Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende"

Transkript

1 Mental sundhed blandt årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

2 Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker Mental sundhed er en central del af det brede sundhedsbegreb, som ikke altid har fået så meget opmærksomhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 2

3 Serie om mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 3

4 Mental sundhed blandt voksne danskere At udvikle indikatorer til beskrivelse af mental sundhed At beskrive forekomsten af mental sundhed i befolkningen At beskrive udviklingen i mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 4

5 SUSY-undersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er nationalt repræsentative undersøgelser af danskernes sundhed og sygelighed I undersøgelserne indsamles data om sundhed og sygelighed og forhold af betydning herfor, som ikke er tilgængelige i den del af de nationale danske informationssystemer, der dækker den institutionsbehandlende sygelighed, dødelighed, sociale begivenheder mv. Undersøgelserne er gennemført i 1987, 1994, 2000, 2005 og oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 5

6 Valg af indikator Der eksisterer flere forskellige spørgeskemaer eller skalaer til beskrivelse af selvrapporteret helbredsstatus og helbredsrelateret livskvalitet. I denne rapport beskrives mental sundhed med udgangspunkt i SF oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 6

7 SF-12 SF-12 står for Short Form og består af 12 spørgsmål, der belyser en persons helbredstilstand inden for de sidste fire uger Muligt at beregne en samlet score for en fysisk helbredskomponent og psykisk helbredskomponent. De to komponentmål betegnes henholdsvis PCS (Physical Component Summary) og MCS (Mental Component Summary) 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 7

8 SF-12 spørgsmål 1 Hvordan synes De, Deres helbred er alt i alt? (Kun ét kryds) Fremragende... Vældig godt... Godt... Mindre godt... Dårligt... De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er De på grund af Deres helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? (Et kryds i hver linie) 2 Lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle... 3 At gå flere etager op ad trapper... Ja, meget Ja, lidt Nej, slet begrænset begrænset ikke begrænset 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 8

9 SF-12 spørgsmål Har De inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med Deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af Deres fysiske helbred? 4 Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville... 5 Jeg har været begrænset i, hvilken slags arbejde eller andre aktiviteter, jeg har kunnet udføre... (Et kryds i hver linie) Har De inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med Deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer? Ja Nej (Et kryds i hver linie) 6 Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville... 7 Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg plejer... Ja Nej 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 9

10 SF-12 spørgsmål 8 Inden for de sidste 4 uger, hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort Deres daglige arbejde (både arbejde udenfor hjemmet og husarbejde)? Slet ikke... Lidt... Noget... En hel del... Virkelig meget... (Kun ét kryds) Disse spørgsmål handler om, hvordan De har haft det i de sidste 4 uger. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger: 9 Har De følt Dem rolig og afslappet?... Har De været fuld 10 af energi?... Har De følt Dem trist 11 til mode?... (Et kryds i hver linie) Hele Det En hel Noget Lidt På tiden meste del af af af intet af tiden tiden tiden tiden tidspunkt 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 10

11 SF-12 spørgsmål 12 Inden for de sidste 4 uger, hvor stor en del af tiden har Deres fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (fx besøge venner, slægtninge osv.)? Hele tiden... Det meste af tiden... Noget af tiden... Lidt af tiden... På intet tidspunkt... (Kun ét kryds) 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 11

12 SF-12 Alle spørgsmål indgår men vægtes forskelligt Spørgsmålene har fokus på trivsel og overskud En score fra jo højere jo bedre 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 12

13 SUSY-2005 datamateriale Stikprøve N= Bortfald: interview N=7.266 Gennemført interview N= (67 %) Selvadministreret spørgeskema besvaret N= (52 %) SF-12 besvaret N= (46 %) Bortfald: selvadministreret spørgeskema N=3.328 Bortfald: SF-12 ikke besvaret N= oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 13

14 Score den mentale helbredskomponent 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 14

15 Inddeling i grupper Traditionelt brugt ved at sammenligne gennemsnitsværdier eksempelvis i behandlingsgrupper Der foreligger ikke standardafgrænsninger for yderligere opdeling af mental sundhed i f.eks. tre grupper 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 15

16 Score den mentale helbredskomponent Dårlig mental sundhed Moderat mental sundhed God mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 16

17 Inddeling i grupper 10 % har dårlig mental sundhed (definition!) 1/4 har moderat mental sundhed 2/3 har god mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 17

18 Mental sundhed fordelt efter alder. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Alder år 6,9 28,1 65,0 378 (p<0,0001) år 8,6 28,0 63, år 7,2 20,5 72, år 7,1 18,3 74, år 6,5 26,2 67,3 111 I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Alder år 17,7 35,3 47,0 536 (p<0,0001) år 12,6 31,8 55, år 11,1 21,8 67, år 12,2 21,5 66, år 10,4 31,3 58,3 118 I alt 12,5 26,9 60, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 18

19 Svært ved at betale regninger det sidste år. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Svært ved at betale regninger Ja 21,0 34,9 44,1 63 (p < 0,0001) Nej 4,0 26,9 69,0 310 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Svært ved at betale regninger Ja 26,2 38,1 35,7 112 (p = 0,0078) Nej 15,6 34,8 49,6 406 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 19

20 Perceived stress scale. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd PSS-score Høj 28,8 51,1 20,2 75 (p < 0,0001) Lav 0,9 22,0 77,1 275 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder PSS-score Høj 48,9 38,8 12,2 130 (p < 0,0001) Lav 6,7 34,9 58,4 363 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 20

21 Opsummering Helbredsrelateret livskvalitet Forekomsten af dårlig mental sundhed er markant højere blandt personer, der scorer højt på PSS sammenlignet med personer, der scorer lavt på PSS. Sammenhængen gælder både for mænd og kvinder. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 21

22 Langvarig sygdom. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Langvarig sygdom Ja 10,1 24,9 65,0 91 (p = 0,3360) Nej 5,8 29,1 65,1 287 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Langvarig sygdom Ja 17,4 40,6 42,1 144 (p = 0,2713) Nej 17,8 33,4 48,8 392 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 22

23 Specifikke sygdomme. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Nogensinde haft allergi Ja 8,7 30,3 61,0 129 (p = 0,4503) Nej 6,1 26,9 67,1 245 Nogensinde haft en rygsygdom Ja 12,7 11,5 75,8 40 (p = 0,0183) Nej 6,1 30,3 63,6 337 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Nogensinde haft allergi Ja 20,6 37,4 41,9 218 (p = 0,0998) Nej 15,5 33,7 50,8 316 Nogensinde haft en rygsygdom Ja 27,5 44,9 27,6 60 (p = 0,0043) Nej 16,5 34,2 49,3 475 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 23

24 Kronisk angst eller depression. Mænd og kvinder. Procent Mænd Nogensinde haft kronisk angst eller depression (p < 0,0001) Kvinder Nogensinde haft kronisk angst eller depression (p < 0,0001) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Ja 39,1 27,0 33,9 15 Nej 5,7 28,2 66,1 362 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Ja 47,4 32,2 20,4 57 Nej 14,1 35,7 50,2 479 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 24

25 Nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage. Mænd og kvinder. Procent Mænd Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig (p < 0,0001) Kvinder Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig (p < 0,0001) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Ja 36,8 48,5 14,6 20 Nej 5,3 27,1 67,7 357 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Ja 67,6 22,9 9,5 66 Nej 10,4 37,1 52,5 470 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 25

26 Generet af symptomer eller ubehag inden for de seneste 14 dage. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Søvnbesvær, søvnproblemer Ja 24,3 36,5 39,2 38 (p < 0,0001) Nej 4,8 27,2 68,1 339 Hovedpine Ja 9,2 35,0 55,7 78 (p = 0,1927) Nej 6,3 26,5 67,1 299 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Søvnbesvær, søvnproblemer Ja 30,1 38,5 31,4 92 (p = 0,0002) Nej 14,9 34,6 50,5 444 Hovedpine Ja 20,8 36,5 42,7 203 (p = 0,2015) Nej 15,8 34,7 49,5 332 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 26

27 Opsummering sygelighed Der er påvist klar sammenhæng mellem psykisk sygdom og mental sundhedstilstand. Der er 3-7 gange så mange med dårlig mental sundhed blandt årige, som lider af kronisk angst eller har været nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig sammenlignet med årige uden sygdommene. Der er endvidere generelt fundet sammenhæng mellem fysisk sygdom og mental sundhed, men sammenhængen varierer afhængig af hvilken sygdom, det drejer sig om. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 27

28 Kontakt til egen praktiserende læge inden for de seneste 3 måneder. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Brugt praktiserende læge Ja 10,1 29,7 60,2 99 (p = 0,2791) Nej 5,7 27,6 66,7 278 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Brugt praktiserende læge Ja 21,4 34,8 43,8 229 (p = 0,1436) Nej 15,0 35,7 49,3 307 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 28

29 Regelmæssig eller til stadighed brug af medicin (Hormonpræparater medregnes men ikke p-piller). Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Regelmæssig brug af medicin Ja 12,0 30,9 57,1 59 (p = 0,1785) Nej 5,9 27,6 66,5 319 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Regelmæssig brug af medicin Ja 18,2 36,8 45,0 88 (p = 0,9119) Nej 17,5 35,0 47,4 448 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 29

30 Brug af alternativ behandling inden for det seneste år. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Alternativ behandling Ja 7,8 28,0 64,2 45 (p = 0,9626) Nej 6,7 28,1 65,2 333 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Alternativ behandling Ja 23,7 30,8 45,5 131 (p = 0,0839) Nej 15,6 36,8 47,5 405 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 30

31 Opsummering medicin, sundhedsvæsen og alternativ behandling Der er ikke statistisk sikker sammenhæng mellem mental sundhed og brug af praktiserende læge, regelmæssig brug af medicin og brug af alternativ behandling. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 31

32 Rygning. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Ryger dagligt Ja 18,1 36,8 45,1 77 (p <0,0001) Nej 4,2 26,1 69,7 300 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Ryger dagligt Ja 25,8 29,0 45,1 124 (p = 0,0152) Nej 15,1 37,3 47,6 412 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 32

33 Frugt. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Spiser frugt dagligt Ja 5,6 25,9 68,5 135 (p = 0,5155) Nej 7,6 29,5 62,9 242 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Spiser frugt dagligt Ja 15,4 33,9 50,7 302 (p = 0,1047) Nej 20,6 37,2 42,3 234 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 33

34 Fysisk aktivitetsniveau i fritiden. Mænd og kvinder. Procent Mænd Fysisk aktivitetsniveau i fritiden Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Hård/moderat 6,3 24,6 69,2 227 Let 7,8 32,3 59,9 119 (p = 0,4073) Stillesiddende 8,7 35,4 55,9 28 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Fysisk aktivitetsniveau Hård/moderat 11,5 35,3 53,2 215 i fritiden Let 19,7 38,9 41,4 267 (p = 0,0004) Stillesiddende 30,8 18,3 50,9 54 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 34

35 Alkohol. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Overskrider højrisikogrænse Ja 13,1 37,9 49,0 92 (p = 0,0005) Nej 4,9 25,1 70,0 279 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Overskrider højrisikogrænse Ja 19,6 36,3 44,1 57 (p = 0,8758) Nej 17,3 35,4 47,3 476 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 35

36 Euforiserende stoffer. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Hash Ja 10,5 31,9 57,6 161 (p = 0,0157) Nej 3,8 26,7 69,5 195 Andre euforiserende stoffer Ja 14,6 38,7 46,7 56 (p = 0,0072) Nej 5,9 27,3 66,8 283 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Hash Ja 23,9 36,6 39,4 199 (p = 0,0008) Nej 13,3 32,9 53,8 315 Andre euforiserende stoffer Ja 37,5 26,5 36,0 57 (p < 0,0001) Nej 14,7 34,7 50,6 433 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 36

37 Opsummering Sundhedsadfærd Forekomsten af dårlig mental sundhed er generelt højere blandt personer, der har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenholdt med personer, der har en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Der ses dog ingen statistisk sikker sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og daglig indtag af frugt. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 37

38 Alene selvom man mest har lyst til at være sammen med andre. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Uønsket alene Ofte / en gang imellem 9,8 31,6 58,7 67 (p = 0,4086) Sjældent / aldrig 6,2 27,5 66,3 309 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Uønsket alene Ofte / en gang imellem 31,7 29,3 38,9 130 (p < 0,0001) Sjældent / aldrig 13,0 37,4 49,6 405 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 38

39 Kan regne med hjælp fra andre til praktiske problemer ved sygdom. Mænd og kvinder. Procent Mænd Hjælp fra andre ved sygdom (p = 0,0043) Kvinder Hjælp fra andre ved sygdom (p = 0,0016) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Måske / nej 24,2 28,3 47,5 20 Ja, helt sikkert 5,9 28,1 66,1 353 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Måske / nej 46,0 45,5 8,5 16 Ja, helt sikkert 16,7 35,3 48,0 515 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 39

40 Føler at der er nogen i deres familie eller blandt deres venner der kræver for meget af dem i hverdagen. Mænd og kvinder. Procent Mænd Nogen der kræver for meget af én (p = 0,0090) Kvinder Nogen der kræver for meget af én (p = 0,0006) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Ja 18,8 23,7 57,4 39 Nej 5,5 28,7 65,8 337 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Ja 22,6 48,3 29,1 91 Nej 16,6 32,6 50,8 445 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 40

41 Opsummering Sociale relationer Der ses en sammenhæng mellem sociale relationer og den mentale sundhedstilstand. Forekomsten af dårlig mental sundhed er højere blandt årige, der har svage sociale relationer, end blandt årige med stærke sociale relationer. Sammenhængene gælder for både mænd og kvinder. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 41

42 Livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i barndommen Langvarig sygdom hos én af forældrene Anbragt uden for hjemmet Langvarige familiekonflikter Langvarig arbejdsløshed hos én af forældrene Langvarige økonomiske problemer i familien 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 42

43 Livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i barndommen. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Antal positive svar 0 3,9 25,3 70,8 243 (p = 0,0014) 1 13,3 31,8 55, ,1 25,2 67, eller flere 16,7 49,5 33,8 25 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Antal positive svar 0 11,3 35,4 53,2 294 (p < 0,0001) 1 21,8 34,0 44, ,8 40,2 34, eller flere 44,2 28,8 26,9 33 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 43

44 Selvmordsadfærd og vold inden for det seneste år. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Har tænkt på at tage sit eget liv Ja 42,2 23,6 34,1 20 (p < 0,0001) Nej 4,8 24,6 70,5 159 Har været udsat for vold eller seksuelle overgreb (p = 0,0091) Ja 17,8 27,7 54,5 54 Nej 4,3 24,6 71,1 130 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Har tænkt på at tage sit eget liv Ja 37,7 35,8 26,5 49 (p < 0,0001) Nej 12,8 34,6 52,6 215 Har været udsat for vold eller seksuelle overgreb (p = 0,0001) Ja 34,2 38,6 27,2 54 Nej 13,1 35,5 51,4 212 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 44

45 Opsummering Livsomstændigheder, selvmordsadfærd og vold Både blandt mænd og kvinder er der påvist klare sammenhænge mellem at have været udsat for forskellige former for alvorlige begivenheder i barndommen og mental sundhedstilstand. Jo flere alvorlige begivenheder en person har været udsat for, desto større forekomst af dårlig mental sundhed. Ligeledes er der fundet stærke sammenhænge mellem at have haft selvmordstanker inden for det sidste år hhv. at have været udsat for vold eller seksuelle overgreb og mental sundhedstilstand. Sammenhængene gælder for både mænd og kvinder. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 45

46 Forekomst af dårlig mental sundhed Mænd i forskellige aldersgrupper. Procent % år år år 65+ år 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 46

47 Forekomst af dårlig mental sundhed Kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent % år år år oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 47

48 Konklusion Indikatoren viser entydigt, at personer med dårlig mental sundhed ikke blot har det dårligt på dette aspekt, men også på næsten alle andre aspekter af sundhed og på forhold af betydning for sundhed Kvinder rapporterer dårligere mental sundhed end mænd Positiv udvikling blandt kvinder dog med undtagelse af de årige. Uklart billede blandt mænd. Udviklingen vil kunne følges i de nationale, regionale og kommunale sundhedsprofiler 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 48

49 Diskussion SF-12 som indikator og kategoriseringen i tre grupper Skævt bortfald i SUSY-2005 Årsagssammenhænge? Kønsforskelle 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 49

50 Potentiale for folkesundhed Mental sundhed har betydning for børn og unges livsmuligheder Sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og udvikling af visse fysiske og psykiske sygdomme Indenfor et år har 20% af danskere haft symptomer på en eller flere psykiske sygdomme Psykiske lidelser er årsag til godt 45% af tilkendte førtidspensioner Rapporteret stigning i forekomst af stress, angst og depression 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 50

51 Hvad kan gøres? Der findes en del international viden om fremme af mental sundhed blandt forskellige målgrupper og arenaer fx på skoler, arbejdspladser og blandt ældre Det tyder på, at det kan være omkostningseffektivt at fremme mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 51

52 Fremtiden Sundhedsstyrelsen vil formidle viden om, hvad der virker ift. forskellige målgrupper og arenaer Dokumentation og evaluering af kommunale indsatser (sundhedsprofiler) Forhåbning: at fremme af mental sundhed er en systematisk del af den kommunale og regionale sundhedsindsats 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 52

53 Tak for opmærksomheden! 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 53

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand

Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand side 1 SF-36 om helbredstilstand Vejledning: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre

Læs mere

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.

Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at

Læs mere

Dit Helbred og Velbefindende

Dit Helbred og Velbefindende Løbe-nummer: Opstart Afslutning Dit Helbred og Velbefindende Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune

Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune Eftermåling Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune De følgende spørgsmål omhandler dit udbytte af at deltage i netværksgruppen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare, svar da

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Nationale Rygregister

Nationale Rygregister Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Nationale Rygregister

Nationale Rygregister Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017

Sundhedsprofilen 2017 Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Ældres sundhed og trivsel

Ældres sundhed og trivsel Ældres sundhed og trivsel Ældreprofilen 2019 er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale sundhedsprofiler og udvalgte registre Forord Vi lever længere og længere, og andelen af

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017

Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017 Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Cathrine Juel Lau Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedstilstanden blandt beboere i almene 2017 og udviklingen siden 2010 Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017? SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 17? INDHOLD FORORD SUND ODENSE 17 4 STRESS 16 VÆGT 3 HVAD LIGGER BAG SUND ODENSE? 6 HELBRED OG TRIVSEL 8 LIVSKVALITET 1 SØVN SUNDHEDSADFÆRD 22 RYGEVANER 24 ALKOHOLVANER

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Patient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant

Patient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant Evaluation Date: Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21

Læs mere

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9

Læs mere

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sundhedsadfærd Mortalitets rate opgjort for forskellige

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Patient Details. Section to be completed by the RITAZAREM Participant

Patient Details. Section to be completed by the RITAZAREM Participant Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder

Læs mere

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere