Valgfag: 19 Modulet Anvendt kulturpsykologi. Title: Applied Discursive Psychology (5 ECTS)

Transkript

1 Valgfag: 19 Modulet Anvendt kulturpsykologi Title: Applied Discursive Psychology (5 ECTS) Kursusansvarlig: Carolin Demuth Underviser: Carolin Demuth Placering: 9. semester Type og sprog: Valgfag - engelsk Omfang og forventning: Deltagere: Kurset er et valgfag på psykologi, 9. semester. Antal forelæsninger: 16 timer Antal forelæsningshold: 1 Prøveform: Aktiv deltagelse / skriftlig hjemmeopgave Deltagerforudsætninger: studerende på universitetet, bestået Bachelor Oversigt: Over the past few decades there has been a quiet revolution in social sciences. Discursive Psychology has offered new ways of working and new ways of conceiving the relation between people, practices and institutions. Discursive psychology is one strand of Cultural Psychology. It treats psychological concepts such as identity, self, memory not as mental phenomena located within the individual but as dynamic processes that are dialogically intertwined with the social world processes that are locally situated in social interaction and embedded in the phenomenological, bodily and material world as well as in historical time and place. These approaches have developed out of Wittgensteinian and Bakhtinian traditions and call for an alternative to representational/symbolic views on language. A discursive psychology approach is increasingly used in the field of applied psychology. In the present course we will learn more about how a discursive psychology approach can be very useful in applied psychology. More specifically we will look at how it can provide a rich participant-based understanding of psychological disorders like agoraphobia, dementia, as well as what is going on in interactions in counseling and therapy sessions.

2 Literature: Brockmeier, J. (2014) Questions of meaning: Memory, dementia, and the post-autobiographical perspective. In L.-C. Hydén, H. Lindemann, and J. Brockmeier (Eds.), Beyond Loss: Dementia, Identity, Personhood (pp ). Oxford & New York: Oxford University Press. [21 pages] Capps, L & Ochs, E. (1995) Constructing panic: The discourse of agoraphobia. Cambridge, MA: Harvard University Press. [256 pages] Hepburn, A. & Wiggins, S. (Eds) (2007) Discursive Research in Practice. New Approaches to Psychology and Interaction. Cambridge University Press [332 pages]

3 Valgfag: 39: Tværdisciplinært tema: Diagnosekultur: Perspektiver, erfaringer og konsekvenser Kursusansvarlige: Mette Toft Rønberg og Ester Holte Kofod Undervisere: Mette Toft Rønberg og Ester Holte Kofod Placering: 9. semester Type og sprog: Valgfag dansk Omfang og forventning: 16 lektioner fordelt på 2 dage. Deltagere: Kurset er et valgfag på psykologi, 9. semester Antal forelæsninger (+ varighed, samt navn på underviser) 8 forelæsninger (2x45 min), fordelt på to dage med Mette Toft Rønberg, Ester Holte Kofod og evt. gæsteforelæsning med Mikka Nielsen. Antal forelæsningshold: 1 Antal seminarer (+ varighed, samt navn på underviser(e)): Antal seminarhold: 0 Prøveform: Aktiv deltagelse / skriftlig hjemmeopgave Deltagerforudsætninger: Studerende på universitetet, bestået/ikke bestået. Oversigt: I stort set alle moderne, vestlige samfund finder vi meget høje forekomster af en lang række psykiske forstyrrelser. Cirka 50 % af befolkningen vil opfylde kriterierne for mindst en psykiatrisk diagnose i deres liv, og cirka 25 % vil det i løbet af et enkelt år (Brinkmann 2010). Sådanne statistikker har været kendt i en årrække, men der er stor usikkerhed om, hvordan de skal fortolkes: Er de tegn på deciderede epidemier af fx depression og ADHD? Eller er der snarere tale om, at vi bevidner en massiv patologisering af normale menneskelige fænomener? Eller er begge dele tilfældet samtidig? Formålet med valgfaget er at give de studerende en grundlæggende introduktion til kultur- og socialpsykologiske, sociologiske og antropologiske perspektiver på ekspansionen i psykiatriske diagnoser. Valgfaget vil introducere forskellige perspektiver på, hvilke roller psykiatriske diagnoser spiller i det danske samfund, og hvordan disse diagnoser opleves på et individuelt niveau. Psykiatriske diagnoser virker som skabere af social orden, hvor de spiller en stor rolle i den bureaukratiske facilitering af ressourcer ved eksempelvis at give adgang til behandling og legitimere sygefravær (Rose 2013). Diagnoser er det mest dominerende kategoriseringssystem i den vestlige del af verden til at ordne, forstå og skabe mening af individuelle lidelseserfaringer. Diagnoser har indflydelse på den individuelle sygdomsoplevelse, identitetsskabelse, relationelle processer, og afspejler forskelligartede kulturelle forestillinger om, hvad der er normalt eller afvigende (Jutel & Nettleton 2011). At forstå diagnoser, diagnostiske processer og

4 oplevelsen af at have en diagnose er en måde at forstå samspillet mellem det samfundsmæssige og det individuelle som det udspiller sig i dag. Valgfaget vil give de studerende en teoretisk og empirisk viden, som giver dem mulighed for at forstå og analysere problematikker og konsekvenser af diagnosekulturens dominans på både et samfundsmæssigt og individuelt niveau. Undervisningen vil bestå af en løbende vekselvirkning mellem: 1). Grundlæggende introduktioner til kultur- og socialpsykologiske temaer, som er centrale aspekter i diagnosekulturen, herunder medikalisering og patologisering, stigma, magt og kontrol, identitet og sygdomskategorier. 2). Empiriske nedslag i diagnosekulturen med særligt fokus på diagnoserne depression, ADHD og den foreslåede diagnose for kompliceret eller forlænget sorg (American Psychiatric Association, 2013; World Health Organization, 2016), hvorunder tematiske eksempler som moralitet, krop, temporalitet, selv, medicin, grænsediagnoser og optimeringspraksisser, vil indgå. 3). Løbende inddragelse af de studerende i form af fælles refleksioner, gruppearbejde mv., med henblik på at fremme forståelsen af samspillet mellem psykologiske og kulturelle processer i samtidens diagnosekultur. Varighed og undervisningsform: 8 dobbelte forelæsningsgange med teoretisk og praktisk undervisning og plenumdiskussion. To dage, i alt 16 timer. Kursusbeskrivelse: Lære Varighed Emne plan Dag x 45 minutter Introduktion til diagnosekulturen 2 2 x 45 minutter Patologisering og medikalisering af problematiske livserfaringer: ADHD 3 2 x 45 minutter Epidemien af psykiatriske lidelser i præstationssamfundet 4 2 x 45 minutter Diagnoser og stigma i populærkulturen: Den kulturelt attraktive mani og den ildesete depressivitet Dag x 45 minutter Sorg som en grænsediagnose 6 2 x 45 minutter Depressionsdiagnosen: Temporalitet, selv & hjerne 7 2 x 45 minutter Diagnoser og moralitet 8 2 x 45 minutter Dilemmaer og paradokser i diagnosekulturen Litteratur til 1. undervisningsdag: Blazer, Dan G The Birth and Growth of Major Depression. In: The age of melancholy:" major depression" and its social origins. New York: Routledge. Brinkmann, S Patologiseringstesen: Diagnoser og patologier før og nu. I: S. Brinkmann (red.): Det diagnosticerede liv sygdom uden grænser. S Århus: Forlaget Klim. Brinkmann, S. (2014b). Psychiatric diagnoses as semiotic mediators: The case of ADHD. Nordic Psychology, 66(2), Brinkmann, Svend; Petersen, Anders; Kofod, Ester Holte; Birk, Rasmus Hoffmann Diagnosekultur: Et analytisk perspektiv på psykiatriske diagnoser i samtiden. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 51: [6 sider] Ehrenberg, Alain Det udmattede selv, depression og samfund. København: Informations Forlag: [40 sider] Foucault, Michel Sindssygdommens historiske tilblivelse. I Sindssygdom og psykologi. København: Hans Reitzels Forlag: Hacking, Ian The looping effects of human kinds. I Causal Cognition: a Multi-disciplinary Debate. Red. Sperber D., Premack D. & Premack A.J. New York: Oxford University Press.

5 Horwitz, Allan: Creating Mental Illness. Uddrag. Johnsen, Rasmus og Mette B. Christiansen: Lidelsens billedbog diagnosernes brug i hverdagssproget. I: Brinkmann, Svend & Petersen, Anders. (Red.): Diagnoser: Perspektiver, kritik og diskussion. Aarhus: Klim. [20 sider] Jutel, Annemarie & Nettleton, Sarah. 2011: Towards a Sociology of Diagnosis: Reflections and Opportunities. Social Science and Medicine. 73: [8 sider] Nielsen, M. ADHD: Når følelser og reaktioner bliver symptomer på en diagnose. I: Brinkmann, Svend & Petersen, Anders. (Red.): Diagnoser: Perspektiver, kritik og diskussion. Aarhus: Klim. Petersen, Anders Introduktion. I Ehrenberg, Alain. Det udmattede selv, depression og samfund. København: Informations Forlag. Petersen, Anders: Diagnoser som designet orden: Depression i præstationssamfundet. I: Brinkmann, Svend & Petersen, Anders. (Red.): Diagnoser: Perspektiver, kritik og diskussion. Aarhus: Klim [23 sider] Rose, Nikolas Psykiatri uden grænser, de psykiatriske diagnosers ekspanderende domæne. I: Brinkmann, Svend (Red.): Det diagnosticerede liv sygdom uden grænser. Århus: Klim. Rønberg, Mette & Blæsbjerg, Christina Optimering af en psykisk lidelse. ADHD, hjernetræning og skævvredne forventninger i New York City. Tidsskriftet Antropologi. [18 sider] Litteratur til 2. undervisningsdag: Brinkmann, Svend & Petersen, Anders: Dilemmaer og paradokser i diagnosekulturen. I: Brinkmann, Svend & Petersen, Anders. (Red.): Diagnoser: Perspektiver, kritik og diskussion. Aarhus: Klim. [18 sider] Granek, L. (2010). Grief as pathology: The evolution of grief theory in psychology from Freud to the present. History of Psychology, 13(1), 46. Hvas, Lotte Retten til at være rask i en diagnosekultur. I: Brinkmann, Svend & Petersen, Anders. (Red.): Diagnoser: Perspektiver, kritik og diskussion. Aarhus: Klim. [21 sider] Jutel, Annemarie Goldstein Conclusion: Directions for the sociology of diagnosis. In: Putting a name to it: Diagnosis in contemporary society. Baltimore: John Hopkins University Press. Kofod, E. H. (2015). Sorg som grænsediagnose. I: Brinkmann, Svend & Petersen, Anders. (Red.): Diagnoser: Perspektiver, kritik og diskussion. Aarhus: Klim.. Martin, Emily Self-making and the Brain. Subjectivity 3(4): [15 sider] Mattingly, Cheryl Moral Selves and Moral Scenes: Narrative Experiments in Everyday Life. Ethnos: Journal of Anthropology. 78:3: Nielsen, Mikka. ADHD and temporality: A desynchronized being in the world. Submitted. Nielsen, Mikka. Structuring the self: The moral implications of getting an ADHD diagnosis. Submitted. Rose, N. and J. M. Abi-Rached Neuro, The New Brain Sciences and the Management of the Mind. Introduction. Princeton, NJ: Princeton University Press [23 sider] Rønberg, Mette At se sig selv i fremtiden: Erfaringer med en depressionsdiagnosen. I: Brinkmann, Svend & Petersen, Anders. (Red.): Diagnoser: Perspektiver, kritik og diskussion. Aarhus: Klim. [21 sider] Walter, T. (2006). What is complicated grief? A social constructionist answer. Omega: The Journal of Death and Dying, 52 (1). pp

6 28 Supervision Modultitel, ECTS-angivelse 28 Supervision 5 ECTS Placering 9. semester Kursusansvarlig Anne Engholm Hedegaard [email protected], Birgitte Petersen [email protected] Undervisere Anne Engholm Hedegaard, Birgitte Petersen. Kurset afvikles som flerlærerundervisning med henblik på afvikling og supervision af løbende praktiske gruppeøvelser. Type og sprog Valgfag - dansk Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om Og forståelse af supervisionsprofessionens genstandsområde, processer, formål og afgrænsning Færdigheder i og evne til at reflektere over forskellige supervisionsmetoder og deres muligheder og begrænsninger og evne til at reflektere over elementer i supervisionskontrakt, supervisionsprocesser og forholdet mellem supervisand og supervisor og evne til at kunne reflektere over supervisionsetik, supervisionens indlejring i organisationer og kritiske forhold i det supervisoriske forhold. Kompetencer til at kunne deltage i hhv. psykologfagligt og tværfagligt samarbejde omkring og med inddragelse af supervision selv at kunne stå for egen videre faglige udvikling pa feltet Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Kurset vil fokusere på centrale temaer indenfor supervision så som a) definition af supervisionsbegrebet, b) afgrænsning af supervision i forhold til tilgrænsende områder, c) formålet med supervision, d) supervisionsrelationen, e) læring og supervision, f) parallelprocesser i psykoterapi og supervision, g) supervisandens perspektiv og grad af faglig udvikling, h) supervisors kontrolfunktion, i) etablering af en supervisionskontrakt, j) supervisions indlejring i organisation og samfund k) supervisionsetik, l) supervisionsmetoder m) supervision af andre faggrupper n) supervisionens rammer. Omfang og forventning 2 kursusdage à i alt 8 dobbeltforelæsninger, suppleret med løbende praktiske gruppeøvelser

7 Deltagere Kurset er et valgfag på psykologi, 9. semester Deltagerforudsætninger Studerende på universitetet, bestået Bachelor Modulaktiviteter (kursusgange mv.) Antal forelæsningshold: 1 Antal forelæsninger: 16 fordelt på 2 dage Eksamen: Prøve nr. 20. Aktiv deltagelse / skriftlig hjemmeopgave

8 Valgfag: 27: Socialpsykologisk tilgang til tænkning og beslutning: Fantasien i psykologi Kursusansvarlig: Luca Tateo ([email protected]) Underviser: Luca Tateo Placering: 9. semester Type og sprog: Valgfag engelsk Omfang og forventning: 16 lektioner fordelt på 3 dage. Deltagere: Kurset er et valgfag på psykologi, 9. semester studerende. Antal forelæsninger (+ varighed, samt navn på underviser) 8 forelæsninger, heraf Luca Tateo. Antal forelæsningshold: 1 Antal seminarer (+ varighed, samt navn på underviser (e): Antal seminarhold: 0 Prøveform: Aktiv deltagelse / skriftlig hjemmeopgave Deltagerforudsætninger studerende på universitetet, bestået/ikke bestået. Oversigt: Uddybning af kursus-forløbet: Hvordan fungerer den menneskelige fantasi? Hvilken rolle spiller fantasien i vores daglige liv, i forbindelse med læring, i økonomiske og sociale aktiviteter samt i det videnskabelige og kunstneriske arbejde? Er fantasien blot en løsrivelse fra virkeligheden, eller er den i stedet en grundlæggende psykologisk funktion? Uddybning af kursus-forløbet: Den studerende skal gennem modulet opnå indsigt i konceptet fantasi i historien om psykologi den rolle fantasi spiller som højere psykisk funktionsevne metodologi knyttet til forskning i fantasi i forskellige kontekster Varighed og undervisningsform: 8 dobbelte forelæsningsgange med teoretisk og praktisk undervisning og plenumdiskussion. Tre dage, i alt 16 timer.

9 Kursusbeskrivelse: Lære plan Varigheden Emne Dag x 45 minutter Konceptet fantasi i psykologi 2 2 x 45 minutter Hvordan fantasi virker 3 2 x 45 minutter Fantasi og andre mentale processer Dag x 45 minutter Hvordan analysere fantasi 5 2 x 45 minutter Fantasi i kunst og religion 6 2 x 45 minutter Fantasi i udannelse Dag x 45 minutter Fantasi i videnskab 8 2 x 45 minutter Praktisk aktivitet af dataanalyse Forelæsningernes pensum: Høffding, H. (1905). The present state of psychology and its relations to the neighboring sciences. The Psychological Review, Vol. XII. No. 2-3: siden Tateo, L. (ed) (2016). Giambattista Vico and new (psychological) science. Transaction Publishers, 250 siden Valsiner, J. (2014). An Invitation to Cultural Psychology. London: Sage. 250 siden