35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Transkript

1 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

2 35 grise pr. årsso 17,1 levendefødte grise pr. kuld og 15 fravænnede grise pr. kuld 28,6 diedage pr. so og maks. 12 pct. ammesøer 5 dage fra fravænning til løbning Soens kondition ved fravænning Faringsprocent over 90 Farestalden, løbestalden, drægtighedsstalden Maks. 5 pct. døde eller udsatte efter løbning Soens kvalitet og styringen af drægtighedsstalden God benstyrke Få døde søer

3 Dagens spiseseddel Lidt om polte Lav sodødelighed og høj produktivitet Huldstyring og forebyggelse af mavesår Akutte dødsfald organdrejninger, ketose!! Foderstrategier Antal fodringer i farestalden Næringsstofforsyning Drægtighedsperioden Diegivningsperioden mælkens sammensætning

4 Poltefoder - anbefaling Ensartet - polte fodres på gulv eller i langkrybbe Mavesundhed = mellemgroft formalet foder Holdbarhed/benstyrke - optimal tilvækst på 700 gram daglig tilvækst fra kg Fedningsgrad proteinindholdet kan sænkes ved cirka 90 kg Knoglestyrke - mineralbehovet til knogleudvikling er cirka 10 pct. højere end behovet til optimal vækst cirka 2,2 gram fordøjeligt fosfor Foder - diegivningsfoder

5 Huldstyring Magre søer får ofte skuldersår (aflivning) Magre søer har dårlig reproduktion (slagtning) Fede søer giver problemer i farestalden (død) Uens søer giver uens produktionsresultater og et stort foderforbrug (slagtning)

6 Huldvurdering efter løbning, efter 30 dage, efter 70 dage og ved faring

7 Fordeling af søer på de forskellige huldklasser på foderkurverne i procent Vurderingstidspunkt/ huld Fravænning 30 dage drægt. 70 dage drægt. Faring Tynd Normal Fed

8 Drægtighedsstalden Kontrol Forsøg Vægt ved fravænning, kg 224 Rygspæktykkelse ved fravænning P2, mm ( ) 12,4 (7 21) Vægt ved faring, kg 261 Rygspæktykkelse ved faring, P2, mm Foderoptagelse i drægtighedsperioden, kg ( ) 15,9 (6-32) 226 ( ) 11,6 (6 21) 280 ( ) 16,8 (12 28)

9 Foderbehov i drægtighedsperioden Tilvækst i gennemsnit 15 kg pr. drægtighed Unge søer bruger 3,0 FEso og ældre søer bruger 4,0 FEso ekstra pr. kg tilvækst Kompensation for klima: - temperatur i stalden - træk og fugt Kun søer i tilfredsstillende huld sættes i løsdrift maks. 3,8 FEso pr. dag Ved indsættelse i løsdrift gives gylte og rangsvage søer 1 FEso ekstra pr. dag

10 Fodringsanlæg styring i drægtighedsstalden Individuel fodring ESF/ædeboks pr. so Flere foderkurver Tildeling af ekstra foder Gulvfodring/langkrybbe kun ensartede dyr i samme hold En daglig fodring + halm

11 Diegivningsperioden Huld ved indsættelse Søerne skal ikke ændre vægt i diegivningsperioden Der skal tømmes krybber efter 30 minutter Antal fodringer (4 5 gange)

12 Afprøvning To grupper i tre besætninger med hjemmeblandet tørfoder Kontrol tre gange daglig fodring (Kl. 7:15 12:00 15:30) Forsøg Fodres fem gange dagligt (Kl. 5:30 7:15 11:30 15:30 20:00) fra indsættelse i farestalden og frem til fredag efter faring. Denne fredag sættes en ekstra fodring på kl. 8:45. Den efterfølgende mandag sættes der en fodring på kl.13:30 og om onsdagen kommer der yderligere en fodring på kl. 22:00. Der gives samme mængde foder pr. fodring, mens antal fodringer øges I forbindelse med fodringen tændes lyset og det skal være tændt i 30 minutter efter fodringen

13 Resultater Fravænningsvægten stiger i gennemsnit fra 90 kg til 95 kg, når søerne fodres hyppigt. Effekten er størst på de unge søer og mindst for de ældre søer Skuldersårsfrekvensen falder fra 20 til 11 procent, når søerne fodres hyppigt Organdrejninger og gaspustere!!!

14 Maveforandringer hos søer Gruppe Piller Melfoder Antal maver, stk Ingen betydning, pct Lidt betydning, pct Betydning, pct Der blev testet en statistisk sikker forskel på fodermidler (p < 0,001).

15 Afgangsårsager Gruppe Piller Melfoder I alt afgået, stk Gns. kuldnummer ved afgang 4,6 5,0 Slagtet, stk Gns. kuldnummer for slagtesøer 5,0 5,3 Selvdøde og aflivede, stk Gns. kuldnummer for selvdøde og aflivede søer 3,6 3,9

16 Formalingsgrad er det bedste indsatsområde Polte og søer: 3% 12 % 35 % 50 % Polte: Mellemgroft formalet foder anvendes fra cirka 70 kg Søer: Mellemgroft formalet foder anvendes i hele cyklus Indkøber: Anvend pct. formalet byg sammen med pillerne eller ekspanderet foder

17 Jern til søer Mange søer har et lavt indhold af hæmoblobin i forhold til referenceværdier Hæmoglobinindholdet påvirkes IKKE ved at tilsætte mere end 100 mg jern pr. FEso B12 påvirker dannelsen af hæmoglobin effekten er ikke afklaret endnu

18 Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 To besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder To grupper Ens foderblandinger Kontrol: Se, Cu, Zn, Mn og Fe tilsættes som almindeligt bundet mineraler Forsøg: Se, Cu, Zn, Mn og Fe tilsættes som organisk bundet mineraler (Alltech)

19 Design 150 polte pr. besætning, som følges til og med 5 kuld. De skal passe grise i hver diegivning og deres kuld er fikseret Alle produktionsdata opsamles inkl. afgangsårsager Der indsamles ben/klove fra slagtesøer fra Der udtages lever-, mælke- og blodprøver fra udvalgte søer ved hver faring Der udtages lever-, vævs- og blodprøver fra udvalgte pattegrisene ved fødsel og fravænning

20 Resultater Vi er nået til 3. kuld i den ene besætning og 4. kuld i den anden besætning Der er målt højere Selen-indhold i dyrene, som fodres med organiske mineraler Der er ikke forskel på produktionsresultater eller afgangsårsager Der er ikke foretaget klovundersøgelser endnu

21 Aminosyre- og mineralstofnormer til søer, g ford. pr. FEso Dræg. søer Dieg. søer Lysin 3,5 6,0 Methionin 1,6 1,8 Meth. + cys. 3,2 3,6 Treonin 3,2 4,0 Tryptofan 1,0 1,2 Calcium, g 7,0 8,0 Fosfor, g ford. 2,0 2,7

22 Protein til drægtige søer Gruppe Kontrol Forsøg Løbning 80. drægtighedsdag 80. drægtighedsdag overførsel til farestalden (Gns. 5 dage før faring) Norm til drægtige søer Norm til drægtige søer Norm til drægtige søer Norm til diegivende søer

23 Resultater og konklusion Ingen forskel på baggrund af cirka vejede grise: Vægten på de fødte grise Spredningen mellem grise Ekstra aminosyrer fire uger før faring påvirker ikke kuldets fødselsvægt Tidligere forsøg har ikke vist forskel i søernes mælkeydelse Gældende norm for aminosyrer til drægtige søer er dækkende for søernes behov