Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring"

Transkript

1 Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS) Videregående Molekylær Ernæring (10 ECTS) Special ernæring (5 ECTS) Kandidatuddannelsen i molekylærbiologi (anbefalet)

2 Almen Molekylær Ernæring Niveau Overbygningskursus Omfang 5 ECTS Formål Kursets formål er at give den studerende en grundlæggende indføring i human ernæring med vægt på de underliggende molekylære mekanismer og aspekter. Læringsmål Ved kursets afslutning forventes den studerende indenfor kursets emneområde at kunne: beskrive fordøjelsessystemets opbygning og redegøre for de involverede organers funktioner beskrive og vurdere bakteriefloraens indflydelse på human sundhed redegøre for optag og energiomsætning af kulhydrat, fedt og protein og betydningen af mineraler og sporstoffer i human ernæring. redegøre for de enkelte vitaminers opbygning og funktion i human sundhed analysere bagvedliggende molekylære mekanismer i ovenstående emner søge efter faglige oplysninger i videnskabelig litteratur og anvende dette i kortere mundtlige fremlæggelser af på forhånd specificerede emner inden for kursets område. Indhold: Kurset indeholder; 1) Grundlæggende introduktion til mave-tarmsystemets anatomi og fysiologi. Herunder introduceres fordøjelsessystemets naturlige bakterieflora og dennes indflydelse på den humane ernæring og sundhed 2) Fordøjelse og energiomsætning af makronærringstofferne kulhydrat, fedt og protein. Herunder introduceres begreber som glykemisk index og essentielle næringsstoffer, og der gives en gennemgang af kvantitative, semi-kvantitative og molekylære metoder i human ernæring 3) Vitaminers opbygning og virkemekanismer behandles detaljeret og mineraler og sporstoffer i kosten gennemgås. Faglige forudsætninger Minimum 60 ECTS indenfor molekylærbiologiske fag Undervisnings- og arbejdsform: 2 x 2 timer i 7 uger Kombination af forelæsninger, kollokvier, diskussioner og studenterpræsentationer.

3 Underviser: Ansvarshavende lærer Esben Skipper Sørensen, Molekylærbiologisk Institut Øvrige lærere Knud Erik Bach Knudsen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet NN, Molekylærbiologisk Institut NN, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Litteratur Lærebog (opgives ved kursets start) og original litteratur Prøveform Kurset evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur. 2 timers skriftlig multiple choice eksamen uden hjælpemidler Undervisningssprog Materiale: Engelsk Undervisningssprog: Engelsk, men såfremt alle deltagere kan dansk vil undervisningen kunne foregå på dansk. Deltagerbegrænsning Semester/kvarter 1. kvarter. Timer per uge 4 timer Obligatorisk program Aktiv deltagelse via fremlæggelse af de på kurset udleverede emneområder og deltagelse i præsentation af originallitteratur Udbyder Molekylærbiologisk Institut Indgår i følgende fagpakker Molekylær Ernæring Eksamenskoder

4 Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods Niveau Overbygningskursus Omfang 10 ECTS Formål: Kursets formål er at give den studerende en detaljeret indføring i bioaktive komponenter i fødevarer. Herunder deres virkemekanismer på molekylært niveau og potentielle anvendelsesmuligheder i functional foods, med potentielt sundhedsfremmede egenskaber. Læringsmål: Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: søge efter faglige oplysninger i videnskabelig litteratur og anvende dette i fremlæggelser af på forhånd specificerede emner inden for kursets område fremlægge og diskutere originallitteratur indenfor kursets fagområde beskrive de kendte grupper af bioaktive komponenter i vegetabilier, kød, fisk og mælk, samt redegøre for deres funktioner vurdere bioaktive komponenters betydning for sundhedstilstanden på individ og populationsniveau. beskrive pre- og probiotika og vurdere deres effekter på human sundhed beskrive og vurdere anvendelsen af bioaktive komponenter i functional foods analysere de bagvedliggende molekylære virkemekanismer for bioaktive fødevarekomponenter demonstrere overblik over de centrale elementer i kursets pensum og Indhold: Det er velkendt at en lang række fødevarer indeholder stoffer med sygdomsforebyggende egenskaber og afgrænsningen mellem fødevarer og forebyggende medicin vil med tiden sandsynligvis blive mere udflydende. I den forbindelse er det grundlæggende at identificere og karakterisere kostens bioaktive komponenter. Kurset indeholder; 1) En gennemgang af kendte bioaktive komponenter fra blandt andet vegetabilier, fisk, kød og mælk. Herunder beskrivelse af disse på molekylært niveau og gennemgang af deres potentielle effekter på human sundhed. 2) Pre- og probiotika og deres potentielle indflydelse på human sundhed blive behandlet. 3) Functional foods: Fødevarer med naturligt indhold af bioaktive komponenter, eller fødevarer der er beriget med sådanne komponenter, kan potentielt bidrage til forebyggelse og behandling af visse sygdomme og give en sundere befolkning. I kurset vil vi gennemgå strategier for udvikling af fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber. Herunder nutrigenomics til identifikation af bioaktive komponenters effekter

5 på genekspressionen og identifikation af biomarkører ved genom, transcriptom, proteom og metabolom analyser. 4) Case stories: Eksempler på udvikling af fødevarer og fødevarekomponenter med bioaktive egenskaber, i samarbejde mellem forskere på Århus Universitet og industrielle partnere, vil blive præsenteret. Ligeledes vil der medvirke gæsteforelæsere fra fødevareindustrien, der vil beskrive deres arbejde med udvikling af potentielt sundhedsfremmende fødevarer. Faglige forudsætninger Minimum 60 ECTS indenfor molekylærbiologiske fag Undervisnings- og arbejdsform 2 x 2 timer i 14 uger Kombination af forelæsninger, kollokvier, diskussioner og studenterpræsentationer. Underviser: Ansvarshavende lærer Esben Skipper Sørensen. Molekylærbiologisk Institut Øvrige lærere Lars Porskjær Christensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Jan Trige Rasmussen, Molekylærbiologisk Institut Christian Würtz Heegaard, Molekylærbiologisk Institut Gæstelærere fra industrien Litteratur Lærebøger (opgives ved kursets start) og original litteratur Prøveform Kurset evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur 3 timers skriftlig eksamen med hjælpemidler Undervisningssprog Materiale: Engelsk Undervisningssprog: Engelsk, men såfremt alle deltagerne kan dansk vil undervisningen kunne foregå på dansk. Deltagerbegrænsning Semester/kvarter 1. semester Timer per uge 4 timer Obligatorisk program

6 Aktiv deltagelse via fremlæggelse af de på kurset udleverede emneområder og deltagelse i præsentation af originallitteratur Udbyder Molekylærbiologisk Institut Indgår i følgende fagpakker Molekylær Ernæring Eksamenskoder

7 Videregående Molekylær Ernæring Niveau Overbygningskursus Omfang 10 ECTS Formål Kursets formål er at give den studerende en detaljeret indføring i kostens betydning for den humane sundhedstilstand på molekylært niveau. Herunder kostens indflydelse på udvikling af fx. livsstilssygdomme, herunder hjerte-karsygdomme og kræft. Læringsmål: Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: redegøre for baggrund og indhold i en række centrale problemstillinger inden for kostens betydning for udvikling af livsstilssygdomme. vurdere muligheder og begrænsninger for kostens betydning for sundhedstilstanden på individ og populationsniveau. beskrive baggrunden og rammerne for en række eksisterende kost interventionsstudier. analysere bagvedliggende molekylære mekanismer i human ernæring. søge efter faglige oplysninger i videnskabelig litteratur og anvende dette i fremlæggelser af på forhånd specificerede emner inden for kursets område. Indhold: De fleste livsstilssygdomme kan tilskrives kostmæssige forhold. Kosten har således stor betydning for helbredet livet igennem og ændringer i denne kan benyttes såvel præventivt overfor livsstilssygdomme, samt i direkte behandling af en række sygdomme. I dette kursus vil vi gennemgå kostens indflydelse på menneskets sundhed og sygdom på molekylært niveau. Kurset vil behandle en række centrale emner så som; appetitregulering, fejlernæring, fedme og hjerte-karsygdomme, metabolisk syndrom, diabetes, kost og kræft, kost og kronisk inflammation, fødevareallergi og intolerance. Faglige forudsætninger Minimum 60 ECTS indenfor molekylærbiologiske fag Almen molekylær ernæring Undervisnings- og arbejdsform 2 x 2 timer i 14 uger Kombination af forelæsninger, kollokvier, diskussioner og studenterpræsentationer.

8 Underviser Ansvarshavende lærer: Bjørn Richelsen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Øvrige lærere: Steen Pedersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet NN Litteratur Lærebøger (opgives ved kursets start) og original litteratur Prøveform Kurset evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur. 3 timers skriftlig eksamen med hjælpemidler Undervisningssprog Materiale: Engelsk Undervisningssprog: Engelsk, men såfremt alle deltagerne kan dansk vil undervisningen kunne foregå på dansk. Deltagerbegrænsning: Semester/kvarter 2. og 3. kvarter. Timer per uge 4 timer Obligatorisk program Aktiv deltagelse via fremlæggelse af de på kurset udleverede emneområder og deltagelse i præsentation af originallitteratur Udbyder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Indgår i følgende fagpakker Molekylær Ernæring Eksamenskoder

9 Special Ernæring Niveau Overbygningskursus Omfang 5 ECTS Formål Kursets formål er at give den studerende en indføring i specielle ernæringsbehov og problematikker relateret til fx. alder, sundhedstilstand og fysisk udfoldelse. Læringsmål: Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: redegøre for aldersbetingede ernæringsbehov og problematikker. redegøre for anvendelsen og effekten af klinisk ernæring i behandlingen af forskellige sygdomme. vurdere kostens betydning for optimal fysisk ydelse hos fx. sportsfolk analysere bagvedliggende molekylære mekanismer i ovenstående. søge efter faglige oplysninger i videnskabelig litteratur og anvende den fundne information i relation til mundtlig fremlæggelse og skriftlig rapportering. Indhold: Ernæringsbehov og optimal ernæring afhænger af flere faktorer, så som individets alder, energibehov, fysiske udfoldelse og generel sundhedstilstand. Dette kursus indeholder en beskrivelse af de specielle ernæringsforhold og problematikker, der gælder for fx. spædbørn, gravide, børn, ældre og sportsfolk Ligeledes indeholder kurset en gennemgang af forskellige strategier og behandlinger indenfor klinisk ernæring af fx opererede og sepsispatienter. Faglige forudsætninger Minimum 60 ECTS indenfor molekylærbiologiske fag Almen molekylær ernæring, Videregående molekylær ernæring Undervisningsform: 2 x 2 timer i 7 uger Kombination af forelæsninger, kollokvier, diskussioner og studenterpræsentationer. Underviser: Ansvarshavende lærer: Bjørn Richelsen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Øvrige lærere: NN

10 Litteratur Lærebøger (opgives ved kursets start) og original litteratur Prøveform Kurset evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur 7 dages take home afløsningsopgave Undervisningssprog Materiale: Engelsk Undervisningssprog: Engelsk, men såfremt alle deltagerne kan dansk vil undervisningen kunne foregå på dansk. Deltagerbegrænsning: Semester/kvarter 4. kvarter. Timer per uge 4 timer Obligatorisk program Aktiv deltagelse via fremlæggelse af de på kurset udleverede emneområder og deltagelse i præsentation af originallitteratur Udbyder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Indgår i følgende fagpakker Molekylær Ernæring Eksamenskoder

MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED

MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED UNIVERSITET 1 MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED au DET JORDBRUGSVIDEN UNIVERSITET 2 3 ADGANGSKRAV Følgende bacheloruddannelser

Læs mere

Kandidatuddannelse den generelle opbygning. Eksperimentelt Speciale 60 ECTS. Tilvalg 30 ECTS

Kandidatuddannelse den generelle opbygning. Eksperimentelt Speciale 60 ECTS. Tilvalg 30 ECTS Kandidatuddannelse den generelle opbygning Tilvalg Kandidatuddannelse med teoretisk speciale Teoretisk Speciale Tilvalg Som hovedregel er specialet i Molekylærbiologi eksperimentelt og svarer til. Man

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Fagbeskrivelse. Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt

Fagbeskrivelse. Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt Fagbeskrivelse Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt Assessment and rehabilitation of tendon injuries - in relation to sport Valgfrit modul - Kandidatuddannelsen

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

FAGENGELSK (Hold 1 og Hold 2) forår 2014 (0 ECTS)

FAGENGELSK (Hold 1 og Hold 2) forår 2014 (0 ECTS) FAGENGELSK (Hold 1 og Hold 2) forår 2014 (0 ECTS) Uddannelsessprog: Engelsk Timer per uge: 2 Deltagerbegrænsning: 30 studerende pr. hold Tid og sted Tidspunkterne for henholdsvis hold 1 og hold 2 fremgår

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Fagbeskrivelse. Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning. User involvement in health practice and research

Fagbeskrivelse. Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning. User involvement in health practice and research Fagbeskrivelse Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning User involvement in health practice and research Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet (med forbehold for ændringer)

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Fagbeskrivelse. Valgmodul: Undersøgelse og rehabilitering af muskel-skader i relation til idræt

Fagbeskrivelse. Valgmodul: Undersøgelse og rehabilitering af muskel-skader i relation til idræt Fagbeskrivelse Valgmodul: Undersøgelse og rehabilitering af muskel-skader i relation til idræt Assessment and rehabilitation of muscle injuries - in relation to sport Kandidatuddannelsen i Fysioterapi

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse - gældende indtil 28.08.2011 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 3 somatisk sygdom og lidelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Virksomhedens IT værktøjer

Virksomhedens IT værktøjer DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 25-01-2019 19:37 FAGBESKRIVELSE Virksomhedens IT værktøjer 12.10.2018 Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel Undervisningssprog ECTS-point Ansvarligt studienævn Godkendelsesdato

Læs mere

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab [email protected]

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Medarbejderen. Molekylær ernæring og fødevareteknologi:

Medarbejderen. Molekylær ernæring og fødevareteknologi: Molekylær ernæring og fødevareteknologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem fødevarernes

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Studieguide. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci Farmaceutuddannelsen, SDU.

Studieguide. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci Farmaceutuddannelsen, SDU. 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieguide Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci Farmaceutuddannelsen, SDU Karina Søby Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus:Lægemiddeludvikling og

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere