Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rynket rose (Rosa rugosa)
|
|
- Mette Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rynket rose (Rosa rugosa) Rita Merete Buttenschøn Dept. of Geoscience and Natural Resource Management, Copenhagen University Rynker rose (Rosa rugosa) blev indført som prydplante fra det østlige Asien til Europa omkring år Den findes forvildet i mange lande i Europa og spreder sig som en invasiv art, især i kystnære lysåbne naturområder. Tilgroning med rynket rose i sårbare naturtyper reducerer deres areal og udkonkurrerer hjemmehørende arter 1, 2. Rynket rose er hårdfør og meget vanskelig at udrydde. Praktiske forsøg med bekæmpelse er ofte mislykkedes. Der findes relative få kontrollerede forsøg med bekæmpelse af rynket rose og de er ofte uden entydige resultater. Der er derfor en begrænset viden til brug for bedste praksis. For at give et bedre grundlag for evidensbaseret forvaltning af rynket rose blev der gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse som led i et EU-LIFE-projekt LIFE08 NAT/DK/ Dry Grassland in Denmark Restoration and Conservation. Resultaterne fra forsøgene 3 indgår i denne praktiske vejledning. Forsøgene med bekæmpelse af rynket rose fandt sted i Thy. De blev udført af Naturstyrelsen Thy (ved Henrik S. Kristensen, Kristian Mandsberg Nielsen, Axel Stobberup og Hanne Stadsgaard Jensen (nu Viborg Kommune)) og af Thisted Kommune (ved John Patuel Hansen og Mathilde Boesen). Desuden deltog en række private dyreholdere i græsningsforsøgene. Derfor skal rynket rose bekæmpes Rynket rose er på den danske sortliste over de værste invasive arter i kategorien: arter, der muligvis kan udryddes lokalt, men kun vil kunne holdes nede på acceptabelt niveau på landsplan 4. Rynket rose udgør især en trussel mod strandoverdrev, klithede og andre kysthabitater, der repræsenterer noget af den mest oprindelige natur, vi har i Danmark. Store rosenkrat overskygger og fortrænger den naturligt hjemmehørende flora med det tilhørende dyreliv og udgør en potentiel trussel mod biodiversiteten 5. Deres rodsystem henter næringsstoffer op fra dybere lag og kan føre til ændringer af jordbunden, der betyder, at de oprindelige plantesamfund ikke kan genindvandre 6, 7. Rynket rose angives at kunne danne hybrider med hjemhørende rosenarter bl.a. blød filtrose (R. mollis) og at være trussel mod arten 8. De tætte tornede krat hæmmer adgang og kan være et problem for den rekreative udnyttelse af kystområder. Efter rydninger af bevoksningerne kan de døde grene med deres skarpe torne forblive på arealet i mange år 9.
2 Rynket rose spreder sig langs kysten og udkonkurrerer den hjemmehørende plantevækst. Eksempel på forekomst af rynket rose langs kysten ved Hanstholm. Kortlægning og foto Naturstyrelsen Thy. Identifikation Rynket rose (Rosa rugosa Thunb.) eller Hyben-rose og Kamtsjatkarose, som den også kaldes, hører til rosenfamilien. Rynket rose danner 1-2 meter høje rosenkrat, der efter kort tid bliver til uigennemtrængelige bevoksninger10. Grenene er filthårede og beklædt med tynde, spidse, rette torne af forskellige størrelse. Rynket rose kan kendes fra hjemhørende vilde rosenarter på dens blade, der er rynkende, skinnende mørkegrønne og læderagtige på oversiden, på dens store rosa eller hvide, vellugtende blomster, der er 6-9 cm i diameter, og på de store kuglerunde, orangerøde og kødfulde hyben. Blomsterne er tvekønnede og uden nektar. I stedet producerer de store mængder af velduftende pollen. Bestøvningen varetages af humlebier og andre generalistinsekter11, men selvbestøvning sker ligeledes. Spredningspotentiale Rynket rose spreder sig både ved frø og vegetativt. Dens hyben kan indeholde mellem 20 og 120 frø12, og en voksen klon kan producere frø pr. kvadratmeter10. Frøene forbliver levedygtige i jorden i flere år, præcis hvor mange vides ikke. Hviletilstanden ophører efter en kuldeperiode på mindst 5 uger10. Frøene spredes med vand og med dyr. Hyben og frø kan flyde og holde spireevnen efter lang tid i salt- eller ferskvand12. Frøene spredes af mange dyr, der æder hyben, især fugle men også af mange pattedyr fra mus over ræv, hare og hjorte til kvæg og heste. Rynket rose har stor kapacitet til vegetativ spredning. Når den først er etableret kan den sprede sig ved hjælp af rhizomer og danne store kloner på i det mindste 100 m2 med et tæt og stærkt rodsystem10. Roddybden ligger normalt på 0,5-1,0 m, men rødderne kan gå ned i en dybde på 2 m13. En GPS registrering af udbredelsen af rynket rose i Thy i 2004 og igen i 2007 viser, at dens udbredelse i perioden er blevet fordoblet14. En modelberegning baseret på GPS-registreringen fra 2004 anslår, at antallet af buske vil øges fra de oprindelige til i løbet af 30 år, og at det areal de dækker øges fra 0,3 til 8,4 % hvis ikke der gribes ind15, 16. Rynket rose koloniserer først og fremmest sandede jorder, men findes også på andre, veldrænede jordbundstyper. Den er resistent overfor salt, vind og tørke og trives på steder med en årlig sandoverlejring på op til 30 cm17, hvilket betyder, at den kan etablere sig i klitter og klitheder og andre havpåvirkede
3 naturområder. Dens udbredelse fremmes af menneskelig forstyrrelse og ved øget næringsindhold som bl.a. findes nær huse, veje og strande 18. Oprindelse og forekomst Rynket rose hører hjemme i den tempererede zone i Nordøstasien (den nordlige del af Japan, det nordøstlige Kina, Den koreanske Halvø og Det russiske Fjernøsten), der har et klima, der minder om klimaet i Nordeuropa 10. Den blev oprindeligt indført i Europa omkring år 1800 som prydplante. I dag findes den som naturaliseret i den tempererede zone i Europa og Nordamerika, hvor den mange steder spreder sig som invasiv art i kystnære områder 10. Rynket rose er vidt udbredt i Danmark 20 og er under fortsat spredning. Den angives at være den hyppigst forekommende invasive planteart i Danmark 21. På baggrund af beregninger i 5x5 km 2 rudefelter efter data fra Atlas Flora Danica-projekt, er sandsynligheden for dens forekomst over 0,78 for hele landet 20. Rynket rose blev registreret som vildtlevende første gang i I 1950erne fik den en gevaldig fremgang i forbindelse med udbygningen af sommerhusområderne, hvor den blev udplantet i læhegn og som prydplante. I samme periode aftog den ekstensive græsning langs de danske kyster, hvormed tilgroningshastigheden steg 1. Rynket rose er registreret på 14 ud af i alt 18 lysåbne naturtyper under NOVANA, med særlig stor hyppighed på grå og grøn klit og på tørre kalkoverdrev 22. Bedste praksis Rynket rose er så udbredte i Danmark og i det øvrige Europa, at udryddelse ikke længere er praktisk eller økonomisk muligt. For at begrænse de negative påvirkninger, den kan forvolde og hindre, at den spreder sig på sårbare lokaliteter er det nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen. Bedste praksis: Skaf et overblik over forekomsterne Sørg for vedvarende information til og medinddragelse af borgerne Stop spredning til nye lokaliteter Udryd nye bevoksninger så snart de dukker op Iværksæt en systematisk bekæmpelse af de bevoksninger, der skal fjernes Følg op på afsluttet bekæmpelse i mindst to vækstsæsoner Anvend forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder, afpasset efter de lokale forhold
4 Hvor findes Rynket rose og hvor udbredt er den? Der er ikke foretaget en samlet kortlægning af rynket rose udbredelse. En forudsætning for at kunne planlægge bekæmpelse af rynket rose er at kende deres udbredelse (antal og størrelse af forekomster). Der arbejdes med forskellige metoder, bl.a. tolkning af satellit billeder og registrering ved hjælp af droner mv., som hjælpemiddel til kortlægning af rynket rose 24. Indberetning af forekomster kan ske til Naturstyrelsen via deres hjemmeside 25. Information - er vigtig led i bekæmpelsen En stor del af forekomsterne findes på privatejede arealer i sommerhusområder. Rynket rose er mange steder en højt yndet plante på grund af dens vellugtende blomster, hyben, der kan spises, og dens anvendelse som afskærmning og erosionsdæmpning. Det er vigtigt at inddrage borgerne i bekæmpelsen, herunder at informere om rynket rose og de skader, den kan forvolde, således at offentligheden generelt kender planten og er villige til at hjælpe med at forhindre, at den spredes ved f.eks. at lade være med at plante den og i stedet for vælger hjemmehørende rosenarter. Borgerne kan ligeledes bidrage ved at rapportere om fund, der gør en tidlig opdagelse muligt. Prioritering af indsatsen Forhindre at de etablerer sig nye steder Stoppe spredningen fra etablerede bestande Bekæmpe den, hvor den kan gøre skade Forebyggende foranstaltninger bør omfatte initiativer til begrænsning af utilsigtet spredning af rynket rose til sårbare naturområder. Nyetablerede planter bør fjernes så snart de er opdaget inden de når at udvikle et omfattende rodsystem. Bekæmpelse af bestande skal være konsekvent og fortsætte uden at der springes over et enkelt år. Langsigtede planer for bekæmpelse og opfølgning Det er nødvendigt at have en langsigtet plan eller strategi for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen indtil målet er nået. Bekæmpelse af etablerede bestande af rynket rose tager mange år. De mange eksempler, der findes på mislykkede rydninger, skyldes oftest, at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og er opgivet for tidligt. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en accelereret tilgroning med rynket rose. Opfølgning er nødvendig Det er vigtigt, at der følges op på en bekæmpelse for at sikre, at rynket rose ikke spirer frem igen og retablerer bevoksningen. Overvågningen skal fortsætte i det mindste i to vækstsæsoner efter bekæmpelsen er gennemført for at sikre, at der er sket en fuldstændig udryddelse. Valg af metode De mest anvendte metoder til bekæmpelse af rynket rose har været slåning, græsning og behandling med herbicider. Ingen af disse metoder har vist sig effektive på kort sigt. Bedste praksis afhænger af lokale
5 forhold, herunder de naturgivne forhold og de tilstedeværende ressourcer. Den mest effektive bekæmpelse vil de fleste steder kræve en kombination af forskellige metoder (Tabel 1). Effekten af forsøg på bekæmpelse afhænger i høj grad af størrelsen og dermed formentlig alder af de enkelte bevoksninger. Det viser resultaterne fra forsøgene i Thy. En del af de små buske gik ud eller blev stærkt svækket af engangsbehandling med Roundup, mens større buske kun viste svage tegn på påvirkning af behandlingen (Fig. 1). Græsning og slåning viste tilsvarende, at effekten afhang af størrelse på busken 3. % Figur 1. Effekt af behandling en gang med roundup i forhold til størrelse på de enkelte bestande 3. X-akse: størrelse af bestand; Y-akse: procentandel af bestande i størrelsesgruppe. Effekten er vurderet efter en 5 trins skala: 1: planten død eller død og forsvundet, 2: planten er stærkt svækket, delvis vissen uden blomstring, men ikke helt død, 3: Planten er tydeligt reduceret i vitalitet (med mindre dele af planten død/vissen) uden blomstring eller med kun et fåtal af blomster, 4: planten kun lidt reduceret i vitalitet, der er fortsat produktion af blomster og frø, 5: ingen synlig negativ effekt på planten.
6 Tabel 1. Oversigt over metoder Bevoksning Metode Efterbehandling Bemærkninger Nye bevoksninger Optrækning/rodstikning min. 2 gange i løbet af sæsonen med start i juni Oprykning af genvækst Kan udrydde små, nye bevoksninger i løbet af 2-3 år Ældre bevoksninger Maskinel optrækning af buske f.eks. ved hjælp af sløv sakse metoden se eks. fra NST Vestsjælland Græsning med kvæg eller får Oprykning af genvækst Hurtigere udsultning og mindre mængde tornet materiale, hvilket gør området nemmere tilgængeligt for dyrene Harvning Se erfaringer fra NST Sønderjylland Tildækning med lystæt plastik i 3-5 år Kan muligvis anvendes som efterbehandling hvor der er tale om få og små bevoksninger Pensling med roundup Slåning Oprykning af genvækst Egnet på mindre bevoksninger, hvor man ikke ønsker forstyrrelse af jordbund Optrækning 7-8 gange af genvækst i løbet af sæsonen kan udrydde rosen 9. Harvning Se erfaringer fra NST Sønderjylland Årlig slåning 3-4 gange i løbet af sæsonen med start april-maj Græsning med geder eller får Herbicider Sprøjtning/pensling af bladene med roundup Opgravning med fjernelse (nedgravning) af det opgravede materiale eller sigtning af jorden Efterbehandling med oprykning, harvning eller evt. tildækning Oprykning af genvækst Harvning Tilsåning Slåning vil i en årrække give en øget genvækst. Hvor mange år, det tager at udrydde rynket rose, afhænger af lokale forhold Evt. nedskæring af høje buske inden græsning, men slåning øger mængden af tornet plantemateriale, der gør området mindre tilgængeligt for dyrene Det tager flere år at udrydde rynket rose med roundup afhængig af buskenes størrelse Ingen forskel i effekt af 1 hhv. 2 årlige behandlinger eller af forudgående slåning i forsøg fra Thy- Tidlig behandling (juli) gav større effekt end sen behandling (sept.). Dyrt engangsindgreb der giver voldsom forstyrrelse af terræn og jordbund
7 De forskellige metoder Mens der kun foreligger et begrænset antal veldokumenterede undersøgelser af forskellige bekæmpelsesmetoder, er der afprøvet mange forskellige metoder og typer af maskinelt udstyr i praktiske forsøg på bekæmpelse. Der er stor forskel i hvor godt bekæmpelsen er lykkedes fra lokalitet til lokalitet og kun meget få eksempler på, at det er lykkedes at udrydde rynket rose. Der mangler fortsat i høj grad viden om den langsigtede effekt af de forskellige metoder til brug for planlægning af en systematisk indsats. 1. Optrækning/oprykning 2. Opgravning 3. Slåning 4. Harvning 5. Herbicider 6. Græsning 7. Tildækning med plastik 8. Afbrænding 9. Biologisk kontrol 1. Optrækning Ved optrækning af rynket rose bør en 1 m zone omkring det optrukne individ undersøges for rod- og rhizomstykker 26. Det er vigtigt, at disse dele fjernes fuldstændigt for at undgå genvækst, da selv få cm. store fragmenter er i stand til at spire igen 16. Optrækningen skal påbegyndes i juni og gentages 1-2 gange senere på året. De unge skud kan trækkes op med håndkraft, mens ældre etablerede planter kræver traktorhjælp 27. Der bør følges op med håndoptrækning af nye individer de kommende år, indtil der ikke længere sker en fremspiring 26. Oprykning med minigravemaskine med sløv saks Naturstyrelsen Vestsjælland har afprøvet oprykning af rynket rose ved hjælp af en overdimensioneret sløv saks monteret på minigravemaskine. Saksen griber om tykke bundter af de meterhøje roser og hiver dem direkte op af jorden. Optrækning af rynket rose ved hjælp af sløv saksemetoden. Foto P. Graubæk, Naturstyrelsen Vestsjælland
8 Afprøvning er foretaget på det fredede overdrev Store Vrøj ved Saltbækvig i Vestsjælland som led i EU-Life BaltCoast projektet. Opfølgning på optrækningen sker ved hjælp af græsning med får og kvæg. Oprykningen efterlader langt mindre stikkende materiale end slåning, hvilket gør det nemmere for dyrene at græsse nye skud28. På baggrund af de foreløbige resultater fra LIFE BaltCoast projektet afprøves metoden bl.a. på Fugleværnsfondens areal ved Hyllekrogen. Rydningen her følges op af kvæggræsning29. Oprykning med planteløfter På Læsø afprøves oprykning af rynket rose ved hjælp af en traktormonteret planteløfter, der ligesom den sløve saks rykker en del af rodnettet med op, og som ryster rødderne fri for sand og jord. Rydning af rynket rose indgår i et EU-Life projekt30. Planteløfter løfter rynket rose op og ryster rødderne fri for jord. Foto R. M. Buttenschøn 2. Opgravning Opgravning af større rosenkrat med gravemaskine er meget ressourcekrævende på grund af det forgrenede og vidt udbredte rodsystem, der kan nå en dybde på 2 m13, specielt i klitterræn, hvor der sker en løbende sand aflejring. Den opgravede jord skal fjernes, evt. begraves i stor dybde, eller sigtes inden den lægges tilbage, således at der ikke er rod eller stængeldele tilbage. De opgravede planter kan brændes af, køres væk eller graves ned. Forsøg med nedgravning af rynket rose bestande i klitterræn ved Tisvildeleje viste, at der skete fortsat fremspiring af nye planter 18 måneder efter nedgravningen, selvom der blev foretaget en efterbehandling med hhv. 2 og 3 gange harvning26. På baggrund af forsøgene anbefales det: - At der sker en opgravning både i kanten af og i en bufferzone på ca. 1 meter omkring bevoksningen - At plantedelene nedgraves i mindst ½ m s dybde - At nedgravning sker i større dybde, hvor der kan ske en fjernelse af sedimentet med vind, vand eller gennem menneskelig aktivitet, samt at der evt. etableres sandakkumulerende strukturer
9 - At der følges op på behandlingen med optrækning og harvning i det mindste en gang årligt, indtil der ikke ny regeneration af rosen. Opgravning er et voldsomt indgreb, der ødelægger de originale klitstrukturer og lagdeling 26, og som derfor ikke kan anbefales i sårbare områder. Plantelivet i klitterne er dog tilpasset meget voldsomme ændringer grundet vind og sandflugt og er derfor i stand til at reetablere sig 31. En fordel ved opgravningen er, at der ikke efterlades store mængde organisk materiale i terrænet, således som det er tilfældet ved behandling med f.eks. herbicider 31, Harvning Naturstyrelsen Sønderjylland har gode erfaringer med at anvende harvning til udpining af rynket rose i et kystområde ved Trillen på Als. Her er tale om nogle få, mindre krat i en smal strandzone, der er blevet harvet efter en forudgående slåning, hvilket har reduceret genvæksten af rynket rose væsentligt og giver plads til retablering af en del af den oprindelige plantevækst Slåning Der er forskellige opfattelser af hvor hyppige slåninger, der er nødvendigt for at bekæmpe rosen, og om slåning alene i det hele taget er effektiv 34, 35, 36, og 37. Forsøget i Thy tyder på, at tidlig slåning (start i april) er mere effektivt en sen slåning, men forsøget giver ikke svar på, om slåning alene kan udrydde rynket rose, og hvor mange år det i givet fald vil tage 3. Rynket rose kan overleve 1 2 gange årlig slåning i mange år. Her har årlig slåning igennem de sidste år resulteret i en åben bevoksning af rynket rose, der giver lys og plads til en bundvegetation af hjemmehørende arter. Foto R.M.Buttenschøn. I forsøget i Thy er der anvendt 4 gange slåning om året med hhv. tidlig start i april/maj og sen start i juni. Slåningerne er foretaget med kratrydder, og det afslåede materiale er revet sammen og fjernet. Behandlingerne er gentaget årligt i perioden Slåningen havde ingen eller kun en lille effekt på antallet af rosenskud. Tidlig slåning var det mest effektive. Men vurderet ud fra et vitalitetsindeks (skudhøjde og antal samt bladdække) er der ikke tydelige forskelle på effekten af slåning i forhold til effekten af behandling hhv. 1 og 2 gange årligt med roundup eller til en kombination af slåning og behandling med roundup. Forsøgene med kombinationer af slåning og roundup foregik i en stor rynket rose bevoksning. De enkelte behandlinger var adskilt af ubehandlede bræmmer, hvilket formentlig har påvirket evnen til regeneration (Figur 2).
10 Figur 2. Skematisk oversigt over blokforsøg 38. Forsøgsfelt (behandling 4) adskilt fra nabofelterne af en ubehandlet bræmme. Foto R.M.Buttenschøn. 38 Der er 7 forskellige behandlinger : 1. Tidlig nedskæring (april/maj) efterfølgende slåninger 3 gange i løbet af 2. Tidlig nedskæring (april/maj) efterfulgt af behandling med Roundup når genvæksten er cm 3. Sen nedskæring (juni) efterfølgende slåninger 3 gange i løbet af sæsonen med fjernelse af det afslåede 4. Sen nedskæring (juni) efterfulgt af behandling med Roundup når genvæksten er cm. 5. Behandling med Roundup (juni) uden forudgående nedskæring. 6. Behandling to gange med Roundup uden forudgående nedskæring. 7. Ubehandlet kontrol 5. Kemisk bekæmpelse Det kræver gentagne behandlinger med roundup eller kombination med andre metoder at hindre genvækst. Forsøgene i Thy resulterede ikke i udryddelse af rynket rose, og der er endnu ikke dokumenterede forsøg, der entydigt viser at rynket rose kan udryddes ved hjælp af godkendte koncentrationer af roundup. Blokforsøg med kombinationer af med bekæmpelse roundup og slåning i Thy I forsøget indgik 1 henholdsvis 2 gange årlig behandling med roundup samt kombinationer med slåning. De enkelte behandlingsforløb blev gentaget årligt i perioden Den kemiske behandling er foretaget med Roundup Bio i en koncentration på 2 % tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv. Alle behandlinger med roundup gav en væsentlig større reduktion i antallet af rosenskud end slåning alene (Figur 3, højre graf). Der var ingen tydelig forskel i effekten mellem de forskellige behandlinger, hvor der indgik roundup. Men vurderet ud fra et vitalitetsindeks er der ikke tydelige forskelle på effekten af behandling hhv. 1 og 2 gange årligt med roundup eller til en kombination af slåning og behandling med roundup i forhold til effekten af 4 gange årlig slåning (Figur 3, venstre graf). Forsøgene med kombinationer af slåning og roundup foregik i en stor rynket rose bevoksning. De enkelte behandlinger var adskilt af ubehandlede bræmmer, hvilket formentlig har påvirket evnen til regeneration.
11 Figur 3. Effekt af behandling med kombinationer af slåning og sprøjtning med roundup hhv. beregnet på baggrund af frekvens af skud af rynket rose (højre graf) og på baggrund af et indeks, der omfatter antal og højde af skud og bladdække (venstre graf). Behandlingerne blev foretaget årligt i perioden 2010 til Storskala forsøg med roundup i Thy I et 450 ha stort forsøgsområde blev alle rynket rose forekomster i alt 2153 behandlet med roundup en gang i løbet af perioden (der blev anvendt en 2 % opløsning tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv påført med rygsprøjte ligesom i blokforsøget). Effekten afhang af størrelsen på de enkelte bevoksninger, de mindste blev svært skadet eller gik ud, mens de større buske blev mindre påvirkede eller tilsyneladende slet ikke påvirkede af denne ene behandling (Figur 1). Behandlingerne blev foretaget i løbet af juli, august og september måned med størst effekt fra behandlingerne foretaget i juli og mindst i september (Fig. 4). Figur 4. Effekten af behandling med roundup en gang i forhold til tidspunkt for behandlingen. Effekten er vurderet efter en 5-trins skala, hvor 1 angiver, at planten er død/forsvundet, og 5, at der ingen synlig effekt er at se 3.
12 6. Græsning Græsning kan hindre rynket rose i at etablere sig på de græssede arealer. Geder angives at være i stand til at udrydde etablerede bestande at rynket rose. Forsøg i Thy med sommergræsning med hhv. kvæg, får og geder bekræfter, at geder græsser meget hårdt på rynket rose, men også får kan græsse så hårdt på roserne, at de vil være i stand til at udrydde dem, mens kvæg nok i højere grad er egnede til at holde genvækst af rynket rose efter f.eks. oprykning af roserne nede. Der foreligger dog enkelte eksempler med effektiv bekæmpelse af rynket rose ved hjælp af kvæggræsning (galloway) fra Tyskland39. Der er generelt stor forskel på forskellige dyreflokkes lyst til at browse ikke blot afhængig af race, men også hvad den enkelte flok er vænnet til at æde. Det er vigtigt at græsgangen indeholder en rimelig fordeling af rynket rose og bundvegetation. Dyrene kan ikke leve af rynket rose alene. Robuste racer af kvæg, får og geder, der er vænnet til at æde vedplanter som en del af deres føde, skal ikke sultes for at bide rynket rose. Generelt er dyr, der sulter og afmagres, ikke gode naturplejere. Forsøg med kvæg, får og geder i Thy Græsning med kvæg og får blev startet i august 2010, mens gederne først kom til i Resultaterne fra græsning blev påvirket af, at der periodisk var for lidt tilgængeligt foder I indhegningerne på grund af deres størrelse (1,77 ha, 1,51 ha og 1,69 ha) samt længerevarende perioder med tørke, specielt i 2013, hvor dyrene først kom på græs sidst på sommeren. Græsningstrykket var sat til hhv. 2-3 stk. skotsk højlandskvæg, får af nordisk race og 8-10 geder. Dyrene blev flyttet til og fra afhængigt af, hvor meget føde der var. Under græsning sker der en løbende afløvning af roserne. I løbet af de 3 år forsøget løb, havde gederne reduceret rosernes vitalitet væsentligt. Der var en mindre, men tydelig effekt af fåregræsningens, mens græsningen med kvæg kun havde en lille effekt af samme størrelsesorden som effekten af en gang behandling af rynket rose med roundup. Effekten af græsning var størst på de små rosenbuske og aftog med voksende størrelse på buskene3. 3 Figur 5. Effekt af græsning med hhv. kvæg (1), geder (2) og får (3) på rosen indeks. Specielt gederne viste en stor præference for rynket rose. Foto R.M.Buttenschøn.
13 Kvæget angriber rosenbuskene fra randen af busken og åbner gradvis bevoksningen. De græsser rynket rose som en integreret del af deres fødesøgning og ikke som en foretrukken art. Den lidt frodigere plantevækst omkring og inden i rosenbevoksningerne som følge af næringsstoffer fra nedbrydning af førne laget medførte dog et lidt øget græsningstryk på bevoksningen. Fårene angreb ligeledes rosenbuskene fra kanten, men de trængte dybere ind I krattene end kvæget gjorde. Fårene udvælger sig bladene på rynket rose som en foretrukken art. En del af rosenbuskene var højere end fårenes rækkevidde. Gederne var hurtige til at nå ind til midten af buskene. De havde en meget tydelig præference for bladene af rynket rose. De kunne græsse stående på bagbenene og dermed nå de højeste skud. Til forskel fra kvæg og får græssede gederne også hårdt på havtorn. Bidtrykket på rynket rose varierer med arten af græsningsdyr (Fig. 6). Kvægets bid på rynket rose er lavt først på sæsonen, men stiger gradvist til et medium til højt bidtryk sidst på sæsonen, men lavere end bidtrykket fra hhv. får og geder. Får og geder når et højt bidtryk efter kortere tids græsning 1 1½ måned og vedligeholder et højt bidtryk sæsonen igennem, med et lidt højere bidtryk hos gederne end hos fårene. Figur 6. Bidtryk på rynket rose af hhv. kvæg, får og geder registreret 1 til 2 gange i løbet af Ved registreringen i 2013 var kvæget endnu ikke sat ud 3.
14 7. Tildækning Tildækning har været anvendt til at hæmme genvækst af japansk pileurt 40. Metoden formodes også at kunne hæmme genvækst af rynket rose, men der foreligger ingen undersøgelser. 8. Afbrænding Forsøg i Japan med afbrænding 10 og praktiske erfaringer fra Danmark tyder på at afbrænding forynger rynket rose og øger dens vitalitet. Aske fra afbrænding af afslåede buske bør ikke efterlades på voksestedet. 9. Biologisk bekæmpelse Rynket rose har en række specifikke insektarter og svampe mv. der svækker den, hvor den er hjemhørende, men der er ingen godkendte biologiske bekæmpelsesmetoder af rynket rose i Europa 41. Citerede kilder og hjemmesider 1 Isermann, M. (2006) Impact of Rosa rugosa on dune ecosytems at the German North Sea coast in comparison with Hippophaë rhamnoides. Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark. Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet (2006). Biologisk Institut, Skov- og Landskab samt Skov- og Naturstyrelsen. S Isermann, M. (2008) Expansion of Rosa rugosa and Hippophaë rhamnoides in coastal grey dunes: Effects at different spatial scales. Flora 203: Buttenschøn, R.M. (2013) Experiments on control of invasive, Rosa rugosa 4 Miljøministeriet (2009) Handlingsplan for invasive arter. 5 Frederiksen, L. (2005) Rynket Rose (Rosa rugosa) i et eksponeret klitsystem. Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark. Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet (2006). Biologisk Institut, Skov- og Landskab samt Skov- og Naturstyrelsen. S Vanderhoeven S, Dassonville N, Meerts P (2005) Increased topsoil mineral nutrient concentrations under exotic invasive plants in Belgium. Plant Soil 275: Dassonville, N., Vanderhoeven, S., Vanparys, V., Hayez, M., Gruber, W., Meert, P. (2008) Impacts of alien invasive plants on soil nutrients are correlated with initial site conditions in NW Europe. Oecologia 157, Kellner, A., Ritz, C. M., & Wissemann, V. (2012). Hybridization with invasive Rosa rugosa threatens the genetic integrity of native Rosa mollis. Botanical Journal Of The Linnean Society, 170(3), doi: /j Weidema, I. (2006) NOBANIS Invasive Alien Species Fact Sheet Rosa rugosa. Fra: Online Database of the European Network on Invasive Alien Species NOBANIS Dato 03/10/ Bruun, H. H. (2005) Rosa rugosa Thunb. ex Murray. Journal of Ecology 93: Dobson, H.E.M., Danielson, E.M. & van Wesep, I.D. (1999) Pollen odor chemicals as modulators of bumble bee foraging on Rosa rugosa Thunb. (Rosaceae). Plant Species Biology 14: Jessen, K. (1958) Om vandspredning af Rosa rugosa og andre arter af slægten. Botanisk Tidsskrift 54:
15 13 Schlätzer, G. (1974) Some experiences from attempts at establishing broadleaved woody plants in some Danish dunelands. International Journal of Biometeorology. 18: Stobberup, A. & Kristensen, H.S. (2007) Rynket rose's (Rosa rugosa) udbredelse i det vestlige Thy. Side I: Weidema, I., Ravn, H.P., Vestergaard, P. Johansen, I. & Svart, H.E. (red.) Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark. - Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet september Jørgensen, R.H. og J. Kollmann (2009) Invasion of coastal dunes by the alien shrub Rosa rugosa is 16 associated with roads, tracks and houses. Flora 204: Kollmann, J., Jørgensen, R. H., Roelsgaard, J. & Skov-Petersen, H. (2009) Establishment and clonal spread of the alien shrub Rosa rugosa in coastal dunes A method for reconstructing and predicting invasion patterns. Landscape and Urban Planning 93: Belcher, C.R. (1977) Effect of sand cover on survival and vigor of Rosa rugosa Thunb. International Journal of Biometeorology, 21, Kollmann, J., Frederiksen, L., Vestergaard, P. & Bruun, H.H. (2007) Limiting factors for seedling emergence and establishment of the invasive non-native Rosa rugosa in a coastal dune system. Biol. Invasions 9: Kollmann, J., Roelsgaard, J.S., Fischer, M. Nielsen, C.D. 2010: Invasive plantearter i Danmark. Bifolia. 21 Thiele, J., Kollmann, J. & Andersen, U.R. (2009) Ecological and socioeconomic correlates of plant invasions in Denmark. The utility of environmental assessment data. Ambio 38: Bruus, M., Damgaard, C., Nielsen, K.E., Nygaard, B. & Strandberg, B. (2007) Terrestriske naturtyper NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 70 s. - Faglig rapport fra DMU nr Hantson, W., Kooistra, L., Slim, P.A. (2010) Alien and invasive woody species in the dunes of the Wadden Sea Island of Vlieland. A remote sensing approach. Alterra-report Wageningen University Nielsen, H. (2007) Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter. Hæfte fra Det Økologiske Råd. Kan downloades på 28 Kollmann, J., Brink-Jensen, K., Frandsen, S. I. & Hansen, M. K. (2011) Uprooting and Burial of Invasive Alien Plants: A New Tool in Coastal Restoration? Restoration Ecology vol. 19, 3: Agerlund, S. og Vestergaard, P. (2006) Forsøg med opgravning af Rynket rose i klitterræn. Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet september Biologisk Institut, Skov- og Landskab samt Skov- og Naturstyrelsen. S
16 32 Svart, H. E. (2010) Rapport vedrørende bekæmpelse af Rosa rugosa- Del lll. HedeDanmark. Dato 04/10/ Martin Reimers, personal communication. 34 Eigner, J. (1992) Problems with the neophyte Rosa rugosa in dune landscapes in Schleswig-Holstein. Dune Management in the Wadden Sea Area, Proceedings of the 3rd Trilateral Working Conference. National Park Administration, Wilhelmshaven, Germany. S Andersen, W.R. & Ravn, H.P. (2007) Troldehøj strandenge ved Jægerspris Mekanisk bekæmpelse af rynket rose, side I., Ravn, H.P., Vestergaard, P. Johansen, I. & Svart, H.E. (red.) Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark. - Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet september Madsen, N. J. (2006) Bekæmpelse af Rosa rugosa i Usserød Ådal og Nivå Bugt. Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet september Fløistad, I. S. og Nilsen, L. S. (2009) Bekjempelse av rynkerose (Rosa rugosa) resultater fra Utprøvning av metodikk (mekanisk og kjemisk) i Rinnleiret naturreservat og Ørin naturreservat i Levanger og Verdal, Nord-Trøndelag. Bioforsk Rapport Vol. 4 Nr Boesen, M. (2011) Bekæmpelse af Rynket rose (Rosa rugosa) i sårbare naturtyper. Speciale rapport, Aarhus Universitet (unpublished). 39 Lütt, S. (2004) Neophyten in Schleswig-Holstein: Problem oder Bereicherung? Dokumentation der Tagung im LANU am Landesamt für Natur und Umwelt des Landes Schleswig-Holstein. 40 Buttenschøn, R.M. (2013) Japansk pileurt og Kæmpe-pileurt Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter Bruun, H. H. (2005) Rosa rugosa Thunb. ex Murray. Journal of Ecology 93:
Bekæmpelse af rynket rose I
Videntjenesten > Park og Landskab > Landskabspleje og naturgenopretning > Generelt > 06.00-35 Dato: 25-09-2014 Videnblad nr. 06.00-35Emne: Generelt Bekæmpelse af rynket rose I Rynket rose spreder sig invasivt
Læs mereBekæmpelse af Rynket rose
Bekæmpelse af Rynket rose Rynket rose spreder sig invasivt langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturlige flora. Den er den hyppigst forekommende invasive planteart i Danmark, og spreder
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereStatusrapport Ultimo 2010
Statusrapport ultimo 2010 LIFE NAT/DK/000464 version 1.7, 03-06-2011 HSJ/HSK Statusrapport Ultimo 2010 Projekt LIFE08 NAT/DK/000464 Dry Grasslands in Denmark Restoration and Conservation Side 1 af 24 Statusrapport
Læs mereBekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.
Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereInvasive arter på hederne
Invasive arter på hederne Rita Merete Buttenschøn 1, Mathilde Bosen 2, Jon Buttenschøn 3, Henrik S. Kristensen 4, John Patuel Hansen 2, Kristian Mandsberg Nielsen 4 En stor del af de danske heder er under
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereRynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur
Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Du danske friske strand Temadag 18-03-2017 Naturhistorisk Museum, Århus Henrik Schjødt Kristensen klitplantør Naturstyrelsen, Thy Planten 2 / Naturstyrelsen
Læs mereAnbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Korevlen Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Korevlen er projektområde nr. 11 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og
Læs mereHybenroseprojektet, Vangså Referat af borgermøde 1. august 2014
Hybenroseprojekt, Vangså Side 1 af 7 Hybenroseprojektet, Vangså Sted: Jette og Ole Andersen, Skjærbakken 17, 7700 Thisted Referent: Sten Melson Referat version: 2, 7. august 2014 Deltagere: Jette og Poul
Læs mereDer søges dispensation i forbindelse med LIFE REDCOHA, som har til formål at hjælpe den vestjyske kystnatur i udvalgte Natura2000-områder.
Plan- og Miljøafdelingen 7. januar 2016 BrevID.: 2167937 Medarbejder: jla Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 i forbindelse med LIFE REDCOHA til bekæmpelse af rynket rose og etablering
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereInvasive planter i klitnaturen
Invasive planter i klitnaturen Udarbejdet af Bent Aaby Baggrund I dag er der en udbredt handel overalt på jorden, og vi har kontakt med selv de fjerneste lande. Globaliseringen bevirker, at mange planter
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal
TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune 2017-2022 Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpebjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring
Læs mereaf kæmpebjørneklo i Lejre Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune 2018-2028 Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune 2018-2028 Udarbejdet af: Lejre Kommune, Center for Teknik og Miljø,
Læs mereBekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen
Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen 1 Restoration of Danish Coastal Habitats (REDCOHA) remote sensing på ca 11.000 ha med det formål at
Læs mereIndsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune
Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 6. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-4378 Sags nr. 480-2016-549 Indhold Indledning... 2 Baggrund...
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereFår redder strandenge og klitheder
Får redder strandenge og klitheder Danske og internationale naturplejeeksperter samlet til Rose-seminar på Gjellerodde. Af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult Hybenroser breder
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2
Læs mereGlansbladet hæg. Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina)
Glansbladet hæg Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina) Titel: Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina) Forfatter:
Læs merePLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER
2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereReferat og drøftelser fra fælles besigtigelse d. 16. august 2018
Initialer: bendy Sag: 306-2013-62218 Dok.: 306-2018-179302 Oprettet: 20. august 2018 Deltagere: Benjamin Dyre og Lena Bau; Odsherred Kommune René og Janne fra Gyvelbugtens Grf. Carsten og Asger fra Klitrosebugten
Læs mereInvasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Læs mereRynket Rose's (Rosa rugosa) udbredelse og spredningshastighed i det vestlige Thy
j.nr. SNS-444-00027 Rynket Rose's (Rosa rugosa) udbredelse og spredningshastighed i det vestlige Thy Statusrapport 01-01-2008 Skov- og Naturstyrelsen - Thy, Søholtvej 6, 7700 Thisted By- og Landskabstyrelsen
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Holbæk Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Holbæk Kommune 2018-2028 Indledning Kæmpebjørneklo skal bekæmpes, fordi det er en invasiv art, der med sin store højde og brede blade fortrænger de fleste
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Ulvshale. Periode: Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Ulvshale 1. Lokalitetsbeskrivelse 1 Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk Ulvshale er projektområde nr. 13 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Hjarnø. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Hjarnø Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Hjarnø er projektområde nr. 1 i LIFE BaltCoast projektet og er en del
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereSaksfjed og Hyllekrog
After-Life pleje plan for Saksfjed og Hyllekrog Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Saksfjed og Hyllekrog er projektområde nr. 14 i LIFE BaltCoast
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereKæmpe-bjørneklo i Danmark
Kæmpe-bjørneklo i Danmark - Status for bekæmpelsen Seniorrådgiver Kjell Suadicani, IGN, KU Skovskolen, den 31. maj 2017 Spørgeskemaundersøgelse februar-marts 2017 Kommuner Kommuner Naturstyrelsen Slots-
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune 2011-2021 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Politisk godkendelse... 3 4 Indsatsområdet... 3 5 Gyldighedsområde...
Læs mereVedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27. juni 2016, til fræsning af rynket rose med bioroter
Naturstyrelsen Thy Søholt vej 6 Thisted Att. Cornelia Maj Christensen Natur J.nr. nst-352-00005 Ref. MAQUI Den 3. februar 2017 Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27.
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereJapansk pileurt og kæmpe-pileurt. Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter
Japansk pileurt og kæmpe-pileurt Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter Titel: Japansk pileurt og kæmpe-pileurt Japansk pileurt og kæmpe-pileurt Udgiver: Naturstyrelsen
Læs mereKæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø
Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens
Læs mereBekæmpelse af Rynket rose (Rosa rugosa) i sårbare naturtyper
Bekæmpelse af Rynket rose (Rosa rugosa) i sårbare naturtyper Speciale rapport af Mathilde Boesen, Økoinformatik & Biodiversitet, Aarhus Universitet Maj 2011 Under vejledning af Finn Borchsenius, Økoinformatik
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt
Læs mereBekæmpelse af kæmpebjørneklo
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for Vejle Kommune, vedtaget oktober 2012 1 Baggrund Kæmpebjørneklo har i de seneste årtier bredt sig og er blevet et stort problem i vores natur og rekreative områder.
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mere1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg
Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSPLAN
FORSLAG TIL INDSATSPLAN Forslag i høring i perioden 30. oktober 2018-27. december 2018 I høringsperioden kan indsigelser indsendes på mail teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller til Teknik og Miljø Fredensvej
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereAMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total
Læs mereIndsatsplan - forslag
Indsatsplan - forslag Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Revideret 2019 Forfatter: Sandra Arvidson Oprettet den 18. januar 2019 Dokument nr. 480-2018-281696 Sags nr. 480-2018-23586 Indhold
Læs mereForslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Læs mereLandskabet er under stadig forandring
Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune 1 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune
Læs mereNaturpleje og Invasive planter på Anholt:
Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereLIFE REDCOHA slutseminar
LIFE REDCOHA slutseminar 25. 26. juni 2018 Hotel Limfjorden i Thisted Program 25. juni 2018 Introduktion 9.30 Velkomst Vicedirektør Signe Nepper Larsen, skovrider Thomas Borup Svendsen og projektleder
Læs mereStøtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard
Støtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard Bekæmpelse af Rosa rugosa Der bør udarbejdes konkrete vejledninger vedr. bekæmpelsen,
Læs mereAktionsplan. Flyvesandet DK108
Aktionsplan Flyvesandet DK108 Udarbejdet af Annette Strøm Jacobsen og Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet
Læs mere- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.
Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune 2017-2027 1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune Version 1.1. Senest ændret april 2018 Vedtaget maj 2017 af:
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mereRynket rose. i undervisningen. Rosa rugosa. Natur & teknik, Biologi og Geografi for Folkeskolens mellemtrin og overbygning
! Rynket rose Rosa rugosa i undervisningen Natur & teknik, Biologi og Geografi for Folkeskolens mellemtrin og overbygning! Rynket rose i undervisningen Undersøgelser i Natur og teknik og Biologi med en
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune 2017-2027 1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune Udgivet maj 2017 af: Hedensted Kommune www.hedensted.dk 2 Indhold
Læs merePleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune 2016-2026 Middelfart Kommune 2016 1 Indledning Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mere