Opfølgende evaluering af rengøringsudbud

Transkript

1 Bilag 6a Hovedudvalget 2/3-212 Bilag Opfølgende evaluering af rengøringsudbud 212

2 Indhold Hovedresultater... 2 Undersøgelsens besvarelser... 3 Oplevelse af rengøringsstandard... 4 Status for rengøringsplaner, mærkater og kvalitetsrapporter... 7 Tid på samarbejde med/kontrol af leverandøren... 8 Kontakt ved utilfredshed med rengøringen... 9 Ønsker om klage over rengøringen eller samarbejdet med rengøringsselskabet... 9 Kommunens controller Tilpasning af indretning Kendskab til egen rolle Kendskab til muligheder Anvendelse af tilbageførte midler Kommentarer til øvrigt til udliciteringen af rengøringen

3 Hovedresultater Spørgeundersøgelsen blandt virksomheder og centre i Næstved Kommune omkring udliciteringen af rengøringen viser, at hovedparten af de deltagende virksomheder og centre opfatter de månedlige gennemgange af rengøringen som et brugbart kvalitetssikringsredskab. Selve rengøringen opfattes i bedste fald som uændret i forhold til før udliciteringen, og i mange tilfælde som ringere. Dog er der i forhold til sidste års undersøgelse sket en stigning i andelen af virksomheder/centre, der oplever en bedre rengøring samt et fald i andelen, der mener den er blevet ringere. Især er der færre virksomheder og centre, der er utilfredse med støvsugning og vask af gulve mm. samt med rengøringen af toiletterne på skolerne. Udlevering af rengøringsplaner, opsætning af mærkater på dørene og udlevering af kvalitetsrapporter er fuldt gennemført hos 75-8 af virksomhederne. Sidste år var dette kun gennemført hos 4-55% af virksomhederne. 6 af virksomhederne i undersøgelsen oplever, at de bruger mere tid på samarbejdet eller kontrollen af rengøringen, end de gjorde før udliciteringen. Samlet set er der færre virksomheder, der bruger mere tid på samarbejdet/kontrollen end før udliciteringen i forhold til sidste undersøgelse. Der er dog også færre, der bruger mindre tid. I spørgsmålet om, hvem virksomhederne vil kontakte, hvis de er utilfredse med rengøringen, har 74% svaret, at de vil kontakte rengøringsselskabet, 78% vil tage kontakt til kommunens controller og 25% vil henvende sig til rengøringsassistenten. Der er i forhold til sidste års undersøgelse sket en stor stigning i andelen af virksomheder, der vil kontakte kommunens controller og rengøringsassistenten. I 65% af besvarelserne fremgår det, at der mindst én gang har været grund til at klage eller overveje at klage over rengøringen eller samarbejdet med rengøringsselskabet. Hovedparten (86%) har klaget over rengøringsstandarden. I 33% af besvarelserne tilkendegives, at der ikke har været grund til at overveje at klage. I forhold til sidste undersøgelse er der sket et fald i andelen af virksomheder, der har haft anledning til at klage over rengøring eller samarbejde og en stigning i andelen, der ikke har haft anledning til at klage. I modsætning til sidste undersøgelse er der i denne undersøgelse ingen besvarelser, hvoraf det fremgår, at virksomheden har oplevet grund til at klage, men ikke har klaget. 69% af de virksomheder, der har klaget over rengøringen, har oplevet, at controlleren har reageret med det samme på deres henvendelse. Reaktionstiden opleves af færre at være lang eller mellemlang. Af en enkelt besvarelse fremgår, at de ikke har hørt fra controlleren. I 73% af besvarelserne fremgår det, at virksomheden enten i høj eller i nogen grad har indrettet lokalerne med henblik på at lette rengøringen. Kun i 5% af virksomhederne er indretningen ikke blevet tilpasset rengøringen. Billedet har stort set ikke ændret sig i forhold til sidste års undersøgelse. I 73% af besvarelserne vurderes medarbejderne at have kendskab til egen rolle i forhold til at sikre en ordentlig rengøring og agerer i forhold hertil. Dette er en stigning i forhold til sidste undersøgelse, hvor andelen var 68%. I 7 af besvarelserne vurderes hovedparten af medarbejderne at kende til betydningen af mærkaterne på dørene, hvilket er en stigning i forhold til sidste års undersøgelse, hvor det gjaldt 6 af besvarelserne. 2

4 6 af virksomhedslederne i undersøgelsen kender både til muligheden for hhv. at tilkøbe ydelser, tilpasse tidspunkt for rengøring og at lukke enkelte lokaler mod ekstra rengøring andre steder. 89% kender mindst én af mulighederne. Ligesom i sidste undersøgelse er der størst kendskab til muligheden for at tilkøbe ydelser eller serviceopgaver, men denne mulighed benyttes af færrest. 75% af virksomhederne benytter eller planlægger at benytte sig af mindst én af mulighederne. Sidste år benyttede eller planlagde 7 af virksomhederne at benytte sig af en eller flere af mulighederne for individuel tilpasning af rengøringen. Til forskel fra sidste undersøgelse har de fleste virksomheder i denne undersøgelse en idé om, hvordan de vil anvende enten alle de tilbageførte midler eller dele heraf. I 6 af virksomhederne kendes den fulde anvendelse af midlerne mod 47% i sidste undersøgelse. Yderligere 15% ved hvordan de vil anvende en del af midlerne. 43% af virksomhederne bruger alle eller en del af midlerne til øvrig drift i øvrigt, mens 36% anvender en del af midlerne til køb af ekstra ydelser/serviceopgaver. Undersøgelsens besvarelser Der er i alt indkommet 1 besvarelser i undersøgelsen. Spørgeskemaet er besvaret af 67 virksomhedsledere eller centerchefer, 21 områdeledere, afdelingsledere, teamledere eller tekniske serviceledere og 5 sikkerhedsrepræsentant eller sikkerhedsledere. 7 besvarelser er foretaget af andre personer, hvilket blandt andre dækker over sekretærer og sekretariatsmedarbejdere. Det er ikke alle besvarelser, der indeholder svar på alle spørgsmål. Der er derfor resultater i det følgende, der ikke summerer til 1 besvarelser. Det har været nødvendigt at gøre det muligt for virksomhederne at kunne besvare spørgeskemaet flere gange, da nogle virksomheder er spredt over flere geografiske enheder, og derfor kan opleve rengøringen vidt forskelligt. Der er indkommet flere besvarelser fra i alt 11 virksomheder og centre. Antal besvarelser og antal repræsenterede virksomheder/centre fremgår af nedenstående tabel Antal Repræsenterede Antal besvarelser virksomheder/centre besvarelser Ældreområdet JOS Sundhedsområdet Handikap- og psykiatriområdet I alt Skoler (inkl. SFO'er) BKF Dagpasning Kulturområdet I alt TMF Tekniske virksomheder Adm Administration Total

5 Den månedlige gennemgang som kvalitetssikringsredskab Det fungerer rigtigt godt som kvalitetssikring af rengøringen 5 Det fungerer nogenlunde som kvalitetssikring af rengøringen 17 Det giver ikke en reel kvalitetssikring af rengøringen 11 Ved ikke De månedlige gennemgange af rengøringen vurderes i 71% af besvarelserne at fungere enten godt eller nogenlunde til kvalitetssikring af rengøringen (69 besvarelser). Der er ikke den store forskel mellem de forskellige fagområder i opfattelsen af den månedlige gennemgang som kvalitetssikringsredskab. Oplevelse af rengøringsstandard 8 7 Daglig rengøring Støvsugning og vask af gulve, trapper og måtter Aftørring af borde, reoler, lamper og andet inventar Rengøring af toiletter Påfyldning af sæbebeholdere, toiletruller mv Tømning af affaldsspande og papirkurve Meget bedre Bedre Uændret Ringere Meget ringere De forskellige dele af den daglige rengøring opleves hovedsageligt som værende uændret eller ringere end før udliciteringen. Især støvsugning og vask af gulve mm. samt aftørring af borde mv. opleves som værende ringere eller meget ringere end før udliciteringen. Dette var også billedet i undersøgelsen fra 211. Dog er der i 212-undersøgelsen en højere andel af virksomhederne, der mener at rengøringen er blevet bedre (2-7%-point flere har afkrydset i meget bedre eller bedre i 212-undersøgelsen). Tilsvarende har en lavere andel svaret, at rengøringen er blevet dårligere (2-15%-point færre har afkrydset ringere eller meget ringere ). Især er der færre virksomheder og centre, der er utilfredse med støvsugning og vask af gulve mm. samt med rengøringen af toiletterne på skolerne. 4

6 Ændring fra 211 til 212 (i procent-point) i oplevelsen af aktuel rengøring i forhold til før udliciteringen Rengøringen er blevet bedre Rengøringen er blevet værre Støvsugning og vask af gulve, trapper og måtter 7% -8% Aftørring af borde, reoler, lamper og andet 3% -4% inventar Rengøring af toiletter 7% -15% Påfyldning af sæbebeholdere, toiletruller mv. 2% -3% Tømning af affaldsspande og papirkurve 6% -2% I forhold til støvsugningen og vasken af gulve mv. samt aftørring af borde mv. er andelen af virksomheder, der oplever at den er blevet ringere eller meget ringere end før udliciteringen udgør de følgende andele indenfor de forskellige fagområder (områder, der er repræsenteret i spørgsmålene med mindre end 5 besvarelser er udeladt af figurerne): Støvsugning, vask af gulve mv. Aftørring af borde, reoler mv. Administrationen, 11,1% Administrationen 22,2% 22,2% Dagspasningsområdet 5,1% 61,5% Dagspasningsområdet 2,6% 66,7% Skoleområdet 26,3% 26,3% Forbedring Forringelse Skoleområdet, 36,8% Forbedring Forringelse Handikap- og psykiatriområdet 2, 4, Handikap- og psykiatriområdet 2, 4, Sundhedsområdet 2, 2, Sundhedsområdet, 2, Det fremgår af figurerne, at den største andel af virksomheder, der oplever en forringelse af rengøringen på disse to områder findes på dagpasningsområdet. Ingen skoler oplever en forbedring af aftørringen af borde, reoler mv. I forhold til sidste års undersøgelse er andelen af virksomheder på dagpasningsområdet, der mener at den daglige rengøring er blevet ringere eller meget ringere stort set uændret (62% i 212 mod 6 i 211). Derimod er der sket et fald på skoleområdet, hvor det i 212- undersøgelsen drejer sig om 26% af skolerne mod 66% i 211-undersøgelsen. Også i forhold til aftørring af borde mv. samt rengøring af toiletter er der en markant lavere andel af skolerne, der oplever at den daglige rengøring er blevet ringere eller meget ringere efter udliciteringen. Således oplevede af 73% af skolerne at aftørring af borde mv. var blevet ringere i 211 mod 37% i 212, mens der i forhold til rengøringen af toiletterne i 212 er 21%, der mener rengøringen er blevet ringere mod tidligere 68% af skolerne. For dagpasningsområdet er billedet et lidt andet. Her oplevede 51% i 211, at aftørringen af borde mv. er blevet ringere eller meget ringere mod 67% i den nuværende undersøgelse. I 5

7 forhold til rengøringen af toiletter er der i dag 47%, der mener rengøringen er blevet ringere eller meget ringere mod 63% i 211-undersøgelsen. Billedet for den periodevise rengøring svarer stort set til billedet for den daglige rengøring. I forhold til støvsugning mv. samt aftørring af borde mv. oplever omkring 4 at rengøringen er uændret i forhold til før udliciteringen, mens omkring halvdelen mener, at den er blevet ringere eller meget ringere. Utilfredsheden er størst med rengøringen i højderne, hvor der i 57% af besvarelserne er tilkendegivet en ringere eller meget ringere rengøring. I forhold til vinduespolering oplever halvdelen, at kvaliteten er uændret, 19% mener den er blevet bedre eller meget bedre, mens 3 finder den er blevet ringere/meget ringere Støvsugning og vask af gulve, trapper og måtter Aftørring af borde, reoler, lamper og andet inventar Periodevis rengøring Rengøring i højderne Vinduespolering Meget bedre Bedre Uændret Ringere Meget ringere I forhold til den tidligere undersøgelse i 211 er der i denne undersøgelse flere, som mener, at rengøringen er blevet meget bedre eller bedre. Blandt de virksomheder, der oplever at den periodevise rengøring er blevet ringere eller meget ringere, er de nu knapt så utilfredse med rengøringen i og med, at flere oplever den som ringere end før udliciteringen, mens færre oplever den som meget ringere. Ændring i holdning fra undersøgelserne i hhv. 211 til 212 (procent-point) Meget bedre Bedre Uændret Ringere Meget ringere Støvsugning og vask af gulve, trapper og 1% 7% -1% -7% måtter Aftørring af borde, reoler, lamper og andet 4% 5% -6% 1% -3% inventar Rengøring i højderne 1% 7% -9% 7% -7% Vinduespolering 1% 2% 4% -6% Der er i alt skrevet kommentarer til et eller flere forhold ved rengøringsstandarden i 42 besvarelser. Kommentarerne omhandler primært: Der er reduceret i tiden afsat til rengøringen, hvilket har haft konsekvenser for rengøringsstandarden (19). Der nævnes blandt andet, at når bestemte mangler påtales, ordnes dette, men samtidigt sker der en forringelse af rengøringen andre steder. Desuden nævnes, at rengøringsassistenterne nogle steder bruger deres fritid på at opfylde kontrakten, da det ikke kan nås indenfor den afsatte tid. 6

8 Rengøringsstandarden opleves at variere afhængigt af den enkelte rengøringsassistent (7). Blandt andet nævnes, at rengøringen er meget mangelfuld eller slet ikke foregår, hvis den faste rengøringsassistent holder ferie. Der bruges af leder og medarbejdere meget tid på at kontrollere rengøringen, påpege manglende rengøring samt klargøre til den periodevise rengøring (6). Kommentarerne kan i deres fulde tekst ses i bilag 3. Status for rengøringsplaner, mærkater og kvalitetsrapporter Udlevering af rengøringsplaner Opsætning af mærkater på dørene Udarbejdelse af kvalitetsrapporter Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ved ikke I 75% af virksomhederne er udleveringen af rengøringsplaner gennemført, 8 har fået opsat mærkater på dørene og 71% har fået udleveret kvalitetsrapporter. I forhold til sidste undersøgelse er andelen af virksomheder/centre er der sket en klar stigning i andelen hvor dette er gennemført (hhv. 47%, 55% og 4) med tilsvarende fald i andelen, hvor det kun var delvist eller slet ikke gennemført. Antal besvarelser med angivelse af ikke eller delvist gennemførte rengøringsplaner, mærkatopsætninger og kvalitetsrapporter fordeler sig på fagområderne som følgende: Manglende eller delvist manglende gennemførelse Administrationen 9% 18% Teknik- og miljøområdet 33% Kulturområdet 14% 14% 29% Dagspasningsområdet Skoleområdet Handikap- og psykiatriområdet 5% 8% 13% 11% 13% 21% 32% Udlevering af rengøringsplaner Opsætning af mærkater på dørene Udarbejdelse af kvalitetsrapporter Sundhedsområdet 17% Ældreområdet 17% 5% 1 15% 2 25% 3 35% 7

9 Procenterne er opgjort i forhold til antal virksomheder/centre, der har deltaget i undersøgelsen. Som det fremgår af figuren findes de største procentvise koncentrationer af virksomheder, der ikke oplever at der er sat mærkater på dørene på skoleområdet og kulturområdet, mens det i forhold til udarbejdelsen af kvalitetsrapporter er virksomheder på teknik- og miljøområdet, der oplever den største procentvise andel hvor dette mangler (udgør dog kun én virksomhed). Tid på samarbejde med/kontrol af leverandøren Det generelle billede er at virksomhederne i forhold til før udliciteringen oplever at bruge mere tid på samarbejdet med eller kontrollen af rengøringen samt opfølgning på aftaler med leverandøren. I forhold til sidste undersøgelse er der dog færre, der bruger lidt eller meget mindre tid end tidligere herpå. 45% 4 41% 39% 35% 31% 3 25% 2 15% 19% 23% 14% 12% % 8% 2% 4% 1% 6% Meget mere end tidligere Lidt mere end tidligere Det samme som tidligere Lidt mindre end tidligere Meget mindre end tidligere Ved ikke Med begrebet tidligere i spørgsmålet kan respondenterne i deres besvarelse have tænkt på såvel tiden før udliciteringen som på tiden siden sidste undersøgelse. Udviklingen i besvarelsernes fordeling på svarkategorierne kan ikke udelukkes at være påvirket af at virksomhederne har svaret i forhold til sidste undersøgelse. Fordelt på fagområderne giver følgende figur et billede af, at der er en stor andel af virksomheder dagpasningsområdet og kulturområdet, der bruger mindre tid på samarbejdet og kontrollen end tidligere. Dog er det også på dagpasningsområdet og kulturområdet samt desuden skoleområdet, hvor de største andele af virksomheder bruger mere tid på kontrol og samarbejde med leverandøren. I forhold til sidste undersøgelse er andelen af virksomheder, der bruger mere tid på kontrol og samarbejde steget fra 68% til 82% på dagpasningsområdet og fra 54% til 63% på skoleområdet. 8

10 % 6 63% % 26% 82% 1 5% 5 25% 25% 44% 33% Mere end tidligere Det samme som tidligere Mindre end tidligere Kontakt ved utilfredshed med rengøringen Ved spørgsmålet om, hvem virksomheden vil kontakte, hvis de er utilfredse med rengøringen, tilkendegiver 74% af virksomhederne, at de vil kontakte rengøringsselskabet (65), 78% vil kontakte kommunens controller (69) og 25% (22) vil tage kontakt til deres rengøringsassistent. Det ved jeg ikke Et medlem af direktionen Controlleren fra Næstved Kommune Min sikkerhedsrepræsentant Min leder Rengøringsselskabet Rengøringsassistenten 2% 2% 1% 5% 5% 12% 25% 47% 74% 7 78% I forhold til sidste undersøgelse er der sket en stor stigning i andelen af virksomheder og centre, der vil kontakte controlleren fra Næstved Kommune, og en fordobling af andelen, der vil kontakte deres rengøringsassistent. Det har været muligt at angive mere end én kontaktmulighed, hvilket betyder at procentsatserne samlet i hver af de to undersøgelser overstiger 1. Ønsker om klage over rengøringen eller samarbejdet med rengøringsselskabet I alt tilkendegives i 212 undersøgelsen i 65% af besvarelserne (58) at der i mindst ét tilfælde har været grund til at klage over rengøring eller samarbejdet med rengøringsselskabet. 86% af disse (54 virksomheder) tilkendegiver, at de har oplevet anledning til at klage over rengøringen eller samarbejdet med rengøringsselskabet mere end én gang. 33% tilkendegiver, at der ikke har været grund til at overveje at klage (29). 9

11 I forhold til sidste års undersøgelse er der generelt sket et fald i andelen af virksomheder, der har haft anledning til at klage over rengøringen eller samarbejdet med leverandøren, mens der er flere, der ikke har haft anledning til at klage % 36% 35% 27% 33% 2 18% % 8% 211 Ja, mange gange Ja, nogle få gange En enkelt gang Nej Begrundelserne for klagerne fordeler sig som følgende: Andet 3 Opfølgningen på aftaler 19 Samarbejdet med rengøringsselskabet 9 Rengøringsstandarden Ligesom i sidste års undersøgelse har hovedparten af dem, der har ønsket at klage, som minimum ville klage over rengøringsstandarden (88%). Af de 5, der har været utilfredse med rengøringsstandarden har 17 virksomheder også ville klage over et eller flere af de øvrige forhold (udgjorde 3 virksomheder i 211-undersøgelsen). Klager over Andet dækker i besvarelserne over indkøringsvanskeligheder, manglende rengøring, arbejdsmiljøet for rengøringsassistenten grundet den manglende tid samt konkrete eksempler på mangler i forhold til opfyldelse af rengøringsaftalen. Der er ikke den store forskel på de forskellige fagområder i forhold til klager. En enkelt gang,, 2, Opfølgningen på aftaler Ja, nogle få gange Ja, mange gange 26,3% 33,3% 4, 73,7% 66,7% 58, Samarbejdet med rengøringsselskabet Rengøringsstandarden 1

12 Det fremgår af ovenstående figur, at opfølgningen på aftaler er det, det område, hvor de fleste har haft anledning til at klage mange gange. De fleste af dem, der har klaget, har henvendt sig til rengøringsselskabet og/eller kommunens controller. Enkelte (alle er områdeledere, afdelingsledere eller tekniske servicechefer) har henvendt sig til egen leder eller andre (servicelederen i rengøringsselskabet eller rådhusservice). I forhold til sidste undersøgelse er der sket en stigning i andelen af virksomheder, der kontakter kommunens controller når de ønsker at klage, og et fald i antal virksomheder, der kontakter rengøringsselskabet. Jeg klagede ikke 11 Andre: 4 Kommunens controller Min leder Rengøringsselskabet I modsætning til sidste undersøgelse, er der i denne undersøgelse ingen af de personer, der har overvejet at klage, som ikke har gjort dette. Kommunens controller 69% (35) af de virksomheder, der har klaget over rengøringen, har oplevet, at controlleren reagerede med det samme på deres henvendelse. Dette er en stigning i forhold til sidste undersøgelse, hvor det samme gjaldt 47% af virksomhederne (26). 12% (6) har oplevet der gik nogen eller lang tid inden controlleren kom på besigtigelse (mod 27% (15) i sidste undersøgelse). En enkelt har ikke hørt fra controlleren. Det ved jeg ikke 9 14 Jeg har ikke hørt fra dem siden jeg Der gik lang tid Der gik nogen tid De kom med det samme/inden for kort tid Der er skrevet uddybende kommentarer til responstiden efter henvendelse til kommunens controller i 21 besvarelser. Kommentarerne er primært givet af virksomheder, hvor controlleren responderede inden for kort tid. Kommentarerne omfatter som hovedkategorier primært at controllerfunktionen opleves som god og effektiv (8), at der ikke har været taget kontakt til controlleren (4) samt at kontrollen ikke medfører en vedvarende forbedring af 11

13 rengøringen eller ikke udføres tilstrækkeligt specifikke steder (4). Herudover er der en række øvrige kommentarer. Kommentarerne kan ses i deres fulde ordlyd i bilag 4. Der blev i undersøgelsen også spurgt ind til håndteringen af de problemer, de har henvendt sig til kommunens controller med. Lidt over halvdelen (55% eller 3 besvarelser) af dem, der har kontaktet controlleren eller rengøringsselskabet har oplevet, at der blev taget hånd om problemerne med det samme. Sidste år udgjorde dette 42% (23 besvarelser). I 15% (8) af tilfældene blev problemerne kun delvist løst (mod 24% (13) i sidste undersøgelse), mens problemerne i 26% af virksomhederne (14) kun blev løst midlertidigt (mod 22% eller 12 besvarelser i sidste undersøgelse). 2% (1) har oplevet, at controlleren eller rengøringsselskabet ikke har handlet på problemerne mod 7% (4) i sidste undersøgelse. Vi er/var selv ansvarlige for at handle på problemerne 3 Controlleren/rengøringsselskabet har ikke taget nogen handling på problemerne 1 4 Controlleren/rengøringsselskabet løste problemerne midlertidigt, men ikke på længere sigt Controlleren/rengøringsselskabet har kun taget hånd om en del af problemerne 8 13 Controlleren/rengøringsselskabet tog hånd om problemerne med det samme har uddybet deres besvarelse med kommentarer. Kommentarerne omhandler, at der mangler at blive fulgt op på når manglende rengøring er påtalt og udbedret. Effekten er kun midlertidig og det er nødvendigt at klage over de samme ting flere gange. Desuden omhandler en række kommentarer, at responsen på klagen har været hurtig. Kommentarerne fremgår af bilag 5. Tilpasning af indretning Der er i alt 88 besvarelser af spørgsmålet omkring virksomhedens tilpasning af indretningen af lokalerne med henblik på at lette rengøringen. I 73% (64) af disse fremgår det, at virksomheden enten i høj eller i nogen grad har handlet aktivt i forhold til at tilpasse indretningen. Kun i 5% (4) af virksomhederne er indretningen ikke tilpasset rengøringen. Resultatet svarer nogenlunde til billedet fra sidste undersøgelse. Der er dog sket et fald i antal virksomheder, der har tilpasset indretningen meget og en stigning i virksomheder, der har tilpasset indretningen i nogen grad eller en smule. Dette kan dels være udtryk for, at virksomhederne har tilpasset indretningen tilbage igen siden sidste undersøgelse, men det kan også være udtryk for, at den tilpassede indretning nu opfattes som en naturlig del af indretningen og dermed ikke i hukommelsen længere optræder som en decideret tilpasning. 12

14 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad En smule Nej, slet ikke Det er særligt på dagpasningsområdet og skoleområdet at der sket en tilpasning af indretningen. På dagpasningsområdet har i alt 92% af virksomhederne tilpasset indretningen i høj eller nogen grad, mens det gælder for 79% af skolerne. I forhold til sidste undersøgelse er der sket et fald i andelen af daginstitutioner, der i høj grad har tilpasset indretningen, mens der er sket en stigning i andelen af skoler, der har tilpasset indretningen i høj grad. Fordelingen af tilpasningen af indretningen på fagområderne fremgår af nedenstående figur, hvor kun fagområder med mindst 5 besvarelser af spørgsmålet er medtaget. 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,,, 4, 6, 6, Sundhedsområdet 2, 2,,, Handikap- og psykiatriområdet 68,4% 61,5% 5, 37,5% 3,8% 15,8% 1,5% 12,5% 5,3% 5,1% 2,6%, Skoleområdet Dagspasningsområdet Administrationen Ja, i høj grad Ja, i nogen grad En smule Nej, slet ikke Kendskab til egen rolle I langt den overvejende del af besvarelserne omkring medarbejdernes kendskab til deres egen rolle i forhold til at sikre bedst mulig rengøring, tilkendegives, at medarbejderne på virksomheden er fuldt bevidste om deres egene rolle og agerer i forhold hertil (73%). Dette er en stigning i forhold til sidste undersøgelse, hvor det samme gjaldt i 68% af besvarelserne. 14% (12) har tilkendegivet at medarbejderne ikke kender til deres egne muligheder for at sikre en tilstrækkelig rengøring mod 12% (9) i sidste undersøgelse. Disse besvarelser fordeler sig over stort set alle fagområder, dog er der ingen på ældreområdet eller daginstitutionsområdet. 13

15 Det ved jeg ikke 7 11 De er ikke bevidste om deres egen rolle i forhold til at sikre en ordentlig rengøring De ved en masse om det, opfylder ikke foreskrifterne, og er alligevel utilfredse med De ved en masse om det og agerer bevidst i forhold til det (de ved, at evt. mangelfuld Kendskabet til det opsatte mærkater på dørene, der angiver hvilke dage og med hvilken hyppighed det enkelte rum bliver rengjort, fordeler sig på svarkategorierne på følgende måde: Ved ikke 2 4 Der er ikke mærkater på dørene 1 Nej, det ved ingen 1 Det ved de færreste 5: Det ved de fleste Ja, det ved alle Af 7 (61) af besvarelserne omkring kendskabet til mærkaterne på dørene, fremgår det, at enten alle eller de fleste medarbejdere ved, hvad mærkaterne indikerer. Dette gjaldt for 6 i 211-undersøgelsen. Færre tilkendegiver i forhold til sidste år, at de færreste ved det, og ingen, at ingen kender til mærkaternes betydning. Kendskabet til medarbejdernes egen rolle er uddybet i 24 besvarelser. Kommentarerne omhandler blandt andet den lokale indsats for at udbrede kendskabet til mærkaterne blandt medarbejderne (1 besvarelser) samt at klargøring af flader til rengøring tager så meget tid, at medarbejderne lige så godt kan foretage rengøringen selv (3 besvarelser). Desuden beskrives en række uhensigtsmæssigheder, blandt andet at der gives forskellige meldinger om hvor der fejes og rengøres afhængigt af rengøringsassistent, at det ikke er klart for virksomheden om rengøringen foretages morgen eller aften, og at det dermed kan være svært at klargøre til rengøring samt at tilbageflytningen af ting på hylder mv. ofte skal foretages om morgenen mens bemandingen i virksomheden er lav. Alle kommentarerne kan ses i deres fulde ordlyd i bilag 6. 14

16 Kendskab til muligheder Virksomhedslederne i undersøgelsen blev stillet spørgsmål om deres kendskab til og brug af muligheder for at tilpasse rengøringen til deres lokale behov og forhold. Konkret blev nævnt mulighed for tilkøb af ydelser/serviceopgaver, aftale om tidspunkt for rengøring og mulighed for midlertidige lukninger af lokaler mod bedre rengøring andre steder. 6 af de virksomhedsledere (34), der har besvaret dette spørgsmål, har kendskab til alle tre nævnte muligheder. Sidste år kendte mod 39% af virksomhedslederne til alle tre muligheder. Flest har kendskab til muligheden for tilkøb af ydelser eller serviceopgaver. Yderligere 25% (14) af virksomhedslederne har kendskab til to af mulighederne, 4% (2) har kendskab til en enkelt af mulighederne og 11% (6) virksomhedsledere tilkendegiver slet ikke at kende noget til nogen af de tre muligheder Tilkøb af ydelser/serviceopgaver Ja 7 13 Nej 15 Aftale om tidspunkt for rengøring Midlertidige lukninger af lokaler mod bedre rengøring andre steder Selvom kendskab er størst til tilkøb af ydelser eller serviceopgaver, er det den mulighed, der benyttes af færrest Ja, benyttet Ja, planlægger Nej Tilkøb af ydelser/serviceopgaver Aftale om tidspunkt for rengøring Midlertidige lukninger af lokaler mod bedre rengøring andre steder I alt 75% (43) af de virksomhedsledere, der kender til mulighederne, har eller planlægger at benytte sig af mindst en af mulighederne. 47% af (27) virksomhedslederne har eller vil benytte sig af flere end en enkelt af mulighederne. Der er hermed sket en stigning i anvendelsen af mulighederne for individuel tilpasning af rengøringen i forhold til sidste undersøgelse, hvor 7 (32) af virksomhedslederne havde eller planlagde at benytte sig af en eller flere af mulighederne. De fleste af de virksomheder, der benytter sig af mindst én af mulighederne er daginstitutioner (77%). Det er især virksomheder, der er utilfredse/meget utilfredse med såvel den daglige som den periodevise aftørring af flader samt påfyldning af sæbebeholdere, toiletruller mv. samt vinduespoleringen, der har benyttet sig af mindst én af de tre nævnte muligheder for 15

17 tilpasning af rengøringen. Der er desuden en overvægt af virksomheder, der har klaget over samarbejde eller rengøring flere gange, som vælger at benytte mindst en af mulighederne. 14 virksomhedsledere har kommenteret på deres muligheder som afdeling eller virksomhed. Kommentarerne omhandler primært, at rengøringsselskabet planlægger efter hvad der passer dem, og ikke tager hensyn til ønsker om tidspunkter for rengøring eller midlertidig lukning af enkelte rum. Tilkøb af ydelser opleves at være for dyre i forhold til kvaliteten. Kommentarerne fremgår af bilag 7. Anvendelse af tilbageførte midler 53 virksomhedsledere har besvaret spørgsmålet omkring virksomhedens anvendelse af de tilbageførte 25% af besparelsen til virksomheden. 26% (14) angiver, at de slet ikke har taget stilling til anvendelsen af 1 af midlerne mod 47% i sidste undersøgelse. Yderligere 15% (8) er uklare i forhold til brugen af en del af midlerne. I de resterende 6 (32) virksomheder kendes den fulde anvendelse af midlerne mod 4 af virksomhederne i sidste undersøgelse. De fleste anvender midler til øvrig drift i øvrigt. Her har 11 virksomheder angivet at bruge 1 af midlerne, mens yderligere 12 bruger 1-85% af budgettet. I alt bruger 43% af virksomhederne bruger alle eller en del af midlerne til øvrig drift i øvrigt, mens 36% anvender en del af midlerne til køb af ekstra ydelser/serviceopgaver. Den gennemsnitlige procentvise fordeling af midlerne indenfor hvert fagområde er i følgende figur fordelt på de oplistede muligheder i spørgeskemaet. Det er dog kun dagpasningsområdet og skoleområdet, der er repræsenteret med mere end 2 besvarelser i figuren, hvilket kan være forklaring på disse to nævnte områders nuancerede billede i forhold til fordelingen af midlerne på de øvrige fagområder Ved ikke/ikke afklaret Andet Personalegoder Øvrig drift i øvrigt Tilkøb af ekstra ydelser/serviceopgaver Køb/tilkøb af ydelser eller materiel, der tidligere var en del af rengøringsaftalen Af figuren fremgår, at det blandt de deltagende virksomheder og centre er administrationen og virksomheder på ældreområdet samt dagpasningsområdet, der har de største andele af 16

18 midlerne, de endnu ikke ved hvordan anvendes. På Teknik- og miljøområdet bliver en stor del af midlerne brugt til tilkøb af ydelser, der tidligere var en del af rengøringsaftalen, mens midler indenfor sundhedsområdet anvendes til tilkøb af ekstra ydelser. Blandt de uddybende kommentarer til dette spørgsmål nævnes hovedsageligt at pengene bruges til hovedrengøring og at lappe på utilstrækkelig rengøring i perioder, hvor mere rengøring er nødvendig, eksempelvis ekstra rengøring af toiletter ved tilfælde af børneorm. Kommentarerne fremgår af bilag 8. Kommentarer til øvrigt til udliciteringen af rengøringen I alt har 4 skrevet kommentarer i øvrigt til udliciteringen af rengøringen. Kommentarerne er mangfoldige og kan ses i deres ordlyd i bilag 9. Hovedparten af kommentarerne omhandler at rengøringen er blevet markant dårligere og at rengøringsassistenterne arbejder under stærkt pres for at nå opgaven på den afsatte tid. Flere nævner at de gerne ville ansætte eget personale til rengøringen igen. Desuden kommenteres den tid, som virksomheden må bruge på blandt andet kontrol af rengøringen og klargøring til rengøring. 17