august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

Transkript

1 august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

2 Kolofon << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 2 bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips@bips.dk bips.dk A102 IKT- specifikationer Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirud- gave som i digital form. Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anven- delsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Udgivelse Udgivelse og distribution i digital udgave bips Udgivelsesdato ISBN Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publika- tion eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

3 Indholdsfortegnelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Formål Indhold Relationer Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012 (YB2012) IKT- bekendtgørelserne IKT- ledelse Det digitale samarbejde Anvendelse IKT- specifikationer Opbygning Foruddefinerede og projekttilpassede modeller Paradigme Aftaleparter Aftalemetoder IKT- specifikationer Klassifikation Digital kommunikation Etablering af kommunikations- platform Digital projektering Digitalt udbud og tilbud Mængdefortegnelse Digital aflevering Definitioner... 36

4 1 Indledning << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 4 1. Indledning 1.1 Formål bips IKT- specifikationsværktøj gør det enkelt at definere omfanget af IKT- ydelserne, der indgår som en del af aftalegrundlaget for byggeriet parter i et projekt. Ved at sikre enighed om IKT- ydelsernes omfang og leverancer, skabes det optimale grundlag for det digitale samarbejde på projektet til gevinst for alle parter. Formålet med bips IKT- specifikationsværktøj er:! at understøtte udarbejdelsen af IKT- specifikationer som aftalegrundlag mellem byggeriets parter,! at sikre at udarbejdelsen af IKT- specifikationer kan foregå uanset størrelse af byggesag og udbudsform samt det IKT- tekniske niveau hos klienten,! at sikre at alle tilvalgte IKT- ydelser og tilhørende leverancer er specificeret ved aftaleindgåelse. bips IKT- specifikationer tager udgangspunkt i strukturen i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 (i det følgende benævnt YB2012), men kan anvendes i alle aftaler uanset metode eller aftaleforhold, og uanset rådgivnings- og entrepriseform. henholdsvis offentligt byggeri, BEK nr. 118 af 06/02/2013 og alment byggeri, BEK nr. 119 af 07/02/ Indhold bips IKT- specifikationsværktøj indeholder følgende dele:! Anvisning Denne publikation, som gennemgår opbygning, anvendelse samt relationer til YB2012, lovgivning mv., indeholder vejledninger og indhold for bips IKT- specifikationer.! Paradigme for IKT- specifikationer Redigerbart dokument, som indeholder alle IKT- specifikationer med de tilhørende standard modeller for præcisering af IKT- ydelser. Aftaleparterne kan ud fra paradigmet tilvælge, hvilke IKT- specifikationer som skal indgå i aftalegrundlaget for det konkrete projekt. bips IKT- specifikationer anvendes enten som bilag til rådgiveraftale efter ABR89 ved indgåelse af aftale mellem klient og rådgiver, eller der kan blot henvises til de tilvalgte specifikationer i rådgiveraftalen. bips IKT- specifikationer understøtter, at offentlige og almene bygherrer overholder de to IKT- bekendtgørelser, gældende for

5 2 Relationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 5 2. Relationer 2.1 Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012 (YB2012) Opdelingen i bips IKT- specifikationer tager udgangspunkt i strukturen i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 Hver af de i værktøjet indeholdte IKT- specifikationer uddyber og præciserer én af de i YB2012 beskrevne IKT- ydelser - ydelse For ydelsen 8.4 Digital projektering understøtter bips IKT- specifikationen Tillæg til ydelsesbeskrivesen for byggeri og planlægning 2012, Digital projektering Hver IKT- specifikation oplister, hvilke leverancer der er indeholdt i den aktuelle IKT- ydelse. Til hjælp for specificeringen af IKT- ydelsen er der udarbejdet en række foruddefinerede standard modeller, der indgår i den enkelte IKT- specifikation. Til trods for at opdelingen af IKT- specifikationerne tager udgangspunktet i YB2012, kan IKT- specifikationerne anvendes i alle aftaler uanset metode eller aftaleforhold, og uanset rådgivnings- og entrepriseform. - BEK nr. 118 af 06/02/2013 og alment byggeri - BEK nr. 119 af 07/02/2013. De foruddefinerede modeller, som indgår i de enkelte IKT- specifikationer, er udformet så de overholder IKT- bekendtgørelsernes punkter for de aktuelle områder. I hver IKT- specifikation fremgår det, hvilke del af IKT- bekendtgørelsen der behandles. Det skal understreges, at tilvalg af en aktuel ydelse, og dertilhørende IKT- specifikation kun sikrer at bekendtgørelsernes punkter for det aktuelle område overholdes, og ikke at bekendtgørelserne som helhed overholdes. Skal alle punkter i bekendtgørelserne overholdes, skal samtlige IKT- ydelser i YB2012 vælges til, med undtagelse af mængdefortegnelse, som ikke er obligatorisk. Derudover skal samtlige tilhørende IKT- specifikationer være indeholdt i aftalegrundlaget. Der skal endvidere tages stilling til håndtering af IKT- koordinering og brug af digitale mangellister. Digitale mangellister IKT- bekendtgørelsernes 11 Digital mangelinformation skal sikre, at der anvendes digitale mangellister til gennemgang af mangler på projekterne. 2.2 IKT- bekendtgørelserne For at sikre overholdelse af gældende lovgivning inden for brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), forholder IKT- specifikationerne sig også til de to IKT- bekendtgørelser, gældende for henholdsvis offentligt byggeri Denne ydelse indgår ikke i YB2012 s IKT- ydelser. Klienter som skal overholde IKT- bekendtgørelserne, skal derfor sikre, at denne ydelse tilvælges og specificeres separat.

6 2 Relationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning IKT- ledelse For at sikre en samlet koordinering af det digitale samarbejde på tværs af alle involverede parter og gennem hele byggesagens forløb, skal bygherren sikre, at projektets IKT- ledelse varetages af en specifik projektpart Ansvarsområder At forestå koordineringen af det digitale samarbejde betyder i praksis, at IKT- lederen har ansvaret for at organisere, planlægge, koordinere, formidle og sikre anvendelsen af IKT og det digitale samarbejde mellem alle parterne gennem hele byggesagens forløb. I det omfang der på et projekt udarbejdes fælles retningslinjer for at understøtte det digitale samarbejde mellem parterne, fx en IKT- procesmanual, er det IKT- lederen, der forestår dette arbejde. Ansvarsområder og eksempler på opgaver for IKT- lederen er yderligere beskrevet i bips publikation A305 IKT- projektroller IKT- bekendtgørelsen I bekendtgørelserne nr. 117 og 118 om Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi er IKT- ledelse beskrevet i 3 IKT- koordinering og uddybet i den tilhørende vejledning. IKT- lederen kan enten referere direkte til projekteringslederen eller direkte til bygherren i koordinering med projekterings- og byggeledelsen Aftaleforhold Ydelsen IKT- ledelse er defineret i Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012 under 2. Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse i afsnit 2.2 IKT- ledelse. Er ydelsen IKT ledelse placeret hos en af byggesagens rådgivere eller udførende, bør aftalen herom indgå i de aktuelle aftaler. Er ydelsen placeret hos en tredjepart, må der træffes en særskilt aftale IKT- specifikation I det omfang bygherren har specifikke krav til IKT- lederens ansvarsområder og arbejdsopgaver, som ikke er defineret i Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012, skal der udarbejdes en projektspecifik IKT- specifikation for IKT- ledelse, der vedlægges som bilag til aftalen mellem de pågældende parter Organisering IKT- ledelse kan varetages af forskellige projektparter. Det kan være bygherren selv, der varetager IKT- ledelsen, eller den kan varetages af en af rådgiverne, en af de udførende parter, eller IKT- ledelsen kan ligge hos en tredje part.

7 2 Relationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Det digitale samarbejde For at understøtte det digitale samarbejde internt mellem projekterende og udførende kan det være hensigtsmæssigt at udarbejde et dokument, der projektspecifikt beskriver de fælles retningslinjer. bips IKT- procesmanual er tænkt som et sådan dokument, hvor de aktuelle parter i fællesskab kan afstemme det digitale samarbejde, og på mest effektive måde, nå frem til de aftalte digitale leverancer fastlagt i IKT- specifikationerne. Parterne omkring procesmanualen er typisk de projekterende og udførende på projektet, dvs. arkitekt, ingeniør, entreprenører (hoved-, total- og fagentreprenører) samt leverandører. Klienten (oftest bygherren) er som udgangspunkt ikke omfattet af procesmanualen, men det anses dog for god skik at give klienten fuldt indblik i procesmanualen, såfremt denne måtte have ønske om dette. IKT- procesmanualen er ikke en del af den kontraktmæssige aftale på projektet mellem klient og rådgiver/udførende, men et dynamisk dokument, som parterne løbende kan opdatere, raffinere, præcisere og tilføje afsnit og tekst til, efterhånden som projektet skrider frem, og nye parter indgår i samarbejdet. Har klienten specifikke ønsker til parternes digitale retningslinjer og samarbejdsprocesser, skal disse være specificeret i aftalegrundlaget. Sammenhæng mellem IKT- specifikationer, IKT- procesmanualen og de virksomhedsspecifikke CAD- manualer.

8 3 Anvendelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 8 3. Anvendelse 3.1 IKT- specifikationer bips' IKT- specifikationer hjælper med at specificere de IKT- ydelser, som indgår i en aftale imellem to parter. Der er følgende IKT- specifikationer: 1. Klassifikation 2. Digital kommunikation 3. Etablering af kommunikationsplatform 4. Digital projektering 5. Digitalt udbud og tilbud 6. Mængdefortegnelse 7. Digital Aflevering have meget specifikke og høje krav, fx hvis aflevering skal indlæses i et drift- og vedligeholdssystem. Derfor er det centralt, at alle de i ydelsen indeholdte leverancer på aftaletidspunktet er så nøjagtigt specificeret som muligt, så ydelsen kan prissættes, og der ikke efterfølgende kommer diskussion om, hvad ydelsen præcis indeholder. Nummeret for hver specifikation referer til de i YB2012 indeholdte IKT- ydelser. Hver specifikation definerer de i ydelsen indeholdte leverancer, samt to eller flere foruddefinerede modeller for, hvad leverancerne som minimum skal indeholde. I den konkrete aftale mellem parterne angives, hvilke IKT- ydelser der er indgået aftale omkring, og hvilke bips IKT- specifikationer der anvendes inkl. hvilken model, der er valgt. IKT- specifikationerne har et 1:1 forhold til IKT- ydelserne i YB2012, og giver mulighed for at præcisere de i rådgiveraftalen valgte IKT- ydelser. Indhold og gennemgang af de enkelte IKT- specifikationer fremgår af kapitel Opbygning Den enkelte IKT- specifikation definerer de i ydelsen indeholdte leverancer. Fælles for leverancer er, at de kan have forskelligt indhold alt efter klientens ønsker og behov. Fx kan én klient have meget generelle krav til den digitale aflevering, mens den næste kan

9 3 Anvendelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Foruddefinerede og projekttilpassede modeller Som hjælp til at specificere leverancerne indeholder hver IKT- specifikation en eller flere modeller, hvor indholdet af ydelsen er foruddefineret (dvs. de er ens fra byggesag til byggesag). Herudover er det for alle IKT- specifikationerne muligt, at udarbejde en projektspecifik model. De i IKT- specifikationerne indeholdte modeller har til formål at hjælpe alle parter med at sikre og afstemme et præcist og realistisk grundlag for leverancernes indhold. De skal sikre, at såvel den rutinerede som den knap så erfarne klient har et værktøj, som tilgodeser netop hans behov. Af denne grund er modellerne overordnet opdelt i 3 typer af modeller, som har hvert deres udgangspunkt og målgruppe. Model A Er en foruddefineret model, der bygger på de enkelte virksomheders praksis i branchen. Model A kan anvendes, hvor klienten ikke har egne specifikke krav til IKT- ydelsen. Ved valg af model A overholder klienten IKT- bekendtgørelsen. Der gives samtidig en høj grad af metodefrihed til rådgivere.! Model B Er en foruddefineret model, der bygger på standarder og værktøjer fra bips, herunder både de facto standarder og andre publikationer. Der benyttes flest mulige foruddefinerede metoder i forhold til IKT. Ved valg af model B overholder klienten IKT- bekendtgørelsen. Model B er den model, bips anbefaler som udgangspunkt, da den sandsynligvis vil være den, som omfatter flest fælles implementerede standarder i branchen.! Model P Er en projektspecifik tilpasset model, som anvendes hvis klienten har specifikke krav og ønsker til IKT- ydelsen. Klienten skal selv indarbejde krav til IKT- ydelsen i aftalegrundlaget. Dette gøres ved brug af samme struktur som i de foruddefinerede modeller. Der kan evt. tages udgangspunkt i en foruddefineret model, hvor der tilføjes eller fjernes indhold ift. klientens krav og ønsker. Det er nødvendigt for ydelsens leverance, at klienten tilvejebringer tekniske forudsætninger og specifikationer for de projektspecifikke krav og ønsker. Alle de efterfølgende viste specifikationer indeholder en model A og P, mens flere også indeholder en model B.

10 3 Anvendelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 10 Det er muligt at vælge model for hver enkelt ydelse. Dette medfører, at der i det enkelte projektet ofte vil være en blanding af modelkategorier for de forskellige IKT- ydelser. Model A kan fx være valgt for nogle ydelser, mens model B er valgt for andre, og endeligt er model P valgt for de sidste. Derved optimeres hver ydelse til det aktuelle projekt. Se mere om valg af modeller i nedstående afsnit 3.6 Aftalemetoder. 3.4 Paradigme Paradigmet for IKT- specifikationerne er ét redigerbart dokument, som samler alle de foruddefinerede modeller, samt skabelon for projekttilpassede modeller fra alle IKT- specifikationerne. I flere modeller er der stillet krav til en leverance, men det eksakte indhold i leverancen er lagt over til rådgiveren. Dette er typisk beskrevet ved brug af sætningen '..fastlægges af rådgiveren' fx Anvendelse og valg af lagstruktur og tegningsstandard fastlægges af rådgiveren. I disse tilfælde er det op til den rådgivende part at træffe beslutning om den eksakte løsning. Det skal bemærkes, at der ofte ifm. denne passus er tilføjet, at den af rådgiveren valgte metode til gennemførelsen af leverancen skal koordineres med resten af projektet fx skal der i ovenstående eksempel efter valg af lagstruktur og tegningsstandard koordineres så dette anvendes på byggesagen af alle involverede parter. Brugeren kan herved på en enkelt måde fjerne de for aftalen ikke ønskede specifikationer og modeller samt udfylde de ønskede projektilpassede modeller, indtil kun de ønskede specifikationer og modeller er indeholdt. Resultatet er de for aftalen aktuelle IKT- specifikationer, som derved samlet kan lægges som bilag til aftalen hvis ønsket. Det skal bemærkes, at såfremt de foruddefinerede modeller for en ydelse vælges, må der ikke ændres på indholdet i disse modeller. Kun den projekttilpassede model 'P' kan indeholde tilpasninger. Skulle der opstå uoverensstemmelse mellem teksten i de foruddefinerede modeller, som er lagt som bilag til aftalen, og

11 3 Anvendelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 11 teksten for modellerne som angivet i anvisningen, er teksten i anvisningen altid gældende! 3.5 Aftaleparter IKT- aftalen er en aftale mellem to parter, kaldet Klienten og Rådgiveren.! Klienten er den, der stiller opgaven, og vil ofte være en bygherre, men kan også være totalentreprenør, totalrådgiver eller en helt tredje.! Rådgiveren er den, der varetager rådgivningsydelsen, og kan derfor både være rådgiver, entreprenør, leverandør eller en helt tredje. Dvs. at i en totalrådgivning laver klienten kun én aftale, nemlig med totalrådgiver, og det er herefter totalrådgivers ansvar at stille krav videre til eventuelle underrådgivere. bips' IKT- specifikationer kan derved også bruges i tilfælde hvor andre parter end de klassiske rådgiver har rådgiverrollen, fx i en totalentreprise, eller hvor andre parter har enkelte IKT- ydelser, fx ifm. projektering hos leverandører. Her er det igen centralt at der laves tilpassede IKT- specifikationer, som lægges til den aktuelle aftale, og som klart specificerer hvilke krav, der stilles til netop denne part. For udførende, som skal levere udvalgte IKT- ydelser, kan der enten udarbejdes udvalgte IKT- specifikationer, som indeholder de for den udførende relevante punkter, og som lægges med i udbuddet, eller kravene til IKT- leverancer kan skrives direkte ind i byggesags- og/eller arbejdsbeskrivelserne. Det vil typisk fremgå af IKT- specifikationerne, hvilke dele af ydelserne der skal stilles videre til de udførende ifm. udbuddet. Klienten = den der stiller opgaven Rådgiveren = den som varetager rådgivningsydelserne Der er altså ikke tale om en for byggesagen generel IKT- aftale, som omfatter alle involverede parter, men en præcis aftale som gør rede for, hvad netop de aktuelle parter har aftalt skal leveres.

12 3 Anvendelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Aftalemetoder Som alle andre rådgivningsydelser vælges IKT- ydelserne til i aftalen mellem klient og rådgiver også kaldet rådgiveraftalen. Det er derfor centralt, at det tydeligt fremgår af rådgiveraftalen, at bips' IKT- specifikationer bruges til at præcisere de valgte IKT- ydelser. Dette kan enten gøres enten ved at henvise til en specifikation og model for ydelsen, eller ved at henvise til de samlede IKT- specifikationer, som lægges som bilag til rådgiveraftalen. Såfremt den projektilpassede model P anvendes, skal denne altid udfyldes og lægges ved som bilag til rådgiveraftalen Eksempel på tekst til overholdelse af IKT- bekendtgørelserne uden brug af YB2012. Som beskrevet tidligere, sikrer klienten sig at IKT- bekendtgørelserne for henholdsvis offentligt og alment byggeri overholdes ved brug af specifikationernes foruddefinerede modeller. Da ikke alle aftaler, som er omfattet af IKT- bekendtgørelserne, anvender YB2012 som aftalegrundlag, er der herunder indsat eksempel på tekst, som kan indgå i rådgiveraftalen, og som kan være med til at sikre, at de aktuelle IKT- ydelser tilvælges og er korrekt specificeret. Rådgiver skal levere IKT- ydelser jf. FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 punkt , og som specificeret i de sammen med ydelserne aktuelle bips IKT- specifikationer, ved brug af de foruddefinerede modeller af typen A for hver IKT- specifikation. Rådgiver skal forestå IKT- ledelse jf. FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 punkt 2.2. Rådgiver skal udarbejde mangellister til afleveringsforretningen, og sikre at disse håndteres i et digitalt editerbart format. Ydelsesskema To kolonner Brødtekst

13 A102 IKT- specifikationer Anvisning IKT- specifikationer 4.1 Klassifikation Denne IKT- Specifikation vedrører arbejdet med klassifikation og identifikation i projektet. Der er udarbejdet 2 foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 4 stk. 1 og 2 Håndtering af digitale byggeobjekter i IKT- bekendtgørelsen. De foruddefinerede modeller (A og B) er udarbejdet, så de sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.1 Klassifikation i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for hvilke områder, der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. 1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation 1.2 Omfang af klassifikation og identifikation 1.3 Klassifikationssystem 1.4 Identifikationsmetode Beskrivelse af leverancen Her specificeres, hvor klassifikation og/eller identifikation skal anvendes. Klassifikationen og identifikationen kan muligvis også anvendes indenfor andre områder, men det skal ikke forventes at ikke nævnte områder kan understøttes. Her specificeres, hvilke dele af projektmaterialet der som minimum skal klassificeres og/eller identificeres. Her specificeres, hvilket klassifikationssystem eller klassifikationssystemer der anvendes i projektet. Såfremt der anvendes flere klassifikationssystemer i projektet, skal det fremgå hvilke dele af projektet, der skal anvende hvilke klassifikationssystemer. Her specificeres, hvilke metoder til identifikation der anvendes i projektet.

14 A102 IKT- specifikationer Anvisning Klassifikation Model A 1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation Specifikation Klassifikation og identifikation skal skabe sammenhæng i projektmaterialet under projektering, ved udbud, under udførelse og ved aflevering. Model A anvendes, hvor klienten ønsker grundlæggende og ensartet struktur i projektets materiale, men ikke har specifikke krav til systemer og metoder. 1.2 Omfang af klassifikation og identifikation 1.3 Klassifikationssystem 1.4 Identifikationsmetode Bygværker, bygningsafsnit, bygningsdele, arealer og rum i projektet klassificeres og identificeres. Klassifikation og identifikation skal som minimum fremgå i følgende dele af projektmaterialet: Tilbudslister: På alle poster for bygningsdele. Bygningsmodeller: På modellerede bygningsdele, arealer og rum. Udbudsbeskrivelser: På de beskrevne bygningsdele som fremgår af tilbudslisten. Anvendte klassifikationssystemer fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. Anvendte identifikationsmetode fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. Klienten fastlægger formål med og omfang af klassifikation og identifikation, der anvendes i projektet. Rådgiveren vælger hvilket klassifikationssystem og identifikationsmetoder, der anvendes i projektet.

15 A102 IKT- specifikationer Anvisning Klassifikation Model B 1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation Specifikation Klassifikation og identifikation skal skabe sammenhæng i projektmaterialet under projektering, ved udbud, under udførelse og ved aflevering. 1.2 Omfang af klassifikation og identifikation Bygværker, bygningsafsnit, bygningsdele, arealer og rum i projektet klassificeres og identificeres. Klassifikation og identifikation skal som minimum fremgå i følgende dele af projektmaterialet: Tilbudslister: På alle poster for bygningsdele. Bygningsmodeller: På modellerede bygningsdele, arealer og rum. Udbudsbeskrivelser: På de beskrevne bygningsdele som fremgår af tilbudslisten. Model B anvendes, hvor klienten ønsker grundlæggende og ensartet struktur i projektets materiale, med udgangspunkt i standarder og værktøjer fra bips. Klienten fastlægger formål og omfang, samt at der anvendes CCS klassifikation og - identifikationsmetoder i projektet. 1.3 Klassifikationssystem 1.4 Identifikationsmetode Der anvendes CCS Klassifikation jf. klassifikationstabellerne for Bygningsdele (gældende version) og Rumanvendelse (gældende version) fx svarende til eksempler i publikationen bips Eksempelsamling for IKT specifikation nr.1: Eksempler på klassifikation. Der anvendes CCS identifikation af typen Type- ID, jf. CCS Identifikation (gældende version). Opdelingen i typer fastlægges af rådgiveren.

16 A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital kommunikation Denne IKT- Specifikation vedrører metoder for digital kommunikation på projektet. Der er udarbejdet 2 foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 5 Digital kommunikation og projektwebs mv. i IKT- bekendtgørelsen. De foruddefinerede modeller (A og B) er udarbejdet, så de sikrer, at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt. Det skal bemærkes, at ydelserne Etablering af kommunikationsplatform og Digital aflevering skal være valgt - ud over nærværende ydelse - for at sikre at alle punkter i IKT- bekendtgørelsens 5 er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.2 Digital Kommunikation i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for, hvilke områder der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. 2.1 Skriftlig kommunikation Beskrivelse af leverancen Her specificeres, hvilke metoder der anvendes for den løbende skriftlige kommunikation, samt hvilke standarder der skal overholdes. 2.2 Filudveksling Her specificeres, hvilke parter som gør filer tilgængelige og hvornår. Der skal endvidere som minimum præciseres, hvilke filer og hvordan de gøres tilgængelige. 2.3 Fil- og mappestruktur Her specificeres, hvilken metode der anvendes til arkivering af filer og mapper, samt hvilken metode der anvendes til navngivning af filer. 2.4 Metadata Her specificeres, om der skal tilknyttes metadata til filer I projektet, hvilke filer der I givet fald skal have tilknyttet hvilke metadata, samt hvordan metadata skal tilknyttes filerne.

17 A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital kommunikation Model A 2.1 Skriftlig kommunikation Specifikation Skriftlig kommunikation skal være digital og skal som minimum arkiveres hos de involverede parter. Anvendte metoder og standarder fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. 2.2 Filudveksling Såfremt der på projektet anvendes en fælles digital kommunikationsplatform, skal denne anvendes til filudvekslingen. I det omfang der ikke forefindes en kommunikationsplatform, fastlægges metode til filudveksling af rådgiveren. Såfremt der er foretaget et valg af kommunikationsplatform ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. Projektmateriale udveksles digitalt som en del af faseafleveringerne. Model A anvendes, hvor klienten ønsker brug af digital kommunikation, men ikke har specifikke krav til valg af standarder for fil- og mappestruktur og brug af metadata for dokumenter, der udveksles i faserne. Klienten fastlægger formål, omfang og filformater ved digital kommunikation, der anvendes i projektet. Rådgiveren vælger metoder og standarder for fil- og mappestruktur samt brug af metadata, der anvendes i projektet. 2.3 Fil- og mappestruktur Følgende filformater anvendes i udvekslingen: Ikke redigerbare filer leveres i PDF- formatet Redigerbare filer leveres i originalformatet Bygningsmodeller leveres i IFC- formatet Anvendte metoder og standarder fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. 2.4 Metadata Omfang og metode til håndtering af metadata fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen.

18 A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital kommunikation Model B 2.1 Skriftlig kommunikation Specifikation Skriftlig kommunikation skal være digital og skal som minimum arkiveres hos de involverede parter. Anvendte metoder og standarder fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for området. 2.2 Filudveksling Såfremt der på projektet anvendes en fælles digital kommunikationsplatform, skal denne anvendes til filudvekslingen. I det omfang der ikke forefindes en kommunikationsplatform, fastlægges metode til filudveksling af rådgiveren. Såfremt at der foretaget et valg af kommunikationsplatform ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. Model B anvendes, hvor klienten ønsker brug af digital kommunikation, med udgangspunkt i standarder og værktøjer fra bips. Klienten fastlægger formål, omfang og filformater ved digital kommunikation, der anvendes i projektet, samt valg af standard for fil- og mappestruktur og brug af metadata for dokumenter der udveksles i faserne. 2.3 Fil- og mappestruktur Projektmateriale udveksles digitalt som en del af faseafleveringerne. Følgende filformater anvendes i udvekslingen: Ikke redigerbare filer leveres i PDF- formatet Redigerbare filer leveres i originalformatet Bygningsmodeller leveres IFC- formatet Fil- og mappestruktur skal struktureres i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering (gældende version) med udgangspunkt i eksempel vist i kapitel 10.7 i publikationen. Dokumenter skal navngives i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering (gældende version) med udgangspunkt i eksempler vist kapitel 10.8 og 10.9 i publikationen. 2.4 Metadata Til ethvert dokument skal der tilknyttes metadata i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering med felterne: Organization Title CreateDate ReleaseDate CreatorName DocumentRevisonId Metode til håndtering af metadata fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at fælles principper og retningslinjer for området overholdes på projektet.

19 A102 IKT- specifikationer Anvisning Etablering af kommunikations- platform Denne IKT- Specifikation vedrører arbejdet med etablering af kommunikationsplatform for projektet. Der er udarbejdet en foruddefineret model (A) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 5 Digital kommunikation og projektwebs mv. i IKT- bekendtgørelsen. Den foruddefinerede model (A) er udarbejdet, så den sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt. Det skal bemærkes, at ydelserne Digital Kommunikation og Digital aflevering skal være valgt - ud over nærværende ydelse - for at sikre, at alle punkter i IKT- bekendtgørelsens 5 er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.3 Etablering af kommunikationsplatform i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for, hvilke områder der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. Beskrivelse af leverancen 3.1 Tilvejebringelse Her skal specificeres, hvilken part, der tilvejebringer og finansierer kommunikationsplatformen, samt hvor længe kommunikationsplatformen er tilgængelig. 3.2 Administration Her skal specificeres, hvilken part der har administratorrollen, dvs. håndtering af den daglige administration af systemet, samt i hvilke faser af byggeriet hvilken part har rollen, såfremt rollen skifter.

20 A102 IKT- specifikationer Anvisning Etablering af kommunikationsplatform Model A Specifikation 3.1 Tilvejebringelse Kommunikationsplatformen vælges, tilvejebringes og finansieres af klienten. Kommunikationsplatformen skal som minimum opfylde følgende: Systemet skal være tilgængelig for de relevante parter på alle tider af døgnet. Systemet skal have adgangskontrol på enkeltbrugerniveau. Systemet skal have muligheden for at advisere ved ændringer. Systemet skal føre en log med nøjagtig historik for alle handlinger på kommunikationsplatformen (opslag, up- and downloads, adviseringer, plotbestillinger). Byggesagens parter skal være afskåret fra enhver mulighed for at hindre eller efterfølgende ændre på log ens registreringer. Alle parter skal kunne se log en. Alt indhold skal kunne hentes ud fra systemet af klienten og overføres til andre systemer. Model A anvendes, hvor klienten ønsker brug af brug af fælles kommunikationsplatform til udveksling af dokumenter i projektet. Klienten står for valg, tilvejebringelse og finansiering af kommunikationsplatform. Rådgiveren står for administration af kommunikationsplatformen. Kommunikationsplatformen skal være tilgængelig frem til byggeriets idriftsættelse. 3.2 Administration Administrationen af kommunikationsplatformen varetages af rådgiver. Administrationen består af: Oprettelse af brugere. Tildeling af rettigheder. Opsætning af mappestruktur. Såfremt der er foretaget valg af kommunikationsplatform ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver..

21 A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital projektering Denne IKT- Specifikation omhandler arbejdet med digital projektering på projektet. Der er udarbejdet to foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 4, stk. 2 Håndtering af digitale byggeobjekter samt 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i IKT- bekendtgørelsen. Den foruddefinerede model (A) er udarbejdet, så den sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt Aftaleforhold Specifikationen understøtter Ydelse 8.4 Digital projektering i YB 2012., inkl. Tillæg til ydelsesbeskrivesen for byggeri og planlægning 2012, Digital projektering Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for, hvilke områder, der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. 4.1 Bygningsmodeller Beskrivelse af leverancerne Her specificeres: Opbygning og strukturering af modeller, herunder også fagmodeller. Hvilke egenskaber der tilknyttes hvilke objekter i modellerne. Hvad bygningsmodellerne som minimum kan anvendes til. Hvilke filformater bygningsmodeller gøres tilgængelige i. 4.2 Tegningsproduktion 4.3 Koordinat-, højde- og modulsystem Her specificeres: Om der anvendes lagstruktur i tegningsmaterialet, og i givet fald hvilken. Hvilke formkrav der er til tegningsmaterialet, fx tegningsskilt, tekststørrelser, fonte etc. Hvilke filformater tegningsmaterialet gøres tilgængeligt i. Her specificeres: Hvilke referencesystem(er) der anvendes i projektet. Hvilket projektspecifikt koordinatsystem der anvendes. Hvilket modulnet der anvendes.

22 A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital projektering Model A Specifikation 4.1 Bygningsmodeller Alle bygningsmodeller skal være objektbaserede. Omfang, anvendelse og strukturering af fagmodeller samt fællesmodeller fastlægges af rådgiveren. Egenskaber, der skal knyttes til objekterne i bygningsmodellerne for den digitale projektering, fastlægges af rådgiveren. Bygningsmodellerne skal kunne anvendes til følgende: Grundlag for tegningsproduktion for hoved- og oversigtstegninger. Grundlag for konsistenskontrol. Grundlag for areal og rumudtræk, i det omfang bygningsmodellerne indeholder arealer og rum. Samling i fællesmodel. Bygningsmodeller afleveres i IFC- samt originalformat som en del af projektdokumentationen. Model A anvendes, hvor klienten ønsker en grundlæggende brug af bygningsmodeller men ikke har specifikke krav. Klienten fastlægger de overordnede rammer og krav. Rådgiver fastlægger resten. 4.2 Tegningsproduktion Anvendelse og valg af lagstruktur og tegningsstandard fastlægges af rådgiveren. Tegningsskilt fastlægges af rådgiveren. Tegninger (digitale plot) afleveres i PDF- format, som en del af projektdokumentationen. I det omfang der er udarbejdet 2D CAD- filer som grundlag for hoved- og oversigtstegninger, skal disse også afleveres i originalformatet. 4.3 Koordinat-, højde- og modulsystem Følgende referencesystemer skal anvendes: Plant koordinatsystem: DKTM/ETRS89. Højdesystem: DVR90. Projektspecifikt koordinatsystem og modulnet fastlægges af rådgiver. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen..

23 A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital projektering Model B Specifikation 4.1 Bygningsmodeller Alle bygningsmodeller skal være objektbaserede. Omfang, anvendelse og strukturering af fagmodeller samt fællesmodeller fastlægges af rådgiveren i henhold til bips C102 CAD- manual 2008, Anvisning. Egenskaber, der skal knyttes til objekterne i bygningsmodellerne for den digitale projektering, fastlægges af rådgiveren. Model B anvendes, hvor klienten ønsker brug af fælles CAD- og tegningsstandarder med udgangspunkt i standarder og værktøjer fra bips. Klienten fastlægger de overordnede rammer og krav, samt fastsætter lagstruktur og tegningsstandard. Rådgiver fastlægger resten. 4.2 Tegningsproduktion 4.3 Koordinat-, højde- og modulsystem Bygningsmodellerne skal kunne anvendes til følgende: Grundlag for tegningsproduktion for hoved- og oversigtstegninger Grundlag for konsistenskontrol Grundlag for areal og rumudtræk, i det omfang bygningsmodellerne indeholder arealer og rum Samling i fællesmodel Bygningsmodeller afleveres i IFC- samt originalformat, som en del af projektdokumentationen. For 2D CAD- filer anvendes bips C211 Lagstuktur bips C213 Tegningsstandarder 1-7 anvendes. Tegningsskilt fastlægges af rådgiveren. Tegninger (digitale plot) afleveres i PDF- format, som en del af projektdokumentationen. I det omfang der er udarbejdet 2D CAD- filer som grundlag for hoved- og oversigtstegninger, skal disse også afleveres i originalformatet. Følgende referencesystemer skal anvendes: Plant koordinatsystem: DKTM/ETRS89 Højdesystem: DVR90 Projektspecifikt koordinatsystem og modulnet fastlægges af rådgiver. Rådgiver skal sikre, at fælles principper og retningslinjer for ydelsen overholdes på projektet.

24 A102 IKT- specifikationer Anvisning Digitalt udbud og tilbud Denne IKT- Specifikation vedrører arbejdet med digital projektering på projektet. Der er udarbejdet to foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 8 Digitalt udbud og tilbud i IKT- bekendtgørelsen. De foruddefinerede modeller (A og B) er udarbejdet så de sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.5 Digitalt udbud og tilbud i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for hvilke områder der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. 5.1 Tilvejebringelse af udbudsportal Beskrivelse af leverancen Her specificeres, hvilken part der tilvejebringer og finansierer udbudsportalen. 5.2 Administration af udbudsportal Her specificeres, hvilken part der står for administrationen af udbudsportalen gennem hele udbudsprocessen. 5.3 Udbudsmateriale Her specificeres, udbudsmaterialets indhold og form. 5.4 Filformater Her specificeres, hvilke filformater der anvendes til hvilke dele af projektmaterialet.

25 A102 IKT- specifikationer Anvisning Processen Processen omkring digitalt udbud ser typisk ud som følger: 1. Udbyder opfordrer bydende til at afgive tilbud og giver bydende, der har tilkendegivet interesse for at afgive tilbud, adgang til det digitale udbudsmateriale 2. Udbyder lægger indenfor gældende tidsfrister revisioner på udbudsportalen, når disse er aktuelle, og sikrer at de bydende adviseres herom. 3. De bydende gennemser materialet og har mulighed for via udbudsportal, e- mail eller lignende system at fremsende spørgsmål jf. spørgefristen. 4. Udbyder lægger svar på spørgsmål på udbudsportalen jf. fristen i udbuddet. 5. Bydende lægger tilbudsmateriale på udbudsportalen jf. fristen i udbuddet. 6. Licitationen, tildeling mv. foregår jf. den gældende lovgivning på området Ansvar Udbyder har typisk ansvar for bl.a.:! at tilbudsportalen overholder den givne lovgivning på området.! at de bydende har adgang til tilbudsportalen i hele udbudsprocessen.! at materialet på tilbudsportalen er fyldestgørende og til en hver tid opdateret ift. revisioner, spørgsmål og svar mv.! at bydendes eventuelle ansvar og roller ifm. det digitale udbud fremgår af udbudsmaterialet. Bydende har typisk ansvar for bl.a.:! at det afleverede materiale er i overensstemmelse med det i udbuddet beskrevne, både ift. omfang og indhold.! at tilbudsmateriale, herunder materiale i redigerbare formater udleveret af udbyder, er udfyldt korrekt - herunder også automatiske opsummeringer på tilbudslister o. lign.

26 A102 IKT- specifikationer Anvisning Digitalt udbud og tilbud Model A 5.1 Tilvejebringelse af udbudsportal 5.2 Administration af udbudsportal Specifikation Udbudsportalen tilvejebringes og finansieres af klienten. Udbudsportalen skal indeholde funktioner, som sikrer at den givne lovgivning på området overholdes. Administrationen af udbudsportalen varetages af rådgiver. Administrationen omfatter: at administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet at sikre at relevante personer har adgang til og anvender systemet korrekt, fx i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud at kontrollere om de bydende overholder de IKT- tekniske krav og procedurer, der er gjort gældende i udbuddet. Model A anvendes, hvor klienten ønsker brug af udbudsportal til digitalt udbud og tilbud, men ikke har specifikke krav til fil- og mappestruktur og omfang af udbudsdokumenter. Klienten står for valg, tilvejebringelse og finansiering af udbudsportalen samt valg af filformater på udbudsdokumenter. Rådgiveren står for administration af kommunikationsplatformen og fastlægger indhold og form af udbudsmaterialet. Såfremt der er foretaget et valg af udbudsportal ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. 5.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialets indhold og form fastlægges af rådgiver. Udbuddet struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen. Rådgiver skal sikre, at der på projektet anvendes fælles metoder og principper for ydelsen. Såfremt ydelsen Digital projektering er tilvalgt, skal bygningsmodeller indgå som en del af udbudsmaterialet. Rådgiver lægger og vedligeholder eget udbudsmateriale på udbudsportalen. 5.4 Filformater Følgende filformater anvendes til de forskellige kategorier af udbudsmaterialet: Bygningsmodeller skal leveres i IFC- formatet. Udbudsmateriale, som skal udfyldes af bydende, udleveres i et redigerbart, åbent format. Øvrigt udbudsmateriale skal leveres i PDF- formatet med søgbar tekst.

27 A102 IKT- specifikationer Anvisning Digitalt udbud og tilbud Model B 5.1 Tilvejebringelse af udbudsportal 5.2 Administration af udbudsportal Specifikation Udbudsportalen tilvejebringes og finansieres af klienten. Udbudsportalen skal indeholde funktioner som sikrer at den givne lovgivning på området overholdes. Administrationen af udbudsportalen varetages af rådgiver. Administrationen omfatter: at administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet at sikre, at relevante personer har adgang til og anvender systemet korrekt, fx i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud at kontrollerer om de bydende overholder de IKT- tekniske krav og procedurer, der er gjort gældende i udbuddet. Såfremt at der foretaget et valg af udbudsportal ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. Model B anvendes, hvor klienten ønsker brug af udbudsportal til digitalt udbud og tilbud med udgangspunkt i standarder og værktøjer fra bips. Klienten står for valg, tilvejebringelse og finansiering af udbudsportalen, samt valg af tilbudsliste, mappestruktur og filformater på udbudsdokumenter. Rådgiveren står for administration af kommunikationsplatformen og sikrer udarbejdelse og indhold af udbudsmaterialet. 5.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialets indhold fastlægges af rådgiver. For udbudsmaterialets form gælder følgende: Tilbudslister skal tilpasses CCS tilbudslister Mappestruktur på udbudsportalen skal struktureres i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering (gældende version) med udgangspunkt i eksempel vist i kapitel 10.7 i publikationen. Øvrigt udbudsmateriales form fastlægges af rådgiver. Udbuddet skal struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen. Rådgiver skal sikre, at de aftalte fælles metoder og principper for ydelsen følges. Såfremt ydelsen Digital projektering er tilvalgt, skal bygningsmodeller indgå som en del af udbudsmaterialet. Rådgiver oplægger og vedligeholder eget udbudsmateriale på udbudsportalen. 5.4 Filformater Følgende filformater anvendes til de forskellige kategorier af udbudsmaterialet: Bygningsmodeller skal leveres i IFC- formatet. Tilbudslister leveres i formatet CCS tilbudsliste XML. Udbudsmateriale, som skal udfyldes af bydende, udleveres i et redigerbart, åbent format. Øvrigt udbudsmateriale skal leveres i PDF- formatet med søgbar tekst.

28 A102 IKT- specifikationer Anvisning Mængdefortegnelse Denne IKT- Specifikation vedrører arbejdet med mængdefortegnelse som en del af tilbudsmaterialet. Der er udarbejdet to foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 9 Digitalt udbud og tilbud i IKT- bekendtgørelsen. De foruddefinerede modeller (A og B) er udarbejdet, så de sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.6 Mængdefortegnelse i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for, hvilke områder der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. 6.1 Mængder i udbuddet Beskrivelse af leverancen Her specificeres: Om mængder skal fremgå af udbudsmaterialet. Hvilket omfang mængderne udbydes på. Fx på bygningsdelsniveau. På hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke måleregler og/eller metoder der er anvendt. Hvordan sammenhængen i projektmaterialet er mellem bygningsmodeller, beskrivelser og tilbudslister. 6.2 Bygningsmodeller Her specificeres i hvilket omfang mængder kan læses ud af eventuelle bygningsmodeller, og/eller er stipulerede/manuelt opmålte. Eventuelt andre forhold angående bygningsmodeller ift. mængdefortegnelsen specificeres også her. 6.3 Beskrivelse af mængder Her specificeres i hvilket omfang grundlaget for mængderne skal være beskrevet i udbudsmaterialet.

29 A102 IKT- specifikationer Anvisning Omfang og detaljering af mængder Mængdefortegnelsen bør afspejle projektets stade. Højere detaljering af projektet vil oftest give anledning til flere poster i mængdefortegnelsen. Mængderne vil sjældent være mere udspecificerede, end de anvendte måleregler angiver Ansvar Opgørelse af mængder og udarbejdelse af mængdefortegnelse er en ydelse, som ansvarsmæssigt ikke skiller sig ud fra andre projekteringsydelser Kvalitetssikring Kvalitetssikring af mængder indgår i den normale KS procedure som beskrevet i YB Verificering Såfremt klienten ønsker det, kan der i udbudsmaterialet indarbejdes et krav om, at der foretages en verificering af mængder. Verificeringen kan foregå enten umiddelbart før eller efter kontraktindgåelse med den valgte bydende. Ønsker klienten at entreprenøren skal verificere mængderne, skal rådgiveren sørge for at beskrive mængdeverificeringen og betingelserne herfor fyldestgørende i udbudsmaterialet. Verificering håndterer ikke mangler i udbudsmaterialet. Mangler kan være ikke fyldestgørende beskrivelser, manglende bygningsdele, modelleringstekniske fejl eller lignende. Entreprenøren er forpligtet til at oplyse om konstaterede mangler. Projektændringer efter kontraktindgåelse håndteres heller ikke ved verificeringen. Hvis klienten ønsker en bagatelgrænse for, hvilke afvigelser der ikke skal dokumenteres, skal denne grænse ligeledes fremgå af udbudsmaterialet Særlige forhold Såfremt klienten ønsker opgørelser af mængder på andre tidspunkter end ved udbuddet, ligger denne ydelse udenfor nærværende specifikation. Verificeringen udføres af den vindende entreprenør og har til formål at afstemme, at de angivne mængder på tilbudslisten stemmer overens med både bygningsmodel, måleregler og øvrigt projektmateriale. Inden verificeringen igangsættes, skal bygningsmodellerne udleveres til den vindende entreprenør i originalformat inkl. projekttegninger. Verificeringen skal dermed afdække eventuelle fejl og inkonsistens i udbudsmaterialets mængder og omfang, for at sikre bedre fastlæggelse af den endelige pris.

30 A102 IKT- specifikationer Anvisning Mængdefortegnelse Model A 6.1 Mængder i udbuddet Specifikation Mængder skal fremgå af udbudsmaterialets tilbudslister. Følgende metoder anvendes til fastlæggelse af mængdernes omfang: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber. For bygningsdele: Fastlægges af rådgiveren. Følgende måleregler anvendes: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber. For bygningsdele: Fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet anvendes fælles metoder og principper for ydelsen. Struktur for sammenhæng i projektmaterialet (bygningsmodel, beskrivelse, tilbudslister mv.) fastlægges af rådgiveren. Model A anvendes, hvor klienten ønsker udbud med mængder men ikke har specifikke krav til omfang af mængder og anvendte opmålingsregler. Klienten står for valg af de grundlæggende rammer for udbud med mængder. Rådgiveren står for valg af omfang af mængder og anvendte måleregler i udbuddet, samt indarbejdelse og beskrivelse af mængder i udbudsmaterialet. 6.2 Bygningsmodeller Det skal i projektmaterialet fremgå, hvilke mængder der er udtræk fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er stipulerede/manuelt opmålte. 6.3 Beskrivelse af mængder Såfremt udbudsmaterialet indeholder bygningsmodeller, så skal disse indgå i udbudsmaterialet i IFC- formatet, og de udtrukne mængder på tilbudslisten skal kunne udlæses af bygningsmodellen. Udbudsmaterialet skal redegøre for: Omfang af mængder på tilbudslisten. Hvilket grundlag mængderne i udbuddet er beregnet på, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder der er anvendt. Hvilke arbejder og ydelser der indgår i mængderne. Hvilken struktur for sammenhæng i projektmaterialet der er anvendt (bygningsmodel, beskrivelse, tilbudslister mv.). Hvordan en eventuel mængdeverificering skal finde sted.