BIPS IKT- a*ale. Delhøring December 2015

Transkript

1 BIPS IKT- a*ale Delhøring 3 2. December 2015

2 Agenda 1. Intro 2. Siden sidst 1. A, B, P modellerne 2. Best prac8se? 3. 3 x spec 4. Den 7. spec! 5. BIM procesmanual 6. Next steps 2

3 ProjekBorløb Itera8on 1 Itera8on 2 Itera8on 3 IKT specifika8on IKT specifika8on IKT specifika8on IKT specifika8on IKT specifika8on IKT specifika8on IKT specifika8on Mængder Digitalt udbud Konsistens- kontrol Digital aflevering KlassifikaLon Projektweb Digital kommnika- Lon BIM procesmanual (for det digitale samarbejde) BIM procesmanual (for det digitale samarbejde) BIM procesmanual (for det digitale samarbejde) April August Oktober December 3

4 Formål med prehøringen Vi vil gerne præsentere og diskutere: De næste IKT specifika8oner Har vi deue reue indhold? Har vi awlaret grænseflader? Stå al8ng klart beskrevet? 4

5 Model A, B og P

6 YB 2012 og fremldige IKT- specifikaloner Ydelsesbeskrivelse Ydelsesskema IKT- specifika8oner X A B P

7 Model A, B og P Fra A = Laveste fællesnævner B = Best prac8ce P = Projek`lpasset

8 Model A, B og P Fra A = Laveste fællesnævner B = Best prac8ce P = Projek`lpasset Til A = Kendt, almen praksis B = bips værktøjer P = Projek`lpasset

9 Model A Model A er en foruddefineret model, der bygger på kendte og gennemprøvede IKT de facto standarder og på almindelig praksis i branchen. Model A kan anvendes, hvor bygherren ikke har egne specifikke krav 8l IKT- ydelsen. Ved valg af model A overholder bygherren IKT- bekendtgørelsen. Der gives sam8dig metodefrihed 8l rådgivere og udførende.

10 Model B Model B er en foruddefineret model, der bygger på standarder og værktøjer fra bips, herunder både de facto standarder og andre publika8oner. Der benyues flest mulige foruddefinerede metoder i forhold 8l IKT. Ved valg af model B overholder bygherren IKT- bekendtgørelsen. Model B kan påvirke rådgiveres og udførendes normale arbejdsprocesser og dermed omkostningerne for ydelsen.

11 Model P Model P er en projektspecifik 8lpasset model, som anvendes hvis bygherren har specifikke krav og ønsker 8l IKT- ydelsen. Bygherren skal selv indarbejde krav 8l IKT- ydelsen i acalegrundlaget. DeUe gøres ved brug af samme struktur som i de foruddefinerede modeller. Der kan evt. tages udgangspunkt i en foruddefineret model, hvor der 8lføjes eller dernes indhold ic. bygherrens krav og ønsker. Det er nødvendigt for ydelsens gennemførsel, at bygherren 8lvejebringer tekniske forudsætninger og specifika8oner for de projektspecifikke krav og ønsker.

12 Eksempel på anvendelse Afsnit jf. ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning, 2012 Klient Arkitekt Landskabsarkitekt Ingeniør Entreprenør Ændringer og tilføjelser til ydelsesbeskrivelsen 8. Andre ydelser 8.1 Klassifikation x Model P, jf. bips IKT-specifikation nr. 1: Klassifikation 8.2 Digital kommunikation x Model A, jf. bips IKT-specifikation nr. 2: Digital kommunikation 8.3 Etablering af kommunikationsplatform Model A, jf. bips IKT-specifikation nr. 3: Etablering af x kommunikationsplatform 8.4 Digital projektering x Model A, jf. bips IKT-specifikation nr. 4: Digital projektering 8.5 Digitalt udbud og tilbud x Model A, jf. bips IKT-specifikation nr. 5: Digitalt udbud og tilbud 8.6 Mængdefortegnelse x Model A, jf. bips IKT-specifikation nr. 6: Mængdefortegnelse 8.7 Digital aflevering x Model P, jf. bips IKT-specifikation nr. 7: Digital aflevering 12

13 Best praclce

14 Best praclce Eksempler

15 Best praclce konceptet BIPS IKT specifikation Mængdefortegnelse

16 BIPS IKT specifikation Mængdefortegnelse

17 Bips publikalon om konsistenskontrol Fra Best prac8ce 8l selvstændig publika8on Samler op på gode arbejdsmetoder for området Vidensdeling, ikke krav Ikke del af IKT- acalen

18 De 4 specifikaloner

19 Agenda Opsummering: Hvad siger IKT- bekendtgørelsen og Ydelsesbeskrivelsen Præsenta8on af hovedtemaer fra møderne med sparringsgrupperne Gennemgang af udvalgte afsnit fra de kommende præhøringsversioner Løbende diskussion og jeres umiddelbare feedback 19

20 Digital kommunikalon + Etablering af kommunikalonsplaborm bips IKT- specifika/on nr. 2 og 3

21 IKT bekendtgørelsen 5 Bygherren skal s.lle krav om, at der anvendes et system.l digital kommunika.on og arkivering af al relevant informa.on under byggesagens forløb. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informa.oner.lgængelige i systemet og på hvilke.dspunkter, 2) at informa.oner kan hentes ud fra systemet og overføres.l andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projekdorløbet og ved byggeriets afslutning, jf. 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knykes.l de enkelte filtyper. 21

22 Ydelsesbeskrivelsen 8.3 ETABLERING AF KOMMUNIKATIONSPLATFORM Ydelsen kan omfake etablering og drim af fælles digital kommunika.onspladorm. Ydelsen skal fastlægges i en IKT specifika.on. 22

23 Ydelsesbeskrivelsen 8.2 DIGITAL KOMMUNIKATION Ydelsen kan omfake anvendelse af fælles digital kommunika.onspladorm.l udveksling og deling af projektdokumenta.on, der er fælles for flere projektparter. Eksempler på egnede systemer er projektweb, BIM server, internet websites, tele- eller videokonferencesystemer samt sociale medier. Ydelsen skal fastlægges i en IKT specifika.on. 23

24 Hovedtemaer fra møder medsparringsgrupperne Det er primært bygherre der s8ller projektweb 8l rådighed Der er forskel på tekniske dric og den administra8ve dric Normalt er det IKT- ledelsen der varetager administra8ve dric af brugere, mapper, dokumentnavngivning mv. Der er forskel på om projektweb kun anvendes 8l upload af dokumenter, eller som løbende kommunika8onsplamorm specielt i udførelsesfasen Kompleks mappestruktur fungerer dårligt i praksis, dokumenter bliver placeret mange forskellige steder der opstår anarki Man skal passe på ic. 8l for mange krav 8l metadata der bliver brugt rig8g 8d i virksomhederne 24

25 Hovedtemaer fra møder medsparringsgrupperne Digital kommunika8on bør opdeles i løbende kommunika8on og filudveksling ved f.eks. faseafleveringer Det skal præciseres hvad der menes med dokumenta8onskrav f.eks. beslutninger og endelige dokumenter, eller også procesdokumenta8on Det skal awlares hvad formålet er med dokumenta8onen skal man dokumentere processen eller er det beslutninger og hvordan gør man det Den digitale skal følger den "normal" kommunika8onsplan på projektet Hvis ånden i bekendtgørelsen skal 8lgodeses så skal man også skrive lidt om den løbende digitale projektkommunika8on 25

26 KlassifikaLon

27 IKT bekendtgørelsen 4 Bygherren skal s.lle krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og iden.ficeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse s.lle krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informa.oner og egenskaber, der er relevante for den emerfølgende forvaltning, drim og vedligehold. 27

28 Ydelsesbeskrivelsen 8.1 KLASSIFIKATION Klassificering af digital projek.nforma.on ved anvendelse af en fælles klassifika.on. Ved klassificering skal klassifika.onssystem, formål og omfang fastlægges i en IKT specifika.on og evt. relevante IDM er. 28

29 Hovedtemaer fra møder medsparringsgrupperne Hvad er klassifikalon? Et stempel At ordne objekter i klasser ecer en eller flere fælles ens karakteris8ka Struktureret inddeling af informa8on En kode eller tegn der beskriver en fast struktur Systema8sk og ensreuet organisering af emner og viden Et begreb 8l fælles sprog og forståelse af indhold 29

30 Hovedtemaer fra møder medsparringsgrupperne Hvorfor sllles der krav Ll klassifikalon? Fordi nogen bygherre skal For at sikre en form for ensartet struktur Så der er konsistens på tværs af projektet For at skabe et fælles sprog For at skabe overblik (hvis det er velstruktureret) For at have en god kommunika8on og kunne genbruge hinandens data. Stammer fra en analog tradi8on og derved en konflikt mellem analoge behov og de muligheder vi har digitalt 30

31 Hovedtemaer fra møder medsparringsgrupperne Hvad bruger i klassifikalon Ll? Til at skabe struktur og overblik i projektmaterialet Sammenkædning af data Sporbarhed i projektmaterialet Klassifika8on anvendes 8l inddele bygningsdele i overordnede klasser Udover klassifika8on er der er også brug for standardiserede egenskaber som man har brug for 8l D&V For at skabe entydighed - systemet er underordnet bare det er konsistent, men man ønsker et ensartet klassifika8onssystem 31

32 Hovedtemaer fra møder medsparringsgrupperne Forskel på klassifikalon og idenlfikalon Klassifika8on er en overordnet gruppering af byggeobjekter iden8fika8on er undertyper/grupper/instancer Klassifika8on s8ller rammerne for hvordan man skal iden8ficere det enkelte objekt/bygningsdel Iden8fika8on er meget mere præcist Klassifika8on bruger man 8l at se "faste" typer af objekter hvad er et objekt (generisk overordnet niveau ved brug af CCS) Iden8fika8on er hvilket objekt evt. i hvilken sammenhæng (projektspecifik) Iden8fika8on af bygningsdele giver stor værdi for de udførende 32

33 Hovedtemaer fra møder medsparringsgrupperne Input Ll fremldig IKT- specifikalon YB 2012 skriver projek8nforma8on, bekendtgørelsen skriver digitale byggeobjekter = bygningsdele Formål og omfang bør være indgangsvinklen I IKT- specifika8onen Formålet med klassifika8on skal være præsideret f.eks. at strukturere projektmaterialet/udbuddet Tidspunkter for klassifika8on Modellerne (A, B, C) skal definere omfang af klassifika8on Værdien generelt ligger i den faste struktur som klassifika8onen skaber 33

34 KlassifikaLon bips IKT- specifika/on nr. 1

35 IKT- specifikalon KlassifikaLon Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer 35

36 IKT- specifikalon KlassifikaLon Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Formål DefiniLoner Detaljeringsgrad Iden8fika8on Klassifika8on Koder Kodning Navngivning Struktur 36

37 IKT- specifikalon KlassifikaLon Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Generelt 37

38 IKT- specifikalon KlassifikaLon Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Generelt Generelt A: Klienten fastlægger formål og omfang, rådgiveren kan frit vælge klassifika8onssystem og iden8fika8onsmetode Anvendes af bygherre ønsker grundlæggende struktur i projektets materiale, men ikke har specielle krav.l systemer og metoder. B: Klienten fastlægger formål og omfang, samt at der anvendes CCS klassifika8on og iden8fika8on i projektet. Anvendes af bygherre som, ønsker anvendelse af BIPS metoder og værktøjer P: Den projek`lpassede metode. Anvendes af bygherre som, har specifikke krav, f.eks. i form af specifikke formål eller klassifika.onssystemer. 38

39 IKT- specifikalon KlassifikaLon Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer KlassifikaLon Minimum spec. for ydelsen Formål Omfang KlassifikaLonssystem IdenLfikaLonsmetode 39

40 IKT- specifikalon KlassifikaLon Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer KlassifikaLon Minimum spec. for ydelsen Formål Omfang KlassifikaLonssystem IdenLfikaLonsmetode Formål Der skal som redegøres for: Hvilke formål anvendelsen af klassifika8on og iden8fika8on skal dække. 40

41 IKT- specifikalon KlassifikaLon Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer KlassifikaLon Minimum spec. for ydelsen Formål Omfang KlassifikaLonssystem IdenLfikaLonsmetode Omfang Der skal som redegøres for: På hvilke dele af projektmaterialet der skal anvendes klassifika8on og/eller iden8fika8on. 41

42 IKT- specifikalon KlassifikaLon Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer KlassifikaLon Minimum spec. for ydelsen Formål Omfang KlassifikaLonssystem IdenLfikaLonsmetode KlassifikaLonssystem Der skal som redegøres for: Hvilket klassifika8onssystem der skal anvendes i projektet. 42

43 IKT- specifikalon KlassifikaLon Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer KlassifikaLon Minimum spec. for ydelsen Formål Omfang KlassifikaLonssystem IdenLfikaLonsmetode IdenLfikaLonsmetode Der skal som redegøres for: Hvilken metode 8l iden8fika8on der skal anvendes i projektet. 43

44 Grænseflader Ll øvrige IKT- specifikaloner Digital projektering Mængdefortegnelse Dric 44

45 Digital projektering bips IKT- specifika/on nr. 4

46 IKT bekendtgørelsen 7 Under projektering og udførelse skal bygherren s.lle krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes amale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold.l den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres.lgængelige i IFC- format. 46

47 Ydelsesbeskrivelsen 8.6 DIGITAL PROJEKTERING Ydelsen omfaker udarbejdelse af en eller flere digitale bygningsmodeller (BIM) som grundlag for koordineret projektering, analyse og projektdokumenta.on. I det omfang, bygningsmodeller danner grundlag for projektdokumenta.on, skal modeller på klientens opfordring udleveres sammen med projektdokumenta.onen. Udveksling og aflevering af bygningsmodeller skal fastlægges i IKT specifika.on og eventuelle.lhørende IDM er.. 47

48 Kommende Lllæg Ll ydelsesbeskrivelsen 2012 Fastlægger en standardleverance ved 8lvalg af 8.4 digital projektering SæUe ydelsen ind i den terminologi og ramme som et faseopdelt byggeprojekt gennemgår I forbindelse med projektets opstart, skal der udarbejdes en teknisk procesbeskivelse og specifika8on, som beskriver hvordan man prak.sk samarbejder Forprojekt bips IKT- acale, høring januar

49 Tillæg Ll ydelsesbeskrivelsen 49

50 Digital projektering

51 IKT- specifikalon Digital projektering Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer 51

52 IKT- specifikalon Digital projektering Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Formål DefiniLoner Højdesystem Koordinatsystem kan være projektspecifikt Lagstruktur Modulnet Objektbaseret 8lpasset IFC Opbygning og strukturering af modeller Plant koodinatsystem Referencesystem 52

53 IKT- specifikalon Digital projektering Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Generelt Forhold Ll YB 53

54 IKT- specifikalon Digital projektering Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Generelt Forhold Ll YB Generelt A: Klienten fastlægger de overordnede rammer og krav, rådgiver fastlægger resten. Anvendes af bygherre ønsker som ikke har specifikke krav.l systemer og metoder. P: Den projek`lpassede metode. Anvendes af bygherre som, har specifikke krav f.eks. Ifm anvendelse i interne systemer og værktøjer. 54

55 IKT- specifikalon Digital projektering Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Generelt Forhold Ll YB Forhold Ll YB Nærværende specifika8on bygger videre på Tillæg 8l ydelsesbeskrivelse Digital Projektering fra Danske Ark og Fri. Den specificerer udelukkende den tekniske del af de ydelser 8llægget behandler, dvs. afsnit 3.x.2 (Projektdokumenta8on) for de aktuelle faser i YB s kapitel 3. 55

56 IKT- specifikalon Digital projektering Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Digital projektering Minimum spec. for ydelsen Bygningsmodeller TegningsprodukLon Koordinat-, højde og modulsystem 56

57 IKT- specifikalon Digital projektering Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Digital projektering Minimum spec. for ydelsen Bygningsmodeller Tegningsmateriale Koordinat-, højde og modulsystem Bygningsmodeller Der skal som redegøres for: Opbygning og strukturering af modeller, herunder også fagmodeller. Hvilke egenskaber der skal 8lknyUes hvilke objekter i modellerne ic. den digitale projektering. Hvad bygningsmodellerne som minimum skal kunne anvendes 8l. Hvilke filformater bygningsmodellerne skal gøres 8lgængelige i. Alle bygningsmodeller omfauet af ydelsen skal være objektbaserede. 57

58 IKT- specifikalon Digital projektering Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Digital projektering Minimum spec. for ydelsen Bygningsmodeller Tegningsmateriale Koordinat-, højde og modulsystem Tegningsmateriale Der skal som redegøres for: Hvilken lagstruktur der skal anvendes i tegningsmaterialet. Hvilke formkrav der er 8l tegningsmaterialet, f.eks. Tegningsskilt, tekststørrelser, fonte etc. Hvilke filformater tegningsmaterialet skal gøres 8lgængeligt i. 58

59 IKT- specifikalon Digital projektering Indhold: Indledning Anvendelse Leverancer Digital projektering Minimum spec. for ydelsen Bygningsmodeller Koordinat-, højde og modulsystem Tegningsmateriale Koordinat-, højde og Der skal som redegøres for: modulsystem Hvilke referencesystem(er) der skal anvendes i projektet. Hvilket projektspecifikt koordinatsystem der anvendes. Hvilket modulnet der anvendes. Ovenstående skal anvendes i såvel bygningsmodeller som tegningsmateriale. 59

60 BIM proces manual

61 Hvorfor en proces manual? Acale Hvordan IKT specifikationer Hvem? Samarbejde Hvad? BIM proces manual - Et dokument.l det gode digitale samarbejde? Produk8on Arkitekt Ingeniør Entreprenør 61

62 Indhold IKT organisa8on Klassifika8on Digital kommunika8on og kommunika8onsplamorm Digital projektering Digitalt udbud og Mængdefortegnelse Digital udførelse Digital aflevering 62

63 Eksempel på kapitel Digital kommunika8on og kommunika8onsplamorm Ansvarlig(e) for kommunika8on Anvendte værktøjer og systemer Filer Filnavngivning Mappestruktur Metadata Revisionsstyring Advisering 63

64 Opbygning af afsnit Overskric Vejledningstekst Standard tekst Navn på afsnit Hvad skal der ske her? Hjælpe tekst 64

65 Eksempel på afsnit Overskric Vejledningstekst Standard tekst Filer Herunder beskrives hvilke typer af filer der findes på projektet, hvilke filformater de udveksles i, hvornår disse udveksles, samt udvekslingsmetode. Skemaet nedenfor oplister de for sagen aktuelle dokumenuyper. Dokumen[ype Filformat Udvekslings- frekvens Udvekslings- metode Referater PDF Løbende Projektweb Fagmodeller IFC + RFT Hver fredag Projektweb Fællesmodel IFC 1. i mdr. Projektweb 65

66 Indhold Nogle er velbeskrevne - Andre er helt nye. IKT organisa8on Klassifika8on Digital kommunika8on og kommunika8onsplamorm Digital projektering Digitalt udbud og Mængdefortegnelse Digital udførelse Digital aflevering = Det bliver evig WIP! 66

67 BIM Procesmanual Definerer spilleregler for det digitale samarbejde mellem de projekterende og de udførende Tager udgangspunkt i afprøvet materiale Struktureret ic. acale og byggeprocessen Beskriver valgte, systemer, processer, metoder og standarder Er et dynamisk dokument som kan 8lpasses ecer behov og løbende gennem byggeprojektet Forprojekt bips IKT- acale, høring januar

68 Afrunding

69 Tidsplan Start: April 2015 Første aflevering/høring: 24. juni 2015 Itera8on 2: Aug- Sep 2015 Delhøring 2: 30. Sep 2015 Itera8on 3: Okt- Nov 2015 Sidste delhøring: 2. Dec 2015 Aflevering 23. Dec 2015 Høring: Januar 2016 Itera8on 3 IKT specifika8on KlassifikaLon IKT specifika8on Projektweb IKT specifika8on Digital kommnika- Lon BIM procesmanual (for det digitale samarbejde) Itera8on 1 Sommerferie Itera8on 2 Itera8on 3 Afslutning Høring April August Oktober December Januar 69

70 Tak for i dag