Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Transkript

1 Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver, Svinerådgivning Vest

2 Senest i 2020 Totaldødelighed før fravænning 24 % 20 %

3 Totaldødelighed Døde i dieperioden i % af levendefødte Dødfødte i % af totalfødte Giver mulighed for sammenligning på tværs af forskellig kuldstørrelse Landsgennemsnit 2011

4 Totaldødelighed Døde i dieperioden i % af levendefødte Dødfødte i % af totalfødte Giver mulighed for sammenligning på tværs af forskellig kuldstørrelse Totalfødte: 1,8 dødfødte pr. kuld 14,8 levendefødte pr. kuld 16,6 totalfødte pr. kuld 1,8 Dødfødte: 10,8 % af totalfødte 16,6 Døde i dieperiode: 12,4 % Totaldødelighed: Totalfødte Fravænnede pr. kuld Totalfødte ,6 12,7 16, ,5 %

5 Hvad så i 2020?? Avlsfremgang 18 totalfødte 2 tal at skrue på Dødfødte Døde i dieperioden

6 Regne regne regne

7 Hvad så i 2020 Hvis der fortsat er 10,8 % dødfødte af totalfødte 10,6 12,4 % døde døde i i dieperioden Hvis 12 % døde i dieperioden 910,8 % dødfødte % dødfødte af totalfødte af totalfødte

8 Der er store forskelle! 20 Besætninger i DK % Dødfødte af totalfødte % Døde i diegivningen

9 Dødfødte grise Hvordan kan vi undgå denne situation? Hav en klar strategi for overvågning og fødselshjælp!

10 15 Resultater Dødfødte i pct. af totalfødte Implementering Normal arbejdstid Ekstra arbejde Før Fase 1 Fase 2 Fase 3 6

11 Overvågning og rettidig indgriben! Foto: Jens Tønnesen

12 Tilsyn med søerne

13 Oversigt dødsårsager Dag 0-3 efter faring Antal grise Klemt Klemt og sult Sult Sult og svagfødt Klemt, sult og svagfødt Sult og andet Klemt og svagfødt Klemt og andet

14 Afstemning Hvor er det største potentiale i jeres stald? 1. Reducere antallet af dødfødte 2. Reducere antallet af pattegrise, der dør i dieperioden

15 Dødelighed er IKKE tilfældig

16 Alle grønne grise overlevede Ig 12t (mg/ml) ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Vægt/kg

17 Overlevelsen har en årsag Disse grise overlever Vægt over 2 kg (1. kuld over 1,6 kg) Den største i kuldet klarer sig altid Avl for tungere grise er ikke løsningen Højt indtag af råmælk Ekstra råmælk virker ikke Effekten skyldes, at nogle grise har ild i røven

18 Døden har også en årsag Disse grise er i risiko for at dø Den mindste gris ved konkurrence Den kolde gris Den sultne gris Grisen hos den syge so

19 Flyt svage grise til yveret Tørretafogflyttet Efterladt bag soen Flyttet til yveret grise. Musse, 2006

20 Fødselsvægt og dødelighed % døde ,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 Fødselsvægt, kg

21 Fokuser på den rigtige gris % døde < 1 kg: 10 % x 41 % = 4,1 % 1 kg 1,4 kg: 44 % x 14 % = 6,2 % 1,4 kg 1,9 kg: 37 % x 4 % = 1,5 % >= 2 kg: 9 % x 3 % = 0,3 % 12,1 % ,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 Fødselsvægt, kg

22 Pattegrisedødelighed Dødelighed grise 13 grise 15 grise 5 0 0,7-1,0 1,1-1,5 1,6-2,0 2,1-2,6 Fødselsvægt

23 Energiforbrug hos varme og kolde grise Ved fødsel Varmt Efter 24 timers faste Plasmaglucose (mmol/l) Sukker i blodet 5,3 5,2 Leverglycogen (umol/kg) Sukker i leveren Muskelglycogen (umol/kg) Sukker i muskler Fletcher 1992

24 Energiforbrug hos varme og kolde grise Ved fødsel Varmt Efter 24 timers faste Køligt Efter 24 timers faste Plasmaglucose (mmol/l) Sukker i blodet 5,3 5,2 0,8 Leverglycogen (umol/kg) Sukker i leveren Muskelglycogen (umol/kg) Sukker i muskler Fletcher 1992

25 Temperaturtab og fødselsvægt -0,5 0 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2-1 Temperaturtab -1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4,5 Fødselsvægt

26 Farefeber Symptomer Lav mælkeydelse Manglende appetit Yverbetændelse Flåd Betydning Velfærd Højere dødelighed Dårligere tilvækst Behandling Antibiotika Smertestillende Vand Overvej et tæskehold

27 Konklusion Hold fokus på de små grise ( g) De må ikke blive kolde Lægges til en mindsteamme Max. 12 grise efter kuldudjævning Hold øje med de pæne grise (1-1,5 kg) 14 grise i kuldet Håndteres hver dag men lad være med at sortere alle grisene op efter størrelse Det giver mange flytninger, stress og smitte Måske slås ens grise mere

28 Afstemning Hvilke af disse tiltag er vigtigst for dig? 1. Mindste-ammer til grise <1kg 2. Nærmiljø til nyfødte grise! 3. Behandling af søer med farefeber

29 Det har jeg i værktøjskassen! Af cand.agro. Kristian Juul Mikkelsen [email protected] Tlf Svinerådgivning Vest

30 Disposition Hvordan implementerer vi Flemmings resultater i praksis? Størrelsen på grisen Kolde pattegrise Gulvvarme, varmelamper, div. huledesign Brug tiden korrekt Brug af diverse tryllestøv Har det effekt? Hvad koster det? Svinerådgivning Vest

31 Størrelsen på grisen Under 1,5 kg skal i fokus <600 g: Lav en vurdering - er den ekstra gris tiden værd? Brug tiden korrekt Det kan hurtigt blive en dyr gris Svinerådgivning Vest

32 Størrelsen på grisen Er alle enige om, hvor stor en gris på 600 g er? Svinerådgivning Vest

33 Størrelsen på grisen Grise, der vejer under 600 g (1 % af grisene) De overlever ikke Grise mellem 600 g og 900 g (10 % af grisene) 12 grise hos mindsteamme Svinerådgivning Vest

34 Størrelsen på grisen Giv den lille gris de optimale betingelser g Soen skal passe grisene Supplement med energi? 1. prioritet - somælk 2. prioritet - somælk 3. prioritet - ko-råmælk eller lignende Svinerådgivning Vest

35 Afstemning Hvor er det største problem med hulemiljø i jeres stald? 1. Mangelfuld eller ingen overdækning 2. Mangelfuld eller ingen gulvvarme 3. Træk 4. Intet hul til varmelampe (åben overdækning) % i orden Svinerådgivning Vest

36 Hulemiljø - hvor går det typisk galt? For varmt For koldt Svinerådgivning Vest

37 Hulemiljø Svinerådgivning Vest

38 Temperaturstrategi - udgangspunktet skal være i orden Sektioneret, delvis spaltegulv Faring -> dag 4 Dag 4 -> 14 Dag 14 -> fravænning C Gradvist ned C Kontinuerligt C drevet Fuldspaltegulv C Gradvist ned 20 C Svinerådgivning Vest

39 Hulemiljø Brugbart værktøj Guide Svinerådgivning Vest

40 Hulemiljø Svinerådgivning Vest

41 Hulemiljø Gulvvarme og gummimåtte er no go! Duften af stegt bacon dur desværre ikke her! Manglende overdækning Svinerådgivning Vest

42 Hulemiljø Hundehulsplader: grader Svinerådgivning Vest

43 Hundehulsplader Hæver huletemperaturen med 2-3 grader OBS: CO 2 CO 2 Anbefalet, maks. Arbejdstilsynet, maks. Målte værdier ppm ppm ppm Svinerådgivning Vest

44 Hulemiljø De skjulte fælder Frem- & returløb Cirkulationspumpen (differenstemp. 2-3 grader) Isolerede varmerør under hulerne Efterisolér kolde ydermure Tørre stier - våde gulve er 5-10 grader koldere Svinerådgivning Vest

45 Hulemiljø Svinerådgivning Vest

46 Hulemiljø Kig på grisen!!! Der er penge i en god strategi Overreagér ikke pga. et enkelt kuld med problemer Svinerådgivning Vest

47 Afstemning Hvad er den første arbejdsrutine om morgenen på store faringsdage? 1. Fodre søer 2. Lukke grise i hulerne 3. Kuldudjævning 4. Fødselshjælp 5. Behandling af syge søer 6. Piller næse Svinerådgivning Vest

48 Prioritér arbejdsgangen i stalden Overvej arbejdsgangen i stalden Arbejdskraft + ressourcer Gøres tingene i den mest hensigtsmæssige rækkefølge? Tilsyn med søerne + fødselshjælp Kuldudjævning ved afsluttede kuld Hvem flyttes hvorhen? Færdig til middag Splitmalkning gør det rigtigt, hvis det skal gøres Svinerådgivning Vest

49 Splitmalkning Luk grisene inde lige før morgenfodringen Luk de mindste (10-12) ud til soen 45 min. efter lukkes resten ud Glem ikke de store indespærrede grise Svinerådgivning Vest

50 Få kuldudjævnet i tide Hvilke kan kuldudjævnes hvornår? Ved aftenrunden mærkes nyfødte grise op Næste morgen kan de udjævnes Bedre plads ved yveret til de sidstfødte Svinerådgivning Vest

51 Mindsteamme Sørg for at få samlet de mindste grise ved en egnet so Hvad er et godt yver? Svinerådgivning Vest

52 Afstemning Hvor mange grise får ekstra mælk i jeres besætning? 1. Ca. 100 % 2. Ca. 75 % 3. Ca. 50 % 4. Ca. 25% 5. Ingen Svinerådgivning Vest

53 Mælkesupplement / tilskud Anvendes i stigende grad Piglet Saver, Nuklospray, Pig-up, Grisat, Faramat, Elitemilk Pigi, yoghurt Lav en vurdering af produktet Højere fravænningsvægt? Lavere dødelighed? Færre efternølere / opsamlingsgrise? Svinerådgivning Vest

54 Økonomi - eksempel Produkt koster 6,5 kr. pr. liter Der anvendes 14 liter pr. kuld Anvendes det konsekvent ved alle kuld En besætning med 500 søer: kr. pr. år Hertil lægges ekstra arbejdstid Svinerådgivning Vest

55 Økonomi - fortsat Svarer til at redde 478 pattegrise eller redde 0,4 gris pr. kuld Alternativt er en hævet fravænningsvægt (500 g) Budskab: Slå en streg i sandet og kontroller om det virker efter hensigten! Husk soen! Svinerådgivning Vest

56 Forsøj Grund til skepsis ifh. hygiejne? Antal coliforme bakterier pr. ml Kl. 8 Kl. 11 Kl Næste morgen Sti Massiv Sti Tilbyd kun dine grise noget, du selv vil spise! Svinerådgivning Vest

57 Opsamling Reduktion af dødfødte kræver opsyn med faringerne! Brug tiden rigtigt - på de rigtige grise! Få grisene op under varmelampen - kulde slår dem ihjel! Sørg for, at der er et ordentligt hulemiljø til pattegrisene! Rettidig kuldudjævning kan (til tider) erstatte splitmalkning! Brug diverse erstatningsprodukter med omtanke! Svinerådgivning Vest

58 Afstemning Hvad vil du gøre, når du kommer hjem? 1. Mere opsyn med faringerne for at reducere dødfødte! 2. Bruge tiden rigtigt - på de rigtige grise! 3. Få grisene op under varmelampen! 4. Sørg for et ordentligt hulemiljø til pattegrisene! 5. Sætte fokus på kuldudjævning fremfor splitmalkning! 6. Genoverveje brugen af erstatningsprodukter!

59 Tak for opmærksomheden! Er der spørgsmål?