SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

Transkript

1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende sundhed for alle i det 21. århundrede. Alle lande havde som mål både regionalt som lokalt at forbedre folks sundhed og velbefindende. I WHO s definition forstås sundhed som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og skader hos det enkelte menneske jf. Sundhed i det 21.århundrede, dansk sygeplejeråd Verdenssundhedsdeklaration medførte at regeringen i Danmark udarbejdede en folkesundhedsprogram for Der var et behov for at styrke den forebyggende indsats, idet den danske folkesundhed ikke udviklede sig tilfredsstillende og sundheden var ikke ligeligt fordelt. Et tværgående forebyggelsesprogram til forbedring af folkesundheden blev iværksat og fokus var på forebyggelse og en øgning af middellevetiden. Programmet blev revideret i 2001 og nye nationale mål og strategier blev udfærdiget i et nyt nationalt program Sund hele livet, der løber indtil Her lægges der vægt på flere gode leveår for alle i alle aldre og at det er en fælles opgave og et fælles ansvar at forbedre danskernes sundhed (2) Det overordnede mål er flere gode leveår for alle i alle aldre Middellevetiden skal øges markant Antallet af år med god livskvalitet skal øges Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt. Der er i folkesundhedsprogrammet lagt op til indsats på 3 niveauer 1. Forebyggelse og sundhedsfremme 2. Egen indsats 3. Patientrådgivning, -støtte, - rehabilitering. Målgrupperne Gravide Unge Udsatte voksne Ældre

2 Langvarigt syge Som virkemidler for folkesundhedsprogrammet opstilledes nedenstående punkter Sundhedspolitikker på alle niveauer Nye ydelser som rehabiliteringsprogrammer, vejledning ved overvægt, hjertesygdom m.m. Implementering og udvikling: forebyggelsesaftaler, evalueringer Professionalisering: Uddannelse, anvendelsesorienteret forskning, kliniske retningslinjer, handlingsplaner for bestemte temaer, vejledninger for god forebyggelsespraksis. De 8 folkesygdomme 1. Aldersdiabetes 2. Cancersygdomme 3. Hjerte-karsygdom 4. Osteoporose 5. Muskel- og skeletlidelser 6. Overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme). 7. Psykiske lidelser 8. Kronisk obstruktiv lungesygdomme Langt hovedparten af de udførende opgaver vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse er henlagt ud til regioner og kommuner, som en del af den daglige drift. (3) Ifølge befolkningsfremskrivelse fra Danmarks Statistik (tabel 1, figur1) stiger andelen af 70+ årige i Danmark. Det vil forventeligt udløse en øget efterspørgsel efter ydelser inden for pleje og omsorg af ældre Figur 1: Befolkningsfremskrivning 2008 for hele landet efter alder og tid, 2008 (1) år år år 90+ år

3 Tabel 1: Befolkningsfremskrivning 2008 for hele landet efter alder og tid, 2008 (1) Alder år år år år total I de internationale mål og strategier for folkesundheden (2) lægges der vægt på at indsatsen ikke kun skal handle om levetid, men lige så vigtigt kvaliteten af de resterende leveår. Til livskvalitet hører et godt fysisk og psykisk velbefindende. De nationale mål og strategiers virkeliggørelse er således afhængig af regioner og kommuners prioritering af sundhed og forebyggelse. Vejle Kommune har derfor en vigtig rolle i forhold til at prioritere arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i den faglige tilgang til såvel borgere som medarbejdere. En sundhedsfremmende og forebyggende indsats bliver altafgørende i den fremtidige indsats til ældre. I denne sammenhæng er en god indsats til de ældre mere end kærlig pleje og det at yde omsorg. Al forståelsen af forebyggelse og sundhedsfremmende indsats starter allerede i rekrutteringen og uddannelsen af vores fremtidige kolleger. Vejle Kommune og Social- og sundhedsskolen i Fredericia er indgået i et samarbejde om at skabe en ny tilgang til det at uddanne social- og sundhedshjælpere i Vejle. Der er forsøgt skabt et uddannelsesinitiativ, hvor forebyggelse og sundhedsfremme er grundtanken og integreres i alle fag og tiltag. Dette i såvel teori og praksis. Der er hermed taget udgangspunkt i et af virkemidlerne for folkesundhedsprogrammer nemlig virkemidlet professionalisering. Uddannelsen tilrettelægges med en tæt vekslen mellem teori og praktik, så eleverne tidligt møder teorien i praksis hos borgerne i praktikken, hvor den sundhedsfremmende og forebyggende indsats er en del af praksis. Derved får eleven oplevelser og egen praktisk erfaring at hæfte sin

4 teoretiske forståelse på, det giver større mening og relevans i det, der skal læres, såvel i teori som i praktik. Eleverne skal have en uddannelse præget af et godt læringsmiljø, hvor livsglæde kan vokse og hvor ansvaret for egen sundhed udvikles. Dertil kommer at de skal have mulighed for at styrke sundhedsfremme for sig selv med henblik på følelse af livsmod, livsglæde og fornemmelse af overskud i hverdagen. Sundhedsfremme er det, eleven gør sammen med, - ikke for borgerne, så også borgerne får mulighed for at finde mening i situationen og opleve livsmod og livsglæde. I forhold til sit kommende arbejde med borgeren skal eleven lære at bistå med at mobilisere det overskud, der gør folk robuste overfor dagligdagens og livets stressorer. Undervisningen starter med fokus på egen sundhed og sundhedsprofil med henblik på, at den enkelte elev bliver bedre til at reflektere over egen sundhedsadfærd i relation til sit professionelle virke. I sundhedsfremmearbejdet fokuseres der på sundhed frem for sygdom. Her ses eksempelvis på elevens forståelse af sundhedsbegrebet og dens betydning for den enkelte borgers liv gennem større refleksion over elevens egen sundhedsforståelse og adfærd skabes basis for at kunne observere borgerens adfærd og sundhedsforståelse og dermed sammen med borgeren kunne planlægge sundhedstiltag. Eleven skal her være opmærksom på den enkelte borgers ressourcer samt handle- og mestringskompetencer. Eleven skal uddannes til at tænke systematisk i forebyggelse og sundhedsfremme i alle tiltag i forhold til den enkelte borger. Dette i såvel teori og praksis. Et klassisk eksempel herpå: HANDLING Hr. Hansen skal klæde sig på. Han kan selv med let personalestøtte men det tager tid. TEORETISK BAGVEDLIGGENDE FORSTÅELSESRAMME Ved at Hr. Hansen for lov til at gøre mest muligt selv vedligeholdes færdigheder og tab af færdigheder forebygges. Alene ved den fysiske anstrengelse belastes Hr. Hansen tæt på max. og får alene ved påklædning trænet sin kondition, blodcirkulation, bevægelighed og balance. Selve påklædningen har således mere end det formål at bevare Hr. Hansens integritet, men også et egentligt forebyggende og sundhedsfremmende sigte. Basal kropsforståelse og sygdomslære giver eleven forståelse for vigtigheden heraf. PRAKSIS Her kobles teori med praksis og eleven lærer at planlægge sit besøg og hjælpen så det Hr. Hansen skal have hjælp til ligger i starten af besøget. Ved at Hr. Hansen selv kan fortsætte efter at eleven er gået sikrer at han får lov til at gøre det han kan selv, og uden at eleven er nødt til at tage over for at kunne nå de andre besøg og opgaver.

5 Gennem vekselvirkning mellem teori og praksis opøver eleven færdigheder i at observere og handle på observationer i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv.