. accessforbindelse og samtidig usikkerhed omkring det fremtidige udbud af de detailtjenester, der driver indtjeningen og dermed afskrivningen af investeringerne i fibernettet. IT- og Telestyrelsen vil i forbindelse med markedsundersøgelserne på marked 4 og 5 skulle tage Kommissionens anbefalinger i NGA-henstillingen i betragtning. Virtuel Unbundled Local Access (VULA) For at understøtte konkurrencen på bredbåndsmarkedet i overgangen mod NGA-net har telemyndigheden i England, Ofcom, i en afgørelse på marked 4 pålagt (BT) at give adgang til produktet virtuel unbundled local access (VULA). VULA er en form for bitstream-access, som har visse karakteristika fra fysisk ubundtet adgang. Der er tale om en udgave af ethernet, for hvilken kun nogle af de parametre, som kan vælges ved en konkret implementering, faktisk er fastlagt på forhånd af netejeren. De øvrige parametre kan efterfølgende bestemmes af den operatør, som f.eks. lejer adgang via VULA til netejers net. Den alternative operatør kan således i stor udstrækning bestemme, hvilke tjenester der skal overføres, hvilke hastigheder der skal anvendes, visse kvalitetsparametre (QoS) samt andre servicekarakteristika. VULA-produktet giver således flere frihedsgrader end det nuværende bitstream access -produkt og derfor bedre mulighed for innovation og et differentieret tjenesteudbud. Herudover er det intentionen, at VULA skal kunne anvendes på flere teknologiske platforme (kobber, fiber mv.). Til gengæld er der stadig visse begrænsninger i forhold til den situation, hvor operatøren selv råder over den fysiske infrastruktur. I Ofcoms afgørelse pålægges adgangen til VULA-produktet parallelt med en adgang til rå kobber (LLU), som Ofcom forventer, at der fortsat vil skulle gives adgang til i en periode på mindst fire år. BT pålægges endvidere at give adgang til fysisk infrastruktur, f.eks. kabelkanaler, med henblik på, at de alternative operatører har mulighed for at udrulle fiber til hjemmet (FTTH) eller fiber til noden (FTTN). Ved FTTN vil infrastrukturen kunne bruges som backhaul. Baggrunden for at pålægge adgang til VULA-produktet er en undersøgelse, som Ofcom har foretaget. Det fremgår heraf, at den mest omkostningseffektive måde at understøtte NGA-konkurrencen på synes at være, at de alternative operatører gives mulighed for at få adgang til SMP-udbyderens NGAnet i stedet for at skulle investere i et eget parallelt NGA-net. VULA-produktet skal således alene ses som et overgangsprodukt, indtil der er etableret et NGA-net (dvs. fibernet). Dette understreges også i Kommissionens NGA-henstilling. 43

44 Ofcom har fastsat nogle overordnede retningslinjer for, hvad VULA-produktet skal kunne imødekomme, f.eks. at udbyderne skal have kontrol over kundens endeudstyr. BT har efterfølgende i samarbejde med branchen arbejdet på udvikling af et egentlig VULA-produkt. Det bemærkes, at BT ifølge Ofcoms afgørelse selv kan fastsætte priserne på VULA-produkterne, idet det vurderes, at BT s incitament til investeringer understøttes ved at give selskabet et rimeligt afkast, der afspejler selskabets kommercielle risiko. Det vurderes i afgørelsen, at priserne vil blive begrænset af det stærkt konkurrenceprægede bredbåndsmarked og være underlagt regler for at forhindre antikonkurrencedygtige priser. IT- og Telestyrelsens vurderer, at et VULA-produkt vil kunne give de alternative operatører mulighed for at kunne tilbyde højhastighedstjenester i konkurrence med SMP-udbyderen, uden at operatørerne behøver at flytte med længere ud i nettet eller bygge parallel fiberinfrastruktur. I forbindelse med markedsundersøgelserne vil IT- og Telestyrelsen undersøge, om en adgang til VULA-produktet vil kunne bidrage til at løse de konkurrenceproblemer, der måtte blive konstateret i forbindelsen med analysen. Det vil i givet fald blive undersøgt, hvordan et virtuelt ubundtet produkt nærmere skal udformes, herunder om det vil være relevant og proportionalt at pålægge både i forhold til rå kobber og til fibernet. Samproduktionsfordele Det forhold, at TDC ejer eller råder over flere forskellige infrastrukturer, herunder rå kobber, fiber og kabel-tv, som kan anvendes til udbud af bredbåndstjenester, giver selskabet mulighed for at opnå nogle besparelser gennem samproduktion på tværs af de forskellige platforme. TDC har i relation til fibernettet oplyst, at selskabet forventer at opbygge et DSLAM-baseret net, hvor kobber- og fibernettet udbygges parallelt fra de samme centraler. Det vil give TDC mulighed for samproduktion mellem fiber- og kobbernettet. TDC har også oplyst, at selskabet vil opbygge et fælles fiber feeder-net, som vil kunne anvendes som backhaul til alle typer af accessteknologier. Hvis de alternative operatører gives mulighed for at få adgang samme steder i nettet, uanset om de anvender TDC s kobbernet, kabel-tv-net eller fibernet, vil det kunne give operatørerne mulighed for samproduktion mellem de forskellige platforme. Udbyderne vil dermed kunne opnå samme muligheden for besparelser som TDC, hvilket måske vil give udbyderne et bedre incitament at foretage de nødvendige investeringer til at kunne til flytte med længere ud i nettet. IT- og Telestyrelsen har allerede i delafgørelsen på marked 5 vedrørende fiber udformet adgangsforpligtelsen således, at de alternative operatører gives samme samproduktionsfordel mellem kobber- og fiberplatformen, som TDC har. I forbindelse med næste runde af markedsundersøgelser vil IT- og Telestyrelsen undersøge nærmere, i hvilket omfang det vil være rimeligt og proportionalt, herunder teknisk muligt, at pålægge SMP-udbyderen at give adgang til fysisk netværksinfrastruktur (marked 4) og bredbåndstilslutninger (marked 5) de samme steder i nettet på tværs af de forskellige platforme, herunder kobber, fiber og kabel-tv. Deling af infrastruktur Hvis der er mulighed for samgravning og fællesudnyttelse af infrastruktur, f.eks. tomrør og fiberkabler m.v., kan dette også være med til at skabe en bedre business case for de alternative operatører til at kunne udrulle FTTN eller FTTH. Kommissionen gør i sin NGA-henstilling opmærksom på muligheden for i medfør af rammedirektivets artikel 12 at pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet en pligt til delt 44

45 brug af faciliteter, fordi det vil være en egnet løsning til at undgå flaskehalse i anlægsinfrastrukturen og de terminerende segmenter. På baggrund af det nye krav i rammedirektivet om deling af infrastruktur, lægges der i forbindelse med revisionen af teleloven op til at indføre en hjemmel til, at videnskabsministeren i en bekendtgørelse kan give kommunerne mulighed for at kræve, at teleselskaber deler kabelkanaler under jorden og andre infrastrukturdele. Muligheden kan bruges, når kommuner giver tilladelse til forskellige anlægsarbejder, for eksempel gravearbejde, hvor kommunen kan stille krav om, at et teleselskab skal dele de kabelkanaler, de graver ned, med andre teleselskaber. Bestemmelsen er ikke en del af reglerne om markedsundersøgelser og vil derfor også kunne finde anvendelse på teleselskaber, der ikke er udpeget som havende en stærk markedsposition på et givent delmarked. I Kommissionens NGA-henstilling anføres det også, at de nationale tilsynsmyndigheder i samarbejde med andre myndigheder bør etablere en database over anlægsinfrastrukturer, som kan benyttes til udrulning af fibernet. Denne database bør være tilgængelig for alle udbydere. I Ofcoms afgørelse på marked 4 pålægges SMP-udbyderen (BT) at give adgang til fysisk infrastruktur, f.eks. kabelkanaler, med henblik på, at de alternative operatører har mulighed for at udrulle FTTH eller FTTN. I IT- og Telestyrelsens afgørelse på marked 4 er TDC pålagt at give adgang til fælles udnyttelse af selskabets kabelkanaler i form af backhaul fra det fremskudte indkoblingspunkt til et mere centralt beliggende punkt i nettet. Det er i dag ikke muligt for de alternative operatører at anvende TDC s kabelkanaler til at lægge fiberforbindelser ud til hjemmet. IT- og Telestyrelsen vil i forbindelse med næste runde af markedsundersøgelse på marked 4 undersøge, om det vil være rimeligt og proportionalt at pålægge SMP-udbyderen at give de alternative operatører mulighed for at bruge SMP-udbyderens kabelkanaler til at udrulle fiber til hjemmet parallelt med SMP-udbyderen. En adgang for operatørerne til at anvende SMP-udbyderens kabelkanaler eller anden fysiske infrastruktur med henblik på at kunne udrulle fiber til hjemmet vil understøtte den infrastrukturbaserede konkurrence. Kvalitet (vectoring) TDC har over for IT- og Telestyrelsen givet udtryk for, at det nuværende kvalitetskrav, som selskabet er underlagt, indebærer, at selskabet får sværere ved at levere de hastigheder, der fremadrettet forventes at blive efterspurgt. Reguleringen tager således ifølge TDC ikke tilstrækkeligt højde for den udbygning af kobbernettet, som TDC er nødt til at foretage, hvis selskabet skal kunne tilbyde højere hastigheder. TDC har oplyst, at en ny metode til at modvirke krydstale på eksisterende kobberforbindelser i forbindelse med udbygning af accessnettet er vectoring. Vectoring er ifølge TDC en fælles signalbehandling af alle DSL-forbindelser i et kabel, der minimerer krydstale. Der kan på den måde opnås væsentlige hastighedsforbedringer. Da der skal være en fælles signalbehandling, vil alle brugere (udbydere) af et kabelbundt skulle deles om det samme ende-udstyr. Dermed er det ikke muligt at give adgang til rå kobber. Vectoring forudsætter således, at TDC gives mulighed for at dele ressourcer på bitstream access-niveau i stedet for på rå kobber-niveau mellem de operatører, der anvender det samme kabelbundt. TDC har også oplyst, at selskabet ønsker at ændre beskyttelseszonerne i den nuværende Cable Management Plan med henblik på at kunne udbygge kobberaccessnettet. Såvel Telia som Telenor har anført, at problemstillingen om beskyttelseszoner i relation til TDC s netudbygninger, er væsentlig for selskabernes vurdering af deres business case. TDC har stillet forslag om indførelse af en 45

46 kompensationsordning, hvor TDC kan foretage ændringer inden for den nuværende beskyttelseszone angivet i CMP en, under forudsætning af, at ændringerne varsles 2 år forinden. TDC vil samtidig give mulighed for, at de alternative operatører tilbydes BSA uden konverteringsbetaling og til en løbende pris for rå kobber og delt rå kobber i en overgangsperiode på fem år regnet fra varslingstidspunktet. Hvis det i forbindelse med markedsundersøgelsen vurderes, at der fortsat vil være behov for at stille krav om, at SMP-udbyderen skal sikre kvaliteten i nettet, vil IT- og Telestyrelsen undersøge, om udformningen af det nuværende af kvalitetskrav bør ændres, idet der eventuelt kan foreligge nye eller ændrede markedsforhold. IT- og Telestyrelsen vil i den forbindelse også undersøge, om der bør indføres en løsningsmodel evt. i form af en kompensationsordning og/eller virtuel unbundling (VULA), som vil kunne give SMP-udbyderen et større råderum i forhold til selskabets netudbygning. Et eventuelt kvalitetskrav vil også fremadrettet skulle sikre balancen mellem SMP-udbyderens mulighed for at optimere sit net over for beskyttelse af de alternative udbyderes allerede foretagne investeringer Deregulering Varslingsprocedurer TDC har oplyst, at kundepotentialet er afgørende for, om det kan betale sig at flytte med ud i de fremskudte indkoblingspunkter. Regulerede varslingsprocedurer er derfor efter TDC s opfattelse mindre væsentlige. Forpligtelsen for TDC til at offentliggøre oplysninger om selskabets net, kundegrundlag m.v. og at varsle etableringer af nye indkoblingspunkter på marked 4 har til formål at give udbyderne mulighed for at planlægge deres forretning, herunder en eventuel etablering af fremskudte indkoblingspunkter uafhængig af TDC. Da ingen af de alternative operatører på nuværende tidspunkt har fundet det økonomisk rentabelt at flytte med længere ud i nettet, kan der argumenteres for, at den nuværende forpligtelse til at offentliggøre oplysninger m.v. vil kunne lempes eller fjernes. Der kan endvidere argumenteres for, at i det omfang IT- og Telestyrelsen beslutter at pålægge en forpligtelse om virtuel ubundtet adgang til netværksinfrastruktur på marked 4, vil det mindske behovet for, at SMPudbyderen skal varsle nye indkoblingspunkter og offentliggøre oplysninger om selskabets net m.v. Dette skyldes, at den virtuelle adgang vil give operatørerne mulighed for at kunne tilbyde bredbåndstjenester på lige vilkår med SMP-udbyderen uden at skulle flytte med længere ud i nettet. Selv om de alternative operatører ikke på nuværende tidspunkt har fundet det økonomisk rentabelt at etablere sig længere ude i nettet, kan der omvendt argumenteres for, at det fortsat er vigtigt, at reguleringen understøtter operatørernes mulighed herfor til gavn for konkurrencen. De alternative operatører har over for IT- og Telestyrelsen tilkendegivet, at de er interesseret i at flytte med længere ud i nettet, hvis de kan etablere en rentabel business case. Det bemærkes, at Ofcom afgørelsen på marked 4, hvor selskabet har pålagt BT en forpligtelse om virtuel ubundtet adgang, parallelt hermed har pålagt en forpligtelse om at give fysisk adgang til netværksinfrastruktur (ULL). Den virtuelle ubundtede adgang skal således ikke erstatte den fysiske adgang til infrastruktur. Hvis man vælger samme løsning i Danmark, taler dette for, at der fortsat vil være behov for, at SMP-udbyderen offentliggør oplysninger m.v. samt varsler nye indkoblingspunkter med henblik på, at de alternative operatører har mulighed for at etablere sig længere ude i nettet. En sådan forpligtelse vil selvsagt skulle vurderes konkret ud fra, om den er 46

47 rimelig og proportional og tager udgangspunkt i de(t) konkrete konkurrenceproblem(er) på det pågældende marked. 8.4 Adgang til fiber Udfordring: Bredbånd via fibernet er et vækstområde. Bredbånd via fibernet vil være afgørende for at kunne imødekomme efterspørgslen efter stadig større hastigheder. Bredbånd via fibernet muliggør båndbredder, der langt overstiger, hvad der i dag kan leveres via andre teknologier. For erhvervskunder har det i en årrække været almindeligt at benytte bredbånd via fibernet, mens fiberforbindelser til private hjem er relativt nyt. Udbredelsen er stadig begrænset og sker forholdsvis langsomt, blandt andet fordi der er betydelige omkostninger forbundet med anlæg af fiberinfrastruktur i accessnettet. Fremadrettet forventes fiberadgang at få stadig større betydning. Det er derfor helt afgørende, hvordan fiberadgang håndteres i telereguleringen. Da der er et betydeligt element af usikkerhed, både i forhold til den teknologiske udvikling, de forskellige aktørers udrulning og efterspørgslen efter bredbåndstjenester/hastigheder, kan der ikke gives en fuldstændig plan for, på hvilke måder der skal gives adgang til fibernettet i fremtiden. Det er imidlertid aktuelt at beskrive de kriterier, der skal indgå i vurderingen af, i hvilket omfang området skal reguleres Den gældende regulering Under den gældende regulering er fiber ikke en del af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4). I markedsafgrænsningen på marked 4 konkluderer IT- og Telestyrelsen, at der ikke er efterspørgselssubstitution mellem kobberaccess og fiberaccess. Det betyder, at de selskaber, der aftager kobberaccess (rå kobber og delt rå kobber) på engrosmarkedet med henblik på at afsætte bredbåndsprodukter på detailmarkedet, ikke vil skifte til ubundtet fiberaccess, selvom prisen for kobberaccess bliver relativt højere. 26 På tidspunktet for markedsafgrænsningen blev fiberbaserede bredbåndsprodukter som hovedregel alene udbudt via elselskabernes fibernet. Den manglende efterspørgselssubstitution begrundes derfor med, at der er betydelige skifteomkostninger ved et skift fra en platform til en anden. Den pågældende engroskunde skal etablere sig med infrastruktur og aktivt udstyr i elselskabernes indkoblingspunkter, som typisk har en anden fysisk placering end TDC s indkoblingspunkter, hvor engroskunden i dag er fysisk til stede. Kombinationen med den relativt begrænsede dækning og kundetilslutning til elselskabernes infrastruktur har hidtil betydet, at det ikke er rentabelt at foretage de nødvendige investeringer. Samtidig er det i de moderne fibernet ikke af afgørende betydning for funktionaliteten, hvorvidt engroskunden selv opsætter det aktive, decentrale udstyr og opsamler trafikken herfra, eller alternativt lader udbyderen foranstalte aktivt udstyr og infrastruktur tilbage til centralt placerede punkter. Det fiberengrosprodukt, der efterspørges, henhører derfor i stedet under engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5). 26 I konkurrenceretten er kriteriet for at der forekommer efterspørgselssubstitution mellem to produkter typisk, at en prisstigning på 5-10 pct. på ét produkt (f.eks. kobberaccess) fører til en stigning i efterspørgslen efter det andet produkt (f.eks. fiberaccess). 47

48 De kriterier, der blev lagt til grund for markedsafgrænsningen, er imidlertid sidenhen ændret. TDC s opkøb af DONG Energys fiberforretning betyder, at TDC har overtaget slutbrugere og ca homes passed i Nord- og Østsjælland. Samtidig forventes det, at TDC vil optimere sit net ved at samkøre infrastrukturen og de indkoblingspunkter, hvor engroskunderne skal opsætte udstyr for at kunne benytte ubundtet adgang. I markedsafgrænsningen på marked 5 vurderer IT- og Telestyrelsen, at bredbåndstilslutninger via fibernet udgør et substitut i forhold til bredbåndstilslutninger via kobber, hvorfor fiber er inkluderet på markedet. Udbyderne af det fiberbaserede engrosprodukt på marked 5 kan overordnet opdeles i to kategorier. I den ene kategori er TDC, som er SMP udbyder på marked 5 og udbyder bredbåndstilslutninger via både kobber, kabel-tv-net og fiber. Samlet set udbyder TDC landsdækkende, men i forhold til fiber, er udbuddet til privatkunder for indeværende i et geografisk afgrænset område. I den anden kategori er en række elselskaber, der hidtil hver især har udbudt i eget el-forsyningsområde. TDC er udpeget som SMP-udbyder på marked 5 og er i en delafgørelse på dette marked pålagt at give adgang til bredbåndstilslutning via fiber fra tre forskellige punkter i nettet (produkt 1, 2 og 3) analogt til selskabets bitstream access-forpligtelse på kobbernettet. Delafgørelsen over for TDC er truffet som følge af TDC s føromtalte opkøb af elselskabet DONG Energys fibernet i november Foruden TDC s forpligtelse til at give engroskunder adgang til allerede etableret access-fiber, pålægges TDC endvidere i et vist omfang at foretage nyetablering af stikledninger. 27 Med afgørelsen har tjenesteudbydere fået adgang til at udbyde fiberbaseret bredbånd til slutbrugere i Nord- og Østsjælland. I den øvrige del af landet, dvs. den del der ikke hører under DONG Energys elforsyningsområde, udbydes fiberbaseret bredbåndstilslutning primært af de elselskaber, som også forsyner de pågældende områder med el. Elselskabernes udbud er ikke reguleret, da elselskaberne ikke i markedsanalysen blev fundet at have en dominerende markedsposition. Den seneste udvikling er, at elselskaberne sammen har etableret selskabet Waoo, der skal stå for den kundevendte del af elselskabernes bredbåndsforretning. Elselskaberne har samtidig annonceret, at den kommercielle adgang, der hidtil har været for tjenesteudbydere til at anvende nogle af fibernettene, 28 ophører. I stedet vil al bredbåndsudbud til slutbrugere foregå via Waoo. I praksis betyder sammenslutningen og lukningen af nettet, at tjenesteudbydere ikke længere vil have mulighed for at udbyde fiberbaseret bredbånd til slutbrugere i disse områder. Samtidig sker der en udvikling mod et højhastighedssamfund, hvor høj bredbåndkapacitet bliver en fortsat mere betydningsfuld konkurrenceparameter, og hvor efterspørgslen efter adgang til fibernettene bliver mere eftertragtet. Fremadrettet kan det forventes, at bredbåndstilslutning via fiber i stigende grad vil blive det foretrukne engrosprodukt, fordi bredbåndstilslutning via kobber ikke 27 I afgørelsen er TDC forpligtet til at etablere stikledning til homes passed. Det fremgår videre, at omkostningerne til etablering af stikledningen skal indregnes i den løbende lejebetaling for at få adgang til fiber BSA. 28 Det er kun nogle af elselskaberne, der har haft såkaldte åbne netværk, hvor selve tjenesteudbuddet er overladt til andre selskaber. De øvrige elselskaber har selv stået for at levere tjenester til slutbrugerne. 48

49 muliggør de båndbredder, der efterspørges. Tidshorisonten er dog usikker, da den afhænger af dels den efterspørgsel efter båndbredder, der genereres af slutbrugerne (blandt andet afhængig af, hvilke tjenester der udvikles), dels den teknologiske udvikling og netudbygning der har betydning for kobbernettets ydeevne (kapacitet). I dag er der ikke geografisk overlap mellem SMP-udbyderens og elselskabernes fiberaccessnet. I et fremtidigt scenarie, hvor efterspørgslen formodentlig ikke kan imødekommes via kobber, og der kun er et delvist overlap af fibernettene, vil det i dele af Danmark ikke være muligt for andre end elselskaberne at imødekomme efterspørgslen efter høje båndbredder. I en sådan situation vil elselskaberne kunne opnå en stærk markedsposition Alternative/nye værktøjer Fysisk fiberaccess på marked 4 I forbindelse med næste runde af markedsundersøgelser vil IT- og Telestyrelsen undersøge, om de ændrede forudsætninger betyder, at fysisk fiberaccess skal inkluderes på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4). IT- og Telestyrelsen har i den seneste markedsafgrænsning på marked 4 gjort sig overvejelser i forhold til forskellige fremtidige scenarier, hvor de kriterier, der er lagt til grund, ikke længere gør sig gældende. Blandt andet fremføres, at: Alternativt kunne en væsentlig udrulning af et fiberaccessnet fra TDC s side med stor sandsynlighed føre til en konklusion om, at fiberaccess er en del marked 4. Baggrunden herfor er blandt andet, at skifteomkostningerne vurderes at være væsentlig mindre i et scenarie, hvor den netstruktur, der allerede i dag danner grundlag for engroskunderne på marked 4, kan anvendes til en fiberplatform. Dette understøttes af, at en engroskunde som svar på IT- og Telestyrelsens uddybende spørgsmål har tilkendegivet, at lavere skifteomkostninger eksempelvis som følge af, at fiberudbuddet kan ske fra termineringspunkter, hvor kunden allerede er til stede, vil foranledige kunden til at efterspørge ubundtet fiberaccess. TDC s opkøb af og dermed kontrol over et regionalt fibernet giver efter IT- og Telestyrelsens vurdering derfor et rationale for, at fiber fremadrettet vil kunne inkluderes i markedsafgrænsningen på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Den øgede tilgængelighed og udbredelse af fibernet i al almindelighed taler også for, at fiber skal omfattes af markedet. Disse forhold vil indgå i forbindelse med næste markedsafgrænsning. Såfremt fiber inkluderes på markedet, og det i øvrigt konkluderes, at der er fravær af reel konkurrence, er det næste skridt at afgøre, om der skal sikres ubundtet adgang til SMPudbyderens/udbydernes fibernet. Som tidligere beskrevet er det IT- og Telestyrelsens opfattelse, at innovation og produktudvikling styrkes bedst, når udbuddet er baseret på de engrosprodukter, der befinder sig på de højeste trin på investeringsstigen. Det er derfor et regulatorisk mål i sig selv at sikre adgang til ubundtet fysisk infrastruktur. Proportionalitetshensynet skal imidlertid ikke tilsidesættes. Det er således afgørende at vurdere, om ubundtet adgang til fiberaccess i det hele taget er teknisk muligt, og om det vil blive benyttet af tjenesteudbyderne. Ifølge IT- og Telestyrelsens oplysninger, benytter YouSee allerede i dag ubundtet fiber fra TDC i forbindelse med selskabets udbud af TV og internet til slutbrugerne. Det indikerer, at det i en vis udstrækning er teknisk muligt at benytte ubundtet adgang til TDC s fiberaccessnet. 49

50 Det er imidlertid IT- og Telestyrelsens opfattelse, at de indkoblingspunkter, der er i TDC s fibernet, er tættere på slutkunden end TDC s nuværende indkoblingspunkter i kobbernettet. Nethierarkisk er der stor lighed med TDC s fremskudte indkoblingspunkter. TDC vil formentlig benytte disse sammenkoblingspunkter både til kobber og fiber. Det betyder umiddelbart, at de alternative udbydere skal etablere sig i disse decentrale punkter, hvis de skal benytte ubundtet fiberaccess. Problemstillingen bliver derfor analog med problemstillingen om fremskudte indkoblingspunkter, hvor de alternative operatører under de nuværende forhold ikke kan opnå en rentabel forretning, hvis de flytter med ud. Det skal derfor indgå i overvejelserne, om der kan skabes foranstaltninger, således at de alternative operatører får mulighed for at benytte ubundtet adgang til fiberaccess fra de indkoblingspunkter, hvor de allerede er til stede, dvs. mere centralt end der hvor eksempelvis TDC har placeret sit aktive udstyr. Det vil blandt andet bero på en vurdering af, om der kan findes en løsning, der er både teknisk mulig og økonomisk rentabel. I EU-Kommissionens NGA-henstilling anbefales det, at adgangen til SMP-udbyderens fiberinfrastruktur gives på et niveau, der gør den nytilkomne udbyder i stand til at opnå mindste effektive størrelse (MES) for at understøtte en effektiv og vedvarende konkurrence. Kommissionen tilføjer, at der om nødvendigt kan kræves specifikke grænseflader for at sikre en effektiv adgang. SMP-udbyderens valg i forhold til den FTTH teknologi, der vælges, vil desuden spille en afgørende rolle i forhold til muligheden for at give ubundet adgang. Den teknologi, der i dag bedst understøtter ubundtet adgang, er Point-to-Point-nettet, hvor det aktive udstyr er placeret relativt centralt i nettet. For så vidt angår Passive Optical Networking (PON) er splitterudstyret placeret i et fordelingspunkt tæt på slutkunden, og engroskunden vil derfor skulle sætte udstyr op i et stort antal fordelingspunkter for at dække et givent område. På længere sigt kan det dog ikke udelukkes, at den teknologiske udvikling vil muliggøre, at en form for unbundling i et PON-fibernet kan ske på et mere centralt sted i nettet. Wavelenght Division Mulitiplexing (WDM) gør det eksempelvis muligt at dele en enkelt fiber op i flere farvekoder og tildele forskellige operatører forskellige farver. Denne teknologi er på nuværende tidspunkt relativt dyrere og er derfor ikke en rentabel løsning i accessnettet i dag. I fremtidige markedsundersøgelser kan det imidlertid blive aktuelt at undersøge, om WDM eller andre tekniske løsninger kan understøtte unbundling. Med henblik på at der fremadrettet skabes de bedst mulige konkurrencevilkår, vil det tillige kunne komme på tale at pålægge SMP-udbyderen at opfylde specifikke krav i forhold til den videre udbygning af fibernettet. Det kan eksempelvis være krav om at udbygge accessnettet med flere fiberlinjer til hver abonnent, krav om saminvestering eller krav i forhold til at indbygge tilstrækkelig kapacitet til, at andre udbydere kan benytte anlægsinfrastruktur og samhusningsfaciliteter. Sådanne tiltag vil være i overensstemmelse med Kommissionens NGA-henstilling. Reguleret engrosadgang til andre fibernet end TDC s Elselskabernes fibernet udgør en konkurrerende infrastruktur i forhold til TDC s kobbernet og kabeltv-net. Fibernettene udrulles over en længere periode, primært på baggrund af konkret efterspørgsel fra slutbrugerne, og der er derfor ikke tale om et net, der er fuldt udbygget i visse geografiske områder, men derimod et mere pletvist udbygget net. Udrulningsstrategien skyldes blandt andet, at der er høje etableringsomkostninger forbundet med at etablere en fiberforbindelse. Nogle af elselskaberne har hidtil givet adgang til engrosprodukter på fibernettene, der svarer til dem, der udbydes på marked 5, blot på kommercielle vilkår og med et anderledes betalingsmæssigt og kontraktligt forhold end TDC. 50

51 IT- og Telestyrelsen kan pålægge andre udbydere at give adgang til deres fibernet på regulerede vilkår, hvis det kan konstateres, at der ikke er reel konkurrence på det afgrænsede marked, hvorunder udbyderens produkter henhører, og udbyderen samtidig har stærk markedsposition. Endvidere skal der være reel (potentiel) engrosefterspørgsel efter de pågældende produkter. For at (ubundtet) adgang til eksempelvis elselskabernes fibernet kan reguleres via marked 4, skal fiber først og fremmest inkluderes på marked 4, jf. ovenfor. Desuden skal elselskabernes markedsandel (evt. i geografisk afgrænset område) samt en række øvrige indikatorer understøtte, at elselskaberne udpeges som SMP. Det kan være på et marked, hvor adgang via hhv. fiber og kobber anses som substituerbare produkter og derfor er en del af samme marked, eller det kan være på et marked, hvor der er fundet grundlag for at afgrænse fiberadgang på et separat marked. For at IT- og Telestyrelsen kan pålægge en adgangsforpligtelse, skal der ligeledes være evidens for, at ubundtet adgang vil blive benyttet, hvilket blandt andet vil kræve, at skifteomkostningerne er på et acceptabelt niveau, jf. ovenfor. Bredbåndstilslutning via fiber er allerede i dag inkluderet på marked 5, og adgangen til TDC s fibernet er blevet reguleret i en delafgørelse på marked 5. Det kan desuden konstateres, at der er efterspørgsel efter elselskabernes marked 5-lignende engrosprodukt, idet det i dag aftages på kommercielle vilkår. Inden for markedsundersøgelsernes rammer vil reguleret adgang til bredbåndstilslutning via elselskabernes fibernet med den nuværende markedsafgrænsning blive aktuelt, hvis elselskaberne overtager TDC s stærke markedsposition. Alternativt vil en reguleret adgang til elselskabernes fibernet kræve en anden markedsafgrænsning, hvor alene fiber er inkluderet på det pågældende marked. En sådan markedsafgrænsning kan kun udformes, hvis det kan sandsynliggøres, at der ikke er substituerbarhed mellem tjenester udbudt via fibernet og tjenester udbudt via øvrige infrastrukturer (kobbernet og kabel-tv-net). Som tidligere beskrevet er de mulige båndbredder på fibernettet betydelig højere end de båndbredder, der kan leveres via kobbernettet og kabel-tv nettet med de nuværende tekniske løsninger. Det giver en potentiel sandsynlighed for, at nye tjenester driver den efterspurgte båndbredde op på et niveau, som kun fibernettet kan imødekomme. Disse tjenester eksisterer imidlertid ikke på nuværende tidspunkt. En sammenstilling af de efterspurgte båndbredder og tilgængeligheden af kapacitetsspecifikke bredbåndsforbindelser giver en indikation af, at der er uudnyttet kapacitet i nettet i dag. Selvom 92 pct. af befolkningen kan få bredbånd med en båndbredde på minimum 10 Mbit/s, er det kun ca. 40 pct. af alle de forbindelser, der leveres, der har en båndbredde på minimum 10 Mbit/s. Alene 1,6 pct. af alle bredbåndsforbindelser har en båndbredde på minimum 50 Mbit/s. 29 Så længe efterspørgslen efter båndbredder i vidt omfang kan imødekommes via flere forskellige infrastrukturer, vil det umiddelbart ikke kunne understøtte en afgrænsning af et separat marked for bredbåndstilslutning via fibernet. Det kan samtidig dog ikke udelukkes, at der kan opstå nye situationer, der i dag ikke kan forudses, som kan føre til, at andre udbydere pålægges at give adgang til deres fibernet. Det vil løbende blive undersøgt i forbindelse med markedsundersøgelserne. 29 Data er baseret på hhv. IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik fra 1. halvår 2010 og IT- og Telestyrelsens bredbåndskortlægning

52 8.5 Triple play Udfordring: Det er et væsentligt konkurrenceparameter for bredbåndsudbydere at kunne tilbyde triple-play-løsninger (på alle platforme) i reel konkurrence med TDC. Den regulatoriske udfordring i forbindelse med triple play er at sikre, at der ikke er for store omkostninger og andre barrierer forbundet med udbuddet af triple play. Som tidligere belyst er det påfaldende, at de nærmeste konkurrenter til TDC på bredbåndsmarkedet enten ikke er repræsenteret på markedet for triple play eller kun har en minimal markedsandel på 1 pct. i forhold til TDC Den gældende regulering I markedsafgørelsen på marked 5 er TDC pålagt en adgangsforpligtelse, som indebærer, at TDC skal give adgang til alle funktionaliteter, som f.eks. multikanal og multicast, der kan understøtte et udbud af bredbåndsprodukter via kobbernettet, og i udkastet til delafgørelse om adgang til bredbåndstilslutninger via TDC s fibernet lægges der op til at, adgangsforpligtelsen også omfatter tilsvarende funktionaliteter på fibernettet. I den nuværende markedsafgørelse på marked 5 har IT- og Telestyrelsen vurderet, at der var nogle kapacitetsmæssige udfordringer forbundet med, at adgangsforpligtelsen også skulle omfatte adgang til multicast via kabel-tv-nettet, hvorfor styrelsen ikke har pålagt TDC at give adgang til multicast på kabel-tv-nettet Alternative/nye værktøjer Som nævnt i afsnit 6.2 er TDC i dag ikke pålagt at give adgang til multicast over kabel-tv-nettet. Muligheden for at kunne udbyde triple play via kabel-tv-nettet er ifølge de alternative operatører afgørende for at kunne konkurrere på bredbåndsmarkedet. En af de større udfordringer i den sammenhæng vedrører kabel-tv-nettets struktur. På nuværende tidspunkt anvendes kabel-tv-nettet både til digitale tjenester og analoge tjenester. Denne struktur bevirker, at TDC (YouSee), når selskabet skal give adgang til enten de analoge eller digitale tjenester, må filtrere digitale tjenester ved hjælp af software-baserede løsninger og ved analoge tjenester ved hjælp af fysiske filtre. Udfordringen i forbindelse med tredjeparts adgang til kabel-tv-nettet er at dedikere en kapacitet i kabel-tv nettet på sådan vis, at en tredjepart har mulighed for at få en dedikeret kapacitet. IT- og Telestyrelsen vil løbende i forbindelse med markedsundersøgelserne undersøge, om de tekniske forudsætninger har ændret sig, således at TDC, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede, kan pålægges en forpligtelse til at give adgang til multicast over kabel-tv-nettet. Samtidig vil IT- og Telestyrelsen i forbindelse med markedsundersøgelserne undersøge, om TDC s pligt til at levere bredbåndstilslutninger baseret på kabel-tv-net stadig skal være betinget af, at slutkunden har et tv-abonnement hos YouSee. En anden udfordring i forbindelse med multicast vedrørte IP-tv-kundebasen. De alternative operatører er nødt til at have en større kundebase, før der er økonomi i at matche TDC s IP-tv-priser, hvorfor der er særlige udfordringer forbundet med at vinde markedsandele fra TDC uden i forvejen at have en større kundebase. IT- og Telestyrelsen vil undersøge mulighederne for, om det er muligt, at ændre den måde multicast prissættes på, for at gøre det mere attraktivt for andre udbydere at levere IP-tv. Produktet 52

53 prisfastsættes i dag efter historiske omkostningers metode, men er ved at blive modelleret i LRAICfastnetmodellen med henblik prisfastsættelse efter denne metode 8.6 Andre forhold Standardtilbudsforpligtelsen Formålet med standardtilbudsforpligtelsen på marked 4 og 5 er blandt andet at lette indgåelse af samtrafikaftaler ved at fremme overskueligheden med hensyn til vilkår og priser for samtrafik. Forpligtelsen understøtter endvidere forpligtelserne om prisregulering og ikke-diskrimination. Med forpligtelsen mindskes risikoen for, at TDC i forbindelse med indgåelse af aftaler om samtrafik overvælter effekten af forpligtelserne om at give adgang til regulerede priser på selskabets engroskunder eller stiller krav om modydelser eller gensidighed. Under de drøftelser, der har været ført i forbindelse med udarbejdelsen af denne analyse, har branchen givet udtryk for, at de aftaler, der indgås mellem TDC og selskabets engroskunder på marked 4 og marked 5, primært er individuelle aftaler, som ofte tager udgangspunkt i TDC s standardtilbud. TDC har over for IT- og Telestyrelsen anført, at der i dag stilles for detaljerede krav til selskabets standardtilbud. Når IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse om regulering af SMP-udbydere på et givent marked skal det selvsagt konkret afgøres, om der (fortsat) er behov for stille krav om, at der udarbejdes et standardtilbud. 30 Det sker ud fra en rimeligheds- og proportionalitetsvurdering med udgangspunkt i de(t) konkret konstaterede konkurrenceproblem(er). Hvis det vurderes, at der er behov for at stille krav om udarbejdelse af standardtilbud, vil IT- og Telestyrelsen undersøge, hvor detaljerede krav der skal stilles til indholdet af standardtilbuddet. I de gældende markedsafgørelser på marked 4 og 5 er der blandt stillet følgende krav: Standardtilbuddene skal være tilstrækkeligt ubundtede til at sikre, at en aftalepart ikke tvinges til at betale for produkter eller tjenester, der ikke vedrører den ønskede samtrafik. Standardtilbuddene må ikke indeholde krav om modydelser som betingelse for at indgå eller ændre aftaler. Standardtilbuddene skal indeholde en detaljeret, transparent og gennemskuelig beskrivelse af de udbudte tjenester og de dertil knyttede vilkår og betingelser. Det skal af TDC s standardtilbud klart fremgå, hvilke specifikke vilkår og priser TDC forbeholder sig ret til at kunne ændre uden genforhandling. Standardtilbuddene skal udformes inden for de rammer, der er angivet i bilag 5 til markedsafgørelserne. Bilag 5 stiller en række krav til udformningen af standardtilbuddene med hensyn til produktbeskrivelse, overordnede krav til indholdet af standardtilbuddene, minimumskrav til indholdet af standardtilbuddene, herunder om kommercielle vilkår/procedurer og tekniske forhold. 30 Dog fremgår det af telelovens 51, stk. 2, at en part, der er pålagt en forpligtelse om at give ubundtet adgang til abonnentledninger (marked 4), skal offentliggøre et standardtilbud herom. 53

54 Standardtilbuddene skal indeholde specificering af kvalitet og serviceniveau. I den sammenhæng skal TDC indføre SLA og KPI. IT- og Telestyrelsen har ikke hidtil i forbindelse med sin behandling af standardtilbud på marked 4 og 5 fundet grundlag for at konstatere, at markedsafgørelsernes krav til standardtilbuddene er udtryk for overregulering. De enkelte krav skal selvsagt overvejes konkret i forhold til de konstaterede konkurrenceproblemer, når der træffes nye markedsafgørelser. Eksempelvis kan det overvejes, om der fortsat er behov for at stille krav om, at standardtilbuddene skal give oplysning om typiske reparationstider i lyset af, at der nu er indført krav om SLA og KPI. Det bemærkes endvidere, at bilag II til adgangsdirektivet indeholder minimumskrav til de standardtilbud, der er obligatoriske på marked 4, i det omfang der er udpeget en SMP-udbyder, jf. også telelovens 51 c, stk