Sorgplan. Det er vigtigt at forældrene orienterer os, når der sker noget alvorligt for børnene.

Transkript

1 1

2 Sorgplan Denne handleplan skal opfattes som et redskab, der kan bruges til at håndtere svære situationer i skole og SFO, f.eks. dødsfald, ulykker og alvorlig sygdom. For at tage del i kræves ikke et overmenneske- kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig at en anden i teamet tager over. Gensidig information skole/sfo og hjem imellem er vigtig. Husk at elever med en anden kulturel baggrund har andre traditioner i forbindelse med dødsfald og krisesituationer, som det er vigtigt at kende til. Farhat eller andre med kendskab til disse traditioner bør inddrages. Det er vigtigt at forældrene orienterer os, når der sker noget alvorligt for børnene. Medarbejderne i skole/sfo skal handle på deres bekymring. Planen indeholder følgende hovedpunkter. 1. Indledning. 2. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 3. Når en elev mister i nærmeste familie. 4. Når skolen mister en elev. 5. Når en ansat mister en af sine nærmeste 6. Når skolen mister en medarbejder. Ulykker på skolen, ekskursioner Litteraturliste, herunder liste over børns mulige sorgreaktioner Bilag: Aktuelle telefonnumre. Planen indarbejdes i medarbejderhåndbogen og lærerne fortæller på forældremøder kort om handleplanens indhold.. Planen revideres/repeteres 1 gang årlig (Pædagogisk Råd) 2

3 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom ol. Vedrørende børn i sorg i skolen. Handleplan overfor børn der oplever skilsmisse, alvorlig sygdom, eller lignende kaossituationer. Den eneste beskyttelse børnene har i disse situationer, er netop fællesskabet med de mennesker, der er omkring dem, og de har tårnhøje forventninger til os. Når en lærer, eller pædagog har erfaret, at et barn har problemer, informeres de voksne, der primært har ansvaret for det. Den lærer/pædagog, som barnet er mest knyttet til, kontakter hjemmet, for yderlig information, og for at tilbyde sit samarbejde omkring barnet. Man orienterer sine kolleger på institutionerne (skole/sfo) om, hvad og hvor meget der skal siges til de øvrige børn. I tilfælde af langvarig/alvorlig sygdom, kan man i samarbejde med sin kolleger på institutionerne, aftale en handleplan for hvilken indsats, der skal foretages. Man orienterer klassekammerater om det mest nødvendige. Men sådan, at de ikke i misforståelse eller angst trækker sig væk fra det berørte barn Eventuelt kan man få sundhedsplejersken eller en af barnets forældre til at fortælle, hvis det drejer sig som om sygdom. Det er ikke sikkert, at det involverede barn, kan klare at høre de realistiske prognoser. Spørg hjemmet. Der holdes undervejs så tæt kontakt til hjemmet, som er relevant Man er åben og lydhør overfor barnets behov for at tale om sine problemer. Det gælder også, hvis det er en søskende til et alvorligt sygt barn. Det er vigtigt at kende sine egne begrænsninger. 3

4 2. Når en elev mister i nærmeste familie Hvad skal der gøres. 1. Der skal informeres af klasselæren til: Elevens forældre om hvad skolen Kontaktforældre KLASSELÆREN SFO Andre lærere, eleven måtte have Klassens elever kontoret evt. besked om fri til besøg og andet 2. Der skal tales med eleven, der er berørt. Klasselæren eller en anden lærer i teamet gør det. Hjemmet for at høre, om man kan gøre noget eller om man evt. kan komme på besøg i hjemmet. 3. Opfølgning når hverdagen starter. Klasselæreren må være opmærksom i den følgende tid. Det kan godt strække sig over meget lang tid. Holde kontakten til hjemmet. 4. Sundhedsplejen i Gladsaxe Kommune tilbeder unge mellem 8-16 år som har mistet far, mor søster eller bror besøg i hjemmet, deltagelse i samtalegrupper. Kontakt tlf Pjecen fås på kontoret. 4

5 3. Når skolen mister en elev Når en elev dør Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter klasselærer * Klasselærer kontakter ledelsen ledelsen kontakter SFO og LÆRERNE Hvem har ansvaret? KLASSELÆRER: Afklaring med hjemmet KLASSEN Klasselæreren er i klassen, når de første elever ankommer. Elevens plads kan være markeret på en speciel måde f.eks. med lys. Man taler meget grundigt om hvad der er sket. (Rygter skal manes i jorden). Man taler med eleverne om dem døde elev. Det skal være en klasselærer dag med mulighed for at lave andre aktiviteter f.eks. ud af huset. Dagens længde tilpasses så der ikke er elever der skal hjem til et tomt hus. De store elever opfordres til at sidde på skolen, sammen med en lærer de kender godt, indtil de kan tage hjem til forældrene. Eleverne får et kort brev med hjem fra kontoret. Husk! evt. oversættelse. Ring til/efter forældre. KONTAKT TIL KLASSENS FORÆLDRE Forældrene informeres om dødsfaldet og begravelse. Kontaktforældrene kan her være formidlere. KONTAKT TIL PSYKOLOG LEDELSEN: Information til medarbejdere (kl.8.15 evt. ringe hjem til dem der møder senere) Flagning (efter klassen og medarbejderne har fået besked, ca Indkalde til aulamøde. Relevant litteraturliste om børns sorgreaktioner, kan udleveres til kontaktforældrene. 5

6 4. Når skolen mister - en medarbejder 1. Her og nu 2. Tiden efter og op til begravelsen 3. Opfølgning 1.a. Ledelsen orienterer lærere/pædagoger på et tidligt morgenmøde 1.b. SFO en orienterer ledelsen, det bliver aftalt hvem der gør hvad og hvordan. Obs på elever og kollegaer med en særlig tilknytning til afdøde. Kræves der en særlig indsats? Fraværende kollegaer orienteres. Hurtig information til klasserne så rygter og misforståelser manes i jorden. I de berørte klasser 2 lærere/pædagoger med tæt tilknytning til klassen Samling for hele skolen i aulaen, derefter flages på halv. Kontoret sørger for brev til forældrene i de berørte klasser. Husk evt oversættelse. Ingen fra de berørte klasser bør lades alene, eller gå alene hjem. 2.a. Opfølgning fra gårdsdagen Ledelsen sørger for at der bliver taget kontakt til de efterlagte: Telefonisk, pr. brev evt. besøg blomster eller lign. Fortæller hvad der er blevet gjort og hvad der påtænkes at gøre. Har de efterladte nogen ønsker? Har de efterladte nogen indvendinger? Deltagelse i begravelsen? Mindeord! Forældre orienteres om begravelsen for evt. deltagelse. 3.a. Opfølgning og opmærksomhed i tiden efter nødvendig Der skal være plads til at mindes. 1/2/3 Ved dødsfald i skoleferien Samme procedure. Kollegaer orienteres Fælles mindestund i aulaen første skoledag. 6

7 5. Når en ansat mister en af sine nærmeste Skoleledelsen/SFO-ledelsen orienterer HELE personalet og øvrige samarbejdspartnere. Øvrige handlinger/tiltag i forbindelse med dødsfaldet samt handleplan for pågældende medarbejder aftales i ledelsesgruppen. 7

8 6. Ulykke på skolen/ ekskursioner mm. Situationen vurderes, hjælp tilkaldes: Altid to på tur, mobiltelefon medbringes, liste med vigtige telefonnumre f.eks. skolens og elevernes Elevens hjem orienteres: På skolen kan denne opringning klares af kontoret. Ledsagelse til hospital: En lærer/pædagog der kender eleven tager med på hospitalet, også selv om en forælder er tilkaldt. De øvrige elever: Den anden lærer/pædagog + f.eks. en fra ledelsen tager sig af de øvrige elever. Sørger for at de kommer tilbage til skolen. Taler med dem om hændelses forløbet. De øvrige forældre kontaktes, og der sørges for at ingen elever tager hjem og skal være alene. Opfølgning: Vigtigt at få talt om begivenheden når man mødes igen næste dag. Skriftlig besked til elevernes hjem om hvad der er sket. 8

9 Børns mulige sorgreaktioner Sorg og krise er ord, der betegner de følelsesmæssige processer som opstår hos mennesker, der rammes af traumatiske begivenheder. Et traume betyder på græsk et sår, en læsion. På dansk bruger vi ordet, når vi taler om det sår i sjælen som forvoldes af fx dødsfald, skilsmisser, livstruende sygdom, voldtægt, mordforsøg, brand, fødsel af et handicappet barn og selv at blive handicappet. Kriseteori En krise er en tilstand hos et menneske, udløst af en ydre begivenhed, der af den pågældende fortolkes som tab eller trussel om tab af noget for personen fundamentalt. Tilstanden er karakteriseret af tilstedeværelsen af voldsomme, ofte modstridende følelser og en manglende evne til at bruge sin sædvanlige problemløsningsevne. Den svenske psykiater Johan Cullberg deler krisens forløb op i 4 faser: Chokfasen: Er den første reaktion på meddelelsen, reaktionen er kortvarig og udløses af en pludselig forandring af ens livssituation. Situationen virker kaotisk, og reaktionerne kan spænde fra total apati til voldsomme følelsesudbrud. Reaktionsfasen: og chokfasen udgør krisens akutte faser og kan vare op til to måneder. I reaktionsfasen forsøger den ramte at finde en mening i og en forklaring på den traumatiske hændelse. Reaktionsfasen starter, når man tvinges til at se realiteterne i øjnene. Brug af forsvarsmekanismer i denne fase er nødvendig, for at komme videre. Hvis man ikke i den fase får støtte til at bearbejde sine følelser, vil de ubearbejdede følelser ligge i underbevidstheden og forhindre et godt forløb af de 2 næste faser, samt give anledning til forringet funktionsniveau på længere sigt. Bearbejdnings- og reparationsfasen: kan starte 1/2 til 1 helt år efter den akutte fase. Forsvarsmekanismerne mindskes under bearbejdningsfasen, og hvor man før havde været fikseret på det skete, begynder man nu at kunne se nuet, og orienterer sig mod fremtiden. Nyorienteringsfasen: Denne fase er uden afslutning og indebærer, at krisen er blevet en del af livet. Fra Davidsen Nielsen og Leich, Nina Den nødvendige smerte Munksgård 9

10 AKTUELLE TELEFONNUMRE Aktuelle steder Telefonnummer PPR Pædagogisk/psykologisk rådgivning Rigshospitalet kriseafdeling Strandboulevarden Kræftlinien (gratis) Kræftens Bekæmpelse Rådgivningscenter Strandboulevarden 55 Børnetelefonen Børns vilkår Holsteinsgad 26 st. Postboks København Ø Unge på linien Rådgivningstelefon for unge Forældretelefonen Fridtjof Nansens Plads København Ø Forældreforeningen Vi har mistet et barn Munkehøjvænge Farum