Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring
|
|
|
- Victoria Michelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS) Videregående Molekylær Ernæring (10 ECTS) Special ernæring (5 ECTS) Kandidatuddannelsen i molekylærbiologi (anbefalet)
2 Almen Molekylær Ernæring Niveau Overbygningskursus Omfang 5 ECTS Formål Kursets formål er at give den studerende en grundlæggende indføring i human ernæring med vægt på de underliggende molekylære mekanismer og aspekter. Læringsmål Ved kursets afslutning forventes den studerende indenfor kursets emneområde at kunne: beskrive fordøjelsessystemets opbygning og redegøre for de involverede organers funktioner beskrive og vurdere bakteriefloraens indflydelse på human sundhed redegøre for optag og energiomsætning af kulhydrat, fedt og protein og betydningen af mineraler og sporstoffer i human ernæring. redegøre for de enkelte vitaminers opbygning og funktion i human sundhed analysere bagvedliggende molekylære mekanismer i ovenstående emner søge efter faglige oplysninger i videnskabelig litteratur og anvende dette i kortere mundtlige fremlæggelser af på forhånd specificerede emner inden for kursets område. Indhold: Kurset indeholder; 1) Grundlæggende introduktion til mave-tarmsystemets anatomi og fysiologi. Herunder introduceres fordøjelsessystemets naturlige bakterieflora og dennes indflydelse på den humane ernæring og sundhed 2) Fordøjelse og energiomsætning af makronærringstofferne kulhydrat, fedt og protein. Herunder introduceres begreber som glykemisk index og essentielle næringsstoffer, og der gives en gennemgang af kvantitative, semi-kvantitative og molekylære metoder i human ernæring 3) Vitaminers opbygning og virkemekanismer behandles detaljeret og mineraler og sporstoffer i kosten gennemgås. Faglige forudsætninger Minimum 60 ECTS indenfor molekylærbiologiske fag Undervisnings- og arbejdsform: 2 x 2 timer i 7 uger Kombination af forelæsninger, kollokvier, diskussioner og studenterpræsentationer.
3 Underviser: Ansvarshavende lærer Esben Skipper Sørensen, Molekylærbiologisk Institut Øvrige lærere Knud Erik Bach Knudsen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet NN, Molekylærbiologisk Institut NN, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Litteratur Lærebog (opgives ved kursets start) og original litteratur Prøveform Kurset evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur. 2 timers skriftlig multiple choice eksamen uden hjælpemidler Undervisningssprog Materiale: Engelsk Undervisningssprog: Engelsk, men såfremt alle deltagere kan dansk vil undervisningen kunne foregå på dansk. Deltagerbegrænsning Semester/kvarter 1. kvarter. Timer per uge 4 timer Obligatorisk program Aktiv deltagelse via fremlæggelse af de på kurset udleverede emneområder og deltagelse i præsentation af originallitteratur Udbyder Molekylærbiologisk Institut Indgår i følgende fagpakker Molekylær Ernæring Eksamenskoder
4 Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods Niveau Overbygningskursus Omfang 10 ECTS Formål: Kursets formål er at give den studerende en detaljeret indføring i bioaktive komponenter i fødevarer. Herunder deres virkemekanismer på molekylært niveau og potentielle anvendelsesmuligheder i functional foods, med potentielt sundhedsfremmede egenskaber. Læringsmål: Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: søge efter faglige oplysninger i videnskabelig litteratur og anvende dette i fremlæggelser af på forhånd specificerede emner inden for kursets område fremlægge og diskutere originallitteratur indenfor kursets fagområde beskrive de kendte grupper af bioaktive komponenter i vegetabilier, kød, fisk og mælk, samt redegøre for deres funktioner vurdere bioaktive komponenters betydning for sundhedstilstanden på individ og populationsniveau. beskrive pre- og probiotika og vurdere deres effekter på human sundhed beskrive og vurdere anvendelsen af bioaktive komponenter i functional foods analysere de bagvedliggende molekylære virkemekanismer for bioaktive fødevarekomponenter demonstrere overblik over de centrale elementer i kursets pensum og Indhold: Det er velkendt at en lang række fødevarer indeholder stoffer med sygdomsforebyggende egenskaber og afgrænsningen mellem fødevarer og forebyggende medicin vil med tiden sandsynligvis blive mere udflydende. I den forbindelse er det grundlæggende at identificere og karakterisere kostens bioaktive komponenter. Kurset indeholder; 1) En gennemgang af kendte bioaktive komponenter fra blandt andet vegetabilier, fisk, kød og mælk. Herunder beskrivelse af disse på molekylært niveau og gennemgang af deres potentielle effekter på human sundhed. 2) Pre- og probiotika og deres potentielle indflydelse på human sundhed blive behandlet. 3) Functional foods: Fødevarer med naturligt indhold af bioaktive komponenter, eller fødevarer der er beriget med sådanne komponenter, kan potentielt bidrage til forebyggelse og behandling af visse sygdomme og give en sundere befolkning. I kurset vil vi gennemgå strategier for udvikling af fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber. Herunder nutrigenomics til identifikation af bioaktive komponenters effekter
5 på genekspressionen og identifikation af biomarkører ved genom, transcriptom, proteom og metabolom analyser. 4) Case stories: Eksempler på udvikling af fødevarer og fødevarekomponenter med bioaktive egenskaber, i samarbejde mellem forskere på Århus Universitet og industrielle partnere, vil blive præsenteret. Ligeledes vil der medvirke gæsteforelæsere fra fødevareindustrien, der vil beskrive deres arbejde med udvikling af potentielt sundhedsfremmende fødevarer. Faglige forudsætninger Minimum 60 ECTS indenfor molekylærbiologiske fag Undervisnings- og arbejdsform 2 x 2 timer i 14 uger Kombination af forelæsninger, kollokvier, diskussioner og studenterpræsentationer. Underviser: Ansvarshavende lærer Esben Skipper Sørensen. Molekylærbiologisk Institut Øvrige lærere Lars Porskjær Christensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Jan Trige Rasmussen, Molekylærbiologisk Institut Christian Würtz Heegaard, Molekylærbiologisk Institut Gæstelærere fra industrien Litteratur Lærebøger (opgives ved kursets start) og original litteratur Prøveform Kurset evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur 3 timers skriftlig eksamen med hjælpemidler Undervisningssprog Materiale: Engelsk Undervisningssprog: Engelsk, men såfremt alle deltagerne kan dansk vil undervisningen kunne foregå på dansk. Deltagerbegrænsning Semester/kvarter 1. semester Timer per uge 4 timer Obligatorisk program
6 Aktiv deltagelse via fremlæggelse af de på kurset udleverede emneområder og deltagelse i præsentation af originallitteratur Udbyder Molekylærbiologisk Institut Indgår i følgende fagpakker Molekylær Ernæring Eksamenskoder
7 Videregående Molekylær Ernæring Niveau Overbygningskursus Omfang 10 ECTS Formål Kursets formål er at give den studerende en detaljeret indføring i kostens betydning for den humane sundhedstilstand på molekylært niveau. Herunder kostens indflydelse på udvikling af fx. livsstilssygdomme, herunder hjerte-karsygdomme og kræft. Læringsmål: Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: redegøre for baggrund og indhold i en række centrale problemstillinger inden for kostens betydning for udvikling af livsstilssygdomme. vurdere muligheder og begrænsninger for kostens betydning for sundhedstilstanden på individ og populationsniveau. beskrive baggrunden og rammerne for en række eksisterende kost interventionsstudier. analysere bagvedliggende molekylære mekanismer i human ernæring. søge efter faglige oplysninger i videnskabelig litteratur og anvende dette i fremlæggelser af på forhånd specificerede emner inden for kursets område. Indhold: De fleste livsstilssygdomme kan tilskrives kostmæssige forhold. Kosten har således stor betydning for helbredet livet igennem og ændringer i denne kan benyttes såvel præventivt overfor livsstilssygdomme, samt i direkte behandling af en række sygdomme. I dette kursus vil vi gennemgå kostens indflydelse på menneskets sundhed og sygdom på molekylært niveau. Kurset vil behandle en række centrale emner så som; appetitregulering, fejlernæring, fedme og hjerte-karsygdomme, metabolisk syndrom, diabetes, kost og kræft, kost og kronisk inflammation, fødevareallergi og intolerance. Faglige forudsætninger Minimum 60 ECTS indenfor molekylærbiologiske fag Almen molekylær ernæring Undervisnings- og arbejdsform 2 x 2 timer i 14 uger Kombination af forelæsninger, kollokvier, diskussioner og studenterpræsentationer.
8 Underviser Ansvarshavende lærer: Bjørn Richelsen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Øvrige lærere: Steen Pedersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet NN Litteratur Lærebøger (opgives ved kursets start) og original litteratur Prøveform Kurset evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur. 3 timers skriftlig eksamen med hjælpemidler Undervisningssprog Materiale: Engelsk Undervisningssprog: Engelsk, men såfremt alle deltagerne kan dansk vil undervisningen kunne foregå på dansk. Deltagerbegrænsning: Semester/kvarter 2. og 3. kvarter. Timer per uge 4 timer Obligatorisk program Aktiv deltagelse via fremlæggelse af de på kurset udleverede emneområder og deltagelse i præsentation af originallitteratur Udbyder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Indgår i følgende fagpakker Molekylær Ernæring Eksamenskoder
9 Special Ernæring Niveau Overbygningskursus Omfang 5 ECTS Formål Kursets formål er at give den studerende en indføring i specielle ernæringsbehov og problematikker relateret til fx. alder, sundhedstilstand og fysisk udfoldelse. Læringsmål: Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: redegøre for aldersbetingede ernæringsbehov og problematikker. redegøre for anvendelsen og effekten af klinisk ernæring i behandlingen af forskellige sygdomme. vurdere kostens betydning for optimal fysisk ydelse hos fx. sportsfolk analysere bagvedliggende molekylære mekanismer i ovenstående. søge efter faglige oplysninger i videnskabelig litteratur og anvende den fundne information i relation til mundtlig fremlæggelse og skriftlig rapportering. Indhold: Ernæringsbehov og optimal ernæring afhænger af flere faktorer, så som individets alder, energibehov, fysiske udfoldelse og generel sundhedstilstand. Dette kursus indeholder en beskrivelse af de specielle ernæringsforhold og problematikker, der gælder for fx. spædbørn, gravide, børn, ældre og sportsfolk Ligeledes indeholder kurset en gennemgang af forskellige strategier og behandlinger indenfor klinisk ernæring af fx opererede og sepsispatienter. Faglige forudsætninger Minimum 60 ECTS indenfor molekylærbiologiske fag Almen molekylær ernæring, Videregående molekylær ernæring Undervisningsform: 2 x 2 timer i 7 uger Kombination af forelæsninger, kollokvier, diskussioner og studenterpræsentationer. Underviser: Ansvarshavende lærer: Bjørn Richelsen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Øvrige lærere: NN
10 Litteratur Lærebøger (opgives ved kursets start) og original litteratur Prøveform Kurset evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur 7 dages take home afløsningsopgave Undervisningssprog Materiale: Engelsk Undervisningssprog: Engelsk, men såfremt alle deltagerne kan dansk vil undervisningen kunne foregå på dansk. Deltagerbegrænsning: Semester/kvarter 4. kvarter. Timer per uge 4 timer Obligatorisk program Aktiv deltagelse via fremlæggelse af de på kurset udleverede emneområder og deltagelse i præsentation af originallitteratur Udbyder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Indgår i følgende fagpakker Molekylær Ernæring Eksamenskoder
MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED
UNIVERSITET 1 MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED au DET JORDBRUGSVIDEN UNIVERSITET 2 3 ADGANGSKRAV Følgende bacheloruddannelser
Kandidatuddannelse den generelle opbygning. Eksperimentelt Speciale 60 ECTS. Tilvalg 30 ECTS
Kandidatuddannelse den generelle opbygning Tilvalg Kandidatuddannelse med teoretisk speciale Teoretisk Speciale Tilvalg Som hovedregel er specialet i Molekylærbiologi eksperimentelt og svarer til. Man
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Fagbeskrivelse. Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt
Fagbeskrivelse Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt Assessment and rehabilitation of tendon injuries - in relation to sport Valgfrit modul - Kandidatuddannelsen
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Global Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
FAGENGELSK (Hold 1 og Hold 2) forår 2014 (0 ECTS)
FAGENGELSK (Hold 1 og Hold 2) forår 2014 (0 ECTS) Uddannelsessprog: Engelsk Timer per uge: 2 Deltagerbegrænsning: 30 studerende pr. hold Tid og sted Tidspunkterne for henholdsvis hold 1 og hold 2 fremgår
Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Fagbeskrivelse. Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning. User involvement in health practice and research
Fagbeskrivelse Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning User involvement in health practice and research Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet (med forbehold for ændringer)
Fagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts
Fagbeskrivelse. Valgmodul: Undersøgelse og rehabilitering af muskel-skader i relation til idræt
Fagbeskrivelse Valgmodul: Undersøgelse og rehabilitering af muskel-skader i relation til idræt Assessment and rehabilitation of muscle injuries - in relation to sport Kandidatuddannelsen i Fysioterapi
Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser
Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske
Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Epidemiologisk evidens og opsummering
Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste
3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet
Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)
Beskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet
Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,
LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig
Fagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
HA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse - gældende indtil 28.08.2011 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 3 somatisk sygdom og lidelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Virksomhedens IT værktøjer
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 25-01-2019 19:37 FAGBESKRIVELSE Virksomhedens IT værktøjer 12.10.2018 Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel Undervisningssprog ECTS-point Ansvarligt studienævn Godkendelsesdato
Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det
Fællesmodul 2: Levekår og sundhed
Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab [email protected]
Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Medarbejderen. Molekylær ernæring og fødevareteknologi:
Molekylær ernæring og fødevareteknologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem fødevarernes
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Studieguide. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci Farmaceutuddannelsen, SDU.
1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieguide Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci Farmaceutuddannelsen, SDU Karina Søby Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus:Lægemiddeludvikling og
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM
MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
