LEMVIG KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN Teknisk Forvaltning Klostermarken Lemvig

Transkript

1 LEMVIG KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN Kunde Rådgiver Lemvig Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Rådhusgade Viborg 7620 Lemvig Tlf Tlf teknisk@lemvig.dk mail@orbicon.dk Kontakt Asbjørn Frederiksen Sag nr Projektleder Peter Poulsen ppo@ Revision nr. 6 Udgivet Forside: Ferring Sø set mod nordvest

2 Indholdsfortegnelse 1 Administration Forord Formål Offentlighed 7 2 Indledning 9 3 Sammendrag Kloak Kloakfornyelse Etablering af nye kloakoplande Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Investeringer Renseanlæg Udbygning Investeringer Regnbetinget udløb Målsætninger i recipienter Tiltag i planperioden Investeringer Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Investeringer Sommerhusområder Tiltag i planperioden Investeringer Samlet budget 15 4 Planlægningsgrundlaget Lovgrundlag Udtræden af kloakforsyning Kommuneplan Vandforsyningsforhold Miljøvurdering 21 5 Visioner og overordnede målsætninger 22 6 Recipienter Overholdelse af målsætninger Vandløb Søer Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) 25 Orbicon A/S: Sag nr

3 6.3 Kildetyper Samlet belastning fra regnbetinget udløb Samlet belastning fra renseanlæg Sammenligning af udledninger 28 7 Kloakfornyelse Målsætning Kloakfornyelse 30 8 Spildevandsanlæg Generelt Definitioner Beregningsgrundlag Regnbetinget udløb Udledning af renset spildevand Slambehandling Tømningsordning Udtræden af kloakforsyningen Renseanlæg status og plan Harboøre Renseanlæg Lemvig Renseanlæg Fjaltring Renseanlæg Gudum Renseanlæg Langerhuse sandfilteranlæg Ramme Renseanlæg Kloakerede oplande status og plan Harboøre Lemvig Thyborøn Bonnet Brandborg Bækmarksbro Bøvlingbjerg og Brørup Dybe Kirkeby og Dybe Mejeriby Fabjerg Ferring Fjaltring Fåre Gjeller Odde Gudum Harpøt Bæk Klinkby, Hove og Tørringhuse Langerhuse Lomborg Møborg Nees 48 Orbicon A/S: Sag nr

4 Nørre Nissum Ramme Remmerstrand Rom Stavsholm Strande Vandborg Vejlby Vejlby og Påkjær-Lilleøre sommerhuse Vinkel Hage Vrist Vrist sommerhuse 54 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Renseklasse og anlægstype Spildevandsafgift Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Tidsplan for forbedret rensning Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? Hvad koster et renseanlæg? Nedsivningsmuligheder Sommerhusområder Særlige forhold Dimensionering af kloakken efter ny funktionspraksis Offentlige og private anlæg Tilslutningsret og -pligt Afgivelse af areal og pålæggelse af servitut Kloakprojekter - detailprojektering Straf Revision af planen Økonomi for kloakforsyningen Driftsudgifter for kloakforsyningen Anlægsudgifter for kloakforsyningen Indtægter for kloakforsyningen Samlet budget for kloakforsyningen Finansiering Økonomi 78 Orbicon A/S: Sag nr

5 Bilagsfortegnelse Nr. Tekst- og skemabilag 1 Forklaring til skemaer for oplande, udløb og renseanlæg 2 Skema for oplande (status og plan) 3 Skema for udløb (status og plan) 4 Skema for renseanlæg (status og plan) 5 Prioriteret plan for tiltag på regnbetingede udløb Nr. Kortbilag - Signaturplan - 0 Oversigtskort 1 : Mål 1 Harboøre og Stavsholm 1 : Lemvig 1 : Thyborøn 1 : Bonnet 1 : Brandborg 1 : Bækmarksbro 1 : Bøvlingbjerg og Brørup 1 : Dybe Kirkeby og Dybe Mejeriby 1 : Fabjerg 1 : Ferring 1 : Fjaltring 1 : Fåre 1 : Gjeller Odde 1 : Gudum 1 : Harpøt Bæk 1 : Klinkby - Hove - Tørringhuse 1 : Langerhuse 1 : Lomborg 1 : Møborg 1 : Nees 1 : Nørre Nissum 1 : Ramme 1 : Remmerstrand 1 : Rom 1 : Strande 1 : Vandborg 1 : Vejlby samt Vejlby og Påkjær-Lilleøre sommerhuse 1 : Vinkel Hage 1 : Vrist og Vrist sommerhuse 1 : Egnethed af nedsivning udfra jordart, gl. Lemvig Kommune 1 : Afløbsforhold i det åbne land, gl. Lemvig Kommune 1 : Afløbsforhold i det åbne land, tidligere T-H Kommune 1 : Orbicon A/S: Sag nr

6 1 Administration 1.1 Forord Til udarbejdelse af spildevandsplanen har kommunen nedsat en projektgruppe, som består af: Fagområde Projektleder Digitale data Renseanlæg og kloak Miljø og det åbne land Vandløb Ledelse Medarbejder Asbjørn Frederiksen Jørgen Drøscher Gitte Guldberg Ove Andreasen Henning Melsen Lone Have Claus Borg Ib Riskjær Tabel 1.1 Kommunens projektgruppe Det har været hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Kommunen har benyttet Orbicon som rådgiver. Spildevandsplanen er tilgængelig via kommunens hjemmeside eller på Formål Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Lemvig Kommune. Derfor har Kommunalbestyrelsen udarbejdet denne Spildevandsplan Efter sammenlægningen af Lemvig Kommune og Thyborøn-Harboøre Kommune var der behov for en sammenlægning af spildevandsplanerne. Ved samme lejlighed er planerne opdateret med udførte og nye planlagte anlæg. Spildevandsplan erstatter de tidligere gældende spildevandsplaner, som er: Lemvig Kommune: Spildevandsplan , der blev vedtaget den 15. september 2004 Thyborøn-Harboøre Kommune: Spildevandsplan , der blev vedtaget den 14. december 2005 I spildevandsplanen redegøres for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden primo 2007, og planbeskrivelsen dækker årene til og med Orbicon A/S: Sag nr

7 1.3 Offentlighed I perioden fra den 1. maj 2007 til den 28. juni 2007 offentliggjorde kommunen forslaget til Spildevandsplan Der blev i løbet af offentlighedsfasen modtaget tre skriftlige indsigelser. Alle indsigelser er behandlet, hvorefter Kommunalbestyrelsen den 29. august 2007 har vedtaget spildevandsplanen endeligt med følgende indarbejdet: Målsætninger: Teksten Reducering af mængden af forurenende stoffer i spildevandet. Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om indførelse af renere teknologi og større miljøbevidsthed skrives også i afsnit 2 Indledning. Vejlby og Vrist sommerhusområder: Indtil områderne kloakeres opfordres sommerhusejere og brugere til kun at bruge fosfatfrie vaske- og rengøringsmidler. Skrives i afsnit og Miljøfremmede stoffer: Information til borgerne om skadevirkningen af miljøfremmede stoffer i bl.a. regnbetingede udløb og nedsivning. Skrives i afsnit 2 Indledning. Driftsgennemgang og fornyelse af dræn i sommerhusområdet Sletten : Kommunen har iværksat en driftsgennemgang og der er afsat midler i 2008 til fornyelse af dræn i alle drænkloakerede sommerhusområder. Der vil blive afholdt møde med grundejerforeningerne inden opstart af anlægsprojekter. (Oplysning som alene skrives her). Tidsplan for spildevandskloakering af sommerhusområder: Forbedret grundvandssænkning betragtes som en midlertidig spildevandsforanstaltning i områderne S01, S02 og S03, som er vist på kortbilag 27 og 29. Da spildevandskloakering af sommerhusområder ligger efter 2013 vil en præcis tidsplan for dette fastlægges i forbindelse med en revision af spildevandsplanen. Kommunen har ingen planer om at fremskynde tidsplanen for spildevandskloakeringen. (Oplysning som alene skrives her). Uklarhed om spildevandskloakering af sommerhusområder: Det skal præciseres, at spildevandskloakering af områderne S01, S02 og S03, som er vist på kortbilag 27 og 29, vil blive foretaget. (Oplysning som alene skrives her). Oversigt for anlægsudgifter: Anlægsopgaverne med transportledning fra Gudum til Nørre Nissum samt separering af opland L1.2 i Gudum er skubbet til Anlægsopgaven med afskæring af drænvand fra Noret er skubbet til Indarbejdet i tabel 3.3 og tabel 11.2 samt opdatering af beholdning i kloakfond. Orbicon A/S: Sag nr

8 Vedtagelsen offentliggøres ved annoncering og spildevandsplanen sendes samtidig til Miljøcenter Ringkøbing. Herefter er spildevandsplanen Lemvig Kommunes juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter på spildevandsområdet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det er hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Orbicon A/S: Sag nr

9 2 Indledning Spildevandsplan for Lemvig Kommune omfatter alle spildevandsanlæg i kommunen, såvel de eksisterende anlæg som de planlagte anlæg i forbindelse med byudvikling. Denne plan beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af de offentlige spildevandsanlæg, som forventes i perioden til og med år Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner. Indtil år 2007 har kommunen arbejdet med en udbygning af kloakken og centralisering af rensningen. Der er udført kloakfornyelsesplanlægning for hele kloakken, og kommunen er langt med en planmæssig fornyelse af kloakken. Der er gjort en stor indsats for at reducere belastningen af recipienterne fra regnbetinget udløb. I denne planperiode vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner. Fortsat centralisering af spildevandsrensningen på Lemvig Renseanlæg og Harboøre Renseanlæg. Fortsat fornyelse af kloakken. Forbedring af spildevandsrensningen fra spredt bebyggelse. Anlæggelse af bassiner på de regnbetinget udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udløbene ikke hindrer at recipienternes målsætning opfyldes. Reducering af mængden af forurenende stoffer i spildevandet. Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om indførelse af renere teknologi og større miljøbevidsthed. Information til borgerne om skadevirkningen af miljøfremmede stoffer i bl.a. regnbetingede udløb og nedsivning. Spildevandsplanen skal opfylde Kommuneplan, Regionplan og lovgivningen i øvrigt. Dette betyder, at der er visse punkter i spildevandsplanen, der ikke kan ændres. Orbicon A/S: Sag nr

10 Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb og fjord. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering for nye anlæg. Spildevandsplanen er udarbejdet med edb-værktøjer, som gør, at kort- og skemabilag samt tekst udveksler data gennem en database. I denne er oplysninger om de enkelte oplande og udløbs funktioner m.m. registreret. Orbicon A/S: Sag nr

11 3 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen, som er: Kloak Renseanlæg Regnbetinget udløb Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Sommerhusområder Samlet budget 3.1 Kloak I Lemvig Kommune er der ca fastboende indbyggere. Det samlede kloakerede opland udgør ca ha i Heraf udgør fælleskloakerede oplande ca. 77 ha og separatkloakerede oplande ca ha Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering og TV-inspektion af hovedparten af kommunens offentlige kloakledninger. Kloakkens helbredstilstand er behandlet i kloakfornyelsesplaner. Derfor har kommunen en ret præcis vurdering af kloakkens helbredstilstand. Hvor et fælleskloakeret område bliver fornyet med et 2-strenget separatkloakeret system - kan det indtil alle ejendomsseparationer er gennemført - være nødvendigt at forsyne det nye system med en eller flere højtsiddende kortslutninger Etablering af nye kloakoplande I planperioden forventes det kloakerede opland i kommunen øget fra ca ha i 2007 til maksimalt ca ha i Væksten i det kloakerede areal er, dels en mulig tilvækst på ca. 221 ha ved byggemodning, dels en kloakering af eksisterende bebyggelse på ca. 196 ha. I nye byområder skal spilde- og regnvand afledes i hver sin ledning. Hvis det er muligt skal tag- og overfladevand nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning. I dette tilfælde skal det også undersøges, om det er muligt at nedsive vejvandet. Kloakering med fællessystem vil ikke forekomme Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. på ubebyggede grunde eller ved byfornyelse, skal tag- og overfladevand nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning, hvis det er muligt. Orbicon A/S: Sag nr

12 3.1.4 Investeringer Der er ikke specielt afsat et beløb i forbindelse med etablering af nye kloakoplande, da udgiften forventes at blive finansieret gennem tilslutningsbidraget. Kloakfornyelse sker gennem separering af fælleskloakken samt udskiftning af dårlige ledninger generelt. I perioden er afsat ca. 25,9 mio. kr. til kloakfornyelse. 3.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår på de kommunale renseanlæg, som er angivet i tabel 3.1. Renseanlæg Type Kapacitet Belastning Recipient [p.e.] [p.e.] Harboøre MBNDK Grøft til Limfjorden Lemvig MBNDK Lem Vig Fjaltring RZ Skalkhøj Grøft Gudum RZ Fald Å Langerhuse MBS Grøft Ramme MBNK Ramme Å I alt M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation. K = kemisk, RZ = Rodzoneanlæg, S = Sandfilter Belastning: Teoretisk beregnet efter antal brugere m.m. Tabel 3.1 Offentlige renseanlæg For den spredte bebyggelse afledes spildevandet individuelt enten ved nedsivning eller ved udledning til vandløb, søer eller marine områder Udbygning Tilledningen af spildevand til Harboøre Renseanlæg vil stige, da spildevandet fra følgende byer planlægges transporteret hertil: Langerhuse, Stavsholm, Strande og nye sommerhusområder ved Vejlby og Vrist. I den forbindelse vil renseanlægget i Langerhuse blive nedlagt. Bonnet, Ramme og Lomborg. I den forbindelse vil Ramme Renseanlæg blive nedlagt. Ferring og Vandborg som i dag ledes til Lemvig Renseanlæg, vil i stedet for blive ledt til Strande og videre til Harboøre Renseanlæg. Transportsystemet fra Ramme til Harboøre Renseanlæg er dimensioneret for at spildevandet fra Møborg, Bækmarksbro, Brandborg, Nees, Bøvlingbjerg, Brørup og Fåre som i dag ledes til Lemvig Renseanlæg, kan blive ledt til Orbicon A/S: Sag nr

13 Lomborg og videre til Harboøre Renseanlæg. Kommunen vil først på et senere tidspunkt beslutte, om dette skal udføres. Der er behov for investering i Harboøre Renseanlæg, så det kan klare den øgede kapacitet. Spildevandet fra Gudum og Remmerstrand vil blive ført til Lemvig Renseanlæg, som har tilstrækkelig kapacitet. I den forbindelse vil Gudum Renseanlæg blive nedlagt. Dermed vil kommunens spildevand i plan blive renset på Harboøre Renseanlæg, Lemvig Renseanlæg og Fjaltring Renseanlæg. Slam fra renseanlæggene behandles på et biogasanlæg, hvorefter det udbringes på landbrugsjord Investeringer Der vil i perioden blive investeret ca. 9,9 mio. kr. i Harboøre Renseanlæg og ca. 2,0 mio. kr. i Lemvig Renseanlæg. 3.3 Regnbetinget udløb I hele kommunen er der følgende udløb fra de kloakerede områder: Udløbstype Fælleskloak, overløb uden bassin Fælleskloak, overløb med bassin Separatkloak, regnvandsudløb direkte (uden bassin) Separatkloak, regnvandsudløb gennem bassin Overløb/udløb i alt Tabel 3.2 Regnbetinget udløb til vandløb, fjord m.m. Antal 6 stk. 5 stk. 83 stk. 22 stk. 116 stk. Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb, at der gives udledningstilladelse, dvs. at der skal ske en godkendelse af udledningssted og -mængder. I spildevandsplanen er der kun medtaget nødoverløb fra pumpestationer, hvis det er i forbindelse med et regnbetinget udløb. De nødoverløb der ikke er medtaget er de, der i sjældne tilfælde forekommer pga. strømsvigt eller mekanisk svigt Målsætninger i recipienter I kommunen er der mange attraktive vandområder med høj målsætning. Desværre er målsætningen i mange vandløb og søer ikke overholdt. Årsagen til dette er primært spildevand fra ejendomme i det åbne land, intensiv landbrugsdrift, vandløbenes fysiske forhold og påvirkningen fra regnbetinget udledninger af spildevand og/eller renseanlæg. Orbicon A/S: Sag nr

14 3.3.2 Tiltag i planperioden Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb og overløbsbygværker til vandløb fortsætter, så disse udledninger ikke er en hindring for, at recipienternes målsætninger kan opfyldes. På de eksisterende udløb fra separatkloak er der planlagt 16 stk. bassiner samt 12 stk. sand- og oliefang på udløb, hvor der ikke skal anlægges bassin. Hovedparten af de eksisterende overløbsbygværker på fælleskloakken planlægges nedlagt gennem separering. Der planlægges og gennemføres en plan for vandløbsrestaurering Investeringer Etablering af foranstaltninger på de regnbetinget udløb har en samlet investering på ca. 6,8 mio. kr., hvoraf ca. 0,9 mio. kr. tidligst afholdes i Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land I Lemvig Kommune er udpeget de recipienter, hvor målsætningen ikke er overholdt pga. spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Der er opstillet en tidsplan for gennemførelse af forbedret rensning i oplandene til de udpegede recipienter. Tidsplanen er vist i tabel 9.4 og 9.5 i afsnit 9. Den viser, hvornår kommunen senest vil give påbud om forbedret rensning, hvis afløbsforholdene ikke er i orden. Sammen med påbuddet skal kommunen tilbyde at etablere forbedret rensning. Hvis ejeren ønsker at modtage tilbuddet, skal ejeren betale tilslutningsbidrag, som forfalder ved kontraktens indgåelse, og årlig vandafledningsbidrag som opkræves fra anlægget tages i brug. De fleste ejendomme skal forbedre rensningen ved en individuel løsning. Dog skal landsbyerne Bonnet vest, Dybe Kirkeby - Dybe Mejeriby, Stavsholm, Strande, Vejlby, Paris og Remmerstrand inkl. sommerhuse offentlig kloakeres Investeringer Det forventes, at ejere af ejendomme med de individuelle løsninger, i stor udstrækning selv vil stå for dette. Kommunen skønnes, at skulle stå for ca. 50 stk. renseanlæg i det åbne land. Kommunens udgifter vil være ca. 2,5 mio. kr. Orbicon A/S: Sag nr

15 Investeringen ved kloakeringen af de nævnte landsbyer, er i alt skønnet til ca. 17,2 mio. kr. Tilslutningsbidraget vil i alt give en indtægt på ca. 1,2 mio. kr. for ejendomme i det åbne land og ca. 5,8 mio. kr. for kloakering af landsbyer. 3.5 Sommerhusområder Tiltag i planperioden Sommerhusområdet ved Gjeller Odde skal offentligt kloakeres. Ejerne skal selv bortskaffe overfladevandet på egen grund. Kloakeringen forventes udført i 2013 og Investeringer Investeringen ved kloakeringen af Gjeller Odde har kommunen vurderet at svare til tilslutningsbidraget for de ca. 650 sommerhuse/grunde, som er på ca. 15,6 mio. kr. 3.6 Samlet budget Af efterfølgende tabeller fremgår de planlagte: Anlægsudgifter Driftsudgifter Forventede indtægter Beløbene er for de enkelte år i perioden samt for perioden Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl. moms. Orbicon A/S: Sag nr

16 Anlægsudgifter I alt Lemvig Renseanlæg - Investeringer 2,0 2,0 Harboøre Renseanlæg - Investeringer 0,6 7,2 1,5 0,3 0,3 9,9 Ramme - Spildevand til Strande 4,0 4,0 Lomborg - Separering 4,5 4,5 Gudum - Spildevand til Lemvig 1,6 1,6 Bassiner på kloakken 2,9 0,5 0,0 1,7 0,0 0,8-0,9 6,8 Lemvig - Separering af AV1F1 Ydunsvej 2,0 2,0 Lemvig - Separering af AV1B1 Falkevej 3,0 3,0 Bøvlingbjerg - Separering Fuglebakken 2,5 2,5 Gudum - Sep. af L1.2 Thingtoftevej 1,2 1,2 Gudum - Separering af L1.1 1,5 1,5 Fåre - Separering 1,2 1,2 Nees - Separering 2,0 2,0 Klinkby - Kloakfornyelse 1,0 1,0 Fabjerg - Transportledning m.m. 2,5 2,5 Fjordledning - Renovering 2,5 2,5 Dybe Kirke/kro - Kloakering 2,5 2,5 Remmerstrand - Kloakering 2,0 2,0 4,0 Strande - Kloakering 1,8 1,8 Bonnet vest - Kloakering 1,4 1,4 Paris - Kloakering 0,8 0,8 Stavsholm - Kloakering 1,3 1,3 Langerhuse - Kloakering 2,4 2,4 Vrist - Kloakering 1,0 1,0 Vejlby - Kloakering 2,0 2,0 Gjeller Odde - Kloakering 7,8 7,8 15,6 Vrist-Harboøre - Transportledning 1,5 1,0 2,5 Strande-Harboøre - Større ledning 0,5 0,5 1,0 Drænkloak fornys med spildevandskloak 30,0 30,0 Fornyelse af dræn i sommerhusområder 2,0 2,0 Afskæring af drænvand fra Noret 1,5 1,5 Byggemodning ,5 3,5 Diverse anlæg 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,8 Renseanlæg til spredt bebyggelse 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 2,5 Generel kloakfornyelse 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 33,5 40,5 Samlede anlægsudgifter [mio. kr.] 24,4 10,7 26,4 8,3 4,6 4,2 10,9 75,8 165,3 Tabel 3.3 Anlægsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2007 Orbicon A/S: Sag nr

17 Driftsudgifter I alt Direkte udgifter 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 40,0 75,0 Drift af bygværker 0,8 0,6 0,6 0,6 0,3 0,3 0,3 2,4 5,9 Renseanlæg 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 64,0 120,0 Tanktømning i drænkloakoplande 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 4,0 7,5 Statsafgift 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 6,4 12,0 Samlede driftsudgifter [mio. kr.] 15,1 14,9 14,9 14,9 14,6 14,6 14,6 116,8 220,4 Tabel 3.4 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2007 Indtægter I alt Vandafledningsbidrag - variable 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 174,5 327,2 Vandafledningsbidrag - fast 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 24,8 46,5 Særbidrag 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 11,9 22,3 Afvandingsbidrag fra statsveje 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 1,6 3,0 Afvandingsbidrag fra kommuneveje 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 3,2 6,0 Byggemodning ,8 1,8 Tilslutningsbidrag Gjeller Odde 7,8 7,8 15,6 Tilslutningsbidrag spredt bebyggelse 0,2 0,2 0,2 0,2 0, ,2 Tilslutningsbidrag landsbyer 1,6-2, ,7 0,7 5,8 Samlede indtægter [mio. kr.] 30,6 27,2 30,0 27,2 27,2 27,7 35,5 223,8 429,3 Tabel 3.5 Forventede indtægter ekskl. moms. i mio. kr. prisniveau 2007 Bortset fra udgifter til byggemodning, finansieres drift og investeringer primært gennem en indtjening på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Udgifter og indtægter til byggemodning er kun medtaget for 2007, da de ellers forudsættes at være ens. Indtjeningen på vandafledningsbidrag er i år 2007 på 15,20 kr. pr. m³ og et fast bidrag på 400 kr. pr. år. Begge beløb er ekskl. moms. Vandafledningsbidraget forventes i planperioden at være konstant. Vandafledningsbidraget vil dog blive prisreguleret svarende til inflationen. Det forudsættes, at statsafgiften på spildevand ikke strammes, at der ikke sker et fald i vandforbruget eller væsentlige stramninger til udledningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb til vandmiljøet. Kloakforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at indtægter og udgifter under ét skal balancere. Der skal ikke nødvendigvis være balance inden for det enkelte anlæg eller inden for det enkelte år. Orbicon A/S: Sag nr

18 4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Kommunalbestyrelsen (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjemmesiderne og Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lov nr. 316 af 5. maj Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998) Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. De seneste lovændringer om miljøbeskyttelse vedrører kommunalreformen. De er beskrevet i lov nr. 569 af 24. juni 2005, som trådte i kraft den 1. januar Orbicon A/S: Sag nr

19 Kommunen følger opfordringen i Miljøministeriets brev af 3. november 2006 Spildevandsrensning i det åbne land. Opfordringen er, at de planlagte forbedringer omkring spildevand fra ejendomme i det åbne land, skal være afsluttet senest den 22. december Udtræden af kloakforsyning Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte regn- og spildevand til stikledning, når denne er ført frem til skel eller skelbrønd. Ændringerne til Lov om betalingsregler medfører, at det nu er muligt at træde helt eller delvis ud af den offentlige kloakforsyning. Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da kloakforsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Der kan dog i visse situationer blive tale om, at kloakforsyningen foretager en tilbagebetaling ved udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere udtræden. Tilladelse til hel eller delvis (regnvand) udtræden af det offentlige kloakfællesskab, kan meddeles af Kommunalbestyrelsen under forudsætning af følgende: at der er overensstemmelse med spildevandsplanen, at der er enighed herom mellem grundejer og byråd, at kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt, at kloakforsyningen stadig kan fungere teknisk forsvarligt. Ophævelse af hele tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet. Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken og i hvilket omfang de er tilsluttet. De nærmere betingelser fremgår af Betalingsvedtægten for Lemvig Kommunes kloakforsyning. 4.3 Kommuneplan Der er to gældende kommuneplaner, som er Lemvig Kommuneplan 2001 og Thyborøn-Harboøre Kommuneplan Kommuneplanerne beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Lemvig Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Orbicon A/S: Sag nr

20 Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens planer for byudvikling. Byområder med lokalplan er således medtaget i planen. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eks. oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år I tabel 4.1 er vist den mulige tilvækst i kloakerede områder, som fordeler sig på nye oplande samt kloakering af eksisterende landsbyer: By Status [ha] Plan [ha] Nye oplande [ha] Kloakering [ha] Harboøre 97,7 119,0 21,3 - Lemvig 420,5 473,0 52,5 - Thyborøn 156,9 178,4 21,5 - Bonnet 23,1 32,7 3,2 6,4 Brandborg 1,2 1,2 - - Bækmarksbro 62,8 65,3 2,5 - Bøvlingbjerg og Brørup 90,2 100,9 10,7 - Dybe Kirkeby og Dybe Mejeriby - 9,9-9,9 Fabjerg 16,2 23,0 1,4 5,4 Ferring 59,2 62,3 3,1 - Fjaltring 17,2 23,0 5,8 - Fåre 7,3 8,2 0,9 - Gjeller Odde - 125,6-125,6 Gudum 27,5 28,4 0,9 - Harpøt Bæk Klinkby - Hove - Tørringhuse 63,5 63,7 0,2 - Langerhuse 14,8 14,8 - - Lomborg 30,7 34,8 4,1 - Møborg 15,4 15,7 0,3 - Nees 10,2 13,9 3,7 - Nørre Nissum 109,2 118,1 8,9 - Ramme 51,2 61,4 10,2 - Remmerstrand - 31,4-31,4 Rom 61,6 73,1 11,5 - Stavsholm - 7,7-7,7 Strande - 2,6-2,6 Vandborg 7,8 7,8 - - Vejlby - 41,6 36,1 5,5 Vejlby og Påkjær-Lilleøre Vinkel Hage 13,1 13,1 - - Vrist 17,9 41,7 21,9 1,9 Vrist sommerhuse I alt 1.375, ,3 220,7 196,4 Tabel 4.1 Eksisterende og planlagte kloakerede arealer fordelt på byggemodning af nye oplande og kloakering af eksisterende bebyggelser Orbicon A/S: Sag nr

21 Væksten i det kloakerede areal er, dels en mulig udvidelse ved byggemodning på ca. 221 ha dels en kloakering af eksisterende bebyggelse på ca. 196 ha. 4.4 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. I områder med særlig drikkevandsinteresse må nedsivning af spildevand kun etableres under forudsætning af, at bunden af nedsivningsanlægget placeres minimum 2,5 meter over den højeste grundvandsstand og det sikres, at jordbundsforholdene er egnede til nedsivning. Vandforsyningen består af 9 offentlige og 15 private vandværker med mindst 25 aftagere. Herudover er der et antal mindre vandværker, private boringer og brønde. Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav. Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning for fritliggende ejendomme, hvilket efter nutidige regler er en god løsning, hvis jordbundsforhold og hensynet til grundvandsressourcerne er i orden. 4.5 Miljøvurdering Der er foretaget en screening om spildevandsplanen skal miljøvurderes. Konklusionen er, at spildevandsplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004). Dette skyldes at spildevandsplanen: ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, ikke påvirker et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. Orbicon A/S: Sag nr

22 5 Visioner og overordnede målsætninger Kommunen har følgende visioner og overordnede målsætninger for spildevandsområdet. Visioner kloaksystemet skal være velfungerende for at sikre borgerne den bedst mulige service, spildevandet skal renses og udledes på en sådan måde, at påvirkningen af recipienter reduceres. Overordnede målsætninger at bortskaffe spilde- og regnvand samt slam i henhold til gældende spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Lemvig Kommunes driftspersonale eller eksternt vedligeholdelsespersonale. at reducere mængden af forurenende stoffer i spildevandet. Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om indførelse af renere teknologi og større miljøbevidsthed, at sikre grundvandskvaliteten ved løbende fornyelse af kloaksystemet for at minimere udsivning af spildevand, at minimere skader og gener som følge af overbelastning af kloaksystemet, at koordinere udbygningen med regnvandsbassiner med vandløbsrestaurering og naturgenopretning, at forhindre grundvand trænger ind i kloakken og bliver forurenet ved opblanding med spildevandet, at basere renseanlæggenes drift på en miljømæssig helhedsbetragtning og adfærdsregulerende foranstaltninger. Orbicon A/S: Sag nr

23 6 Recipienter Ved en recipient forstås et vandløb, en sø eller en fjord, der modtager opspædet spilde- og/eller regnvand fra et afløbssystem. I Lemvig Kommune er der mange attraktive vandområder. 6.1 Overholdelse af målsætninger Oplysningerne er baseret på det tidligere Ringkøbing Amts tilsyn med vandløbene, som amtet undersøgte mindst én gang over en 4-årig periode Vandløb I tabel 6.1 er i alfabetisk orden vist de vandløb i kommunen, hvor målsætningen ikke er opfyldt i hele vandløbet. Vandløb Mål- Årsag Vandløb Mål- Årsag sætning sætning Ballevad Grøft B3 1,3 Hjortkjærhale Grøft B1 1,8 Birkebæk B0 4,5,6 Hjortkærhale Grøft B0 1,8 Bæk i Kærdal B1 1 Holmbæk B3(F) 4 Bæk i Kærdal (Prebensgård Bæk) B1/C 1,4 Hove Å B3 1,4 Bæk nord for Flynder Kirke B3 4,5,8 Hveskær (Gadebæk) B0 1,3,4 Bæk ved Fabjerg Kirke B1 1 Høgsgård Bæk B0 1 Bæk ved Fabjerg Kirke B0 8 Kabbel Hage Bæk (Nørlem Bæk) med tilløb B1 8 Bæk ved Rattrup B0 1,4,8 Kanal Hygum Nor til Ferring Sø B3 7 Dalgård Bæk (Ringelhøj Bæk) B3 5,6 Kirkebrostrømmen B3(F) 5 Damhus Å B2 2 Koldsø Grøft C 3,4 Dride Å (Fruer Bæk) B0 8 Krondal/Skalkhøj Grøft C 1,3 Dybe Å/Sletdalsgrøft B1 1 Kvolsbæk B3 (F) 4,5 Klostermølle Å/Trælborg Bæk B1 1 Nørre Budsgård Bæk B0 1 Fenskær C 1,3,4 Ramme Å B1 1,3 Flynder Å B2 1,7 Ramme Å B3 1,3,7 Flynder Å B1 - Rimme Grøft C 4 Flynder Å B2 2,4 Rysensten Bæk B3(F) 1,4,5 Flynder Å (Havreballe Grøft) C 1,4,7 Skød Bæk B1 1 Fåremølle Å B2 4 Skød Bæk B0 1 Fåremølle Å C 1 Strande Enge - 4 Fåremølle Å B1 1 Sylten (Hestdal Bæk) C 1,4 Fåremølle Å (Stormose) Romby Grøft C 1 Sylten (Sylt Grøft) C 1,4 Glarbjerg Bæk B1 3,4,8 Tilløb til Dybe Å fra Herpinggård B1 1 Grydsbæk B0 1 Tilløb til Østergård Bæk (Løn Bæk) B0 1 Grydsbæk B1 1 Vestersø Landkanal B3 1,4 Grønsmølle Bæk/Grønkær Grøft B3 (F) 4,5 Øster Stokholm Bæk (Kongensgård Bæk) B0 1 Hestbæk - Riskjær Bæk B2 1,4,5 Tabel 6.1 Vandløb i Lemvig Kommune, hvor målsætningen ikke er opfyldt I den efterfølgende tabel 6.2 er angivet forklaring til kolonnen Årsag. Orbicon A/S: Sag nr

24 Årsag Beskrivelse 1 Spildevand fra spredt bebyggelse og/eller landbrugsbetingede udledninger. Sidstnævnte omfatter gårdbidrag og bidraget ved uhensigtsmæssig gylleudbringning 2 Spildevand fra dambrug 3 Spildevand fra renseanlæg og/eller regnbetinget udledninger 4 Dårlig fysiske forhold 5 Okker 6 Manglende vandføring 7 Andet (f.eks. søpåvirket, forgiftning, dårlige passageforhold m.v.) 8 Årsag ukendt Tabel 6.2 Årsager til at målsætningen ikke overholdes i de angivne recipienter i tabel 6.1 Den væsentligste årsag til at målsætningen ikke er overholdt, er spildevand fra spredt bebyggelse og/eller landbrugsbetingede udledninger. En anden væsentlig årsag til at målsætningen ikke er overholdt er, at vandløbenes fysiske forhold ikke er tilstrækkelige. Da de fleste vandløb er kommunale eller private er kommunen vandløbsmyndighed, hvorfor det er kommunens vedligeholdelse, tilsyn med vandløbene og vandløbsrestaurering, der skal forbedres. Tabel 6.1 viser, at der er 7 vandløb, hvor årsagen til manglende overholdelse af målsætningen sandsynligvis skyldes spildevand fra renseanlæg og/eller regnbetinget udløb. Når forbedring af rensningen ved de udpegede ejendomme i det åbne land er tilendebragt samt udbygning af bassiner m.v. på de regnbetinget udløb, vil disse forhold ikke være til hinder for overholdelse af recipienternes målsætninger Søer I tabel 6.3 er i alfabetisk orden vist søerne i kommunen med angivelse af type og målsætning, samt om den er opfyldt, og årsagen hvis målsætningen ikke er opfyldt. Orbicon A/S: Sag nr

25 Afstrømningsområde Navn Type Målsætning Opfyldt Årsag til nej Limfjorden Nissum Fjord Hygum Nor Brakvand B Nej EB, BS Noret Brakvand B Nej EB, BS Smedshavevese Brakvand B Nej EB, BS Nørrevese Brakvand B Nej EB, BS Mellemvese Brakvand B Nej EB, BS Søndervese Brakvand B Nej EB, BS Ferring Sø Brakvand A1/A2/B Nej EB, IB, BS Gjeller Sø Brakvand A1/B Ja - Horn Sø Brakvand B Nej EB; BS Lemvig Sø Brakvand B Nej EB, IB, BS Sønder Lem Vig Brakvand A1/B Nej IB Indfjorden Brakvand A1/B Ja - Tangsø Ferskvand A1/B Nej EB Byn Ferskvand A1 Ja - Amstrup Søer Ferskvand A1 Ja - Søndersund Ferskvand A1 Ja - EB = Ekstern belastning med næringsstoffer IB = Intern belastning med næringsstoffer BS = Biologisk struktur Tabel 6.3 Søer i Lemvig Kommune med målsætning, og om den er opfyldt 6.2 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) Som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark har de nedlagte amter udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand og grundvand. I Danmark har denne analyse været delt i to dele. Del I - der blev udført i omfattede således bl.a. en identifikation og typeinddeling af vandområderne, mens del II bl.a. omfatter en analyse af risikoen for, at vandområderne ikke opfylder deres målsætning i I følge Vandrammedirektivet skal vandforekomsterne i 2015 være i en god økologisk tilstand. Der er dog endnu ikke udsendt retningslinier fra EU, som definerer denne tilstand. I basisanalysens del II tager risikovurderingen udgangspunkt i målsætningen fra den gældende regionplan. En række påvirkninger af vandforekomsterne er allerede identificeret i forbindelse med basisanalysens del I. Forventede udviklingstendenser i disse påvirkninger beskrives i basisanalysens del II, og udgør sammen med den eksisterende viden om vandforekomsternes tilstand grundlaget for risikoanalysen. Vurderingen af hvilke søer og vandløb, der i 2015 må formodes at være påvirkede, baserer sig på den eksisterende viden om den nuværende tilstand og målsætningsopfyldelse samt de nedlagte amters viden om planlagte tiltag til miljøforbedring. Orbicon A/S: Sag nr

26 Resultatet er, at målsætningen i hovedparten af vandløbene og søerne i 2015 ikke forventes at være opfyldt i kommunen. 6.3 Kildetyper Kilder for tilførsel af næringsstoffer, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet opdeles normalt i punkt- og diffuse kilder. Punktkilder omfatter udledninger fra: Regnbetinget udløb Renseanlæg Særskilte industrielle udledere Dambrug Spredt bebyggelse Diffuse kilder omfatter udledninger fra: Dyrkede arealer Udyrkede arealer Atmosfærisk deposition Tilførsel af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer til vandløb og søer er den dominerende kilde. Dette er nærmere beskrevet i Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU nr Den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor til de danske kystvande fordelt på kilder er angivet i efterfølgende tabel. Kilde Kvælstof Fosfor [%] [%] Dyrkede arealer Naturlig baggrundsbidrag Punktkilder 5 28 Tabel 6.4 Tilførsel af kvælstof og fosfor til danske farvande i 1999 fordelt på kilder 6.4 Samlet belastning fra regnbetinget udløb I den efterfølgende tabel er vist den årlige belastning af de enkelte recipienter fra regnbetinget udløb. Kolonnen Andel angivet belastningen i forhold til det samlede udledte/aflastede volumen i henholdsvis status og plan. Orbicon A/S: Sag nr

27 Recipientnavn Årlig belastning fra regnbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg] Status Plan Andel Volumen BI5 N P Andel Volumen BI5 N P Bækmarksbro Å 2% % Ballevad Grøft 11% % Fald Å 0% % Fåre Mølleå 8% % Fenskær 6% % Flynder Å 1% % Gadebæk 1% % Glarbjerg Bæk 1% % Grøft fra Industrivej 0% % Grøft fra Lærkegade 2% % Grøft ved Flyvholmvej 1% % Grøft ved Lemvigvej 2% % Grøft ved Stausholmvej 1% % Havreballe Bæk 1% % Heldum Bæk 0% % Hestdal Bæk 2% % Hove Å 3% % Kanal fra Vrist 0% % Klostermølle Å 1% % Koldsø Grøft 0% % Kvolsbæk 1% % Lagunen 1% % Lem Vig 17% % Lemvig Sø 10% % Nr, Budsgård Bæk 2% % Øster Stokholm Bæk 2% % Ramme Å 7% % Tannebæk 0% % Thyborøn Kanal 15% % Torp Bæk 0% % Vestersø Landkanal 1% % Kommunen i alt 100% % Tabel 6.5 Middelbelastning fra regnbetingede udløb fordelt på de enkelte recipienter Tabel 6.5 viser, at de 5 største udledninger i status sker til Lem Vig, Thyborøn Kanal, Ballevad Grøft, Lemvig Sø og Fåre Mølleå. Disse belastes samlet med ca. 60 % af kommunens samlede udledning fra regnbetingede udløb. Ud fra tabel 6.5 kan det beregnes, at de årlige vandmængder i plan stiger med ca. 15 %, svarende til stigningen af det befæstede kloakerede areal. Stofmængderne ændres med ca. 2 %. Dette skyldes, dels der foretages en Orbicon A/S: Sag nr

28 separering af fælleskloakken, dels at der sker en rensning af vandet fra de regnbetingede udløb ved anlæggelse af rensedamme. 6.5 Samlet belastning fra renseanlæg I tabel 6.6 er vist de årlige udledte mængder fra kommunens renseanlæg. Renseanlæg Recipient Årlig udledning fra renseanlæg i 2004 Andel Volumen BI 5 N P [%] [m³] [kg] [kg] [kg] Harboøre Limfjorden 27,1% Lemvig Lem Vig 65,6% Fjaltring Skalkhøj Grøft 0,5% Ramme Ramme Å 4,5% Gudum Fald Å 2,0% Langerhuse Limfjorden 0,4% Renseanlæg i alt 100,0% Tabel 6.6 Samlet belastning fra renseanlæg i 2004 fordelt på de enkelte renseanlæg Tabel 6.6 viser, at Lemvig Renseanlæg og Harboøre Renseanlæg udleder langt den største mængde, da der er tilsluttet mest spildevand til dette. 6.6 Sammenligning af udledninger Summerne fra tabel 6.5 og 6.6 er opstillet i efterfølgende fem tabeller for hhv. Kommunen i alt og specielt for oplandene til Limfjorden, Tangsø og Indfjorden, Nissum Fjord og Hygum Nor. Alle er for status. Det skal bemærkes, at data fra de regnbetinget udløb er middelværdier og data fra renseanlæg er fra år Kilde Volumen BI 5 N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Regnbetingede udløb % % % % Renseanlæg % % % % Kommunen i alt % % % % Tabel 6.7 Lemvig Kommune i alt. Middelbelastningen fra regnbetinget udløb og fra renseanlæg i 2004 Kilde Volumen BI 5 N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Regnbetingede udløb % % % % Renseanlæg % % % % Limfjorden i alt % % % % Tabel 6.8 Limfjorden i alt. Middelbelastningen fra regnbetinget udløb og fra renseanlæg i 2004 Orbicon A/S: Sag nr

29 Kilde Volumen BI 5 N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Regnbetingede udløb % % % % Renseanlæg 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Tangsø - Indfjorden % % % % Tabel 6.9 Tangsø og Indfjorden i alt. Middelbelastningen fra regnbetinget udløb og fra renseanlæg i 2004 Kilde Volumen BI 5 N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Regnbetingede udløb % % % % Renseanlæg % % % 59 28% Nissum Fjord i alt % % % % Tabel 6.10 Nissum Fjord i alt. Middelbelastningen fra regnbetinget udløb og fra renseanlæg i 2004 Kilde Volumen BI 5 N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Regnbetingede udløb % % % 9 100% Renseanlæg 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Hygum Nor i alt % % % 9 100% Tabel 6.11 Hygum Nor i alt. Middelbelastningen fra regnbetinget udløb og fra renseanlæg i 2004 Tabel 6.7 viser, at renseanlæg udleder den største vandmængde og den største mængde fosfor og kvælstof, mens de regnbetingede udløb udleder en lidt større mængde BI 5. I den efterfølgende tabel er vist fordelingen af den samlede udledning fra de 4 oplande. Opland Volumen BI5 N P Limfjorden 88 % 81 % 88 % 90 % Tangsø og Indfjorden 2 % 5 % 1 % 2 % Nissum Fjord 9 % 14 % 10 % 7 % Hygum Nor 1 % 1 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Tabel 6.12 Fordeling af den samlede udledning på 4 hovedoplande Tabel 6.12 viser, at Lemvig Kommune har langt den største udledning i Limfjordens opland. Orbicon A/S: Sag nr

30 7 Kloakfornyelse 7.1 Målsætning For at forvalte kloakkens værdier bedst muligt, skal der foretages en løbende vedligeholdelse af denne. Dermed kan problemerne udbedres inden omkostningerne eller generne for omgivelserne bliver for høje. Serviceniveauet kan sammenfattes i følgende overordnede målsætning for kloakken: Det er Lemvig Kommunes målsætning at bortskaffe spilde- og regnvand samt slam på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Lemvig Kommunes driftspersonale eller fremmed vedligeholdelsespersonale. Opnåelse af Regionplanens målsætning for recipienternes vandkvalitet søges fremmet ved begrænsning af indholdet af forurenende stoffer ved kilden samt ved effektiv rensning før udledning. Desuden søges grundvandskvaliteten sikret ved, løbende fornyelse af kloakken for at minimere udsivning af spildevand. Skader og gener pga. sammenbrud af ledninger eller overbelastning af kloaksystemet (f.eks. vand i kældre) skal minimeres. 7.2 Kloakfornyelse Den gamle Lemvig Kommune påbegyndte i 1989 udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner, som kommunen siden har fulgt. Kloakfornyelsen er sket gennem en separering af kloakken. Kommunen vil fortsætte denne strategi. Den tidligere Thyborøn-Harboøre Kommune påbegyndte i 1980 kloakfornyelsen. Denne er sket ved erstatning af spildevandskloakkens betonledninger med plastledninger. Tilbage er der ca. 7 km betonledninger. Genanskaffelsesværdien af kloakken er beregnet i efterfølgende tabel. Kloak Længde Enhedspris Værdi [km] [mio. kr.] [mio. kr.] Fælleskloak 22 á 4,0 88 Separatkloak - spildevand 163 á 3,5 571 Separatkloak - regnvand 150 á 2,0 300 Transportledninger 28 á 1,0 28 Dræn i sommerhusområder 9 á 1,0 9 I alt ekskl. renseanlæg Tabel 7.1 Genanskaffelsesværdien af kloakken ekskl. renseanlæg Ledningslængderne i tabel 7.1 er baseret på kommunens digitale data. Som det fremgår af tabel 7.1 er der ikke meget fælleskloak tilbage i kommunen. Genanskaffelsesværdien af kommunens renseanlæg skønnes til 220 mio. kr. Orbicon A/S: Sag nr

31 8 Spildevandsanlæg 8.1 Generelt Definitioner Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt regn- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse, herunder landbrug. Offentlige spildevandsanlæg: Kloak- og rensningsanlæg etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem spildevandsplanlægningen. Til de offentlige spildevandsanlæg hører stikledninger uden for skel. I Lemvig Kommune forestår Kommunalbestyrelsen anlæg og drift af de offentlige spildevandsanlæg. Private spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der tjener én eller flere ejendomme, er et privat spildevandsanlæg, når anlægget ikke er optaget i spildevandsplanen som offentligt. Et privat spildevandsanlæg anlægges og drives af den eller de grundejere, der har nytte af anlægget. Et privat spildevandsanlæg kan være tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Kloakanlæg, fællessystemer: I fællessystemer afledes spilde- og regnvand i samme ledning. I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, således at kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser. Overløbsbygværker og bassinanlæg er normalt indrettet med rist og skumskærm til frasortering af de grove partikler og flydende stoffer inden det fortyndede spildevand udledes til recipienten. Kloakanlæg, separatsystemer: I separatsystemer afledes spilde- og regnvand i hvert sit ledningssystem. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt gennem et bassin - til nærmeste egnede recipient Beregningsgrundlag Der er for de offentlige kloakanlæg i Lemvig Kommune udført beregning af de aflastede stofmængder til recipienter for forholdene i status- og i plansituationen. Orbicon A/S: Sag nr

32 Indbyggertallet i Lemvig Kommune er p.t. ca Der forventes en nedgang i indbyggertallet på ca til ca indbyggere i år Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder tages med de fornødne forbehold. Væksten i det kloakerede areal er, dels en mulig udvidelse på ca. 221 ha dels en kloakering af eksisterende bebyggelse på ca. 196 ha. Placeringen af områderne fremgår overordnet af kortbilag 0 og detaljeret af kortbilagene 1 til 29 samt af tabel 4.1 i afsnit 4.3. I tekstbilag 1 er detaljeret forklaret forudsætningerne for de enkelte data og for behandlingen af data Regnbetinget udløb Ved dimensionering og udformning af bassiner på de regnbetinget udløb, er anvendt retningslinier fra det tidligere Ringkøbing Amt. På kortbilagene er vist omtrentlige steder, hvor bassinerne skal placeres. Ved detailprojekteringen må det forventes, at placeringen bliver ændret. Det tidligere Ringkøbing Amt har den 12. oktober 2006 godkendt en plan for prioritering af tiltag på den tidligere Lemvig Kommunens regnbetingede udløb. Disse er indarbejdet i spildevandsplanen og vist i bilag Udledning af renset spildevand I Lemvig Kommune er der følgende kommunale renseanlæg med kapacitet større end eller lig 30 p.e.: Renseanlæg Type Kapacitet Belastning Recipient [p.e.] [p.e.] Harboøre MBNDK Grøft til Limfjorden Lemvig MBNDK Lem Vig Fjaltring RZ Skalkhøj Grøft Gudum RZ Fald Å Langerhuse MBS Grøft Ramme MBNK Ramme Å I alt M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation. K = kemisk, RZ = Rodzoneanlæg, S = Sandfilter Belastning: Teoretisk beregnet efter antal brugere m.m. Tabel 8.1 Offentlige renseanlæg Orbicon A/S: Sag nr

33 Der er følgende private renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e. i kommunen: Renseanlæg Kapacitet Recipient [p.e.] Cheminova Limfjorden Vesterhavs Camping 300 Limfjorden Remmerstrandlejren 60 Fald Å Klosterheden 30 Nedsivning Tabel 8.2 Private renseanlæg over 30 p.e Slambehandling Slammet fra kommunens renseanlæg behandles som vist i tabel 8.3. Renseanlæg Slammængde Tørstof [m³/år] Harboøre ,3 % Lemvig % Fjaltring 208 Gudum 208 Langerhuse - Ramme I alt Tabel 8.3 Slammængder og behandling Slam fra Fjaltring, Gudum og Ramme behandles på Lemvig Renseanlæg. Slam fra Langerhuse behandles på Harboøre Renseanlæg. Efter afvanding køres slammet på biogasanlæg. Planlagte forhold Ingen Tømningsordning Der er pr. 1. januar 2005 indført en obligatorisk tømningsordning for alle bundfældningstanke i kommunen. Hvis tømningen ikke foregår regelmæssigt, kan der f.eks. ske en uhensigtsmæssig forurening af vandløb og søer, som i værste fald er årsag til, at målsætningen ikke kan overholdes Udtræden af kloakforsyningen Der er ikke udpeget områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis. Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor kommunen vil drøfte med grundejeren, om denne vil være interesseret i at nedsive regnvandet og Orbicon A/S: Sag nr

34 dermed udtræde af kloakforsyningen for regnvand. Udtræden kan kun ske efter frivillig aftale mellem grundejer og kommune. Grundejeren kan få et nærmere aftalt beløb for sin udtræden, som fastsættes af Kommunalbestyrelsen. 8.2 Renseanlæg status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås kommunens renseanlæg ved at beskrive: Eksisterende belastninger Planlagte ændringer og belastninger Perspektiv (efter 2013) Harboøre Renseanlæg Eksisterende belastninger Harboøre Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale og forbedret rensning af fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Thyborøn, Harboøre og Vrist. Den største tilledning kommer fra virksomheden Triple Nine Fish Protein A.m.b.a. Planlagte ændringer og belastninger Der vil blive ført spildevand fra følgende byer til Harboøre Renseanlæg: Langerhuse, Stavsholm, Strande og nye sommerhusområder ved Vejlby og Vrist med i alt 200 sommerhuse. Bonnet, Ramme og Lomborg. I den forbindelse vil Ramme Renseanlæg blive nedlagt. Ferring og Vandborg som i dag ledes til Lemvig Renseanlæg, vil i stedet for blive ledt til Strande og videre til Harboøre Renseanlæg. Samlet i planperioden øges belastningen på anlægget med ca p.e. Forøgelsen er ved fuld udbygning af de planlagte områder. Perspektiv Transportsystemet fra Ramme til Harboøre Renseanlæg er dimensioneret for at spildevandet fra Møborg, Bækmarksbro, Brandborg, Nees, Bøvlingbjerg, Brørup og Fåre som i dag ledes til Lemvig Renseanlæg, kan blive ledt til Lomborg og videre til Harboøre Renseanlæg. Dette vil øge belastningen yderligere med ca p.e. Kommunen vil først på et senere tidspunkt beslutte, om dette skal udføres. De nuværende drænkloakerede sommerhusområder med i alt ca sommerhus planlægges kloakeret og tilsluttet Harboøre Renseanlæg. Orbicon A/S: Sag nr

35 8.2.2 Lemvig Renseanlæg Eksisterende belastninger Lemvig Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale og forbedret rensning af fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Lemvig, Brandborg, Bøvlingbjerg, Bækmarksbro, Brørup, Fabjerg, Ferring, Fåre, Klinkby, Hove, Tørringhuse, Møborg, Nees, Nørre Nissum, Rom, Vandborg, Vinkel Hage. Planlagte ændringer og belastninger Renseanlægget i Gudum planlægges nedlagt og spildevandet transporteres til Lemvig Renseanlæg, som også vil inkludere spildevandet fra Remmerstrand. Derudover planlægges Gjeller Odde kloakeret og tilsluttet Lemvig Renseanlæg. Samlet i planperioden øges belastningen på anlægget med ca p.e. Forøgelsen er ved fuld udbygning af de planlagte områder. Der er allerede nu kapacitet til at modtage spildevandet på Lemvig Renseanlæg. Perspektiv Transportsystemet fra Ramme til Harboøre Renseanlæg er dimensioneret for at spildevandet fra Møborg, Bækmarksbro, Brandborg, Nees, Bøvlingbjerg, Brørup og Fåre som i dag ledes til Lemvig Renseanlæg, kan blive ledt til Lomborg og videre til Harboøre Renseanlæg. Dette vil reducere belastningen med ca p.e. Kommunen vil først på et senere tidspunkt beslutte, om dette skal udføres Fjaltring Renseanlæg Eksisterende belastninger Fjaltring Renseanlæg er et rodzoneanlæg, som primært fjerner organisk materiale. Anlæggets kapacitet er på 300 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Fjaltring. Slammet fra anlægget køres til Lemvig Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen. Perspektiv Ingen Gudum Renseanlæg Eksisterende belastninger Gudum Renseanlæg er et rodzoneanlæg, som primært fjerner organisk materiale. Anlæggets kapacitet er på 500 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Gudum. Slammet fra anlægget køres til Lemvig Renseanlæg. Orbicon A/S: Sag nr

36 Planlagte ændringer og belastninger I planperioden planlægges anlægget nedlagt og spildevandet transporteres til Lemvig Renseanlæg via Nørre Nissum Langerhuse sandfilteranlæg Eksisterende belastninger Anlægget er et anlæg til fjernelse af organisk materiale. Anlæggets kapacitet er 70 p.e. Det modtager spildevand fra Langerhuse. Planlagte ændringer og belastninger Anlægget nedlægges og spildevandet transporteres til Harboøre Renseanlæg Ramme Renseanlæg Eksisterende belastninger Ramme Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Bonnet, Lomborg og Ramme. Slammet fra anlægget køres til Lemvig Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Det er planlagt, at renseanlægget nedlægges, hvorefter spildevandet transporteres til Harboøre Renseanlæg. Lomborg skal separeres, hvorfor mængden af uvedkommende vand vil blive reduceret. 8.3 Kloakerede oplande status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås de kloakerede byer med Harboøre, Lemvig og Thyborøn først og de øvrige i alfabetisk orden ved at beskrive: Eksisterende afløbsforhold Planlagte afløbsforhold Recipientbelastning Harboøre Eksisterende afløbsforhold Hele byen består af separatkloak. Se kortbilag 1. Spildevandet renses på Harboøre Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 97,7 97, Tabel 8.4 Oplande og spildevandsbelastning Harboøre Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelser i den nordvestlige del af byen ved Langerhusevej, midt i byen ved Lemvigvej samt i den sydlige del af byen ved Flyvholmvej. Orbicon A/S: Sag nr

37 Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Efterfølgende tabel viser de seks regnbetinget udløb i Harboøre: Recipient Antal regnvandsudløb fra separatkloak Udløb I alt Uden bassin Med bassin [stk.] Grøft ved Stausholmvej Grøft fra Lærkegade Grøft ved Flyvholmvej Grøft ved Lemvigvej Grøft fra Industrivej I alt Tabel 8.5 Regnbetinget udløb fordelt på type og recipient Harboøre Tiltag: Der anlægges sand- og oliefang på alle 6 udløb Lemvig Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Lemvig består primært af separatkloak og en mindre del fælleskloak. Se kortbilag 2. Spildevandet renses på Lemvig Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 11,2 409,3 420, Tabel 8.6 Oplande og spildevandsbelastning - Lemvig Planlagte afløbsforhold Størstedelen af fælleskloakken skal separeres. Kloakken er planlagt udvidet med 52,5 ha. Udvidelsen skal fortrinsvis ske i den nord- og sydøstlige del samt i den nordvestlige del af Lemvig til både bolig og erhverv. Se kortbilag 2. Orbicon A/S: Sag nr

38 Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Efterfølgende tabel viser de 34 regnbetinget udløb i Lemvig by: Recipient Antal overløbsbygværker Antal regnvandsudløb Udløb på fælleskloak fra separatkloak I alt Uden bassin Med bassin Uden bassin Med bassin [stk.] Lem Vig Lemvig Sø Ballevad Grøft Heldum Bæk Tannebæk I alt Tabel 8.7 Regnbetinget udløb fordelt på type og recipient - Lemvig Alle de fælleskloakerede aflastninger sker til de separatkloakerede regnvandsledninger. Dermed har fælleskloakken ikke et egentligt fysisk udløb i recipienten, da det sker gennem det separatkloakerede udløb. Det nedlagte amt har konstateret, at målsætningen i Ballevad Grøft ikke er overholdt bl.a. pga. regnbetinget udløb. Tiltag: Der skal anlægges to bassiner. Det ene bassin skal beskytte Lemvig Sø mod fosfor, hvis der er mulighed for at anlægge bassinet pga. fredninger af området. Det andet bassin skal beskytte Ballevad Grøft mod erosion og Horn Sø mod fosfor. Desuden skal afløbet fra et eksisterende afløb til Ballevad Grøft reduceres, så det eksisterende bassin får funktion af en rensedam, for at beskytte Horn Sø mod fosfor. Endelig skal der anlægges et enkelt sand- og oliefang på et udløb til Lemvig Sø. Derudover vil der blive nedlagt to overløbsbygværker fra fælleskloakken, da oplandene separeres Thyborøn Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Thyborøn består af separatkloak. I den ene del af byen afledes overfladevandet indirekte gennem dræn, mens det i den øvrige del af byen afledes direkte gennem regnvandskloak. Se kortbilag 3. Spildevandet renses på Harboøre Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 156,9 156, Tabel 8.8 Oplande og spildevandsbelastning - Thyborøn Orbicon A/S: Sag nr

39 Planlagte afløbsforhold Kloakken er planlagt udvidet med ca. 21,5 ha. Se kortbilag 3. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er 24 regnbetingede udløb fra kloakken, som fordeler sig med 23 til Thyborøn Kanal og ét til Lagunen. Tiltag: Ingen Bonnet Eksisterende afløbsforhold Hele byen består af separatkloak. Se kortbilag 4. Spildevandet renses på Ramme Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 23,1 23, Tabel 8.9 Oplande og spildevandsbelastning Bonnet Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelser i den nordvestlige del til offentlige formål og i den vestlige del til bolig. Målsætningen i Ramme Å er ikke opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. Derfor skal området ved Knakkervej og Huggersgårdvej kloakeres for spildevand. Ved konkret ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand fra det planlagte område C2.2B til øvre del af Ramme Å skal der foretages en vurdering af løsningsmuligheder/renseforanstaltninger. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er to regnbetingede udløb fra Bonnet. De er begge forsynet med et bassin for at beskytte Ramme Å mod erosion. Tiltag: De to eksisterende bassiner kan udnyttes bedre. Derfor skal afløbsvandføringen fra disse reduceres. Dermed reduceres belastningen af Ramme Å Brandborg Eksisterende afløbsforhold Brandborg blev kloakeret i 2005 med spildevandskloak. Tag- og overfladevand nedsives. Se kortbilag 5. Spildevandet transporteres til Lemvig, hvor det renses på Lemvig Renseanlæg. Orbicon A/S: Sag nr

40 Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 1,2 1, Tabel 8.10 Oplande og spildevandsbelastning Brandborg Planlagte afløbsforhold Ingen. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen udløb Bækmarksbro Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Bækmarksbro består af separatkloak. Se kortbilag 6. Spildevandet transporteres til Lemvig, hvor det renses på Lemvig Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 62,8 62, Tabel 8.11 Oplande og spildevandsbelastning - Bækmarksbro Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelse af det kloakerede opland i den nordøstlige og sydlige del til bolig samt i den nordvestlige del til erhverv. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Efterfølgende tabel viser de 8 regnbetinget udløb i Bækmarksbro, som alle er fra separatkloak: Recipient Antal regnvandsudløb fra separatkloak Uden bassin Med bassin Flynder Å 4 0 Bækmarksbro Å 2 1 Torp Bæk 1 0 I alt 7 1 Tabel 8.12 Regnbetinget udløb fordelt på type og recipient - Bækmarksbro Tiltag: Vandløbene omkring Bækmarksbro er relativt robuste. Derfor skal der alene anlægges et bassin, hvilket er på udløbet til Torp Bæk. Orbicon A/S: Sag nr

41 8.3.7 Bøvlingbjerg og Brørup Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Bøvlingbjerg består hovedsageligt af separatkloak og en mindre del fælleskloak. Brørup blev kloakeret for spildevand i Se kortbilag 7. Spildevandet transporteres til Lemvig, hvor det renses på Lemvig Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 10,4 79,8 90, Tabel 8.13 Oplande og spildevandsbelastning Bøvlingbjerg og Brørup Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelse af oplandet i den sydvestlige del til bolig, i den sydøstlige del til erhverv og i den nordlige del til offentlige formål. En del af fælleskloakken separeres. Perspektiv efter 2013: Det er hensigten, at det fælleskloakerede opland D1.4.2 også skal separatkloakeres. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er syv regnbetinget udløb fra Bøvlingbjerg til Fåre Mølleå. Et af disse er fra fælleskloak og seks er fra separatkloak. Tiltag: Fåre Mølleå er et relativt robust vandløb. Derfor anlægges der kun bassiner på de separatkloakerede udløb, hvor der er plads til dette. Derudover skal udløbet, der modtager regnvand fra hovedgaden, forsynes med et sand- og oliefang Dybe Kirkeby og Dybe Mejeriby Eksisterende afløbsforhold Der er ingen egentlig kloak i Dybe Kirkeby og Dybe Mejeriby. Se kortbilag 8. Spildevandet ledes efter bundfældningstanken via dræn og grøfter til Dybe Å. Planlagte afløbsforhold Målsætningen i Dybe Å og Hjortkærhale Grøft er ikke opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. Derfor skal de viste 36 ejendomme på kortbilag 8 kloakeres. Spildevandet vil blive transporteret til Harboøre Renseanlæg. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen udløb. Orbicon A/S: Sag nr

42 8.3.9 Fabjerg Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Fabjerg er udelukkende separatkloak. Se kortbilag 9. Spildevandet transporteres til Lemvig, hvor det renses. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 16,2 16, Tabel 8.14 Oplande og spildevandsbelastning - Fabjerg Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelse i den sydøstlige del af Fabjerg til boliger. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er et regnbetinget udløb til Havreballe Bæk, som er forsynet med et bassin. Tiltag: I forbindelse med udvidelse af oplandet skal det eksisterende bassin også udvides Ferring Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Ferring er separatkloak og i sommerhusområdet Ferring Strand er det spildevandskloak. Se kortbilag 10. Spildevandet transporteres til Lemvig Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 59,2 59, Tabel 8.15 Oplande og spildevandsbelastning Ferring Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelser af kloakken i Ferring, som er til offentlige formål og udvidelse af campingpladsen. Ved konkret ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand fra det planlagte område A8.1A til Hestdal Bæk skal der foretages en vurdering af løsningsmuligheder/renseforanstaltninger. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er to regnbetinget udløb, som har afløb til Hestdal Bæk (Sylten). Det ene løber ud i et vandhul, mens det andet løber ud i en grøft. Begge dele forsinker vandføringen til Hestdal Bæk, hvorfor det ikke er nødvendigt med tiltag på de regnbetinget udløb. Orbicon A/S: Sag nr

43 Tiltag: Ingen Fjaltring Eksisterende afløbsforhold Fjaltring er spildevandskloakeret. Se kortbilag 11. Spildevandet renses på rodzoneanlægget syd for byen. Rodzoneanlægget har afløb til Skalkhøj Grøft. Spildevandet i Trans Ferieby og Fjaltring Ferieby nedsives. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 17,2 17, Tabel 8.16 Oplande og spildevandsbelastning Fjaltring Planlagte afløbsforhold Der er planlagt mindre udvidelser af oplandet i området samt kloakering af nogle eksisterende ejendomme. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen udløb Fåre Eksisterende afløbsforhold Fåre er fælleskloakeret. Se kortbilag 12. Spildevandet transporteres til Lemvig Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 7,3 0,0 7, Tabel 8.17 Oplande og spildevandsbelastning Fåre Planlagte afløbsforhold Den eksisterende fælleskloak separeres. Derudover er der planlagt et opland med spildevandskloak, hvor formålet ikke er fastlagt endnu. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er ét regnbetinget udløb, som er overløb fra fælleskloakken. Det aflaster til det nedlagte rodzoneanlæg og videre til Fåre Mølleå. Tiltag: Fåre Mølleå er en relativ robust recipient. Derfor skal der i forbindelse med separeringen af fælleskloakken alene etableres et sand- og oliefang. Orbicon A/S: Sag nr

44 Gjeller Odde Eksisterende afløbsforhold Området Gjeller Odde fremgår af kortbilag 13. Spildevandet fra alle sommerhuse nedsives på egen grund. Planlagte afløbsforhold Det planlægges, at alle ca. 650 sommerhuse/grunde på kortbilag 13 i Gjeller Odde skal kloakeres for spildevand i Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives på de enkelte grunde. Årsagen til at sommerhusene skal kloakeres for husspildevand er forskellige i det store område. Derfor er årsagen én eller flere af følgende: jordbundsforholdene flere steder ikke er egnede for nedsivningsanlæg, afstandskravet mellem flere sivedræn og grundvandstand ikke er eller kan opfyldes, afstandskravet mellem flere nedsivningsanlæg ikke er eller kan opfyldes, vandforbruget fra sommerhusene i de senere år er stigende med overbelastning af sivesystemet til følge, sommerhuse kan benyttes til helårsbolig, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der vil sandsynligvis være enkelte sommerhuse, hvor ingen af årsagerne er gældende, men ud fra en helhedsbetragtning skal alle sommerhuse kloakeres. Levetiden af et nedsivningsanlæg er typisk 20 år. Derfor vælges det, at grundejere senest tilsluttes offentlig kloak 20 år efter etablering af nedsivningsanlæggene. Da kloakeringen planlægges udført i , skal alle grundejere, som har etableret nedsivningsanlæg før tilsluttes offentlig kloak i forbindelse med kloakeringen. Øvrige grundejere skal tilslutte sig senest 20 år efter etableringen af nedsivningsanlægget, men gerne før. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen Gudum Eksisterende afløbsforhold Gudum består af både fælles- og separatkloak. Se kortbilag 14. Kloakken i opland L1.5 er privat. Spildevandet renses på rodzoneanlægget nordøst for byen. Orbicon A/S: Sag nr

45 Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 10,0 17,6 27, Tabel 8.18 Oplande og spildevandsbelastning - Gudum Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt nye oplande. Det forventes, at nye bygninger kan placeres i eksisterende oplande. De fælleskloakerede oplande L1.1 og L1.2 skal separeres. Rodzoneanlægget nedlægges og spildevandet transporteres til Lemvig Renseanlæg via Nørre Nissum. Målsætningen for vandløbene i området er ikke opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. Derfor skal de 9 ejendomme i Paris vist på kortbilag 14 kloakeres, hvilket alene vil være for spildevand. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er tre regnbetinget udløb. Det separatkloakerede udløb er til Klostermølle Å. De to fælleskloakerede udløb sker til Klostermølle Å / Fald Å, hvor det ene er forsynet med bassin og det andet har udløb i regnvandsledningen fra det separatkloakerede opland, som munder ud i Klostermølle Å. Klostermølle Å skifter i Gudum navn til Fald Å. Tiltag: Klostermølle Å / Fald Å er relativ robust. Udløbet fra fælleskloakken uden bassin separeres og føres til det eksisterende separatkloakerede udløb. Der er alene behov for et sand- og oliefang på dette udløb Harpøt Bæk Eksisterende afløbsforhold Sommerhusområdet Harpøt Bæk fremgår af kortbilag 15. Spildevandet fra alle sommerhuse nedsives på egen grund. Planlagte afløbsforhold Ingen Klinkby, Hove og Tørringhuse Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Klinkby, Hove og Tørringhuse består udelukkende af separatkloak. Se kortbilag 16. Spildevandet transporteres til Lemvig Renseanlæg. Orbicon A/S: Sag nr

46 Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 63,5 63, Tabel 8.19 Oplande og spildevandsbelastning - Klinkby, Hove og Tørringhuse Planlagte afløbsforhold Der er planlagt nogle mindre udvidelser af kloakken. I Hove er det til bolig og i Tørringhuse er det til erhverv. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er fem separatkloakerede udløb, som fordeler sig med fire til Hove Å og et enkelt til Vestersø Landkanal. Tiltag: Der anlægges bassiner på de tre største af udløbene, mens der ikke er behov for tiltag på de øvrige, da det tilsluttede opland er relativt lille Langerhuse Eksisterende afløbsforhold Spildevandet ledes efter bundfældningstanke på de enkelte ejendomme hovedsageligt til drænledninger, som transporterer spildevandet til et sandfilteranlæg, hvor det renses og efterfølgende udledes i en grøft. Se kortbilag 17. Afledningen og rensningen af spildevandet fra Vesterhavs Camping er privat. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 14,8 14, Tabel 8.20 Oplande og spildevandsbelastning - Langerhuse Planlagte afløbsforhold Kloakken og sandfilteranlægget er i en dårlig stand og har ikke tilstrækkelig kapacitet. Derfor skal der etableres en ny spildevandskloak, og spildevandet skal transporteres til Harboøre Renseanlæg. Der er betalt tilslutningsbidrag. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen Lomborg Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Lomborg består af fælleskloak og et mindre område med separatkloak, som dog er koblet på fælleskloakken. Se kortbilag 18. Spildevandet renses på Ramme Renseanlæg. Orbicon A/S: Sag nr

47 Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 28,9 1,8 30, Tabel 8.21 Oplande og spildevandsbelastning Lomborg Planlagte afløbsforhold Der er planlagt to nye boligområder, som skal kloakeres for spildevand med nedsivning af overfladevandet. Se kortbilag 18. Hele fælleskloakken skal i 2007 separatkloakeres. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er tre regnbetinget udløb fra fælleskloakken. De to udleder til Glarbjerg Bæk og ét til Gadebæk. Det nedlagte amt har konstateret, at målsætningen i Glarbjerg Bæk og Gadebæk ikke er overholdt bl.a. pga. regnbetinget udløb. Tiltag: Glarbjerg Bæk og Gadebæk er små højt målsatte vandløb, som er følsomme overfor påvirkning fra de regnbetinget udløb. Derfor skal der anlægges bassiner på alle udløb, som vil ske i forbindelse med separeringen Møborg Eksisterende afløbsforhold Møborg er separatkloakeret. Derudover er ejendomme langs transportledningen til Bækmarksbro tilsluttet med spildevand, som transporteres til Lemvig Renseanlæg. Se kortbilag 19. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 15,4 15, Tabel 8.22 Oplande og spildevandsbelastning - Møborg Planlagte afløbsforhold Der er planlagt en mindre udvidelse af oplandet i Møborg til boliger. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er ét separatkloakeret udløb, som udleder til Kvolsbæk. Der er ikke behov for bassin på udløbet, da regnvandet forsinkes i grøfter inden udløbet i Kvolsbæk. Orbicon A/S: Sag nr

48 Nees Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Nees består af fælleskloak og et mindre område med spildevandskloak. Se kortbilag 20. Der er meget uvedkommende vand i kloakken. Spildevandet transporteres til Lemvig Renseanlæg. Tabel Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 8,7 1,5 10, Tabel 8.23 Oplande og spildevandsbelastning Nees Planlagte afløbsforhold Det er planlagt, at fælleskloakken skal separeres. Derudover er der planlagt udvidelse af området med spildevandskloak. I den nordlige del er det til boliger, og i den sydvestlige del er formålet ikke fastlagt endnu. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er ét udløb fra fælleskloakken, som udleder til Koldsø Grøft. Tiltag: Da Koldsø Grøft er lavt målsat, skal der alene laves et sand- og oliefang i forbindelse med separeringen af fælleskloakken Nørre Nissum Eksisterende afløbsforhold Nørre Nissum er separatkloakeret. Se kortbilag 21. Spildevandet transporteres til Lemvig og renses på Lemvig Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 109,2 109, Tabel 8.24 Oplande og spildevandsbelastning Nørre Nissum Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelser af området til både bolig og erhverv. Dette vil primært ske i Nissumby og sekundært i Nissum Seminarieby. Se kortbilag 21. Ved konkret ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand fra det planlagte område B1.14A til Nr. Budsgård Bæk skal der foretages en vurdering af løsningsmuligheder/renseforanstaltninger. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Efterfølgende tabel viser de 6 regnbetinget udløb i Nørre Nissum: Orbicon A/S: Sag nr

49 Recipient Antal regnvandsudløb fra separatkloak Uden bassin Med bassin Øster Stokholm Bæk 1 0 Nr. Budsgård Bæk 1 0 Fenskær 1 3 I alt 3 3 Tabel 8.25 Regnbetingede udløb fordelt på type og recipient Nørre Nissum Det nedlagte amt har konstateret, at målsætningen i Nr. Budsgård Bæk ikke er overholdt bl.a. pga. regnbetinget udløb. Tiltag: To af udløbene forsinkes i grøfter og vandhuller inden udløb i vandløbene. Derfor skal der alene etableres bassin på udløbet til Nr. Budsgård Bæk. Derudover skal afløbet til Fenskær reduceres markant fra det store bassin ved renseanlægget, så bassinet udnyttes bedre og belastningen af Fenskær reduceres. I den forbindelse skal der tages højde for, at bassinet også modtager dræn/overfladevand fra ca. 50 ha landbrugsareal. Det skal overvejes, at føre dette udenom bassinet Ramme Eksisterende afløbsforhold Ramme er separatkloakeret. Se kortbilag 22. Spildevandet renses på Ramme Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 51,2 51, Tabel 8.26 Oplande og spildevandsbelastning - Ramme Planlagte afløbsforhold I den nordlige og vestlige del af Ramme er der planlagt udvidelser til erhverv. Det er planlagt, at renseanlægget nedlægges og spildevandet transporteres til Harboøre Renseanlæg. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er fem regnbetinget udløb, som alle har afløb til Ramme Å. Det ene af udløbene er forsynet med et bassin. Det nedlagte amt har konstateret, at målsætningen i Ramme Å ikke er overholdt bl.a. pga. regnbetinget udløb og/eller Ramme Renseanlæg. Orbicon A/S: Sag nr

50 Tiltag: De to største udløb forsynes med bassin, mens de to mindste er så små, at det ikke er nødvendigt med tiltag. Det eksisterende bassin udvides og afløbet reduceres Remmerstrand Eksisterende afløbsforhold Der er ingen egentlig kloak i Remmerstrand. Spildevandet ledes efter bundfældningstanken via dræn og grøfter til Limfjorden eller Fald Å. Planlagte afløbsforhold I alt skal ca. 31,4 ha i Remmerstrand kloakeres. Årsagen til dette er, dels at grundvandet i perioder står så højt, at rensningen ikke er tilstrækkelig i nedsivningsanlæggene, dels for at minimere E. coli bakterier i badevandet. De berørte ejendomme er vist på kortbilag 23. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Se under planlagte afløbsforhold Rom Eksisterende afløbsforhold Rom er kloakeret for spildevand og nedsivning af regnvand. Se kortbilag 24. Under regn er der konstateret regnvand i spildevandsledningen, hvilket kommunen vil søge nedbragt. Spildevandet renses på Lemvig Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 61,6 61, Tabel 8.27 Oplande og spildevandsbelastning - Rom Planlagte afløbsforhold I den sydlige del af Rom er der planlagt udvidelse. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen udløb Stavsholm Eksisterende afløbsforhold Der er ingen egentlig kloak i Stavsholm. Se kortbilag 1. Spildevandet ledes efter bundfældningstanken ud i den nærliggende grøft. Dette giver anledning til uhygiejniske forhold i denne. Planlagte afløbsforhold Ejendommene på kortbilag 1 skal kloakeres for spildevand, som skal transporteres til Harboøre Renseanlæg. Orbicon A/S: Sag nr

51 Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen udløb Strande Eksisterende afløbsforhold Der er ingen egentlig kloak i Strande. Spildevandet ledes efter bundfældningstanken via dræn og grøfter til Søndervese. Planlagte afløbsforhold Målsætningen for Søndervese er ikke opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. Derfor skal ejendommene i Strande vist på kortbilag 25 kloakeres, hvilket alene vil være for spildevand. Spildevandet transporteres til Harboøre Renseanlæg. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen udløb Vandborg Eksisterende afløbsforhold Vandborg Kirkeby og Vandborg Smedeby er kloakeret for spildevand og nedsivning af regnvand. Se kortbilag 26. Spildevandet renses på Lemvig Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 7,8 7, Tabel 8.28 Oplande og spildevandsbelastning - Vandborg Planlagte afløbsforhold Ingen. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen udløb Vejlby Eksisterende afløbsforhold Der er ingen egentlig kloak i Vejlby. Spildevandet ledes efter bundfældningstanken via dræn og grøfter til Søndervese og Noret. Planlagte afløbsforhold Målsætningen for Søndervese og Noret er ikke opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. Derfor skal ejendommene på kortbilag 27 kloakeres for spildevand, som transporteres til Harboøre Renseanlæg via Vrist. Orbicon A/S: Sag nr

52 Kloakeringen er valgt, da etablering af nedsivningsanlæg i Vejlby-området kan være vanskelige pga. grundvandsforhold og afstand mellem ejendomme. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen udløb Vejlby og Påkjær-Lilleøre sommerhuse Eksisterende afløbsforhold Der er ingen egentlig kloak i sommerhusområderne, men der er etableret et drænsystem til at sænke grundvandet for at sommerhusenes nedsivningsanlæg kan fungere tilfredsstillende. Se kortbilag 27. Drænsystemet har via pumpe udløb til en afvandingskanal, der munder ud i Noret. Planlagte afløbsforhold Der etableres nye sommerhusområder med i alt knap 140 sommerhuse. Alle nye sommerhuse kloakeres for spildevand. Tag- og overfladevand skal nedsives på de enkelte grunde. Målsætningen for Noret er ikke opfyldt bl.a. pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. Det nedlagte amt oplyser, at drænsystemet udleder relativt store mængder fosfor, hvilket også er medvirkende årsag til, at målsætningen i Noret ikke er overholdt. Derfor skal drænvandet transporteres udenom Noret til Afvandingskanal ved Sandholm Nor. Dette må forventes, at skulle ske ved pumpning. Vejlby Strand Grundejerforening (opland S01 og en mindre del af opland S02) har udtrykt interesse for at få disse områder kloakeret, da restlevetiden for nedsivningsanlæggene ikke er stor. I forbindelse med planlægningen af kloakeringen af Vejlby, vil kommunen vurdere muligheden. Der er dog ikke afsat økonomi i spildevandsplanen til kloakering af nævnte oplande. Efter 2013: Målinger i drænvandet fra området viser, at indholdet af fosfor overvejende er større end fosfor i udledningen fra Harboøre Renseanlæg. Derudover er restlevetiden for hovedparten af nedsivningsanlæggene ikke stor. Hvis nedsivningsanlægget ikke fungerer længere, skal sommerhusejeren etablere et nyt nedsivningsanlæg. På sigt skal sommerhusområdet kloakeres for spildevand. I samme forbindelse vil det eksisterende drænsystem kunne overtages af grundejerne som kloak for overfladevand. Orbicon A/S: Sag nr

53 Det nedlagte amt bemærker, at målsætningen for Limfjorden ikke er opfyldt. Ved indførelse af EU s Vandrammedirektiv, skal alle vandområder have opnået en god økologisk og kemisk tilstand senest den 22. december Dette vil indgå i overvejelserne omkring eventuel kloakering af sommerhusområdet. Indtil områderne kloakeres opfordres sommerhusejere og brugere til kun at bruge fosfatfrie vaske- og rengøringsmidler. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen udløb Vinkel Hage Eksisterende afløbsforhold Vinkel Hage er et ferie og fritidsområde, som er separatkloakeret. Se kortbilag 28. Spildevandet renses på Lemvig Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 13,1 13, Tabel 8.29 Oplande og spildevandsbelastning Vinkel Hage Planlagte afløbsforhold Ingen. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er fire regnbetinget udløb, som munder ud i Lem Vig. Det ene udløb forsinkes gennem et okkerbassin, og de to andre forsinkes gennem grøfter inden det via en afvandingspumpe ledes ud i Lem Vig. Tiltag: Ingen Vrist Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Vrist består af spildevandskloak og regnvandskloak for afvandingen af Strandvejen. Se kortbilag 29. Spildevandet transporteres til Harboøre Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 17,9 17, Tabel 8.30 Oplande og spildevandsbelastning Vrist Orbicon A/S: Sag nr

54 Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelse af oplandet i den sydlige og midterste del af Vrist. Desuden skal nogle ejendomme øst for Vrist kloakeres. Dette er valgt, dels da de er indenfor beskyttelseszonen for vandforsyningsboringer, dels da målsætningen i Noret ikke er opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Der er ét regnbetinget udløb til Kanal ved Vrist, som afleder overfladevandet fra Strandvejen. Tiltag: Udløbet skal forsynes med et sand- og oliefang Vrist sommerhuse Eksisterende afløbsforhold Der er ingen egentlig kloak i sommerhusområdet, men der er etableret et drænsystem til at sænke grundvandet for at sommerhusenes nedsivningsanlæg kan fungere tilfredsstillende. Se kortbilag 29. Drænsystemet har udløb til afvandingskanaler, der munder ud i Limfjorden. Planlagte afløbsforhold Der er planlagt et nyt sommerhusområde V04 (Flyvholm øst) som maksimalt må indeholde 54 sommerhusgrunde. Dette vil blive kloakeret for spildevand. Tag- og overfladevand skal nedsives på de enkelte grunde. Ejerlaget Sletten har intet ønske om, at sommerhusområdet skal kloakeres før Efter 2013: Målinger i drænvandet fra området viser, at indholdet af fosfor overvejende er større end fosfor i udledningen fra Harboøre Renseanlæg. Derudover er restlevetiden for hovedparten af nedsivningsanlæggene ikke stor. Hvis nedsivningsanlægget ikke fungerer længere, skal sommerhusejeren etablere et nyt nedsivningsanlæg. På sigt skal sommerhusområdet kloakeres for spildevand. I samme forbindelse vil det eksisterende drænsystem kunne overtages af grundejerne som kloak for overfladevand. Det nedlagte amt bemærker, at målsætningen for Limfjorden ikke er opfyldt. Ved indførelse af EU s Vandrammedirektiv, skal alle vandområder have opnået en god økologisk og kemisk tilstand senest den 22. december Dette vil indgå i overvejelserne omkring eventuel kloakering af sommerhusområdet. Orbicon A/S: Sag nr

55 Indtil områderne kloakeres opfordres sommerhusejere og brugere til kun at bruge fosfatfrie vaske- og rengøringsmidler. Recipientbelastning fra regnbetinget udløb Ingen udløb. Orbicon A/S: Sag nr

56 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Det nedlagte Ringkøbing Amt har i Regionplan 2005 fastslået, at målsætningen i mange recipienter i kommunen ikke er overholdt. Dette skyldes i mange recipienter afledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land. De udpegede recipienter er vist på kortbilag 31 og 32. På kortbilag 31 og 32 er desuden vist afløbsforholdene for ejendomme. De ejendomme som skal have forbedret rensningen, er ejendomme som har udledning direkte eller indirekte til en af de viste recipienter. Ejendomme med f.eks. godkendt nedsivningsanlæg vil ikke blive berørt. 9.1 Renseklasse og anlægstype I oplandene til de udpegede vandløb opstilles forskellige krav til rensning af spildevandet, som kaldes renseklasser. I tabel 9.1 er vist kravet til stofreduktionen i de forskellige renseklasser. Renseklasse BI 5 Total fosfor Nitrifikation SOP 95% 90% 90% SO 95% Ingen 90% OP 90% 90% Ingen O 90% Ingen Ingen SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor, samt krav til ammoniakred. gennem nitrifikation SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof, samt krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation OP: Reduktion af organisk stof og fosfor O: Reduktion af organisk stof Tabel 9.1 Krav til stofreduktion i de forskellige renseklasser I tabel 9.2 er angivet en oversigt over hvilke anlægstyper, der opfylder de pågældende renseklasser. Anlægstype Renseklasse Pilerenseanlæg uden afløb Alle klasser Nedsivningsanlæg Alle klasser Hævet nedsivningsanlæg Alle klasser Samletank Alle klasser Typegodkendt minirenseanlæg Jf. typegodkendelse Biologisk sandfilteranlæg O og SO Rodzoneanlæg O Tabel 9.2 Anlægstyper og renseklasser Ejendomme i oplandene til de udpegede vandløb i Lemvig Kommune skal rense spildevandet, så det opfylder renseklasse SOP, SO eller OP. De udpegede vandløb er på kortbilag 31 og 32. Orbicon A/S: Sag nr

57 Figur 9.1 Principskitse af et nedsivningsanlæg. Spildevandet ledes fra ejendommen til bundfældningstanken, hvorefter det fordeles i sivestrenge enten ved gravitation eller ved pumpning som vist på figuren 9.2 Spildevandsafgift Ejendomme som ikke er tilsluttet offentlig kloak skal betale en spildevandsafgift til staten afhængig af ejendommens vandforbrug. Der er 12 standardtakster, som afhænger af rensemetoden og dermed anlægstypen. Ordningen administreres af kommunen. I tabel 9.3 er vist udvalgte standardtakster i kolonnen Årlig afgift : Anlægstype Årlig afgift [kr./m³] Pilerenseanlæg uden afløb 0,00 Nedsivning efter kommunal tilladelse 0,50 Minirenseanlæg type SO 1,40 Minirenseanlæg type O eller OP 1,60 Biologisk sandfilteranlæg 1,60 Rodzoneanlæg 1,60 Udledning fra bundfældningstank 3,80 Tabel 9.3 Årlig afgift til staten for ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak 9.3 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Forudsætningen for at give et påbud er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. I forbindelse med udstedelse af påbud, er der 3 konkrete dokumentationskrav, der skal være opfyldt. 1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt. Orbicon A/S: Sag nr

58 2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det vandløb, hvortil der udledes. Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk forurening af et nedstrøms liggende vandløb. Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af det pågældende vandløb er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbudet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser. 3. Vandløbet, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for vandløbet ikke er opfyldt. For at opfylde punkt 1 og 2 gennemfører kommunen en registreringsfase, hvor der bl.a. foretages en tilretning af områdegrænserne ud fra kortlægning af drænledninger. Tilretningen af områdegrænserne har især betydning for ejendomme, der ligger tæt på vandskel, og som i dag har afledning til drænledninger. I nogle tilfælde fører drænledningerne spildevandsafledningen på tværs af vandskel, hvilket medfører, at de pågældende ejendomme får det rensekrav, der er relateret til det vandløb, hvortil spildevandsafledningen udledes. I praksis kan det betyde, at enkelte borgere ikke får påbud om forbedret rensning, mens andre får påbud, i forhold til det som fremgår af spildevandsplanen. Punkt 3 er opfyldt gennem Regionplan 2005 for det nedlagte amt. 9.4 Tidsplan for forbedret rensning I de efterfølgende tabel 9.4 og tabel 9.5 er angivet den tidsplan kommunen vil følge. Der er angivet tidspunkt for, hvornår ejerne senest skal opfylde renseklasserne. De angivne tidspunkter er den 31. december i de nævnte årstal. Kommunen forventer at have foretaget registreringen af afløbsforholdene senest året før det angivne. Prioriteringen er primært sket efter: antal ejendomme der kan påvirke recipienten i forhold til dens størrelse, om andre forhold også er årsag til, at målsætningen ikke overholdes, overordnet recipient. Orbicon A/S: Sag nr

59 Overordnet Recipient Målsæt- Rense- År recipient ning klasse Limfjorden Tilløb Østergård Bæk B1 SO Nr. Budsgård Bæk B0-B1 SO Øster Stokholm Bæk B1 SO Høgsgård Bæk B0 SO Fenskær C SO Klostermølle Å B1 SO Bæk ved Fiskbæk B1 SO Lemvig Sø Skødbæk B0-B1 SOP 2008 Horn Sø Vestersø Landkanal Hygum Nor Ferring Sø Vesterhavet Nissum Fjord Tabel 9.4 Heldum Bæk B3 OP Tilløb Heldum Bæk B3 OP Ballevad Grøft B3 SOP Vestersø Landkanal B3 SO Tilløb Vestersø Landkanal B3 SO Hove Å B3 SO Tilløb Hove Å B3 SO Noret B OP Smedshavevese B OP Nørrevese B OP Mellemvese B OP Søndervese B OP Tilløb Hygym Nor - OP Vandløb nord for Strande Enge - OP Strande Enge - OP Ferring Sø A1/A2/B OP Grydsbæk B0 SOP Sylten C SOP Dybe å B1 SO Tilløb til Dybe å fra Herpinggård B1 SO Ramme Å, opstrøms Mellemmølle B3-B1 SO Hjortkjærhale Grøft B0-B1 SO Rysensten Bæk B3(F) SO Fåremølle Å nord C-B1-B2 SO 2006 Gadebæk B0 SO 2010 Udpegede recipienter i det åbne land. Er et vandløb ikke nævnt specifikt ved navn er årstallet for nedstrøms recipient gældende Orbicon A/S: Sag nr

60 Overordnet recipient Tangsø og Indfjorden Tabel 9.5 Recipient Målsætning Renseklasse Havreballe Grøft C OP Bæk ved Fabjerg Kirke B0-B1 SOP Prebensgård Bæk C-B1 SOP År 2006 Bæk N f Flynder Kirke B3 OP 2009 Flynder Å B1-B2 OP 2009 Bæk ved Rattrup B0 OP 2006 Bæk i Sandemose B0 OP Elbæk B0 OP Hestbæk B0 OP Kabbel Bæk B0 OP Bæk i Brunshede Dal B0 OP Bæk i Buldremose B0 OP Risbæk B0 OP Øgendal Bæk B1-B0 OP Risbæk B0 OP Musbæk B0 OP Dride Å B2 OP Dalgård Bæk B3 OP Birkebæk C-B1 OP Fruerbæk B0 OP Holmgård Mosegrøft B3(F) OP Holmbæk B3(F) OP Højkær Bæk B0 OP Kirkebrostrømmen B3(F) OP Kvolsbæk B3(F) OP Torp Bæk B3 OP Bækmarksbro Å B3 OP Udpegede recipienter i det åbne land. Er et vandløb ikke nævnt specifikt ved navn er årstallet for nedstrøms recipient gældende Kommunen følger opfordringen i Miljøministeriets brev af 3. november 2006 Spildevandsrensning i det åbne land. Opfordringen er, at de planlagte forbedringer omkring spildevand fra ejendomme i det åbne land, skal være afsluttet senest den 22. december Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? I forbindelse med påbudet skal kommunen komme med et tilbud på forbedret rensning. Ejeren har så 3 muligheder: Orbicon A/S: Sag nr

61 1. Tilbuddet modtages Hvis ejeren vælger, at modtage tilbuddet og dermed lade kommunen stå for rensningen, skal det ske senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbuddet. Ejeren skal betale tilslutningsbidrag, som forfalder ved kontraktens indgåelse, og årlig vandafledningsbidrag som opkræves fra anlægget tages i brug. 2. Tilbuddet ønskes ikke Hvis ejeren selv ønsker, at forbedre rensningen af spildevandet fra ejendommen så gældende krav opfyldes, skal ejeren selv afholde alle udgifter til dette. Anlægstyper og overslag for disse kan findes i figur 9.1. Hvis et påbud om forbedret rensning ikke efterleves, vil kommunen meddele ejeren, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Såfremt kommunens meddelelse ikke fører til, at forholdene bringes i orden, kan kommunen angive politianmeldelse i sagen. 3. Ønsker medlemskab af kloakforsyningen, men med en anden løsning Hvis ejeren ønsker at blive medlem af kloakforsyningen, men med en anden løsning, skal det ske senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbuddet. Hvis den alternative løsning opfylder det påbudte renseniveau, kan kommunen acceptere denne. Hvis løsningen er dyrere end den tilbudte løsning, skal ejeren afholde meromkostningerne. Hvis der vælges en løsning, hvor det er kommunen, der skal etablere anlægget, er prioriteringen af løsningerne: 1. Nedsivningsanlæg. 2. Pumpning til offentlig kloak. 3. Typegodkendt minirenseanlæg. Kommunen vil normalt ikke gå ind og gennemføre en ekspropriation for at give en ejer mulighed for at gennemføre en bestemt spildevandsløsning. 9.6 Hvad koster et renseanlæg? I tabel 9.6 er der opstillet anlægs- og driftsudgifter for forskellige typer renseanlæg. Som sammenligningsgrundlag er vist, hvad en offentlig tilslutning koster. For den enkelte ejer vil investeringen afhænge af, om renseanlægget skal drives af ejeren eller af kommunen. Til vurdering af dette er der foretaget en beregning af nutidsværdien ved at kapitalisere driftsudgifterne over en 20-årig periode med en rente på 7%. De angivne udgifter i tabel 9.6 forventes, at variere ± 25%. Orbicon A/S: Sag nr

62 Anlægstype Anlægsudgift Driftsudgift Nutidsværdi Øvrige inv. [kr.] [kr./år] [kr.] [kr.] Alle beløb er inkl. moms. Prisniveau 2006 Nedsivningsanlæg Hævet nedsivningsanlæg Biologisk sandfilteranlæg Rodzoneanlæg Pilerenseanlæg uden afløb Typegodkendt minirenseanlæg Offentlig tilslutning * Baseret på et årligt vandforbrug på ca. 170 m³ og vandafledningsafgiften i 2007 Øvrig inv.: Øvrige investeringer til eventuel ny bundfældningstank og omlægning af kloakledninger. Disse udgifter skal ejeren afholde uanset om anlægget skal drives af ejeren eller kommunen. Tabel 9.6 Overslag på anlægs- og driftsudgifter samt nutidsværdi Tabel 9.6 viser, at det er en markant økonomisk fordel for ejeren selv at stå for anlæggelse og drift af et nedsivningsanlæg, da nutidsværdien er væsentlig lavere end offentlig tilslutning. Tabellen viser f.eks. også, at hvis det er nødvendigt med et typegodkendt minirenseanlæg, må det forventes, at ejeren ønsker medlemskab af kloakforsyningen, da nutidsværdien er væsentligt større end offentlig tilslutning. Kolonnen i tabel 9.6 med øvrige investeringer spænder over et relativt stort interval. Dette skyldes, at denne investering er individuel. Bundfældningstanken udgør godt halvdelen af maksimal beløbet. I den efterfølgende figur er vist overslag på anlægs- og driftsudgifter over en 20-årig periode fra tabel 9.6, da det giver et hurtigere overblik. Orbicon A/S: Sag nr

63 Figur 9.1 Overslag på anlægs- og driftsudgifter over en 20-årig periode inkl. moms. Driftsudgifterne ved typegodkendt minirenseanlæg og offentlig tilslutning er relativ store I forbindelse med den detaljerede planlægning for de enkelte oplande, vil de endelige spildevandsløsninger blive fastlagt, herunder om der skal ske en egentlig kloakering af ejendomme. Hvis rensningen skal foretages indenfor beskyttelseszonen til vandindvinding kan der ikke etableres et nedsivningsanlæg, selvom jordbundsforholdene skulle være egnede. Det må forventes, at der disse steder afhængig af renseklassen skal anlægges et rodzoneanlæg, et pilerenseanlæg, et biologisk sandfilteranlæg eller et minirenseanlæg. Alternativt kan der søges dispensation til at reducere beskyttelseszonen til 75 meter, eller der kan ske en tilslutning til fælles vandforsyning, så boringen kan nedlægges. Af tabel 9.6 og figur 9.1 fremgår, at det på sigt er en fordel for den enkelte borger selv at stå for rensningen, selvom der f.eks. skal anlægges et biologisk sandfilteranlæg, trods det har en højere anlægsudgift end tilslutningsbidraget. Det skønnes, at kommunen skal stå for ca. 50 stk. renseanlæg i det åbne land. I dette tal er alene medtaget minirenseanlæg. Der forventes det, at alle grundejere som kan anlægge et nedsivningsanlæg selv ønsker at stå for dette. Hvis nogle skulle ønske medlemskab af kloak- Orbicon A/S: Sag nr

64 forsyningen vil det i løbet af nogle få år være en fordel for kloakforsyningen, da driften af anlæggene giver overskud. Hvis grundejere ønsker medlemskab af kloakforsyningen kan kommunens tilbud udover de nævnte i tabel 9.5 også være tryksatte kloakker. 9.7 Nedsivningsmuligheder Udgangspunktet for den overordnede kortlægning af områder med mulighed for nedsivning er baseret på digitale jordartskort 1: fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse GEUS. Jordartskortet viser fordelingen af jordarten i en dybde af 1,0 meter under terræn. I denne dybde har jordarterne ikke været udsat for jordbundsdannende processer, og man opnår således en beskrivelse af de oprindelige jordarter under pløje- og kulturlaget. Til bestemmelse af jordarterne anvendes under karteringen et 1 m langt håndbor, et såkaldt karteringsbor, der presses ned til 1 meters dybde. I spidsen af karteringsboret er der en rille, hvori en prøve af jordarten opsamles. Grundlaget for jordartskortet er en bestemmelse af jordarten for hver 100 til 200 meter, men hvis geologien er meget varieret, med hyppige skift i jordarten, opsamles oplysninger med kortere intervaller. Afgrænsningen mellem forskellige jordarter foretages i felten. Ud over oplysninger indsamlet med karteringsbor, indsamles data fra grusgrave, kystklinter og andre blotninger, som sammenstilles med overfladekarteringen. Jordartens egnethed til nedsivning er vurderet primært ud fra jordartens infiltrationsevne og sekundært efter evnen til at rense. Generelt kan man sige, at renseeffekten er bedre, jo mindre kornene i jordarten er. Derimod bliver jordens evne til at bortlede vand mindre, jo mindre kornene i jordarten er. Derfor er det i praksis vanskeligt at udnytte de jordarter (ler og silt), der har den bedste renseeffekt. Derimod har jordarten grus en høj infiltrationskapacitet, men renseeffekten er minimal. Man skal derfor i sådanne områder være særligt opmærksom på grundvandsforurening og lignende. Jordarten sand er særdeles egnet for nedsivning for så vidt angår bortledning af vandet samt som rensemedie. For at få et overblik af mulighederne for nedsivning er de forskellige jordarter på kortbilag 30 inddelt i tre kategorier for den gamle Lemvig Kommune. Disse er Egnet, Måske særlige krav til udformning og Særlige krav til udformning. Kortet viser, at hovedparten af de sydlige del af kommunen falder i den første kategori, mens den nordlige del af kommunen falder i den midterste kategori. Orbicon A/S: Sag nr

65 På kortbilag 30 er også vist grundvandspotentialekurver. Disse angiver det primære grundvandsspejl, baseret på boringer over en længere periode. Derfor vil grundvandsspejlet normalt være dybere end det maksimale grundvandsspejl (f.eks. 0,5 meter på sandjord). Desuden kan der være områder, hvor et sekundært grundvandsspejl står højere end det primære. Ud fra disse og højdekurver kan afstanden mellem terræn og grundvandspejl skønnes. Endelig er der på kortbilag 30 vist vandskel efter de topografiske oplandsgrænser samt områder med særlige drikkevandsinteresser. Af Regionplanen fremgår, at nedsivning af spildevand i disse områder kun kan etableres under forudsætning af, at bunden af nedsivningsanlægget placeres minimum 2,5 meter over højeste grundvandsstand og det sikres, at jordbundsforholdene er egnet til nedsivning. 9.8 Sommerhusområder I kommunen er der flere sommerhusområder. Disse er i alfabetisk orden: Område Antal Spildevandsbehandling [stk.] Status Perioden Efter 2013 Ferring Strand 127 Offentlig kloak - - Fjaltring Ferieby 40 Individuel nedsivning Ingen Ingen Gjeller Odde 649 Individuel nedsivning Offentlig kloak Afsluttes i 2014 opstart 2013 Harpøt Bæk 124 Individuel nedsivning Ingen Ingen Remmerstrand 63 Individuel nedsivning Offentlig kloak - Trans Ferieby 7 Individuel nedsivning Ingen Ingen Vejlby og ca. 500 Offentlig kloak (dræn) Ingen Kloakeres for spildevand Påkjær-Lilleøre Vrist ca. 500 Offentlig kloak (dræn) Ingen Kloakeres for spildevand Tabel 9.7 Spildevandsbehandling i sommerhusområder Regnvand afledes alle steder ved nedsivning. Kun ejendommene i Ferring Strand er alle beliggende i et område med drikkevandsinteresser, men da Ferring Strand er kloakeret påvirkes grundvandet ikke. I sommerhusområderne Vejlby, Påkjær-Lilleøre og Vrist etablerede kommunen i 1980 erne et drænsystem til at sænke grundvandet i disse. Dette sikrer, at sommerhusenes nedsivningsanlæg kan fungere tilfredsstillende. Administrationen af drænsystemet er indtil sket efter en selvstændig ordning. Da lovgrundlaget er ændret, administreres de berørte sommerhusområder nu af kloakfonden, da det betragtes som et kloakanlæg. Kommunen forventer, at nye sommerhusområder udenfor de eksisterende sommerhusområder skal kloakeres for spildevand. Orbicon A/S: Sag nr

66 10 Særlige forhold 10.1 Dimensionering af kloakken efter ny funktionspraksis Baggrunden for den nye funktionspraksis, som er beskrevet i Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn er blandt andet, at afløbssystemerne på grund af klimaforandringer fremover vil blive udsat for større regnbelastning end hidtil. Samtidig har indførelsen af nye beregningsmetoder ved anvendelse af edb gjort, at det i de sidste ca. 20 år har været muligt at beregne de nødvendige dimensioner på kloakledningerne mere præcist. De nye beregningsmetoder har dog samtidig betydet, at den sikkerhed, som lå i de gamle manuelle beregninger, er reduceret. Lemvig Kommune ønsker at tage højde for de varslede klimaforandringer. Derfor dimensioneres afløbssystemer med et 20 % stort sikkerhedstillæg til vandmængderne for at imødegå den varslede stigende regnbelastning gennem det 21. århundrede. Vandstanden i Limfjorden tillægges et sikkerhedstillæg på 0,5 meter. I Skrift nr. 28. Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ) konkluderes, at noget kan tyde på, at de observerede kraftigere regn i de seneste 10 år vil fortsætte i årene fremover. De dimensionsgivende regnintensiteter i Skrift 28 er dog næsten de samme, som dem landets kommuner har anvendt i mange år ved dimensionering af kloakker. Lemvig Kommune vil følge udviklingen og ændre dimensioneringsgrundlaget for kloakken, hvis der er belæg herfor. Regler for nye kloakker: Ved indførelsen af denne nye funktionspraksis vil det for alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande gælde, at regnvandsbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke vil ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. Den nye funktionspraksis skønnes at give mindst samme serviceniveau som de hidtidige regler set over de næste mange år. Orbicon A/S: Sag nr

67 Regler for eksisterende kloakker: De hidtidige regler gælder fortsat for kloakanlæg, der ikke ændres. Disse er: 1. Fælleskloakken dimensioneres, så ledningerne højst bliver overbelastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af dybe kældre. 2. Separatkloakken dimensioneres, så regnvandsledningerne højest bliver overbelastet én gang årligt. Håndregning: Simple ledningsstrækninger kan beregnes manuelt. Der benyttes i så fald følgende dimensionsgivende regnintensiteter med afløbstid op til 10 minutter med udgangspunkt i Skrift nr. 28: Gentagelsesperiode Kloakeringsform Regnintensitet Tabel 10.1 [l/sek./ha] T = 5 år Separat regnvand 220 T = 10 år Fællessystem 250 Dimensionsgivende regnintensiteter inkl. et 20% stort sikkerhedstillæg. Gælder for afløbstid op til 10 minutter Figur 10.1 Eksempel på opstuvning af vand på terræn Orbicon A/S: Sag nr

68 10.2 Offentlige og private anlæg I Lemvig Kommune er hovedparten af kloakanlæggene ved kendelser og gennem spildevandsplanlægningen optaget som offentlige spildevandsanlæg. Dvs., at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kloakanlæggenes drift og vedligeholdelse. Nye spildevandsanlæg, der er beskrevet i denne spildevandsplan, skal anlægges og drives som offentlige spildevandsanlæg, hvis ikke andet er nævnt. Ved spildevandsanlæg forstås i denne forbindelse alle former for anlæg, som anvendes til afledning og/eller rensning af spildevand herunder regn- og overfladevand. Planlægges et spildevandsanlæg udført af en fremmed bygherre skal projektet herfor godkendes af Lemvig Kommune, inden anlægsarbejdet må påbegyndes, og kommunen stiller vilkår for overtagelse af spildevandsanlægget som offentligt. I offentligt kloakerede områder skal spildevandsanlæg, der udelukkende tjener som afløb for den enkelte ejendom, og som er beliggende inden for ejendommens skel, udføres og drives af grundejeren og på dennes bekostning. Lemvig Kommune fører tilsyn med private kloakanlæg og giver tilladelse og/eller stiller krav til ejendommes tilslutning til offentlig kloak. Husspildevand skal altid afledes til kloakken. Det afhænger af kloakoplandets status om regnvand skal afledes til kloakken eller skal nedsives. Det er Lemvig Kommunes holdning og interesse, at så meget regnvand som muligt nedsives, fremfor at blive afledt via kloak. Det bør således i forbindelse med hvert nyt byggeri og/eller ombygning undersøges, om det er muligt og hensigtsmæssigt at bortskaffe regnvand på den enkelte grund. Det er selvfølgelig en forudsætning for nedsivningen, at denne kan ske uden gene for de omkringliggende grunde og uden at skade en drikkevands- og/eller grundvandsressource. Lemvig Kommune kan efter en konkret vurdering vælge, at tilbyde tilslutning af et eksisterende privat spildevandsanlæg til offentlig kloak, idet spildevandsanlægget forbliver privat Tilslutningsret og -pligt Der er tilslutningspligt for en ejendom, når der er ført stikledning(-er) fra den offentlige kloak frem til grundgrænsen. Pligten gælder såvel for eksisterende ejendomme, der umiddelbart kan tilsluttes, som for alle nye ejendomme. Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at kræve tilslutning og afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Ejendomme Orbicon A/S: Sag nr

69 skal være indenfor spildevandsplanens kloakoplandsgrænse, og har såvel ret som pligt til at aflede spildevand til anlægget. Ejendomme med septiktank skal - straks ved tilslutningen til offentlig kloak - sløjfe tanken eller ombygge den til en gennemløbsbrønd Afgivelse af areal og pålæggelse af servitut Spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Det er derfor kun muligt i denne plan, at angive en omtrentlig placering for nye anlæg. Ejendomme, der ligger tæt på de viste nye spildevandsanlæg, kan forvente at blive berørt af anlæggene og eventuelt at skulle afgive areal hertil. Andre ejendomme kan undtagelsesvis også blive berørt. Der skal normalt ikke afgives areal til ledningsanlæg, men ledninger på privat ejendom skal sikres ved en tinglyst servitut. Derimod skal man forvente, at der skal afgives areal til anlæg af pumpestationer og bassinanlæg. Ovennævnte rettigheder over privat ejendom søges sikret ved frivillig aftale. Såfremt en sådan ikke kan opnås, kan Kommunalbestyrelsen erhverve retten ved ekspropriation. Forud for en beslutning om ekspropriation afholdes en såkaldt åstedsforretning, hvortil grundejeren indkaldes med 4 ugers varsel. Efter åstedsforretningen er foretaget har grundejeren 3 uger til at komme med indsigelser skriftligt. Hvis der ingen indsigelser er, træffer Kommunalbestyrelsen ekspropriationsbeslutningen, som sendes til de berørte grundejere. Efter modtagelse af ekspropriationsbeslutningen har grundejeren 4 uger til at klage skriftligt. Hvis der kommer indsigelser mod projektet, skal kommunen videresende disse til Miljøministeriet sammen med øvrigt materiale i sagen. Miljøministeriet kan ændre ekspropriationsbeslutningen. Der må først arbejdes med projektet, når Miljøministeriet har afgjort sagen Kloakprojekter - detailprojektering Der udarbejdes generelt detaljerede projekter for de af spildevandsplanen omfattende anlægsarbejder. Herved sikres, at projektet kan blive koordineret med andre anlægsarbejder i det pågældende område, samt at der gives den fornødne tid til projektets politiske behandling, Kommunalbestyrelsens bevilling og ikke mindst information til de berørte grundejere Straf I almindelighed er straffen for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven bøde. Hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed og dermed forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller hvis overtrædelsen har resulteret i økonomiske fordele for den, der overtræder bekendtgørelsens regler, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Orbicon A/S: Sag nr

70 10.7 Revision af planen Nærværende spildevandsplan vil løbende blive ajourført. Planen revideres, når væsentlige ændringer i forudsætningerne måtte indtræffe. Det kan f.eks. være ændringer af de planmæssige retningslinier eller af den økonomiske ramme for planen. I forbindelse med den næste ordinære revision af regionplanen og kommuneplanen skal spildevandsplanen eventuelt justeres. En generel revision af spildevandsplanen skal finde sted ved planperiodens udløb i år Orbicon A/S: Sag nr

71 11 Økonomi for kloakforsyningen 11.1 Driftsudgifter for kloakforsyningen De planlagte driftsudgifter i kloakforsyningen for perioden fremgår af tabel Perioden er perspektiv efter Tabellen angiver de udgifter, som skal anvendes til at drive kloaksystemerne og renseanlæggene i hele kommunen. Beløbsangivelser er i mio. kr. og ekskl. moms. Prisniveau er Nr. Driftsudgifter I alt A Direkte udgifter 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 40,0 75,0 B Drift af bygværker 0,8 0,6 0,6 0,6 0,3 0,3 0,3 2,4 5,9 C Renseanlæg 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 64,0 120,0 D Tanktømning i drænkloakoplande 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 4,0 7,5 E Statsafgift 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 6,4 12,0 - Samlede driftsudgifter [mio. kr.] 15,1 14,9 14,9 14,9 14,6 14,6 14,6 116,8 220,4 Tabel 11.1 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2007 A. Kloakforsyningens administration. Lønninger, forsyningsnet, maskiner og materiel. B. Drift af pumpestationer, overløbsbygværker og bassiner. C. Drift af renseanlæggene. D. Tømning af ca bundfældningstanke i de drænkloakerede sommerhusområder Vrist, Vejlby og Påkjær-Lilleøre. E. Der skal betales en afgift til staten for de udledte mængder fra renseanlæggene Anlægsudgifter for kloakforsyningen De planlagte anlægsudgifter i kloakforsyningen for perioden fremgår af tabel Perioden er perspektiv efter Beløbsangivelser er i mio. kr. og ekskl. moms. Prisniveau er Orbicon A/S: Sag nr

72 Nr. Anlægsudgifter I alt 1 Lemvig Renseanlæg - Investeringer 2,0 2,0 2 Harboøre Renseanlæg - Investeringer 0,6 7,2 1,5 0,3 0,3 9,9 3 Ramme - Spildevand til Strande 4,0 4,0 4 Lomborg - Separering 4,5 4,5 5 Gudum - Spildevand til Lemvig 1,6 1,6 6 Bassiner på kloakken 2,9 0,5 0,0 1,7 0,0 0,8-0,9 6,8 7 Lemvig - Separering af AV1F1 Ydunsvej 2,0 2,0 7 Lemvig - Separering af AV1B1 Falkevej 3,0 3,0 8 Bøvlingbjerg - Separering Fuglebakken 2,5 2,5 8 Gudum - Sep. af L1.2 Thingtoftevej 1,2 1,2 8 Gudum - Separering af L1.1 1,5 1,5 8 Fåre - Separering 1,2 1,2 8 Nees - Separering 2,0 2,0 9 Klinkby - Kloakfornyelse 1,0 1,0 10 Fabjerg - Transportledning m.m. 2,5 2,5 11 Fjordledning - Renovering 2,5 2,5 12 Dybe Kirke/kro - Kloakering 2,5 2,5 13 Remmerstrand - Kloakering 2,0 2,0 4,0 14 Strande - Kloakering 1,8 1,8 15 Bonnet vest - Kloakering 1,4 1,4 16 Paris - Kloakering 0,8 0,8 17 Stavsholm - Kloakering 1,3 1,3 18 Langerhuse - Kloakering 2,4 2,4 19 Vrist - Kloakering 1,0 1,0 20 Vejlby - Kloakering 2,0 2,0 21 Gjeller Odde - Kloakering 7,8 7,8 15,6 22 Vrist-Harboøre - Transportledning 1,5 1,0 2,5 23 Strande-Harboøre - Større ledning 0,5 0,5 1,0 24 Drænkloak fornys med spildevandskloak 30,0 30,0 25 Fornyelse af dræn i sommerhusområder 2,0 2,0 26 Afskæring af drænvand fra Noret 1,5 1,5 27 Byggemodning ,5 3,5 28 Diverse anlæg 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,8 29 Renseanlæg til spredt bebyggelse 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 2,5 30 Generel kloakfornyelse 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 33,5 40,5 - Samlede anlægsudgifter [mio. kr.] 24,4 10,7 26,4 8,3 4,6 4,2 10,9 75,8 165,3 Tabel 11.2 Anlægsudgifter ekskl. moms. i mio. kr. prisniveau 2007 Tidsplanen for de anførte projekter i investeringsoversigten er bindende for Kommunalbestyrelsen, og kan kun ændres gennem en revision af spildevandsplanen. Orbicon A/S: Sag nr

73 1. Investering i on-line udstyr, nyt tavle anlæg og andre forbedringer. 2. Investering i renovering af PLC, nyt tag, ny beklædning af sandfang og slamcentrifuge samt klaringstank, udligningsbassin og regnvandsstyring. 3. Nedlæggelse af Ramme Renseanlæg og anlæggelse af transportledning til Strande. 4. Separering af Lomborg. 5. Nedlæggelse af Gudum Renseanlæg og anlæggelse af transportledning via Nørre Nissum til Lemvig Renseanlæg. 6. Anlæggelse af bassiner på regnbetinget udløb for at opfylde det nedlagte amts retningslinier, så udløbene ikke er til hinder for at recipienternes målsætning overholdes. Detaljer er vist i tekstbilag Kloakfornyelse i Lemvig by gennem separering af fælleskloakken. 8. Kloakfornyelse i Bøvlingbjerg, Gudum, Fåre og Nees gennem separering af fælleskloakken. 9. Kloakfornyelse i Klinkby ved renovering af eksisterende kloak. 10. Ny transportledning mellem Fabjerg og Øster Lundgårdvej samt kloakering af ca. 15 husstande i det åbne land. 11. Fornyelse af fjordledning, hvis eksisterende ledning kollapser. Der er indhentet fornødne tilladelser. 12. Dybe Kirkeby og Dybe Mejeriby skal kloakeres for spildevand. Dette skyldes, at målsætningen i Dybe Å ikke er opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. 13. Kloakering af Remmerstrand og sommerhusområdet. Årsagen til dette er, dels at grundvandet i perioder står så højt, at rensningen ikke er tilstrækkelig i nedsivningsanlæggene, dels for at minimere E. coli bakterier i badevandet. 14. Strande skal kloakeres for spildevand, da målsætningen for Søndervese ikke er opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. Spildevandet transporteres til Harboøre Renseanlæg. 15. I Bonnet skal området ved Knakkervej og Huggersgårdvej kloakeres for spildevand. Dette skyldes, at målsætningen i Ramme Å ikke er opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. Orbicon A/S: Sag nr

74 16. Paris skal kloakeres for spildevand, da målsætningen af vandløbene i området ikke er opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. 17. Stavsholm skal kloakeres, da udledningen af spildevand fra ejendommene giver uhygiejniske forhold i recipienten. Spildevandet skal transporteres via kloakken i Harboøre til Harboøre Renseanlæg. 18. Kloakken og renseanlægget i Langerhuse er i dårlig stand. Derfor skal Langerhuse kloakeres på ny og spildevandet transporteres til Harboøre Renseanlæg. 19. Ejendomme øst for Vrist kloakeres. Dette er valgt, dels da de er indenfor beskyttelseszonen for vandforsyningsboringer, dels da målsætningen i Noret ikke er opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land. 20. Vejlby skal kloakeres, da målsætningen i Søndervese og Noret ikke er opfyldt. Kloakeringen er valgt, da etablering af nedsivningsanlæg i Vejlby-området kan være vanskelige pga. grundvandsforhold og tæthed af ejendomme. 21. Gjeller Odde skal kloakeres. Der er flere og varierende årsager til dette. Bl.a. er vandforbruget fra sommerhusene i de senere år stigende med overbelastning af sivesystemet til følge. 22. Den eksisterende transportledning fra Vrist til Harboøre har ikke tilstrækkelig kapacitet pga. den øgede tilslutning af spildevand. Derfor skal denne erstattes af en ny transportledning. Denne føres desuden udenom kloakken i Harboøre og direkte til Harboøre Renseanlæg, bl.a. da der ikke er tilstrækkelig kapacitet i kloakken i Harboøre. 23. Den planlagte transportledning fra Strande til Harboøre Renseanlæg, skal være større. Dette skyldes, at det er valgt, at transportere spildevandet fra alle landsbyer i sydområdet. 24. I sommerhusområderne Vrist, Vejlby og Påkjær-Lilleøre er der ingen egentlig kloak, men der er etableret et drænsystem til at sænke grundvandet for at sommerhusenes nedsivningsanlæg kan fungere tilfredsstillende. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvorfor områderne skal kloakeres for spildevand. Tidspunktet for kloakeringen afhænger bl.a. af Vandrammedirektivet og om målsætningen i Limfjorden bliver opfyldt. Det afsatte beløb er et groft skøn. 25. I de drænkloakerede sommerhusområder S01, S02 og S03 står der i perioder vand på terræn. Dermed fungerer nedsivningsanlæggene ikke, Orbicon A/S: Sag nr

75 og der opstår uhygiejniske forhold. Derfor skal en del af de eksisterende dræn fornys/suppleres. 26. Drænvandet fra sommerhusområderne Vejlby og Påkjær-Lilleøre skal transporteres udenom Noret til Afvandingskanal ved Sandholm Nor, da målsætningen i Noret ikke er opfyldt. Det sikres desuden, at drænvandet ikke kan løbe retur til Noret, herunder at drænvandet fra Vejlby sommerhusområde ikke kan løbe til Noret. 27. Beløb afsat til byggemodninger i Punktreparationer af kloakken. 29. Kommunen skønnes at skulle anlægge 50 stk. renseanlæg i det åbne land ved enkelt ejendomme. 30. Generel kloakfornyelse af separatkloakken samt fornyelse af spildevandskloakkens ca. 7 km betonledninger med plastledninger i Thyborøn og Harboøre Indtægter for kloakforsyningen De forventede indtægter til kloakforsyningen for perioden fremgår af tabel Perioden er perspektiv efter Tabellen indeholder i hovedemner indtægterne. Beløbsangivelser er i mio. kr. og ekskl. moms. Prisniveau er Nr. Indtægter I alt A Vandafledningsbidrag - variable 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 174,5 327,2 A Vandafledningsbidrag - fast 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 24,8 46,5 B Særbidrag 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 11,9 22,3 C Afvandingsbidrag fra statsveje 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 1,6 3,0 D Afvandingsbidrag fra kommuneveje 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 3,2 6,0 E Byggemodning ,8 1,8 F Tilslutningsbidrag Gjeller Odde 7,8 7,8 15,6 G Tilslutningsbidrag spredt bebyggelse 0,2 0,2 0,2 0,2 0, ,2 H Tilslutningsbidrag landsbyer 1,6-2, ,7 0,7 5,8 - Samlede indtægter [mio. kr.] 30,6 27,2 30,0 27,2 27,2 27,7 35,5 223,8 429,3 Tabel 11.3 Forventede indtægter ekskl. moms. i mio. kr. prisniveau 2007 A. Det variable vandafledningsbidrag er baseret på et konstant vandforbrug over hele perioden fra: boliger på ca m³, erhverv på ca m³, drænkloakerede sommerhusområder på ca m³. Orbicon A/S: Sag nr

76 Den faste del af vandafledningsbidraget er med udgangspunkt i, at der er ca forbrugere. Stigningen i antallet af forbrugere forudsættes at svare til faldet i vandforbruget. B. Særbidrag fra virksomheder som afleder særligt forurenet spildevand. Det er baseret på et vandforbrug på ca m³ á 4,5 kr. C. Statens betaling for afledning af overfladevand fra statsveje til kloakfondens kloak. D. Kommunens betaling for afledning af overfladevand fra kommuneveje og private veje til kloakfondens kloak. E. Tilslutningsbidrag ved byggemodning i F. Tilslutningsbidrag ved kloakering af Gjeller Odde. G. Tilslutningsbidrag fra spredt bebyggelse. H. Tilslutningsbidrag ved kloakering af landsbyerne: Dybe, Remmerstrand, Strande, Bonnet vest, Paris, Stavsholm, Langerhuse og Vejlby Samlet budget for kloakforsyningen De planlagte drifts- og anlægsudgifter i kloakforsyningen for perioden er i tabel 11.4 sammen med de forventede indtægter. Beløbsangivelser er i mio. kr. og ekskl. moms. Prisniveau er Samlet budget I alt Driftsudgifter i alt 15,1 14,9 14,9 14,9 14,6 14,6 14,6 116,8 220,4 Anlægsudgifter i alt 24,4 10,7 26,4 8,3 4,6 4,2 10,9 75,8 165,3 Samlede udgifter 39,5 25,6 41,3 23,2 19,2 18,8 25,5 192,6 385,7 Samlede indtægter 30,6 27,2 30,0 27,2 27,2 27,7 35,5 223,8 429,3 Resultat -8,9 1,6-11,3 4,1 8,0 8,9 10,0 31,2 43,6 Renter af kloakfond -1,2-1,6-1,6-2,2-2,1-1,9-1,6-5,8-18,1 Beholdning i kloakfond [mio. kr.] -36,6-36,6-49,6-47,7-41,9-34,8-26,4-1,0 - Vandafledningsbidrag 15,20 15,20 15,20 15,20 15,20 15,20 15,20 15,20 - Tabel 11.4 Samlet budget ekskl. moms. i mio. kr. prisniveau 2007 Ved beregning af renter af kloakfonden, er der anvendt en rentesats på 4,5% samt at beholdningen i kloakfonden pr er et underskud på ca. -26,5 mio. kr. Orbicon A/S: Sag nr

77 De årlige investeringsbeløb vil efter Kommunalbestyrelsens nærmere beslutning blive optaget i Lemvig Kommunes investeringsoversigt. Kommunen vil hvert år lave en ny 4 års investeringsoversigt Finansiering Den reviderede betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Lemvig Kommune trådte i kraft den 1. januar Betalingsvedtægten fastsætter, hvorledes kloakforsyningens indtægter bringes til veje. Indtægterne kan henføres til: Tilslutningsbidrag (engangsbidrag) Vandafledningsbidrag variabel Vandafledningsbidrag fast Særbidrag (særligt forurenet spildevand) Kommunalt og statslig vejbidrag Tilslutningsbidraget skal opfattes som en slags indmeldelsesgebyr for at deltage i fællesskabet. Bidraget er uafhængigt af de faktiske omkostninger ved tilslutningen. Bidraget skal primært dække kloakforsyningens anlægsomkostninger, men i det omfang de indkomne tilslutningsbidrag overstiger anlægsomkostningerne, skal de gå til dækning af driftsomkostninger, ligesom de årlige bidrag kan bruges til at dække anlægsomkostninger. Tilslutningsbidraget fastsættes efter lov og reguleres efter prisindeks i Kommunens betalingsvedtægt. Vandafledningsbidraget er en løbende afgift, hvor der skal betales for alt spildevand, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg. Af tekniske og økonomiske årsager er det imidlertid ikke muligt at måle på afledningen fra samtlige ejendomme. Det er derfor bestemt, at vandafledningsbidraget skal afregnes efter vandforbrug. Dette er valgt ud fra hensynet om at sikre enkle regler og ud fra en betragtning om, at det der går ind i en ejendom som vandforbrug nogenlunde svarer til det, der går ud igen som spildevand. I det omfang, der afledes spildevand til det offentlige kloaksystem, uden at der har været et vandforbrug, skal der også betales for dette. Det gælder f.eks. spildevand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrikationsprocesser, spildevand fra afværgepumpninger og perkolat fra lossepladser, der særskilt tillades ledt til den offentlige kloak, og opsamlet tag- og overfladevand, der erstatter en del af det normale vandforbrug i en ejendom. Efter en konkret vurdering kan Kommunalbestyrelsen nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger og opsamlet regnvand til det offentlige spildevandsanlæg, såfremt tilledningen giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og når samfundsmæssige og miljømæs- Orbicon A/S: Sag nr

78 sige hensyn taler herfor. For filterskyllevand og kølevand kan Kommunalbestyrelsen også vælge at nedsætte betaling for vandafledningsafgift under de nævnte forudsætninger, men ikke at fritage for betaling. Udledes der spildevand, hvor forureningsgraden er større end almindeligt husholdningsspildevand kan der beregnes en forureningsfaktor, som multipliceret med den bidragspligtige vandmængde giver den vandmængde, der skal betales vandafledningsbidrag for. Forureningsfaktoren er større end eller lig med 1. Dette kaldes for særbidrag. Kloakforsyningen er en forsyningsvirksomhed, der fuldt ud finansieres af brugerne og dermed også forurenerne efter ensartede retningslinier. Forureneren-betaler-princippet er således gennemført ved en 100% brugerfinansiering Økonomi Hovedparten af kloakforsyningens udgifter til anlæg af nye kloakker, vedligeholdelse og fornyelse af gamle kloakker samt drift af renseanlæg, ledninger, bassiner og pumpestationer finansieres via vandafledningsbidraget, som fastsættes af Kommunalbestyrelsen. I 2007 er det variable bidrag fastsat til 15,20 kr. pr. m³ og det faste bidrag til 400 kr. pr. år ekskl. moms. Kloakforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at indtægter og udgifter under ét skal balancere. Der skal ikke nødvendigvis være balance inden for det enkelte anlæg eller inden for det enkelte år. Saldoen for kloakfonden pr er et underskud på ca. -26,5 mio. kr. Med de forudsatte anlægs- og driftsudgifter fastholdes vandafledningsbidragets faste og variable del. Vandafledningsbidraget skal dog prisreguleres svarende til inflationen. Det forventes, at niveauet kan fastholdes fremover, med mindre der sker en stramning i statsafgiften, et fald i vandforbruget eller væsentlige stramninger til udledningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb til vandmiljøet. Den forventede beholdning i kloakfonden er vist i den efterfølgende figur. Saldoen i kloakfonden er ultimo 2013 et underskud på ca. -26,4 mio. kr. Dette beløb vil ultimo 2021 være ændret til et underskud på ca. -1,0 mio. kr. I den efterfølgende figur er vist den forventede beholdning i kloakfonden i perioden Orbicon A/S: Sag nr

79 Figur 11.1 Forventet beholdning i kloakfonden i perioden Orbicon A/S: Sag nr