SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS
|
|
|
- Jens Andreasen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS
2 DISPOSITION Intro Spørgeskema generelt Insamlingsmetoder og tommelfingerregler Validerede instrumenter Validitet, reliabilitet mv. Case anvendelse af instrumenter Valg af instrumenter SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
3 INTRO TITEL
4 METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information For eksempel: Mental sundhed Livsstil Arbejdsliv SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
5 HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE? Et rigtig godt og velvalideret spørgeskema kan tage år at udvikle. Kvaliteten af den måling man foretager afhænger af: at man er klar over, HVAD man vil have svar på at man spørger om det RIGTIGE på den RIGTIGE måde SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
6 DERFOR: Undersøg om der er nogen der har målt det før på en GOD måde lån/genbrug FORDELE VED STANDARDSKEMAER: Tidsbesparende Kvalitet kan ofte være bedre Erfaringer opnået Men: måler standarden præcis det du skal måle? SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
7 SPØRGESKEMAER GENERELT TITEL
8 SPØRGESKEMA - INDSAMLINGSMETODE Følsomme spørgsmål Svarprocent Længde og komplek sitet Bredde Pris/tid Besøg - X X X - Telefon (x) (x) (x) - (x) Post X (x) - X (x) Mail x x - - x SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST
9 SPØRGESKEMA - INDSAMLINGSMETODE Setting for udfyldelsen Nye medier: SMS IPAD Tænk kreativt SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST
10 SPØRGSMÅLSKONSTRUKTION TOMMELFINGERREGLER Spørgsmål skal passe til målgruppen Spørgsmålet skal være entydigt Spørg kun om én ting ad gangen Stil korte spørgsmål Undgå spørgsmål, der kan virke stødende eller placér dem til sidst Undgå værdiladede spørgsmål Svarkategorier skal passe til spørgsmålet Midterkategorier og ved ikke er omdiskuteret - holdningsspørgsmål SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
11 VALIDEREDE INSTRUMENTER TITEL
12 VALIDEREDE INSTRUMENTER MANGE NAVNE Skalaer Spørgeskemaer Tests Måleinstrumenter Psykometriske tests Psykologiske tests Pædagogiske test Screeningsredskab SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
13 HVAD BRUGES VALIDEREDE INSTRUMENTER TIL? Måler fænomener som ikke kan observeres direkte, men som vi antager findes fx egenskaber, kompetencer, følelser. (latente variable) Eksempler: ensomhed, udvikling, matematikfærdigheder mm. Måles på forhold/spørgsmål, som er indikatorer for det, vi gerne vil måles - dvs. flere items, med ét samlet score SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
14 EKSEMPLER I dag fx: APGAR score ved fødsel Nationale test i skolen Personlighedstest ved jobsamtale Efterfødselsdepression af sundhedsplejerske Ved psykiatriske problemer og sygdomme Et område hvor psykologiske test bruges meget er i voksen- og børnepsykiatrien Større fokus på test i kommunerne skal dokumentere indsatser SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
15 PAS PÅ! Ved brug af test følger der selvfølgelig risiko for ukritisk brug og misbrug af test Et testresultat kan sjældent stå alene Et testresultat kan betyde meget (tilbud om indsats) Det er vigtigt, at de er udviklet ordentligt og bliver brugt ordentligt SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
16 HVAD ER ET GODT INSTRUMENT? Hvad er forskellen imellem en ugeblads test (Er du en god kæreste?) og et rigtig og veludviklet instrument? Konstruktion Reliabilitet Validitet Evt. normer SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST
17 KONSTRUKTION Videnskabeligt rationale/teorier for: Hvad der måles Udvælgelse og sammensætning af spørgsmål eller opgaver Valg af svarformat Standardiseret procedure for administration af test Detaljer om kodning Vejledning om fortolkning SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST
18 RELIABILITET Testens målepræcision og pålidelighed God reliabilitet: Tilfældige og ukendte faktorers indflydelse er begrænset Dårlig reliabilitet: tilfældig variation SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
19 RELIABILITET Cronbach's alpha Internal consistency α 0.9 Excellent (High-Stakes testing) 0.7 α < 0.9 Good (Low-Stakes testing) 0.6 α < 0.7 Acceptable 0.5 α < 0.6 Poor α < 0.5 Unacceptable Test-retest Interrater Cronbachs Alpha Reliabilitet vil være angivet i manual eller lignende SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
20 VALIDITET Testens gyldighed, troværdighed Om man måler det man gerne vil måle og ikke alt muligt andet Fx Face-/indholdsvaliditet Kriterie-/begrebsvaliditet SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
21 PETER HAR FEBER 38,5 helt præcist Vi tester 4 forskellige termometre hver 4 gange: T1: 38,5 38,5 38,5 38,5 = 38,5 (Høj reliabilitet høj validitet) T2: 38,4 39,0 38,6 38,0 = 38,5 (Lav reliabilitet høj validitet) T3: 39,5 39,5 39,5 39,5 = 39,5 (Høj reliabilitet lav validitet) T4: 38,2 40,0 38,8 39,6 = 39,2 (Lav reliabilitet lav validitet) SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
22 RELIABILITET OG VALIDITET SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
23 CASE SPØRGESKEMA TIL OVERVÆGTIGE BØRN OG UNGE Kommunale gruppeindsatser Målgruppe: årige med overvægt Fokus på fysisk OG mental sundhed Før-, efter- og opfølgningsmålinger I alt max 93 spm Samme spørgsmål Også et spørgeskema til sundhedsplejerskerne TITEL
24 Anvendte instrumenter WHO-5 Rosenberg Self-Esteem Scale General Self-efficacy Scale SDQ TITEL
25 WHO-5 Måler livskvalitet 5 spg. Meget brugt, gratis Måler det øjeblikkelige psykiske velbefindende Både børn og voksne I de sidste 2 uger Hele tiden Det meste af tiden Lidt mere end halvdelen af tiden Lidt mindre end halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1.. har jeg været glad og i godt humør har jeg følt mig rolig og afslappet har jeg følt mig aktiv og energisk er jeg vågnet frisk og udhvilet har min dagligdag været fyldt med ting der interesserer mig SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST
26 ROSENBERG SELF-ESTEEM SCALE Måler selvværd 10 spørgsmål, 5 positive, 5 negative Gratis Jeg føler, at jeg er en værdiful person, i det mindste på samme niveau som andre. Jeg synes, at jeg har flere gode kvaliteter. Helt enig Enig Uenig Stærkt uenig Alt i alt er jeg tilbøjelig til at føle mig mislykket Jeg er i stand til at gøre ting lige så godt som de fleste TITEL
27 THE GENERAL SELF-EFFICACY SCALE Selvopfattet handleevne 10 spørgsmål Gratis General self-efficacy scale Passer slet ikke Passer en smule Passer nogenlunde Passer præcist Jeg kan altid løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver ihærdigt nok Hvis nogen modarbejder mig, finder jeg en måde til at opnå det, jeg vil Det er let for mig at holde fast ved mine planer og realisere mine mål Jeg er sikker på, at jeg kan håndtere uventede hændelser SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST
28 SDQ Måler adfærd (trivsel) hos børn og unge Findes i udgave til børn, forældre og professionelle 25 spm (5 skalaer, 2 samlede scores) Meget anvendt i DK, gratis Anbefales af Socialstyrelsen Du skal svare ud fra hvordan du har haft det de sidste 3 måneder Passer ikke Passer delvist Passer godt Jeg forsøger at tage hensyn til andre. Jeg tænker over hvordan andre har det. Jeg er rastløs. Jeg har svært ved at holde mig i ro i længere tid. Jeg har tit hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Jeg deler tit med andre (slik, sodavand, blade og lignende). Jeg kan blive meget vred og bliver tit hidsig. TITEL
29 RESULTATER TABEL 0.1 Før- og eftermålinger på udvalgte parametre. Score. Før Efter Ændring før-efter Opfølgning Ændring før -opfølgning Livskvalitet 15,8 16,3 0,5 * 17,6 1,1 *** Selvværd 16,6 18,5 1,9 *** - - Selvopfattet handleevne 28,1 28,8 0,7 ** - - SDQ-problem 12,4 12,0-0,4 10,7-1,3 *** SDQ prosocial 7,6 7,7 0,1 7,9 0,3 BMI fra overvægtsgrænse 4,5 4,0-0,5 *** 3,5-0,4 ** Selvoplevet sundhed 4,8 6,2 1,4 *** 6,7 1,4 *** Anm.: Gennemsnitstal for alle kommuner. ***p<0,01, **p<0,05, *p<0,1 Kilde: Højde- og vægtmålinger foretaget af sundhedsplejersker og de unges spørgeskemaer før og efter indsatsen. TITEL
30 VALG AF VALIDEREDE INSTRUMENTER Hvad skal måles? Test til forskning eller klinisk brug? Til screening eller opfølgning over tid? Hvem skal administrere testen? Skal man være uddannet for at administrere testen? Er der rettigheder? koster det penge at bruge testen? Til børn eller voksne forskellige test, tilrettet alder Hvem skal udfylde? Forældre, unge, sagsbehandler, lærer? Findes den på dansk og passer den i jeres kontekst? SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
31 Anbefalinger fra Socialstyrelsen: TITEL
32 TESTTYPER Der er uendeligt mange test Dette er IKKE en udtømmende liste Instrumenterne er udvalgt med fokus på følgende: Relevans (børn, udsatte, ældre ) Selvrapportering Ikke uddannet tester SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER
Metoder til dataindsamling Nete K. Niss
Metoder til dataindsamling Nete K. Niss Disposition Intro kvalitative og kvantitative metoder Spørgeskema Indsamlingsmetoder og tommelfingerregler Validerede instrumenter Case Interviews Tommelfingerregler
SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE
SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information
Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer
Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer Oplæg i Dansk Evalueringsselskab, d. 16. maj 2017 Chefkonsulent Eva Husum Schmidt, Center for Data, Analyse og Metode, Socialstyrelsen
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST MAIKEN PONTOPPIDAN
SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST MAIKEN PONTOPPIDAN DISPOSITION Spørgeskema generelt Validerede måleskalaer Eksempler på test 2 METODE Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil måle på de borgere, der får en
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Sikkerhed Sundhed Trivsel Badesikkerhed Trafiksikkerhed Brandsikkerhed Akutindsatser Patientsikkerhed Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Indsatser for
SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST MAIKEN PONTOPPIDAN
SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST MAIKEN PONTOPPIDAN METODE Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil måle på de borgere, der får en socialpolitisk indsats? Kvantitativ måling Målgruppe Indsats 2 DISPOSITION Spørgeskema
SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST MAIKEN PONTOPPIDAN
SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST MAIKEN PONTOPPIDAN DISPOSITION Spørgeskema generelt Validerede måleskalaer Eksempler på test 2 METODE MÅLE Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil måle på de borgere, der får
SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST - oversigt MAIKEN PONTOPPIDAN
SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST - oversigt MAIKEN PONTOPPIDAN TEST TYPER Der er uendeligt mange test Dette er IKKE en udtømmende liste Instrumenterne er udvalgt med fokus på følgende: Relevans (børn,
Måling af Trivsel foretaget på borgere på Plejecenter Othello.
Måling af Trivsel foretaget på borgere på Plejecenter Othello. Der er i henhold til Projekt: Trygt udemiljø til demente den 3. december 2012 foretaget spørgeskema målinger på 7 udvalgte borgere på Plejecenter
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen
Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for
SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM
NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Måleredskaber til dokumentation af rådgivning. For centre der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Måleredskaber til dokumentation af rådgivning For centre der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense
Psykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP
Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Brugertilfredshed i SOF 2016
Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER
SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER Sundere socialpsykiatri Fra klient til agent Vejle Kommune Et Sundt Sind i et Sundt Legeme Horsens Kommune Sammen om Sundhed Ballerup Kommune Sundhedsfremme
Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
EVALUERING AF SATSPULJEN FOREBYGGENDE INDSATSER FOR OVERVÆGTIGE BØRN OG UNGE KOMMUNALE MODELPROJEKTER 15:43 NETE KROGSGAARD NISS IDA SCHEEL RASMUSSEN
EVALUERING AF SATSPULJEN FOREBYGGENDE INDSATSER FOR OVERVÆGTIGE BØRN OG UNGE KOMMUNALE MODELPROJEKTER 15:43 NETE KROGSGAARD NISS IDA SCHEEL RASMUSSEN 15:43 EVALUERING AF SATSPULJEN FOREBYGGENDE INDSATSER
Fra Rund til Sund. - En projektbeskrivelse af overvægtsindsats. To årig forsøgsperiode på overvægtsindsats for 30 overvægtige børn på Vest skolen.
Fra Rund til Sund - En projektbeskrivelse af overvægtsindsats. To årig forsøgsperiode på overvægtsindsats for 30 overvægtige børn på Vest skolen. Overvægtsindsatsen sker i samarbejde mellem kost- og sundhedskonsulent
Søren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Electronic Quality of Life EQOL. Baggrund Metoder Resultater. Neurodagen
EQOL Electronic Quality of Life Baggrund Metoder Resultater Neurodagen 25.10.2017 Baggrund Februar 2012: Social- og integrationsministeriet udbyder tre ph.d.-stipendier til handicapforskning..omhandle
DELEBØRN HELE BØRN. Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre. Evaluering af et 4-årigt projekt
DELEBØRN HELE BØRN Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre Evaluering af et 4-årigt projekt Projektet er gennemført i samarbejde med kommunerne Kolding, Randers og Egedal. Udviklet og ledet
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Brugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.
EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset
Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Opfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Statusrapport for TUBA
Statusrapport for TUBA Hjørring Kommune Indledning Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Vi vil gerne starte med at takke Hjørring Kommune for det gode
Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet
Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.
