Undersøgelsesboringer

Transkript

1 Undersøgelsesboringer I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning Ole Dyrsø Jensen

2 Borearbejde på godt og ondt ---

3 Den lovgivningsmæssige ramme og myndighedernes opgavefordeling i henhold til Miljømålsloven Siden 1999 har der været et stort arbejde i gang med grundvandskortlægning indenfor landets Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder) OSD-områderne er yderligere inddelt i en række indsatsområder. For hvert indsatsområde skal der laves en plan for grundvandsbeskyttelse. Arbejdet med planerne deles mellem staten (Naturstyrelsen) og kommunerne. Staten (Naturstyrelsen) udfører selve kortlægningen af grundvandsressourcerne (indhente og kortlægge faktiske oplysninger vedrørende grundvandsforhold i konkrete områder) Kommunerne udarbejder efterfølgende indsatsplaner for at beskytte vandressourcerne og sikre drikkevandsforsyningen

4

5 Naturstyrelsens

6 Trin 2 Udførelse af feltarbejde (supplerende dataindsamling) - Feltaktiviteter: - Udpegning af datasvage områder - Planlægning af feltarbejde - Boringsregistrering Boringsbesøg, kotemærke, synkronpejling - Geofysiske målinger MEP, MRS, seismik? - Borekampagne - Udtagning af vandprøver - Syntese -aktiviteter (de videre trin)

7 Hvordan ser et kortlægningsforl gningsforløb b ud? - Viden Trin1 Trin2 Trin3 Trin4 Trin5 Her står vi Tid

8 Forud for selve borearbejdet Boringer er dyre Derfor skal vi tænke os godt om, før vi etablerer en boring Boringer skal give ny viden - Anvende viden fra trin1 sammenstilling af eksisterende data - Samlet analyse af den geofysiske kortlægning med henblik på at optimere boresteder - Samarbejde med interessenter, især kommunen (f.eks. ny viden, problemområder, nødvendige tilladelser, vandforsyning)

9 Boringer i forbindelse med grundvandskortlægning Hvad kan boringer bidrage med: - Bedre geologisk viden og datadækning i forhold til konstaterede strukturer mv. - Bedre hydrogeologisk viden i magasiner (div. former for pumpetests, forbedre potentialekort) - Bedre grundvandskemisk viden og datadækning - Bedre viden om grundvandsmagasiners naturgivne beskyttelse (lertykkelser) og indsamling af data til sedimentkemisk bestemmelse - Medvirke til en bedre korrelation af øvrig data fra det pågældende område (tolkningsmuligheder)

10 Kravspecifikationer - EU rammeudbud for boreentreprise EU rammeaftalen blev udarbejdet i 2010 og godkendt september måned I aftalen er opstillet en lang række af krav mhp. optimering af borearbejdet Brøndborerne skulle afgive tilbud på en række af delaftaler

11 Kravspecifikationer - indhold - Borearbejde alt inklusivt, bl.a.: - Prøvetagning og prøvebehandling/-håndtering af jordprøver - Prøvekvalitet: Bedst mulig grundlag for beskrivelser jf. Geovejledning nr. 1, jordprøver fra grundvandsboringer - Boringsudbygning - Renpumpning inkl. forberedelse til vandprøvetagning - Bortskaffelse af boremudder og opboret materiale - Retablering - Indberetning af data til GEUS - Samarbejde med boretilsynet/naturstyrelsen -

12 Boretilsynets rolle 1 - Naturstyrelsen kan entrere med en rådgiver (fuldt eller delvist tilsyn) - Ved fuldt tilsyn med borearbejdet kommunikere brøndborer normalt direkte med tilsynet, som således er det koordinerende led i et boreprojekt

13 Boretilsynets rolle en lang række af opgaver, f.eks.: - Lodsejerkontakt før, under og efter borearbejdet - Levering af uforurenet procesvand (drikkevandskvalitet) - Tilsyn med selve borearbejdet inkl. tilsyn med kvaliteten af brøndborerens arbejde - Udtage, beskrive og tolke jordprøver (Geo-vejl. 1 og Ingeniørgeologisk prøvebeskr.) - Logging, filtersætning, evt. minipumpetest og prøvepumpning - Indberetning af boringer til GEUS: GPS-indmålinger, geologisk beskrivelse, filtre inkl. at sørge for, at det gør brøndboreren også - Og meget mere -----