Erfaringsopsamling. Kortere tid i varetægt Et pilotprojekt

Transkript

1 Erfaringsopsamling Kortere tid i varetægt Et pilotprojekt Døgnvagten september 2015

2 Resumé Pilotprojektet Kortere tid i varetægt har været forankret i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og har fungeret som en fast del af forvaltningens kriminalitetsforebyggende tilbud i perioden d. 1. september august Projektets målgruppe var varetægtsfængslede unge under 18 år, som ikke tidligere havde begået ligeartet kriminalitet, var tilknyttet uddannelse eller arbejdsmarked, og som havde et tilstrækkeligt netværk til at kunne opfylde betingelserne for en handleplan. Pilotprojektets formål var at bidrage til, at unge under 18 år tilbringer kortere tid i varetægt på en sikret institution. Konkret har Socialforvaltningen i forbindelse med fristforlængelser i byretten fremlagt handleplaner med alternative foranstaltninger til varetægtsfængsling på en sikret institution. I projektperioden blev 45 unge under 18 år varetægtsfængslet. Heraf blev 7 unge visiteret til pilotprojektet. De 45 unge, der blev varetægtsfængslet er kendetegnet ved følgende: Op mod 90 % blev varetægtsfængslet på risiko for påvirkning af efterforskningen, sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet (fx røveri, grov vold, våbenbesiddelse m.m.). Stort set alle er drenge (96 %). Over halvdelen var fyldt 17 år på varetægtsfængslingstidspunktet. En tredjedel var 16 år og under en fjerdedel 15 år. En tredjedel var allerede dømt for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet og omkring halvdelen modtog sociale foranstaltninger. Lidt under halvdelen havde en tilknytning til uddannelsessystemet og kun meget få havde en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af et fritidsjob eller praktikforløb. De 7 unge, der er blevet visiteret til pilotprojektet: De 7 unge opfyldte kriterierne for at være i målgruppen for pilotprojektet. Herudover udgjorde de et repræsentativt udsnit af den samlede gruppe varetægtsfængslede unge med hensyn til køn, alder, kriminalitetens art og varetægtsfængslingsgrundlag. Projektets resultater: I 6 af 7 sager blev der fremlagt en handleplan i retten. I 3 sager blev de unge løsladt efter 2 uger. I 2 sager blev de unge løsladt efter 1 måned. Dette er væsentlig kortere end den gennemsnitlige varetægtsfængslingsperiode i lignende sager (ca. 2 måneder). 2

3 I den sidste sag blev en ung varetægtsfængslet i eget hjem efter 3 uger på en sikret institution. Dette medførte, at han kunne fastholde sin skole og færdiggøre sin 9. klasses afgangsprøve, ligesom hans psykiske helbred og relation til familien blev styrket i perioden. Den unge overholdt samtlige vilkår beskrevet i handleplanen. Pilotprojektet har i øvrigt opfyldt samtlige succeskriterier, som blev opstillet ved projektets opstart. På baggrund af erfaringsopsamlingens resultater gives følgende anbefalinger: Pilotprojektet gøres permanent og målgruppen udvides til alle unge, der er i gang med en uddannelse på varetægtsfængslingstidspunktet. Pilotprojektet har vist, at det er afgørende, at der umiddelbart efter varetægtsfængslingen etableres et samarbejde mellem Døgnvagten og den lokale enhed. For at sikre dette i forbindelse med en implementering af projektet bør sagerne visiteres til en specialiseret sagsbehandler i den enkelte enhed, der kan varetage sagen fra start til slut. Den koordinerende funktion i forhold til samarbejdet med eksterne samarbejdsparter bør varetages af Døgnvagten. Pilotprojektet har styrket Socialforvaltningens troværdighed og agtelse blandt rettens aktører (anklagemyndighed, forsvarsadvokater og dommere). For fortsat at styrke denne position anbefales det, at der i forbindelse med implementering etableres et tæt samarbejde mellem Døgnvagten og rettens aktører. Samarbejdet skal involvere en tæt dialog i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner, samt koordinering af fremlæggelse af handleplanerne i retten. Det er i forbindelse med implementering af projektet afgørende, at de lokale enheder tilføres nødvendige ressourcer til at kunne løfte opgaven. 3

4 Indhold Kapitel 1. Kortere tid i varetægt Et pilotprojekt... 6 Baggrund... 6 Formål... 7 Målgruppe... 7 Succeskriterier... 8 Kapitel 2. Varetægtsfængslede mindreårige Københavnere i projektperioden... 9 Grundlag for varetægtsfængsling... 9 Alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet Medgerningsmænd på fri fod Erkendelse af det kriminelle forhold Opsummerende Social baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold Alder og køn Fordeling på BBU-enheder Tidligere kriminalitet og sociale foranstaltninger Beskæftigelse Opsummerende Kapitel 3. Pilotsager.17 Grundlag for varetægtsfængsling Alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet Medgerningsmænd på fri fod Erkendelse af det kriminelle forhold Opsummerende Social baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold Alder og køn Fordeling på BBU-enheder Tidligere kriminalitet og sociale foranstaltninger Beskæftigelse Opsummerende Kapitel 4. Resultater Handleplaner fremlagt i retten Løsladelser

5 Varetægtsfængsling i eget hjem Opsummerende Kapitel 5. Erfaringer.27 Evaluerings- og formøder Tilbagemeldinger fra relevante aktører Sagsbehandlere (BBU) Anklagemyndighed og politi Forsvarsadvokater Dommere Kapitel 6. Projektets opfyldelse af de opstillede succeskriterier for perioden Kvantitative succeskriterier Kvalitative succeskriterier Kapitel 7. Projektets udfordringer og udviklingspotentiale Organisatoriske udfordringer i forhold til koordinering og arbejdsdeling i projektsagerne Udfordringer med imødekommelse af varetægtsgrundlaget jf. 762, stk, 1. nr Kapitel 8. Afrunding og anbefalinger Bilag Bilag

6 Kapitel 1. Kortere tid i varetægt Et pilotprojekt I det følgende præsenteres erfaringerne fra pilotprojektet Kortere tid i varetægt. Pilotprojektet har været forankret i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og har fungeret som en fast del af forvaltningens kriminalitetsforebyggende tilbud i perioden d. 1. september august Denne erfaringsopsamling er foretaget internt af Døgnvagten og har til formål, at bidrage til, at der kan tages stilling til projektet og dets videre perspektiver. Metodisk tager erfaringsopsamlingen afsæt i hhv. kvantitativ data, baseret på Døgnvagtens registreringer under projektforløbet, og kvalitativ data, i form af de tilbagemeldinger der har været fra projektets udøvere, samarbejdspartnere og relevante aktører på området. Erfaringsopsamlingen består samlet af 8 kapitler. Kapitel 1 præsenterer projektets baggrund, formål, målgruppe og succeskriterier. Kapitel 2 gennemgår herefter centrale karakteristika for alle varetægtsfængslede mindreårige Københavnere i projektperioden. Kapitel 3 går i dybden med de sager, der er visiteret til projektet og kapitel 4 samler op på projektets konkrete resultater. Kapitel 5 går i dybden med de erfaringer, der er gjort i projektperioden og med de tilbagemeldinger, der har været fra projektets samarbejdspartnere og relevante aktører på området under/efter projektperioden. Kapitel 6 følger op på projektets opfyldelse af de opstillede succeskriterier for projektperioden 1, og Kapitel 7 samler op på projektets udfordringer og udviklingspotentiale, inden erfaringsopsamlingen afrundes i kapitel 8. Baggrund Hvert år varetægtsfængsles ca. 100 unge Københavnere mellem 15 og 17 år på en sikret institution som alternativ til en almindelig varetægtsfængsling 2. Gennem de erfaringer, der er blevet gjort i regi af Ungesamrådet, er Døgnvagten blevet opmærksom på, at varetægtsfængsling, selv når den foregår på sikrede institutioner, kan være et stort indgreb i den unges liv og have negative konsekvenser, blandt andet fordi skole, fritidsjob, fritidsaktiviteter og igangværende forebyggende foranstaltninger må afbrydes eller skifte form. Forskningen på området peger ligeledes på, at varetægtsfængsling af unge på sikrede institutioner kan fremme recidiv og medføre ny kriminalitet 3. Som et led i Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier besluttede Døgnvagten i efteråret 2014 at iværksætte et pilotprojekt, med henblik på at forkorte varetægtsfængslingstiden for unge under 18 år på sikrede institutioner, og finde mindre indgribende alternativer hertil. Projektets organisatoriske ansvar er placeret i Døgnvagten og tager afsæt i det 1 Kortere tid i varetægt, Projektbeskrivelse, Døgnvagten Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd, Døgnvagten Søbjerg, L. M. & Jensen, S. L.: CFK: Udviklingen i kriminalitet for børn og unge, anbragt på den sikrede institution Sølager i perioden CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

7 samarbejde, der via Ungesamrådet er etableret mellem Københavns Kommunes Socialforvaltning og Anklagemyndigheden. Projektets konkrete aktiviteter udmøntes i et samarbejde mellem Døgnvagten og de lokale enheder i Borgercenter Børn og Unge 4, der har nedsat en arbejdsgruppe til formålet. Formål Pilotprojektets formål er at bidrage til, at unge under 18 år tilbringer kortere tid i varetægt på en sikret institution. Dette ønsker projektet at opnå ved at medvirke til, at unge arrestanter hurtigere løslades fra en varetægtsfængsling, eller at de alternativt, jf. Retsplejelovens 765 stk. 2 5, omfattes af mindre indgribende foranstaltninger hertil, som f.eks. varetægtsfængsling i eget hjem. Dette skal ske ved, at Socialforvaltningen ved fristforlængelserne i de unges sager fremlægger konkrete handleplaner for, hvordan det i videst muligt omfang sikres, at den unge, ved en hurtigere løsladelse eller mildere varetægtsform, fortsat overholder grundlaget for den konkrete varetægtsfængsling, beskrevet i RPL 762. Pilotprojektets fokus udspringer af Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier , hvor det er besluttet, at der skal iværksættes en række aktiviteter med henblik på at forkorte varetægtssurrogatophold på sikrede institutioner og finde alternativer hertil. Ved at fremlægge socialfaglige handleplaner ved fristforlængelser ønsker Døgnvagten dermed at synliggøre mindre indgribende foranstaltninger til fortsat varetægtsfængsling af den unge, herunder foranstaltninger som gør det muligt for den unge fortsat at forblive i et uddannelsesforløb eller beskæftigelse og bevare sine positive relationer mv. Målgruppe For at sikre, at de unge, der tilbydes at indgå i pilotprojektet, har forudsætningerne for at overholde handleplanernes vilkår og grundlaget for den konkrete varetægtsfængsling, henvender projektet sig udelukkende til en mindre, afgrænset målgruppe, der visiteres til projektet ud fra følgende kriterier: De er ikke tidligere straffet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. De er i gang med et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb eller har faste planer om at påbegynde dette før varetægtsfængslingen. De har tidligere vist at de kan indgå i strukturerede rammer, fx i et organiseret fritids-, uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. De er motiverede i forhold til at indgå og overholde aftaler med de sociale myndigheder og anklagemyndigheden. 4 Herefter BBU 5 Se Bilag 1 7

8 De har et netværk, der kan støtte dem under varetægtsfængslingen og være med til at sikre, at de indgåede aftaler overholdes. Alternativt er de visiteret til foranstaltninger efter Servicelovens 52 6, der kan bidrage til en sådan støtte. Succeskriterier Inden projektstart er defineret følgende succeskriterier for pilotprojektet: Kvantitative succeskriterier: Alle unge i målgruppen tilbydes at indgå i pilotprojektet. Der etableres et samarbejde omkring udarbejdelsen af en handleplan for løsladelse i mindst 90 % af de sager, der er i målgruppen. Der fremlægges handleplaner i mindst 5 sager. Mindst én ung løslades hurtigere fra varetægtsfængsling under betingelse af, at han/hun følger den handleplan Socialforvaltningen har fremlagt. Kvalitative succeskriterier: Socialforvaltningens repræsentant får taleret ved fristforlængelser. Rettens aktører betragter Socialforvaltningens handleplaner som troværdige fagligt relevante. De unge og deres familier opnår større tillid til Socialforvaltningen. 6 Se Bilag 2 8

9 Kapitel 2. Varetægtsfængslede mindreårige Københavnere i projektperioden Projektperioden, der har fundet sted fra d. 1. september august 2015, har været kendetegnet ved, at færre unge københavnere under 18 år er blevet fremstillet i dommervagten og varetægtsfængslet på en sikret institution sammenlignet med de forrige år 7. I perioden blev 49 unge københavnere fremstillet i Dommervagten og heraf blev 45 varetægtsfængslet. For at give et indblik i grundlaget for varetægtsfængslingen af de unge og hvilke forhold der kendetegner dem, vil der i det følgende samles op på de 45 konkrete sager. Grundlag for varetægtsfængsling Grundlaget for varetægtsfængsling er beskrevet i Retsplejelovens 762: Retsplejelovens 762: En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og 762, stk. 1, nr. 1: der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller 762, stk. 1, nr. 2: der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller 762, stk. 1, nr. 3: der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre. 762, Stk. 2: En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået 762, Stk. 2. nr. 1: en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod, eller 762, Stk. 2. nr. 2: en overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, 123, 134 a, 192 a, stk. 2, 218, 222, 225, jf. 216, stk. 2, 218, eller 222, 235, stk. 1, , 250 eller 252 eller en overtrædelse af straffelovens 232 over for et barn under 15 år, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod. Af tabel 1 fremgår det, på hvilke bestemmelser i 762 de 45 unge i projektperioden er blevet varetægtsfængslet og herunder, at de unge i størstedelen af sagerne er blevet varetægtsfængslet jf. de samme to bestemmelser: Tabel 1: Grundlag for varetægtsfængsling Grundlag for varetægtsfængsling Andel (45) 762, stk. 1, nr. 1 0 % 762, stk. 1, nr % 762, stk. 1, nr % 762, stk. 2, nr. 1 2 % 762, stk. 2, nr. 2 0 % Bemærk: Den samlede % andel overstiger 100, da varetægtsgrundlaget kan bestå af flere bestemmelser i 762. I flere af sagerne (9) er der f.eks. afsagt kendelse om varetægtsfængsling efter både 762, stk. 1, nr. 2 og 3, der hhv. indebærer risikoen for at sigtede vil påvirke medgerningsmænd, vidner o.l., eller begå ny kriminalitet. 7 Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd, Døgnvagten

10 Som det fremgår af tabel 1, er de 45 sager kendetegnet ved, at der i 86 % af sagerne blev afsagt kendelse om varetægtsfængsling efter 762, stk. 1, nr. 3, der indebærer, at retten finder grunde til at antage, at den sigtede på fri fod vil vanskeliggøre efterforskningen - f.eks. ved at påvirke andre. I 28 % af sagerne blev der afsagt kendelse om varetægtsfængsling efter 762, stk. 1, nr. 2, der omfatter grunde til at antage, at den sigtede på fri fod vil begå nye lovovertrædelser. I kun 2 % af sagerne (1 enkelt sag) blev der afsagt kendelse om varetægtsfængsling efter 762, stk. 2, nr. 1, der omfatter hensynet til retshåndhævelsen. Alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet Da grundlaget for varetægtsfængsling, som det er beskrevet i 762, først og fremmest indebærer, at den sigtedes lovovertrædelse efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder, eller derover, er de 45 sager ligeledes karakteriseret ved, at de unge er blevet sigtet for alvorlige, personfarlige eller gentagende forhold, der kan udløse en sådan straflængde: Tabel 2: Sigtelse Sigtelse Andel (45) Røveri ( 288) 40 % Vold ( 245) 26 % Vold ( 244) 4 % Frihedsberøvelse 7 % Hærværk 4 % Våbenlov 8 % Andet 33 % Bemærk: Den samlede % andel overstiger 100, idet en ung kan være sigtet for flere forhold i samme sag. De 45 unge er dermed sigtet for 56 forhold, og i flere sager er de f.eks. både sigtet for vold og røveri. Andet : Forhold som: (vidne)trusler, afpresning, bedrageri, indbrud, salg af euforiserende stoffer, gentagende tyveri mv. Som det ses i tabel 2, er de 45 unges sigtelser kendetegnet ved, at de omfatter alvorlig, personfarlig eller gentagende kriminalitet. 40 % af de 45 unge er f.eks. sigtet for røveri, mens 26 % er sigtet for grov vold. 33 % er sigtet for andre forhold som falder ind under kategorien andet, der indebærer forhold som (vidne)trusler, afpresning, bedrageri, gentagende indbrud, salg af euforiserende stoffer mv. En mindre andel af sigtelserne omfatter groft hærværk (4 %), overtrædelse af våbenloven (8 %) og lignende. Medgerningsmænd på fri fod I flere af de 45 sager er der ydermere, ved afsigelsen af kendelsen om varetægtsfængsling blevet lagt vægt på, at der fortsat har været formodede medgerningsmænd på fri fod i sagen: 10

11 Figur 1: Medgerningsmænd på fri fod 4% Ja Nej Ved ikke Ved ikke : Oplysningen fremgår ikke af sagen / Er ikke oplyst i retten / Til Døgnvagten 36% 60% Som det fremgår af figur 1, blev der i 60 % (27) af de 45 sager lagt vægt på en antagelse om, at der fortsat kunne være formodede medgerningsmænd på fri fod, hvilket øger sigtedes mulighed for at påvirke efterforskningen. I flere af sagerne har dette været afgørende for, at de unge er blevet varetægtsfængslet jf. RPL 762, stk. 1, nr. 3, der indebærer, at retten finder grunde til at antage, at den sigtede vil påvirke efterforskningen f.eks. ved at påvirke formodede medgerningsmænd, vidner eller forurettede i sagen. I 36 % (16) af sagerne har ikke været formodede medgerningsmænd på fri fod, og i 4 % (2) af sagerne er det ikke noget, der er blevet lagt vægt på i retten. Erkendelse af det kriminelle forhold Afslutningsvis i forhold til varetægtsgrundlaget i de 45 unges sager er sagerne ligeledes kendetegnet ved, at en overvægt af de unge ikke erkender det/de forhold de er sigtet for: Tabel 3: Erkender / Erkender ikke Erkender / Erkender ikke Antal Andel Erkender alle forhold 3 6 % Erkender delvist % Erkender ikke % I alt % Som det fremgår af ovenstående tabel 3, nægtede 67 % af de 45 unge sig skyldige i sigtelsen, ligesom 27 % udelukkende erkendte sig delvist skyldige. Kun 6 % (3) erkendte alle forhold. Disse 6 % er dog, ligesom størstedelen af de 45 unge, varetægtsfængslet jf. RPL 762, stk. 1, nr. 3, der indebærer, at retten finder 11

12 grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil påvirke efterforskningen, hvilket forekommer bemærkelsesværdigt, idet de allerede har erkendt alle forhold. Opsummerende På baggrund af det foregående kan sammenfattende konkluderes følgende om de 45 unge, som er blevet varetægtsfængslet i projektperioden: Størstedelen er blevet varetægtsfængslet efter RPL 762, stk. 1, nr. 3, der indebærer at retten finder grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil vanskeliggøre efterforskningen - f.eks. ved at påvirke formodede medgerningsmænd, vidner eller forurettede i sagen. En tredjedel er blevet varetægtsfængslet efter RPL 762, stk. 1, nr. 2, der indebærer, at retten finder grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil begå ny kriminalitet. De er alle sigtet for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet, som røveri, grov vold og lignende, og en del er sigtet for flere forhold. Der har i over halvdelen af sagerne fortsat været formodede medgerningsmænd på fri fod. Størstedelen af de unge har nægtet sig skyldige eller har kun delvist erkendt sigtelsen. Social baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold For at give et indblik i, hvad der kendetegner de unge som varetægtsfængsles, vil der i det følgende samles op på centrale karakteristika for de 45 varetægtsfængslede unge i projektperioden. Herunder vil der gives et indblik i de unges sociale baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold: Alder og køn Som det fremgår af tabel 4, var 49 % af de 45 unge 17 år på tidspunktet for varetægtsfængslingen, mens 33 % var 16 år, og 18 % var 15 år: Tabel 4: Alder v. DV-fremstilling Alder v. DV-fremstilling Antal Andel 15 år 8 18 % 16 år % 17 år % I alt % 12

13 Noget tyder dermed på, at størstedelen af de unge, som begår alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet og varetægtsfængsles, er ved at nærme sig deres 18 år. Dette kan dog skyldes, at unge, der nærmer sig 18 år, i højere grad er tidligere dømt for kriminalitet end de yngre og dermed i højere grad varetægtsfængsles. Det er ligeledes karakteristisk for de 45 sager, at langt størstedelen af de varetægtsfængslede unge var drenge. Som det fremgår af nedenstående tabel var hele 96 % (43) drenge, mens kun 4 % (2) var piger: Figur 2: Fordeling på køn 4% Dreng Pige 96% Fordeling på BBU-enheder I forhold til de unges geografiske tilhørsforhold fordeler de sig som følgende på de forskellige BBU-enheder i København: Tabel 5: Fordeling på BBU-enheder Fordeling på BBU-enheder Antal Andel Amager % Bispebjerg 5 11 % Brønshøj Husum Vanløse 9 20 % City Østerbro 5 11 % Nørrebro 5 11 % Valby Vesterbro % I alt % 13

14 Som det fremgår af ovenstående tabel 5, kommer 24 % af de 45 unge fra Amager, 22 % fra Valby Vesterbro og 20 % fra Brønshøj Husum Vanløse. Resten af de unge fordeler sig ligeligt med 11 % på områderne Nørrebro, Bispebjerg og City Østerbro. Tidligere kriminalitet og sociale foranstaltninger Når der ses nærmere på de 45 varetægtsfængslede unges sager, er det karakteristisk, at størstedelen af de unge allerede var sigtet eller dømt for kriminalitet, og at flere modtog sociale foranstaltninger inden varetægtsfængslingen. Som det fremgår af figur 3, var hele 39 af de 45 unge f.eks. tidligere sigtet for kriminalitet, ligesom 17 var tidligere dømt for ligeartet (alvorlig og/eller personfarlig) kriminalitet. 29 modtog sociale foranstaltninger: Figur 3: Kriminalitetshistorik og sociale foranstaltninger Ja Nej Tidligere sigtet for kriminalitet Tidligere dømt for ligeartet kriminalitet Modtager foranstaltninger efter SEL Det er bemærkelsesværdigt, at kun 29 af de 45 unge modtog sociale foranstaltninger på tidspunktet for varetægtsfængslingen, når 39 tidligere var sigtet for kriminalitet, og 17 allerede var dømt for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet. Tallene viser, at 10 af de 39 unge, som tidligere var sigtet for kriminalitet, ikke modtog nogle sociale foranstaltninger på tidspunktet for varetægtsfængslingen. Når der ses nærmere på de 17 unge, som tidligere var dømt for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet, var der ligesådan 1 af disse unge, som ikke modtog nogle sociale foranstaltninger på varetægtsfængslingstidspunktet. Af de 29 unge, som modtog sociale foranstaltninger, var 100 % tidligere sigtet for kriminalitet, mens 55 % var tidligere dømt for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet. Beskæftigelse De 45 unges sociale situation er ligeledes kendetegnet ved, at flere af dem stod udenfor det etablerede uddannelsessystem og arbejdsmarked på varetægtsfængslingstidspunktet. I forhold til deres uddannelses- 14

15 tilknytning er det f.eks. karakteristisk, at kun ca. halvdelen af den samlede gruppe unge havde en tilknytning til uddannelsessystemet inden varetægtsfængslingen: Tabel 6: Tilmeldt uddannelse Tilmeldt uddannelse Antal Andel Ja % Nej % Ved ikke 6 13 % I alt % Ved ikke : Oplysningen fremgår ikke af sagen / Ikke er oplyst i retten / Til Døgnvagten Som det fremgår af tabel 6, havde kun 22 af de 45 unge en tilknytning til uddannelsessystemet på varetægtsfængslingstidspunktet. 17 havde ingen uddannelsestilknytning, og i 6 af sagerne fremgik det ikke ved varetægtsfængslingen, om den unge havde nogen tilknytning til uddannelsessystemet, hvorfor dette formodentligt ikke har været tilfældet. At så mange af de unge ikke havde nogen form for tilknytning til uddannelsessystemet kan, set i lyset af deres alder på omkring år, hænge sammen med, at de netop har afsluttet folkeskolen, og at de enten ikke er startet i et ordinært uddannelsesforløb siden, eller at de har afbrudt et eller flere af de uddannelsesforløb, de er startet på. Størstedelen af de 22 unge, som havde en tilknytning til uddannelsessystemet på varetægtsfængslingstidspunktet, tilhører den yngre kategori af unge på omkring de 15 år, idet de fortsat var tilknyttet folkeskolen. De unge, som havde en tilknytning til uddannelsessystemet, fordeler sig på forskellige uddannelsesinstitutioner som følgende: Tabel 7: Uddannelse Uddannelse Antal Andel Folkeskole % Dagtilbud 6 27 % Erhvervsskole 4 18 % Gymnasium 2 9 % I alt % Som det ses i tabel 7, var 10 af de 22 unge, som var tilknyttet uddannelsessystemet, tilknyttet folkeskolen, mens 6 var tilknyttet særlige dagtilbud og 4 erhvervsskole. Kun 2 unge var indskrevet i gymnasiet. Disse tal vidner om, at de unge som varetægtsfængsles, som har en tilknytning til skolen, tilhører en forholdsvis ung 15

16 kategori, og at flere af dem kan have behov for særlig støtte i forbindelse med at gennemføre et uddannelsesforløb. Af de 45 sager, havde kun få af de unge ligeledes en tilknytning til arbejdsmarkedet inden varetægtsfængslingen: Tabel 8: I arbejde I arbejde Antal Andel Ja % Nej % I alt % Som det fremgår af tabellen, havde 10 af de 45 unge en tilknytning til arbejdsmarkedet på varetægtsfængslingstidspunktet. Af de 10, som havde en tilknytning til arbejdsmarkedet, varetog 4 en form for fritidsarbejde, mens 6 var i forskellige former for praktik. Heraf var 6 af de 10 unge, som havde et fritidsarbejde eller var i praktik, ligeledes i uddannelse. Tallene vidner om, at kun 4 af de unge, som ikke var i uddannelse, var i arbejde eller praktik i stedet. Dette efterlader således 13 unge, som ikke modtog noget beskæftigelsestilbud på tidspunktet for varetægtsfængslingen (eller flere, hvis de 6 unge i kategorien ved ikke tælles med). Opsummerende På baggrund af det foregående kan sammenfattende konkluderes følgende om de 45 varetægtsfængslede unge i projektperioden: Omkring halvdelen var 17 år på tidspunktet for varetægtsfængslingen, mens ca. en tredjedel var 16 år, og under en fjerdedel var 15 år. Hele 96 % (43) var drenge, mens blot 4 % (2) var piger. Størstedelen var fra områderne Amager, Valby Vesterbro og Brønshøj Husum Vanløse, mens en mindre andel fordelte sig nogenlunde ligeligt mellem Nørrebro, Bispebjerg og City Østerbro. Størstedelen var tidligere afhørt som sigtet i forbindelse med kriminalitet. En tredjedel var allerede dømt for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet. Omkring halvdelen modtog sociale foranstaltninger. Lidt under halvdelen havde en tilknytning til uddannelsessystemet. Meget få havde en tilknytning til arbejdsmarkedet, i form af et fritidsjob eller praktikforløb. 16

17 Kapitel 3. Pilotsager I projektperioden er der blevet foretaget en løbende sagsscreening af alle sager, hvor unge under 18 år er blevet varetægtsfængslet. 16 % (7) af de 45 unge er blevet vurderet som værende i projektets målgruppe, og er dermed blevet visiteret hertil. 84 % (38) har derimod ikke opfyldt projektets målgruppekriterier: Figur 4: Unge visiteret til projektet 16% Ja Nej 84% I alle de 7 sager er de unge og deres familier blevet kontaktet og tilbudt at indgå i pilotprojektet, hvilket de har givet samtykke til. I alle 7 sager er dermed blevet etableret et samarbejde omkring udarbejdelsen af en handleplan for hurtigere løsladelse, eller varetægtsfængsling i eget hjem, med sociale foranstaltninger. I det følgende vil samles op på projektets 7 konkrete sager. Grundlag for varetægtsfængsling Ligesom den brede gruppe af de 45 varetægtsfængslede unge, er de 7 unge, som er visiteret til projektet, kendetegnet ved, at de alle er blevet varetægtsfængslet jf. RPL 762, stk. 1, nr. 3 (efterforskningshensynet). En enkelt er desuden blevet varetægtsfængslet jf. 762, stk. 1. nr. 2 (gentagelseskriteriet). Dette kan hænge sammen med, at han var sigtet for 2 røveriforsøg den samme dag: Tabel 9: Grundlag for varetægtsfængsling Grundlag for varetægtsfængsling Antal (7) 762, stk. 1, nr , stk. 1, nr , stk. 1, nr , stk. 2, nr , stk. 2, nr. 2 0 Bemærk: Antal grundlag for varetægtsfængsling (8) adskiller sig fra det samlede antal pilotsager (7), da varetægtsgrundlaget kan bestå af flere bestemmelser i 762. I 1 sag er der herunder afsagt kendelse om varetægtsfængsling efter både 762, stk. 1, nr. 2 og 3. 17

18 Alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet De 7 pilotsager er ligeledes kendetegnet ved, at de unge i forbindelse med den pågældende varetægtsfængsling, er sigtet for samme typer kriminalitet som den brede gruppe af 45 varetægtsfængslede unge i projektperioden. De er herunder sigtet for kriminalitet, som kan give op til 1 år og 6 måneders fængsel eller derover: Tabel 10: Sigtelse Sigtelse Antal Røveri ( 288) 2 Vold ( 245) 2 Hærværk ( 291) 2 Lov om euforiserende stoffer Salg 1 I alt 7 Som det fremgår af tabel 10, er 2 af de 7 unge, som er visiteret til projektet, sigtet for røveri, 2 for grov vold, 2 for (groft) hærværk og 1 for Lov om euforiserende stoffer (salg). De unge adskiller sig dermed udelukkende fra den brede gruppe af varetægtsfængslede unge ved, at de kun er sigtet for en type kriminalitet hver, og ved de 2 hærværkssigtelser, der må betragtes som usædvanlige, idet hærværk typisk ikke vil medføre varetægtsfængsling. Forholdene har dog været af særlig grov karakter. Medgerningsmænd på fri fod Størstedelen af de 7 pilotsager har derudover været kendetegnet ved, at der fortsat har været formodede medgerningsmænd på fri fod i sagen: Tabel 12: Medgerningsmænd på fri fod Medgerningsmænd på fri fod Antal Ja 5 Nej 1 Ved ikke 1 I alt 7 Som det fremgår af tabel 12, har der i 5 af pilotsagerne fortsat været formodede medgerningsmænd på fri fod, hvilket har været afgørende for rettens kendelse om varetægtsfængsling. Kun i 1 sag har der ikke været medgerningsmænd på fri fod, og i den sidste sag, der omfattede salg af euforiserende stoffer fra en 18

19 internetside, er dette ikke noget der er blevet lagt vægt på ved rettens afgørelse om varetægtsfængsling. Der blev herunder i højere grad lagt vægt på risikoen for, at sigtede ville påvirke efterforskningen ved at slette vigtige beviser på internettet, og ikke ved at påvirke formodede medgerningsmænd. Erkendelse af det kriminelle forhold Størstedelen af pilotsagerne har derudover, ligesom det har været tilfældet for den brede gruppe af unges sager, været kendetegnet ved, at den unge ikke har erkendt forholdet: Tabel 13: Erkender / Erkender ikke Erkender / Erkender ikke Antal Erkender 1 Erkender delvist 1 Erkender ikke 5 I alt 7 Som det fremgår af tabel 13, erkendte kun 1 af de unge, mens 5 ikke erkendte og 1 kun erkendte delvist. Opsummerende Opsummerende i forhold til varetægtsgrundlaget i de 7 sager, som er visiteret til projektet, kan konkluderes, at de unge hovedsageligt er blevet varetægtsfængslet af samme årsager som den brede gruppe af varetægtsfængslede unge i projektperioden: De er alle blevet varetægtsfængslet efter RPL 762, stk. 1, nr. 3, idet retten har fundet grunde til at antage, at sigtede på fri fod ville vanskeliggøre efterforskningen - f.eks. ved at påvirke medgerningsmænd, vidner eller forurettede. De er alle sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, som røveri, grov vold og lignende. Der har i størstedelen af sagerne fortsat været formodede medgerningsmænd på fri fod. Størstedelen af de unge har nægtet sig skyldige eller har kun delvist erkendt forholdet. Social baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold For at give et indblik i, hvad der kendetegner de 7 unge, som er visiteret til projektet, vil der i det følgende blive samlet op på centrale karakteristika for de unge, som har været en del af projektet. Herunder vil der gives et indblik i de unges sociale baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold: 19

20 Alder og køn For de 7 unge, som har været en del af projektet, gør sig gældende, at 3 har været 17 år på tidspunktet for varetægtsfængslingen, og at 1 af disse er blevet 18 år umiddelbart efter løsladelsen. Derudover har 3 af de unge, som har været en del af projektet, været 16 år, og 1 har været 15 år: Tabel 14: Alder v. DV-fremstilling Alder v. DV-fremstilling Antal 15 år 1 16 år 3 17 år 3 I alt 7 Af de 7 unge har 6 været drenge og 1 pige: Tabel 15: Køn Køn Antal Dreng 6 Pige 1 I alt 7 Fordeling på BBU-enhed I forhold til de unges geografiske tilhørsforhold fordeler de sig som følgende på de forskellige BBU-enheder i København: Tabel 16: Fordeling på BBU-enheder Fordeling på BBU-enheder Antal Amager 1 Bispebjerg 0 Brønshøj Husum Vanløse 0 City Østerbro 1 Nørrebro 2 Valby Vesterbro 3 I alt 7 20

21 Som det fremgår af tabel 15, har størstedelen af de unge i projektet dermed været fra Valby Vesterbro, mens resten af dem fordeler sig nogenlunde ligeligt på områderne Nørrebro, Amager og City Østerbro. Tidligere kriminalitet og sociale foranstaltninger På trods af, at de 7 unge, som er blevet visiteret til projektet, er sigtet for samme typer kriminalitet, varetægtsfængslet på samme grundlag og er af samme alder og køn, som den brede gruppe af varetægtsfængslede unge i projektperioden, så adskiller de sig på en række centrale områder fra denne målgruppe, hvilket ligeledes var et væsentligt kriterium for at indgå i pilotprojektet. De 7 unge, som er visiteret til projektet, er herunder blevet vurderet som havende en mere ressourcestærk baggrund og et mere ressourcestærkt netværk, end den brede gruppe af unge, hvilket deres sociale situation og kriminalitetshistorik på varetægtsfængslingstidspunktet vidner om: Figur 5: Kriminalitetshistorik og sociale foranstaltninger Ja Nej Tidligere dømt for ligeartet kriminalitet 3 Tidligere sigtet for kriminalitet 2 Modtager foranstaltninger efter SEL Som det fremgår af figur 5, var ingen af de 7 unge tidligere dømt for ligeartet kriminalitet inden varetægtsfængslingen, modsat de unge i den brede gruppe af varetægtsfængslede unge. På trods af, at 3 af de 7 unge tidligere var sigtet for kriminalitet, så vedrørte sigtelserne udelukkende mindre alvorlig kriminalitet, som butikstyveri, færdselsforseelser og lignende. De 2 unge, som modtog sociale foranstaltninger inden varetægtsfængslingen, modtog ydermere begge mindre indgribende foranstaltninger i form af en støtte/ kontaktperson. Disse foranstaltninger blev herunder afgørende for, at de unge blev visiteret til projektet, idet de umiddelbart ikke blev vurderet som havende et netværk, der i tilstrækkelig grad ville kunne støtte dem under varetægtsfængslingen og medvirke til at sikre, at de indgåede aftaler med Socialforvaltningen blev overholdt. Dette kunne støtte-/kontaktpersonen derimod bidrage til. 21

22 Beskæftigelse De unge, som er visiteret til projektet, adskiller sig ligeledes fra den brede gruppe af varetægtsfængslede unge i projektperioden, i form af deres beskæftigelsesforhold, idet de alle havde en tilknytning til uddannelsessystemet på varetægtsfængslingstidspunktet. Som det fremgår af tabel 16, var alle de 7 unge tilknyttet en uddannelse, da de blev varetægtsfængslet: Tabel 17: Tilmeldt uddannelse Tilmeldt uddannelse Antal Ja 7 Nej 0 I alt 7 Herunder var 5 af de 7 unge tilknyttet folkeskolen, 1 gymnasiet og 1 teknisk skole: Tabel 18: Uddannelse Uddannelse Antal Folkeskole 5 Gymnasium 1 Erhvervsskole (Teknisk skole) 1 I alt 7 1 af de 7 unge, der blev visiteret til projektet, var ligeledes 1 af de få unge (4) i den samlede gruppe af varetægtsfængslede unge (45), der havde et fritidsarbejde ved varetægtsfængslingen: Tabel 19: I arbejde I arbejde Antal Ja 1 Nej 6 I alt 7 De resterende 6 unge, der blev visiteret til projektet, havde intet arbejde, men i 1 sag var den unge netop blevet indkaldt til en jobsamtale inden varetægtsfængslingen, ligesom det i 1 sag indgik det som en del af handleplanen for en varetægtsfængsling i eget hjem, at den unge skulle arbejde i sine forældres firma efter skoletid. 22

23 Opsummerende På baggrund af det foregående kan sammenfattende konkluderes følgende om de 7 unge, som er visiteret til projektet, hvilket ligeledes har været centrale kriterier for at indgå i projektet: De var ikke tidligere straffet for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet. De var i gang med et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb før varetægtsfængslingen. De havde tidligere vist, at de kunne indgå i strukturerede rammer, fx i et organiseret fritids-, uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. De var motiverede i forhold til at indgå og overholde aftaler med de sociale myndigheder og anklagemyndigheden. De havde et netværk, der kunne støtte dem og være med til at sikre, at de indgåede aftaler blev overholdt. Alternativt var de visiteret til foranstaltninger efter Servicelovens 52, der kunne bidrage til en sådan støtte (F.eks. i form af en støtte-/kontaktperson). 23

24 Kapitel 4. Resultater I alle de 7 sager, som blev visiteret til projektet, blev der indgået et samarbejde mellem Socialforvaltningen, den unge og den unges familie omkring udarbejdelsen af en handleplan for løsladelse eller varetægtsfængsling i eget hjem. I det følgende vil der samles op på de konkrete resultater fra de 7 pilotsager. Handleplaner fremlagt i retten I de 7 pilotsager resulterede samarbejdet mellem Socialforvaltningen, den unge og familien i, at der i 6 sager blev fremlagt en handleplan i retten: Tabel 20: Handleplaner fremlagt i retten Handleplaner fremlagt i retten Antal Andel Ja 6 86 % Nej 1 14 % I alt % I 1 sag blev der dog, på trods af et igangværende samarbejde herom, aldrig fremlagt en handleplan i retten, da den unge trak sit samtykke hertil tilbage under forløbet, idet han mente, at han alligevel ikke ville kunne overholde handleplanens anvisninger. Herunder fandt han det særligt vanskeligt, at disse indebar, at han måtte tilbringe varetægtsperioden hos et familiemedlem, som boede langt fra København. Tidspunkt for fremlæggelsen af handleplan I alle de 7 sager er der blevet arbejdet på at få udarbejdet og fremlagt en handleplan i retten hurtigst muligt, og helst ved 1. fristforlængelse, efter varetægtsfængslingen. Som det fremgår af nedenstående tabel 22, blev der i 3 af sagerne allerede fremlagt en handleplan ved 1. fristforlængelse, mens der i de resterende 3 sager blev fremlagt en handleplan ved 2. fristforlængelse. I 1 af de sager, hvor der blev fremlagt en handleplan ved 2. fristforlængelse, fandt den 2 fristforlængelse dog allerede sted efter en uge. I den sidste sag blev der, som beskrevet i det ovenstående, aldrig fremlagt en handleplan: Tabel 21: Tidspunkt for fremlæggelse af handleplan Tidspunkt for fremlæggelse af handleplan Antal Andel Ved 1. Fristforlængelse 3 43 % Ved 2. Fristforlængelse 3 43 % Ikke fremlagt 1 14 % I alt % 24

25 De 3 sager, hvor handleplanen allerede blev fremlagt ved 1. fristforlængelse, har været karakteriseret ved, at der hurtigt blev etableret et samarbejde mellem Døgnvagten, BBU, den unge og familien, hvorfor der kunne handles hurtigt i sagen. De 3 sager, hvor handleplanen først blev fremlagt ved 2. fristforlængelse, er derimod kendetegnet ved en mere langsommelig proces omkring udarbejdelsen af handleplanen, grundet organisatoriske udfordringer i forbindelse med koordination og arbejdsdeling mellem projektets aktører. I disse sager har Døgnvagten f.eks. oplevet det som vanskeligt at få kontakt med, og få etableret et samarbejde med den unges sagsbehandler grundet sygdom, tidsmangel og lignende. 1 sag er ligesådan kendetegnet ved, at forældrene tøvede med at give deres samtykke til handleplanen, idet de ikke i tilstrækkelig grad blev inddraget i udformningen heraf fra starten, og dermed var usikre på om de ville kunne sikre den unges overholdelse af handleplanens vilkår. Løsladelser I de 6 sager, hvor der blev fremlagt handleplaner i retten, blev der i 3 sager truffet afgørelse om løsladelse efter 2 uger, i 2 sager truffet afgørelse om løsladelse efter 1 måned og i en sag truffet afgørelse om surrogat i eget hjem efter 3 uger på en sikret institution: Tabel 22: Løsladelser Løsladelser Antal Andel Surrogat i eget hjem efter 3 uger 1 17 % Efter 2 uger 3 50 % Efter 1 måned 2 33 % I alt % Afgørelserne om løsladelse var herunder baseret på, at retten ikke fandt grundlag for en fortsat varetægtsfængsling og var dermed ikke et direkte resultat af de fremlagte handleplaner. I alle 3 sager kan handleplanerne dog have haft en betydning for løsladelsen, idet dommeren ved løsladelserne opfordrede den unge til trods alt at følge Socialforvaltningens anvisninger efter løsladelsen. I de resterende 2 sager blev der først truffet afgørelse om løsladelse efter ca. 1 måned, men i lignende sager træffes der normalt ikke afgørelse om løsladelse før efter ca. 2 måneder 8. Noget tyder dermed på, at retten kan være tilbøjelig til at løslade varetægtsfængslede unge tidligere, når Socialforvaltningen i retten belyser den unges sociale situation og konsekvenserne af varetægtsfængslingen, samt fremlægger et bud på alternative foranstaltninger til en varetægtsfængsling på en sikret institution. 8 Justitsministeriet,

26 Varetægtsfængsling i eget hjem Af de 6 pilotsager, hvor der blev fremlagt en handleplan for løsladelse eller varetægt i eget hjem, afsagde byretten i 1 sag kendelse om varetægtsfængsling i eget hjem efter RPL 765 stk. 2, med vilkår der kunne træde i stedet for en varetægtsfængsling i surrogat på en sikret institution. På dette tidspunkt havde den unge været varetægtsfængslet på en sikret institution i 3 uger. Tabel 23: Varetægtsfængsling i eget hjem Varetægtsfængsling i eget hjem Antal Ja 1 Nej 5 I alt 6 Byrettens kendelse blev begrundet med, at grundlaget for varetægtsfængslingen ville kunne opnås med mindre indgribende foranstaltninger end anbringelse på en sikret institution. Den unge, som blev varetægtsfængslet d. 14. januar 2015, sad dermed varetægtsfængslet i eget hjem fra d. 9. februar til d. 19. marts 2015, med kontrolbesøg fra hhv. Døgnvagten og BBU. Varetægtsfængslingen i eget hjem betød, at den unge kunne fastholde sin skole, som han var i risiko for at blive udmeldt af, da surrogatsfængslingen blev foranstaltet. Den unge fik dermed sin 9. Klasses afgangseksamen, på trods af varetægtsfængslingen, ligesom hans psykiske helbred og relation til familien blev styrket i perioden i hjemmet. Den unge overholdt samtlige vilkår beskrevet i handleplanen. Byrettens kendelse blev senere stadfæstet af Østre Landsret. Varetægtsfængslingen i eget hjem medførte efterfølgende massivt mediefokus, og sagen blev fulgt tæt. I flere af de resterende sager blev varetægtsfængsling i eget hjem aldrig relevant, idet de unge blev løsladt tidligt i processen, ligesom retten i flere sager fandt, at en varetægtsfængsling i eget hjem ville bryde med grundlaget for varetægtsfængsling, jf. Retsplejelovens 762. Opsummerende Som det fremgår af det foregående, har der været følgende resultater af pilotprojektet: I 6 af 7 sager blev der fremlagt en handleplan i retten. I 3 sager blev der fremlagt en handleplan i retten allerede ved 1. fristforlængelse. I 3 sager blev der fremlagt en handleplan i retten ved 2. fristforlængelse. I 3 sager blev de unge løsladt efter 2 uger. I 2 sager blev de unge løsladt efter 1 måned. I 1 sag blev en ung varetægtsfængslet i eget hjem efter 3 uger på en sikret institution. 26

27 Kapitel 5. Erfaringer I projektperioden er der, udover projektets konkrete resultater, blevet gjort flere vigtige erfaringer, der har medvirket til at forme projektet undervejs, og som med fordel bør tænkes ind i et fremtidigt projektkoncept. Projektets 2 første sager, der fandt sted i hhv. september og december 2014, medførte f.eks. en vigtig viden om, at det kan være afgørende at samle op på erfaringerne fra sagerne, når de afsluttes, for at kvalificere fremtidige sagsforløb. På baggrund af de erfaringer, der blev gjort i projektperioden, blev det ligeledes besluttet at afholde formøder i forbindelse med alle sagerne, med henblik på at sikre en god koordination og arbejdsdeling mellem Døgnvagten og BBU. Dette blev dermed indført i forbindelse med projektets 2 sidste sager, der begge fandt sted i august I hele projektperioden har der i det hele taget været fokus på løbende erfaringsopsamling og evaluering, og på at inddrage samarbejdspartneres og relevante aktører på områdets tilbagemeldinger i projektudformningen. Der er således blevet afholdt følgende evaluerings- og formøder i projektperioden: Evaluerings- og formøder 2 evalueringsmøder med BBU-enhederne d. 23 marts og 13. august evalueringsmøde med BBU stab d. 3. juni evalueringsmøde med Advokatur City d. 13. august formøder med BBU enhederne d. 17. og 21. august 2015 Deltagelse på BBU enhedernes ERFA møde d. 28. august 2015 Dertil kommer, at de fleste af projektets samarbejdspartnere og relevante aktører på området er blevet kontaktet af Døgnvagten og spurgt om deres oplevelse med projektet under og efter den forløbne projektperiode. Tilbagemeldinger fra relevante aktører Ved de afholdte evalueringsmøder og under/efter projektperioden har der været følgende reaktioner og tilbagemeldinger omkring projektet fra projektets samarbejdspartnere og relevante aktører på området: Sagsbehandlere (BBU) Alle de BBU sagsbehandlere Døgnvagten har kontaktet, med henblik på at etablere et samarbejde om en konkret sag, har givet udtryk for at finde projektet relevant i forhold til den pågældende unge, og har indgået i et samarbejde med Døgnvagten om sagen. Under og efter projektforløbet er sagsbehandlerne kommet med følgende tilbagemeldinger om projektet: 27

28 Succes er (alle sager) Projektet har medvirket til en positiv udvikling for flere af de unge. Projektet har medvirket til et styrket samarbejde mellem de unge, deres familier og BBU. Flere af de unge og deres familier har givet udtryk for, at de har fået større tillid til socialforvaltningen. Flere af familierne har rost projektet og været begejstrede over indsatsen, som de har været meget taknemmelige for. Nogle har f.eks. udtrykt overraskelse over, at det sociale system reagerede så hurtigt på varetægtsfængslingen af deres barn, og at der overhovedet var støtte at hente her. Opmærksomhedspunkter (alle sager) Der bør etableres et samarbejde mellem Døgnvagten og BBU omkring udarbejdelsen af en handleplan, så snart en ung er blevet vurderet egnet til projektet, så der kan handles hurtigt i sagerne. Sagerne bør varetages af specialiserede (evt. de kriminalitetsforebyggende) sagsbehandlere fra BBU, der skal fungere som gennemgående, primær kontakt for familien under forløbet. Der bør være en tydelig koordinering og arbejdsfordeling mellem Døgnvagten og BBU i forløbet. Familien og den unge bør inddrages i udarbejdelsen af en realistisk handleplan så tidligt som muligt i forløbet. Handleplanerne skal fremstå fagligt velargumenterede, juridisk velformulerede og tage højde for den samfundsmæssige retsfølelse, samt varetægtsgrundlaget i den konkrete sag. Sagerne har både for BBU og Døgnvagten medført en del arbejde ud over det sædvanlige, og kræver et stort ressourcetræk, hvilket bør tænkes ind i et fremtidigt projektkoncept. Succes er (varetægtsfængslingen i eget hjem): Projektet har medvirket til, at den unge, som var i risiko for at blive smidt ud af skolen pga. varetægtsfængslingen, kunne fastholde sin skole, da han blev varetægtsfængslet i eget hjem. Det har haft stor betydning for den unge, som blev varetægtsfængslet i eget hjem, at kunne være sammen med sin familie og bearbejde oplevelserne i forbindelse med sagen, hvilket forbedrede hans relation til forældrene og hans psykiske helbred. Det har haft stor betydning for den unge, som blev varetægtsfængslet i eget hjem, at kunne bryde med de kriminelle relationer, han var ved at opbygge på den sikrede institution, hvor han var anbragt de første 3 uger af varetægtsfængslingen. Familien til den unge, som blev varetægtsfængslet i eget hjem, har givet udtryk for, at de oplevede det som positivt og trygt at få foretaget kontrolbesøg fra deres sagsbehandler fra BBU. 28

29 Kontrolbesøgene hos familien dannede grundlag for at opbygge en god relation mellem familien og BBU og dermed for et godt samarbejde. Opmærksomhedspunkter (varetægtsfængslingen i eget hjem) Handleplanerne skal fremadrettet være mere gennemarbejdede i forhold til Socialforvaltningens, familiens og skolens forpligtelser. Kontrolbesøgene i hjemmet bør af hensyn til familien i videst muligt omfang foretages af den BBU medarbejder, som er tilknyttet familien i forløbet. Der bør være en tydelig, fælles kommunikationsplan omkring sagen i Socialforvaltningen. Anklagemyndighed og politi Anklagemyndigheden og politiet har, grundet projektets ønske om at nedbringe varetægtsfængslingstiden i lukket regi, været forbeholdende overfor projektet. Det er dog undervejs i projektperioden lykkedes at etablere en god dialog omkring projektet. På et evalueringsmøde med Advokatur City d. 13. august 2015 gav anklagemyndigheden og politiet følgende tilbagemeldinger til projektet: Succes er (alle sager): Svært for anklagemyndighed og politi at se, pga. projektets vision om at nedbringe varetægtsfængslingstiden i lukket regi, hvilket anklagemyndigheden frygter, vil kunne få indflydelse på mulighederne for at efterforske sagerne. Opmærksomhedspunkter (alle sager): Anklagemyndigheden bør altid oplyses på forhånd, hvis der fremlægges handleplaner i retten. Anklagemyndigheden bør evt. fremadrettet inddrages i en dialog om udformningen af de konkrete handleplaner. Handleplanerne bør fremadrettet i højere grad sikre, at den unge ikke har mulighed for at påvirke efterforskningen. Herunder må de sikre, at den unge aldrig er alene og ikke har mulighed for at tale med nogen om sagen, f.eks. ved at den unge ikke har nogen form for adgang til telefoner, computere eller andre kommunikationsmidler. Handleplanerne bør fremadrettet gøre mere ud af at beskrive forældrenes sociale ressourcer. Forsvarsadvokater Alle de forsvarsadvokater, Døgnvagten har været i kontakt med i projektperioden, har vist stor interesse for projektet, som de har givet udtryk for at finde relevant. Peter Trudsø, sekretariatsleder for Lands- 29