MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Transkript

1 MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015

2 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede grise Sundere grise Højere overlevelse Færre efternølere 3S/SCA (Provimi) april 2015

3 MEN KUN 4 ULEMPER VED MÆLKEKOPPER Installationen Prisen på mælkepulveret Arbejdet Hygiejnen European Proteins Vådfodereksperten Bröring Culina Milk og Culina Liquid april 2015

4 BRUG AF DRIKKEANLÆG Der kan åbnes for den enkelte drikkekop Ved faring/dagen efter faring/efter kuldudjævning? 14 dage (i praksis 18 dage, så alle kuld er 14 dage gamle ved skifte) De sidste 6 dage i VSP s beregninger Hvor længe? Giver det uro hos grisene/nedsat tilvækst? Dækker væskebehov Angiver måske behov for mere mælk? Startblanding Slutblanding Skal anlægget løbe tørt hver dag? Nogle anlæg har vandfodring ved tomkørsel om natten april 2015

5 HYGIEJNE 11 timer pr. uge til blanding og rengøring Målt i stald med 144 farestier 6 ammesøer/uge (20 %) = 3 timer Vask af drikkekopper lige inden faring Vask af drikkekopper dagligt Rengøring af anlæg hver uge / 2 gange pr. uge Foreløbige resultater viser, at hygiejnen i slangerne er OK What can go wrong will go wrong 5... Én dårlig ventil kan ødelægge det hele 10. april 2015

6 HVILKEN BLANDING ER BEDST? VI ANER DET IKKE Jeg tror at Startblanding skal ligne somælk Undgå skadelige besparelser Valle, ærtemel, hydrolyseret soya, andre rå proteinkilder Højt indhold af laktose Højt indhold af mælkeprotein Lavt indhold/ingen vegetabilske proteinkilder Blodplasma frarådes på grund af PED Skal kunne opløses 100 % og ikke fælde ud Skal slutblanding træne tarmen? Skal slutblanding tilsættes Fibre? Soya? Hvede?

7 AFPRØVNINGER AF MÆLKEKOPPER I FARESTIER LISBETH BROGAARD PETERSEN Økonomiberegninger. Notat Michael Groes Christiansen. Forstudier 14 grise +/- mælk (Erf. 1408) 18 grise + mælk (Erf. 1409) 20 grise + mælk kontra 14 grise - mælk (ikke publ.) Igangværende konceptafprøvning (afpr. 1315): Kontrol: traditionel kuldudjævning, uden mælk Forsøg:16,5 grise pr. kuld + mælk. Ingen ammesøer Enhedsblanding uden blodplasma (AgriKorn) Kommende undersøgelser 14 grise +/- mælk, storskala Test af 2-3 mælkeblandingskoncepter

8 EFFEKT AF MÆLKEKOPPER TIL KULD UDJÆVNET TIL 14 GRISE mælk 19 kuld + mælk 21 kuld Antal grise pr. kuld v. udjævning Vægt v. udjævning, gns. kg/gris 1,5 1,4 Dødelighed, % 10 5 Flyttede, % 4 2 Daglig tilvækst, gns. gram pr. gris/dag Forsøget er eksklusive grise < 800 g v. fødsel

9 EFFEKT AF MÆLKEKOPPER TIL KULD UDJÆVNET TIL 14 GRISE. ERFARING 1408 Store grise blev større ellers ikke tydelig forskel Kontrol Tilvækst i alt, kg/gris + mælk Lille gris (0,8-1,1 kg) 4,7 4,4 Normal gris (1,1-1,4 kg) 5,3 5,1 Stor gris (> 1,4 kg ) 5,9 6,4 Tilvækst i alt, kg/gris

10 EFFEKT AF MÆLKEKOPPER TIL KULD UDJÆVNET TIL 18 GRISE. ERFARING grise mælk 17,8 grise + mælk Antal kuld Vægt v. udjævning, gns. kg/gris 1,5 1,4 Dødelighed, % Flyttede, % 4 4 Fravænningsvægt dag 25, gns. kg/gris 7,0 7,3 Eksklusive grise < 800 g v. fødsel

11 EFFEKT AF MÆLKEKOPPER TIL 8 KULD UDJÆVNET TIL 20 GRISE grise/kuld Frav./kuld % døde % flyttede % død+flyttet dgl.tilvækst g ,0 0,0 0, ,0 10,0 15, ,0 10,0 15, ,0 0,0 0, ,0 5,0 15, ,0 0,0 0, ,0 10,0 10, ,0 5,0 15,0 194 Gns. 18,3 3,8 5 8,8 224 Afprøvningen er indstillet pga. for meget stress hos so og pattegrise april 2015

12 FOR MÆLKEKOPPER 6 FORDELE Højere fravænningsvægt Mere ens grise Ja Sundere grise Færre efternølere Færre flytninger før og efter kuldudjævning Lettere fravænning??? Ja Ja Højere overlevelse Færre efternølere Mindre vægttab for soen Færre efternølere De største pattegrise vokser mest af mælken Flere fravænnede grise pr. kuld Nej Ikke sandsynligt 10. april 2015 Brdr. Ewers Ralco/ Weda Birthright

13 FORBRUG AF MÆLK Gris nr g startmælk/gris = 4,8 kg/kuld 102 gram slutmælk/gris = 1,4 kg/kuld Gris nr ,8 kg startmælk/gris 2,1 kg slutmælk/gris Gamle priser Startmælk = 23 kr./kg Slutmælk = 14 kr./kg Vivet Boerries, SuppLeMilk

14 KAN DET BETÅÅÅÅÅLE SIG? Øget fravænningsvægt betaler hverken anlæg eller mælk Heller ikke hvis mælkepulveret virker Dødelighed efter kuldudjævning skal reduceres med: 3,1 % v. udj. til 14 grise 2,8 % v. udj. til 15 grise eller 4 % v. udj. til 16 grise for at give samme økonomi som kuldudjævning til 13 grise/so med 11 % dødelighed efter udjævning (12,8) uden supplerende mælk Flere faringer ved ugehold uden ammesøer kan betale sig Hvis du har muligheden april 2015

15 FORUDSAT 15 KR./KG FOR MÆLKEPULVERET 13 grise mælk svarer til 14 grise +mælk 2 pct.point færre døde fra kuldudjævning Færre ammesøer Ved mangel på farestier vil mælkekopper kunne betale sig Hvis alternativet til mælkekopper er en nedgang i årssøer (= mangler farestier til ammesøer), vil mælkeerstatning oftest kunne betale sig, Men først når alle andre muligheder for at udnytte farestalden bedst muligt er udtømt.

16