VIPIGLETS DE FØRSTE TAL
|
|
|
- Stefan Ravn
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIPIGLETS DE FØRSTE TAL
2 PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål
3 BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed i den dansk økologisk svineproduktion Hvorfor? En estimeret dødelighed I fravænningsperioden på mellem 25 og 40 % er uholdbart både ud fra et økonomisk og dyrevelfærdsmæssigt synspunkt. Hvordan? 1. Detaljerede dødelighedes registreringer foretaget I 9 besætninger over en etårig periode Ca faringer 2. Obduktioner af et udvalg af døde pattegrise fra de besætninger pattegrise pr besætning pr årstid ~ 4000 obduktioner
4 DØDELIGHEDSREGISTRERINGER AKA LOMMEBOGEN Registreringer fra juni til august 2014 (juli til september) Dødelighedsprocenterne er beregnet ud fra levendefødte Tallene er korrigerede efter bedste evne Manglende registreringer Mangelfulde registreringer Ammesøer Mellemsøer Omsorgssøer Forlænget fravænning Høje dødeligheder generelt! Kvaliteten af mine beregninger er afhængig af kvaliteten af jeres registreringer
5 AMMESØER BYTTESØER MELLEMSØER Ammesøer- Byttesøer Mellemsøer Omsorgssøer Stor risiko for dobbeltregistreringer! Hvornår tælles grisen? 1. tilsyn Kastration Forg/Vac Fravænning Bytteso/Mellemso Egne grise Bytteso/Mellemso Nye grise Ammeso Omsorgsso - -/+ -/+ + Gøres det anderledes? Gi mig besked
6 DØDELIGHED BESÆTNING 1 Juni - August Gns. frav. pr. faring: 11,4 20% 22% Gns. levf. pr. faring: 14,6 1 10% 11% 14% Aflivede af levf.: 2,1 % 6% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning
7 DØDELIGHED BESÆTNING 2 Juni - August % 2 20% 1 21% 26% 27% Gns. frav. pr. faring: 11,4 Gns. levf. pr. faring: 15,7 Aflivede af levf.: 0,6 % 10% 0% 7% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning
8 DØDELIGHED BESÆTNING 4 Juni -August % Gns. frav. pr. faring: 11,4 2 20% 24% 27% Gns. levf. pr. faring: 15,5 1 16% Aflivede af levf.: 0,6 % 10% 0% 3% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning
9 DØDELIGHED BESÆTNING 6 Juni - August % 2 20% 26% 28% Gns. frav. pr. faring: 9,7 Gns. levf. pr. faring: 13,6 1 19% Aflivede af levf.: 0 % 10% 9% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning
10 DØDELIGHED BESÆTNING 7 Juni - August % 2 20% 23% 27% Gns. frav. pr. faring: 10,8 Gns. levf. pr. faring: 14,8 1 Aflivede af levf.: 1,6 % 10% 12% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning
11 DØDELIGHED BESÆTNING 8 Juni - August % 2 30% Gns. frav. pr. faring: 9,4 Gns. levf. pr. faring: 13,8 20% 1 23% Aflivede af levf.: 0 % 10% 7% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning
12 DØDELIGHED BESÆTNING 10 Juli - September % 3 38% Gns. frav. pr. faring: 8,4 30% 2 20% 24% 33% Gns. levf. pr. faring: 13,5 Aflivede af levf.: 0,2 % 1 10% 8% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning
13 DØDELIGHED ALLE BESÆTNINGER 40% 3 30% 2 20% 1 10% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning Besætning 1 Besætning 2 Besætning 4 Besætning 6 Besætning 7 Besætning 8 Besætning 10
14 DØDELIGHED - OPSAMLING Indtil 1. tilsyn 3% 9% Indtil kastrering 11% - 24% Indtil Forg/vac 14% - 33% Indtil fravænning 22% - 38% Aflivede 0% - 2,1%
15 OBDUKTIONER DØD OG RÅDDENSKAB Opgørelser fra 1. obduktionsrunde sommer 2014 Indsamlet fra 28 søer fra samme farehold efter fjernelsen af forgården er samlet fra hele holdet Andelen af gylte/søer forsøgt afspejlet i stikprøven Der er brugt ca. 3 minutter pr. gris Her er tale om en meget simpel fremstilling af data der findes mange andre ting som der kan regnes på og tænkes over! Husk at ALLE døde grise skal samles ind og fryses grønne, balloner og halve
16 OBDUKTION BESÆTNING 1 Ukendt 6% Traume Diagnoser Infektion 4% Maveindhold klemte grise Dødfødte Aflivet 10% Svagfødt 6% Sult 8% Kasseret 9% Dødfødt 19% Klemt 33% Tom 16% Andet 13% Halv fyldt 34% Fyldt 37% Ukendt 10% Under faring 53% Før faring 37%
17 OBDUKTION BESÆTNING 2 Svagfødt 2% Sult 7% Kasseret 21% Diagnoser Ukendt 2% Aflivet 8% Dødfødt 26% Mave/tarm 1% Klemt 33% Maveindhold klemte grise Tom 34% Andet 8% Mælk, fyldt 1 Mælk, halv fyldt 43% Ukendt 36% Dødfødte Før faring 1 Under faring 49%
18 OBDUKTION BESÆTNING 3 Aflivet 3% Ukendt 1% Sult 10% Kasseret 11% Diagnoser Svagfødt 8% Traume 1% Infektion 2% Klemt 39% Maveindhold klemte grise Tom 32% Halv fyldt 29% Andet 2% Dødfødte Før faring 6% Dødfødt 2 Fyldt 37% Under faring 94%
19 OBDUKTION BESÆTNING 4 Infektion 7% Traume 2% Ukendt 1% Diagnoser Mave/tarm 4% Klemt 2 Maveindhold klemte grise Andet 6% Dødfødte Før faring Svagfødt 3% Sult Aflivet 13% Kasseret 10% Dødfødt 30% Tom 37% Fyldt 23% Halv fyldt 34% Ukendt 18% Under faring 77%
20 OBDUKTION BESÆTNING 6 Svagfødt 8% Sult 6% Diagnoser Andet 1% Aflivet 6% Ukendt 8% Klemt 43% Maveindhold klemte grise Tom 11% Før faring 7% Dødfødte Kasseret 8% Dødfødt 20% Fyldt 36% Halv fyldt 53% Under faring 93%
21 OBDUKTION BESÆTNING 7 Svagtfødt 2% Sult 8% Ukendt 1% Aflivet 17% Kasseret 19% Diagnoser Infektion 2% Dødfødt 13% Klemt 38% Maveindhold klemte grise Andet 6% Tom 37% Fyldt 23% Halv fyldt 34% Dødfødte Ukendt 2 Før faring 8% Under faring 67%
22 OBDUKTION BESÆTNING 8 Diagnoser Svagfødt Sult 3% Aflivet 2% Traume 1% Ukendt 2% Mave/tarm 1% Maveindhold klemte grise Andet 6% Dødfødte Kasseret 11% Klemt 42% Tom 14% Før faring 18% Dødfødt 33% Fyldt 36% Halv fyldt 44% Ukendt 43% Under faring 39%
23 OBDUKTION BESÆTNING 9 Aflivet 4% Traume 1% Svagfødt Diagnoser Infektion 1% Andet 1% Maveindhold klemte grise Dødfødte Sult 9% Kasseret 11% Klemt 44% Tom 24% Halv fyldt 44% Under faring 27% Før faring Dødfødt 24% Fyldt 32% Ukendt 68%
24 OBDUKTION BESÆTNING 10 Svagtfødt 6% Aflivet 2% Diagnoser Ukendt 4% Traume 1% Infektion 1% Maveindhold klemte grise Dødfødte Sult 3% Kasseret 8% Dødfødt 23% Klemt 52% Tom 4% Fyldt 33% Andet 1 Halv fyldt 48% Ukendt 19% Før faring 14% Under faring 67%
25 OBDUKTIONER - OPSAMLING Klemt 2-52% Dødfødt 13% - 33% Sult 2% -10% Svagt født 2% - 8% Aflivede 2% - 17%
26 OPSAMLING Lommebøgerne - høj dødelighed Diagnoserne Fejl i registreringer? Fejl i udregningerne? Ekstrem varm sommer! Mange flere obducerede grise er aflivet end hvad lommebøgerne angiver (!!!) Klemte grise udgør den største diagnose gruppe Størstedelen af de klemte grise havde mælk i maven Størstedelen af de dødfødte grise dør under faringen
27 MULIGHEDER! Relationer mellem søernes læg nr., huld og halthed og dødeligheden. Størrelsen af de obducerede grise. Er der diagnoser som er mere sandsynlige at se hos små grise modsat store grise? Har man større eller mindre chance for at overleve hvis man er født ind i et stort eller lille kuld? Er der større dødlighed hos grise som havde mange dødfødte kuldsøskende? Hvornår i fravænningsperioden dør der flest grise ved klemning? Har klemte grise andre diagnoser? Er det altid de små grise der bliver klemte? Der er så mange muligheder! Kun fantasien og mine evner sætter grænserne
28 SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER
29
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE overskriften ssata Light Lena Rangstrp-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institt for Hsdyrvidenskab, Århs Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Jl Pedersen
SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise
HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende [email protected] Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker [email protected] Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Hvad kan vi gøre ved det?
Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld
Udnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
BEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Reduktion af dødelighed
12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens
HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV
HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Juni 2016 REGIONALE MØDER MAJ 2016 Status Obduktioner Klassiske fejl og deres konsekvenser Flytning af viden PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER)
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet
Brug data til at sikre pattegriseliv Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet Agenda HyoLife - Formål - Opstart i besætning - Indhold i rapport - Generelt for deltagende besætninger - Case besætning HyoLiga Formål
MANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE
STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -
Høj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3
Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Bedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN
FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering
Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn
Rygspækscanning af søer Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv Klassisk huld vurdering Mager Huld 1
Pattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN
Støttet af: VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN ERFARING NR. 1703 Kendskab til dødsårsagen kan få flere pattegrise til at overleve. I projekt PattegriseLIV viste USK-undersøgelser, at
Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?
NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen
Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Farestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., [email protected], Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN
KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: [email protected] HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent
Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5
BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Fosterudvikling hos højtydende danske søer
Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST
UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03
Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
