FØDSLER OG KVALITETSINDIKATORER I SYGEHUSVÆSENET KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 11

Transkript

1 H FØDSLER OG KVALITETSINDIKATORER I SYGEHUSVÆSENET KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 11

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Ny Carlsberg Glyptotek, København. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

3 Fødsler og kvalitetsindikatorer i sygehusvæsenet kvartal 2006* Kvalitetsindikatorer som mål for kvalitet i sygehusbehandlingen Med dette nummer af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen følges op på tidligere offentliggjorte tal om fødsler og komplikationer. Desuden offentliggøres ny viden om kvalitet for både mor og barn i fødselsforløbet. Samtidig opnås især også et grundlag for at arbejde videre og blive klogere på, hvad der er godt og skidt. Den gyldne standard" er ikke kendt, hverken internationalt eller nationalt, og vi ved derfor ikke altid, hvad der er godt og rigtigt, eller hvor problemerne er. Det er dog svært at forestille sig, at de på nogen områder store forskelle på tværs af landet er udtryk for lige god kvalitet alle steder. Udfordringen er derfor - for både de faglige miljøer og for ledelser af afdelinger, amter og regioner - at bruge data som grundlag for en lokal drøftelse af resultater og praksis. Formålet hermed er at indkredse årsager til og indsnævre kvalitetsforskellene over tid fx gennem udarbejdelse af fælles retningslinier, kvalitetsmål og strategier til opfølgning heraf. Tilsvarende giver materialet udgangspunkt for drøftelser i Sundhedsstyrelsen, bl.a. i forbindelse med den igangværende revision af retningslinierne for svangreomsorgen og den kommende gennemgang af gynækologi og obstetrik som led i den generelle specialeplanlægning. Erfaringen viser, at formidling af kvalitetsindikatorer medfører en lokal indsats, der oftest resulterer i forbedrede resultater. Vi vil således kunne følge udviklingen over tid, udviklingen som konsekvens af en konkret indsats, generelle og specifikke forskelle - og "vi" er de ansvarlige på alle niveauer, både lokalt, regionalt og centralt. Kvalitetsindikatorer Kvalitetsindikatorer i sygehusvæsenet Ikke entydige tærskelværdier Ved kvalitetsindikatorer forstås kvantitative oplysninger, der benyttes til at indikere, hvad kvaliteten af behandlinger er for grupper af patienter og brugere. Kvalitetsindikatorer er ofte beregnede tal, bestående af en nævner og en tæller. Eksempelvis som en andel af gravide, der modtog en bestemt behandling i forhold til alle gravide, der burde have modtaget behandlingen. I dette tilfælde svarer en høj indikatorværdi til en høj kvalitet af behandlingerne. I andre tilfælde svarer en lav indikatorværdi til en høj kvalitet (eksempelvis ved andel af fødsler med komplikationer i forhold til alle fødsler). I visse tilfælde bør en indikatorværdi befinde sig på et bestemt niveau for at indikere en god kvalitet (eksempelvis ved planlagte kejsersnit). Kvalitetsindikatorer benyttes til at vurdere niveau, variationer og ændringer i kvaliteten af en given behandling, ydelse, mv. Hermed gives der mulighed for at sammenligne imellem behandlinger og behandlingssteder. Den videnskabelige evidens for hvilke niveauer, tærskler eller standarder for indikatorværdierne, der kan benyttes til at bedømme om kvaliteten er god, mindre god eller god nok er yderst mangelfuld, også på fødselsområdet. Eksempelvis kan der være en relation imellem andelen af sugekop forløsninger og andelen af akutte kejsersnit. En lav andel af sugekop forløsninger er ikke nødvendigvis udtryk for høj kvalitet, men skal ses i sammenhæng med andelen af akutte kejsersnit. I konsekvens af den manglende videnskabelig evidens for konkrete ni- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

4 veauer for indikatorværdierne, er sådanne niveauer udeladt i nærværende opgørelse. I publikationen er der heller ikke taget højde for, at visse risikofaktorer for kompliceret fødselsforløb, f.eks. rygning og overvægt, kan forekomme med forskellig hyppighed i amterne. Kvalitetsindikatorer på basis af fødslerne kvartal 2006 Internationale og danske indikatorer I nærværende nummer af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen præsenteres udvalgte, centrale kvalitetsindikatorer, som kan være medvirkende til at beskrive kvaliteten af fødselsbetjeningen i de enkelte amter. Kvalitetsindikatorerne angår både fødslerne (mødrene) og de fødte (børnene) og er udviklet i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Danske Selskab for Obstetrik og Gynækologis arbejdsgruppe for obstetrisk kvalitetssikring v/ overlæge dr. med. Jens Langhoff-Roos. Denne præsentation omfatter indikatorer som anvendes internationalt, for eksempel dødfødte som andel af alle fødte og andel kejsersnit blandt alle fødsler. Som supplement hertil præsenteres nye, danske indikatorer, som tilføjer nye dimensioner til beskrivelsen af kvalitet i fødselsbetjeningen, for eksempel begreberne naturlig fødsel og ukompliceret fødsel. Monitorering af behandlingskvalitet i sygehusvæsenet Datagrundlaget for kvalitetsindikatorerne er fødselsregisteret kvartal Tabellerne og grafikken rummer summen af fødsler og fødte for hele perioden, for at minimere den statistiske usikkerhed ved de sjældne hændelser. Børn med uoplyst svangerskabslængde og/eller manglende oplysninger om på hvilket sygehus fødslen fandt sted er ikke medtaget i opgørelsen, ligesom hjemmefødsler heller ikke er med. Det vil sige, at knap 1,5 pct. af alle børnene ikke er med i opgørelsen. Datagrundlaget Fordeling efter produktions- og bopælsamt Kvaliteten af data om fødsler indberettet til LPR Fødselsregisteret baseres på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omfatter alle kvinder, som har fast bopæl i Danmark på fødselstidspunktet. Det betyder at opgørelsen ikke omfatter fødsler blandt udlændinge og flygtninge, som endnu ikke ifølge CPR har fast bopæl i Danmark. Sygehusfødsler, som endnu ikke er færdigregistreret, for eksempel fordi mor eller barn endnu ikke er udskrevet efter fødsel, indgår heller ikke i opgørelsen. Eventuelle fejlregistreringer, som for eksempel skyldes logiske fejl i indberetningen, kommer heller ikke til Sundhedsstyrelsens kendskab. Undersøgelser på stikprøvebasis tyder på at omkr. 1-2 pct. af sygehusfødslerne ikke indgår i opgørelsen af de nævnte grunde. Kvalitetsindikatorerne opgøres pr. produktionsamt (det amt hvor fødslen finder sted) og på landsplan. Sygehusene er opdelt efter, hvilket amt de befinder sig i. Det kan betyde, at amter, der ikke har højt specialiserede fødeafdelinger, som kan håndtere komplicerede graviditeter og fødsler, viser sig at have et niveau under landsgennemsnittet på kvalitetsindikatorer, og færre komplikationer end de amter, der med specialiserede fødeafdelinger modtager svære tilfælde fra andre amter. I bilag er de tilsvarende tabeller, hvor fødslerne og kvalitetsindikatorerne er opgjort efter bopælsamt. Tabellerne viser dog at der stadig er forholdsvis store udsving i kvalitetsindikatorerne, selvom der fokuseres på bopælsamter. En undersøgelse af kvaliteten af indberetningerne til LPR på fødselsområdet blev gennemført i 2003 med rapporten "Validering af Landpatientregisteret mhp. obstetrisk forskning og kvalitetssikring". Rapporten fastslog, at der på de fleste veldefinerede variable er registreringskvaliteten god, mens der på andre områder er potentiale for forbedringer, for eksempel inden for kodning af smertelindring. Rapporten pegede endvidere på løsning af kodetekniske problemstillinger. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

5 Flere detaljer på sundhedsdata.sst.dk På Sundhedsstyrelsens hjemmeside, er det muligt at se kvalitetsindikatorer for hver enkelt sygehus- og bopælsamt opgjort pr år og pr. kvartal. Udvalgte indikatorer Kvalitetsindikatorer på 3 grupper Kvalitetsindikatorerne på fødselsområdet præsenteres på 3 forskellige grupper. Alle 3 grupper giver udtryk for kvalitet ved sygehusfødsler. Mødrene. Kvalitetsindikatorer for mødre eller selve fødslen fokuserer specielt på indgreb og komplikationer, som for eksempel kejsersnit, fødselsklip og bristninger. Endvidere defineres begreberne naturlig fødsel ud fra fraværet af indgreb under fødsel og ukompliceret fødsel ud fra selve fødselsforløbet kombineret med resultatet af fødslen (barnet og dets tilstand). Lavrisiko førstegangsfødende. Der er en særlig gennemgang af de fødsler som har mange fællestræk og dermed er sammenlignelige ud fra kriteriet om spontant startende førstegangsfødsler til tiden med barn i hovedstilling, hvor moren ikke har medicinske sygdomme. Børn. Kvalitetsindikatorer gående specifikt på børnene, med en optælling af de nyfødte og hvor mange børn der dør, hvor mange der overføres til neonatalafdeling osv. Der er særskilte opgørelser for børn, der fødes for tidligt, det vil sige før 37 uger og børn der fødes ved 37 uger eller senere. Kvalitetsindikatorer for mødrene (fødslerne) Kejsersnit. Antal fødsler i alt der ender med kejsersnit, såvel akutte som planlagte. Det samlede antal fødsler med kejsersnit sættes i forhold til det samlede antal fødsler Planlagt kejsersnit (før fødslen) Antal fødsler, som gennemføres med et kejsersnit der er planlagt før fødslen sættes i forhold til det samlede antal fødsler. Intenderet vaginal fødsel. Det samlede antal fødsler som helt frem til selve fødslen forudsættes gennemført vaginalt. De intenderede vaginale fødsler er således alle fødsler fraregnet de fødsler, hvor der er kejsersnit før fødslen som er planlagt eller udføres som følge af graviditetskomplikationer eller udføres akut før fødsel. Antallet af intenderede fødsler sættes i forhold til det samlede antal fødsler. Akut kejsersnit (under fødsel ikke tidligere planlagt). Antal fødsler som ender med akutkejsersnit under fødsel på grund af fødselskomplikationer. Antallet af akutte kejsersnit sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler. Igangsættelse af fødslen. Antal af fødsler, som sættes i gang medikamentelt, med hindesprængning eller med ballonkateter, Antallet af igangsatte fødsler sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler. Vakuumekstraktion/tang. Antal fødsler som forløses med sugekop eller tang. Opgørelsen omfatter også de indgreb med sugekop eller tang, som mislykkes. Antallet af fødsler med sugekop eller tang sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler. Epiduralsmertelindring. Antal fødsler, hvor der anlægges epiduralblokade til brug for smertelindring. Antallet af fødsler med epidural smertelindring sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler. Episiotomi. Klip i mellemkød under fødsel med henblik på at fremme fødsel. Antallet af fødsler med klip sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

6 Sphincterruptur. Alvorlige bristninger af mellemkød grad III og IV under fødsel. Antallet af alvorlige bristninger sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler. Oxytocindrop. Antal fødsler, hvor oxytocin er givet i drop som vestimulerende middel. (Kode BKHD3 og BKHD31). Antal fødsler med oxytocindrop sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler. Postpartum blødning. Fødsler, hvor der er opstået blødning i efterbyrdsperioden (Diagnosekode DO72*) Antallet af fødsler med efterfølgende blødning sættes i forhold til det samlede antal fødsler. Naturlig fødsel. Antal fødsler, hvor der ikke har været kejsersnit af nogen art, ingen igangsættende midler, ingen forløsning med sugekop eller tang, ingen oxytocin, ingen klip og ingen epiduralblokader. Antallet af naturlige fødsler sættes i forhold til det samlede antal fødsler. Ukompliceret forløb. Fødsler, som forløber ukompliceret er karakteriseret ved, at der ikke er kejsersnit, der bruges ikke sugekop eller tang, ingen klip, ingen alvorlige bristninger, ingen blødning i efterbyrdsperioden, samt at barnet ikke overføres til neonatalafdeling, barnet er ikke dødfødt og barnet har en Apgar score på 7 eller derover. Antallet af ukomplicerede fødselsforløb sættes i forhold til det samlede antal fødsler. Kvalitetsindikatorer for børnene Kvalitetsindikatorerne for børnene opgøres i to særskilte grupper. De for tidligt fødte og børn født til tiden. For tidligt fødte børn er født før 37 ugers graviditet, og børn født til tiden (inkluderer overbårne) fødes efter 37 ugers graviditet. Dødfødte. Antal børn, der dør før eller under fødslen. Antallet sættes i forhold til det samlede antal fødte børn. Tidlig neonatal død. Antal levendefødte børn, som dør inden for den første leveuge. Antallet af tidligt neonatalt døde sættes i forhold til det samlede antal fødte børn. Sen neonatal død. Antal levendefødte børn, som dør mellem anden og fjerde leveuge. Antallet af sent neonatalt døde sættes i forhold til det samlede antal fødte børn Apgar <7 efter 5 min. Antallet af levendefødte børn, der har en Apgar score under 7 efter 5 minutter. Indlagt på neonatalafdeling højst 1 døgn Antal børn, som samme dag som fødslen eller dagen efter overførtes til neonatalafdeling, hvor indlæggelsens varighed på denne afdeling var 1 dag Indlagt på neonatalafdeling mere end 1 døgn Antal børn, som samme dag som fødslen eller dagen efter overførtes til neonatalafdeling, hvor indlæggelsens varighed på denne afdeling var mere end 1 dag Indlagt på neonatalafdeling og fået nasal CPAP. Overflyttede til neonatalafdeling og har modtaget nasal CPAPbehandling for at hjælpe vejrtrækningen. (behandlingskode BGFC32) Indlagt på neonatalafdeling og fået respiratorbehandling. Overflyttede til neonatalafdeling og har fået respiratorbehandling (behandlingskode BGDA0) Kvalitetsindikatorer i fødselsgruppen af lavrisiko førstegangsfødende Eventuelle markante forskelle mellem amter i andele fødsler med en given kvalitetsindikator kan skyldes forskelle i sammensætningen af de populationer, som føder i amterne og på de enkelte sygehuse. Fødslerne inddeles derfor ofte i standardpopulationer, de såkaldte fødselsgrupper. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

7 Anvendelsen af fødselsgrupper har den fordel, at den enkelte fødende kan få oplyst, hvilke tal / hyppigheder der er relevante for netop hende. I denne opgørelse har vi valgt at beskrive kvalitetsindikatorer for lavrisiko førstegangsfødende, som er karakteriseret ved førstegangsfødende med en graviditet, der i store træk er forløbet ukompliceret. Gruppen opfylder følgende kriterier: Alle med paritet=1 som opfylder alle nedenstående kriterier: Førstegangsfødende, det vil sige paritet=1 Graviditetslængde >= 37+0 uger Ikke kejsersnit før fødslen (KMCA10A eller KMCA10B) Ikke igangsættelse Ikke flerfold Ikke sædefødsler (UK/tværleje) (koderne DUP7-11 eller DUP16) Ikke medicinske sygdomme, inkl. graviditetsdiabetes og immunisering (diagnosekoder: DO99*, DO24*, DO360, DO361) Definitioner af kvalitetsindikatorerne Kvalitetsindikatorerne defineres ud fra de indberettede koder såvel diagnosekoder som indgrebskoder. I Appendix findes en nærmere definition af de begreber, der anvendes i denne undersøgelse. Sygehusfødsler kvartal 2006 I det følgende præsenteres de nævnte kvalitetsindikatorer for fødslerne. Opgørelsen knytter sig til produktionsamt, det vil sige at alle kvinder er, uanset bopæl, henført til det amt (sygehus) hvor fødslen finder sted. På sundhedsdata.sst.dk findes opgørelser tilgængelige både opgjort ud fra bopæl og fødested. Grundet datamaterialets størrelse, der til tider udgøres af relativt få observationer, kan de forskelle som observeres mellem amter være udtryk for statistisk usikkerhed og ikke forskelle i kvalitet. Med henblik på at minimere den statistiske variation præsenteres data samlet for hele perioden. Det forhindrer, at tilfældige udsving dominerer det niveau som et givet sygehus og/eller amt andrager på en given indikator. Desuden præsenteres i de følgende figurer 95-pct. konfidensintervaller, hvilket giver mulighed for en mere sikker sammenligning mellem amter. Det er dermed muligt at afgøre, om eventuelle kvalitetsforskelle er signifikant forskellige. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

8 Figur 1 Andel af dødfødte blandt for tidligt fødte. Sygehusfødsler kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm 1) ) Der er ikke registreret tilfælde af dødfødte blandt for tidligt fødte. Anm.: For tidlig fødsel er fødsler med en svangerskabslængde kortere end 37 uger. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Figur 2 Andel af for tidligt fødte der overføres til neonatalafdeling og er indlagt under 1 døgn kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm 1) ) Der er ikke registreret tilfælde af for tidligt fødte, der overføres til neonatalafdeling. Anm.: Overførsel til neonatalafdeling skal ske inden for barnets første levedøgn. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

9 Bornholm Anm.: Overførsel til neonatalafdeling skal ske inden for barnets første levedøgn. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Tabel 1 Kvalitetsindikatorer for for tidligt fødte børn (<37 uger) fordelt efter sygehusamter kvartal 2006*, pct. Antal børn i alt Figur 3 Andel af for tidligt fødte der overføres til neonatalafdeling og er indlagt mere end 1 døgn kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Dødfødsler Tidlig neonatal død Sen neonatal død Apgar <7 efter 5 min Navle Base excess <-10 Navle Base excess oplyst Indlagt neonatalafd. højst 1 døgn Indlagt neonatalafd. mere end 1 døgn ,86 2,59 0,35 3,25 0,43 32,7 5,0 47, ,79 2,51 0,28 4,37 0,51 19,0 3,2 49, ,74 2,50 0,56 3,23 0,48 19,0 3,5 57, ,76 1,88 0,00 3,38 0,38 27,4 6,6 57,9 Vestsjællands amt ,03 4,17 0,38 5,02 0,47 15,5 4,6 59, ,06 2,27 0,12 2,99 0,12 25,6 5,6 58,3 Bornholm 84 0,00 4,76 0,00 4,76 1,19 16,7 3,6 23, ,24 2,30 0,35 2,83 1,77 42,2 2,8 62, ,53 2,69 0,61 5,02 0,12 6,6 3,4 72, ,50 2,12 0,25 3,50 0,50 15,9 10,2 56, ,25 1,96 0,36 3,42 1,38 39,5 4,8 59, ,03 3,64 0,19 3,84 0,86 25,4 5,4 56, ,68 2,11 0,46 2,66 0,59 19,4 2,0 58, ,41 2,20 0,52 3,25 0,42 5,9 3,9 56, ,05 2,24 0,31 2,86 0,19 2,8 4,5 59, ,13 2,49 0,35 3,46 0,63 22,5 4,3 56,5 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

10 Tabel 2 Kvalitetsindikatorer for børn født efter 37 uger fordelt efter sygehusamter kvartal 2006*, pct. Antal børn i alt Dødfødsler Tidlig neonatal død Sen neonatal død Apgar <7 efter 5 min Navle Base excess <-10 Navle Base excess oplyst Indlagt neonatalafd. højst 1 døgn Indlagt neonatalafd. mere end 1 døgn ,17 0,09 0,02 0,60 1,20 31,1 1,8 2, ,14 0,12 0,03 0,55 0,54 21,7 1,4 2, ,25 0,10 0,04 0,49 0,30 16,7 2,5 2, ,19 0,12 0,02 0,63 0,51 14,8 3,5 3, ,20 0,17 0,02 0,58 0,96 10,2 2,8 5, ,21 0,10 0,08 0,67 0,55 13,5 5,2 6,4 Bornholm ,00 0,10 0,00 0,79 0,00 1,2 0,1 1, ,20 0,09 0,01 0,45 2,29 39,8 1,5 3, ,27 0,14 0,04 0,76 0,12 2,8 2,9 5, ,20 0,20 0,01 0,69 0,74 12,4 3,8 5, ,22 0,12 0,02 0,54 1,95 30,5 1,8 3, ,22 0,11 0,02 0,52 0,63 23,3 1,6 2, ,21 0,13 0,05 0,55 0,44 18,0 1,5 4, ,27 0,12 0,06 0,75 1,10 7,6 2,0 4, ,21 0,13 0,03 0,58 0,23 2,6 3,2 4, ,20 0,12 0,03 0,58 0,85 19,7 2,2 3,7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

11 Kvalitetsindikatorer for mødrene Figur 4 Andel af fødsler med kejsersnit kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm Anm.: Kejsersnit (såvel planlagte som akutte) som andel af alle fødsler. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Figur 5 Andel af ukomplicerede fødsler af alle fødsler kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm Anm: Fødsler, som forløber ukompliceret er karakteriseret ved, at der ikke er kejsersnit, der bruges ikke sugekop eller tang, ingen klip, ingen alvorlige bristninger, ingen blødning i efterbyrdsperioden, samt at barnet ikke overføres til neonatalafdeling, barnet er ikke dødfødt og barnet har en Apgar score på 7 eller derover. Antallet af ukomplicerede fødselsforløb sættes i forhold til det samlede antal fødsler. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

12 Tabel 3 Antal fødsler i alt Kvalitetsindikatorer, mødre (fødsler), kvartal 2006, pct. Fordelt efter sygehusamter Kejsersnit Intenderet vaginal fødsel (IV) Naturlig fødsel Planlagt kejsersnit (før fødslen) Oxytocindrop Postpartum blødning Ukompliceret forløb ,1 7,8 89,5 32,0 43,4 7,1 61, ,1 7,1 89,6 30,1 44,9 4,3 62, ,7 8,8 88,2 29,0 44,4 4,3 61, ,0 11,0 85,9 14,4 48,9 5,1 57, ,8 8,2 88,3 18,7 48,9 4,2 61, ,1 9,0 87,7 28,1 42,5 4,0 59,3 Bornholm ,3 6,0 87,0 20,8 47,9 2,0 65, ,6 9,7 86,3 27,6 42,1 3,1 58, ,2 8,0 87,6 21,8 48,9 5,5 60, ,4 10,1 86,9 22,3 48,9 4,2 59, ,0 9,6 86,6 24,6 46,5 3,8 60, ,3 9,0 88,0 26,3 45,7 5,0 61, ,2 9,0 88,4 25,9 44,7 5,9 60, ,8 8,9 87,1 21,8 49,7 3,4 64, ,4 7,8 89,8 25,9 48,4 7,0 65, ,8 8,6 88,2 26,2 45,7 5,1 61,3 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

13 Figur 6 Andel af akutte kejsersnit af intenderede vaginale fødsler kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm Anm.: Intenderede vaginale fødsler er det samlede antal fødsler som helt frem til selve fødslen forudsættes gennemført vaginalt. De intenderede vaginale fødsler er således alle fødsler fraregnet de fødsler, hvor der er kejsersnit før fødslen som er planlagt eller udføres som følge af graviditetskomplikationer eller udføres akut før fødsel. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Figur 7 Intenderede vaginale fødsler med klip (episiotomi) som andel af alle intenderede vaginale fødsler kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm Anm.: Intenderede vaginale fødsler er det samlede antal fødsler som helt frem til selve fødslen forudsættes gennemført vaginalt.. Klip i mellemkød under fødsel med henblik på at fremme fødsel. Antallet af fødsler med klip sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

14 Figur 8 Fødsler med alvorlig bristning grad III eller IV (sphincterruptur) som andel af de intenderede vaginale fødsler kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm Anm.: Alvorlige bristninger af mellemkød grad III og IV under fødsel. Antallet alvorlige bristninger sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

15 Tabel 4 Kvalitetsindikatorer, intenderede vaginale fødsler, kvartal 2006, pct. Fordelt efter sygehusamter Antal intenderede vaginale fødsler i alt Akut kejsersnit Igangsættelse af fødslen Vakuumekstraktion/tang Epiduralsmertelindring Episiotomi Sphincterruptur Oxytocindrop ,8 14,1 10,5 18,8 8,3 2,9 35, ,7 16,4 10,5 15,2 9,1 1,5 33, ,1 15,9 9,6 16,9 7,3 2,7 32, ,5 14,0 8,9 12,3 9,4 3,7 16, ,2 17,6 8,3 6,9 9,3 2,5 20, ,9 19,2 8,2 14,4 7,5 3,4 32,0 Bornholm 953 3,9 19,2 10,4 4,5 11,0 1,9 22, ,3 16,3 8,7 12,0 11,4 3,5 31, ,6 16,2 7,0 10,4 12,2 3,3 24, ,6 17,1 6,7 8,3 9,7 3,8 25, ,6 14,6 8,1 10,9 12,4 3,1 28, ,2 16,7 10,6 12,2 10,0 3,8 29, ,6 15,6 11,0 16,5 7,7 3,4 29, ,6 18,3 6,8 4,6 9,2 2,1 24, ,0 16,4 8,1 13,1 6,3 3,9 28, ,1 16,0 9,3 13,6 9,0 3,0 29,5 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

16 Kvalitetsindikatorer for lavrisiko førstegangsfødende Figur 9 Andel af vacuumekstraktioner (sugekop) som andel af fødsler blandt lavrisiko førstegangsfødende, kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm Anm.: Lavrisiko førstegangsfødende er karakteriseret ved førstegangsfødende med en graviditet, der i store træk er forløbet ukompliceret. Førstegangsfødende, enkeltfødsel til termin med barn i hovedstilling og ingen medicinske sygdomme hos moren. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Figur 10 Andel af fødsler med fødselsklip (episiotomi) af alle fødsler blandt lavrisiko førstegangsfødende, kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm Anm.: Lavrisiko førstegangsfødende er karakteriseret ved førstegangsfødende med en graviditet, der i store træk er forløbet ukompliceret. Klip i mellemkød under fødsel med henblik på at fremme fødsel. Antallet af fødsler med klip sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

17 Figur 11 Fødsler med alvorlig bristning grad III eller IV (sphincterruptur) som andel af alle fødsler blandt lavrisiko førstegangsfødende, kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm Anm.: Lavrisiko førstegangsfødende er karakteriseret ved førstegangsfødende med en graviditet, der i store træk er forløbet ukompliceret. Alvorlige bristninger er bristninger af mellemkød grad III og IV under fødsel. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Figur 12 Ukomplicerede fødselsforløb som andel af alle fødsler blandt lavrisiko førstegangsfødende, kvartal 2006, pct. og 95 pct. konfidensintervaller. Fordelt efter sygehusamter Bornholm Anm.: Antal fødsler, hvor der ikke har været kejsersnit, ingen igangsættelse, ingen forløsning med sugekop eller tang, ingen oxytocinstimulation, ingen klip og ingen epiduralblokade. Antallet af naturlige fødsler sættes i forhold til det samlede antal fødsler. Den indtegnede klare boks angiver for hvert amt 95 pct. konfidensintervallet. De lodrette referencelinier angiver 95pct. sikkerhedsintervallet for landsgennemsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

18 Tabel 5 Kvalitetsindikatorer, fødsler blandt lavrisiko førstegangsfødende, kvartal 2006, pct. Fordelt efter sygehusamter Antal fødsler i lavrisikogruppe Akut kejsersnit (under fødslen) Vakuumekstraktion/tang Epiduralblokader smertelindring Episiotomi Sphincterruptur Naturlig fødsel ,8 15,7 21,6 11,8 4,2 41, ,7 19,6 21,0 16,5 2,8 36,4 Frederiksborg Amt ,7 18,7 24,3 14,4 4,4 37, ,8 17,6 17,9 17,4 6,7 42, ,9 14,9 9,5 17,4 4,6 47, ,2 16,8 20,0 15,0 5,9 37,5 Bornholm 248 7,7 21,8 6,0 18,1 3,2 44, ,0 15,5 14,3 18,6 5,4 38,8 Sønderjyllands Amt ,1 12,8 14,3 21,9 5,8 43, ,5 12,1 11,5 17,7 6,1 47, ,9 15,8 15,0 20,7 5,6 39, ,8 19,2 16,2 17,4 7,1 40, ,8 20,2 20,9 13,0 5,7 40, ,7 12,3 6,6 15,7 3,2 45, ,0 14,2 18,0 11,2 6,7 45, ,2 16,6 18,0 15,2 5,1 41,2 Henvendelse: Steen Rasmussen, Tlf , sra@sst dk Næste offentliggørelse: Fødselsregisteret 2006, 1. halvår, forventes offentliggjort august 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

19 Appendix Begreber og definitioner fra fødselsregisteret og Landspatientregisteret. Kejsersnit. Planlagt kejsersnit (før fødslen) Fødsler, som kan sættes i forbindelse med operationskode KMCA10*. Fødsler med kejsersnitskoden KMCA10B. Intenderet vaginal fødsel. Alle fødsler undtaget fødsler med akut kejsersnit før fødsel og planlagte kejsersnit. Det vil sige alle fødsler undtaget kejsersnit med koderne KMCA10A, KMCA10B og KMCA10D. Akut kejsersnit Igangsættelse af fødslen Kejsersnit med koden KMCA10E. Igangsættelse medikamentelt eller ved hindesprængning. Anvendte procedurekoder er: KMAC00, KMAC96A, BKHD2, BKHD20, BKHD21, ZZ4550 ZZ4561, ZZ4562, ZZ4569. Aktionsdiagnoserne er: DO80.2 DO84.5 og DO80.3. Også i de tilfælde hvor der ikke er overensstemmelse mellem aktionsdiagnose og procedurekode regnes fødslen som igangsat. Vakuumekstraktion/tang Vacuumekstraktion (sugekop): Indgrebskode KMAE*. Tangforløsning: Indgrebskode KMAF*. Epidural til smertelindring Episiotomi Sphincterruptur Oxytocindrop Postpartum blødning Naturlig fødsel Ukompliceret forløb Dødfødte Tidlig neonatal død Sen neonatal død Rygbedøvelse. Den anbefalede kode er NAAD0B, men også koderne NAAD0, ZV03, NAAD02 og BABZ00 kan tolkes som brug af epiduralblokade til smertelindring. Således vil alle med mindst en af ovenstående koder blive inkluderet. Episiotomi. Klip i mellemkød mellem skede og endetarmsåbning. Indgrebskode KMTD00. Perineal bristning grad III eller IV, det vil sige bristning af mellemkød med hel eller delvis bristning af endetarmsmuskel. Diagnosekoderne, der anvendt: DO702, DO702A, DO702C, DO702D, DO702E, DO703. Vestimulation, registreret med koderne BKHD3 og BKHD31. Fødsler, hvor diagnosen DO72* er blevet registreret. Alle fødsler fraregnet fødsler med kejsersnit, igangsættelse, vacuum/tang, oxytocindrop, episiotomi eller epiduralblokade. Alle fødsler uden kejsersnit, vacuum/tang, episiotomi, sphincterruptur, hvor barnet ikke overføres til neonatalafdeling, ikke er dødfødt og ikke har asphyxi (naph <7.05 eller BE< 10 eller Apgar 5 <7) Dødfødte, anmeldt på en dødfødselsblanket eller moren har diagnosen Z37.1, Z37.3, Z37.4, Z37.6, Z37.7 (enkeltfødt, dødfødt eller flerfold, hvor alle eller enkelte er dødfødte) i tilknytning til fødslen. Antal levendefødte børn, som dør inden for den første leveuge. Antal levendefødte børn, som dør mellem anden og fjerde leveuge. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj

20 Apgar <7 efter 5 min Indlagt på neonatalafdeling højst 1 døgn Indlagt på neonatalafdeling mere end 1 døgn Indlagt på neonatalafdeling og fået nasal CPAP Indlagt på neonatalafdeling og fået respiratorbehandling Apgar score er et mål for barnets helbredstilstand efter fødslen og er en samlet vurdering af hudfarve, respiration, cirkulation (hjerteslag), reflekser, tonus (muskelspænding), hvor der gives 0-2 points for hver funktion, det vil sige 0-10 points. Fødselsregisteret har kun Apgar score efter fem minutter, selvom der sædvanligvis også sker en vurdering efter 1 minut. En apgar score under 7 efter 5 minutter kan i sjældne tilfælde føre til neurologiske skader. Børn, som indlægges på samme dato for fødsel, eller dagen efter, på en afdeling med specialekode 80 (pædiatri) og hvor det registrerede antal sengedage=1. Børn, som indlægges på samme dato for fødsel, eller dagen efter, på en afdeling med specialekode 80 (pædiatri) og hvor det registrerede antal sengedage er 2 eller flere. Indlagt på neonatalafdeling på samme dato som fødsel eller dagen efter, og har modtaget CPAP-behanding, (luftmodstand for at forhindre lungerne i at klappe sammen). Behandlingskode BGFC32. Indlagt på neonatalafdeling på samme dato som fødsel eller dagen efter, og har modtaget respiratorbehandling (behandligskode BGDA0). * betyder at alle efterstillede bogstaver inkluderes Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 11, maj