Miljørapport Kommuneplantillæg nr Temaplan for vindmøller. Tønder Kommune

Transkript

1 TØNDER KOMMUNE Teknisk Forvaltning August 2014

2 Indhold Hvad er en miljøvurdering... 3 Vedtagelse og offentliggørelse... 4 Klagevejledning... 4 Forudsætning / Metode... 5 Idehøring... 5 Målsætninger... 5 Ikke teknisk resume... 6 Beskrivelse af temaplanens formål og indhold... 8 Forhold til andre planer og lovgivning... 9 Scopingen Det brede miljøbegreb alternativet Øvrige alternativer De enkelte områder Miljøvurdering af scopingens emner Kumulative effekter Tekniske mangler og manglende viden Opfølgende planlægning Kortbilag Bilag 1 Screenings- og Scopingnotat

3 Miljøvurdering for,,. Hvad er en miljøvurdering Formålet med en miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 og senere ændringer hertil). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der, i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet, i screeningen, vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scopingen. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår planmyndigheden de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der trækkes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. Indholdet i vurderingen er, efter 7 stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 3

4 Vedtagelse og offentliggørelse Miljørapporten udarbejdes sideløbende med planforslaget. Hele miljørapporten, eller dens konklusion skal indskrives i planforslagets / den endeligt vedtagne plans redegørelsesdel. 1) Når miljørapporten og planforslaget er udarbejdet, skal myndigheden foretage en offentlig bekendtgørelse herom. I bekendtgørelsen skal myndigheden oplyse om fristen efter stk. 3. 2) Samtidig med bekendtgørelsen skal myndigheden sende miljørapporten og planforslaget til andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget. 3) Myndigheden skal fastsætte en frist på mindst 8 uger for offentlighedens og myndigheders fremsættelse af bemærkninger til forslaget og den ledsagende miljørapport. 4) Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget, herunder tidsfrister for indsigelser m.v. mod planforslaget, offentlig bekendtgørelse og offentlig tilgængelighed af planforslaget, finder disse regler anvendelse på såvel planforslaget som den ledsagende miljørapport. (Uddrag fra Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013 og senere ændringer hertil) Miljørapporten er således fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 3. september 2014 til den 29. oktober Indsigelser og bemærkninger til miljøvurderingen skal være i hænde senest den 29. oktober Klagevejledning Klagereglerne følger de klagebestemmelser, der er gældende i henhold til de regler, som planen er udarbejdet efter. For planer, der er udarbejdet i henhold til Planlovens 58, kan der klages over retlige forhold. Denne klageret gælder i 4 uger efter offentliggørelsen af planens / miljørapportens endelige vedtagelse. Klagen sendes til, så vidt muligt elektronisk på [email protected] ellers pr. brev til, Teknik & Miljø, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster. videresender efterfølgende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, som behandler klagen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside 4

5 Forudsætning / Metode Temaplanen udlægger i alt 43 mulige områder til placering af vindmøller. Ud af disse 43 områder er der 27 perspektivområder, hvor der ikke kan ske en planlægning til vindmøller, før de inddrages i kommuneplanen med konkrete rammebestemmelser. Det er således kun 19 mulige områder, hvor der kan foregå en konkret videre planlægning. Scopingen og miljørapporten behandler alene de områder, hvor der, efter kommuneplantillæggets vedtagelse, kan foregå en konkret planlægning, idet det forudsættes, at inddragelse af perspektivområderne kræver kommuneplantillæg, som vil skulle underkastes en miljøvurdering. Miljøvurderingen skal afspejle det niveau, som planen udarbejdes på. Denne temaplan for vindmøller udarbejdes på et overordnet niveau, og fastlægger alene rammeområder til placering af vindmøller. Det konkrete antal, placering inden for det enkelte vindmølleområde og udformning fastlægges i den efterfølgende detailplanlægning, som også forudsætter både kommuneplantillæg med VVM, lokalplan og miljøvurdering. Denne miljøvurdering foretages således på et overordnet niveau, hvor områder og påvirkninger behandles generelt, idet det forudsættes, at VVM redegørelse og miljøvurdering i tilknytning til lokalplaner for konkrete projektforslag vil behandle konkrete miljøpåvirkninger - f.eks. visualisering, refleksioner, skyggepåvirkninger og støj. Idehøring har afholdt en idehøring i perioden fra den 17. april til den 15. maj Ideoplægget var udformet helt åbent, så borgerne og andre interessenter kunne komme med forslag til arealer. På denne måde har kommunen, sammen med de tidligere indsendte forslag, fået 122 forslag til placering af vindmøller, som indikerer, hvor i kommunen, der er interesse for opstilling af nye vindmøller. De foreslåede arealer ligger spredt over hele kommunen, dog med en vis tyngde mod den vestligste del af kommunen. I udvælgelsen af temaplanens kommende områder til vindmøller, er der indgået de indkomne forslag, nuværende vindmøllerrammeområder og ønsket om nye arealer, hvor der umiddelbart vil kunne være mulighed for opsætning af vindmøller. Målsætninger EU mål EU har til målsætning at reducere udledningerne af drivhusgasser med 20 % i forhold til 1990 niveau frem til I samme forbindelse skal andelen af vedvarende energikilder udgøre 20 % af energiforbruget og energieffektiviteten skal forbedres med 20 %. Nationale mål Danmarks skal være uafhængig af fossile brændstoffer i Frem mod 2020 skal udbygningen af både hav- og landvindmøller fremmes. s mål Kommunens vision er at kunne udlægge områder, som tilsammen kan rumme vindmøller op til en kapacitet på MW. Derfor muliggør 5

6 temaplanen kun, at der opstilles vindmøller med en totalhøjde fra 125 m til under 150 m. Med den højde, vil de kunne ses over lang afstand, da store dele af landskabet i kommunen er forholdsvis fladt. Ikke teknisk resume Formål og indhold, til Kommuneplan for udarbejdes for at frembringe et samlet plangrundlag for den fremtidige detaljerede planlægning for opstilling af vindmøller i kommunen. Temaplanen samler de fremtidige mulige vindmølleområder i færrest mulige områder, for at generne ved vindmøller vil påvirke færrest mulige kommende naboer, friholde sårbare naturområder og få placeret vindmøllerne bedst muligt i landskabet. Forhold til eksisterende planer De eksisterende vindmølleområder fra de tidligere kommuneplaner for Skærbæk, Bredebro, Tønder, Højer, Løgumkloster og Nørre Rangstrup og fra Regionplanen fra Sønderjyllands Amt er overført til Kommuneplan for. De rammeområder, der er overført fra kommunerne er fuldt udnyttede, men fra regionplanen er der bl.a. overført et område mellem Drengsted og Lovrup. Efter kommunesammenlægningen blev der udarbejdet et planforslag for dette område, som ikke blev vedtaget af kommunalbestyrelsen og området er derfor udgået. Arealudlæggene til vindmøller i Kommuneplanen er helt udnyttet. Der er således behov for nye arealudlæg og ændring i retningslinjerne, så det bliver muligt at opstille vindmøller med en totalhøjde fra 125 m til under 150 m. Scopingen I scopingen skelnes der mellem de generelle og de stedsspecifikke miljøpåvirkninger. De generelle miljøpåvirkninger vurderes at udgøres af faktorerne støj, refleksion-, og skyggepåvirkning samt visuel påvirkning. De stedsspecifikke miljøpåvirkninger afhænger af placeringen af vindmølleområdet, hvor i vindmølleområdet møllerne placeres, hvor høje de er og hvor mange der placeres. Disse mulige miljøpåvirkninger udgøres i de 19 mulige områder primært af påvirkning af faktorerne bevaringsværdige landskaber, kulturmiljøer (fortidsminder, fredede områder, kirkelandskaber) samt natur (økologiske forbindelser, potentielle naturområder, natura 2000 områder, habitatområder, lavbundsarealer). De nævnte stedsspecifikke faktorer vurderes ikke at forhindre selve udpegningen af de pågældende vindmølleområder, men alene omfanget af områdernes udnyttelse. Emnerne behandles derfor ikke nærmere i miljøvurderingen, men indgår som fokuspunkter i den videre planlægning for de konkrete områder. De generelle faktorer behandles på et overordnet niveau i miljøvurderingen, idet den konkrete mulige påvirkning er afhængig af de faktiske forhold i de enkelte områder og udnyttelsen og disponeringen af området. 6

7 0-alternativet O alternativet vil betyde at de eksisterende vindmøller kan blive stående indtil de skal skrottes. Der vil således ikke kunne opsættes nye og mere effektive møller. Andre placeringer Temaplanens vindmølleområder er udlagt efter de gældende lokaliseringsfaktorer, hvor afstanden til boliger, hensyn til kulturarvsinteresser, afstanden til andre vindmølleområder, hensyn til naturinteresser, så vidt muligt er tilgodeset. Derfor vurderes alle alternativer at have været i spil. Miljøvurderingen Vindmøller genererer støj, herunder lavfrekvent støj, som kan give gener, derfor er der udarbejdet regler (jf. Støjbekendtgørelsen) som sikrer, at de nærmeste boliger ikke udsættes for så meget støj at det kan være sundhedsskadeligt ved varig påvirkning. Etablering af nye vindmøller på bar mark vil give anledning til en væsentlig ændring af støjbilledet i nærområdet. Den eventuelle støjpåvirkning skal kortlægges og vurderes i den videre planlægning for de enkelte vindmølleområder, således at der kan iværksættes afhjælpende foranstaltninger, hvis det vurderes nødvendigt. Der kan opstå skyggepåvirkning i tilfælde, hvor boliger ligger tæt på møllerne. Afstandskravene på min. 4 x møllens højde til nærmeste bolig vurderes dog i størstedelen af året at afhjælpe dette. Dog skal dette afklares i forbindelse med planlægningen for de konkrete projekter. Det anbefales, at boliger ikke udsættes for skyggekast i mere end 10 timer årligt. Vindmøllevinger på nye møller er behandlet med maling, der har meget lav refleksion. Dog kan der i særlige vejrforhold, hvor vingerne er våde og rammes af solstråler, opstå kortvarige refleksioner, hvilket dog vurderes at være i begrænset grad. Opsætning af vindmøller på op til 150 meters højde en har vidtgående og langtrækkende visuel påvirkning. Særligt i det flade, åbne og flere steder bevaringsværdige landskab, som store dele af vindmølleområderne ligger i. Det er derfor vigtigt, at der foretages en grundig visualisering og vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet i forbindelse med detailplanlægningen og disponeringen af de enkelte vindmølleområder. I den videre planlægning for de enkelte områder skal der udarbejdes visualiseringer, som viser påvirkningerne af kirkerne når områderne ligger i en zone på ca. 4,5 km fra kirkerne. Kumulative effekter Temaplanens overordnede niveau vurderes, på baggrund af miljøvurderingen, ikke at give anledning til væsentlige kumulative effekter. Dog skal de forskellige stedsspecifikke faktorer og de generelle faktorer vurderes i sammenhæng i den fremtidige detailplanlægning for de enkelte vindmølleområder. Tekniske mangler og manglende viden Miljøvurderingen tager udgangspunkt i, at der er tale om en temaplan på et overordnet niveau, og beskæftiger sig derfor ikke med konkrete miljøpåvirkninger i de enkelte vindmølleområder. Her forudsættes det, at der sker en detaljeret undersøgelse i den fremadrettede planproces for de enkelte områder. Temaplanen udlægger mulige arealer til vindmøller, men først i den videre proces, detailplanlægning for de enkelte områder, vil der kendes til konkrete projekter for de respektive vindmølleområder. 7

8 Opfølgende planlægning Udnyttelse af de enkelte vindmølleområder forudsætter udarbejdelse af et nyt kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering samt en VVM redegørelse for hvert af de respektive områder. Beskrivelse af temaplanens formål og indhold, til Kommuneplan for udarbejdes for at frembringe et samlet overordnet plangrundlag for den fremtidige detaljerede planlægning for opstilling af vindmøller i. s vision er at kunne udlægge områder, som tilsammen kan rumme vindmøller op til en kapacitet på MW. Derfor muliggør temaplanen kun, at der opstilles vindmøller med en totalhøjde fra 125 m til under 150 m. Temaplanen samler de fremtidige vindmølleområder i få områder, for at generne ved vindmøller vil påvirke færrest mulige kommende naboer, i størtst muligt omfang friholde sårbare naturområder og få placeret vindmøllerne bedst muligt i landskabet. Med udgangen af 2013 har i alt 250 nettilsluttede vindmøller, hvoraf de fleste står i små grupper, få lidt større grupper og enkelte som enkeltstående vindmøller. Alle de nuværende vindmøller er under 80 m i totalhøjde, og størsteparten er opstillet i perioden fra 1997 til 2002, dog er den store vindmøllegruppe nord for Hjerpsted fra De nuværende vindmøller har en samlet kapacitet på 155 MW. De sidste tre år har produktionen ligget mellem kwh og kwh, hvilket udgør omkring 3 % af den samlede vindmøllestrøm i landet. Områderne, som udlægges i temaplanen vil delvist være områder, hvor der i dag står vindmøller, og delvist være helt nye områder. Herudover vil der i planen blive udlagt en række perspektivområder. Det vil i fremtiden kun være muligt at opstille vindmøller i de vindmølleområder som temaplanen omfatter. Nuværende vindmøller vil således ikke kunne genopstilles. På denne måde samles vindmøllerne i færre grupper end i dag og nye enkeltstående vindmøller undgås. Hermed er der mulighed for på sigt at få ryddet op i landskabet. I hvert enkelt af de 19 områder, er der foretaget en teoretisk beregning for at sandsynliggøre et muligt antal vindmøller i det pågældende område. Der er derfor ikke taget udgangspunkt i konkrete projekter. 8

9 Forhold til andre planer og lovgivning Landsplanlægning Grundvandsinteresser Beskyttelse af grundvandet er omfattet af bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer, BEK nr af 16/10/2013. Flere af vindmølleområderne ligger inden for områder med drikkevandsinteresser (OSD), inden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) samt inden for indvindingsoplande til vandværker. Vindmøller kan være til fare for grundvandet i tilfælde af spild af olie i forbindelse med sammenbrud. Forholdet til grundvandsinteresserne i de enkelte områder skal vurderes i forbindelse med planlægning for konkrete projekter i de enkelte områder, da en potentiel påvirkning vil afhænge af opstillingsmønstret i de enkelte områder. Som et led i Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, har udarbejdet en grundvandsredegørelse for hele kommunen. Indtil Statens grundvandskortlægningen af er fuldendt, skal der, som supplement til grundvandsredegørelsen for hele kommunen, udarbejdes en lokal redegørelse for hvert enkelt område, der ligger inden for de pågældende områder. Dette skal ske i forbindelse med planlægningen for konkrete projekter i de enkelte vindmølleområder. Kommuneplanens retningslinjer Kommuneplanens retningslinjer vedr. vindmøller justeres og erstattes delvist af nye retningslinjer i, Temaplan for vindmøller. For en gennemgang af regningslinjerne henvises til dette kommuneplantillæg og Kommuneplan for. 9

10 Kommuneplan De eksisterende vindmølleområder fra de tidligere kommuneplaner for Skærbæk, Bredebro, Tønder, Højer, Løgumkloster og Nørre Rangstrup og fra Regionplanen for Sønderjyllands Amt er overført til Kommuneplan for. Arealudlæggene til vindmøller i Kommuneplanen er helt udnyttet. Der er således behov for nye arealudlæg og ændring i retningslinjerne, så det bliver muligt at opstille vindmøller med en totalhøjde fra 125 m til under 150 m. Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelser til opstilling af vindmøller (vindmøllecirkulæret) har til formål, at udpegningen af vindmølleområder skal ske i den overordnede planlægning og indeholde en række bestemmelser, der bl.a. skal sikre varetagelsen af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlægningsarbejdet for vindmøller. Temaplanen indeholder en række retningslinjer for hvor og hvordan vindmøller skal opstilles, for at der kan tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelse af det åbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget. I vejledningen til cirkulæret uddybes og beskrives betingelserne for opstilling af vindmøller. Støjbekendtgørelsen I bekendtgørelsen stilles der krav til hvor stor støjbelastningen fra vindmøller må være ved beboelse i det åbne land og i områder til støjfølsom arealanvendelse. Ved beboelses i det åbne land, bortset fra vindmølleejerens egen beboelse må det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højest 15 m fra beboelsen have en støjbelastning fra vindmøller på 44 db(a) ved en vindhastighed på 8/ms og på 42 db(a) ved 6m/s. Støjfølsom arealanvendelse er områder, der anvendes til eller er udlagt i en lokalplan eller byplanvedtægt til bolig-, institutions-, sommerhuscamping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativt aktivitet. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt i området være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 db (A) ved 6 m/s. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder med støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6m/s. VE-loven, lov om fremme af vedvarende energi VE-loven giver naboer, opstillere og kommuner en række muligheder og pligter. VE-loven består af fire ordninger, en garantifond, en værditabsordning, en køberetsordning og en grøn ordning. Naturbeskyttelsesloven Loven regulerer betingelser for en række naturtyper og naturområder og sikrer beskyttelsen af sårbare naturtyper som moser, hede, enge og overdrev mv. Desuden fastlægges beskyttelseszoner omkring eksempelvis skove, kirker, kysten, søer og åer. 10

11 Der kan være mindre områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven indenfor vindmølleinteresseområderne. Derfor vil der til de kommende konkrete vindmølleprojekter blive stillet betingelser om, at de beskyttede naturtyper ikke må påvirkes. Habitatbekendtgørelsen Efter bekendtgørelsen skal der ved bl.a. planlægning for vindmøller tages højde for kravene i EF-habitatdirektivet, som foreskriver beskyttelse af dyr og planter på direktivets bilag 4. Kystnærhedszonen Enkelte af vindmølleområderne ligger inden for kystnærhedszonen. I den fremadrettede konkrete planlægning for disse områder skal der foreligge en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af møller inden for kystnærhedszonen. Museumsloven Museum Sønderjylland- Arkæologi Haderslev foretager arkivalsk kontrol af områderne i forbindelse med den konkrete planlægning for hvert enkelt vindmølleområde og vurderer, om der vil være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder, der er omfattet af museumslovens 27. Det er museet der evt. anbefaler om der skal foretages en prøvegravning af et konkret område forud for påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med et konkret vindmølleprojekt. Scopingen I forbindelse med udarbejdelsen til Tønder Kommuneplan ,, har foretaget en indledende screening og scoping i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Temaplanen fastlægger overordnede rammer for udlæg af 19 mulige vindmølleområder i hele. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Planer og programmer, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Andre planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre planer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. En indledende screening har påvist at temaplanen er omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 ovenfor, idet planen omfatter udpegning af områder til etablering af vindmøller (lovens bilag 4, pkt. 3i, anlæg til udnyttelse af vindkraft vindmølleparker). Scopingen: På baggrund af screeningen og scopingen er det konkluderet, at opsætning af vindmøller vil generere en miljøpåvirkning på en række af de undersøgte emner. 11

12 Her skal der skelnes imellem de generelle og stedsspecifikke miljøpåvirkninger. De generelle miljøpåvirkninger vurderes at udgøres af følgende faktorer: Støj Refleksion-, og skyggepåvirkning (kirker inden for 4,5 km, kirkelandskaber, landskab og kystnærhed) De stedsspecifikke miljøpåvirkninger afhænger af placeringen af vindmølleområdet, hvor i vindmølleområdet møllerne placeres, hvor høje de er og hvor mange der placeres. Disse mulige miljøpåvirkninger udgøres i de 19 mulige områder primært af påvirkning af følgende faktorer: Bevaringsværdige landskaber Kulturmiljøer (fortidsminder, fredede områder, kirkelandskaber og kirker inden for 4,5 km) Natur (økologiske forbindelser, potentielle naturområder, natura 2000 områder, habitatområder, rødliste- og bilag 4 arter, lavbundsarealer) Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) / indvindingsoplande til almene vandværker / nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).. De nævnte stedsspecifikke faktorer vurderes ikke at forhindre selve udpegningen af de pågældende vindmølleområder, men alene omfanget af områdernes udnyttelse. Emnerne behandles derfor ikke nærmere i miljøvurderingen, men indgår som fokuspunkter i den videre planlægning for de konkrete områder. De generelle faktorer behandles på et overordnet niveau i miljøvurderingen, idet den konkrete mulige påvirkning er afhængig af de faktiske forhold i de enkelte områder og udnyttelsen og disponeringen af området. Det brede miljøbegreb Det brede miljøbegreb, som defineres i både VVM bekendtgørelsen og Lov om miljøvurdering af planer og programmer er vurderet i scopingfasen og samlet i screenings- og scopingskemaet, som er vedlagt denne miljørapport. Det brede miljøbegreb omfatter emner som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer (kumulative effekter). 12

13 0-alternativet O alternativet vil betyde at de eksisterende vindmøller kan blive stående indtil de skal skrottes. Temaplanens formål med at rydde op i landskabet, og samle vindmøllerne i færre områder, vil derfor ikke være mulig. Der vil således ikke kunne opsættes nye og mere effektive møller. Yderligere vil en opretholdelse af de nuværende forhold hindre en optimering af ydelsen af vindmøllerne, hvorved efterlevelse af både de internationale, nationale og kommuneale målsætninger vedr. vedvarende energi bliver besværliggjort. Øvrige alternativer Temaplanens vindmølleområder er udlagt efter de gældende lokaliseringsfaktorer, hvor afstanden til boliger, hensyn til kulturarvsinteresser, afstanden til andre vindmølleområder, hensyn til naturinteresser, så vidt muligt er tilgodeset. Derfor vurderes alle alternativer at have været i spil i udpegningsproceduren, og det vurderes, at de udpegede områder er de bedst egnede. De enkelte områder De enkelte vindmølleområder er vurderet overordnet og systematisk i forbindelse med screeningen / scopingen. Det er forudsat, at de enkelte områder miljøvurderes tilbundsgående i forbindelse med den fremadrettede planlægning for de enkelte konkrete projekter. I den forbindelse er der udpeget fokuspunkter, der på nuværende tidspunkt kan forudses at skulle vurderes nærmere i forbindelse med en konkret screening / scoping af de enkelte områder. Screenings- og scopingnotatet med vurderingen af de enkelte områder er vedlagt som tekstbilag 1. 13

14 Miljøvurdering af scopingens emner Støj Konklusion Vindmøller genererer støj, herunder lavfrekvent støj, som kan give anledning til gener. Derfor er der udarbejdet regler (jf. Støjbekendtgørelsen), som sikrer, at de nærmeste boliger ikke udsættes for så meget støj, at det kan være sundhedsskadeligt ved varig påvirkning. Endvidere giver temaplanen mulighed for udfasning og nedtagning af gamle vindmøller både i og udenfor de nye vindmølleområder. Dels for at rydde op i landskabet, og dels for at sikre, at støjkravene i henhold til Støjbekendtgørelsen kan overholdes i sammenhæng med opsætning af nye vindmøller. Etablering af nye vindmøller på bar mark vil give anledning til en væsentlig ændring af støjbilledet i nærområdet. Den eventuelle støjpåvirkning skal kortlægges og vurderes i den videre planlægning for de enkelte vindmølleområder så der kan fastlægges et hensigtsmæssigt opstillingsmønster. Miljøstatus (nuværende forhold) I en del af de udpegede vindmølleområder er der i forvejen placeret vindmøller, som genererer støj, herunder lavfrekvent støj. Hertil kommer et antal vindmøller (enkeltstående eller i mindre grupper) uden for de eksisterende udpegede vindmølleområder. I de øvrige områder, hvor vindmøllerne placeres på bar mark, er der pt. ingen støjpåvirkning. Vurdering af planernes konsekvenser i og udenfor området Etablering af nye vindmøller på bar mark vil kunne medføre en øget støjpåvirkning fra lavfrekvent støj på nærved liggende boliger. Vindmøllerne skal dog overholde støjbekendtgørelsen, som sikrer, at de nærmeste boliger ikke udsættes for så meget støj, at det kan være sundhedsskadeligt ved varig påvirkning. Ved etablering af nye vindmøller i områder, hvor der i forvejen er vindmøller, altså, hvor der er tale om en udskiftning af de gamle møller til nye, vil støjbilledet kunne ændre sig. Dels pga. en ændret placering i området og dels ved udskiftning til nye og større møller. Det konkrete støjbillede for de enkelte områder afhænger af møllernes placering i området og deres højde. Generelt vurderes det dog, at opsætning af nye møller, som skal overholde gældende regler for støjpåvirkning, vil kunne reducere støjpåvirkningen. Dette skal undersøges i forbindelse med den fremadrettede planlægning for hvert enkelt vindmølleområde, når opstillingsmønster, antal og højde kendes. I anlægsperioden vil der kunne opstå en kortvarig støjpåvirkning fra entreprenørmaskiner i forbindelse med opsætning af møllerne. Lokaliseringsfaktorerne i forhold til boliger er dog med til at reducere denne påvirkning. Afværgeforanstaltninger Lokaliseringsfaktorerne for placering af vindmøller er den vigtigste afhjælpende foranstaltning. De gældende lokaliseringskrav fastlægger, at der skal være en afstand på min. 4 x møllens højde til nærmeste bolig. Dette er med til at reducere den eventuelle støjpåvirkning væsentligt. Desuden vil der blive stillet krav om nedtagning af gamle vindmøller, der står for tæt på de nye vindmølleområder, hvis der skal gives tilladelse til opsæt- 14

15 ning af nye møller i de pågældende områder. Endvidere kan kræve en støjmåling efter den fysiske opstilling af vindmøllerne. Bliver det her konstateret at vindmøllerne ikke kan overholde de fastsatte støjkrav, vil kildestøjen kunne dæmpes ved at regulere vindmøllernes omdrejningshastighed eller ved udskiftning af komponenter. Forslag til overvågning Der skal fastlægges principper for overvågning af den mulige støjpåvirkning i miljøvurderingen i forbindelse med detailplanlægningen for de enkelte vindmølleområder. Refleksioner / Skygger Konklusion Der kan opstå skyggepåvirkning i tilfælde, hvor boliger ligger tæt på møllerne. Afstandskravene på min. 4 x møllens højde til nærmeste bolig vurderes dog i størstedelen af året at afhjælpe dette. Dog skal dette afklares i forbindelse med planlægningen for de enkelte vindmølleområder, når konkrete opstillingsmønster, antal og højde af møllerne kendes. Det anbefales, at boliger ikke udsættes for skyggekast i mere end 10 timer årligt. Nye vindmøllevinger er behandlet med maling, der har meget lav refleksion. Dog kan der i særlige vejrforhold, hvor vingerne er våde og rammes af solstråler, opstå kortvarige refleksioner, hvilket dog vurderes at være i begrænset grad. Miljøstatus (nuværende forhold) I de områder, hvor der i forvejen er placeret vindmøller, må det forventes, at der pt. kan opstå skyggepåvirkninger og periodevise refleksioner. Særligt de ældre møller, der ikke er behandlet med maling med lav refleksionsværdi, kan give anlending til refleksionsgener i større omfang end nyere møller. Vurdering af planernes konsekvenser i og udenfor området I særlige vejrforhold, hvor møllevingerne er våde, og hvor solen rammer dem i en speciel vinkel, kan der opstå refleksioner, som kan være til gene for nærved liggende boliger. Det vurderes dog, at der vil være tale om meget få timer om året, hvor det vil kunne gøre sig gældende. I de områder, hvor der i forvejen er placeret vindmøller, vil der kunne opstå en mindre ændring i påvirkningen pga. af ændret placering, antal og højere møller. De nye møller er dog overfladebehandlet med maling med et meget lavt glanstal, hvilket reducerer risikoen for refleksioner. I de øvrige områder, hvor møllerne er placeret på bar mark, vil påvirkningen være ny og uafprøvet. I begge tilfælde skal dette forhold undersøges og vurderes nærmere i forbindelse med detailplanlægningen for de enkelte områder, når placering, antal og vindmøllestørrelser kendes. Det samme gælder skyggegenerne, her anbefales, at der højst accepteres 10 timers skyggekast fra vindmøller på boliger om året. Ved etablering af møller med en højde fra 125 meter til under 150 meters højde, hvilket er markant højere end de eksisterende møller, vil skyggepåvirkningen ændre sig, både i forbindelse med etablering på bar mark, og ved udskiftning af eksisterende møller. Dette skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen for de enkelte områder. I anlægsperioden vurderes det, at der ikke vil kunne opstå nævneværdige skygge- og refleksionsgener. 15

16 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med refleksionsgener kan det overvejes at refleksbehandle møllevingerne yderligere. Ved skyggepåvirkning er lokaliseringen af møllerne afgørende. Forslag til overvågning Der skal fastlægges principper for overvågning af den mulige skygge- og refleksionspåvirkning i miljøvurderingen i forbindelse med detailplanlægningen for de enkelte vindmølleområder. Konklusion Opsætning af vindmøller på op til 150 meters højde har en vidtgående og langtrækkende visuel påvirkning. Særligt i det flade, åbne og flere steder bevaringsværdige landskab, som store dele af vindmølleområderne ligger i. Det er derfor vigtigt, at der foretages en grundig visualisering og vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet i forbindelse med detailplanlægningen og disponeringen af de enkelte vindmølleområder. I den videre planlægning for de enkelte områder skal der udarbejdes visualiseringer, som viser påvirkningerne af kirkerne når områderne ligger i en zone på ca. 4,5 km fra kirkerne samt inden for bevaringsværdige og uforstyrrede landskaber. Miljøstatus (nuværende forhold) De eksisterende møller i området er ikke så høje, som de nye møller, men har dog også en markant visuel indvirkning på det forholdsvist flade landskab, da mange står i små grupper eller som enkeltstående møller. De øvrige områder påvirkes ikke lokalt af vindmøller, men i det flade landskab, vil der dog næsten altid være vindmøller inden for synsfeltet. Vurdering af planernes konsekvenser i og udenfor området Opsætning af vindmøller på op til 150 meters højde har en vidtgående og langtrækkende visuel påvirkning, særligt i det flade, og flere steder bevaringsværdige landskab, som store dele af vindmølleområderne ligger i. Temaplanens udlæg af færre vindmølleområder vurderes at kunne rydde op i landskabet, så de eksisterende mindre vindmøller, der ofte er spredt i små klynger eller enkeltvist, erstattes af færre områder, dog med højere møller, som kan ses over en længere afstand. Den visuelle påvirkning afhænger af, i hvor høj en grad de enkelte områder udnyttes, hvordan omgivelserne er og hvor højde vindmøllerne er. Den konkret påvirkning kan ikke synliggøres før der for hvert enkelt område er fastlagt opstillingsmønstre, antal og højde på møllerne. Detailplanlægningen for de enkelte vindmølleområder skal derfor omfatte visualiseringer med redegørelser for den visuelle påvirkning. Den visuelle påvirkning vurderes alene at dreje sig om driftsfasen. Afværgeforanstaltninger Hvis der foretages en grundig visualisering gerne med flere muligheder i forbindelse med disponeringen af de enkelte vindmølleområder, vil den visuelle påvirkning kunne mindskes bedst muligt. 16

17 Forslag til overvågning I forhold til den visuelle påvirkning er lokaliseringen og disponeringen afgørende. Når møllerne står der, vil det ikke være formålstjenligt at overvåge den visuelle påvirkning. Kumulative effekter Temaplanens overordnede niveau vurderes, på baggrund af miljøvurderingen, ikke at give anledning til væsentlige kumulative effekter. Dog skal de forskellige stedsspecifikke faktorer og de generelle faktorer vurderes i sammenhæng i den fremtidige detailplanlægning for de enkelte vindmølleområder. Tekniske mangler og manglende viden Miljøvurderingen tager udgangspunkt i, at der er tale om en temaplan på et overordnet niveau, og beskæftiger sig derfor ikke med konkrete miljøpåvirkninger i de enkelte vindmølleområder. Her forudsættes det, at der sker en detaljeret undersøgelse i den fremadrettede planproces for de enkelte områder. Temaplanen udlægger mulige arealer til vindmøller, men først i den videre proces, detailplanlægning for de enkelte områder, vil der kendes til konkrete projekter for de respektive vindmølleområder. Opfølgende planlægning Udnyttelse af de enkelte vindmølleområder forudsætter udarbejdelse af et nyt kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering samt en VVM redegørelse for hvert af de respektive områder. 17

18 Kortbilag 1 Mulige perspektiv- og vindmølleområder 18

19 19

20 Bilag 1 Screenings- og Scopingnotat INDHOLD FORMALIA 21 INDLEDNING 21 OBLIGATORISK MILJØVURDERING? 24 KONKLUSION / SCOPINGNOTAT 32 KORTBILAG A Oversigtskort 34 TEKSTBILAG 1 Vurdering af vindmølleområderne 35 20

21 FORMALIA HVAD ER EN MV SCREENING? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013) skal der, i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen eller programmet vil få en væsentlig virkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening og er første fase af miljøvurderingsproceduren. Hvis planen eller programmet, i screeningen, vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres anden fase af miljøvurderingen, som hedder scopingen. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen muliggør tiltag, der står på lovens bilag 3 eller 4 er miljøvurderingen obligatorisk. Man kan i de tilfælde undlade screeningen og gå direkte til scopingen. Udarbejdelse af selve miljørapporten er den tredje fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. OFFENTLIGGØRELSE Screeningen og scopingen udarbejdes af den myndighed, der udarbejder planforslaget. Screeningen og scopingen sendes i forhøring hos relevante myndigheder. Efter forhøringen kan miljørapporten udarbejdes, enten som en del af lokalplanens redegørelse, eller som et selvstændigt dokument. Hvis konklusionen på screeningen er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, kan denne beslutning offentliggøres. Miljørapporten offentliggøres sammen med lokalplanen og følger lokalplanens offentlighedsfase på mindst 8 uger. KLAGEVEJLEDNING Screeningen Hvis screeningen konkluderer, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, skal denne afgørelse offentliggøres, hvorefter der fastsættes en frist på mindst 4 uger, hvor afgørelsen kan påklages. Klagen skal sendes til, så vidt muligt elektronisk på [email protected] ellers pr. brev til, Teknik & Miljø, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster. videresender efterfølgende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, som behandler klagen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra. Vejledning 21

22 om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Scopingen Hvis screeningen konkluderer, at der skal udarbejdes en scoping og miljørapport, sendes scopingresultatet til udtalelse hos de berørte myndigheder forud for udarbejdelsen af selve miljørapporten. Selve scopingen kan ikke påklages klager over denne skal ske i henhold til klagereglerne for miljørapporten, som følger planlovens klageregler. LÆSEVEJLEDNING Screening- og scopingskemaet tager udgangspunkt i det brede miljøbegreb omfattende emner som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. For hvert tema gennemgås en række relevante emner, som hver vurderes med afkrydsning og tilføjelse af bemærkninger. Implicit i vurderingen af de enkelte emner ligger sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger. Afkrydsningsmulighederne beskrives nedenfor: Positiv virkning planen vurderes at forbedre vilkårene for emner. Vurderingen begrundes og beskrives i bemærkningsfeltet. Ikke relevant planen vurderes ikke at blive påvirket af emne. Mindre betydelige planen, vurderes ud fra den forhåndenværende viden, ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning i forhold til emnet. Emnet skal derfor ikke undersøges nærmere i en miljøvurdering. Vurderingen begrundes i bemærkningsfeltet. Væsentlig planen vurderes, ud fra den forhåndenværende viden, at give anledning til en påvirkning i forhold til emnet, der bør undersøges nærmere i en miljøvurdering. Emner, der afkrydses i feltet Væsentlig skal miljøvurderes, og vil blive opsamlet i afsnittet Konklusionen/ Scoping sidst i notatet. Til sidst i screeningsskemaet gives en samlet overordnet vurdering. Her beskrives en samlet overordnet vurdering af bemærkningerne til de emner, som er vurderet til at kunne medføre en mindre væsentlig påvirkning i området. Ligeledes kan forhold som forventes at medføre en overordnet positiv påvirkning af området indgå Konklusion / Scoping her sammenfattes resultatet af den indledende screening og en eventuel scoping. Af konklusionen fremgår det, hvorvidt planen vurderes at få en mindre væsentlig indvirkning på miljøet, så der ikke skal udarbejdes miljøvurdering, eller om der er emner som skal behandles nærmere i en egentlig miljøvurdering. 22

23 INDLEDNING Beskrivelse af planforslaget, kommuneplantillæg nr til Kommuneplan for udarbejdes for at frembringe et samlet plangrundlag for den fremtidige detaljerede planlægning for opstilling af vindmøller i. ns vision er at kunne udlægge områder, som tilsammen kan rumme vindmøller op til en kapacitet på MW. Derfor muliggør temaplanen kun, at der opstilles vindmøller med en totalhøjde fra 125 m til under 150 m. Med den højde, vil de kunne ses over lang afstand, da store dele af landskabet i kommunen er forholdsvis fladt. Temaplanen samler de fremtidige vindmølleområder i få områder, for at generne ved vindmøller vil påvirke færrest mulige kommende naboer, friholde sårbare naturområder og få placeret vindmøllerne bedst muligt i landskabet. Med udgangen af 2013 har i alt 250 nettilsluttede vindmøller, hvoraf de fleste står i små grupper, få lidt større grupper og enkelte som enkeltstående vindmøller. Alle de nuværende vindmøller er under 80 m i totalhøjde, og størsteparten er opstillet i perioden fra 1997 til 2002, dog er den store vindmøllegruppe nord for Hjerpsted fra De nuværende vindmøller har en samlet kapacitet på 155 MW. De sidste tre år har produktionen ligget mellem kwh og kwh, hvilket udgør omkring 3 % af den samlede vindmøllestrøm i landet. Da har mange forholdsvis små vindmøller og ældre vindmøller, vil denne temaplan udpege områder, hvor de nuværende vindmøller vil kunne udskiftes til moderne, store og mere effektive vindmøller og samtidig udpege nye arealer. Herudover vil der i planen blive udlagt en række perspektivområder. Det vil i fremtiden kun være muligt at opstille vindmøller i de vindmølleområder som temaplanen her omfatter. Nuværende vindmøller vil således ikke kunne genopstilles. På denne måde samles vindmøllerne i færre grupper end i dag og nye enkeltstående vindmøller undgås. Hermed er der mulighed for på sigt at få ryddet op i landskabet. Forudsætning Temaplanen udlægger i alt 43 mulige områder til placering af vindmøller. Ud af disse 43 områder er der 27 perspektivområder, hvor der ikke kan ske en planlægning til vindmøller, før de inddrages i kommuneplanen med konkrete rammebestemmelser. Det er således kun 19 mulige områder, hvor der kan foregå en konkret videre planlægning. Desuden justeres afgrænsningen af 6 eksistrende vindmølleområder. Denne scoping og efterfølgende miljørapport behandler alene de områder, hvor der, efter kommuneplantillæggets vedtagelse, kan foregå en konkret planlægning, idet det forudsættes, at inddragelse af perspektivområderne kræver kommuneplantillæg, som vil skulle underkastes en miljøvurdering. De 6 områder, hvor arealet justeres behandles ikke yderligere, da der er tale om reducering af arealernes størrelse. Herved vurderes den potentielle miljøpåvirkning af være status quo eller mindre i de pågældende 6 områder. 23

24 Miljøvurderingen skal afspejle det niveau, som planen udarbejdes på. Denne temaplan for vindmøller udarbejdes på et overordnet niveau, og fastlægger alene rammeområder til placering af vindmøller. Det konkrete antal, placering inden for vindmølleområdet og udformning fastlægges i den efterfølgende detailplanlægning, som også forudsætter både kommuneplantillæg med VVM, lokalplan og miljøvurdering. Denne miljøvurdering foretages således på et overordnet niveau, hvor områder og påvirkninger behandles generelt, idet det forudsættes, at VVM redegørelsen og miljøvurderingen i tilknytning til lokalplanen og konkrete projektforslag vil behandle konkrete miljøpåvirkninger - f.eks. visualisering, refleksioner, skyggepåvirkninger og støj. OBLIGATORISK MILJØVURDERING? I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmers 3 er planen omfattet af et obligatorisk krav om miljøvurdering, hvis planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, eller hvis projektet, som planen omhandler, er oplistet på lovens bilag 3 eller 4. Omfatter planområdet internationale naturbeskyttelsesområder, eller grænser det op til et? Ja Nej Rammeområde 8, 14 og 20 grænser op til Natura 2000 områder Omfatter planen anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4? Ja Nej Bilag 4 pkt. 3i, anlæg til udnyttelse af vindkraft vindmølleparker. Hvis der kan svares ja på et af de ovennævnte punkter, skal der udarbejdes en obligatorisk miljøvurdering. Screeningsskemaet kan anvendes som scoping for at udpege de emner, som miljøvurderingen skal undersøge nærmere. Scopingen skal sendes i høring hos relevante myndigheder inden udarbejdelsen af miljøvurderingen påbegyndes. 24

25 SCREENING / SCOPINGSKEMA 1 Ikke relevant 2 Vurderes ikke yderligere 3 Bør vurderes yderligere Befolkning Sundhed En varig støjpåvirkning fra f.eks. vindmøller kan have en negativ påvirkning på menneskers sundhed. Lokaliseringsfaktorerne for placering af vindmøller tager dog højde for dette, således at nye vindmøller placeres i en afstand af mindst 4 x vindmøllens højde fra nærmeste beboelse, hvilket minimerer støjpåvirkningen. Ved at kommende vindmøller skal opfylde Støjbekendtgørelsen, sikres det at støjen, herunder lavfrekvent støj, ikke overskrider grænseværdierne, der er fastlagt i gældende lovgivning. Derfor giver temaplanens vedtagelse ikke anledning til en støjpåvirkning i en grad, der skal undersøges nærmere på temaplan niveau, men først i den videre planlægning for de enkelte vindmølleområder. Svage grupper Ingen forhold der skal belyses yderligere Vindmølleområderne er placeret i områder, hvor der ikke direkte er rekreative interesser på anvendelsesniveau (parker, boldbaner, skove mv.). Dog kan placeringen Rekreative interesser af vindmøller i nærheden af rekreative om- råder forringe den visuelle oplevelse. Denne påvirkning vil blive undersøgt i forbindelse med de obligatoriske visualiseringer i den videre detailplanlægning for de enkelte områder. Adgang til materielle goder Placering af vindmøller i nærheden af boliger kan give visuelle gener og være med til at forringe boligernes værdi. Forhold vedrørende værditab på ejendomme administreres af Energinet jf. Lov om fremme af vedvarende energi, og vil skulle vurderes konkret i forbindelse med den videre planlægning for de konkrete områder. Detailhandel Ingen forhold der skal belyses yderligere Andet Strategi / Lovgivning Lov om planlægning Lov om fremme af vedvarende energi Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Konklusion Dog skal støjpåvirkningen og den visuelle påvirk- ning undersøges nærmere i forbindelse med den videre planlægning for de enkelte områder Visuelle gener () Opsætning af vindmøller en har vidtgående og langtrækkende visuel påvirkning. Særligt i det flade, åbne landskab, som store dele af vindmølleområderne ligger i. Detailplanlægningen for de enkelte vindmølleområder skal derfor omfatte visualiseringer med redegørelser for den visuelle påvirkning både på landskabsinteresserne, kystnærhedsbestemmelser og, for de fleste områders tilfælde, kirker og kirkelandskaber. Skygger / refleksioner () Der kan opstå skyggepåvirkning i tilfælde, hvor boli- 25

26 Andet Strategi / Lovgivning Konklusion ger ligger tæt på møllerne, særligt i vinterhalvåret, hvor solen står lavt. Afstandskravene på min. 4 x møllens højde til nærmeste bolig vurderes dog i størstedelen af året at afhjælpe dette. Dog skal dette afklares i forbindelse med planlægningen for de konkrete projekter. Her anbefales det, at boliger ikke udsættes for skyggekast i mere end 10 timer årligt. Vindmøllevinger på nye vinger er behandlet med maling, der har meget lav refleksion. Dog kan der i særlige vejrforhold, hvor vingerne er våde og rammes af solstråler, opstå kortvarige refleksioner, hvilket dog vurderes at være i begrænset grad. Den visuelle påvirkning samt risikoen for skygge- og refleksionsgener behandles på et overordnet generelt niveau, da den konkrete påvirkning afhænger af konkrete projekter i de enkelte områder. Der er således ingen yderligere forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Dog skal den videre planlægning for de enkelte konkrete projekter omfatte visualiseringer og redegørelser vedr. påvirkninger fra skygger og refleksioner. Biologisk mangfoldighed Beskyttede naturtyper - 3 Natura 2000 Rødlistede plante- og dyrearter Bilag 4 arter Indenfor de enkelte vindmølleområder (undtagen nr. 9, 25 og 28) findes der mindre udpegede beskyttede naturtyper som søer, mose og hede. Stort set hvert område indeholder småsøer, en del har mindre moseområder, men kun få mindre områder med hede. Da de udlagte vindmøllearealer er meget store, skal det i den videre planlægning sikres at der ikke opstilles vindmøller i de naturbeskyttede arealer. En del af vindmølleområderne ligger i områder, hvor dele, eller hele området er udlagt til potentielt naturområde (nr. 25, 20, 21, 24, 25, 28 og 42), hvor der skal tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Placering af vindmøller inden for dette område kan påvirke naturinteresserne i området, hvilket skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Enkelte af temaplanens vindmølleområder (nr. 8, 14, 20 og 42) grænser op til Natura 2000-områder / habitatområder. Enkelte andre ligger i nærheden af Natura 2000 områder. Der skal derfor udarbejdes en Natura 2000 konsekvensvurdering i forbindelse med den videre planlægning for disse områder. Vindmølleområde nr. 14 grænser op til Brede Å- systemet, som er Habitatområde for bl.a. snæbelen, som er oplistet Danmarks rødliste over akut truede dyrearter. Den videre planlægning for dette vindmølleområde skal sikre, at der ikke sker en påvirkning af habitatområdet. Den konkrete planlægning for de enkelte vindmølleområder skal undersøge, hvorvidt opsætning af 26

27 Dyreliv Planteliv Spredningskorridorer / Økologiske forbindelser Andet Strategi / Lovgivning Konklusion vindmøller kan påvirke bilag 4 arter (f.eks. flagermus). Da møllerne placeres i det åbne land, vil det lokale dyreliv blive påvirket, særligt i anlægsfasen. I driftsfasen vurderes møllens beskedne anlæg i terræn ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning af det lokale dyreliv. Da møllerne placeres i det åbne land, vil det lokale plantebiotoper blive påvirket, særligt i anlægsfasen. I driftsfasen vurderes møllens beskedne anlæg i terræn ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning af det lokale planteliv, da det vil tilpasse sig. Flere af vindmølleområderne (nr. 2, 3, 8, 9, 12, 14, 20, 24, 25, 27, 28, 32 og 34) rummer spredningskorridorer / økologiske forbindelser eller grænser op til en. Det vurderes overordnet set ikke at temaplanens arealudlæg vil påvirke disse økologiske forbindelser, forudsat, at disse friholdes for møller og anlæg, der kan forringe plante- og dyrelivets spredning. Lov om naturbeskyttelses Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. I den videre planlægning skal der udarbejdes Natura 2000 konsekvensvurderinger for de vindmølleområder, der grænser op til Natura 2000 områder og Habitatområder. Påvirkningen af de potentielle naturområder skal ligeledes indgå som et undersøgelsespunkt i den fremadrettede planlægning for de vindmølleområder, der berøres af dette. Landskab Landskabelige værdier Landskaberne i kommunen er åbne og består af bakker, skrænter, flade hedesletter, ådale, klitter og marsk. En stor del af landskabet er hedeslette hvorpå bakkeøerne ligger. Flere vindmølleområder ligger inden for områder, der er udpeget som bevaringsværdige landskaber (nr. 8, 9, 16, 20, 22, 24, 27, 28, 34 og 42). Disse områder skal, som hovedregel, friholdes for tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringer, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området, skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. Geologi Ingen væsentlig påvirkning Ingen væsentlig påvirkning, idet temaplanen ikke Skovrejsning / Skovfældning beskæftiger sig med skovrejsning / skovfældning og ikke berører interesser inden for det felt. Et par vindmølleområder rummer, eller grænser op til Fredninger et fredet område, som ikke må påvirkes af et fremtidigt vindmølleprojekt i området (nr. 20, 21 og 22). 27

28 Bygge- og beskyttelseslinjer Andet Strategi / Lovgivning Konklusion Dette skal sikres i den fremadrettede detailplanlægning for området. Enkelte vindmølleområder ligger inden for kystnærhedszonen og skovbyggelinjer. Det forudsættes, at disse respekteres i den fremtidige planlægning for de respektive områder og at der, i forhold til kystnærhedszonen, udarbejdes en planmæssig begrundelse for ved planlægning for et konkret projekt. Lov om naturbeskyttelse Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. I den fremadrettede planlægning skal påvirkningen af de bevaringsværdige landskaber og de fredede områder nærmere. Jordbund Registreret jordforurening Der er ikke registreret jordforurening i vindmølleområderne. Risiko for jordforurening Vindmøller vurderes at udgøre en meget lille og ubetydelig risiko for forurening. Både i driftsfasen og i anlægsfasen. Jordhåndtering Vindmølleområderne er ikke områdeklassificeret og der er ikke tinglyst eller registreret affaldsdepoter (undtagen i/ved område nr. 21) eller andre former for jordforurening indenfor områderne. I og ved område nr. 21 er der et deponi, hvor det i planlægningen for området skal sikres, at der ikke opstilles vindmøller inden for dette deponi. Okkerforurening Ingen forhold der skal belyses yderligere Jordbundens beskaffenhed Ingen forhold der skal belyses yderligere Andet Strategi / Lovgivning Jordforureningsloven Konklusion Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Vand / spildevand Overfladevand Ingen forhold der skal belyses yderligere Udledning af spildevand Ingen forhold der skal belyses yderligere Flere af vindmølleområderne ligger inden for områder med drikkevandsinteresser (OSD), inden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) samt inden for indvindingsoplande til vandværker. Forholdet til grundvandsinteresserne i de enkelte områder skal vurderes i forbindelse med planlægning for konkrete projekter i de enkelte områder, da en potentiel påvirkning vil afhænge af opstillingsmønstret Grundvandsforhold i de enkelte områder. Som et led i Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, har udarbejdet en grundvandsredegørelse for hele kommunen. Indtil grundvandskortlægningen af er fuldendt, skal der, som supplement til grundvands- 28

29 Risiko for forurening af grundvand redegørelsen for hele kommunen, udarbejdes en lokal redegørelse for hvert enkelt område, der ligger inden for de pågældende områder. Dette skal ske i forbindelse med planlægningen for konkrete projekter i de enkelte vindmølleområder. Som udgangspunkt er vindmøller ikke til fare for grundvandet, da risikoen for lækage af olie / brændstof er meget lille. Dette skal dog undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen for hvert enkelt projekt. Vandhuller / vandløb Ingen forhold der skal belyses yderligere Påvirkningen af eventuelle drikkevandsinteresser skal Drikkevandsinteresser undersøges i forbindelse med detailplanlægningen for hvert enkelt vindmølleområde. Andet Strategi / Lovgivning Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Konklusion Risikoen for forurening af grundvandet skal vurde- res ved detailplanlægning for hvert enkelt vindmølleområde. Luft Risiko for luftforurening Andet Strategi / Lovgivning Konklusion Vindmøller har, i det lange løb, en positiv påvirkning i forhold til luftforureningen, idet udbredelsen af vindmøller er med til at nedbringe emissioner fra konventionelle olie- og kulkraftværker. Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Klima Energiforbrug Positiv påvirkning i forhold til udbredelsen af vedvarende energi og nedbringelse af energi fra konventionelle kraftværker. Energiforsyning Etablering af vindmøller er i overensstemmelse med både nationale og internationale målsætninger om udbredelse af vedvarende energikilder. Bæredygtighed Ingen forhold der skal belyses yderligere Mulige klimapåvirkninger Etablering af vindmøller er med til at nedbringe udledningen af CO2 fra fossile brændstoffer og dermed medvirkende til at reducere den globale opvarmning og deraf følgende klimaændringer. Risiko for oversvømmelse Ingen forhold der skal belyses yderligere på dette planlægningsniveau. Vandstandsstigninger Ingen forhold der skal belyses yderligere på dette planlægningsniveau. Andet Ingen forhold der skal belyses yderligere Strategi / Lovgivning Konklusion Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Miljøpåvirkning - generelt Sikkerhed generelt Ingen forhold der skal belyses yderligere Vibrationer Ingen forhold der skal belyses yderligere 29

30 () Vindmøller generer støj, som kan give anledning til gener for de nærmeste beboere. Lokaliseringsfaktorerne for vindmøller afhjælper dog dette i de fleste tilfælde. Dog skal der foretages en vurdering af støjpåvirkningen i forbindelse med detailplanlægningen af de enkelte vindmølleområder. Andet Ingen forhold der skal belyses yderligere Strategi / Lovgivning Lov om miljøbeskyttelse en vurderes generelt på et overordnet niveau, da den konkrete påvirkning afhænger af konkrete projekter i de Konklusion enkelte områder. Der er således ingen yderligere forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Dog skal støjpåvirkningen undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen af de enkelte vindmølleområder. Trafik Trafikafvikling / belastning Ingen forhold der skal belyses yderligere Risiko for ulykker Ingen forhold der skal belyses yderligere Parkering Ingen forhold der skal belyses yderligere Andet Ingen forhold der skal belyses yderligere Strategi / Lovgivning Konklusion Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Kulturarv Kulturhistoriske værdier Hjerpsted er udpeget som et værdifult kulturmiljø (landsbyejerlav og geestrandlandsby med sjælden struktur) og udpegningen dækker et areal som går delvist ind i område nr. 21. Ved planlægning inden for de bevaringsværdige kulturmiljøer må bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes og eventuelle lokalplanbestemmelser skal sikre de pågældende bevaringsværdier. Ved planlægning til vindmøller vil de gældende krav til afstand til nærmeste boligbebyggelse overholdes, hvilket sikrer en mindste afstand mellem byen og den nærmeste mølle på 4 x møllens højde. Se desuden pkt. vedr. landskab. Arkitektoniske værdier Ingen forhold der skal belyses yderligere Indenfor vindmølleområde nr. 14 og 21 findes fortidsminder og fortidsmindeområder som skal respekteres, hvilket skal sikres i den videre detailplanlægning for de enkelte områder. Arkæologiske værdier Vindmølleområde nr. 20 grænser op til et fredet område, som ikke må påvirkes af et fremtidigt vindmølleprojekt. Dette skal sikres i den fremadrettede detailplanlægning for området. Fredede / bevaringsværdige bygninger Indenfor en del af områderne findes fortidsminder som skal respekteres, hvilket skal sikres i den videre detailplanlægning for de enkelte områder. Ingen forhold der skal belyses yderligere 30

31 Kirker Enkelte vindmølleområder grænser op til kirkelandskaber (nr. 5, 14, 20, 22 og 34). Der skal, når der foreligger et konkret projekt for vindmølleområdet, ske en visualisering, hvor påvirkningen af landskabet skal vises her indgår også påvirkningen af kirkelandskabet. Herudover skal der i den videre planlægning for områderne foretages visualiseringer for at vurdere kommende vindmølleprojekters indflydelse på kirkerne indenfor en zone på 4,5 km fra kirkerne. Andet Ingen forhold der skal belyses yderligere Strategi / Lovgivning Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Konklusion I den fremadrettede planlægning skal påvirkningen af de bevaringsværdige landskaber, kulturmiljøer og de fredede områder nærmere. Naboområder Konsekvenszoner Vindmøller må ikke placeres nærmere beboelse end 4 x møllens højde og ikke nærmere andre vindmølleområder end 28 x møllernes højde. Det betyder, at udlæg af arealer til vindmøller sætter begrænsninger for arealanvendelsen i tilstødende områder, herunder også muligheder for etablering af vindmøller i nabokommunerne dette gælder særlige for vindmølleområderne nr. 2, 3, 8, 9, 34 og 42). Da der er tale om anlæg i det åbne land vurderes dette ikke at give anledning til væsentlige problemstillinger. Zonering Ingen forhold der skal belyses yderligere Fremtidig planlægning Se ovenfor under pkt. konsekvenszoner Andet Strategi / Lovgivning Lov om planlægning Konklusion Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Alternativer / 0-løsning løsning Alternativer Andet Strategi / Lovgivning Konklusion O alternativet vil betyde at de eksisterende vindmøller kan blive stående indtil de skal skrottes. Der vil således ikke kunne opsættes nye og mere effektive møller. Temaplanens vindmølleområder er udlagt efter de gældende lokaliseringsfaktorer, hvor afstanden til boliger, hensyn til kulturarvsinteresser, afstanden til andre vindmølleområder, hensyn til naturinteresser, så vidt muligt er tilgodeset. Derfor vurderes alle alternativer at have været i spil. Ingen nævneværdige alternative placeringsmuligheder. Kumulative effekter Indbyrdes forhold mellem Ingen forhold der skal belyses yderligere 31

32 faktorer Er planen led i større planlægning Andet Strategi / Lovgivning Konklusion Temaplanen er en del i s Kommuneplan og udgør en overordnet ramme for, hvor der kan detailplanlægges for vindmøller. Hvert enkelt vindmølleområde skal således underkastes en konkret planlægning, når der foreligger et konkret projekt for området. Her skal der som minimum udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan med miljøvurdering samt en VVM redegørelse, som tager afsæt i forholdene i det konkrete område. Ingen væsentlige kumulative effekter, der dør undersøges nærmere på dette planlægningsniveau. Diverse Spildevandsplan Affaldsplanlægning Varmeplanlægning Vandforsyning Trafikplanlægning Agenda 21 Andet KONKLUSION / SCOPINGNOTAT I forbindelse med udarbejdelsen til Tønder Kommuneplan ,, har foretaget en indledende screening og scoping i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Temaplanen fastlægger overordnede rammer for udlæg af 19 mulige vindmølleområder i hele. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Lokalplaner som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Andre lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, so m kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. En indledende screening har påvist at temaplanen er omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 ovenfor, idet planen omfatter udpegning af arealer til etablering af vindmøller (lovens bilag 4, pkt. 3i, anlæg til udnyttelse af vindkraft vindmølleparker). Scopingen: På baggrund af screeningen og scopingen kan det konkluderes, at opsætning af vindmøller vil generere en miljøpåvirkning på en række af de undersøgte emner. 32

33 Her kan der skelnes imellem de generelle og stedsspecifikke miljøpåvirkninger. De generelle miljøpåvirkninger vurderes at udgøres af følgende faktorer: Støj Refleksion-, og skyggepåvirkning (kirker inden for 4,5 km, kirkelandskaber, landskab og kystnærhed) De stedsspecifikke miljøpåvirkninger afhænger af placeringen af vindmølleområdet, hvor i vindmølleområdet møllerne placeres, hvor høje de er og hvor mange der placeres. Disse mulige miljøpåvirkninger udgøres i de 19 mulige områder primært af påvirkning af følgende faktorer: Bevaringsværdige landskaber Kulturmiljøer (fortidsminder, fredede områder, kirkelandskaber og kirker inden for 4,5 km) Natur (økologiske forbindelser, potentielle naturområder, natura 2000 områder, habitatområder, rødliste- og bilag 4 arter, lavbundsarealer). De nævnte stedsspecifikke faktorer vurderes ikke at forhindre selve udpegningen af de pågældende vindmølleområder, men alene omfanget af områdernes udnyttelse. Emnerne behandles derfor ikke nærmere i miljøvurderingen, men indgår som fokuspunkter i den videre planlægning for de konkrete områder. De generelle faktorer behandles på et overordnet niveau i miljøvurderingen, idet den konkrete mulige påvirkning er afhængig af de faktiske forhold i de enkelte områder og udnyttelsen og disponeringen af området. 33

34 KORTBILAG A Oversigtskort 34

35 TEKSTBILAG 1 Vurdering af vindmølleområderne Område 2 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af labdskab og Rejsby kirke Påvirkning af økologisk forbindelse Bemærk vindmølleområde i Esbjerg Kommune Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Omfatter et vandløb med åbeskyttelseslinje. Denne åbeskyttelseslinje skal friholdes for faste anlæg, hvilket skal respekteres, når der udarbejdes et konkret projekt for området, hvilket ikke vurderes at give anledning til problemer såfremt åbeskyttelseslinjen respekteres. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Markant landskabspåvirkning pga. visuel påvirkning. Vindmølleområdet ligger inde på bakkeøen i et åbent landskab med enkelte spredte markhegn. 35

36 Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder Området ligger langs kommunegrænsen til Esbjerg Kommune og lige indenfor kommunegrænser er der et eksisterende vindmølleområde. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Nærhed til jernbanelinjen Tønder-Esbjerg Ingen væsentlig påvirkning Nærhed til kirkelandskab ved Rejsby kirke. Ligger op til Esbjerg Kommune, hvor der kan være konflikt med nærved liggende vindmølleområde. 36

37 Område 3a Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskab og Rejsby kirke, Brøns kirke og Vodder kirke Påvirkning af økologisk forbindelse Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Markant landskabspåvirkning pga. visuel påvirkning af det åbne landskab. Vindmølleområdet ligger inde på bakkeøen i et åbent landskab med enkelte spredte markhegn. Der er en eksisterende vindmøllegruppe lige udenfor området. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for 37

38 Kulturarv Naboområder refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Ingen væsentlig påvirkning Nærhed til kirkelandskaber ved Rejsby kirke, Brøns kirke og Vodder kirke. 38

39 Område 5 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskab og Vodder kirke Påvirkning af potentielt naturområde Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant landskabelig påvirkning En del af området er udpeget som potentielt naturområde, hvor der skal tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Placering af vindmøller inden for dette område kan påvirke naturinteresserne i området, hvilket skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IVarter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Markant visuel påvirkning af det åbne landskab. Vindmølleområdet ligger inde på bakkeøen i et åbent landskab med spredte markhegn. Der en eksisterende vindmøllegruppe indenfor området. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. 39

40 Kulturarv Naboområder Vindmølleområdet grænser op til kirkelandskabet omkring Vodder Kirke. Der skal ske en visualisering, hvor påvirkningen af landskabet skal vises her indgår også påvirkningen af kirkelandskabet og selve kirken. 40

41 Område 8 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning Natura 2000 konsekvensvurdering Påvirkning af økologisk forbindelse Påvirkning af uforstyrret landskab Undersøgelse af begrænsning i mulighed for at etablere vådområde OBS indflyvning til Flyvestation Skrydstrup Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant landskabelig påvirkning Vindmølleområdet ligger lige udenfor et Natura 2000 område (EF habitatområde). Disse områder må ikke påvirkes væsentligt af anlæg. Derfor skal der, i forbindelse med detailplanlægningen, udarbejdes en Natura 2000 konsekvensvurdering sammen med miljøvurderingen. Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet ligger inde på bakkeøen i et åbent område der grænser op til moseområder og et nærliggende skovområde. 41

42 Vindmølleområdet ligger i et område, der er udpeget som bevaringslandskab, der, som hovedregel skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder Vindmølleområdet ligger i et potentielt vådområde. Placering af vindmøller i området kan begrænse mulighederne for at oprette et vådområde. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Ingen væsentlig påvirkning 42

43 Område 9 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af lanfskab, Tirslund kirke og Toftlund kirke Påvirkning af økologisk forbindelse Påvirkning af uforstyrret landskab Konflikt med Haderslevs vindmølleplan afklares OBS indflyvning til Flyvestation Skrydstrup Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet ligger inde på bakkeøen i et åbent område der grænser op til moseområder og et nærliggende skovområde. Størstedelen af vindmølleområdet ligger i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt uforstyrret landskab, der, som hovedregel skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller 43

44 Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Ingen væsentlig påvirkning Nærhed til kirkelandksab ved Tirslund kirke og Toftlund kirke. Nærhed til kommende vindmølleområde i Haderslev Kommune. 44

45 Område 12 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskab, Arrild kirke og kulturmiljøet ved Roost Påvirkning af økologisk forbindelse Påvirkning af NFI/OSD områder / indvindings-oplande til almene vandværker Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Jordbund Vand / spildevand Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Markant landskabelig påvirkning af visuel karakter. Området ligger på den høje del af bakkeøen, så vindmøllerne vil kunne ses over lang afstand. I en stor del af området står der en eksisterende vindmøllepark. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Området ligger delvist inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og delvist inden for et indvindingsopland til alment vandværk. Inden for disse områder, skal den kommunale 45

46 Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder planlægning påse, at der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som uudnyttede grundvandsressourcer. Dette skal ske i forbindelse med planlægningen for et konkret projekt i området. Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Ingen væsentlig påvirkning Nærliggende kirkelandskab ved Arrild kirke og kulturmiljøet ved Roost. 46

47 Område 13A Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning Påvirkning af nærliggende Natura 2000 område Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Området indeholder en naturbeskyttet mose. I nærheden mod øst ligger et Natura 2000 område (EF habitatområde og EF fuglebeskyttelsesområde). Dog ingen væsentlig påvirkning. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Markant landskabelig påvirkning af visuel karakter. Vindmølleområdet ligger inde på bakkeøen i et åbent landskab med en del markhegn. Der er enkelte mindre skovområder i nærheden af området. Indenfor området er en eksisterende vindmøllegruppe. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning Ingen væsentlig påvirkning 47

48 Område 14 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskab, Randerup kirke, Mjolden kirke, Døstrup kirke og Brede kirke Påvirkning af økologisk forbindelse Påvirkning af Brede Å-habitatområdet Natura 2000 konsekvensvurdering Påvirkning af Åbeskyttelseslinje Påvirkning af fortidsminder / fortidsmindebeskyttelseslinje Befolkning Biologisk mangfoldighed Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Vindmølleområdet grænser direkte op til Brede Å-habitatområdet for bl.a. Snæbel. Den mulige påvirkning af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen for et konkret projekt i området. Arealet omkring Brede Å og en tilstødende bæk er omgivet af en åbeskyttelseslinje, som ligger inden for vindmølleområdet. Denne åbeskyttelseslinje skal friholdes for faste anlæg, hvilket skal respekteres, når der udarbejdes et konkret projekt for området. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert 48

49 enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet har karakter af hedeslette der danne overgang til marskområdet. Området ligger i Brede Å dal. Der er tale om et fladt storskalalandskab med store åbne marker og kun få mindre bevoksninger. Landskab Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder Landskabet i området er fladt og helt åbent. Vindmølleområdet ligger i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt uforstyrret landskab, der, som hovedregel skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. I kanten af området står to mindre vindmøllegruppe. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning Vindmølleområdet grænser op til kirkelandskabet omkring Mjolden, Randerup og Døstrup Kirker. Der skal ske en visualisering, hvor påvirkningen af landskabet skal vises her indgår også påvirkningen af kirkelandskaberne og kirkerne, herunder Brede kirke. I den vestlige del af vindmølleområdet er der registreret et fortidsminde, der er omgivet af en fortidsmindebeskyttelseslinje. Forholdet til disse skal vurderes nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Et større udpeget fortidsmindeområde strækker sig ind i det østlige hjørne af vindmølleområdet. Påvirkningen af dette skal vurderes nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. 49

50 Område 16 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskabet, Brede kirke, Nr. Løgum kirke og Løgumkloster kirke Påvirkning af uforstyrret landskab Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Ingen væsentlig påvirkning Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet ligger på hedesletten og fremtræder som åbent og let skrånende, men enkelte markhegn. Området fremtræder som åbent og let skrånende. Omkring halvdelen af vindmølleområdet ligger i et område, der er udpeget som bevaringslandskab, uforstyrret landskab, der, som hovedregel skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når 50

51 der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder I området er der 2 eksisterende vindmøllegrupper. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Ingen væsentlig påvirkning 51

52 Område 20 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskabet, Skast kirke, Randerup kirke og Ballum kirke Påvirkning af uforstyrret landskab Natura 2000 konsekvensvurdering Påvirkning af potentielt naturområde Påvirkning af økologisk forbindelse Påvirkning af tilgrænsende fredet område Befolkning Biologisk mangfoldighed Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet grænser op til et Natura 2000 område (EF fuglebeskyttelsesområde). Disse områder må ikke påvirkes væsentligt af anlæg. Derfor skal der, i forbindelse med detailplanlægningen, udarbejdes en Natura 2000 konsekvensvurdering sammen med miljøvurderingen. En del af området er udpeget som potentielt naturområde, hvor der skal tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Placering af vindmøller inden for dette område kan påvirke naturinteresserne i området, hvilket skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette 52

53 område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Vindmølleområdet grænser op til et fredet område, som ikke må påvirkes af et fremtidigt vindmølleprojekt i området. Dette skal sikres i den fremadrettede detailplanlægning for området. Landskab En del af området er omfattet af en søbeskyttelseslinje. Denne søbeskyttelseslinje skal friholdes for faste anlæg, hvilket skal respekteres, når der udarbejdes et konkret projekt for området. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet ligger med størsteparten af arealet på hedesletten og en mindre del på skråningen op af bakkeøen. Området er fladt og åbent. Landskabet i området er helt åbent og helt fladt. Den østlige del af området ligger i et område, der er udpeget som bevaringslandskab, uforstyrret landskab, der, som hovedregel skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. En del af vindmølleområdet består af lavbundsarealer, som skal friholdes for byudvikling og byggeri, anlæg m.v., som kræver landzonetilladelse, hvis dette kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genoprettes. Etablering af vindmøller i lavbundsarealer kan påvirke muligheden for at genoprette det naturlige vandstandsniveau. Denne mulige påvirkning skal derfor afklares, når der foreligger et konkret projekt for vindmølleområdet. Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv I kanten af området står 2 mindre vindmøllegrupper. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Ingen væsentlig påvirkning Vindmølleområdet grænser op til kirkelandskaberne omkring Mjolden, Døstrup og Randerup kirker. Der skal ske en visualisering, hvor påvirkningen af landskabet skal vises her indgår også påvirkningen af kirkelandskaberne og Skast, 53

54 Naboområder Randerup og Ballum kirker. 54

55 Område 21 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskabet og Hjerpsted kirke, Skast kirke, Ballum kirke og Emmerlev kirke Påvirkning af fortidsminde Påvirkning af potentielt naturområde Påvirkning af tilgrænsende fredet område Planlægning i kystnærhedszone Påvirkning af fredskov Påvirkning af NFI/OSD områder / indvindings-oplande til almene vandværker Befolkning Biologisk mangfoldighed Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet grænser op til et fredet område, som ikke må påvirkes af et fremtidigt vindmølleprojekt i området. Dette skal sikres i den fremadrettede detailplanlægning for området. En del af området er udpeget som potentielt naturområde, hvor der skal tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Placering af vindmøller inden for dette område kan påvirke naturinteresserne i området, hvilket skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. En del af området er tilplantet med fredskov. Fredskov kan ikke ryddes uden tilladelse fra Naturstyrelsen og skovbyggelinjen, som omgiver fredskoven skal friholdes for anlæg, der kan forringe oplevelsen af skovbrynet og dyre- og planteliv i skovebrynet. Den skal indgå i den fremadrettede planlægning for området. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag 55

56 IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Indenfor området er der spredt beplantning. Vindmølleområdet ligger på den nordlige halvdel af bakkeøen, og vindmøller vil påvirke landskabet markant, da de vil kunne ses over lang afstand i det ellers flade landskab. Landskab Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kystnærhedszonen skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Inddragelse af og planlægning for nye arealer skal være særligt planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet og kræver kommuneplanlægning. Muligheden for placering uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang. Området omfatter størstedelen af en eksisterende vindmøllepark. Ingen væsentlig påvirkning Sydligst i området er der et deponi, som delvist går ind i vindmølleområdet. Deponiområdet har sin egen kommuneplanramme. Ingen / begrænset påvirkning Sejersbæk Kog indgår som reservoir i en beregningsmæssig model til vurdering af mulighederne for at imødegå oversvømmelsesricisi i Tøndermarsken under fremtidigt klima. Området ligger delvist inden for et indvindingsopland til alment vandværk. Inden for disse områder, skal den kommunale planlægning påse, at der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som uudnyttede grundvandsressourcer. Dette skal ske i forbindelse med planlægningen for et konkret projekt i området. Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Inden for vindmølleområdet er der registreret et fortidsminde, der er omgivet af en fortidsmindebeskyttelseslinje. Forholdet til dette skal vurderes nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Landsbyerne Hjerpsted og Skast, som ligger i nærheden af vindmølleområdet, er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø pga. landsbystrukturen. I Hjerpsted dækker udpegningen et større område. Kulturarv Ved planlægning inden for de bevaringsværdige kulturmiljøer må bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes og eventuelle lokalplanbestemmelser skal sikre de pågældende bevaringsværdier. Ved planlægning til vindmøller vil de gældende krav til afstand til nærmeste boligbebyggelse overholdes, hvilket sikrer en mindste afstand mellem byen og den nærmeste mølle på 4 x møllens højde, og derfor ikke vurderes af påvirke landsbymiljøet i væsentlig grad. Ud over kirkelandskabet ved Skast kirke, ligger vindmølleområdet i nærheden af kirkelandskaberne ved Hjerpsted kirke, Ballum kirke og Emmerlev kirke. 56

57 Naboområder Omkring Hjerpsted ligger et større fortidsmindeområde som strækker sig ind i den syd og vestlige del af vindmølleområdet. 57

58 Område 22 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskabet, Emmerlev kirke, Daler kirke og Visby kirke Påvirkning af uforstyrret landskab Påvirkning af kirkelandskab Påvirkning af nærliggende kulturmiljøer Påvirkning af tilgrænsende fredet område Påvirkning af lavbundsareal Påvirkning af nærliggende Natura 2000 område Vindmølleprojekter skal godkendes af kystdirektoratet jf. aftale om det fremskudte dige. Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet ligger i nærheden af et Natura 2000 område (EF fuglebeskyttelsesområde). En del af området er omfattet af en Å- ig søbeskyttelseslinje. Disse beskyttelseslinjer skal friholdes for faste anlæg, hvilket skal respekteres, når der udarbejdes et konkret projekt for området. Såfremt det fremtidige vindmølleprojekt for vindmølleområdet overholder dette giver det ikke anledning til problemstillinger i forhold til dette. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet er kunstig afvandet med pumpestation og tilhørende randkanaler. Det er et helt åbent område med enkelte sparsomme markhegn. Vindmølleområdet ligger i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt uforstyrret landskab, der, som hovedregel skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier 58

59 eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik En del af vindmølleområdet består af lavbundsarealer, som skal friholdes for byudvikling og byggeri, anlæg m.v., som kræver landzonetilladelse, hvis dette kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genoprettes. Etablering af vindmøller i lavbundsarealer kan påvirke muligheden for at genoprette det naturlige vandstandsniveau. Denne mulige påvirkning skal derfor afklares, når der foreligger et konkret projekt for vindmølleområdet. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Ingen væsentlig påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Vindmølleområdet ligger i nærheden af Trøjborg som er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø og et fredet fortidsminde. Nærliggende kulturmiljøer i Nørre Sejerslev, Vrågård og Sønder Sejerslev. Kulturarv Naboområder Vindmølleområdet grænser op til kirkelandskaberne omkring Daler kirke og Visby kirke og ligger meget tæt på kirkelandskabet ved Emmerlev Kirker. Der skal, når der foreligger et konkret projekt for vindmølleområdet, ske en visualisering, hvor påvirkningen af landskabet skal vises her indgår også påvirkningen af kirkelandskabet og kirkerne. 59

60 Område 24 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskabet, Visby kirke og Brede kirke Påvirkning af uforstyrret landskab Påvirkning af potentielt naturområde Påvirkning af økologisk forbindelse Påvirkning af lavbundsareal Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning En del af området er udpeget som potentielt naturområde, hvor der skal tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Placering af vindmøller inden for dette område kan påvirke naturinteresserne i området, hvilket skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet ligger på hedesletten 60

61 og er et åbent jævnt område op mod et udpeget moseareal. Det meste af vindmølleområdet ligger i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt uforstyrret landskab, der, som hovedregel skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder En del af vindmølleområdet består af lavbundsarealer, som skal friholdes for byudvikling og byggeri, anlæg m.v., som kræver landzonetilladelse, hvis dette kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genoprettes. Etablering af vindmøller i lavbundsarealer kan påvirke muligheden for at genoprette det naturlige vandstandsniveau. Denne mulige påvirkning skal derfor afklares, når der foreligger et konkret projekt for vindmølleområdet. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Ingen væsentlig påvirkning 61

62 Område 25 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskabet og Brede kirke Påvirkning af potentielt naturområde Påvirkning af økologisk forbindelse Påvirkning af NFI/OSD områder / indvindings-oplande til almene vandværker Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning En del af området er udpeget som potentielt naturområde, hvor der skal tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Placering af vindmøller inden for dette område kan påvirke naturinteresserne i området, hvilket skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Markant landskabelig påvirkning. 62

63 Vindmølleområdet ligger på hedesletten i et åbent landskab med markhegn. Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder Indenfor en del af området er en mindre vindmøllegruppe. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Området ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Inden for disse områder, skal den kommunale planlægning påse, at der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som uudnyttede grundvandsressourcer. Dette skal ske i forbindelse med planlægningen for et konkret projekt i området. Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning Ingen væsentlig påvirkning 63

64 Område 27 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskabet, Abild kirke og Hostrup kirke Påvirkning af uforstyrret landskab Påvirkning af økologisk forbindelse Påvirkning af NFI/OSD områder / indvindings-oplande til almene vandværker Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet ligger i på hedesletten og fremstår som et åbent landskab. Området ligger for størstedelens vedkommende i et område, der er udpeget som bevaringslandskab, uforstyrret landskab, der, som hovedregel skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, 64

65 Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Området ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og tangerer et indvindingsopland til alment vandværk. Inden for disse områder, skal den kommunale planlægning påse, at der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som uudnyttede grundvandsressourcer. Dette skal ske i forbindelse med planlægningen for et konkret projekt i området. Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Ingen væsentlig påvirkning Området ligger i nærheden af kulturmiljøet ved Solvig. 65

66 Område 28 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskabet og Øster Højst kirke Påvirkning af uforstyrret landskab Påvirkning af tilstødende økologisk forbindelse Påvirkning af potentielt naturområde Påvirkning af nærliggende Natura 2000 område Påvirkning af nærliggende kulturmiljø Befolkning Biologisk mangfoldighed Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet grænser op til en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. En lille del af området er udpeget som potentielt naturområde, hvor der skal tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Placering af vindmøller inden for dette område kan påvirke naturinteresserne i området, hvilket skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Mod nordvest ligger et Natura 2000 område (EF habitatområde, EF fuglebeskyttelsesområde of Ramsaroråde). 66

67 Landskab Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet ligger på hedesletten i et landskab med markhegn syd for Draved Skov. Vindmølleområdet ligger i et område, der er udpeget som bevaringslandskab, uforstyrret landskab, der, som hovedregel skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Ingen væsentlig påvirkning inden for området. Nordøst for vindmølleområdet ligger Draved Skov og Kongens Mose, som er udpeget som kulturmiljø. 67

68 Område 32 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskabet, Branderup kirke og Bovlund kirke Påvirkning af tilstødende økologisk forbindelse Påvirkning af nærliggende bevaringsværdig bebyggelse Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet grænser op til en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet ligger på hedesletten i et helt åbent landskab med få markhegn. Da landskabet er helt fladt og åbent, vil det blive visuelt påvirket. I Aabernaa Kommune findes der enkelte vindmøller. Området indeholder en eksisterende vindmøllgruppe. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning 68

69 Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Ingen væsentlig påvirkning Vest for området er Bjernedrup udpeget som en bevaringsværdig bebyggelse og mindre byer. 69

70 Område 34 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning af landskabet, Bedsted kirke, Agerskov kirke og Bovlund kirke Påvirkning af uforstyrret landskab Påvirkning af økologisk forbindelse Påvirkning af tilgrænsende kirkelandskab Bemærk nærhed til Aabenraa Kommune. Befolkning Biologisk mangfoldighed Landskab Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Vindmølleområdet gennemskæres af en økologisk forbindelse, hvor ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad må forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Spredningskorridoren kan blive påvirket, hvis den bebygges med vindmøller. Påvirkningen af dette område skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Vindmølleområdet ligger på hedesletten i et åbent landskab med markhegn. Området ligger i et landskabeligt helt åbent område, der er udpeget som bevaringslandskab, der, som hovedregel, skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af 70

71 Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Vindmølleområdet grænser op til kirkelandskabet omkring Bovlund Kirke. Der skal, når der foreligger et konkret projekt for vindmølleområdet, ske en visualisering, hvor påvirkningen af landskabet skal vises her indgår også påvirkningen af kirkelandskabet og Bedsted, Agerksov og Bovlund kirker. 71

72 Område 42 Fremadrettede fokuspunkter: Refleksions- og skyggepåvirkning Påvirkning af uforstyrret landskab Natura 2000 konsekvensvurdering Påvirkning af potentielt naturområde Bemærk vindmølleområde i Tyskland Befolkning Biologisk mangfoldighed Mulig støjpåvirkning Mulig skyggepåvirkning Mulige refleksioner Markant visuel påvirkning Rammeområdet ligger i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt uforstyrret landskab, der, som hovedregel skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Placering af vindmøller i et uforstyrret landskab vil resultere i en markant påvirkning. Visualiseringen, som skal udarbejdes i detailplanlægningen, når der foreligger et konkret projekt for området skal forholde sig til påvirkningen af landskabet i forhold til bevaringsinteresserne. Rammeområdet grænser op til et Natura 2000 område. Disse områder må ikke påvirkes væsentligt af anlæg. Derfor skal der, i forbindelse med detailplanlægningen, udarbejdes en Natura 2000 konsekvensvurdering sammen med miljøvurderingen. En del af området er udpeget som potentielt naturområde, hvor der skal tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end 72

73 Landskab Jordbund Vand / spildevand Luft Klima Generelt (herunder støj) Trafik Kulturarv Naboområder jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Placering af vindmøller inden for dette område kan påvirke naturinteresserne i området, hvilket skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Der skal laves en vurdering i forhold til bilag IV-arter (især flagermus) for hvert enkelt projektområde, når der er fastlagt et opstillingsmønster for det konkrete område. Markant landskabspåvirkning pga. visuel påvirkning. Vindmølleområdet er ligger på en hedeslette op mod marksken. Området er fladt og helt åbent stort set uden markhegn. Området grænser op til landegrænsen til Tyskland og der på den tyske side står en række store vindmøller lige op- og langs grænsen. En visualisering for eventuelle nye danske møller skal derfor også ske i forhold til de tyske vindmøller. Ingen væsentlig påvirkning Ingen / begrænset påvirkning Positiv påvirkning Positiv påvirkning Lavfrekvent støjpåvirkning Ingen væsentlig påvirkning dog risiko for refleksioner og dermed blændingsgener ved særlige vejrforhold. Nærhed til jernbanelinjen Tønder-Esbjerg Ingen væsentlig påvirkning Ligger op til Tyskland, hvor der kan være konflikt med nærved liggende vindmølleområde. 73

74 74