Vibeke Hamann eller Steen Hamann på tlf mail:

Transkript

1 Visens Venner i Taastrup Fredag den 24. oktober 2014 Næste viseaften er F R E D A G den 2 8. november i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup klokken 18:15. Vi glæder os til at se jer igen. Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem etc. Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring til: Vibeke Hamann eller Steen Hamann på tlf mail: [email protected] Lissy er aftenens visevært. Vore egne aktive: Birthe, Grethe, Karen, Lissy, Ruth, Solveig og Vibeke. Alf, Bent A., og Bent R. Akkompagnatører: Agnete,på harmonika og klaver, Ane på klaver, Bent A. på guitar og Henning på bas Formand: Preben Elle Hansen, Havetoften 65, 2630 Taastrup telefon: [email protected] Kasserer: Ingrid Arlnæs, Sylen 6, st. tv., 2630 Taastrup telefon [email protected]

2 Skålsange En tungsindig melankolsk mand. Tekst ukendt - musik: C.M. Bellmann Mel. Gubben Noach En tungsindig, en tungsindig melankolisk mand, som sig aldrig fryder, for hans blod ej flyder, han, den stakkel, han den stakkel, han må drikke vand. Hvo, som træller, hvo som træller, uden egen skyld, og sig alle dage må med arbejd plage, han bør styrkes, han bør styrkes, lad ham drikke øl. En viselig aften. Tekst: Bent Friis Alsinger Musik: Tove Reinau Hvordan kan Vorherre dog nænne, at denne her aften skal være forbi - den skulle jo slet ikke ende, men bare bli ved nu, fordi vi sidder som guder - med glasset - og synger, som var det Parnasset - mens visernes herlige toner og ord fortryller vor nedslidte jord. Hvordan kan Vorherre dog nænne, at tiden er inde til pænt at gå hjem og netop en aften som denne - blot tanken er tragisk og slem. Vorherres moral er så dydig, og man er vel lidt for ulydig, men synde kan være vidunderlig skønt, når først man får rigtigt begyndt. Forfattere Lissy Kehlet Henriksen, Sine, Kirsten & Finn Jørgensen, Ludvig Holstein, Frank Jæger, Jens Rosendal, Bent Friis Alsinger, Ludvig Brandstrup, Kåre Bjørkø/Caroline Henderson, Benny E. Andersen, Bjørn Afzelius, Mogens Dam, Knud Pheiffer, Otto Hænning, Peter Mynte, Sigfred Pedersen, Carl Viggo Meincke, Niels Brunse, A. F. Marzian, Kay Laugesen, Ukendt, Arvid Müller, Karen Zubari, Benny E. Andersen, Mogens Dam og Jens Memphis Komponister Fridolf Lundberg,C.M. Bellmann, David Hellström, Carsten Johs. Mørch, Finn Jørgensen, Harald Balslev, Tony Vejslev, Per Warming, Tove Reinau, Hugo Williams, René A. Jensen, Henry Carlsen, Vald. Wahl, Ester Sand, Victor Cornelius, Kai Normann Andersen, Kai Gullmar, Amdi Riis, Ukendt, Laif Møller Lauridsen, Elith Worsing, Kåre Bjørkø, Hoagy Carmichael, Silvio Rodriguez, Henrik Blichmann, Svend Madsen, Hans Schreiber, Thore Skogman, Willy Andresen, og Jens Memphis Ens oprør bli r altid ved tanken. Når uret besindigt er faldet i slag, så øjner man klart nok skavanken: I morgen er atter en dag! Man ta r en beslutning på stedet og letter sig trevent fra sædet og så går en viselig aften på hæld. God nat og på gensyn - lev vel. Side 2 Side 11

3 Du kom med alt det, der var dig. Tekst: Jens Rosendal Musik: Per Warming Du kom med alt det, der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det! Det år, da alt blev stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det. Jeg stormed ud og købte øl ja, vintrens gamle, stive føl fór ud på grønne enge. Og du blev varm og lys og fuld og håret var det pure guld som solen skjult for længe. Og blomster åbned sig og så at nu blev himlen stor og blå at stunden født til glæde. Din næve var så varm og god og du blev smuk og fuld af mod, så smuk, jeg måtte græde. Vorherre selv bød ind til fest der sad vi hver benovet gæst i kærlighedens sale med øjne, undrende og blå vi bare så og så og så og slugte livets tale: At livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær på trods af det, der smerter, og kærligheden er og bli r og hvad end hele verden si r så har den vore hjerter. Side 10 Oktoberdans. Tekst: Sine Musik: David Hellström Mel.: Kostervalsen Grå oktoberdag, hvor er solen dog blevet af? Den, som netop her giver efterårslidenskabsskær. Veg den for den blæst der bestormer os nu fra nordvest? Magtfulde oktobervind Omkvæd: Kom, du vilde vind, betag mit sind om så end du varsler vinter ind; dagen bliver grå, livet sat i stå. Det vil du blæse på! Sansers sammenbrud; dog ser skoven festpyntet ud. Gennem blæstens klang hørte jeg træernes sang: Dans en dans med mig se, jeg svajer og higer mod dig sving mig nu, oktobervind Kom, du vilde vind, betag mit sind fortsættes side 4 Side 3

4 fortsat fra side 3 Dans med mig en vals se, min farvepragt er til fals for som dansen går altid sluttelig nøgen jeg står. Rusk mig bare hårdt glem at solen gemmer sig bort. Tænd min glød, oktobervind Kom, du vilde vind, betag mit sind Dans ved sommertid stundom kærlig, rolig og blid giver mig blot savn og en længsel efter din favn. Troløs si r enhver bringer skyer og gråd på din færd. Men dit greb, oktobervind Kom, du vilde vind, betag mit sind om så end du varsler vinter ind; dagen bliver grå, livet sat i stå. Det vil du blæse på! Omkvæd til Ballonvisen: Men jeg husker så tyd'ligt ballonen den sprang, så li' med engang, ja så sagde det BANG. Når er man så naiv, og man kommer fra Struer, så det klart, at ballonen den ry'r sig en tur. Håndslag til Tony. Tekst: Frank Jæger Musik: Tony Vejslev Vi, der valgte regnen, vi har lange, valne fingre og et stort og frodigt hår. Vi får markens grønne grøde kastet ned i vore lunger, mens vi går. Vi, der valgte natten, vi får uglerunde øjne sået til med sære syn. Vore fødder træder varsomt, og en tanke trykker sårt på vore bryn. Vi, der valgte landet, har lidt evig jord i lommen og på vore ellesko. Vore tænder knuser kerner, tag en enkelt, tag en håndfuld eller to. Vi, der vælger livet, går en dag på tværs af vejen, ender i et efterår. Vi får regnen, natten, landet trykket ind mod vore hjerter, mens vi går. Side 4 Side 9

5 Kirsten og vejen fra Gurre. Tekst: Frank Jæger Musik: Tony Vejslev Det løvfald, som vi kom så altfor nær, bedrog os med de ting, vi havde kær: den strenge, hvide sol. En sløret regn. Et gult forundringssmil i Nyrup Hegn. Hvor kom vi altfor nær på alle ting. Det løvfald lod os se en sjælden ring: der stod en hest med samme hvide hår, som vore arme unger engang får. Din lille varme hånd sad fast i min, og der kom blæsten rendende med sin. I vejens våde blanke asfaltå drev mange flere blade, end vi så. Esbønderup. Det hvide hospital. En fjern og ukendt hanes søndagsgal. Dit blik fik gule marker med sig hjem. Nu ejer du en længsel efter dem. Godmorgen, lille land. Tekst: Niels Brunse Musik: Carsten Johs. Mørch Godmorgen, lille land! Et land med sol, et land med dis, med kyst af sten og sand, som havets bølger slikker, med bakker skabt af is, koldt eller venligt skiftevis. Godmorgen, hver og én, som sidder ved et morgenbord fra Skagens hvide gren til Gedsers lange odde, på vores prik mod nord her på den kuglerunde jord. Godmorgen, ø ved ø! Nu ser vi Danmarks buetegn med blink af hav og sø, de slanke, lyse broer. I sol, i blæst, i regn bærer de os fra egn til egn. Godmorgen, stå nu op! Stå ud af drøm og tankespind og stræk din tunge krop, for ingen er alene; når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind. Side 8 Side 5

6 Sensommervise. Omkvæd: Gyldne farver og sensommerbrise fylder hjertet med vemodig musik, går og nynner en sensommervise fjernt fra byens larmende trafik. Tekst: Kirsten og Finn Jørgensen Musik: Finn Jørgensen Æbler lyser rødt på træernes grene, høsten går ind. Går igennem skoven ganske alene, stille i sind. Sommerbrisen danner krusning på søen, mystisk og sort. Stæreflokke svæver højt over øen - snart tager de bort. Gyldne farver... Duft af brænderøg blandt brunlige bregner, blåsorte bær. Stille summen mellem blade, som blegner - af tnen er nær. Gyldne farver... Modne rønnebær bag dybgrønne grene rødt titter frem. Går igennem skoven ganske alene - nu må jeg hjem! Gyldne farver... Side 6 DET LYSNER OVER AGRES FELT. Tekst: Ludvig Holstein Musik: Harald Balslev Det lysner over agres felt, hvor sløve plovspand kravle, det sortner over Storebælt med sol på kirkegavle. Vel rækker høstens solskin kort, men rønnens bær står røde. Alléens linde blegner bort, men vildvinsranker gløde. Og bag mig, sol, og blød mig, regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombærhegn med plovmuld under fødder. Velkommen i vor grønsværsstol blandt grøftens brombærranker! 0h, det gør godt at slikke sol igen på disse banker! Vel! Ræk mig da, oh efterår, en gravensten, som smager af bækken ved min faders gård og mulden i hans ager. Og det er al den jord, jeg har, og alt, hvad jeg begærer. Jeg håber, det går an, jeg ta'r, hvad mine såler bærer. Side 7