Repræsentativ sedimentkemisk prøvetagning fra dybe grundvandsboringer
|
|
- Lise Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Repræsentativ sedimentkemisk prøvetagning fra dybe grundvandsboringer December 2006 ÅRHUS AMT Natur og Miljø
2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2006 Titel: Repræsentativ sedimentprøvetagning fra dybe grundvandsboringer ISBN: Grundmateriale: KMS Foto: Redaktion: Korrektur: Layout: Sideantal: Oplag: Natur og Miljø, hvor ikke andet er nævnt Birgitte Hansen, Lærke Thorling, Per V. Misser og Torben Wandall (Århus Amt) Mogens Wium (GEO) Christian Christiansen (Poul Christiansen A/S) Ole Dyrsø Jensen Inge Østergaard 22 sider Udskrives fra Natur og Miljøs hjemmeside
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Konklusioner og perspektiver Formål Feltmetoder Valg af statistisk metode: Theory of Sampling (TOS) dimentionel primær prøvetagning praktisk eksempel fra HOMÅ Analyse af 2. dimension teoretisk eksempel fra Brabranddalen dimentionel sekundær prøvetagning i laboratoriet teoretisk eksempel Referencer Appendix 1: Data fra repræsentativ prøvetagning fra sandspandsboring ved Homå
4
5 1. Indledning Der er behov for at udvikle de metoder, som bruges til prøvetagning fra dybe grundvandsboringer, specielt den sedimentkemiske, da der ikke foreligger standarder på området. Det langsigtede formål er at få standardiseret den sedimentkemiske prøvetagning, ligesom det f.eks. sker inden for vandprøvetagningen fra grundvandsboringer. Det er vigtigt, at sedimentprøvetagningen standardiseres både med hensyn til forskellige boremetoder (sandspand, snegleboringer, lufthæve etc.) og prøvetyper (geologiske, sedimentkemiske etc.). I denne rapport præsenteres en metode til optimering af den sedimentkemiske prøvetagning, som tager udgangspunkt i den statistiske teori TOS (Theory of Sampling). Denne rapport giver både praktiske og teoretiske eksempler på, hvordan den sedimentkemiske prøvetagning kan forbedres, så resultaterne bliver mere repræsentative. Denne rapport vil også give forslag til udviklingsmuligheder og nye aktiviteter, som kan medvirke til, at den sedimentkemiske prøvetagning kan blive standardiseret i fremtiden. 3
6 2. Konklusioner og perspektiver Baggrund Det er nødvendigt, at de sedimentkemiske resultater (f.eks. bestemmelser af nitratreduktionskapaciteten) fra dybe grundvandsboringer kan generaliseres til større områder i forbindelse med den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandsmagasinerne. Dette er indtil videre vanskeligt, på et solidt fagligt grundlag, da de sedimentkemiske resultater udgør mere eller mindre tilfældige punktmålinger. Der er således et stort behov for at udvikle metoder til sedimentkemisk prøvetagning fra dybe grundvandsboringer, sådan at prøvetagningen kan blive standardiseret i fremtiden, og resultaterne kan få større troværdighed. Udgangspunktet for prøvetagningen må være udtagning af repræsentative, gennemsnitlige sedimentkemiske prøver. Dette kræver, at der bruges mere tid på udtagningen af sedimentkemiske prøver både i felten og i laboratoriet. Dermed vil den del af processen blive dyrere end i dag. Men til gengæld reduceres omkostningerne til de kemiske analyser i laboratoriet betydeligt, da et mindre antal sedimentprøver skal analyseres i sidste ende. Denne rapport forsøger at tage hul på problemstillingen ved at fremkomme med forslag til valg af metoder, som illustreres ved praktiske og teoretiske eksempler i kapitel 6-8. Valg af boremetode Ikke alle boremetoder er lige egnede til sedimentkemisk prøvetagning. Ofte er der i forbindelse med kortlægning af grundvandsmagasinerne brug for sedimentprøver fra større dybder end 50 meter. Her bruges ofte lufthæveboremetoden, som dog har den ulempe, at sedimentprøverne kan være påvirket af borevæsken. Ved bestemmelser af nitratreduktionskapaciteten på sedimentprøver fra lufthæveboringer kan der derfor kun analyseres for pyrit, idet både TOC og Fe(II) indholdet kan være påvirket af boremudderet. Dette taler for at optimere lufthæveboremetoden ved at finde forbedringer af borevæsken, f.eks. ved forsøg med anvendelse af polymerer. Valg af statistisk metode Det er valgt at tage udgangspunkt i den statistiske analyse fra TOS (Theory of Sampling), som beskriver de fejl, der er involveret i repræsentativ prøvetagning af heterogene materialer og som anviser, hvordan fejlene kan minimeres og i bedste fald elimineres. For en dybere forklaring og forståelse af metoden henvises til Ålborg Universitet v. Professor Kim Esbensen og Adjunkt Lars Petersen. Der gives forslag til anvendelse af TOS ved at opdele den sedimentkemiske prøvetagning i 3 trin: 1-dimentionel primær prøvetagning i felten. Analyse af 2. dimension og identifikation af hydrogeokemiske enheder. 2-dimentionel sekundær prøvetagning i laboratoriet. Der er lavet et pilotforsøg ved Homå på 1-dimentionel, repræsentativ prøvetagning i felten, hvorfra der vises resultater i denne rapport. Indtil videre foreligger der kun teoretiske overvejelser over trin 2 (analyse af 2. dimension og identifikation af hydrogeokemiske enheder) og trin 3 (2- dimentionel sekundær prøvetagning i laboratoriet). Praktiske forsøg ved Homå Pilotforsøget ved Homå med udtagning af repræsentative 1-meter sedimentprøver fra en sandspandsboring viste gode og lovende resultater. Da boringen hovedsagelig bestod af moræneler, var det kun muligt at afprøve metoden ved udtagning af 3 sedimentkemiske prøver fra et 3 meter tykt sandlag. Der var en god sammenhæng mellem kornstørrelsesfordelingen i disse 3 sedimentkemiske prøver, udtaget efter TOS-principper, og referenceprøver fra slagkerner. Det videre praktiske arbejde Resultaterne fra pilotforsøget ved Homå viser, at det er muligt at optimere den sedimentkemiske prøvetagning med udgangspunkt i TOS-principper. Dog er det nødvendigt med flere afprøvninger og verificeringer af TOS-metoden på andre boremetoder. Der er også behov for at udvikle på det praktiske udstyr (tvangsblander, neddeler osv.) i fuldskala, således at udtagningen af sedimentprøverne effektiviseres i felten. Det videre teoretiske arbejde Det vil være en fordel at nedsætte en arbejdsgruppe af teoretikere og praktikere, som udarbejder konkrete projektbeskrivelser på, hvordan den sedimentkemiske prøvetagning kan standardiseres i fremtiden. 4
7 3. Formål I forbindelse med den gebyrfinansierede kortlægning og grundvandsovervågningen udtages der typisk sedimentprøver fra dybe undersøgelsesboringer med henblik på bestemmelse af bl.a. nitratreduktionskapaciteten ved kemisk analyse af sedimentets indhold af pyrit, jern (II) og organisk stof. Der kan f.eks. også være et ønske om at bestemme sedimenternes indhold af arsen i områder med et højt indhold af opløst arsen i grundvandet. Fælles for disse undersøgelser er, at man ikke er interesseret i en sedimentkemisk punktmåling, men i en flade eller volumenmåling af et geologisk lag. Der er f.eks. i de seneste år lavet punktmålinger af nitratreduktionskapaciteten. Da der er tale om punktmålinger (typisk udtaget over 1 meter i en boring), er det ikke muligt på et solidt fagligt grundlag at generalisere resultaterne til et større område. Der er derfor behov for at optimere sedimentprøvetagningen, sådan at resultaterne kan generaliseres til større områder f.eks. i forbindelse med vurderingen af nitratsårbarheden i et undersøgelsesområde. Formålet med de sedimentkemiske analyser er at kunne bestemme en gennemsnitlig, repræsentativ sedimentkemisk karakter (f.eks. nitratreduktionskapaciteten) af et 3- dimentionelt, udbredt og veldefineret grundvandsmagasin ved hjælp af en standardiseret procedure for prøveudtagning. Formålet med denne rapport er at forbedre den repræsentative sedimentkemiske prøvetagning, sådan at der kan opnås en større statistisk sikkerhed i den samlede sedimentkemiske bestemmelse. Der er således behov for at øge den statistiske sikkerhed i prøvetagningen, idet prøvetagningen indtil videre ikke har været standardiseret, men mere eller mindre tilfældig. Derimod er den statistiske sikkerhed i den kemiske analysekvalitet i laboratoriet relativ høj. Statistiske fejl ved selve prøvetagningen er typisk gange større end de analytiske fejl i laboratoriet (Petersen og Esbensen, 2002). 5
8 4. Feltmetoder I dette kapitel beskrives forhold ved feltarbejdet, som har indflydelse på kvaliteten af sedimentprøverne. Boremetoder Der findes 4 oplagte boremetoder, når formålet er udtagning af sedimentprøver til kemisk analyse (Wandall og Jensen, 2004): 1. Skylleboring (direkte og omvendt skyl/lufthæve). 2. Tørboring (foret snegl- eller sandspandsboring). 3. Hulsneglsboring med kerneprøvetagning (f.eks. Ellog). 4. Rammeboring (Geoprobe og Sonic). Den mest velegnede boremetode til udtagning af sedimentprøver skal opfylde følgende betingelser: a. Alle sedimentfraktioner er bevaret, og lerfraktionen må ikke være skyllet væk. b. Ingen påvirkning af stoffer fra boreprocessen inkl. boremudder. c. Minimal iltning af prøven. d. Ingen sammenblanding af sediment fra flere forskellige dybder. I tabel 1 vurderes forskellige boremetoders egnethed til sedimentkemisk prøvetagning. En skylleboring vil umiddelbart have sværest ved at opfylde disse 4 betingelser. Undersøgelser fra Sedimentsamarbejdet mellem Geologisk Institut og de jysk-fynske amter har vist at også sandspandsboringen, med den traditionelle anvendelse, ikke er optimal, idet der kan ske omrøring og sammenblanding af større intervaller i boringen (Sørensen et al., 2004). Kerneprøvetagning, f.eks. i hulsnegls-, ellog, sonic eller geoprobeboringer, vil være den mest ideelle til udtagning af sedimentprøver til kemisk analyse. Det er også muligt at tage kerneprøver med efterfølgende opboring med foret snegl og sandspandsboring. Hvis der ønskes sedimentprøver fra mere end 50 meters dybde, er det nødvendigt at gå på kompromis med boremetoden på grund af økonomien. På større dybde vil lufthæveboremetoden være den mest hensigtsmæssige. Ved bestemmelser af nitratreduktionskapaciteten på sedimentprøver fra lufthæveboringer er det imidlertid kun muligt at analysere for pyrit, idet både TOC og Fe(II) indholdet kan være påvirket af boremudderet. Dette taler for at optimere på lufthævemetoden ved at finde erstatninger for boremudderet, f.eks. ved forsøg med anvendelse af polymerer. Boremetode Typisk boredybde m Bevaring af alle sediment-fraktioner Iltning Proces Vand Optimeringsmuligheder Kvalitet af sedimentprøver Direkte skyl Lufthæve Omvendt skyl Risiko for tab af lerfraktion Risiko for tab af lerfraktion Risiko for tab af lerfraktion Stor risiko Stor risiko Lille risiko Borevæske Borevæske Borevæske Borevæske uden bentonit f.eks. polymerer. Opsamling af alt opboret materiale. Ikke anvendelig Dårlig Mellem Foret snegl (over vsp.) Minimal risiko God Sandspands-boring 0-50 Risiko for tab af lerfraktion Risiko Vand Opsamling af alt opboret materiale God Hulsnegl med kerneprøver Minimal risiko - God RammeboringGeoprobe Minimal risiko - God Rammeboring Sonic-drill Minimal risiko Tabel 1. Vurdering af forskellige boremetoders egnethed til sedimentkemisk prøvetagning. Virker ikke i alle formationer God 6
9 Opbevaring af sedimentprøver i felten Det er vigtigt, at det opborede materiale opbevares forsvarligt i felten enten på en fiberdug eller f.eks. i en murerbalje. Prøvematerialet, der skal bruges til kemisk analyse, må ikke tørre ud, og skal hurtigst muligt emballeres og indfryses. Beskrivelse af sedimentprøver i felten Der skal foretages en geologisk beskrivelse af de indsamlede sedimentprøver straks efter opboringen og placeringen på fiberdug eller i murerbalje. Til den geologiske jordlagsbeskrivelse anbefales anvendt Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse (G. Larsen m.fl., 1988) Det er især vigtigt, at der foretages farvebeskrivelser af de friske prøver, da prøverne hurtigt iltes, hvilket ofte medfører farveændringer. Der foretages en beskrivelse af sedimenternes egenfarve, såvel som coatningens og skyllevandets farve. Udover en almindelig farveangivelse beskrives sedimentets farve også entydigt med en Munsell farvekode (Pallesen 2004). Desuden er det vigtigt med digitale billeder af 1-meter prøverne på fiberdugen, sådan at de oprindelige farver kan genses, når data senere skal analyseres. Derudover er det nyttigt med nitratmålinger i felten, hvis der ikke bruges procesvand, da disse kan anvendes i forbindelse med tolkningen af redoxmiljøerne. 7
10 5. Valg af statistisk metode: Theory of Sampling (TOS) Theory of Sampling TOS Det er valgt at tage udgangspunkt i TOS (Theory of Sampling) i arbejdet med at optimere sedimentprøvetagningen. Teorien stammer fra 1947 og er udviklet af Pierre Gy. Inspirationen til at arbejde med TOS er hentet fra Ålborg Universitet, Esbjerg. Kort fortalt beskriver TOS de fejl, der er involveret i prøvetagningen af heterogene materialer, og anviser, hvordan fejlene kan minimeres og i bedste fald elimineres. For en dybere forklaring og forståelse af TOS henvises til Ålborg Universitet, Esbjerg v. Professor Kim Esbensen og Adjunkt Lars Petersen. LOT I TOS bruges det centrale begreb en lot, der er den population, som man ønsker at kende koncentrationen af. I denne rapport er en lot defineret som en hydrogeokemisk enhed (se figur 12). Valg af metode: Anvendelse af TOS i forbindelse med optimeringen af den sedimentkemiske prøvetagning kan udføres i følgende 3 trin: 1-dimentionel primær prøvetagning udføres i felten ved udtagelse af sedimentprøver fra hver boremeter vha. homogenisering og neddeling. Analyse af 2. dimension ved databehandling og tolkning af 2- dimentionelle hydrogeokemiske enheder. 2-dimentionel sekundær prøvetagning udføres i laboratoriet, ved hjælp af sammenblanding, homogenisering, neddeling og nedknusning, på baggrund af den 2-dimentionelle analyse. Primær og sekundær prøvetagning Primær prøvetagning defineres som den 1. prøvetagning af sedimentprøver i felten under borearbejdet. Sekundær prøvetagning defineres som den 2. prøvetagning, som udføres i laboratoriet ved sammenblanding af sedimentprøver fra den samme hydrogeokemiske enhed. I de følgende kapitler gives der praktiske og teoretiske eksempler på, hvordan TOS kan anvendes i forhold til de valgte 3 trin, når den sedimentkemiske prøvetagning skal optimeres. 1-, 2- og 3-dimentionel prøvetagning 1-dimentionel prøvetagning fra dybe grundvandsboringer defineres som den prøvetagning, der foretages over en meter under borearbejdet. 2-dimentionel prøvetagning defineres som den prøvetagning, der senere udføres i laboratoriet i forhold til en 2-dimentionel hydrogeokemisk model. En 3-dimentionel prøvetagning i laboratoriet vil være en prøvetagning, som udføres på baggrund af en 3-dimentionel hydrogeokemisk model. 8
11 6. 1-dimentionel primære prøvetagning praktisk eksempel fra HOMÅ I det følgende kapitel præsenteres et pilotforsøg fra en sandspandsboring ved Homå, Grenaa, hvor den 1-dimensionelle, primære prøvetagning er blevet udført med udgangspunkt i TOS principper. Projektbeskrivelse Projektet blev sat i værk i 2005 af Natur og Miljø, Århus Amt med følgende projektdeltagere: Brøndborerfirmaet Poul Christiansen A/S v. Christian Christiansen (PC) Wium Miljøteknik v. Mogens Wium Århus Amt v. Birgitte Hansen, Per Misser, Lærke Thorling, Torben Wandall Desuden deltog Ålborg Universitet (AAUE), Esbjerg v. Kim Esbensen og Lars Pedersen, og Geo-Log v. Lars Jensen med rådgivning under projektforløbet. Formålet med projektet var at udtage repræsentative 1-meter prøver fra løse sandede aflejringer fra en sandspandsboring. Boringen ved Homå, Grenaa Det blev besluttet at udføre forsøgene med repræsentativ sedimentprøvetagning fra en grundvandsovervågningsboring ved Homå, Grenaa. Denne sandspandsboring, med DGU nr (B 25), har en dybde på 45 meter. Lagfølgen består overvejende af moræneler med enkelte tynde sandlag, hvoraf det tykkeste sandlag findes fra m under terræn. Det var fra dette sandlag, der blev udført forsøg med udtagning af repræsentative sedimentprøver fra sandspanden. Det var uheldigt, at boringen ikke indeholdt større sandsekvenser, men det var dog muligt at afprøve metoden. Feltarbejdet Sedimentprøver blev udtaget fra sandspanden, som repræsenterede 1 meter af det aktuelle lag, efter følgende metode: 1. Fraktionen større end 2 cm (sten) blev sorteret fra ved, at sedimentet fra sandspanden blev hældt gennem en 20 mm sigte. 2. Sedimentet blev homogeniseret i en tvangsblander. 3. Det våde sediment blev neddelt fra ca. 200 l til ca. 200 g sedimentprøve ved hjælp af en spaltedeler, som blev tilpasset og udviklet til formålet. De neddelte sedimentprøver fra sandspanden blev sammenlignet med intakte slagkerneprøver, der blev udtaget og brugt som reference. For vurdering af kvaliteten af neddelingen blev begge hold prøver tørret og sigtet. Vurderingen skete ved sammenligning af kornstørrelsesfordelingen i henholdsvis sedimentprøver og kerneprøver, udtaget i samme dybde. Figur 1. Overførsel af sediment fra sandspanden til sold og tvangsblander. Sandspanden Prøvetagning fra sandspandsboringer sker traditionelt fra det materiale, som ligger på jorden efter, at sandspanden er blevet tømt. Ved 9
12 tømningen bliver en stor del af den fine fraktion skyllet væk, og indgår dermed ikke i prøven, der udtages. Den udtagne prøve har derfor en dårlig repræsentativitet. Den anvendte sandspand var 3 meter lang og med et rumindhold på ca. 200 l. Spanden arbejdede inde i et arbejdsrør, som blev ført ned sammen med spanden. Spanden virkede ved, at en klap i bunden åbnede, når spanden blev sænket ned i borehullet, og lukkede når spanden blev hævet. Ved denne hurtige op- og nedadgående bevægelse blev sedimentet arbejdet ind i spanden. Under borearbejdet var sandspanden og arbejdsrøret vandfyldt for at metoden kunne fungere optimalt. Dette medførte at der jævnligt blev tilført vand under borearbejdet. På figur 1 ses, hvordan sandspanden blev tømt. Homogenisering: tvangsblander og sold Tvangsblanderen var en standard betonblander med et rumindhold på ca. 130 l. Oven på tvangsblanderen blev der bygget et sold med en ramme omkring (se figur 2). Sandspanden blev tømt ned i soldet, og herfra løb prøven ned i tvangsblanderen (se figur 1 og 2). De første ca liter blev tømt videre ud i en 90 liters murerbalje, idet der ikke var plads til hele prøven i blandemaskinen. Soldet frasorterede alt materiale større end 20 mm fra prøven. Soldet på tvangsblanderen fungerede fint (se figur 2). Skraberne i blanderen var monteret med gummi, så de kunne rengøre bunden. Aftapning fra maskinen skete i bunden gennem en skydelåge. Denne låge var ikke vandtæt, og der kom indimellem småsten i klemme. Derfor var det svært at regulere aftapningen præcist, og der var spild af materiale ved lågen. Dette spild blev forsøgt opfanget i en murerbalje. Beholderne til spaltedeleren blev fyldt ved at sætte dem under skydelågen. Ved denne proces kom der en del spild. Dette spild blev ligeledes forsøgt opsamlet. Neddelingen spaltedeleren Der blev indkøbt spaltedelen af en standardspaltedeler fra Rational Kornservice i Esbjerg, Denne spaltedeler havde 18 spalter med en spaltebredde på 28 mm. PC byggede 4 beholdere til spaltedeleren, og hver beholder havde et rumindhold på ca. 18 liter. Inden feltarbejdet ved boringen ved Homå blev der udført forsøg hos PC med en spaltedeler udlånt af AAUE. Forsøgene viste at vådt sand, som var bundfældet, klæbede stærkt til materialebeholderen. Forsøgene viste også, at prøven lettere slap beholderen, hvis den blev hældt direkte fra omrøring i prøvebeholderen ned i spaltedeleren. Men i alle tilfælde var det nødvendigt at skylle beholder og spaltedeler for at få hele prøven delt. Ved boringen i Homå lykkedes det fint at få materialet tappet i beholderen til spaltedeleren fra tvangsblanderen og hældt i spaltedeleren. Materialet slap beholderen fint, og det var kun nødvendigt at skylle beholdere og spaltedeler til sidst (se figur 3). Ved den første deling blev den ene halvdel smidt væk og den anden opsamlet i en murerbalje. Denne halvdel blev så hældt i tvangsblanderen, omrørt og delt i to. Den ene del blev hensat til bundfældning til udtagning af prøve til geologisk beskrivelse, den anden halvdel blev delt videre, og således blev prøven delt indtil, den var delt 5 gange. Ved 5. deling var prøven ca. 1-3 liter, og det blev vurderet, at der var tilstrækkeligt materiale til den kemiske analyse. Prøverne bestod hovedsagelig af fint sand, silt og ler og var derfor lette at holde i omrøring og langsomme til at bundfælde. Figur 2. Sandspand, sold og tvangsblander. Soldet frasorterer sten, der er større end 20 mm. Ved prøven fra m under terræn blev den 1. deling, der blev hensat til 10
13 Repræsentativ sedimentkemisk prøvetagning geologisk prøveudtagning, hældt op i et stykke filterdug for hurtigere dræning. Efter 1 døgn var prøven stadig ikke afvandet helt. Kerneprøver Slagkerneprøver blev udtaget ved, at et slagaggregat opfangede en kerne i et 63 mm pvc-rør (se figur 4). Den første kerneprøve var perfekt og fyldte 1 meter, de næste var mindre, ca. 50 cm. Det var ikke altid muligt at udtage kerneprøver. For det første kunne sten sidde i klemme i fangfjedrene, og dermed kom prøven ikke med op. For det andet kunne modstanden blive for stor, hvis formationen var for leret eller siltet, og dermed kom prøven ikke ind i røret. Figur 3. Spaltedeleren i arbejde. Laboratoriearbejdet kornstørrelsesanalyser Laboratoriearbejdet blev udført af Christian Christiansen hos PC. Sedimentprøverne blev tørret i 8-10 timer i en varmluftsovn ved 80 ºC. Efter tørring var prøverne hårde på grund af det store indhold af silt og ler (se figur 5). Prøverne blev knust, før at det var muligt at sigte dem. Knusning af aggregater i prøverne efter tørringen skete efter følgende princip: Fra beholderen, hvori prøverne blev tørret, blev små portioner tømt ned i en metalbeholder. Her blev den lille mængde prøve knust. Den knuste prøve blev flyttet over i en ny beholder, og det hele blev gentaget, ind til alle aggregater i prøven var nedknust. På den måde blev det undgået at knuse de enkelte sandskorn. Figur 4. Slagkerneprøvetager med kerne udtaget i pvc rør. De neddelte sedimentprøver blev efter tørring og knusning delt i spaltedeleren til passende prøvestørrelse i forhold til sigteanalysen. 11
14 Repræsentativ sedimentkemisk prøvetagning Diskussion Problemer med knusning af aggregater Ved alle prøverne var den største forskel på sigtningerne på sigten 0,25 mm (mellem sand). Dette kan eventuelt skyldes en gennemgående fejl opstået ved nedknusning af prøverne. Ifølge Christian Christiansen fra PC var det tydeligt at se på sigterne, at aggregaterne i prøverne ikke var helt knuste, så dette er sandsynligvis forklaringen. Figur 5. Tørret sedimentprøve. Aggregater i prøven er endnu ikke knust. Resultater Figur 6-9 viser resultaterne af sigteanalyserne. Data findes i Appendix 1. Generelt ses det, at der er en god sammenhæng mellem kornstørrelsesfordelingen på kerneprøverne og de neddelte sedimentprøver. Foretages en sammenligning af sigteanalyserne af de neddelte prøver, ses også en fin sammenhæng. Dette indikerer, at det er muligt at neddele prøverne, så de enkelte neddelinger er repræsentative. fra m (figur 7) og m (figur 8). Prøverne er ikke velsorteret og indeholder hovedsagelig mellem til finkornet sand. Ingen sammenligning mellem neddelingsmetoden og traditionel metode Der var kun én sigtning af en traditionel prøve. Dette skyldtes, at det på grund af metoden, ikke var muligt både at foretage en neddeling og samtidig få en traditionel prøve. Derfor kan dette projekt ikke vurdere neddelingsmetoden i forhold til den traditionelle metode Sigteanalysen af meter (figur 6), den traditionelle prøve, er tydelig forskellig fra de andre prøver, med større indhold på sigterne i fraktionen mellem 0,5 mm til 0,25 mm samt på den groveste fraktion >1,25 mm. Diagrammet med de 3 kerneprøver viser, at materialet i de tre prøver er nogenlunde det samme. Prøverne er domineret af sand (85-90 %), mens ler- og silt-indholdet udgør %. Materialet fra m (figur 9) er mere sandet end materialet Figur 6. Sammenstilling af sigteresultaterne fra kerneprøverne og Traditionel prøve fra m. 12
15 Repræsentativ sedimentkemisk prøvetagning Figur 7. Sigteresultater fra prøve meter. Kerneprøven gik tabt. Spild Der var et forholdsvist stort spild af vand og dermed også af fint materiale i forbindelse med håndtering af de store prøver. Dette skyldtes, at spaltedeler og tvangsblander ikke var dimensioneret til at håndtere den store 200 l prøve. Det er ikke muligt at kvantificere spildet. Der var også forskel i spild fra prøve til prøve. Under håndteringen af prøverne i forbindelse med tørring og sigtning var der ligeledes et spild. Poserne kunne ikke tømmes helt, og der sad materiale i netmaskerne på sigten. På trods af dette spild, samt usikkerheden omkring nedknusning af aggregater i prøverne, er der en god overensstemmelse mellem kerneprøverne og de neddelte prøver, samt mellem de enkelte neddelinger fra de 3 niveauer m, m og m. Vådsigtning Det bør undersøges, om det er muligt at foretage en vådsigtning samtidig med, at indholdet af materiale, der er mindre end 0,063 mm, kvantificeres. Dette vil sikre en bedre neddeling af prøven efter tørring samt give en bedre sigtning. Figur 8. Sigteresultater fra prøve meter. Praktiske erfaringer og anbefalinger I det følgende opremses de praktiske erfaringer med dette projekt. Erfaringer, der er gode at lære af til et eventuelt videre arbejde: Neddelingen vil måske fungere anderledes med grovere materiale De 3 prøver, der blev neddelt, bestod fortrinsvist af fint materiale, så derfor gav forsøget kun et fingerpeg om, hvordan delingen af grovere materialer vil kunne fungere. Soldet et godt valg Soldet på 20 mm var et godt valg, da kun en lille del af prøven, lå tilbage på soldet (se figur 2). Omrøring vigtig Det er en god ide at have prøven i omrøring inden neddelingen, da det sikrer et bedre slip af prøven fra beholderen, der bruges til at tømme prøven ned i spaltedeleren. 13
16 Repræsentativ sedimentkemisk prøvetagning Fuldskala udstyr nødvendig Det gav for stort spild af materialer at tvangsblande, og spaltedeler og beholdere ikke var store nok til at kunne håndtere hele prøven. Optimering af neddelingsteknikken vigtig Det tager længere tid at neddele en prøve med spaltedeleren, end det tager at udtage en slagkerneprøve. Men da det ikke altid lykkes at få en kerneprøve op, er det stadig en god idé at arbejde videre med optimering af neddelingsteknikken. Afvanding med filterdug fungerer ikke Ved et forsøg på at afvande en delprøve med et stykke filterdug, var prøven efter 1 døgn stadig ikke helt afvandet. Filterdugen skulle ifølge producenten kunne afvande adskillige m 3 i timen. I dette forsøg stoppede filterdugen effektivt til med silt og ler, på meget kort tid. Bournerdeler Spaltedeleren af typen Bournerdeler (se figur 10) vil sandsynligvis være bedre end den i dette projekt anvendte spaltedeler. Bournerdeleren er i princippet en kegle med en spaltedeler rundt langs kanten. Prøven hældes ned midt over spidsen af keglen, fordeles ned over keglen og deles til sidst af spaltedeleren rundt langs kanten. En kegle med en diameter på ca. 2 meter vil kunne foretage en 4. deling af prøven i første deling. Der skal være mindst 20 spalter pr. deler, helst 30. Desuden bør spaltebredden være 3 gange hulstørrelsen i solden. Det vil her sige en spaltebredde på 60 mm. Dette forhold 1:3 sikrer, at spalterne ikke risikerer at stoppe til. Dette er baggrunden for keglediameteren på ca. 2 meter. Prøvebeholderen over keglen behøver sandsynligvis ikke en omrørt Figur 9. Sigteresultater fra prøve meter. prøve. Ved at eksperimentere med stejlheden på siderne af materialebeholderen kan man finde den beholder, hvor materialet falder bedst ned på keglen. Eventuelt kan der monteres en vibrator, der sikrer, at alt materiale falder ned på keglen. En lagdeling af prøven i materialebeholderen har sandsynligvis ikke nogen væsentlig betydning for den repræsentative neddeling af prøven. Ved at bruge forskellige størrelser af prøvebeholdere kan denne muligvis bruges til hele neddelingen. Ligeledes er det let at automatisere neddelingen, så den er let at håndtere. Denne konklusion er fremkommet ved en drøftelse mellem Lars Pedersen (AAUE), Christian Christiansen (PC) og Mogens Wium. Figur 10. Eksempel på Bournerdeler. Foto: Lars Pedersen (AAUE). 14
17 7. Analyse af 2. dimension teoretisk eksempel fra Brabranddalen Efter at den 1-dimentionelle primære prøvetagning er udført fra en undersøgelsesboring, skal der foretages en 2-dimensionel analyse af de hydrogeokemiske forhold i det lokale område omkring boringen. Formålet med analysen er at nå til en forståelse af området, som gør det muligt at beslutte hvilke prøver, der skal sammenblandes ved den 2-dimentionelle sekundære prøvetagning, som efterfølgende skal udføres i laboratoriet (se kapitel 8). Et udvalgt profilsnit fra Brabranddalen, hvor der er placeret en undersøgelsesboring, vil blive brugt som et teoretisk eksempel på en analyse af den 2. dimension i tolkningen af hydrogeokemiske enheder (LOTS). Målet er at sammenblande prøver fra hver af disse identificerede hydrogeokemiske enheder for at kunne bestemme en repræsentativ, gennemsnitlig sedimentkemisk karakter ( f.eks. nitratreduktionskapaciteten) for hver hydrogeokemiske enhed. På den måde kan de sedimentkemiske resultater fra en boring generaliseres til et større område. Hydrogeokemien i Brabranddalen I Brabranddalen (se figur 11) har grundvandsmagasinerne stor risiko for forurening med arsen og andre naturlige forekomne stoffer, som fluorid og klorid. Dalen er geologisk meget kompleks opbygget, og derfor er den kemiske tilstand af grundvandet også meget varierende. Beskyttelsen af grundvandsmagasinerne i Brabranddalen mod menneskeskabt forurening er mange steder god på grund af tykke lerdæklag over grundvandsmagasinerne. På figur 11 er dette illustreret ved, at de røde områder, hvor der kan være nitrat og pesticider i grundvandsmagasinet, kun findes i de øverste meter af jordlagene. Vandkemien i undersøgelsesboringen og i indvindingsboringerne ved Harlev Kildeplads (under Århus Kommunale Værker) viser, at grundvandet ikke er nitratholdigt. Definition af hydrogeokemiske enheder En nærmere analyse af de hydrogeokemiske forhold ved det valgte profilsnit i Brabranddalen resulterer i, at der kan udpeges i alt 4 hydrogeokemiske enheder (LOTS), som illustreret på figur 12. Figur 11. Skematisk vand- og geokemisk profi l af Brabranddalen. Grundvandsmagasin af kvartære sandede afl ejringer med risiko for arsen i grundvandet. Undersøgelsesboring OSD13-B40 (DGU nr ) ses midt på profi let. 15
18 Figur 12. Eksempel på definition af lots (hydrogeokemiske enheder) ved profi lsnit ved Brabranddalen, Århus. For hver af de 4 hydrogeokemiske enheder kan f.eks. den gennemsnitlige nitratreduktionskapacitet nu bestemmes. Dette gøres ved at sammenblande 1-meter prøverne fra den centrale undersøgelsesboring i laboratoriet for hver hydrogeokemisk enhed (LOT). sentative prøver, en fra hver af de 4 hydrogeokemiske enheder (LOTS). Af tabel 2 og figur 13 fremgår, at der er foretaget en sammenblanding af 1-meter prøverne fra boringen, som dermed er reduceret til i alt 4 repræ- Hydrogeokemisk enhed (LOTS) Geologisk beskrivelse Redox miljø Prøvetagningsintervaller i laboratoriet m.u.t. 1 Smeltevandssand Reduceret 73-76, Smeltevandssand Reduceret Moræneler Reduceret 67-73, Moræneler Reduceret 5-63 Tabel 2. De 4 hydrogeokemiske enheder (LOTS) fra boringen med DGU nr (B40) med tilhørende prøvetagningsintervaller. Sedimentprøverne (1- meter prøverne), som er udtaget for hver meter i felten, bliver i laboratoriet sammenblandet til i alt 4 prøver, en fra hver hydrogeokemisk enhed. Figur 13. Undersøgelsesboring med DGU nr (B40). Lithologi, redoxforhold og identificerede hydrogeokemiske enheder (LOTS) fremgår. Grundvandsspejl og redoxgrænse er sammenfaldende. 16
19 8. 2-dimentionel sekundær prøvetagning teoretisk eksempel Efter udtagning af repræsentative sedimentprøver (1-meter prøver) for hver meter under borearbejdet (vist i kapitel 6) og identifikationen af hydrogeokemiske enheder (LOTS) (vist i kapitel 7), skal der ske en 2-dimentionel, sekundær prøvetagning i laboratoriet. Det vil f.eks. sige, at de udtagne 99 1-meter prøver skal sammenblandes og reduceres til i alt 4 prøver, hvis der tages udgangspunkt i eksemplet fra forrige kapitel (se figur 13 og tabel 2). Den 2-dimentionelle sekundære prøvetagning i laboratoriet bør udføres jf. nedenstående procedure: Optøning og tørring Homogenisering (knusning af aggregater) Sigtning (fraktion >2mm frasorteres) Sammenblanding af 1-meter primære prøver fra samme hydrogeokemiske enhed Neddeling til ca. 25 g delprøve efter TOS-principper Nedknusning til 125 µm Prøven er klar til kemisk analyse 17
20 Referencer Pallesen T Nordsamsø Boreundersøgelser. Beskrivelse af 9 boringer udført af Århus Amt på Nordsamsø. Petersen, L, og Esbensen, K.H., Representative sampling for reliable data analysis: TOS (Theory of Sampling). Sørensen, J., Krohn, C., Kronborg, C. og Nielsen, O.B., Prøvekvalitet, erfaringer fra sedimentsamarbejdet. Prøvens vej fra bor til bord. Helnan Marselis Hotel, 6. oktober Wandall, T. og Jensen, L., Praktiske erfaringer med sedimentprøvetagning under borearbejde. Prøvens vej fra bor til bord. Helnan Marselis Hotel, 6. oktober
21 Appendix 1: Data fra repræsentativ prøvetagning fra GRUMO sandspandsboring (DGU nr ) ved HOMÅ Resultater fra sigtanalyserne. Boredybde m Traditionel prøve m 3. deling m 4. deling m 5. deling Sigte Vægt g Procent % Vægt g Procent % Vægt g Procent % Vægt g Procent % Total 518,00 100,00 526,00 100,00 536,00 100,00 572,00 100,00 1, ,00 22,78 29,00 5,51 31,00 5,78 33,00 5,77 1,000 21,00 4,05 5,00 0,95 6,00 1,12 6,00 1,05 0,800 24,00 4,63 7,00 1,33 8,00 1,49 10,00 1,75 0,630 21,00 4,05 9,00 1,71 10,00 1,87 12,00 2,10 0,500 44,00 8,49 17,00 3,23 15,00 2,80 19,00 3,32 0,400 41,00 7,92 23,00 4,37 21,00 3,92 25,00 4,37 0,315 66,00 12,74 38,00 7,22 39,00 7,28 41,00 7,17 0,250 54,00 10,42 86,00 16,35 76,00 14,18 102,00 17,83 0,200 42,00 8,11 59,00 11,22 61,00 11,38 52,00 9,09 0,160 55,00 10,62 88,00 16,73 94,00 17,54 92,00 16,08 0,125 25,00 4,83 45,00 8,56 46,00 8,58 48,00 8,39 0,100 8,00 1,54 2,00 0,38 2,00 0,37 3,00 0,52 0,090 2,00 0,39 48,00 9,13 51,00 9,51 49,00 8,57 0,080 21,00 4,05 1,00 0,19 7,00 1,31 4,00 0,70 0,063 4,00 0,77 2,00 0,38 3,00 0,56 5,00 0,87 Bund 17,50 3,38 57,00 10,84 62,00 11,57 60,00 10,49 Sidst 0,00 0,00 1,00 0,19 2,00 0,37 2,00 0,35 Spil -45,50-8,78 9,00 1,71 2,00 0,37 9,00 1,57 Tabel 1. Sigtning af meter og meter. 19
22 Kerneprøve m 3. deling m 4. deling m 5. deling Sigte Vægt g Procent % Vægt g Procent % Vægt g Procent % Vægt g Procent % Total 469,00 100,00 355,00 100, ,00 100,00 445,00 100,00 1,250 30,00 6,40 20,00 5,63 350,40 5,31 31,00 6,97 1,000 3,00 0,64 3,00 0,85 53,00 0,80 5,00 1,12 0,800 6,00 1,28 5,00 1,41 90,80 1,38 7,00 1,57 0,630 7,00 1,49 6,00 1,69 114,40 1,73 7,00 1,57 0,500 13,00 2,77 11,00 3,10 198,40 3,01 13,00 2,92 0,400 15,00 3,20 15,00 4,23 230,40 3,49 19,00 4,27 0,315 29,00 6,18 26,00 7,32 582,00 8,83 28,00 6,29 0, ,00 23,45 49,00 13, ,00 24,17 62,00 13,93 0,200 44,00 9,38 42,00 11,83 492,60 7,47 51,00 11,46 0,160 71,00 15,14 64,00 18, ,60 15,93 76,00 17,08 0,125 29,00 6,18 31,00 8,73 444,60 6,74 38,00 8,54 0,100 2,00 0,43 1,00 0,28 51,00 0,77 1,00 0,22 0,090 36,00 7,68 29,00 8,17 420,20 6,37 41,00 9,21 0,080 2,00 0,43 1,00 0,28 40,60 0,62 2,00 0,45 0,063 1,00 0,21 3,00 0,85 73,20 1,11 2,00 0,45 Bund 58,00 12,37 42,00 11,83 625,80 9,49 49,00 11,01 Sidst 5,00 1,07 1,00 0,28 19,10 0,29 2,00 0,45 Spil 8,00 1,71 6,00 1,69 162,90 2,47 11,00 2,47 Tabel 2. Sigtning af meter. 20
23 1. vægt 2. vægt 3.vægt 4. vægt 5. vægt Gennemsnit X) 6. vægt Sum Total 1000, , , , , ,00 594, ,00 1,250 64,00 41,00 54,00 62,00 51,00 54,40 24,00 350,40 1,000 6,00 7,00 6,00 8,00 13,00 8,00 5,00 53,00 0,800 12,00 13,00 13,00 13,00 18,00 13,80 8,00 90,80 0,630 16,00 17,00 19,00 18,00 17,00 17,40 10,00 114,40 0,500 31,00 34,00 34,00 26,00 27,00 30,40 16,00 198,40 0,400 17,00 32,00 50,00 34,00 39,00 34,40 24,00 230,40 0,315 96,00 172,00 75,00 52,00 55,00 90,00 42,00 582,00 0, ,00 133,00 239,00 338,00 286,00 237,00 172, ,00 0,200 82,00 74,00 81,00 60,00 86,00 76,60 33,00 492,60 0, ,00 200,00 164,00 128,00 150,00 161,60 81, ,60 0,125 74,00 62,00 73,00 63,00 61,00 66,60 45,00 444,60 0,100 2,00 18,00 6,00 8,00 6,00 8,00 3,00 51,00 0,090 70,00 72,00 56,00 60,00 58,00 63,20 41,00 420,20 0,080 3,00 4,00 14,00 6,00 6,00 6,60 1,00 40,60 0,063 1,00 12,00 18,00 5,00 5,00 8,20 24,00 73,20 Bund 135,00 83,00 60,00 85,00 101,00 92,80 69,00 625,80 Sidst 0,50 7,00 3,00 4,00 1,00 3,10 0,50 19,10 Spil 35,50 19,00 35,00 30,00 20,00 27,90-4,50 162,90 Tabel 3. Sigtning af meter 4. deling. X) X 6. sigtning af 1000 gram faldt på gulvet og er derfor medtaget som gennemsnittet af de foregående 5 sigtninger. 21
24 40-41 m kerneprøve m 3. deling m 4. deling m kerneprøve Sigte Vægt g Procent % Vægt g Procent % Vægt g Procent % Vægt g Procent % Total 451,00 100,00 441,00 100,00 393,00 100,00 557,00 100,00 1,250 54,00 11,97 9,00 2,04 19,00 4,83 66,00 11,85 1,000 6,00 1,33 8,00 1,81 3,00 0,76 16,00 2,87 0,800 7,00 1,55 9,00 2,04 5,00 1,27 26,00 4,67 0,630 7,00 1,55 9,00 2,04 6,00 1,53 16,00 2,87 0,500 12,00 2,66 16,00 3,63 11,00 2,80 17,00 3,05 0,400 15,00 3,33 20,00 4,54 15,00 3,82 17,00 3,05 0,315 25,00 5,54 35,00 7,94 22,00 5,60 30,00 5,39 0,250 51,00 11,31 98,00 22,22 75,00 19,08 87,00 15,62 0,200 47,00 10,42 47,00 10,66 37,00 9,41 55,00 9,87 0,160 68,00 15,08 62,00 14,06 69,00 17,56 71,00 12,75 0,125 40,00 8,87 34,00 7,71 34,00 8,65 33,00 5,92 0,100 6,00 1,33 5,00 1,13 2,00 0,51 10,00 1,80 0,090 41,00 9,09 32,00 7,26 37,00 9,41 41,00 7,36 0,080 4,00 0,89 3,00 0,68 2,00 0,51 12,00 2,15 0,063 2,00 0,44 4,00 0,91 3,00 0,76 5,00 0,90 Bund 55,00 12,20 45,00 10,20 41,00 10,43 21,00 3,77 Sidst 1,00 0,22 4,00 0,91 1,00 0,25 0,00 0,00 Spil 10,00 2,22 1,00 0,23 11,00 2,80 34,00 6,10 Tabel 4. Sigtning af meter. 22
Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mereMILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.
MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mere6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.
I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU
Læs mereGebyrkortlægning i Århus Syd
Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette
Læs mereJette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN
Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereJordprøver fra grundvandsboringer
Jordprøver fra grundvandsboringer Vejledning i udtagning, beskrivelse og geologisk tolkning i felten Claus Ditlefsen, Jette Sørensen,Tom Martlev Pallesen, Dorthe Pedersen, Ole Bjørslev Nielsen, Christian
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereBoringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO
Boringer og prøvetagning Jan Dannemand Andersen GEO Agenda Valg af boreteknik og -værktøj Eksempler på fejltolkninger Forede eller uforede boringer? 10-07-2011 2 Boremetoder og redskaber ved normale boringer
Læs mereSTRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER
Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed
Læs mereUndersøgelsesboringer
Undersøgelsesboringer I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning Ole Dyrsø Jensen Borearbejde på godt og ondt --- Den lovgivningsmæssige ramme og myndighedernes opgavefordeling i henhold til
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereARBEJDSBESKRIVELSE. Etablering af "antal" lufthæveboringer i forbindelsen med kortlægning af grundvandsmagasiner i området (bilag 1a).
ARBEJDSBESKRIVELSE Etablering af "antal" lufthæveboringer i forbindelsen med kortlægning af grundvandsmagasiner i området (bilag 1a). Grundlag for entreprisen Denne beskrivelse. Ved tilbudsgivningen udfyldes
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereBeskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner.
1 Dato: 29. august 2018 Til: Danmarks Naturfredningsforening Skrevet af: Walter Brüsch, wb@dn.dk Beskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner. Resume og konklusion Der er gennem tiden etableret mange kunstgræsplæner
Læs mereSammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS
Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mere2 Mark- og laboratoriearbejde 3. 4 Afsluttende bemærkninger 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
CHR. HANSEN A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER FOR PPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 8 Kongens Lyngby TLF 45 56 4 FAX 45 56 4 99 99 WWW cowi.dk GEOTEKNISK DATARAPPORT INDHOLD Indledning Mark og laboratoriearbejde
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereHadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010
Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten
Læs mereGROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ
OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER
Læs mereSøndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT
Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereNATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1
1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereReferenceblad for SPT-forsøg
Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereRegion Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereSILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent
SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereVejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft
Læs mereThyholm Private Fælles Vandværk
Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform
Læs merenitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereOddesund Nord Vandværk
Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereGEOTEKNISK UNDERSØGELSE
GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Jernbanevej 10, Hvalsø Dato: 26. november 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0818 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58 52 24 11 Jerslev J 70 22 06 55
Læs mereEr råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS
Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Grindsted 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 3 Maj 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 3 Grindsted Grontmij A/S Udgivelsesdato : Maj 2013
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA
Læs mereEjendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport
Ejendomsselskabet Kildevej ApS November 2014 BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport PROJEKT Byggemodning Kildebuen, Svejbæk Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2
8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt
Læs mereNotat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group
Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold
Læs mereINCREMENTAL SAMPLING: EKSEMPLER. Bygherre: Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste Rådgiver: NIRAS Laboratorium: Eurofins
INCREMENTAL SAMPLING: EKSEMPLER Bygherre: Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste Rådgiver: NIRAS Laboratorium: Eurofins Fagsession 5: Prøvetagningsstrategi Vingsted 2013 ANALYSEBLANKET Hvad repræsenter
Læs mereStatistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening
M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks
Læs mereSammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed
Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede
Læs mereHumlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.
Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-372 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereGalgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag
Galgebakken. Vand i krybekældre Status på undersøgelser og tiltag 1. Undersøge om de eksisterende dræn under husene fungere 2. Undersøge om jordbundsforholdene i bebyggelsen hindrer afvanding af krybekældrene
Læs mere5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen
Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereFORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN
Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet
Læs mereUndersøgelser ved Selling Vandværk boring 2
Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereRåstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Region Sjælland 8. april 2018 www.niras.com Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 3 Databehandling og tolkning 6 3.1 Geofysik
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereVandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.
Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-137 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereKomtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 6 fra Affald Plus med nedenstående resultater:
KomTek Miljø Drivervej 8, DK 6670 Holsted AffaldPlus Ved Fjorden 20 4700 Næstved Holsted den 26. februar 2015 Test af dagrenovation for Affald Plus: Komtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereJordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/ Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord)
Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/12 2007. Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord) Bilag 1 Udtagning af prøver Prøverne skal enten udtages på opgravningsstedet
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereAdresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereRegion Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE
Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent
Læs mereSalt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereUglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013.
Uglev Vandværk Indvindingstilladelse Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til oktober 2013. Organisationsform Vandværket er
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mere