B25-1 ALMEN FARMAKOLOGI

Transkript

1 Studieordningen for den farmaceutiske bacheloruddannelse, 2003 B25-1 ALMEN FARMAKOLOGI Basic Pharmacology Praktiske oplysninger Status: Tidspunkt: Undervisningsform: Kursusomfang: Timetal: Frekvens: Prøve: Obligatorisk. 4. semester. Forelæsninger og klasselektioner. 9.5 ECTS-point 51 forelæsninger á 45 min og 14 klasselektioner á 45 min. 1 gang årligt. Prøveform: Skriftlig prøve af 4 timers varighed. Bedømmelse: 13-skalaen. Bedømmere: Faglærer(e) og ekstern censor. Tilladte hjælpemidler: Alle skriftlige. Undervisningsmateriale: Ganong, W.F.: Review of medical Physiology, 21st. ed., Lange Rang, H.P., Dale, M.M., Ritter, J.M & Moore, P.K.: Pharmacology, 5th ed., Churchill Livingstone Rowland, M. & Tozer, T.N.: Clinical Pharmacokinetics. Concepts and Applications, 3rd ed., Lippincott, Williams & Wilkins, 1995 Jacobsen, E.: Orientering i anatomi, DSR's Forlag, 2003 Christensen, J.D. & Fjalland, B.: Biologisk styrkebestemmelse for farmaceutiske studerende, DSF, Formål: Formålet med undervisningen er at give de studerende en grundlæggende forståelse for og kendskab til basale anatomiske og fysiologiske begreber samt almen farmakologi. Forudsætninger:

2 Undervisningen er tilrettelagt under den forudsætning, at de studerende har opnået en viden svarende til indholdet i studieenhederne matematik, fysik, dynamisk biokemi og fysisk kemi. Indhold: Undervisningen indeholder følgende emner: Grundlæggende histologi og makroskopisk anatomi. Generel og cellulær basis for fysiologi/farmakologi. Grundlæggende nerve/muskel/celle fysiologi med særlig vægt på membranfysiologi og synaptiske mekanismer. Receptorfarmakologi med vægt på analyse af receptor-ligand interaktioner. Farmakodynamik: dosis-virkningsrelationer, dosis/tids virkningsrelationer, brug af biologiske systemer til bestemmelse af stoffers aktivitet, statistisk analyse af biologiske data. Farmakokinetik: generel kinetik, absorption, fordeling, elimination, metabolisme, udskillelse samt interaktioner mellem lægemidler. Metoder til udvikling af lægemidler: dyremodeller, præklinisk udvikling, klinisk udvikling, registrering, toksikologi samt myndighedskrav. Målbeskrivelse: Ved afslutningen af studieenheden skal den studerende kunne: 1. Demonstrere kendskab til den medicinsk-anatomiske nomenklatur. 2. Demonstrere forståelse af anvendte begreber inden for fysiologi og almen farmakologi. 3. På baggrund af eksperimentelle og kliniske data foretage beregninger og vurderinger af parametre, der indgår i fysiologiske og farmakologiske problemstillinger. 4. Redegøre for procedurer og metoder til udvikling af nye lægemidler. Studenterbelastning: Timer: Forelæsninger 51 Forberedelse 102 Klassetimer 14 Forberdelse 28

3 Evaluering 90 Totalt antal timer 285 Kursusansvarlig: Bjarne Fjalland, Institut for Farmakologi og Farmakoterapi

4 Studieordningen for den farmaceutiske bacheloruddannelse, 2003 M24-1 FARMAKOGNOSI OG NATURSTOFKEMI Pharmacognosy and Natural Product Chemistry Praktiske oplysninger: Status: Tidspunkt: Undervisningsform: Kursusomfang: Timetal: Frekvens: Prøve: Obligatorisk for optag på en af de farmaceutiske kandidatuddannelser - ellers valgfrit. 6. semester i normalstudieforløbet. Forelæsninger, klasselektioner, gruppebaseret litteraturprojekt, laboratorieøvelser og øvelsesprojekt. 10 ECTS-point 20 forelæsninger a' 45 min. 10 klasselektioner a' 45 min, en ekskursion på 3 timer i Botanisk Have, omgangsøvelser 5 x 4 timer, øvelsesprojekt 20 timer, 3 x 2 timer til litteraturprojektvejledning, 1 time til introduktion af projektarbejdet og 1 x 3 timer til fremlæggelse af projekt. 1 gang årligt. Prøveform: Vurdering af det gruppebaserede litteraturprojekt samt skriftlig prøve a' 2 timer. Den skriftlige opgave og eksamen vægtes 1:1. Bedømmelse af laboratoriearbejdet: Bestået/ikke bestået gives på grundlag af arbejdet i laboratoriet under omgangsøvelserne, godkendelse af rapporter over disse, udførelse af projektet med tilhørende forsøgsplan, laboratoriearbejde, rapport, mundtlig fremlæggelse af opnåede resultater samt deltagelse i diskussion af andre gruppers resultater. Bedømmelse af litteraturprojekt og den skriftlige prøve: 13-skalaen Bedømmere: Til den skriftlige prøve anvendes ekstern censor til udarbejdelse af eksamenssættet. Det gruppebaserede litteraturprojekt bedømmes af faglærer(e) og under anvendelse af ekstern censor Laboratoriearbejdet bedømmes af faglærer(e) uden medvirken af censor. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle skriftlige samt molekylmodelbyggesæt. Undervisningsmateriale: G. Samuelsson: Drugs of Natural Origin, 5. udgave,

5 Apotekarsocieteten Noter, øvelsesvejledning og faglitteratur. Formål: Kurset har til formål at give de studerende kendskab til vigtige lægeplanter, droger og naturlægemidler, samt til naturstoffer og semisyntetiske stoffer, der anvendes til produktion af lægemidler. Undervisningen skal give viden om naturstoffernes kemi, biosyntese, spektroskopiske og chromatografiske egenskaber. Endvidere skal kurset give indblik i farmaceutiske og medicinske anvendelser af naturstoffer, i grundlæggende plantesystematik, i den systematiske sammenhæng mellem udbredelse af sekundære indholdsstoffer og plantesystematik (kemotaxonomi), og i viden om faktorer, der har betydning for lægeplanters, drogers og naturlægemidlers kvalitet. Litteraturprojektet har til formål at give de studerende kendskab til, hvilke metoder der anvendes til at skaffe videnskabeligt underbyggede oplysninger om droger og andre plantepræparater. Laboratoriekurset har til formål at give kendskab til forskellige metoder og deres anvendelighed til påvisning af naturstofgrupper, til kvalitetsvurdering af droger, herunder kvalitativ og kvantitativ analyse, samt til isolering og identifikation af naturstoffer fra droger. Forudsætninger: Undervisningen er tilrettelagt under den forudsætning, at de studerende har opnået en viden svarende til indholdet i følgende studieenheder: Organisk kemi I og II, øvelser i organisk kemi, instrumentel analytisk kemi, øvelser i instrumentel analytisk kemi, kvantitativ analytisk kemi, spektroskopi, bioorganisk kemi, øvelser i bioorganisk kemi og almen farmakologi. Det anbefales, at undervisningen i organrelateret farmakologi følges sideløbende. Indhold: Kurset omfatter farmakognosi og naturstofkemi. Farmakognosi er en tværvidenskabelig disciplin, der omfatter læren om biosyntese, forekomst og farmakologiske egenskaber af naturstoffer fortrinsvis sekundære metabolitter, samt læren om de organismer, hvorfra naturstoffer isoleres, primært botanik. Naturstofkemi fokuserer på alle kemiske aspekter af området. Sekundære metabolitter er naturstoffer med en begrænset naturlig udbredelse.

6 Nogle sekundære metabolitter er vigtige lægemiddelstoffer, andre har tjent som udgangspunkt for udvikling af lægemiddelstoffer. Forelæsninger og klassetimer Ved forelæsningerne og klassetimerne gives en klassifikation af naturstoffer efter biosyntetisk oprindelse, idet der lægges vægt på forståelsen af de kemiske reaktioner, der fører frem til opbygning af naturens mangfoldighed af komplekse molekyler ud fra simple byggeelementer. Biomimetiske reaktioner behandles med henblik på at belyse, hvorledes almene kemiske principper kan anvendes til at forstå forløbet af biosynteser af naturstoffer. Udvalgte sekundære metabolitters opløselighedsforhold, strukturelle og chromatografiske egenskaber samt spektroskopiske karakteristika diskuteres med henblik på at belyse, hvorledes naturstoffer kan isoleres, karakteriseres og kvantificeres. En introduktion til botaniske klassifikationssystemer (især molekylær systematik) og træk fra grundlæggende botanisk terminologi skal danne den teoretiske baggrund for forståelse af sammenhæng mellem biodiversitet og kemisk diversitet for relevante grupper af planter og naturstoffer. Hovedvægten lægges på farmaceutisk vigtige stoffer. Kendetegn for farmaceutisk vigtige plantefamilier tilegnes ved en ekskursion til Botanisk Have og ved arbejde med plantemateriale i klassetimer. Litteraturprojekt Med udgangspunkt i en gruppe af planter (f.eks. en planteorden, plantefamilie eller nogle planteslægter) skal de studerende udvælge et antal planter, for hvilke de i grupper a' 6 studerende skal udarbejde en redegørelse for: Vigtige sekundære metabolitter i de pågældende planter og droger, herunder stoffernes struktur og farmakologiske egenskaber. Stofferne ønskes inddelt efter biosyntetisk oprindelse. planternes anvendelse, herunder eventuel dokumentation for klinisk effekt og sammenhæng mellem indholdsstoffer og klinisk effekt. metoder til kvalitativ og kvantitativ analyse af vigtige indholdsstoffer, herunder spektroskopiske karakteristika for vigtige indholdsstoffer. taxonomiske og kemotaxonomiske forhold for stamplanten, familien og ordenen til de pågældende planter og droger. Under udarbejdelse af rapporten skal de studerende anvende oversigtsartikler og originallitteratur, som fremskaffes under anvendelse af elektroniske databaser. Desuden anvendes håndbøger og lærebøger. Gennem arbejdet med litteraturprojektet skal opnås en viden om, hvorledes videnskabeligt underbyggede data om droger og planteprodukter fremskaffes, samt en indsigt i de faktorer, der har betydning for drogers kvalitet, biologisk variation, planternes dyrknings- og forarbejdningsbetingelser.

7 Laboratorieøvelser Laboratorieøvelserne består af omgangsøvelser (20 timer) og et projekt (20 timer), som har relation til litteraturprojektet. Omgangsøvelserne omfatter generelle fytokemiske metoder, herunder bl.a. forskellige ekstraktionsmetoder, som viser metodens og ekstraktionsmidlets betydning for ekstraktets kemiske sammensætning forskellige TLC systemer og reagenser til påvisning af naturstoffer forskellige fraktionerings- og oprensningsmetoder forskellige metoder til identifikation af kendte naturstoffer Øvelser og rapporter udføres i grupper a' 3 studerende. Projektet vil blive formuleret af de studerende og faglæreren på baggrund af litteraturprojektet, og vil omfatte kvalitetsvurdering af en droge, sammenligning af en farmakopémetode med en anden i litteraturen beskrevet analysemetode, samt isolering af et/flere relevante naturstoffer. Kvantitative bestemmelser af drogers indholdsstoffer foretages v.h.a. densitometri, UV og VIS spektroskopi, GC eller HPLC. Identifikation og renhedsvurdering af oprensede stoffer foretages ved TLC, IR-spektroskopi, GC-MS, HPLC eller NMR. Målbeskrivelse: at få kendskab til farmaceutisk vigtige droger at få kendskab til farmaceutisk vigtige naturstoffer at kunne gøre rede for sekundære metabolitters struktur, opløselighedsforhold og kemiske egenskaber herunder deres stabilitet under forskellige omstændigheder at kunne forstå og diskutere et naturstofs biosyntese og kemiske egenskaber ud fra organisk kemiske principper, dvs. at have kendskab til udvalgte biomimetiske reaktioner og at kunne opskrive formelt korrekte mekanismer for organisk kemiske reaktioner at kunne forstå og diskutere oprensning af et naturstof fra en kompleks matriks som f.eks. en droge at kunne gøre rede for 1H- og 13C-NMR spektre og UV-spektre i simplere tilfælde, herunder udlede stoffets stereokemi (NMR) og tilstedeværelsen af vigtige chromoforer (UV-spektroskpopi). at kunne uddrage oplysninger vedrørende molekylvægt fra massespektre og fortolke enkelte fragmenteringer i massespektre

8 at kunne gøre rede for metoder til analyse af lægeplanters og drogers indholdsstoffer og til identifikation af indholdsstofferne. at kunne redegøre for lægeplanters og drogers indholdsstoffer og anvendelse samt for de faktorer, der har betydning for en droges kvalitet. at have kendskab til principperne for botanisk systematik og kende de morfologiske og kemiske karakteristika for udvalgte plantefamilier. at kunne opsøge videnskabeligt underbyggede data om droger og planteprodukter. at kunne affatte en videnskabeligt funderet rapport om droger og planteprodukter. at kunne udarbejde en forsøgsplan og føre en laboratoriejournal over en praktisk opgave. at kunne affatte en klar rapport over benyttede metoder og eksperimentelle resultater. at kunne fremlægge resultaterne fra et projektarbejde mundtligt. Beståelseskriterier og retningslinier for forbedring af delkarakterer Bedømmelsen af kurset omfatter 3 dele: En bedømmelse af laboratoriekurset som værende "bestået"/"ikke bestået", og en karakter, som gives på baggrund af karakteren i litteraturprojektet og i den skriftlige prøve, der vil være en multiple choice-prøve. Begge karakterer gives efter 13-skalaen. For at kurset kan være meritgivende skal laboratoriekurset være bedømt bestået. Karakteren i studieenheden beregnes som karaktergennemsnit af de to karakterer i henhold til nedenstående regler: Litteraturprojektet skal være bedømt til mindst 03, og eksamen skal være bedømt til mindst 03. Karaktergennemsnittet afrundes til nærmeste karakter. Hvis eksamensgennemsnittet ligger midt mellem to karakterer rundes op (5,5-5,9 kan dog ikke rundes op til 6). En samlet karakter på 13 eller 00 kan ikke gives ved afrunding. Hvis litteraturprojektet er bedømt til 00, eller eksamen er bedømt til 00, gives det samlede kursus bedømmelsen "ikke bestået", og hele kurset skal tages om. Er kurset bestået og den samlede karakter 6 eller derover kan hverken eksamen eller litteraturprojektet tages om. Er den samlede karakter 5, kan den beholdes, eller den skriftlige eksamen tages om. Er den samlede karakter under 5, skal den skriftlige eksamen tages om. Retningslinier for forbedring af delkarakter: En delkarakter kan højst være gældende i 5 år. Herefter skal hele kurset tages om. Institut for Medicinalkemi er ansvarlig for opbevaring af alle delkarakterer i 5 år.

9 Studenterbelastning Timer: Forelæsninger 20 Forberedelse 40 Klassetimer 10 Forberedelse 20 Litteraturprojekt 70 Ekskursion 3 Forberedelse 3 Gruppetimer 6 Eksamen 65 Omgangsøvelser 20 Forberedelse 10 Projektarbejde 20 Forberedelse 10 Projektfremlæggelse 3 Totalt antal timer 300 Kursusansvarlig: Søren Brøgger Christensen og Anne Katharina Jäger, Institut for Medicinalkemi