Effektvurdering af MIA og minimaks
|
|
|
- Caroline Johnsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN
2 INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse af effektvurderingen ved MIA og minimaks, samt ønsker til fremtidig udvikling. Undersøgelsen har tre overordnede formål: Effektvurdering - fokus på effekterne for praktiserende landinspektører Etablering af baseline ift. senere digitaliseringstiltag Identificering af mulige effektiviseringsområder fremadrettet Dataindsamlingen er sket via elektroniske spørgeskemaer, som kontorlederne på alle landinspektørkontorer har kunnet udfylde. Der er i den anden halvdel af dataindsamlingsperioden fulgt op telefonisk blandt kontorlederne for at sikre en høj besvarelsesprocent. Rapporten indeholder beskrivende statistik. Som hjælp til læseren vil tal og grafer løbende være kommenteret med henblik på at danne et overblik over resultaterne. Rambøll har været sparringspartner igennem forløbet og har sammen med KMS og Praktiserende Landsinspektørers Forening (PLF) stået for udarbejdelsen af spørgeskemaet. Skemaet blev pilottestet blandt fire udvalgte respondenter, hvorefter skemaet er blevet justeret. Rambøll har stået for indsamlingen af data via de elektroniske spørgeskemaer samt den efterfølgende analyse af svarene fra kontorlederne. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 2
3 MÅLGRUPPEN OG SVARPROCENT 126 kontorledere (kaldet respondenter i denne rapport) fik tilsendt distributionsmail med link til spørgeskemaet den 26. oktober Den 2. november fik de respondenter, som ikke havde besvaret skemaet på det tidspunkt, tilsendt en påmindelsesmail. I perioden november fulgte Rambøll op telefonisk blandt de respondenter, som ikke havde besvaret skemaet på det tidspunkt. Dataindsamlingen blev afsluttet med 106 besvarelser. 7 respondenter besvarede ikke spørgeskemaet. 13 respondenter blev frafaldet som følger: 5 respondenter ønskede ikke at deltage. 2 respondenter kunne ikke træffes inden for undersøgelsens periode. Et kontorsted er nedlagt (ikke en del af målgruppen). 3 kontorsteder bruger ikke MIA (ikke en del af målgruppen). 2 respondenter andre årsager. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 3
4 MÅLGRUPPEN OG SVARPROCENT Den rensede svarprocent beregnes således: 106 / (126-4) = 87% Forklaring på disse tal er som følger: 106: antal besvarelser i alt 126: antal respondenter i alt 4: antal respondenter, som ikke er en del af målgruppen (jf. forrige side) Svarprocenten på 87% vurderes til at være meget høj, og undersøgelsens resultater repræsentative. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 4
5 LÆSEVEJLEDNING I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier eller forskellige gennemsnitsberegninger på spørgsmål 2, 5 og 9, som går fra Meget uenig til Meget enig. Besvarelser i Ved ikke -kategorien indgår ikke i resultatberegningen, med mindre dette er relevant (spm. 10, 12, 13). Procentangivelserne for et givent spørgsmål i figurerne summerer ikke altid til 100% på grund af afrundinger. Dette betyder også, at der ved sammenlægning af procentandele kan være en forskel på 1 procentpoint mellem procentandele i tekst og figurer. Gennemsnittene kan antage værdier i intervallet 1 til 5, hvor et gennemsnit på 1 indikerer, at man er meget uenig, et gennemsnit på 5 meget enig, og et gennemsnit på 3 indikerer midtpunktet. Et gennemsnit med en værdi mindre end 3 angiver således, at respondenterne samlet set er overvejende uenige i udsagnet. Tilsvarende angiver et gennemsnit større end 3, at respondenterne samlet set er overvejende enige i udsagnet. Begrebsafklaring: MIA - Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem til sagsudarbejdelse og indsendelse minimaks - Matrikulært Ajourførings- og KvalitetsSikringssystem til kontrol og registrering LIMAKS - LandInspektørens Matrikulære Administrations og KvalitetsStyringssystem, udviklet af PLF. Systemet anvendes hos de praktiserende landinspektører til at danne dokumenter på baggrund af ændringer foretaget i MIA. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 5
6 SÅDAN LÆSES EN SLIDE 01. Sideoverskrift 02. Kort tekst der, mere detaljeret, beskriver de væsentligste resultater 03. Selve figuren - denne kan læses, hvis man ønsker fuld detaljeringsgrad 04. Note forklaring af elementer, som har betydning for forståelsen af figuren KORT & MATRIKELSTYRELSEN 6
7 STRUKTUR FOR RAPPORTEN SAMLEDE RESULTATER RESULTATER PÅ TVÆRS EFFEKTIVISERINGS- OMRÅDER Effektvurdering - fokus på effekterne for praktiserende landinspektører Etablering af baseline ift. senere digitaliseringstiltag Effektvurdering - fokus på effekterne for praktiserende landinspektører fordelt på relevante baggrundsoplysninger Identificering af mulige effektiviseringsområder fremadrettet KORT & MATRIKELSTYRELSEN 7
8 BAGGRUNDSOPLYSNINGER ANTAL SAGER (SPM.1) HVOR MANGE MATRIKULÆRE SAGER LAVER KONTORSTEDET ÅRLIGT? Godt 40% af respondenterne er kontorsteder med op til 50 sager årligt. Næsten en fjerdedel af respondenterne er kontorsteder med over 100 sager årligt. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 8
9 BAGGRUNDSOPLYSNINGER ANTAL KONTORSTEDER (SPM.1.1) HVOR MANGE KONTORSTEDER BESTÅR VIRKSOMHEDEN AF? Næsten en fjerdedel af respondenterne repræsenterer kontorsteder i virksomheder med 1 kontorsted. Godt 40% af respondenterne repræsenterer kontorsteder i virksomheder med 2-7 kontorsteder. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 9
10 BAGGRUNDSOPLYSNINGER ANTAL ANSATTE (SPM.1.2) HVOR MANGE ANSATTE ER DER PÅ DIT KONTORSTED? Næsten 40% af respondenterne repræsenterer kontorsteder med 1-4 ansatte. Godt en fjerdedel af respondenterne repræsenterer kontorsteder med 10 eller flere ansatte. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 10
11 BAGGRUNDSOPLYSNINGER ANTAL ANSATTE, SOM BRUGER MIA (SPM. 1.3) HVOR MANGE AF DE ANSATTE BRUGER MIA I DERES DAGLIGE ARBEJDE? To tredjedele af respondenterne har 2-4 ansatte på kontorstedet, som bruger MIA. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 11
12 BAGGRUNDSOPLYSNINGER ANVENDELSE AF LIMAKS (SPM.3) ANVENDER KONTORSTEDET LIMAKS? To tredjedele af kontorstederne anvender ikke LIMAKS. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 12
13 BAGGRUNDSOPLYSNINGER MIA INTEGRERET MED FIRMAETS ANDRE SYSTEMER (SPM.3.1) ER MIA INTEGRERET MED FIRMAETS KUNDE- OG JOURNALSYSTEM? Tre fjerdedele af respondenterne svarer, at MIA ikke er integreret med firmaets kunde- og journalsystem. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 13
14 EFFEKTER VED BRUGEN AF MIA (SPM.2) BRUGEN AF MIA HAR MEDFØRT: Stor enighed i, at brugen af MIA har medført store økonomiske omkostninger ifm. den tekniske implementering. Respondenterne er overvejende enige i, at brugen af MIA har medført: - en specialisering i virksomheden - højere kompetencekrav til ikkelandsinspektøruddannet personale. OBS! Det første udsagn (Store økonomiske ) er formuleret som en negativ effekt af brugen af MIA. Dette betyder, at et højt gennemsnit afspejler en negativ konsekvens, mens et højt gennemsnit på de øvrige udsagn afspejler en positiv effekt. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 14
15 MEDARBEJDERGRUPPER PR. OPGAVE (SPM.4) Indehaverne er den medarbejdergruppe, som er højst repræsenteret i alle arbejdsopgaver, bortset fra skelafmærkning og Udarbejdelse af registreringsdokumenter og sag i MIA HVILKE MEDARBEJDERGRUPPER LØSER DEN ENKELTE ARBEJDSOPGAVE? Medarbejdergruppen Kontorpersonale, TL, HK mm. er den hyppigste udpegede medarbejdergruppe tilknyttet arbejdsopgaven Udarbejdelsen af registreringsdokumenter og sag i MIA. Procenterne summerer ikke nødvendigvis til 100, da det har været muligt at sætte flere kryds i spørgsmålet KORT & MATRIKELSTYRELSEN 15
16 FORBEDRINGER I ARBEJDSPROCESSER (SPM.5) MIA HAR MEDFØRT BEDRE ARBEJDSPROCESSER: Der er overvejende enighed om, at MIA har medført bedre arbejdsprocesser mellem kontorstederne og KMS. Respondenterne er overvejende uenige i, at MIA har medført bedre arbejdsprocesser i forbindelse med stjernehøringen. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 16
17 TIDSFORBRUG PR. SAG I DAG (SPM.6) HVOR MANGE TIMER SKAL I BRUGE FOR AT LAVE EN SAG I DAG? Knap en tredjedel af respondenterne bruger op til 4 timer for at lave en sag i dag. Halvdelen af respondenterne bruger mere end 4 timer på en sag i dag. Knap en ud af 12 respondenter bruger mere end 6 timer på en sag i dag. Ovenstående beregninger baserer sig på besvarelser fra 80 respondenter, som har kunnet vurdere tidsforbruget før (spm.7) såvel som efter (spm.6) anvendelsen af MIA. 26 respondenter har ikke kunnet vurdere tidsforbruget i et eller begge spørgsmål (6&7). KORT & MATRIKELSTYRELSEN 17
18 TIDSFORBRUG PR. SAG FØR ANVENDELSEN AF MIA (SPM.7) HVOR MANGE TIMER BRUGTE I FØR ANVENDELSEN AF MIA FOR AT LAVE EN SAG? Godt en fjerde del af respondenterne brugte op til 4 timer for at lave en sag før anvendelsen af MIA. Over halvdelen af respondenterne brugte mere end fire timer på en sag før anvendelsen af MIA. Godt en ud af 5 respondenter brugte mere end 6 timer på en sag før anvendelsen af MIA. Ovenstående beregninger baserer sig på besvarelser fra 80 respondenter, som har kunnet vurdere tidsforbruget før (spm.7) såvel som efter (spm.6) anvendelsen af MIA. 26 respondenter har ikke kunnet vurdere tidsforbruget i et eller begge spørgsmål (6&7). KORT & MATRIKELSTYRELSEN 18
19 ÆNDRINGER I TIDSFORBRUG (SPM.6 OG 7) HVOR MANGE TIMER SKAL I BRUGE FOR AT LAVE EN SAG I DAG I FORHOLD TIL FØR ANVENDELSEN AF MIA? Halvdelen af respondenterne angiver, at tidsforbruget for at lave en sag i dag er det samme, som før anvendelsen af MIA. En tredjedel af respondenterne svarer, at de bruger færre timer på en sag i dag i forhold til før anvendelsen af MIA. OBS.1. Ovenstående beregninger baserer sig på besvarelser fra 80 respondenter, som har kunnet vurdere tidsforbruget før (spm.7) såvel som efter (spm.6) anvendelsen af MIA. 26 respondenter har ikke kunnet vurdere tidsforbruget i et eller begge spørgsmål (6&7). OBS.2. Andelen af kontorsteder med under 50 sager årligt er i mindre grad repræsenteret blandt de 80 respondenter, i forhold til populationen, dog er der her tale om en relativ lille afvigelse. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 19
20 TIDSBESPARELSER (SPM.8) HVOR FINDES TIDSBESPARELSERNE, SOM MIA HAR MEDFØRT? Bemærk: beregningerne baserer sig på besvarelser fra de 27 respondenter, som har oplevet tidsbesparelser, som MIA har medført. De største tidsbesparelser, som MIA har medført, findes indenfor disse fire arbejdsopgaver: OBS.1. Procenterne summerer ikke til 100, da det har været muligt at sætte flere kryds i spørgsmålet. OBS.2. De tidsbesparelsesudsagn, som ingen respondenter har sat kryds ved, er ikke medtaget i ovenstående graf, for at gøre læsningen af grafen nemmere for læseren. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 20
21 TIDSRØVERE (SPM.8) Bemærk: beregningerne baserer sig på besvarelser fra de 13 respondenter, som har oplevet forøget tidsforbrug, som MIA har medført. 2 af disse har svaret ved ikke. HVOR FINDES TIDSRØVERNE, SOM MIA HAR MEDFØRT? De største tidsrøvere, som MIA har medført, findes inden for disse to arbejdsopgaver: Bemærk! Begge arbejdsopgaver indgår også som de største tidsbesparelser. OBS.1. Procenterne summerer ikke til 100, da det har været muligt at sætte flere kryds i spørgsmålet. OBS.2. De tidsrøver-udsagn, som ingen respondenter har sat kryds ved, er ikke medtaget i ovenstående graf, for at gøre læsningen af grafen nemmere for læseren. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 21
22 ÆNDRINGER PÅ GRUND AF LIMAKS (SPM ) I HVOR HØJ GRAD ER DU ENIG I: Blandt LIMAKS brugerne er der overvejende enighed om, at LIMAKS har medført mindre tidsforbrug i det matrikulære arbejde og en højere kvalitet i form af fuldstændighed og korrekte oplysninger i de enkelte dokumenter. OBS. Ovenstående beregninger baserer sig på besvarelser fra de 35 respondenter, som i spørgsmål 3 har svaret, at kontoret anvender LIMAKS. En af disse respondenter har svaret ved ikke ovenfor. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 22
23 ÆNDRINGER I KVALITETEN (SPM , 9.7) I HVOR HØJ GRAD ER DU ENIG I: Der er overvejende uenighed om, at MIA har medført en højere kvalitet i målebladet. Kvaliteten vurderes mest forbedret på dette område: OBS! Udsagnet Ny opgave til landinspektører er formuleret som en negativ effekt af brugen af MIA. Dette betyder, at et lavt gennemsnit afspejler en positiv effekt, mens et lavt gennemsnit på de andre udsagn ville afspejle en negativ effekt. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 23
24 ÆNDRINGER PÅ TVÆRS AF OMRÅDERNE (SPM.2, 5, 9) ÆNDRINGER PÅ TVÆRS AF OMRÅDERNE På tværs af områderne er der en svag tendens til en positiv effektvurdering. Et område er defineret ved et gennemsnit af alle de spørgsmål, der indgår i det pågældende batterispørgsmål i spørgeskemaet. Eksempelvis er gevinster generelt et gennemsnit af de seks spørgsmål i spørgsmål 2 Brugen af MIA har medført:. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 24
25 DELKONKLUSION: SAMLEDE RESULTATER SAMLEDE RESULTATER Generelt kan det konkluderes, at de adspurgte vurderer ændringerne, som brugen af MIA har medført, overvejende positive. De fleste observerede værdier læner sig dog tæt mod midtpunktet. MIA har medført: - gevinster generelt, men også store økonomiske omkostninger ifm. den tekniske implementering. - bedre arbejdsprocesser mellem kontorstederne og KMS, men ikke i forbindelse med stjernehøringen. - højere kvalitet på flere områder, særligt ved brug af LIMAKS. For halvdelen af de adspurgte er tidsforbruget for at lave en sag i dag det samme, som før anvendelsen af MIA. For en tredjedel er tidsforbruget mindre. RESULTATER PÅ TVÆRS Effektvurdering - fokus på effekter for praktiserende landinspektører fordelt på relevante baggrundsoplysninger EFFEKTIVISERINGS- OMRÅDER Identificering af mulige effektiviseringsområder fremadrettet KORT & MATRIKELSTYRELSEN 25
26 EFFEKTER VED BRUGEN AF MIA (SPM.2) I FORHOLD TIL ANTAL SAGER PR. ÅR (SPM.1) BRUGEN AF MIA HAR MEDFØRT: Der kan ikke observeres en afhængighed mellem effekterne ved brugen af MIA og kontorstedernes størrelser opgjort i antal sager pr. år. Således er der ikke nogen konsekvent forskel i vurderingerne af disse effekter på tværs af de tre grupper: - op til 50 matr. sager - op til 100 matr. sager - over 100 matr. sager KORT & MATRIKELSTYRELSEN 26
27 EFFEKTER VED BRUGEN AF MIA (SPM.2) I FORHOLD TIL HVORVIDT MIA ER INTEGRERET MED FIRMAETS ØVRIGE SYSTEMER (SPM. 3.1) BRUGEN AF MIA HAR MEDFØRT: Effekterne ved brugen af MIA kan ikke siges at være afhængige af hvorvidt MIA er eller ikke er integreret med firmaets kunde- og journalsystem. Dette gør sig i øvrigt også gældende for disse baggrundsoplysninger: - antal kontorsteder -antal ansatte Her kan man heller ikke observere et afhængighedsforhold. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 27
28 EFFEKTER VED BRUGEN AF MIA (SPM.2) I FORHOLD TIL ANVENDELSE AF LIMAKS (SPM.3) BRUGEN AF MIA HAR MEDFØRT: Man kan observere en tendens til, at vurderingerne af effekterne ved brugen af MIA er mere positive blandt kontorsteder, som anvender LIMAKS, end blandt dem, som ikke anvender LIMAKS, undtagen denne effekt: - en specialisering i virksomheden (f.eks. udpegning af superbrugere), som scorer omvendt. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 28
29 FORBEDRINGER I ARBEJDSPROCESSER (SPM.5) I FORHOLD TIL ANTAL ANSATTE PÅ KONTORSTEDET (SPM.1.2) MIA HAR MEDFØRT BEDRE ARBEJDSPROCESSER... : Kontorsteder med 1-4 ansatte vurderer i højere grad end kontorsteder med flere ansatte, at MIA har medført bedre arbejdsprocesser. Denne forskel er mest udpræget internt på kontorstedet, hvor kontorsteder med 1-4 ansatte scorer et gennemsnit på 3,5, mod et gennemsnit på 3 for de andre kontorsteder (5 eller flere ansatte). KORT & MATRIKELSTYRELSEN 29
30 FORBEDRINGER I ARBEJDSPROCESSER (SPM.5) I FORHOLD TIL ANVENDELSE AF LIMAKS (SPM.3) MIA HAR MEDFØRT BEDRE ARBEJDSPROCESSER... : Kontorsteder, der anvender LIMAKS, vurderer i højere grad, at MIA har medført bedre arbejdsprocesser, i forhold til de kontorsteder, der ikke anvender LIMAKS. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 30
31 FORBEDRINGER I ARBEJDSPROCESSER (SPM.5) I FORHOLD TIL HVORVIDT MIA ER INTEGRERET MED FIRMAETS ØVRIGE SYSTEMER (SPM. 3.1) MIA HAR MEDFØRT BEDRE ARBEJDSPROCESSER... : Kontorsteder, hvor MIA ikke er integreret med firmaets kunde- og journalsystem, vurderer i højere grad, at MIA har medført bedre arbejdsprocesser sammenholdt med kontorsteder, hvor MIA er integreret. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 31
32 ÆNDRINGER I TIDSFORBRUG (SPM.6 OG 7) I FORHOLD TIL ANTAL SAGER PR. ÅR (SPM. 1) HVOR MANGE TIMER SKAL I BRUGE FOR AT LAVE EN SAG I DAG I FORHOLD TIL FØR ANVENDELSEN AF MIA? Godt en femtedel af de små kontorsteder (med op til 50 sager årligt) bruger flere timer på at lave en sag i dag, i forhold til før anvendelsen af MIA. To tredjedele af de store kontorsteder (med over 100 sager årligt) bruger det samme antal timer på at lave en sag i dag, i forhold til før anvendelsen af MIA. Ovenstående beregninger baserer sig på besvarelser fra 80 respondenter, som har kunnet vurdere tidsforbruget før (spm.7) såvel som efter (spm.6) anvendelsen af MIA. 26 respondenter har ikke kunnet vurdere tidsforbruget i et eller begge spørgsmål (6&7). KORT & MATRIKELSTYRELSEN 32
33 ÆNDRINGER I TIDSFORBRUG (SPM.6 OG 7) I FORHOLD TIL ANTAL ANSATTE, SOM BRUGER MIA (SPM. 1.3) HVOR MANGE TIMER SKAL I BRUGE FOR AT LAVE EN SAG I DAG I FORHOLD TIL FØR ANVENDELSEN AF MIA? Ingen kontorsteder, hvor der kun er en ansat, som bruger MIA, bruger flere timer på at lave en sag i dag, i forhold til før anvendelsen af MIA. Til gengæld svarer knap to tredjedele af kontorstederne, hvor der kun er en ansat, som bruger MIA, at de bruger færre timer på at lave en sag i dag, i forhold til før anvendelsen af MIA. Ovenstående beregninger baserer sig på besvarelser fra 80 respondenter, som har kunnet vurdere tidsforbruget før (spm.7) såvel som efter (spm.6) anvendelsen af MIA. 26 respondenter har ikke kunnet vurdere tidsforbruget i et eller begge spørgsmål (6&7). KORT & MATRIKELSTYRELSEN 33
34 ÆNDRINGER I TIDSFORBRUG (SPM.6 OG 7) I FORHOLD TIL ANVENDELSE AF LIMAKS (SPM. 3) HVOR MANGE TIMER SKAL I BRUGE FOR AT LAVE EN SAG I DAG I FORHOLD TIL FØR ANVENDELSEN AF MIA? Kun 4% af de respondenter, der anvender LIMAKS, bruger flere timer på at lave en sag i dag, i forhold til før anvendelsen af MIA. 43% af de respondenter, der anvender LIMAKS, bruger færre timer på at lave en sag i dag, i forhold til før anvendelsen af MIA. Ovenstående beregninger baserer sig på besvarelser fra 80 respondenter, som har kunnet vurdere tidsforbruget før (spm.7) såvel som efter (spm.6) anvendelsen af MIA. 26 respondenter har ikke kunnet vurdere tidsforbruget i et eller begge spørgsmål (6&7). KORT & MATRIKELSTYRELSEN 34
35 ÆNDRINGER I KVALITETEN (SPM , 9.7) I FORHOLD TIL ANTAL ANSATTE, DER BRUGER MIA (SPM.1.3) I HVOR HØJ GRAD ER DU ENIG I: Enigheden i, at MIA har medført en højere kvalitet i arbejdet, er størst for de kontorsteder, hvor kun 1 ansat bruger MIA i det daglige arbejde. Denne forskel er mest udpræget for indlægningen i matrikelkortet samt ændringskortet. OBS! Udsagnet Ny opgave til landinspektører er formuleret som en negativ effekt af brugen af MIA. Dette betyder, at et lavt gennemsnit afspejler en positiv effekt, mens et lavt gennemsnit på de andre udsagn ville afspejle en negativ effekt. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 35
36 ÆNDRINGER PÅ GRUND AF LIMAKS (SPM ) I FORHOLD TIL ANTAL ANSATTE, DER BRUGER MIA (SPM.1.3) I HVOR HØJ GRAD ER DU ENIG I: Enigheden i, at LIMAKS har medført mindre tidsforbrug i det matrikulære arbejde, er størst for de kontorsteder, hvor kun 1 ansat bruger MIA i det daglige arbejde. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 36
37 ÆNDRINGER I KVALITETEN (SPM , 9.7) I FORHOLD TIL ANTAL SAGER PR. ÅR (SPM.1) I HVOR HØJ GRAD ER DU ENIG I: Enigheden i, at MIA har medført en højere kvalitet i arbejdet, er størst for de kontorsteder, som har op til 50 sager årligt. Denne forskel er mest udpræget for indlægningen af matrikelkortet. OBS! Udsagnet Ny opgave til landinspektører er formuleret som en negativ effekt af brugen af MIA. Dette betyder, at et lavt gennemsnit afspejler en positiv effekt, mens et lavt gennemsnit på de andre udsagn ville afspejle en negativ effekt. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 37
38 DELKONKLUSION: RESULTATER PÅ TVÆRS SAMLEDE RESULTATER Generelt kan det konkluderes, at de adspurgte vurderer ændringerne, som brugen af MIA har medført, overvejende positive. De fleste observerede værdier læner sig dog tæt mod midtpunktet. MIA har medført: - gevinster generelt, men også store økonomiske omkostninger ifm. den tekniske implementering. - bedre arbejdsprocesser mellem kontorstederne og KMS, men ikke i forbindelse med stjernehøringen. - højere kvalitet på flere områder, dog ikke i målebladet. For halvdelen af de adspurgte er tidsforbruget for at lave en sag i dag det samme, som før anvendelsen af MIA. For en tredjedel er tidsforbruget mindre. RESULTATER PÅ TVÆRS Følgende gruppe vurderer i højere grad, at brugen af MIA har medført generelle gevinster: - kontorsteder, som anvender LIMAKS. Følgende grupper vurderer i højere grad, at MIA har medført bedre arbejdsprocesser: - kontorsteder med 1-4 ansatte - kontorsteder, som anvender LIMAKS. Følgende grupper vurderer i højere grad, at MIA har medført en højere kvalitet i arbejdet: - kontorsteder med kun en MIA bruger - kontorsteder, der anvender LIMAKS. EFFEKTIVISERINGS- OMRÅDER Identificering af mulige effektiviseringsområder fremadrettet KORT & MATRIKELSTYRELSEN 38
39 EFFEKTIVISERINGSOMRÅDER (SPM.10) HVOR BØR DEN SAMLEDE SAGSGANG FORBEDRES? 59% af samtlige respondenter udpeger Bedre muligheder for overlappende aktiviteter som det område, hvor den samlede sagsgang bør forbedres. Sekundært fremhæves følgende fire områder: - målerekvisitioner - integration med CAD - udarbejdelse af registreringsdokumenter og sag i MIA - kontrol af aktualitet OBS. Procenterne summerer ikke nødvendigvis til 100, da det har været muligt at sætte flere kryds i spørgsmålet. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 39
40 EFFEKTIVISERINGSOMRÅDER (SPM.12) HVOR MENER DU ADGANGEN TIL OG INTEGRATION MED OFFENTLIGE INFORMATIONER BØR FORBEDRES? 42% af samtlige respondenter udpeger Adkomst, pant og servitutter som det område, hvor adgangen til og integration med offentlige informationer bør forbedres. Sekundært fremhæves følgende tre områder: - planforhold - jordforurening - øvrige natur- og miljøinformationer OBS. Procenterne summerer ikke nødvendigvis til 100, da det har været muligt at sætte flere kryds i spørgsmålet. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 40
41 EFFEKTIVISERINGSOMRÅDER (SPM.13) I FORHOLD TIL HVILKE PARTER MENER DU SAGSPROCESSEN OG SAGSBEHANDLINGEN PRIMÆRT BØR FORBEDRES? 62% af samtlige respondenter mener, at sagsprocessen og sagsbehandlingen primært bør forbedres i forhold til tinglysningen. 44% fremhæver kommunerne. 22% fremhæver realkreditinstitutterne. OBS. Procenterne summerer ikke nødvendigvis til 100, da det har været muligt at sætte flere kryds i spørgsmålet. KORT & MATRIKELSTYRELSEN 41
42 DELKONKLUSION: EFFEKTIVISERINGSOMRÅDER SAMLEDE RESULTATER Generelt kan det konkluderes, at de adspurgte vurderer ændringerne, som brugen af MIA har medført, overvejende positive. De fleste observerede værdier læner sig dog tæt mod midtpunktet. MIA har medført: - gevinster generelt, men også store økonomiske omkostninger ifm. den tekniske implementering. - bedre arbejdsprocesser mellem kontorstederne og KMS, men ikke i forbindelse med stjernehøringen. - højere kvalitet på flere områder, særligt ved brug af LIMAKS. For halvdelen af de adspurgte er tidsforbruget for at lave en sag i dag det samme, som før anvendelsen af MIA. For en tredjedel er tidsforbruget mindre. RESULTATER PÅ TVÆRS Følgende gruppe vurderer i højere grad, at brugen af MIA har medført generelle gevinster: - kontorsteder, som anvender LIMAKS. Følgende grupper vurderer i højere grad, at MIA har medført bedre arbejdsprocesser: - kontorsteder med 1-4 ansatte - kontorsteder som anvender LIMAKS Følgende grupper vurderer i højere grad, at MIA har medført en højere kvalitet i arbejdet: - kontorsteder med kun en MIA bruger - kontorsteder, der anvender LIMAKS. EFFEKTIVISERINGS- OMRÅDER Den samlede sagsgang bør forbedres på følgende område: - bedre muligheder for overlappende aktiviteter - målerekvisitioner -integration med CAD - udarbejdelse af registreringsdokumenter og sag i MIA - kontrol af aktualitet Adgangen til og integration med offentlige informationer bør forbedres på følgende område: - adkomst, pant og servitutter - planforhold - jordforurening Sagsprocessen og sagsbehandlingen bør forbedres i forhold til følgende part: - tinglysningen - kommunerne - realkreditinstitutterne KORT & MATRIKELSTYRELSEN 42
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT
GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA
Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger
April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Gladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012
Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet Juli 2012 Indholdsfortegnelse - Rapportens indhold Indledning (inklusiv metodebeskrivelse) s. 3 Sammenfatning tilfredsheden 2012 (benchmark
Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf
Ref. MSL/- 29.11.2016 Advokateksamen Oktober 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner,
For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Trivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Brugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Brugertilfredshed i SOF 2016
Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Analyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Skeltvister forebyggelse og løsning
Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard - landinspektør, [email protected] ErhvervsPhD stipendiat : Kort & Matrikelstyrelsen/Aalborg Universitet Torben Juulsager - landinspektør, [email protected]
