Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014.

Transkript

1 Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne pr. 1. august udgave, januar 2014

2 Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne Af konsulent Erling Kure Ved lov nr. 409 af 26. april 2013 har folketinget besluttet, hvilke regler der gælder for arbejdstid for ledere og lærere ved produktionsskoler pr. 1. august Vi beskriver her de regler, som fra 1. august 2014 gælder for lærere ved produktionsskoler. Lovindgrebet betyder, at produktionsskolelærerne er omfattet af Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten (TA) med nogle enkelte undtagelser. I organisationsaftalen er der endvidere indført regler om en normperiode på et år, idet TA ellers har en månedsnorm og der er indført nogle beskyttelsesregler. De hidtidige regler om lokalaftale, herunder 130 timers puljen bortfalder pr. samme dato. Der sker ikke ændringer i de konkrete regler for løn og tillæg. På baggrund af lovindgrebet og eksisterende vejledninger om TA beskriver vi her de samlede regler for arbejdstid pr. 1. august. Der foreligger ikke nogen præciseringer eller vejledninger om lovindgrebet fra Moderniseringsstyrelsen. I løbet af den kommende tid og inden lovindgrebet træder i kraft, vil der sandsynligvis komme yderligere oplysninger om indgrebet. Derfor kan der komme justeringer af vejledningen. Arbejdstidens længde Ved ansættelse på fuld tid udgør den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), med mindre der aftales noget andet lokalt. Fristen for afspadsering er den følgende normperiode. Den første normperiode efter de nye regler bliver således 1. august juli Men lokalt kunne det f.eks. aftales, at normperioden løber 1. august 31. december Arbejdstiden for normperioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri. Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden forholdsmæssigt. Arbejdstiden for perioden beregnes som 7,4 timer x antallet af kalenderdage, ekskl. fridage og eventuelle søgnehelligdage. Ved fridage forstås, for ansatte med almindelig dagarbejdstid, periodens lørdage og søndage. Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. Side 1

3 Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, St. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag. - Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage. Beregningsmetoden betyder, at det normale arbejdstimetal vil variere fra år til år, alt efter hvor mange helligdage, der falder på lørdage og søndage. Men overordnet set er der ikke afgørende ændringer i forhold til de nuværende regler. Eksempel for 2013: Antal kalenderdage = 365, antal søgne-/helligdage = 9 Antal lørdage/søndage = 104 Normperioden udgør: 365 dage 9 dage 104 dage = 252 dage á 7,4 timer = 1.864,8 arbejdstimer. Planlægning af arbejdstiden I organisationsaftalen er der pr. 1. august 2014 med lovindgrebet indsat følgende beskyttelsesregler, såkaldte værnsregler: Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer. Af TA fremgår, at ved arbejde i dagtimerne forstås, at arbejdstiden normalt er placeret i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 19. Side 2

4 Der foreligger ikke nogen beskrivelse af hvilke krav, der stilles til indholdet af en opgaveoversigt. Ved planlægningen af arbejdstiden er der følgende spilleregler: Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gang ugentlig. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentlig, dog ikke 2 døgn i træk. Der kan højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage. Mulighed for at arbejde mere end 37 timer - plustid Der er fortsat mulighed for at indgå aftale om, at en lærer arbejder mere end 37 timer om ugen og aflønnes tilsvarende, dog maksimalt 42 timer om ugen. Det forudsætter en aftale mellem arbejdspladsen og tillidsrepræsentanten eller med Uddannelsesforbundet, hvis der ikke er en tillidsrepræsentant. Opgørelse af arbejdstiden Arbejdstiden skal løbende registreres og det sker i timer og minutter. I opgørelsen af arbejdstiden indgår en række elementer, som beskrives i det følgende. Arbejdsdage På arbejdsdage medregnes tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Det svarer til de nuværende regler for pauser. F.eks. er såkaldte pauser sammen med eleverne ikke en pause for læreren. Udgangspunktet er således, at alt arbejde foregår på arbejdsstedet, samt at arbejdsgiveren meddeler, hvornår den ansatte skal møde, og hvornår man kan forlade arbejdsstedet. Ønsker ledelsen og de ansatte at fravige dette udgangspunkt, skal det normalt ske gennem en lokal aftale. Rådighedstjeneste Den tid som lærere bliver pålagt rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 og rådighedstjeneste på arbejdsstedet medregnes med ¾. TA definerer, at hvis ledelsen vil råde over den ansatte, selv om denne ikke er pålagt at møde på arbejdsstedet, så skal rådighedsperioden medregnes med 1/3, hvis den foregår i hjemmet. Hvis man har rådighedstjeneste på tjenestestedet, eksempelvis i forbindelse med sovevagter medregnes rådighedsperioden med 3/4. Side 3

5 Det samme vil eksempelvis gøre sig gældende på studierejser, hvor lærerens arbejdstid kan slutte kl , men læreren kan fortsat have rådighedstjeneste frem til kl , så man kan træde til ved kursistuheld mv. Ekskursioner og rejser Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser i såvel indland, som udland, herunder ekskursioner, medregnes fuldt ud som arbejdstid, dog højst med 13 timer pr. døgn. Ved døgn forstås i denne sammenhæng, arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnes fra pågældende arbejdsdags begyndelse. Ved ekskursioner skal der ved planlægningen udarbejdes en plan for arbejdstiden for den enkelte underviser, som deltager i ekskursionen. Der skal således være en plan for arbejdstid, eventuel rådighedsvagt og muligheder for pauser. Tilkald En lærer som kaldes på arbejde med mindre end 24 timeres varsel, skal have arbejdstid for mindst 3 timer. Det gælder dog ikke, hvis arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det normale arbejde, eller tilkaldet sker som led i rådighedstjeneste. Det betyder, at hvis man f.eks. indkaldes med mindre end 24 timers varsel til at arbejde 1 time på en dag, hvor man ikke var planlagt med mødetid, skal man således godskrives for 3 timers arbejde. Indkaldes man til at arbejde mellem kl på en dag, hvor man i forvejen var planlagt til at møde mellem kl , godskrives man alene for en times arbejde for tilkaldet. Det skal understreges, at ledelsen ikke kan forvente, at man kan få kontakt med læreren med mindre end 24 timers varsel, medmindre læreren har rådighedstjeneste. Kursusdeltagelse Ansatte, der deltager i kurser efter ordre elle anmodning fra ledelsen, får arbejdstid og rejsetid beregnet efter de almindelige regler i arbejdstidsaftalen. Ved deltagelse i kurser i øvrigt kan ansættelsesmyndigheden yde tjenestefrihed med eller uden løn efter de almindelige regler herom. Dage med ret til fravær Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer og for ansatte på deltid eller plustid et forholdsmæssigt timetal. Fravær med ret til løn er f.eks. sygedage, afspadsering, feriedage og tjenestefrihed med løn. Side 4

6 Arbejde i weekenden Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. For ansatte som fast arbejder f.eks. hver lørdag kan der gælde andre regler. Arbejdstiden i weekender og på søgnehelligedage indgår ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse. Pålægges man arbejde i weekenden, kan det således føre til, at man samlet set har arbejdstid udover årsnormen, uden at der ydes overtidsbetaling. Men at der alene ydes et tillæg på 50 procent for arbejde i weekenden. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24. Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser således et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsansats ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen. Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten). Afspadsering bør så vidt muligt gives i hele eller halve dage. Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering. Hvis afspadsering ikke er sket inden udløbet af den følgende normperiode, ydes kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling. Arbejde på forskudte tider Lærerne på produktionsskolen er ikke omfattet af de regler i TA, som giver ret til tillæg på 25 procent af lønnen for arbejde på forskudte tider og arbejde i weekenden. Det skyldes, at lærerne på produktionsskolen modtager et fast ulempetillæg på 254,53 kr. pr. måned, som træder i stedet for betaling af arbejde på forskudte tider. Side 5

7 Hjemmel til at indgå lokalaftaler Aftalens bestemmelser kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for de rammer, der er fastsat i arbejdsmiljølovgivningen og aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Lokalaftaler indgås af de lokale parter, dvs. ledelsen og tillidsrepræsentanten. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, så indgås en eventuel lokalaftale med Uddannelsesforbundet. Lokalaftaler kan opsiges til bortfald med et varsel på 3 måneder, medmindre andet aftales. Efter udløbet af den lokale aftale gælder bestemmelserne i lovindgrebet. Over- og merarbejdsgodtgørelse Ved afslutningen af normperioden skal arbejdstiden opgøres, dvs. hvor meget den ansatte har arbejdet. Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for perioden, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. For deltidsansatte forudsætter det, at den præsterede arbejdstid overstiger arbejdstiden for fuldtidsansatte. Som udgangspunkt er det arbejdsgiveren, der tager stilling til, om overarbejde skal honoreres i form af afspadsering, udbetaling eller som en kombination heraf. Hvis overarbejde skal afspadseres, har lovgiver i forbindelse med lovindgrebet fastlagt, at fristen for afspadsering for er den kommende normperiode, der som nævnt er et år. Hvis ikke afspadsering er afviklet inden for fristen på et år, skal timerne enten udbetales eller konverteres til omsorgsdage, medmindre der er indgået en lokal aftale om opsparing af frihed. Man kan med andre ord ikke akkumulere en opsparingspulje henover årene. Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 80 timer i forvejen. Det vil sige, at bliver eksempelvis planlagt undervisning eller produktion aflyst, så kan arbejdsgiveren ikke pålægge læreren at afvikle afspadsering i stedet for den aflyste af undervisning, hvis ikke det sker med et varsel på 80 timer. Hvis afspadseringen ligger i forlængelse af fri- eller feriedage, skal varslingen under alle omstændigheder ske, før fri- eller feriedagene påbegyndes. Derudover skal afspadsering så vidt muligt ske på hele eller halve dage. Hvis man er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har man ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Side 6

8 Omsorgsdage Den ansatte kan vælge at få tilgodehavende afspadsering, der ikke er afviklet inden afspadseringsfristens udløb, konverteret til omsorgsdage. Omsorgsdagene holdes efter reglerne i aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage. Der gælder dog ingen frist for afvikling af dagene. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum, dels for hvor mange timer, der årligt kan konverteres til omsorgsdage, dels for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Maksimum kan ikke fastsættes til mindre end 10 dage. Du kan se Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten (TA) her. Side 7

9 Nørre Farimagsgade København K. Tlf.: