Energi og bygningsopvarmning

Transkript

1 Forord 1 Varme som energiform 2 Energi og effekt 3 Energiforbrug i bygninger 4 Hvad bruges energien ved rumopvarmning til? 5 Graddage 7 Energisignatur 9 Måling af døgnets middeludetemperatur 16 Referenceår / normalår 17 Energiledelsesordningen (ELO) 18 Bilag 1: Besparelser ved natsænkning og god regulering: 20 Bilag 2. Normalår 21 Bilag 3. Graddagekorrektionsfaktorer. 22 Bilag 4. Omregning mellem energienheder 23 Checkspørgsmål til Energi og bygningsopvarmning 25 FORORD Dette kompendium er skrevet i forbindelse med intern uddannelse i saas instrument as i foråret Det indeholder en kortfattet gennemgang af nogle grundlæggende forhold i forbindelse med bygningsopvarmning og energiforbrug samt en præsentation af analyseværktøjerne graddage og energisignatur. Endelig er der en kort omtale af den ved lov indførte Energilederordning kendt som ELO ordningen. Igennem kompendiet anvendes en del populærforklaringer, der har til formål at skabe en fornuftig forståelse at få en fornemmelse for de ofte ret komplicerede fysiske forhold, der ligger bag. Disse populære betragtninger er dog ingenlunde ukorrekte, men omfatter blot ikke nogen egentlig matematisk / fysisk forklaring, ligesom der ikke tages hensyn til en lang række detaljer og undtagelser. God fornøjelse. Ean Side 1

2 VARME SOM ENERGIFORM I gamle dage opfattede man varme som et stof, fordi det tilsyneladende kunne flyttes og blandes med alle andre stoffer. Siden har man lært meget mere og fundet ud af, at varme i virkeligheden er bevægelse inde i stoffet og, at når man mener man flytter varme, overfører man i virkeligheden energi fra ét stof til et andet. Varme er altså en oplevelse af et givet energiindhold, og kulde eksisterer som sådan ikke, men er blot et udtryk for mindre energiindhold. Alligevel letter det hverdagsforståelsen af varme kulde energi, hvis man tillader sig at opfatte det som noget man kan flytte, men i den form, at det er noget usynligt, der indeholdes i en given mængde til enhver tid i ethvert stof. Som en dybere indføring i varmelærens fysik, vil jeg henvise til Jørgen Halkærs s gennemgang af varmelæren (15 sider). Specielt relevant i forbindelse med vores arbejdsområde er forholdene omkring varmefylde, altså forskellige stoffers evne til at rumme energi, og dermed at kunne transportere energien fra et sted til et andet, hvor energien overføres til et andet medie. Her tænker jeg på, at det, som vi opfatter, som umiddelbart naturligt; at vi bruger vandbårne systemer til fjernvarme og til centralvarmeanlæg, i virkeligheden er så godt, fordi netop vandet har den største varmefylde af alle væsker, og derfor er velegnet til at flytte energi i form af varme. Det ville næppe være praktisk at have en lille brænder til at opvarme luften i hvert ventilationsaggregat, hvor vi i dag ser varmeflader. I sådanne vandbårne anlæg har vi altså en energi transformation i kedlen hvad enten det så er et kraftværk eller, det er et oliefyr hvor energien omsættes fra én form (den potentielle energi der ligger i brændslets brændværdi) til en anden form (varme), idet mediet (Vandet) tilføres energi og derfor opvarmes. I selve varmefladen eller ved radiatoren afgiver det varme vand sin energi til luften, fordi vandet er varmere end luften. Her sker ingen energitransformation, men blot en flytning af energien som varme idet vandet afkøles, og luften opvarmes. Da vandet har langt højere varmefylde end luften (for tør luft ca. 4 gange større målt i vægt) opvarmes meget luft af en forholdsvis meget mindre mængde vand. Andre steder, specielt hvor man har adgang til vandkraft, ser man el anvendt til opvarmning. Her placerer man en el-varmeflade direkte i ventilationsaggregatet, hvor selve energitransformationen finder sted fra den elektriske energi til varme direkte i luften. Et andet sted, hvor vi i al ubemærkethed gør brug af vores viden om varmefyldens betydning for opvarmning af luft ved hjælp af varmt vand, er ved ventil dimensionering, hvor forholdet mellem vandets og luftens varmefylde er indeholdt i formlen for beregning af ventilens KV værdi, der jo er et udtryk for, hvor stor en vandmængde- og dermed energimængde der passerer ved et bestemt differenstryk. En anden helt grundlæggende sandhed, som nok er en tanke værd, så banal den måtte synes, er at summen af energi er konstant. Dette betyder i al sin enkelthed, at energi IKKE opstår eller forsvinder, men den kan omsættes til en anden form (ved forbrænding eller i el-varmelegemer) eller flyttes som varme fra et medie til et andet (vand til luft). Ean Side 2

3 ENERGI OG EFFEKT Nu hvor opfattelsen af energi som den størrelse, der kan flytte varme er omtalt, kan vi gå videre til en forståelse af forholdet mellem energi og effekt. Hvor energien er et mål for et usynligt indhold i et medie, (for igen at vende tilbage til den gamle (mis-)forståelse at varme er et stof) er effekten et mål for en evne til at flytte dette usynlige stof energien! Høj effekt kan flytte meget energi på kort tid, mens lille effekt er længe om at flytte den samme mængde energi. Hvis vi drager en parallel til vores verden af varmeanlæg, er der næppe nogen, der er i tvivl om, at en lille radiator er længere tid om at varme det samme rum op end en stor radiator. Vi siger altså, at den lille radiator har lille effekt, mens den store har stor effekt. Som et andet eksempel kan vi forstå en motors effekt, som den mængde energi den kan omsætte på en given tid. En lille ventilator kan kun omsætte lidt energi fra elektrisk energi til flytning af luft, mens en større, der har større effekt, og altså bruger mere energi på den samme tid, kan flytte mere luft og altså dermed omsætte mere elektrisk energi. Måske letter det lidt på forståelsen at anvende betegnelsen arbejde i stedet for energi. Hvis man forestiller sig, at en tung sæk skal flyttes fra 1. sal til 2. sal, skal der anvendes en vis mængde energi. Denne energimængde er alene bestemt af, hvor tung sækken er, og hvor højt den skal løftes. Først når man begynder at tale om hvor hurtigt, den skal flyttes, opstår kravet om en given effekt. Skal den flyttes hurtigt, skal der bruges stor effekt, mens arbejdet vil tage længere tid med mindre effekt til rådighed. Det er altid en god metode til forståelse af fysiske størrelsers indbyrdes sammenhæng, at se på de enheder størrelserne måles i. For forholdet mellem energi og effekt kan vi se, at forholdet mellem enheder for energi og effekt netop er en tids enhed, altså at effekt er målt som energi (underforstået omsat energi) pr. tidsenhed. Energi Effekt Joule [J] Watt [W] ( = J/sek.) Kilocalorier [Kcal] Kcal/time Kilowatt-timer [KWh] Kilowatt [kw] Figur 1. Enheder for energi og effekt En størrelse som ofte anvendes i forbindelse med ventilationsanlæg, specielt når vi snakker køling, er luftens enthalpi. Luftens enthalpi er et mål for luftens energiindhold og måles i J/Kg, som sådan er sammenhængen til luftens varmefylde klar, sådan at forstå at varmefylden er den mængde energi, der tilføres luften for at varme den op 1 C, mens luftens enthalpi er luftens absolutte energiindhold. Da tør luft har meget lille varmefylde, er enthalpien i en given mængde tør luft ved en given temperatur mindre ned enthalpien i samme mængde fugtig luft ved samme temperatur. Jo højere fugtighed luften har des større enthalpi ved samme temperatur. For at måle enthalpi måler man sammenhørende værdier for relativ fugtighed og temperatur og beregner enthalpien herudfra. Ean Side 3

4 I praksis ser vi det anvendt, når et ventilationsanlæg med køleanlæg skal anvende sin varmegenvinding som køler i sommerperioden. Betingelsen for at koble genvindingen ind, som jo oftest er stoppet, når det er varmt, er altså at udsugningsluften har lavere enthalpi end udeluften (hvilket jo kan forekomme, når anlægget kører med køling). I praksis benytter man dog ofte kun temperaturmåling til dette, da temperatur og enthalpi er helt proportionale ved samme absolutte luftfugtighed, og da fugtfølere er dyre og upræcise, hvis de ikke vedligeholdes. Måske er det på sin plads at præcisere forskellen på absolut og relativ luftfugtighed. Absolut luftfugtighed er luftens indhold af vand (damp) målt i g/m³. Den absolutte luftfugtighed er uafhængig af luftens temperatur. Relativ luftfugtighed er luftens indhold af vand (damp), i forhold til det maksimale indhold luften kan have, før det kondenserer (dampen bliver til væske) målt i % RH (Relativ Humidity). Den relative luftfugtighed er afhængig af luftens temperatur, idet varmere luft kan indeholde mere vand end koldere luft, før det kondenserer. Et andet tilfælde, hvor vi bruger temperaturmåling, men i stedet burde benytte enthalpimåling, er ved beregningen af en varmevekslers virkningsgrad. Virkningsgraden beregner vi som forholdet mellem den opnåede afkøling af udsugningsluften og den potentielt maksimale afkøling. Dette er et ækvivalent mål, hvis man antager, at luftens absolutte fugtighed er uændret, men rettelig burde vi benytte enthalpimåling, idet det jo er den opnåede energioverførsel fra udsugningsluft til indblæsningsluft, vi er interesserede i. Det vil altså være forkert at benytte denne form for virkningsgradsberegning på anlæg med befugtning! ENERGIFORBRUG I BYGNINGER Lad os starte med at slå fast at bygninger ikke forbruger energi. Den energi, vi skal tilføre bygningen, svarer nøje til den energi, der forlader bygningen gennem ventilation og tab gennem bygningsdelene; vægge, tag, vinduer etc. Figur 2. Nogle af de væsentligste gratis / uønskede varmekilder i et rum. Figur 3. Nogle af de væsentligste varmetab. På figurerne herover ses illustreret nogle af de bidrag, der er til et rums energiballance. Det er denne balance, vi skal opretholde ved at tilføre energi (opvarmning) eller fjerne energi (køling). Ean Side 4

5 Ækvivalering til Ohms lov. For måske at forstå lidt bedre at der er tale om energistrømme, kan vi prøve at ækvivalere disse energitab til et elektrisk kredsløb, hvor Energitabet svarer til strømmen ( I ). Isoleringens kvalitet svarer til modstanden ( R ). Temperaturforskellen mellem rummet og omgivelserne svarer til spændingen ( U ). De forskellige former for tab (gennem vinduer, gennem vægge etc.) udgør så hver sin modstand, og det samlede system beregnes, som man ville beregne et elektrisk kredsløb med parallelforbundne modstande. Ækvivalering til elektrisk kredsløb er helt korrekt for så vidt det drejer sig om konvektionen, mens den ikke rigtigt holder, når der er tale om luftskifte, da skal man se på energiindholdet i den luft, der flyttes eller mere korrekt på forskellen i energiindhold mellem den luft, der forlader bygningen og dens erstatningsluft.. Med hensyn til de gratis / uønskede energikilder som mennesker, lys, elektriske apparater etc. er de jo oftest helt omsluttede af rummet, hvorfor deres overskudsenergi vil medvirke ubeskåret til opvarmning af rummet. Når der f.eks. er tale om at skifte til lavenergipærer i belysning eller anvende PC er med lavere energiforbrug, glemmer man ofte, at den uønskede effekt i den kolde periode skal erstattes af anden varmekilde, hvorfor besparelsen ikke bliver så stor som ofte anført. Helt generelt kan man gå ud fra, at når der kommer mere energiøkonomiske produkter på markedet til afløsning af ældre, hvad enten det så er belysning, frysebokse, fjernsyn el.lign., ligger hele forskellen i, at apparaterne udvikler mindre varme og altså er blevet mere effektive til at udnytte energien til det egentlige formål. Står en fryseboks f.eks. i et opvarmet rum, har man altså kun gevinsten af det lavere energiforbrug i den tid på året hvor den uønskede energitilførsel som den gamle fryser gav er uønsket og altså ikke om vinteren, hvor den efter skiftet skal tilføres på anden måde! Endelig er der andre forhold i menneskers oplevelse af indeklimaet, der har lige så stor om ikke større indflydelse på oplevelsen af temperaturen, og det er forhold som træk og varmestråling. Træk opstår på grund af utætheder eller, når der er stor temperaturforskel i forskellige dele af rummet, f.eks. ved store vinduer der naturligt er koldere end væggene. Varmestråling opstår ved legemer med meget høj overfladetemperatur f.eks. fra for små radiatorer, der må have en høj overfladetemperatur for at overføre energi nok til luften. HVAD BRUGES ENERGIEN VED RUMOPVARMNING TIL? Energiforbruget til rumopvarmning kan deles i 3 portioner: 1. Den del af energiforbruget, der skyldes unøjagtig rumtemperaturregulering. Dette overforbrug er den største synder i enhver rumopvarmning. Det koster penge og giver dårlig komfort. Til gengæld er det let at få fat på. Man skal ikke finde sig i, at radiatoren er lun, hvis rumtemperaturen er over 22 C. En rumtemperaturregulering skal være hurtig og præcis. Den»gratisvarme«, der kommer fra pludseligt solindfald, lys, mennesker m.m. skal ikke spildes ved at lade temperaturen stige. Den skal bruges til at spare energi. Her ligger mindst 20% sparepotentiale. Ean Side 5

6 2. Den næststørste synder i merforbrug af energi hedder opvarmning af lokaler, der ikke er i brug. Det er mere vanskeligt at fange, men løsningen er en ordentlig tidsstyring eventuelt med et CTS anlæg således, at tidsindstillingerne foretages centralt, og derfor let kan tilpasses skiftende behov. Her ligger et sparepotentiale på 10-15%. 3. Den mindste synder koster et par procent. Det er den besparelse, der ligger i at undgå for tidlig opstart af varmeanlægget. Besparelsesmuligheden hedder optimalstart. Ved brug af denne teknologi kan man udregne, hvor tidligt varmeanlægget skal starte for at opnå termisk komfort ved arbejdstids begyndelse. Beregning af besparelsen Figur 4. Hvor meget energi kan man spare? Arealet imellem rumtemperatur og udetemperatur repræsenterer energiforbruget. Øverst ses besparelsen ved nøjagtig regulering (1). Arealet (2) viser besparelsen ved natsænkning. Weekend'en skal med, for at det giver noget. De små trekanter (3) viser besparelsen ved optimalstart. NB: En større figur i farve findes som bilag 1. Den største besparelse opnås i en termisk let bygning. Man kan nemt få et skøn over den mulige energibesparelse ved at optegne temperaturforløbet i rummet på samme måde som vist i figuren. Sluk for varmen en halvkold weekend og tegn temperaturforløbet, for eksempel ved brug af logning hvis det er til rådighed. Når huset har været uden varme i timer, får man et godt billede af afkølingstidskonstanten. Herefter åbnes for fuld varme. Ved at notere temperaturstigningen hver halve time fås et billede af opvarmningstidskonstanten. Disse kurver bruges som skabelon til at tegne et tænkt temperaturforløb for en uge, idet de tegnes ind, så de passer så nøjagtigt som muligt til bygningens brugsmønster. Den gennemsnitlige udetemperatur aftegnes nederst i samme målestok som natsænkningen. Nu kan man tælle tern og herved sætte tal på de besparelser, der er nævnt under figuren. I en termisk tung bygning daler rumtemperaturen ca. 1 C i løbet af en nat. Her er ikke meget at spare ved natsænkning, især ikke i beboelse, hvor der ikke findes den lange weekend. I en let bygning daler rumtemperaturen 6 7 C på en nat. Det giver en hurtig besparelse, især hvis bygningen ikke bruges i weekenden. I praksis bliver besparelsen lidt større end ovenstående lidt primitive metode vil vise, fordi bygningens kerne efter nogen tids drift vil blive lidt køligere. Den nøjagtige og hurtige rumtemperaturregulering giver under alle omstændigheder en stor besparelse. Man vil ikke opleve lune radiatorer i de situationer, hvor solindstråling pludselig giver gratisvarme. Ean Side 6

7 GRADDAGE Graddage er en måde til at gøre energiforbruget til opvarmning af bygninger sammenlignelige fra år til år ved at foretage en korrektion for forskelle i klimaets belastning. Graddage systemet måler det enkelte døgns belastning udfra forskellen på døgnets middeltemperatur og den temperatur, hvor man ikke længere kan klare sig med det gratis energibidrag til rummet som erstatning for den energi, der forlader bygningen. Denne temperatur, der også kaldes graddagesystemets basistemperatur, er i Danmark sat til 17 C. Dette valg er foretaget udfra en antagelse om en normal rumtemperatur og en given kvalitet af bygningerne. Begge dele varierer naturligvis meget fra bygning til bygning, hvilket er en af graddagesystemets svagheder. Et døgns graddagetal beregnes som 17 døgnets middeltemperatur. Hvis temperaturen er over 17 C er graddagetallet 0. Man beregner graddagetallet for en periode ved at summere graddagetallene for de enkelte døgn i perioden. Nedenstående tabel over en uges temperaturer samt beregningen af ugens graddagetal skulle gøre yderligere forklaring unødvendig. Ugedag Målt Døgnmiddeltemperatur Døgnets graddagetal Mandag 8,3 C 8,7 Tirsdag 5,4 C 11,6 Onsdag 9,1 C 7,9 Torsdag 7,7 C 9,3 Fredag 6,9 C 10,1 Lørdag 8,0 C 9,0 Søndag 6,2 C 10,8 Hele ugen 67,4 Figur 5. Eksempel på graddageberegning. Når man nu har indført graddagesystemet som målemetode for klimabelastningen, er det altså muligt at gøre forskellige perioder sammenlignelige. Man har desuden fundet det passende at definere et referenceår, også kaldet et normalår, for at kunne udføre en slags benchmark test, og derigennem beskrive om det aktuelle år har været koldere eller varmere end normalt. Selve normalårets tilblivelse er baseret på historiske målinger. De forskellige metoder og anerkendte referenceår er beskrevet mere indgående senere. Korrektion af forbrug efter graddage I graddagesystemet korrigerer man forbruget til et tænkt forbrug, man ville have haft, hvis den forløbne periode havde været som den, man ønsker at sammenligne med. Under korrektionen skelnes mellem GUF og GAF. Ean Side 7

8 GUF: Er det Graddage Uafhængige Forbrug. Altså den del der IKKE skal korrigeres for belastningen i form af graddagetallet. GAF: Er det Graddage Afhængige Forbrug. Altså den del der skal korrigeres for belastningen i form af graddagetallet. Det samlede forbrug er altså lig med GAF + GUF. GAF skal så korrigeres efter forholdet mellem den aktuelle periodes graddagetal (Grd) og for eksempel normalårets graddagetal: Grd GAF normal = GAF * Grd GUF anslås almindeligvis som værende lig med middelværdien af forbruget i månederne juni, juli og august. Et eksempel: Hvis vi som eksempel tager et forbrug på 2145 kwh i marts 1998, for et varmeanlæg der har et GUF (sommerforbrug) på 240 kwh, kan vi beregne det korrigerede forbrug således: GUF = 240 GAF = = 1905 Marts 1998 = 420 Grd Normalårets marts = 460 Grd normal aktuel 460 Korrigeret forbrug = = Det kan næppe overraske nogen, at når man har haft en kold periode stort graddagetal vil det korrigerede forbrug være lavere end det målte, mens det er omvendt for en varmere periode som i eksemplet. Det er bemærkelsesværdigt, at det netop er forbruget man korrigerer, og på den måde fjerner det eneste, der var absolut, - men set i sammenhæng med at systemet er upræcist og blot skal give indikation for afvigelser fra år til år, er det helt OK. Kort sagt er graddagesystemets styrke, at det er enkelt, nogenlunde let at håndtere uden automatisk registrering af forbrug, og altså blot med uges eller månedsaflæsninger. Dets modsvarende svaghed ligger også i, at det er enkelt, og derfor benytter sig af så mange tilnærmelser. Alt i alt er det dog en absolut brugbar måde, der også må siges at have en berettigelse alene i kraft af sin udbredelse. Til slut vil jeg opremse nogle betragtninger, der er vanskelige / umulige at tage hensyn til med graddagesystemet, og derfor er med til at begrænse dets værdi. Mange bygninger kræver ikke energitilskud før ved langt lavere temperaturer. Dette skyldes forhold som bygningens kvalitet; især isolering og tæthed samt dens anvendelse, evt. varmegenvinding og andet. Mange bygninger har flere former for energitilførsel (varmeanlæg), der reelt set hver arbejder med forskellige basistemperaturer. Tænk blot på radiatoranlæg og ventilationsanlæg med og uden genvinding. Ean Side 8

9 I perioder med små graddagetal (korte perioder eller forår/efterår) bliver korrektionsfaktoren urimeligt stor, og da dette er sammenfaldende med tidspunkter, hvor GUF er stor i forhold til GAF og de netop baseres på skøn medfører dette urimeligt store og ofte forkerte korrigerede forbrug. Af samme årsag er graddagesystemet uegnet til korrektion af enkelte dage og kan kun anvendes ved længere perioder (uger/måneder), hvor fejlene udjævnes. ENERGISIGNATUR Energisignaturen er på mange måder en enklere metode at forstå end graddagemetoden (ofte er det måske netop det, at den er så enkel, der gør den svær at forstå - Mange forestiller sig, at det skal være svært). Hvor man i graddagesystemet skal foretage et skøn over hvor stor en del af forbruget, der skal korrigeres samt træffe nogle beslutninger om, hvordan man vil håndtere sommermånederne, foretages der slet ingen skøn i energisignaturen. Til gengæld giver energisignaturen ikke rigtigt mening, hvis ikke der foretages døgnaflæsninger af såvel forbrug som udetemperatur (bygningens energimæssige belastning), hvorfor den ikke er praktisk anvendelig uden automatisk registrering. Energisignaturen er en grafisk repræsentation af de enkelte døgns forbrug, som prikker i et koordinatsystem hvor man på x-aksen har belastningen altså døgnets middeludetemperatur og på y-aksen har forbruget. Én prik for hvert døgns forbrug. Figur 6. Forbrugs-prikker i X-Y visning. Der anvendes ofte forskellige farver til angivelse af forskellige dagtyper mindst to; hverdage og helligdage, men f.eks. SEM har mulighed for at benytte op til 10! Den kommende gennemgang beskæftiger sig i første omgang ikke med dagtyper, men betragter alle dage som ens. Hvis vi forestiller os en ideel bygning, hvis anvendelse er så ensartet, at bygningens energitab er afhængigt af døgnmiddeludetemperaturen alene (konstant rumtemperatur og ingen andre klimatiske påvirkninger), vil energisignaturen se således ud: Ean Side 9

10 Figur 7. Energisignaturen i en ideel bygning. Når en energisignatur aldrig vil se ud som den ideelle, skyldes det flere ting: Konstant rumtemperatur har vi ikke, blandt andet som følge af varierende brug, hvad angår benyttelsestid, forskelligt antal mennesker, mere eller mindre lys og andre el-forbrugere, andet mønster for åbning af døre etc. Udetemperaturen alene er ikke et præcist mål for belastningen, da bygningen også er følsom overfor vind, sol og andet. (Mere herom senere). Altså vil en virkelig bygnings energiforbrug præsenteret som energisignatur vise sig som en sværm af prikker omkring den ideelle kurve (se figur 8 nedenfor), og det er selve kurven, der bærer navnet energisignatur. Energisignaturen er altså en bygnings eksakte energimæssige profil, og teorien foreskriver, at der ikke findes 2 bygniger der vil have samme profil. Deraf navnet energisignatur. Figur 8. Energisignatur med realistisk spredning. Hvis vi skal forsøge at drage en parallel mellem graddage og energisignatur, kan vi optegne graddagesystemets grundtanke som en energisignatur. Ean Side 10

11 GAF GUF Figur 9. Graddagemodellen som energisignatur. Vi ser her at forbruget er konstant ved temperaturer over 17 C, mens det herunder er stigende. En signaturkurve med 1 knæk. Som jeg startede med at sige, er energisignaturen enklere, fordi man ikke skal fortage noget skøn. Idet hvert døgns forbrug præsenteres udfra såvel forbrug som belastning vil mønstret med GUF og GAF automatisk vise sig. Prikkerne vil lægge sig omkring en vandret linie med y-værdien = GUF, for døgn hvor der ikke har været behov for varmetilskud, mens de for døgn der har haft behov for energitilskud, vil lægge sig omkring en kurve der repræsenterer bygningens forbrug ved ensartet brug. Hvis teorien, der ligger til grund for graddagesystemet, var korrekt, ville alle signaturer se ud som på fig. 9. Det gør de imidlertid ikke af flere grunde. Den første og altoverskyggende grund er, at de fleste bygningers behov for varmetilskud først starter betydeligt under 17 C. En anden grund, som gør at knækpunktet ved den temperatur, hvor varmebehovet indtræffer, i virkeligheden viser sig som flere knæk tæt efter hinanden er, at de fleste energimålere måler forbrug til flere opvarmningsformål. Lad os forestille os en bygning med et radiatoranlæg, et gammelt ventilationsanlæg uden genvinding og et nyere anlæg med varmeveksler. Kurven vil da få tre knæk: 1. Allerede omkring 19 C indtræffer første knæk, hvor det gamle ventilationsanlæg skal bruge varme for at opretholde en indblæsningstemperatur på 20 C (den sidste grad kommer typisk fra ventilatoren) 2. Måske omkring 14 grader behøver bygningen et tilskud fra radiatorerne, indtil da har den gratis energi været tilstrækkeligt. 3. Endelig omkring 7 C kan varmegenvindingen ikke længere klare opvarmningen af luften i det nye anlæg. Ved en lavere temperatur flader kurven helt ud, hvilket ikke skyldes, at bygningens varmebehov ikke fortsat stiger, men derimod at bygningens varmeanlæg ikke kan klare at forsyne bygningen med yderligere energi. I Danmark er det almindeligt at dette vil indtræde omkring -12 C. For den pågældende bygning ser energisignaturen altså således ud: Ean Side 11

12 Figur 10. Energisignaturens mange knæk. Som det fremgår, er forbrugets afhængighed af udetemperaturen i et praktisk eksempel ikke så simpel, som graddagesystemet foreskriver. Skal vi vurdere den reelle anvendelighed, er det derimod ikke det, at varmebehovet indtræder gradvist, der er væsentligt, men derimod at det ikke indtræder ved 17 C. Set som praktisk værktøj til energistyring ligger interessen omkring de døgn, hvor forbruget er betydeligt, og som indtræffer ofte i løbet af året. Det er altså temperaturområdet fra ca. 0 C til ca. 10 C, der er mest interessant. Døgn med middeludetemperatur under frysepunktet er få, hvorfor der ikke er meget ved at koncentrere sig om dem, og det samlede forbrug på døgn med middeltemperatur over 10 C udgør så lille en del af årets forbrug, at det heller ikke er her, man skal lægge interessen. Efter nu at have tilføjet energisignaturen nogle nok så korrekte knæk kan vi så fjerne dem igen ved praktisk brug. Den samme energisignatur som ovenfor vil uden teoretiske betragtninger se således ud: Figur 11. Energisignaturen i praksis. Hvordan finder man så frem til signaturbudgettet? Hvis vi har forstået, at signaturbudgettet er det ideelle forbrug for bygningen, som funktion af belastningen, gælder det altså om at finde frem til mønstret for bygningen under ideelle driftsforhold, og det vil sige, når bygningens brugere opfører sig fornuftigt, og de tekniske anlæg er i topform. I praksis foregår det ved, at den energiansvarlige skal vise sin bygning ekstra Ean Side 12

13 opmærksomhed i en eller flere perioder med døgnmiddeltemperatur på mellem 0 C og 10 C. Under denne periode skal bygningens energiforbrug registreres, og dette forbrug skal da danne grundlag for fastlæggelse af signaturbudgettet. Herefter har man et signaturbudget, der fra døgn til døgn kan bruges ved sammenligning af forbruget (prikkerne) med det ideelle forbrug (kurven) og på denne måde afsløre afvigelser i forbrugsmønstret omgående. Det er denne sammenligning, der oftest ligger til grund for energialarmer. Indtil nu har gennemgangen baseret sig på, at forbruget præsenteres som en sværm af prikker, mens signaturbudgettet vises som en kurve. Der er dog ønske fra mange sider om, at man ved en matematisk metode (lineær regression) skal beregne den bedste signaturkurve udfra prikkerne, og således sammenligne det faktiske forbrug i beregnet kurveform med signaturbudgettet. Tilhængere af denne metode argumenterer med, at det herved bliver lettere at afsløre variationer i hældningen og i knækpunktets placering, end det er, når øjet selv skal vurdere tyngden i prik-sværmen og på denne måde læse en kurve i prikkerne. Argumentet imod det er, at vidt forskellige prik-sværme vil give samme kurve og dermed skjule et meget uensartet forbrug, som man skal være varsom med at drage konklusioner på. Sandheden er nok den, at et system bør have mulighed for at vælge mellem de to muligheder. Afsløring af fejlårsager med energisignaturen: Ved hjælp af energisignaturen har man en enestående mulighed for at afsløre årsager til afvigelser i energiforbruget. Her følger tre typiske eksempler, men mulighederne er for så vidt ubegrænsede, det drejer sig om at bruge sin viden sammen med almindelig logik. Når man analyserer med energisignaturen, er det en god ide ikke have for lang en periodes data med på visningen. Skal man afsløre afvigelser, vil det normalt være den seneste periode, der er interessant, og ældre data vil da blot optræde som støj på billedet. Afsløring af svigtende isolation Hvis signaturen (forbrugs-prikkerne) for en periode viser en stejlere hældning end signaturbudgettet (som på figur 12) er det et udtryk for, at varmetabet til omgivelserne er stigende proportionalt med belastningen (forskellen mellem inde- og udetemperatur). Afsløring af øget rumtemperatur Figur 12. Energisignaturen efter forringelse af isolering. Ean Side 13

14 Hvis signaturen for en periode viser sig som parallelforskudt vandret til højre i forhold til signaturbudgettet (som på figur 13), er det et udtryk for, at varmetabet til omgivelserne har samme afhængighed af belastningen, men at belastningen starter ved en højere udetemperatur, altså må indetemperaturen være hævet. Hvis rumtemperaturen modsat er reduceret, vil det vise sig som en parallelforskydning til venstre. Figur 13. Energisignaturen efter stigende indetemperatur. Afsløring af øget GUF Hvis signaturen for en periode viser sig som parallelforskudt lodret op i forhold til signaturbudgettet (som på figur 14), er det et udtryk for at varmetabet til omgivelserne har samme afhængighed af belastningen, men at belastningen ved enhver udetemperatur er steget, altså må det være grundforbruget GUF, der er steget. Husk at GUF kan være såvel forbrug til varmt brugsvand som egentligt tab fra rørsystemer og beholdere. Figur 14. Energisignaturen efter stigende graddageuafhængigt forbrug. I virkeligheden er det sjældent, at billederne viser sig så klart, oftest vil der være tale om støj på signaturen i form af afvigelser, der skyldes naturlig variation i forbruget, at fejlen måske ikke optræder alle dage, eller at der samtidigt er indflydelse fra flere faktorer. Ean Side 14

15 Energisignaturen og budgettet Det er almindelig opfattelse, at energisignaturbudgettet kan bruges som forbrugsbudget. Det kan det ikke, men der er naturligvis en sammenhæng. Når signaturbudgettet ikke kan bruges som forbrugsbudget, skyldes det, at signaturbudgettet fra dag til dag tager hensyn til belastningen. Hvis vi f.eks. igennem et koldt år har et stort forbrug, der dog stadig følger signaturbudgettet, vil vi ingen alarmer få. Det er i øvrigt det samme billede, der ville vise sig ved en graddagekorrektion af det store forbrug til et normalår (at det korrigerede forbrug ville være normalt og ikke repræsentere et overforbrug). Sagt med andre ord har man nok brugt mere energi, men ikke mere end der reelt var behov for. Man når fra signaturbudgettet til det egentlige forbrugsbudget ved at se på summen af de enkelte døgns signaturbudgetværdier for et normalår. Hvis man har lagt sit signaturbudget korrekt, og man arbejder med et fornuftigt normalår, SKAL normalårets signaturbudgetberegnede forbrug og det almindelige forbrugsbudget (det faste budget) passe sammen. Man kan i praksis vælge at benytte denne metode til at beregne sit forbrugsbudget, eller hvis man kender sit normalårsforbrug, kan man kontrollere sit signaturbudget og/eller sit normalår ved at sammenligne summen af de enkelte døgns signaturbudgetværdier for et normalår med forbrugsbudgettet eller et graddagekorrigeret forbrug. Når man benytter sig af energisignaturen skal man huske, at man kun må betragte forbrug, der er reelt afhængigt af belastningen. Hermed mener jeg, at vi, når vi ser på opvarmningsanlæg, IKKE kan bruge en energimåler, der måler m³, da der ikke er en entydig sammenhæng mellem m³ forbrug og energi, afkølingen kan variere. Det ideelle er, at vi har fat i en egentlig energimåler, men vi kan i praksis også betragte olie- og gasmålere som energimålere. Andre former for belastning i signaturen Energisignaturen er udviklet til og anvendes traditionelt ved energiforbrug til opvarmning af bygninger. Signaturen rummer dog nogle kvaliteter, der også gør den egnet til andre formål. Energisignaturen kan naturligvis ligeså godt bruges ved registrering af energi forbrugt til køling. Kurven vil da blot vende omvendt. Man kan anvende signaturen til visning af energiforbrug på et vaskeri i forhold til mængden af vasket tøj. Man kan vise energien forbrugt til opvarmning af badevand i en svømmehal i forhold til antallet af gæster. Man kan vise forbrugt energi til en produktion i forhold til produktionens størrelse. Endelig kan man jo forestille sig registrering af andet end energi for eksempel miljøbelastende affaldsstoffers mængde i forhold til?? Den reelle udfordring i forbindelse med muligheden for at anvende signaturen er altså dels at kunne måle forbruget, og at kunne måle den størrelse, vi skal betragte som belastning den størrelse der bestemmer behovet. Dagtyper Som tidligere nævnt benyttes forskellige farver prikker/kurver til at skelne dagtyper fra hinanden. Dagtyperne er traditionelt hverdage og helligdage, men specielt dage efter helligdage udviser typisk et større forbrug end andre hverdage, fordi bygningen i den længere lukkeperiode er blevet mere Ean Side 15

16 afkølet og derfor skal have tilført mere energi for igen at blive varm. Desuden kan forskellige institutioner have andre særlige dage f.eks. butikscentres varierende åbningstider, eller skoler der ofte anvendes forskelligt i aftentimerne på de forskellige ugedage. Hvilken dagtype det enkelte døgn tilhører bestemmes normalt af det samme system, som foretager energiregistreringen. MÅLING AF DØGNETS MIDDELUDETEMPERATUR Det man ønsker med målingen og senere eventuelt korrektionen af døgnets middeltemperatur, er at få et brugbart udtryk for den aktuelle klimabelastning i døgnet. At det ikke er så let i praksis, vil jeg kort illustrere med nogle få eksempler. Hvordan skal vi beregne middelværdien af temperaturen? Skal vi tage så mange målinger som muligt og beregne middelværdien af dem? Skal vi tage med faste intervaller f.eks. én time og beregne middelværdien af dem? Skal vi tage middelværdien af døgnets højeste og døgnets laveste temperatur? Der er egentlig ikke noget endegyldigt svar på det for prøv at overveje om et døgn, hvor temperaturen varierer fra 0 til 16 C med en middelværdi på 8 C, har samme klimabelastning som et døgn med konstant 8 C. Eller prøv at tænk over om det betyder noget, at det jo ikke er hele døgnet, at der er varme på. I virkeligheden bør svaret nok afhænge af den egentlige anvendelse af anlægget, men det er sjældent praktisk muligt. Bør temperaturen korrigeres for solindfald,og i givet fald hvor meget? Det er heller ikke enkelt at gøre helt korrekt, for nu melder der sig et spørgsmål om, hvordan vi skal opgøre solindfaldet. Skal det gøres bestemt af solens retning, så der kun korrigeres, eller måske korrigeres anderledes på de tider af døgnet, hvor solen stråler ind gennem vinduerne? Og hvad så med vindbelastning? At beregne middelvindhastigheden er ikke vanskeligt, men skal der tages hensyn til retningen? Og hvordan kan vi gøre det? Det giver ingen mening at tale om middelvindretning, for hvis vinden i løbet af dagen skifter fra øst til vest, ville middelværdien blive syd, eller skulle det være nord? Og så er der alle de andre størrelser, der også har betydning for bygningens klimabelastning. Hvad med luftens fugtighed, fugtig luft har større varmefylde og vil derfor kunne køle bygningen hurtigere. Udstråling til verdensrummet på en klar nat. Der kan komme is på bilernes ruder uden, det er frostvejr, mon ikke den samme udstråling sker fra tagene? Ovenstående gennemgang er bestemt ikke fyldestgørende, men rammer dog de væsentligste forhold ganske kort, og så viser det at der er noget at tænke over. Når man tager hensyn til sådanne forhold i energisignatursammenhæng, gør man det ved at korrigere den beregnede døgnmiddeltemperatur. Man beregner et tillæg for de forhold, der tilfører energi, således at der i energisignaturen arbejdes med en kunstigt højere temperatur. For de øvrige forhold, hvor vindbelastning er den mest almindelige, beregner man tilsvarende en kunstigt lavere temperatur. Ean Side 16

17 På energisignaturen viser disse korektioner sig ved, at forbrugs-prikkerne flyttes i vandret retning, og ved at foretage fornuftige korrektioner kan man komme betydeligt tættere på den ideelle bygning, hvor prikkerne ligger helt tæt op ad kurven. Dette kan vi tage som udtryk for, at en stor del af forbrugsafvigelserne (prikkernes lodrette afstand til kurven) egentlig slet ikke er forbrugsafvigelser, men et udtryk for at belastningen, altså døgnets korrigerede middeltemperatur, ikke er beregnet korrekt. Og ligesom tidligere må man så konstatere, at det yderst sjældent praktiseres at gøre ret meget ud af korrektionen. Det er vanskeligt, og besparelsen står ikke mål med indsatsen. REFERENCEÅR / NORMALÅR Et normalår er altså en liste over temperaturer, som vil være typiske for et år, altså simpelthen en liste med 365 døgnmiddelværdier (29 februar regnes for lig med d. 28 februar). På baggrund af normalåret kan man så beregne ugers henholdsvis måneders og års normalårsgraddagetal. Der findes i Danmark flere forskellige normalår, hvilket skyldes, at de er beregnet på forskellige måder, og med forskellige formål. Normalåret har desuden den funktion, at man anser det for sandsynligt, at de(t) kommende år er et normalår. Jeg vil kort præsentere nogle af de referenceårs/graddagesystemer, der er i brug i Danmark. Det er ikke umiddelbart muligt at afgøre hvilke af dem, der er "rigtige", det afhænger af formålet. Uanset hvilket normalår man vælger at benytte, er det vigtigste, at man holder fast ved det, idet sammenligninger fra år til år bliver værdiløse, hvis man skifter normalår. DTI graddage. DTI graddagene er dem, som de fleste benytter, de udsendtes gratis til alle VKO konsulenter og blev benyttet i DTI's energistyringsprogram ES-PC. Systemet adskiller sig fra de andre ved, at det indeholder en definition af at efter, der i foråret har været 3 sammenhængende dage, hvor middeltemperaturen har været over 10 C, ophører graddagetællingen. Dette medfører ofte, at de koldere dage, der ofte kommer i slutningen af maj, ikke medfører det graddageforbrug det bør, med fejlkorrektion til følge. Der måles kun i København. Det tilhørende normalår er baseret på 40 års registreringer fra 1940 til Normalåret indeholder 2906 graddage. Data fra ELO graddagesystemet kan findes i bilag 2. ELO graddage ELO graddage, som er indført med den nye energiledelsesordning, måles ligeledes kun i København. I ELO graddagesystemet tæller man graddage hele året, hvorfor der i dette system er flere graddage baseret på de samme målinger. ELO graddagesystemets normalår er baseret på 10 års målinger fra 1975 til 1985 og indeholder 3112 graddage. Data fra ELO graddagesystemet kan findes i bilag 2. Ean Side 17

18 DMI graddage Danmarks Metrologiske Institut beregner graddage, der er lokalt baseret på 32 lokaliteter. Man kan abonnere på disse data enten som postkort eller i elektronisk form. Danbolind A/S Boligforeningen Danbolind har sit eget system baseret på DMI's målinger, med et eget normalår der er beregnet udfra perioden 1980 til Energi og Miljødata. EMD er et privat non-profit selskab, der lever af offentlige bevillinger og de penge, de selv kan tjene. De har udviklet energistyringsprogrammet EMD graf. Ved køb af EMD graf får man samtidigt abonnement på deres målinger, der omfatter 7 lokaliteter. Deres normalår er baseret på TRY året (se efterfølgende). TRY året Til teoretiske formål har man på DTU (tidligere DTH) beregnet et Test Reference Year på baggrund af årene 1959 til I modsætning til graddagesystemernes normalår indeholder TRY året værdier for hver enkelt dag i året. Dagene er udvalgt således, at alle dagene i en måned er fra samme år, den aktuelle måned blev valgt fordi det var den måned, der lå tættest på gennemsnitstemperaturen for alle årene. TRY året indeholder desuden mange detaljer om andre klimatiske parametre, som vi dog ikke gør brug af. Beregner man graddage på TRY året, indeholder det 3322 graddage. DRY året Tilsvarende som TRY, er Design Reference Year beregnet på DTU. DRY er tænkt som en efterfølger til TRY og benytter nyere data fra årene 1975 til DRY er beregnet tilsvarende som TRY, men er desuden beregnet under subjektiv hensyntagen til klimatisk usædvanlige perioder. Ligesom TRY indeholder DRY mange detaljer, som vi ikke har brug for. Beregner man graddage på DRY året indeholder det 3552 graddage. Derudover er der antageligvis en lang række andre alle beregnet til særlige anvendelser. Det er for eksempel almindeligt at olieselskaber benytter graddagetal til at bestemme, hvornår deres kunder skal have fyldt på igen. ENERGILEDELSESORDNINGEN (ELO) Den 1. januar 1997 trådte Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger i kraft. Dette betyder, at der for alle store ejendomme, dvs. ejendomme på m² og derover, skal indgås aftale med en registreret Energiledelseskonsulent om udarbejdelse af energimærke og energiplan på baggrund af forbrugsregistreringer samt en årlig bygningsgennemgang. Ean Side 18

19 Energiledelsesordningen i hovedtræk Den nye obligatoriske Energiledelsesordning er baseret på "Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, af 31/5-1996". Denne information skal give en kort orientering om indholdet i loven, den nye ordnings ikrafttræden samt om afviklingen af den eksisterende VKO-ordning. Ikrafttræden m.m. ELO trådte officielt i kraft den 1. januar 1997, men det skal ikke opfattes som en ubetinget skæringsdato. Af praktiske grunde vil overgangen kunne ske glidende frem til udløbet af indeværende VKO-periode. Økonomi. Det er tanken, at den nye ordning skal være økonomisk selvfinansierende gennem de opnåede besparelser, på samme måde som VKO-ordningen. Det årlige honorar for ELO-konsulentens ydelser følger Energistyrelsens bekendtgørelse nr af 16. december Omfang. Loven omfatter alle private og offentlige bygninger som anvendes til boligformål, kontor, handel, offentlig administration, undervisning, kulturelle formål, haller, hoteller, kollegier, sygehuse, institutioner m.fl., med et samlet bolig- og erhvervsareal på m 2. Hovedindholdet i energiledelsesordningen. Energiledelse dækker over "god ledelse af energi-/resoursehusholdning" med krav om løbende kontrol og opfølgning med følgende elementer: Energimærkning. Energimærkning er en standardiseret måde, at oplyse om en bygnings og dens installationers energimæssige tilstand, herunder om varme- vand- og el-forbrug, hvilket gør det muligt, at danne sig overblik som grundlag for tiltag til opnåelse af besparelser. Energiplan. En gang om året skal der udarbejdes en energiplan med angivelse af besparelsesmuligheder for alle energianvendelser, dvs. til varme, opvarmning af brugsvand, elektricitet til pumper, belysning, husholdning, kontorapparater, ventilation og køling, samt forbrug af koldt og varmt brugsvand. Energiplanen skal udarbejdes af en godkendt energiledelseskonsulent og indeholde forslag til besparelsesforanstaltninger og disse forslags tilbagebetalingstid såvel på kort som på langt sigt. Planen skal yderligere indeholde forslag, som anbefales gennemført i forbindelse med vedligeholdelse, ombygninger, udskiftninger og med renoveringer. Energimærkning og udarbejdelse af energiplan er obligatorisk. Energiministeren fastsætter bestemmelser om bødesanktioner ved manglende overholdelse af lovens bestemmelser. Ean Side 19

20 BILAG 1: BESPARELSER VED NATSÆNKNING OG GOD REGULERING: Hvor meget energi kan man spare? Arealet imellem rumtemperatur og udetemperatur repræsenterer energiforbruget. Øverst ses besparelsen ved nøjagtig regulering. Del, blå areal viser besparelsen ved natsænkning. Weekend'en skal med, for at det giver noget. De grønne spidser viser besparelsen ved optimalstart. Ean Side 20

21 BILAG 2. NORMALÅR ELO graddage År Normal Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Ialt VKO Graddage. Normal Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Ialt: Graddagetallet er baseret alene på temperaturerne (skyggegraddage). Opdateredegraddage fra DTI kan findes på DR's tekst TV side 419. Ean Side 21

22 BILAG 3. GRADDAGEKORREKTIONSFAKTORER. I figuren herunder ses forholdet mellem normalårets og det aktuelle års graddagetal for månederne i årene 1993 til Det ses at netop i overgangsmånederne optræder meget store variationer i korrektionen, hvilket netop skyldes, at de måneder har få graddage. Til beregningen er benyttet VKO graddagetallene fra DTI fra bilag 2. Graddagekorrektionsfaktorer Korrektionsfaktor 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, Måneder Ean Side 22

23 BILAG 4. OMREGNING MELLEM ENERGIENHEDER Konvertering af energi enheder Kilo Joule kilo watt time kilo pond meter kilo kalorie British thermal units horse power hour 1 kj = 1 knm = 1 kws = * ,239 0, * kwh = * ,36 1 kpm = 9,81 * ,724 * , ,0093 3,7 * kcal = 4, * , * BTU = 1, * , * Hkh = , * Tabellen læses fra venstre mod højre. F.eks. 1 kcal = 1163 * 10-6 kwh. Den typiske formel anvendt i PRG punkter for energiberegning baseret på flow og temperatur er: ( ) Cons kwh = ( T T ) Cons( l) s r 860 eller 3 ( ) = ( s r) ( ) Cons kwh T T Cons m * 1163, Ean Side 23

24 Konvertering af brændsel og energi enheder Når du skal konvertere fra en enhed til en anden skal du gange med det første nummer du møder. F.eks.: 234 Mcal = 234 * 1,165 kwh 2000 l gasoil = 2000 * 9.89 kwh Ean Side 24

25 CHECKSPØRGSMÅL TIL ENERGI OG BYGNINGSOPVARMNING 1. Er et stofs varmefylde er et udtryk for hvor meget et stof udvider sig når det varmes op? (Sæt kryds) Ja Nej 2. Hvis man opvarmer 200 liter brugsvand fra 8 til 60 C på 2 timer har man brugt en given mængde energi. Hvis man i et andet anlæg bruger 3 timer til at opvarme den samme mængde vand ligeså meget, Har man da brugt (Sæt kryds) Mere energi Den samme energi Mindre energi. Har man da haft (Sæt kryds) Større effekt til rådighed Den samme effekt til rådighed Mindre effekt til rådighed XXXX XXXX XXXX 3. Den mulige besparelse ved natsænkning af rumtemperaturen er: (Sæt kryds - gerne flere) Afhængig af hvor meget og hvor hurtigt temperaturen falder. Om anlægget er opvarmet med radiatorer eller ventilationsvarme I hvor lang tid temperaturen er sænket Bygningens anvendelse Ean Side 25

26 4. Beregn graddagetallet for denne periode over 3 dage: Dag Døgnmiddeludetemperatur Mandag 14 Tirsdag 18 Onsdag 16 SUM 5. I en varmeperiode har der været målt 200 graddage, mens normalåret for samme periode har 100 graddage. Forbruget har i perioden været 1100 kwh, og GUF sættes til 100. Det korrigerede forbrug beregnes til: (sæt kryds) Er energisignaturen afhængigt af et valg af ved hvilken udetemperatur behov for opvarmning opstår? (Sæt kryds) Ja Nej Graddage og/eller energisignatur. (Sæt kryds - gerne flere!) Graddagesystemet Benytter sig af graddagetal til sammenligning af forbrug mellem forskellige perioder. Kan afsløre årsager til overforbrug Energisignaturen Ean Side 26

27 7. Er fastlæggelse af normalåret i Danmark entydigt bestemt? (Sæt kryds) Ja Nej 8. VKO ordningen og ELO ordningen kører fortsat parallelt? (Sæt kryds) Ja Nej 9. Hvor stor skal en bygning være for at være omfattet af ELO ordningen. (Sæt kryds) 500 m m m 2 Ean Side 27