Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010

Transkript

1 Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober

2 Rapportens indhold og struktur: Indledning: 3 Formål med KRAI: 4 Evalueringsmetode: 5 Kilder og datagrundlag: 6 Dataindsamling: 7 KRAI som indskolingsmodel, pilotprojekt og forandringsproces: 8 Opsummering: 9 Gennemgang af fokusområder/indikatorer o Alt i alt tilfredshed: 13 o Forandringsproces: 19 o Information og inddragelse: 22 o Trivsel: 31 o Skolevalg og skolestart: 40 o Aldersintegrering: 44 o Tilrettelæggelse af undervisningen: 48 o Læring: 54 o Faglige kompetencer: 60 o Sociale kompetencer: 67 o Børn med særlige behov: 71 o Overgang fra dagtilbud til skole: 76 o Overgang fra indskoling til 3. klasse: 90 o Konsekvenser for fritidstilbud: 92 o Skole hjem samarbejde: 97 o Skolens fysiske rammer: 102 o Konsekvenser for medarbejdere: 105 2

3 Indledning Hermed fremlægges slut -evaluering af KRAI på Malling Skole. Evalueringen er efter opdrag fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Århus Kommune gennemført af konsulentvirksomheden Epinion i sommeren og efteråret 2010 I foråret 2007 påbegyndtes pilotprojektet; Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling (KRAI) på tre skoler og de tilknyttede dagtilbud i Århus Kommune Pilotprojektet skal blandt andet medvirke til en afprøvning af nye undervisnings- og organisationsformer, afdække behovet for kompetenceudvikling af de involverede medarbejdere samt afdække, hvordan et aldersintegreret indskolingsforløb organiseres og implementeres bedst muligt. Erfaringerne fra projektets pilotskoler skal således bidrage til, at byrådet får de bedste forudsætninger for at træffe beslutning om, hvorvidt der er basis for at udbrede ordningen, og hvad forudsætningerne i givet fald er herfor. I starten af 2010 blev der gennemført en midtvejsevaluering af projektet på de tre skoler. Midtvejsevalueringen havde blandt andet til formål at give mulighed for justering af såvel centrale som decentrale processer undervejs i pilotprojektet. Herværende evaluering tager med et udvidet repræsentativt design og en ændret fokusering på status, udbytte og tilfredshed, afsæt i midtvejsevalueringen For hele KRAI projektet gennemføres desuden en samlet slutevaluering i

4 Formål med Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling Det er pilotprojektets formål at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre Afprøve nye undervisnings- og organisationsformer Afdække behovet for kompetenceudvikling af de involverede medarbejdere Afdække, hvordan et aldersintegreret indskolingsforløb organiseres og implementeres bedst muligt Erfaringerne skal bidrage til, at byrådet får de bedste forudsætninger for at træffe beslutning om, hvorvidt andre skoler, der måtte ønske det, kan indføre ordningen, og hvad forudsætningerne i givet fald er herfor. 4

5 Evalueringsmetode Evalueringen er tilrettelagt og gennemført ved at måle på indikatorer som afspejler de virkningsforestillinger der gøres om projektet KRAI Virkningsforestillinger: o Hvad er det, vi gør? o Hvordan tror vi, det virker? o Hvad fører det til? o Hvorfor tror vi det? o Hvad er betingelserne for, at det sker? o Er indsats og præstation forbundne? o Hvilke bivirkninger kan forudses? Evalueringen viser ikke virkeligheden, men tager temperaturen på processen, udvalgte resultater og fokuserer på udvalgte målsætninger. Evalueringen kan ikke evidensbaseret isolere KRAIs effekt, men den kan opsamle, præsentere og analysere de erfaringer, der hidtil er gjort, og de vurderinger, som KRAI-projektets interessenter er fremkommet med. På denne måde sikres en bred inddragelse af vurderinger, samtidig med at de analyseres og opvejes mod hinanden. Derudover inddrages en række objektive indikatorer, såsom alder ved skolestart, SFO-indskrivning, elevfravær mv. i evalueringsgrundlaget. 5

6 Kilder og datagrundlag Midtvejsevaluering af KRAI-projektet på Malling Skole Elevernes trivsel Trivselsdag Alder ved skolestart Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev Indskrivning i SFO Andel elever fra skoledistriktet, der går på Malling Skole Medarbejderfravær Læsetest Spørgeskemaundersøgelse til forældre Herunder sammenligning med tidligere forældretilfredshedsundersøgelser Spørgeskemaundersøgelse til medarbejdere på skolen. Lærere og SFO-pædagoger, daginstitutionspædagoger Kvalitative børneinterview (11 repræsentative interviews) Evaluator har ikke haft til formål at vurdere og bedømme KRAI, men derimod så nøgternt som muligt at fremlægge belysende data og de involverede aktørers vurderinger. Derfor er rapportens indhold præget af kortfattet fremlæggelse af data og analyseresultaterne, systematisk fordelt efter undersøgelses temaer og fokusområder. 6

7 Dataindsamling Data vedrørende alder ved skolestart, Trivselsdag, elevfravær, SFO-indskrivning, medarbejderfravær, læsetest og skoledistriktet er tilvejebragt af Børn og Unge i Århus Kommune. Efterfølgende behandling og analyse af data er foretaget af Epinion. De 11 børneinterviews er foretaget af Børn og Unge i samarbejde med pædagogisk medarbejder på Malling Skole. Interviewdeltagerne er blevet udvalgt med spredning på tværs af køn, alder, fagligt niveau og desuden med repræsentation af indrullere, børn der er rykket op på holddeling samt børn der er der er færdige med KRAI og nu går i 3. klasse. Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre er gennemført som en internetbaseret survey blandt forældre til børn i indskolingen på Malling Skole: o Undersøgelsen er gennemført i perioden juni 2010 o Der er udsendt breve til 199 forældre hvoraf 101 har deltaget i undersøgelsen. Dermed er svarprocenten i undersøgelsen 51 % o Udsendelsen af spørgeskemaet er sket via breve med et link samt et unikt brugernavn og en unik adgangskode til hver respondent Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere er gennemført som en internetbaseret survey blandt medarbejdere, der har være involveret i KRAI-projektet på Malling Skole eller i dagtilbuddene i Malling skoledistrikt: o Undersøgelsen er gennemført i perioden 27 august. til 13. september 2010 o Der er udsendt breve til 46 medarbejdere hvoraf 30 har deltaget i undersøgelsen. Dermed er svarprocenten i undersøgelsen 65 %. Svarprocenten er højere blandt medarbejdere på skolen (74 %) end blandt medarbejderne i dagtilbud (57 %) o Udsendelsen af spørgeskemaet er sket enten via udsendelse af en til medarbejdere med en kommunal adresse eller via breve med et link samt et unikt brugernavn og en unik adgangskode til hver respondent 7

8 KRAI som indskolingsmodel, pilotprojekt og forandringsproces At indføre KRAI i et skoledistrikt er en krævende og omfattende proces, der påvirker stort set alle dele af skolens virke og også indebærer betydelige forandringer for de involverede dagtilbud Projektet udfordrer eksisterende strukturer, kulturer, vaner og forestillinger. Pilotprojektet er en læreproces, og i evalueringen af KRAI, er det derfor vigtigt at sondre mellem tre grundlæggende forskellige analytiske niveauer: o o o KRAI som indskolingsmodel, dvs. selve kernen i den kompetencebaserede rullende skolestart og aldersintegrerede indskoling KRAI som pilotprojekt, dvs. de særlige forhold, der knytter sig til et læringsprojekt, der skal generere erfaringer og viden om en ny indskolingsmodel KRAI som forandringsproces, dvs. de udfordringer som gennemførelsen af så omfattende forandringer uvægerligt vil medføre Sondringen mellem disse tre niveauer kan være med til at synliggøre, hvilke evalueringsresultater, der relaterer sig direkte til KRAI som indskolingsmodel og dermed er varige, og hvilke, der knytter sig til implementeringen af projektet og dermed er midlertidige Udfordringer forbundet med forandringsproces og pilotprojekt kan efterfølgende behandles på en anden måde end de mere varige udfordringer ved KRAI som indskolingsmodel Sondringen mellem de ovennævnte analytiske niveauer har dels været styrende for evalueringsspørgsmål, for analysen og for opsummeringen 8

9 9 OPSUMMERING

10 Opsummering & konklusion KRAI som indskolingsmodel: Flertallet af såvel medarbejdere som forældre er overvejende tilfredse med og positivt indstillede over for KRAI. Forældrenes generelle tilfredshed og positive vurdering af KRAI er steget markant for årgang 2009/2010 Især vurderes forudsætninger for faglige kompetencer og læring som værende bedre end i en traditionel indskoling. Denne vurdering er tiltagende med skolens erfaring med KRAI For årgang 2009/2010 er der tiltagende tilfredshed med skolens tid til og evne til at udfordre det enkelte barn Der er ikke enighed om hvilken indskolingsform der giver de bedste forudsætninger for børns trivsel og børns sociale kompetencer. Medarbejderne er tvivlende her, mens forældrene er tiltagende positive KRAI styrker samarbejdet mellem skole, dagtilbud og SFO Der er er tilfredshed med overgang fra dagtilbud til skole og enighed om, at flertallet af børn hurtigt finder sig til rette på de aldersintegrerede hold. Et robust mindretal er dog ikke tilfreds Der er polarisering på tværs af årgangene i vurderingen af KRAI, både blandt medarbejdere og forældre. Der er således en tendens til, at der danner sig to grupper; én med forholdsvis stærk tilslutning til KRAI og én med forholdsvis stærk modstand i forhold til KRAI Der er generel enighed om bekymring og kritik af forudsætninger for sårbare børn / børn med særlige behov 10

11 Opsummering & konklusion KRAI som pilotprojekt: Har vist at forandringsprocessen er omfattende og krævende for ledelse og medarbejdere og har vist, at procedurer for inddragelse i og indføring i pædagogiske metoder og målsætninger skal planlægges nøje og styrkes før og under indførelse af KRAI Har vist at flertallet af børnene oplever KRAI positivt som nye muligheder og udfordringer Har vist at forældre skal informeres grundigt og løbende om pædagogiske metoder, målsætninger og ikke mindst om dagligdagen Har vist at såvel forældre som medarbejdere skal forberedes på, at de første år af KRAI er en læreproces for alle Har skærpet opmærksomheden på at det fortsatte arbejde med udvikling af pædagogiske metoder og procedurer der sikrer trivsel, læring og faglige kompetencer for sårbare børn og børn med særlige behov, fortsat skal prioriteres højt Har vist at det fortsatte arbejde med udvikling af nye metoder og fora til forældresamarbejde, fortsat skal prioriteres højt Har vist at der skal være et samspil mellem skolens fysiske rammer og den valgte indskolingsmodel 11

12 Opsummering & konklusion KRAI som forandringsproces: Det er en generelt forekommende vurdering, at det, set fra de voksnes perspektiv, har været en ulempe for børnene, at være en del af den forandringsproces, som KRAI-projektet har medført. Denne vurdering er dog aftagende mht. årgang 2009/2010 Trivselsmålinger og sygefravær blandt børnene samt børneinterview bekræfter ikke disse vurderede ulemper Forandringsprocessen har medført frustrationer, mistrivsel, sygemeldinger og samarbejdsvanskeligheder i medarbejdergruppen. Selvom nogle af medarbejderne stadig mistrives med deres arbejde vurderes forholdene at være i bedring indenfor det seneste år. Inddragelsesprocessen i og informationen om KRAI har været utilfredsstillende for medarbejdere. Ifølge undersøgelsen er disse mangler nu tydeligt aftagende Forandringsprocessen har medført bedre samarbejde mellem skole, daginstitution og SFO Flertallet af forældrene har været utilfredse med mængden af information om KRAI. Flertallet af forældrene til årgang 2009/2010 er dog tilfredse Gennemsnitligt set er der en tendens til at medarbejdere er mere kritiske overfor forandringsprocessen forbundet med KRAI-projektet end forældrene Ifølge børneinterview oplever flertallet af børnene forandringsprocessen som muligheder og fordele Utilfredsheden undervejs i forandringsprocessen har ikke afspejlet sig i andel indskrevne børn fra skoledistriktet, som er tiltagende 12

13 13 ALT I ALT

14 Forældrenes tilfredshed Af figuren fremgår forældrene i indskolingens tilfredshed med Malling Skole sammenlignet med forældretilfredshedsundersøgelserne i 2009 og 2007 Værdierne på skalaen går fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) med en middelværdi på 3 (hverken tilfreds eller utilfreds) resultaterne viser at: o o o Som det fremgår er der tale om meget minimale forskydninger i forældenes samlede tilfredshed, som man skal være yderst varsom med at fortolke på. En samlet tendens er dog at skolen siden 2007 har oplevet en dalende tilfredshed på de fire parametre, men at denne er begyndt at stige lidt igen. Malling Skole ligger konstant lidt lavere end Århus Kommunes gennemsnit. Undtagelsen er lærernes tid til den enkelte elev, hvor Malling Skole nu er meget tæt på gennemsnittet Forældrenes tilfredshed med Malling Skole 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 4,2 3,7 3,5 3,6 3,7 3,4 3,1 3,2 4,2 3,9 3,7 3,6 3,1 2,7 2,7 3,0 2,0 1,5 14 1,0 Samlet tilfredshed med skolen Skolens evne til at udfordre det enkelte barn Barnets faglige udbytte Andre skoler 2009 Malling Skole 2007 Malling Skole 2009 Malling Skole 2010 Lærernes tid til den enkelte elev

15 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med skolen alt i alt? (Forældre) Selvom et fåtal på 11 % af forældrene er meget tilfredse med skolen, så er et flertal på i alt 65 % af forældrene enten tilfredse eller meget tilfredse med skolen alt i alt Forældrene til børn som begyndte i KRAI i skoleåret 2008/2009 er med 52 % de mindst tilfredse, mens forældre til børn som begyndte i KRAI i skoleåret 2009/2010 med 74 % er de mest tilfredse Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds 2007/ (6) 53 % (16) 13 % (4) 13 % (4) 2008/ % 5 (20) 28 % (11) 18 % (7) 2009/ % (4) 61 % (19) 16 % 6 % 11 % (11) 54 % (55) 2 (20) 13 % (13) Meget utilfreds 2 % 1 % Ved ikke 3 % 1 % (30) (40) (31) (101) 15

16 Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med at deltage i KRAI-projektet på Malling Skole? (Medarbejdere) 5 af medarbejderne er meget tilfredse eller tilfredse med at deltage i KRAI 33 % er hverken tilfredse eller utilfredse 17 % er utilfredse eller meget utilfredse Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Procentandel 17 % 33 % (10) 33 % (10) 7 % 1 (3) (30) 16

17 Hvor tilfreds er du med, at dit barn går i en skole med kompetence-baseret, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling? (Forældre) Samlet set er der lidt flere tilfredse end utilfredse forældre. 47 % er enten tilfredse eller meget tilfredse mens 38 % er enten utilfredse eller meget utilfredse Det er især forældre til børn i årgang 2008/2009 som er utilfredse. 5 af forældrene til denne årgang er utilfredse eller meget utilfredse 61 % af forældrene fra årgang 2009/2010 er enten tilfredse eller meget tilfredse med at deres barn går i en skole med KRAI 43 % for årgang 2007/2008 er enten tilfredse eller meget tilfredse Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 2007/ % (4) 3 (9) 2 (6) 13 % (4) 23 % (7) 2008/ % (7) 2 (8) 1 (4) 22 % (9) 28 % (11) 2 % 2009/ % (11) 26 % (8) 16 % 13 % (4) 1 (3) 22 % (22) 25 % (25) 15 % (15) 17 % (17) 21 % (21) 1 % (30) (40) (31) (101) 17

18 Styrker og svagheder ved KRAI Udvalgte kommentarer: Det er meget frustrerende at undervise børn i AI med så stor en aldersspredning. Mange af de nye mangler legekammerater på eget niveau - det gælder også de andre grupper - børnene trives bedst sammen med jævnaldrende. Man skulle have beholdt klasserne og så lavet timer med blandede grupper i de mere kreative fag, men det er synd at smadre det vores folkeskole er kendt for - nemlig en jævnaldrende klasse med sammenhold (lærer) Jeg mener stadigvæk, den traditionelle undervisning for eleverne er det bedste. Socialt, fagligt, trivslen i klassen (lærer) Børnene bliver små kaospiloter - de kan klare meget efter 3 år i AI (lærer) Fordelen er at nye børn kommer til skolen i mindre grupper og det måske er lettere at tage sig af dem. Der er en god hjælp at hente hos de skolevante børn, som ved, hvor de kan komme de nye til hjælp. Synes, det er en fin ide med kompetencebaseret undervisning, men de ender samme sted alle sammen, når man så i 3. klasse rykker dem sammen i en almindelig klasse (lærer) Mine 2 ældre børn er begge startet på traditionel vis med skolestart. Det er min helt klare overbevisning at KRAI-projektet har givet den bedste skolestart blandt mine 3 børn. Den yngste af vores børn som er den eneste der har haft muligheden for KRAI, har haft den mest harmoniske skolestart (bortset fra de kaotiske dage i starten med o-klasse og prøveprioden, som ikke burde have været. I stedet skulle man have startet op med det samme).krai betyder at børnene får ro til at fokusere på deres egen kompetencer og ikke skal kæmpe sammen med 25 andre børn om en plads i klasse. Jeg vil gerne om Malling Skole vælger at fortsætte KRAI og gerne helt op til 9. klasse. Hvorfor egentlig stoppe ved 3. klasse? (forælder) KRAI projektet har fået den værst tænkelige start og det er gået ud over vores børn. Det lyder så flot i teorien men holder ikke i praksis. Alt for mange børn og voksne at forholde sig til og børn med vanskeligheder har det meget svært. Der er nærmest ingen forældre som har lyst til at engagere sig i klassen når, for der er hele tiden udskiftning. Børnene mangler genkendelighed og overskuelighed, samt det trygge ved at kende sine klassevenner og få opbygget en god og solid klasse helt fra bunden. En klasse som netop vil værne om de svage fordi de har kendt hinanden fra dag 1. Her i familien ser vi meget gerne KRAI projektet afsluttet, så vi kan komme tilbage til faste klasser (forælder) 18

19 19 FORANDRINGSPROCES (SE OGSÅ: BETYDNING FOR MEDARBEJDERE)

20 Det har været en ulempe for børnene at være en del af KRAI-projektet? (Forældre) Vurderingen deler sig i to lige store grupper. 4 af forældrene, hvis barn startede i skoleåret 2007/08 er enige eller meget enige i, at det har været en ulempe for deres barn, at være en del af KRAI-projektet 55 % af forældrene hvis barn startede i ved skoleåret 2008/09 er enige eller meget enige i at KRAI har været en ulempe for deres barn. Meget enig Enig Hverken enig eller uenig 2007/ % (7) 17 % 2 (6) 2008/ (12) 25 % (10) 1 (4) 2009/ % (4) 6 % 13 % (4) 23 % (23) 17 % (17) 14 % (14) Andelen er faldet til 19 % blandt forældre til 2009/2010 årgangen. Her er 58 % uenige i at det har været en ulempe Uenig Meget uenig 2 (6) 2 (6) 22 % (9) 12 % 29 % (9) 29 % (9) 24 % (24) 2 (20) Ved ikke 1 (3) 3 % (3) (30) (40) (31) (101) 20

21 Det har været en ulempe for børnene at være en del af KRAI-projektet? (Medarbejdere) Flertallet af medarbejderne - 47 % - mener at det har været en ulempe for børnene at være en del af KRAI projektet 24 % mener ikke det har været en ulempe Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procentandel 18 % (3) 29 % 29 % 24 % (4) (17) 21

22 22 INFORMATION OG INDDRAGELSE

23 Hvor tilfreds er du med mængden af information om KRAI inden dit barn startede i skolen? (Forældre) Mens 49 % af forældrene for årgang 2009/2010 er enten tilfredse eller meget tilfredse med mængden af information inden skolestart, 2007/ / / 2010 er 63 % af forældrene for årgang 08/09 og 56 % af forældrene for årgang 07/08 utilfredse eller meget utilfredse Tilfredsheden er dermed tiltagende Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds 17 % 17 % 23 % (7) 2 % 8 % (3) 25 % (10) 28 % (11) 1 (3) 39 % (12) 26 % (8) 16 % 4 % (4) 2 (20) 23 % (23) 23 % (23) Meget utilfreds 33 % (10) 35 % (14) 1 (3) 27 % (27) Ved ikke / ikke relevant 1 (3) 2 % 4 % (4) (30) (40) (31) (101) 23

24 Hvor tilfreds er du med den løbende information om KRAI? (Forældre) 55 % af forældrene i årgang 2009/2010 er enten tilfredse eller meget tilfredse med den løbende information om projektet, mens 2007/ / / % af forældrene i årgang 2008/2009 og 3 af forældrene i årgang 2007/2008 er tilfredse eller meget tilfredse Meget tilfreds Tilfreds 3 (9) 2 % 15 % (6) 16 % 39 % (12) 6 % (6) 27 % (27) Selvom det skal bemærkes at flertallet befinder sig i tilfredse (hvilket indebærer potentialer for forbedring) så bemærkes også her en opadgående tendens i tilfredsheden efter et relativt voldsomt dyk for årgang 2008/2009 Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke / ikke relevant 27 % (8) 23 % (7) 2 (6) 15 % (6) 35 % (14) 3 (12) 2 % 16 % 19 % (6) 1 (3) 19 % (19) 27 % (27) 21 % (21) 1 % (30) (40) (31) (101) 24

25 Tilstrækkeligt inddraget i projektet? (Medarbejdere) Et flertal 37 % - af medarbejderne mener ikke, at de har været tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af KRAI 21 % mener at de har været tilstrækkeligt inddraget Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Procentandel 7 % 17 % 3 (9) 27 % (8) 1 (3) 1 (3) (30) 25

26 Tilstrækkeligt informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI-projektet? (Medarbejdere) Et flertal 44 % - af medarbejderne mener, at de har været tilstrækkeligt informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI, imens 3 mener det modsatte Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Procentandel 7 % 37 % (11) 23 % (7) 2 (6) 1 (3) 3 % (30) 26

27 Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? (Medarbejdere) 44 % af medarbejderne mener, at de i høj grad eller meget høj grad modtager den information, der er nødvendig i relation til at klare deres arbejde godt 47 % svarer, at de delvist modtager den nødvendige information I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Procentandel 17 % 27 % (8) 47 % (14) 7 % 3 % (30) 27

28 Føler mig godt rustet til at informere kommende forældrene om KRAI-projektet? (Medarbejdere) 46 % af medarbejderne i dagtilbuddene er enten meget enige eller enige i, at de føler sig godt rustede til at informere de kommende forældre 23 % er uenige i, at de føler sig godt rustede Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Procentandel 15 % 31 % (4) 23 % (3) 23 % (3) 8 % (13) 28

29 Om information og kommunikation Udvalgte kommentarer: Starten på KRAI var meget kaotisk og tydeligt præget af mangel på procesledelse. Absolut mangel på information til og samarbejde med forældre. Stort tidspres og mangel på rettidig planlægning. Projektet ikke gennemtænkt inden det blev sat i gang, mange begynderfejl som gav usikkerhed og mangel på forudsigelighed for børnene (forælder) Som forældre kan vi ikke finde ud af hvilket klasselokale barnet skal være i, og hvilken undervisning barnet har hvornår. På trods af diverse opstartsproblemer, mener vi, at KRAI efter vores mening er en god ide (forælder) Ros til lærere og skolens ledelse for altid at have virket imødekommende og seriøs ved henvendelser - og respekt for at have været i stand til at forbedre informationsniveau og organisering af hold og struktur i løbet af processen (begge dele nødvendigt!), under til tider voldsomt forældrepres (forælder) Har været glad for at være en del af pilotprojektet, men manglede meget information om hvad skolens planer var i starten af projektet (lærer) 29

30 Hvad siger børnene om kommunikation og information? Fra børneinterview 3. delrapport: Flere peger på, at holdskiftet betyder mulighed for nye venskaber og fællesskaber. Pige på 7 år fortæller således at: Det ville være irriterende at skifte hold, for nu har jeg fået mange venner på det andet hold, men alligevel ved jeg jo, at jeg ville få nogle gode venner på det næste hold også. Og pige på 7 år siger: Det ville være fint nok at komme på et nyt hold, for så får jeg nogle nye venner. Det står klart for børnene, hvorfor man skifter hold. At man rent faktisk er blevet dygtigere til noget, og at man kan klare mere, fx: Jeg kan godt risikere at skifte hold i matematik. Det har Wagn sagt. Så tænkte jeg: Hurra, jeg er blevet bedre. Det er en fordel for så bliver man bedre og bedre. (Pige 8 år) Men når der er nogen der starter i skole, altså bagefter sommerferien, så holder man en stor fest ud af det. Men sådan nogen der starter midt i året, der er ikke så mange, så der er ikke navneskilte og sådan. Det var der i hvert fald ikke, da jeg startede (Pige 6 år) Så jeg synes godt, man kunne gøre en stor fest ud af det. ( ) Det fandt jeg først ud af da de nye startede. Hvis man holder en stor fest for dem der starter BAGEFTER sommerferien, så synes jeg også man skulle holde en stor fest for dem der starter MIDT i året. ( ) og så også sætte navneskilte op. (Pige 6 år) 30

31 31 BØRNENES TRIVSEL

32 Elevfravær Af figuren fremgår det, at det gennemsnitlige fravær pr. elev er faldet siden I havde hver elev i gennemsnit 11,5 fraværsdage, i havde hver elev i gennemsnit 9,1 fraværsdage, mens hver elev i havde 9,7 fraværsdage 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 11,5 9,1 9,

33 Elevernes trivsel På alle folkeskolerne i Århus Kommune har eleverne på Store Trivselsdag gennemført en undersøgelse, hvor de har skullet svare på forskellige spørgsmål vedrørende deres trivsel Af figurerne fremgår det, at der kun er små variationer mellem trivslen for børnene på Malling Skole sammenlignet med klasse på andre skoler. Variationer som er så beskedne at de kan forklares som tilfældige eller f.eks. som udtryk for de forskelige måder eleverne er blevet introduceret til besvarelserne. Andre skoler - Hvordan har du det om morgenen? Malling Skole - Hvordan har du det om morgenen? 37% 34% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 36% 40% 27% 26% Frisk og vågen Midt imellem Træt Andre skoler - Keder du dig? 55% 38% 7% Malling Skole - Keder du dig? 50% 41% 9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Nej Sommetider Tit Andre skoler - Har du en god ven? Malling Skole - Har du en god ven? 88% 87% 10% 10% 2% 3% Ja Sommetider Nej 0% 20% 40% 60% 80% 100% 33

34 Elevernes trivsel Af nedenstående figur fremgår det, at det er en mindre andel af eleverne i indskolingen på Malling Skole, der angiver, at de for det meste er meget glade, sammenlignet med elever i klasse på de andre folkeskoler i kommunen Andelen af elever der angiver, at de for det meste er glade er dog tilsvarende større Det betyder, at andelen af elever der angiver, at de for det meste ikke er glade er den samme, som på de andre skoler Mht. hvad de synes om frikvarteret vurderer de som gennemsnittet Andre skoler - Sådan er jeg for det meste 63% 34% 3% Malling Skole - Sådan er jeg for det meste 55% 41% 3% Meget glad Glad Andre skoler - Hvad synes du om frikvarteret? 66% 29% 5% Ikke glad Malling Skole - Hvad synes du om frikvarteret? 67% 30% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 34

35 Hvor tilfreds er du med dit barns trivsel? (Forældre) 23% er meget tilfredse og 56 % er tilfredse med deres barns trivsel Hver tiende er utilfreds eller meget utilfreds 2007/ / / 2010 Meget tilfreds Tilfreds 2 (6) 57 % (17) 15 % (6) 58 % (23) 35 % (11) 55 % (17) 23 % (23) 56 % (57) Hverken tilfreds eller utilfreds 13 % (4) 1 (4) 3 % 9 % (9) Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 7 % 3 % 12 % 5 % 3 % 3 % 8 % (8) 3 % (3) 1 % (30) (40) (31) (101) 35

36 Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns trivsel? (Forældre) En skole med traditionel indskoling vurderes af 40 % af forældrene at være bedst for børnenes trivsel 2007/ / / 2010 Trenden er dog, at de senest ankomne forældre - forældrene til årgang 2009/2010 vurderer at KRAI giver enten lige så gode eller bedre forudsætninger Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling 13 % (4) 4 (12) 12 % 52 % (21) 26 % (8) 23 % (7) 17 % (17) 4 (40) Lige gode forudsætninger 4 (12) 25 % (10) 45 % (14) 36 % (36) Ved ikke 7 % 1 (4) 6 % 8 % (8) (30) (40) (31) (101) 36

37 Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel? (Medarbejdere) Halvdelen af medarbejderne på skolen mener, at en skole med traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for trivsel Næsten lige så mange mener, at der er lige gode forudsætninger Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling Procentandel 12 % 47 % (8) Lige gode forudsætninger 41 % (7) Ved ikke (17) 37

38 Hvad siger børnene om trivsel? Fra børneinterview 3. delrapport: Oplevelsen af gode sociale relationer spiller en afgørende rolle for børnenes trivsel både i og udenfor undervisningen. Når de sociale netværk udvides, reduceres mobning og drillerier, når børnene har adgang til mange forskellige og differentierede fællesskaber. Børnene er m.a.o. ikke så sårbare over for risikoen for eksklusion, fordi de har en potentiel stor kontaktflade, som de formår at udnytte til nye relationer. Jeg kan godt li det her i skolen. ( ) At og 1. er sammen, for så får man måske flere venner. ( ) Jeg er sammen med Anton som er ældre end mig. Det er sjovt. ( ) Sjovt fordi vi leger meget sammen. Vi spiller fodbold. (Dreng 8 år, ældste) Jeg har det godt i skolen. ( ) Jeg er mest glad for at være sammen med nogen der er større og mindre. ( ) Det er godt, så kan man lege med dem.( ) De kan komme op i højere træer og løbe stærkere( ) Det er sjovt. Så lærer jeg også nogen gange lidt af det. (Pige 7 år, mellemste) Der er næsten aldrig nogen der driller mig, fordi jeg har Johannes som ven. Man kan bare sige til Johannes, hvis der er nogen der har drillet, så kan han godt finde på at gøre dem fortræd. (Dreng 8 år, ældste) 38

39 Om børnenes trivsel Udvalgte kommentarer: Mit barn har i perioder været meget ked af at komme i skole. Især når de har skullet arbejde på tværs og i nye børnegrupper. Han har brugt meget energi på at orientere sig i forhold til hvem han var sammen med i forskellige sammenhænge. Herunder dansk, matematik, AI klassen og emner på tværs. Jeg har oplevet at børns såkaldte omstillingsparathed er blevet misbrugt. Det har bundet meget energi hos mit barn (forælder) Mit barn trives i KRAI. Han har fået et kæmpe netværk. Og faglig udfordring. Vi har ikke haft forventninger om, at et nystartet projekt kører perfekt fra starten. Vi har langt overvejende haft positive erfaringer med KRAI (forælder) 39

40 40 SKOLEVALG OG SKOLESTARTSALDER

41 Indskrevne børn fra Malling skoledistrikt Af figuren fremgår det, at der har været en stigning i andelen af børn fra Malling skoledistrikt, der går i den lokale folkeskole Mens der i var indskrevet 9 af eleverne på klassetrin fra Malling skoledistrikt på Malling Skole, var andelen i steget til 92 % af eleverne Andel i skoledistriktet der går på Malling Skole 100% 90% 91% 92% 80% 60% 40% 20% 0%

42 Alder ved skolestart Af nedenstående figur fremgår det, at gennemsnitsalderen ved skolestart har udviklet sig lidt forskelligt på KRAIskolerne sammenlignet med resten af skolerne i Århus Kommune o Alderen for både piger og drenge er steget i skoleåret 2008/2009, mens den i 2009/2010 er faldet til et niveau der er enten det samme som eller lavere end i Nogenlunde det samme gør sig gældende for Malling Skole o Gennemsnitsalderen for piger er fra steget fra 6,2 til 6,3, mens gennemsnitsalderen for drenge startede på 6,5 i , steg til 6,6 i og nu er faldet til 6,4 i ,0 Alder ved skolestart 6,5 6,0 6,3 6,3 6,3 6,2 6,2 6,2 6,4 6,5 6,3 6,1 6,2 6,1 6,5 6,6 6,4 6,2 6,3 6, ,5 5,0 Drenge - alle skoler Piger - alle skoler Drenge - KRAI-skoler Piger - KRAI-skoler Drenge - Malling Skole Piger - Malling Skole 42

43 Om skolevalg Udvalgt kommentar: Har flyttet vores barn fra en privatskole hvor han ikke trivedes hverken fagligt eller socialt og netop de muligheder der ligger i KRAI projektet var med til at vi valgte at flytte ham til netop Malling skole (og nu trives han igen og er en glad dreng). Synes godt om at KRAI projektet f.eks. med niveaudeling og aldersintegrerede klasser har gode muligheder for at tilgodese både de som er stærke fagligt og har brug for udfordringer og dem som er svagere fagligt... Lige gyldigt hvor vi ligger kompetencemæssigt har vi brug for nogen at spejle os i og nogen som er på niveau med os, og det kan være svært at skabe mulighed for i en almindelig klasse (forælder) 43

44 44 ALDERSINTEGRERING

45 Dit barn fandt sig hurtigt til rette på de aldersintegrerede hold? (Forældre) Forældregruppen også på tværs af årgange er delt på dette spørgsmål Samlet set er 48 % er enige eller meget enige i, at deres barn fandt sig hurtigt til rette 23 % er meget uenige her i Trenden er opadgående. Således er 4 i 2007/2008, 46 % i 2008/2009 og 58 % i 2009/2010 enige eller meget enige i, at deres barn hurtigt fandt sig til rette Selvom trenden er opadgående er der tendens til polarisering på dette spørgsmål Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig 2007/ % (4) 27 % (8) 1 (3) 23 % (7) 27 % (8) 2008/ % (3) 38 % (15) 18 % (7) 12 % 25 % (10) 2009/ % (11) 23 % (7) 6 % 16 % 16 % 18 % (18) 3 (30) 12 % (12) 17 % (17) 23 % (23) Ved ikke 3 % 1 % (30) (40) (31) (101) 45

46 Børnene finder sig hurtigt til rette på de aldersintegrerede hold? (Medarbejdere) Medarbejdernes vurdering er ikke entydig. Samlet vurderer ca. halvdelen af medarbejderne, at børnene finder sig hurtigt til rette Hver fjerde medarbejder vurderer ikke, at dette er tilfældet Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procentandel 12 % 35 % (6) 29 % 12 % 12 % (17) 46

47 Hvad siger børnene om aldersintegrering? Fra børneinterview 3. rapport: Børnene på Malling Skole oplever det generelt som positivt at være på de aldersintegrerede hold. Flere af dem fortæller, at de aldersintegrerede hold har skabt muligheder for nye fællesskaber og venskaber. På trods af at flere også tilkendegiver at de har mistet venner og legekammerater ved holdskifte, er de generelt set glade og tilfredse for de mange nye muligheder holdstrukturen åbner op for. Vi er blandet 0., 1. og 2. og så kommer man til at kende flere og flere, så man får flere venner, og så er det lidt rarere at gå her, når man kender en masse (Pige 8 år) Det ville nok være lidt svært at skulle væk fra dem, jeg er på hold sammen med, men jeg kan jo altid besøge dem ( ) Det ville være lige meget, for jeg er jo vant til AI 1, 2, 3. Dem kan jeg jo se i SFO. (Pige 8 år, ældste) Det ville være fint nok at komme på et nyt hold, for så får jeg nogle nye venner. (Pige 7 år, mellemste) Så er der også lidt en fordel for de ældste end for de yngste. Det er en fordel for de yngste som starter i AI, fordi de har ældste børn lige fra starten til at hjælpe dem. Så de har en lille fordel. (Dreng 9 år, 3. kl.) 47

48 48 TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN

49 Tilfredshed med skolens evne til at udfordre den enkelte elev (Forældre) Størstedelen er generelt tilfredse med skolens evne til at udfordre den enkelte elev 4 af forældrene, hvis barn startede i skoleåret 2007/08 er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre den enkelte elev 37 % af forældrene hvis barn startede i skoleåret 2008/09 er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre den enkelte elev Andelen er steget til 55 % af forældre til 2009/2010 årgangen Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 2007/ % 33 % (10) 3 (9) 17 % 1 (3) 2008/ % 32 % (13) 32 % (13) 22 % (9) 5 % 2009/ % (4) 42% (13) 29 % (9) 3 % 6 % 8 % (8) 36% (36) 31 % (31) 15 % (15) 7 % (7) Ved ikke 3 % 2 % 6 % 4 % (4) (30) (40) (31) (101) 49

50 Tilfredshed med lærernes tid til den enkelte elev? (Forældre) Af tabellen her fremgår det, at tilfredsheden er tiltagende / utilfredsheden aftagende for forældrene til den senest ankomne årgang 2007/ / / 2010 Meget tilfreds 3 % 5 % 6 % 5 % Tilfreds 33 % (10) 28 % (11) 35 % (11) 32 % (32) Hverken tilfreds eller utilfreds 3 (9) 25 % (10) 16 % 24 % (24) Utilfreds 2 (6) 22 % (9) 16 % 2 (20) Meget utilfreds 1 (3) 18 % (7) 3 % 11 % (11) Ved ikke 3 % 2 % 23 % (7) 9 % (9) (30) (40) (31) (101) 50

51 Lærerne og pædagogerne er godt rustede til at undervise på de aldersintegrerede hold? (Forældre) Et flertal 44 % - af forældrene mener ikke, at lærerne og pædagogerne er godt rustede til at undervise på de aldersintegrerede hold Andelen af forældre, der mener, at lærerne og pædagogerne er godt rustede til at undervise på de aldersintegrerede hold, er steget i løbet af de tre år. Andelen steg med 23 %-point fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 Meget enig Enig Hverken enig eller uenig 2007/ % 1 (3) 3 (9) 2008/ % 2 (8) 2 (8) 2009/ % 39 % (12) 23 % (7) 5 % 23 % (23) 24 % (24) Uenig 2 (6) 15 % (6) 6 % 14 % (14) Meget uenig 33 % (10) 38 % (15) 16 % 3 (30) Ved ikke 5 % 1 (3) 5 % (30) (40) (31) (101) 51

52 Godt rustet til at undervise i KRAI? (Lærere) 39 % af lærerne føler sig godt rustede til at undervise i KRAI 23 % føler sig ikke godt rustede til at undervise i KRAI Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Procentandel 8 % 31 % (4) 15 % 23 % (3) 23 % (3) (13) 52

53 Det har været motiverende for min faglighed at være med i KRAI-projektet? (Medarbejdere) Vurderingerne deler sig i to dele 4 af medarbejderne er enige eller meget enige i, at KRAI-projektet har været motiverende for deres faglighed Andelen der er uenige eller meget uenige, udgør ligeledes 4 af medarbejderne Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Procentandel 13 % (4) 27 % (8) 17 % 23 % (7) 17 % 3 % (30) 53

54 54 LÆRING

55 Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns mulighed for læring? (forældre) 43 % af forældrene mener, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for læring Forældrene til årgang 2009/2010 har de mest positive vurderinger heraf 2007/ / / 2010 Skole med KRAI 3 (9) 38 % (15) 61 % (19) 43 % (43) Skole med traditionel indskoling 33 % (10) 3 (12) 19 % (6) 28 % (28) Lige gode forudsætninger 33 % (10) 28 % (11) 16 % 26 % (26) Ved ikke 3 % 5 % 3 % 4 % (4) (30) (40) (31) (101) 55

56 Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes mulighed for læring? (Medarbejdere) Den samlede vurdering fra medarbejdergruppen er, at KRAI og skole med traditionel skolestart giver lige gode forudsætninger for læring Skole med KRAI Procentandel 24 % (4) Skole med traditionel indskoling 24 % (4) Lige gode forudsætninger 41 % (7) Ved ikke 12 % (17) 56

57 En skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes motivation for at gå i skole? (Forældre) Et flertal 37% - af forældrene mener, at traditionel indskoling og indskoling med KRAI giver lige gode forudsætninger for børnenes motivation for at gå i skole 2007/ / / 2010 Andelen, der mener, at indskoling med KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes motivation, er steget i løbet af de tre år Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling 13 % (4) 37 % (11) 22 % (9) 45 % (18) 42 % (13) 16 % 26 % (26) 34 % (34) Lige gode forudsætninger 43 % (13) 28 % (11) 42 % (13) 37 % (37) Ved ikke 7 % 5 % 4 % (4) (30) (40) (31) (101) 57

58 En skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes motivation for at gå i skole? (medarbejdere) Et flertal 41% - af medarbejderne mener, at traditionel indskoling og indskoling med KRAI giver lige gode forudsætninger for børnenes motivation for at gå i skole 29 % af medarbejderne mener, at skole med traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes motivation til at gå i skole, mens 12 % mener, at KRAI giver de bedste forudsætninger Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling Lige gode forudsætninger Procentandel 12 % 29 % 41 % (7) Ved ikke 18 % (3) (17) 58

59 Hvad siger børnene om aldersintegrering og læring? Fra børneinterview 3. delrapport: Det er rart for børnene at give og modtage faglig hjælp. Det er ok, at klasserne/holdene er aldersintegreret, og at man kan hente hjælp fra hinanden, hvis læreren ikke har tid. Især når de ældre børn hjælper de yngre. De ældste oplever et stort selvværd ved at dele ud af deres viden: Det er godt at arbejde sammen med nogle af de små. Det føles godt indvendig, når man kan hjælpe dem med at læse (Dreng 8 år). Dreng på 9 år siger: Jeg synes faktisk, det var sjovt at hjælpe de andre. Jeg havde mere at vise. Jeg kunne vise, at jeg ikke bare var dårlig, men vise jeg var god. Med at hjælpe de andre, og få dem godt på vej til at blive nogle gode skoledrenge og piger Omvendt bliver der også reflekteret over, hvad de yngste kan bidrage med, og at man kan lære noget af hinanden: Jeg synes det er godt, at der er AI, fordi de der er mindre, de kan også nogen gange vise noget, altså noget man kan lære noget af. (Pige 9 år) Når Søren har sagt, at jeg måske skal skifte hold, så arbejder jeg hurtigere for at komme højere op. Så arbejder jeg så godt jeg kan for at komme derop. Man kan lære mere og mere ved at rykke op (Pige 8 år) 59

60 60 FAGLIGE KOMPETENCER / UDBYTTE

61 OS64-læsetest Læsetest gennemført i februar 2010 på Malling Skole sammenlignet med landsgennemsnittet fra 1999 på samme test Sammenligningsgrundlaget er det bedste der forefindes men sammenligningen skal tages med det forbehold, at der er over 10 år mellem gennemførelsen af testene I forhold til landsgennemsnittet er der flere børn på Malling Skole, der ligger i de øverste og mest læsesikre kategorier A1: Den langt overvejende del af ordene læses ved umiddelbar læsning. Eleven antages velvillig overfor at anvende gætning i sin læsning B1: Der anvendes både umiddelbar og middelbar læsning. I begge tilfælde er læsningen sikker. Eleven antages velvillig overfor at anvende gætning i sin læsning B2: Der anvendes både umiddelbar og middelbar læsning. I begge tilfælde er læsningen usikker. Eleven antages velvillig overfor at anvende gætning i sin læsning, men kan have en lidt overfladisk, impulsiv eller rastløs indstilling B3: Der anvendes både umiddelbar og middelbar læsning. I begge tilfælde er læsningen usikker. Eleven antages at være overforsigtig eller mangler lyst og mod til at gætte, når han er usikker. I stedet for springes opgaverne ofte over C1: Den langt overvejende del af ordene læses ved middelbar læsning. Der opnås et sikkert resultat, men tidsforbruget tyder på, en manglefuld eller omstændelig angrebsmetode. Eleven antages velvillig overfor at anvende gætning, når han føler sig sikker C2: Den langt overvejende del af ordene læses ved middelbar læsning. Læsningen er usikker. Eleven antages velvillig overfor at anvende gætning C3: Den langt overvejende del af ordene læses ved middelbar læsning. Eleven antages at være overforsigtig eller mangler lyst og mod til at gætte, når han er usikker. I stedet for springes opgaverne ofte over Malling Skole 2010 Landsgennemsnit % 8 % 58 % 45 % 6 % 2 % 3 % 1 6 % 23 % 3 % 2 % 8 % 1 61

62 Hvor tilfreds er du med dit barns faglige udbytte? (Forældre) 67 % af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres barns faglige udbytte Ca. hver femte er utilfreds 2007/ / / 2010 Meget tilfreds 17 % 12 % 29 % (9) 19 % (19) Tilfreds 53 % (16) 48 % (19) 42 % (13) 48 % (48) Hverken tilfreds eller utilfreds 13 % (4) 2 (8) 1 (3) 15 % (15) Utilfreds 1 (3) 18 % (7) 13 % (4) 14 % (14) Meget utilfreds 7 % 2 % 3 % 4 % (4) Ved ikke 3 % 1 % (30) (40) (31) (101) 62

63 Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns faglige kompetencer? (Forældre) 42 % af forældrene mener, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for deres barns faglige kompetencer 3 mener at det er den traditionelle skole 2007/ / / 2010 Trenden er opadgående. Således mener 3 i 2007/2008, 38 % i 2008/2009 og 58 % i 2009/2010, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for barnets faglige kompetencer Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling 3 (9) 33 % (10) 38 % (15) 32 % (13) 58 % (18) 23 % (7) 42 % (42) 3 (30) Lige gode forudsætninger 33 % (10) 28 % (11) 13 % (4) 25 % (25) Ved ikke 3 % 2 % 6 % 4 % (4) (30) (40) (31) (101) 63

64 Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes faglige kompetencer? (Medarbejdere) 35 % af medarbejderne på skolen er enige med flertallet af forældrene i, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes faglige kompetencer 24 % af medarbejderne mener, at de to indskolingstyper giver lige gode forudsætninger, mens 3 vurderer, at en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling Procentandel 35 % (6) 29 % Lige gode forudsætninger 24 % (4) Ved ikke 12 % (17) 64

65 Hvad siger børnene om faglige kompetencer? Fra børneinterview 3. delrapport: Børnene har lyst til at lære og udtrykker glæde ved at tilegne sig nye faglige kompetencer. Børnene er forskellige og har derfor mange forskellige måder at tilegne sig ny viden på. De beskriver, hvordan de hver især lærer bedst ved at lytte, lege, arbejde i stilhed, arbejde kreativt eller aktivt og i forskellige tempi. De giver således udtryk for læreprocesser er individuelle og imødekommes bedst med differentiering. Hvis jeg skal lære noget, så vil jeg først prøve og se om jeg kan finde ud af det, og hvis jeg kan det, så synes jeg bare det går der ud af. Men hvis jeg ikke kan finde ud af det, så går det sådan lidt ned ad bakke ( ) Så prøver jeg nogen gange at spørge min lærer om hvad jeg skal, og hvis jeg så er herhjemme så hjælper min mor og far mig. (Dreng 8 år) Jeg er bedst til at blive undervist i det ( ) Altså oppe på tavlen. (Pige 9 år, 3.kl) Jeg har prøvet at lave sportsbingo. Der lærte man at få tal ind i hovedet, og så fik man også lidt motion. Det var skægt. At man nogle gange kom ud at løbe. Det var skægt at blive undervist på den måde, men det var ikke ligefrem undervisning, det var også nogen gange bare for at have det sjovt, måske også for at lære tallene. (Dreng 9 år) Vi var selv med i legen, og så skiftedes man til at passe butikkerne. Man lærte at være i butikker. Man lærte ligesom at gå i boden. Man lærte ligesom i rigtige butikker. Man lærte at regne (Pige 7 år) Flere af børnene fortæller, at de oplever niveaudelt undervisning som positivt, fordi tempi og den faglige udfordring dermed passer til dem. Pige på 6 år siger, hun tror, at undervisningen bliver sjovere, og dreng på 9 fortæller, at det er rigtig godt, fordi undervisningen hverken bliver for let eller for svær: Det er sjovt at blive undervist i noget som passer til mig, for hvis jeg stadig gik inde ved Ingrid, så ville det nok være alt for nemt, og så ville jeg nok gøre det alt for hurtigt. ( ) det ville blive sjovere (Pige 6 år, yngste) Jeg tænker, at det er rigtig godt, at man kan komme på hold på ens niveau, for så kan det ikke blive for svært eller for let, for så har man lige sit niveau. Man kan arbejde på normalt tempo. (Dreng 9 år, 3. kl.) 65

66 Om faglige kompetencer Udvalgte kommentarer: KRAI giver børnene en super mulighed for at lære af de store /optræde som lærer for de små. Det er en kæmpe fordel i forhold til alm. indskoling (forælder) Jeg mangler meget information om indholdet i undervisningen. Lærerne burde skrive en årsplan for hvert fag, så forældre fik viden om indholdet i og målene for undervisningen. Jeg er overhovedet ikke informeret om målene og metoder i undervisningen, hvilket er kritisk, når jeg gerne vil støtte mit barns skolestart og indlæring. Der er intet forældremøde efter skolestart i april og jeg har flere gange efterlyst information (forælder) 66

67 67 SOCIALE KOMPETENCER

68 Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns sociale kompetencer? (Forældre) 45 % af forældrene vurderer, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes sociale kompetencer 35 % mener, at det er den traditionelle indskoling, der giver de bedste forudsætninger Forældregruppen er delt også på dette spørgsmål Skole med KRAI 2007/ % (14) 2008/ (16) 2009/ % (15) 45 % (45) Skole med traditionel indskoling 3 (9) 42 % (17) 29 % (9) 35 % (35) Lige gode forudsætninger 2 (6) 18 % (7) 19 % (6) 19 % (19) Ved ikke 3 % 3 % 2 % (30) (40) (31) (101) 68

69 Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes sociale kompetencer? (Medarbejdere) Hver anden medarbejder vurderer, at det er en skole med traditionel indskoling, der giver de bedste forudsætninger for børnenes sociale kompetencer Den anden halvdel vurderer enten at skolen med KRAI giver de bedste forudsætninger, at de er lige gode eller ved ikke Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling Procentandel 18 % (3) 53 % (9) Lige gode forudsætninger 18 % (3) Ved ikke 12 % (17) 69

70 Hvad siger børnene om sociale kompetencer? Fra børneinterview 3. delrapport: Generelt er børnene meget optagede af at hjælpe hinanden. På Malling Skole er man Store ven for skolebegynderne, og det er en opgave, der bliver taget meget seriøst. Det er noget, de ser frem til som mellemste og ældste, og de er rigtig gode til at sluse de yngste ind: De har brug for at blive hjulpet til at finde nogen at lege med i frikvarteret. Jeg tror, hun har det godt med, at jeg hjælper hende. Det ville være lidt forvirrende at være helt ny på skole og farligt. (Pige 7 år). Lige da jeg var startet, da blev Hannibal drillet lidt af Johan, og så prøvede jeg ligesom at blive venner med ham, så jeg måske kunne hjælpe ham med ikke at blive mobbet så meget. (Dreng 8 år) Flere af børnene fortæller, at det føles godt indvendigt, og at det er dejligt og skaber en god fornemmelse at hjælpe andre: Det er godt at arbejde sammen med nogle af de små ( ). Det føles godt indvendig når man kan hjælpe dem med at læse ( ). Og det er jeg også sikker på det gør for de andre (de små) ( ) Det er noget jeg tror (..) Søren har sagt til mig, at det er godt at man hjælper andre. (Dreng 8 år, ældste) Men det er jo altid skønt, når man kan få hjælp af andre ( ) Det har jeg faktisk oplevet. (Dreng 8 år, ældste) Så har man også nogen at hjælpe. Jeg synes nogen gange det er sjovt at hjælpe ( ) Det er at man har gjort en god gerning og de andre synes det er godt, at man gider hjælpe én. (Dreng 8 år, ældste) Det er rigtig godt at have en store ven ( ) Hvis man ikke ved hvor toilettet er, så kan man finde dem og spørge, og hvis man siger, hvornår skal vi ind i klassen, så kan man spørger sin store ven ( ) Det er rigtig godt, men nu har jeg ikke brug for ham så meget mere, for nu kender jeg godt skolen lidt. (Dreng 6 år, yngste) 70

71 71 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV

72 En skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov? (Forældre) Ca. en fjerdedel af forældrene svarer ved ikke, når de bliver spurgt, hvilken type indskoling, der giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov 2007/ / / 2010 Af dem der tilkendegiver en holdning, mener over halvdelen, uanset årgang, at en skole med traditionel indskoling er bedst for børn med særlige behov Ca. en femtedel på hver årgang angiver dog, at en skole med KRAI, giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling Lige gode forudsætninger Ved ikke 2 (6) 43 % (13) 3 % 33 % (10) 2 (8) 58 % (23) 12 % 1 (4) 19 % (6) 32 % (10) 6 % 42 % (13) 2 (20) 46 % (46) 8 % (8) 27 % (27) (30) (40) (31) (101) 72

73 En skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov? (Medarbejdere) Også blandt medarbejderne på skolen er vurderingen, at KRAI ikke giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov Således er samlet set 76 % af medarbejderne uenige i, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procentandel 6 % 41 % (7) 35 % (6) 18 % (3) (17) 73

74 Hvorfor er en skole med KRAI en udfordring for børn med særlige behov? (Medarbejdere) Udvalgt kommentar: De *børn med særlige behov+ har haft svært ved at være i AI-rummet fordi det er mere projektorienteret og ustruktureret. Disse børn har brug for faste rammer og overskuelighed og det er sværere i AI-rummet. Dog er det en fordel at man er to voksne (medarbejder) Om medarbejdernes kommentarer: Af medarbejdernes åbne besvarelser fremgår det, at børn med særlige behov ofte har brug for en fast struktur, hvor trygheden og forudsigeligheden er på plads. Dette vurderes, at blive udfordret i KRAI fordi de har svært ved at overskue helheden, herunder: o o o At skulle forholde sig til flere grupper At skulle forholde sig til flere lærere At skulle skifte lokaler ofte I forhold til børn med særlige behov anføres der dog også fordele ved KRAI, heriblandt: o o At der er to voksne og dermed bedre mulighed for at støtte børn med særlige behov At børn med særlige behov kan starte i skolen senere og derfor ikke bliver presset ind, før de er parat til det 74

75 Hvad siger børnene om sårbare børn og børn med særlige behov? Fra børneinterview 3. rapport: Børnene er generelt optagede af at deres egen og andres trivsel er god. Dreng på 8 år siger: Det værste der kunne ske var, hvis jeg blev mobbet i skolen. De drager omsorg for hinanden, bekymrer sig, viser indlevelse og er gode til at reflektere. Som dreng på 9 år udtrykker det: Jeg kender også godt Joakim. Han kan godt være skrøbelig. Han kan let komme til at græde sådan. Og han er nok den bedste lille ven. Jeg er i hvert fald hans reserve store ven når Jeppe ikke er der. (Dreng 9 år, 3.kl) For mig er det svært nogen gange ( ) At jeg ikke rigtig sådan går hen til nogen og spørger ( ) Jeg ved ikke, hvorfor det er svært. (Pige 7 år) Se også slide 38 om trivsel og slide 70 om sociale kompetencer 75

76 76 OVERGANG FRA DAGTILBUD TIL SKOLE

77 KRAI projektets konsekvenser for dagtilbud overordnet set? (Medarbejdere) Et flertal af medarbejderne i dagtilbuddene 46 % - vurderer, at KRAI-projektet har overvejende positive konsekvenser for dagtilbud overordnede set 8 % vurderer, at KRAI projektet har overvejende negative konsekvenser for dagtilbud overordnede set Overvejende positiv Neutral Procentandel 46 % (6) 38 % Overvejende negativ 8 % Ved ikke 8 % (13) 77

78 Føler mig godt rustet til at vurdere børnenes skoleparathed i forbindelse med status og udviklingssamtalerne? (Medarbejdere) Et massivt flertal 92 % - af medarbejderne i dagtilbud føler sig godt rustede til at vurdere børnenes skoleparathed i forbindelse med status og udviklingssamtalerne Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Procentandel 54 % (7) 38 % 8 % (13) 78

79 Føler mig godt rustet til at informere kommende forældre på skolen om KRAI-projektet? (Medarbejdere) 46 % af medarbejderne i dagtilbuddene er meget enige eller enige i, at de føler sig godt rustede til at informere kommende forældre på skolen om KRAI-projektet 23 % er uenige i, at de føler sig godt rustede Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Procentandel 15 % 31 % (4) 23 % (3) 23 % (3) 8 % (13) 79

80 Tilfreds med overgangen fra dagtilbud til skole? (Forældre) 51 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med overgangen fra dagtilbud til skole Tilfredsheden er tiltagende 2007/ / / 2010 Selvom et flertal er tilfredse med overgangen fra dagtilbud til skole er andelen af forældre, der er utilfredse eller meget utilfredse steget lidt i løbet af de tre skoleår Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 1 (3) 47 % (14) 17 % 2 % 4 (16) 25 % (10) 16 % 39 % (12) 19 % (6) 9 % (9) 42 % (42) 21 % (21) Utilfreds 3 % 2 % 13 % (4) 6 % (6) Meget utilfreds 8 % (3) 3 % 4 % (4) Ved ikke / ikke relevant 23 % (7) 22 % (9) 1 (3) 19 % (19) (30) (40) (31) (101) 80

81 Tilfreds med samarbejdet mellem dagtilbud til skole? (Forældre) 38 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med overgangen fra dagtilbud til skole Selvom et flertal er positivt indstillet angående overgangen fra dagtilbud til skole, er andelen af forældre, der er utilfredse eller meget utilfredse steget gradvis i løbet af de tre skoleår Meget tilfreds Tilfreds 2007/ % 33 % (10) 2008/ % 3 (12) 2009/ % 23 % (7) 9 % (9) 29 % (29) Hverken tilfreds eller utilfreds 27 % (8) 2 (8) 23 % (7) 23 % (23) Utilfreds 3 % 1 (4) 1 (3) 8 % (8) Meget utilfreds 2 % 6 % 3 % (3) Ved ikke / ikke relevant 3 (9) 32 % (13) 23 % (7) 29 % (29) (30) (40) (31) (101) 81

82 KRAI styrker samarbejdet mellem skole og dagtilbud? (Medarbejdere) Et flertal 4 - af medarbejderne er enige eller meget enige i, at KRAI styrker samarbejdet mellem skole og dagtilbud 23 % er uenige her i Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procentandel 13 % (4) 27 % (8) 27 % (8) 2 (6) 3 % 1 (3) (30) 82

83 KRAI styrker samarbejdet mellem lærere og pædagoger? (Medarbejdere) 7 af medarbejderne på skolen er enige eller meget enige i at KRAI styrker samarbejdet mellem lærere og pædagoger Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procentandel 29 % 41 % (7) 18 % (3) 12 % (17) 83

84 De bedste forudsætninger for børns overgang fra dagtilbud til skole? (Medarbejdere) 33 % af medarbejderne vurderer, at skole med traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børns overgang fra dagtilbud til skole 23 % mener, at skole med KRAI giver de bedste forudsætninger 2 angiver, at de to indskolingsformer giver lige gode forudsætninger Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling Lige gode forudsætninger Procentandel 23 % (7) 33 % (10) 2 (6) Ved ikke 23 % (7) (30) 84

85 De bedste forudsætninger for børns overgang fra dagtilbud til skole? (Forældre) 32 % af forældrene vurderer, at skole med traditionel indskoling og indskoling med KRAI giver lige gode forudsætninger for børns overgang fra dagtilbud til skole 2007/ / / % mener, at skole med traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger, mens 19 % mener, at skole med KRAI giver de bedste forudsætninger Forældrene var mere negativt indstillet omkring forudsætninger ved KRAI i skoleåret 2008/2009 sammenlignet med de to andre skoleår Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling Lige gode forudsætninger Ved ikke 27 % (8) 27 % (8) 3 (9) 17 % 1 (4) 42 % (17) 2 (8) 28 % (11) 23 % (7) 19 % (6) 48 % (15) 1 (3) 19 % (19) 31 % (31) 32 % (32) 19 % (19) (30) (40) (31) (101) 85

86 De bedste forudsætninger for skolestart samlet set? (Medarbejdere) Et flertal 43 % - af medarbejderne vurderer, at skole med traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for skolestart samlet set 27 % mener, at skole med KRAI giver de bedste forudsætninger Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling Procentandel 27 % (8) 43 % (13) Lige gode forudsætninger 17 % Ved ikke 13 % (4) (30) 86

87 De bedste forudsætninger for skolestart samlet set? (Forældre) Et flertal 46 % - af forældrene vurderer, at en skole med traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for skolestart samlet set Andelen, der mener, at KRAI giver de bedste forudsætninger samlet set, er steget med 27 %- point fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling 2007/ (6) 5 (15) 2008/ % (6) 58 % (23) 2009/ % (13) 26 % (8) 25 % (25) 46 % (46) Lige gode forudsætninger 17 % 25 % (10) 29 % (9) 24 % (24) Ved ikke 13 % (4) 2 % 3 % 6 % (6) (30) (40) (31) (101) 87

88 Hvad siger børnene om overgang til skole? Fra børneinterview 3. delrapport: Et par af børnene fortæller, at de ventede med at begynde i skole, selv om de var skoleparate. Dreng på 8 år fortæller, at han ventede på, at hans venner også blev klar til skolen. Og pige på 7 år siger, at hun gerne ville fortsætte i børnehave lidt længere, og at det var en dejlig beslutning: Jeg kunne godt have startet i skole, da jeg var 5 år, for der var jeg allerede så god til at læse, men jeg ville godt vente lidt og være lidt mere i børnehaven ( ) Det var dejligt at vente ( ) Så gik det bare derudaf da jeg kom i skole, fordi jeg kunne læse ( ) I børnehaven var der noget der hed Jespers skole, hvor vi havde et lille rum, hvor der var nogle opgaver og så kom man derind efter jul. (Pige 7 år, mellemste) Jeg kunne godt være i skole noget før, men jeg ventede på mine venner. (dreng 8 år, ældste) 88

89 Om samarbejde mellem dagtilbud og skole Udvalgte kommentarer: Det er godt at samarbejde og få større kendskab til hinandens arbejde (daginstitutionspædagog) Det er en ulempe ved KRAI, at institutionerne ikke har været meget involveret i projektet fra starten. Mange forældre har stillet spørgsmål som vi af gode grunde ikke kunne svare på (Daginstitutionspædagog) 89

90 OVERGANG FRA INDSKOLING TIL 3. KLASSE 90

91 Tilfredshed med den måde de kommende 3. klasser er blevet dannet på? (Forældre) Det fremgår at der generelt set er stor tilfredshed med den måde de kommende 3 klasser er blevet dannet Enkelte har dog oplevet det anderledes utilfredsstillende Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 2007/ % (10) 4 (12) 17 % 7 % 3 % (30) *Dette spørgsmål er kun stillet til forældre med børn der er startet i 3. klasse i august

92 92 KONSEKVENSER FOR FRITIDSTILBUD

93 Andel elever indskrevet i SFO Af figuren fremgår det, at andelen af børn i indskolingen, der er indskrevet i SFO har været nogenlunde konstant siden % 80% Andel elever indskrevet i SFO 97% 96% 97% 60% 40% 20% 0%

94 Tilfredshed med samarbejdet mellem skole og SFO? (Forældre) 68 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og SFO Dog er andelen af utilfredse og meget utilfredse forældre vokset gradvist gennem de tre skoleår Meget tilfreds 2007/ % (7) 2008/ % (6) 2009/ % (9) 22 % (22) Tilfreds 43 % (13) 52 % (21) 39 % (12) 46 % (46) Hverken tilfreds eller utilfreds 2 (6) 15 % (6) 6 % 14 % (14) Utilfreds 7 % 12 % 16 % 12 % (12) Meget utilfreds 3 % 2 % 2 % Ved ikke / ikke relevant 3 % 2 % 1 (3) 5 % (30) (40) (31) (101) 94

95 KRAI projektets konsekvenser for fritidstilbud samlet set? (Medarbejdere) Medarbejderne i fritidstilbud vurderer, at KRAI projektet har haft negative konsekvenser for fritidstilbuddet samlet set Overvejende positiv Procentandel Neutral Overvejende negativ 75 % (3) Ved ikke 25 % (4) 95

96 Om SFO i KRAI Udvalgte kommentarer: Fordelen ved KRAI er samarbejdet mellem lærere og pædagoger. At jeg som pædagog nu føler mig som en del af hele skolen (SFOpædagog) Samarbejdet med pædagogerne, der kender børnene fra SFOen, er en stor fordel ved KRAI (Lærer) Fordelen er helt sikkert, det tætte samarbejde med lærerne, og videndelingen om de fælles børn (SFO-pædagog) Som pædagog står man lidt mellem 2 arbejdspladser. Det kan være hårdt at skulle til så mange møder, og der er rigtig mange oplysninger og tilrettelæggelser man går glip af i SFO. Samtidig med det massive informationsmateriale man får fra begge steder, som man skal forholde sig til (SFO-pædagog) Det går ud over kvaliteten og indholdet i SFOen, når mange af pædagogtimerne bliver brugt i KRAI og ikke i fritidstilbuddet. Visionen om KRAI er til tider svær at få til at passe ind i virkeligheden. Meget mere hjemmearbejde (lektier) til børnene, også de 6 årige (SFO-pædagog) Det er en ulempe at skulle balancere mellem to arbejdspladser. Der bruges mange timer på samarbejde/planlægning (SFO-pædagog) Jeg er rigtig glad for at være en del af det tætte samarbejde med lærerne, samt muligheden for at følge børnene begge steder, syntes lærerne skulle have samme mulighed., da det giver en utrolig indsigt i børnenes hele hverdag. Det har været hårdt for de pædagoger der ikke har deltaget i KRAI, de har følt en større arbejdsbyrde. Jeg personligt har også syntes mine dage nogle gange har været utrolige lange, og hvor jeg selv har skullet "mande" mig op til at være 100% til stede i SFO, men det skylder man sine kollegaer føler man. Timemæssigt skulle man jo nok kunne klare det, men tror det er påvirkningen fra "børnestøj" der gør en mentalt, og fysisk træt. (SFO-pædagog) 96

97 97 SKOLE HJEM SAMARBEJDE

98 Hvor tilfreds er du med skole-hjem samarbejdet? (Forældre) Samlet set er 52 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med skole-hjem samarbejdet 24 % af forældrene er enten utilfredse eller meget utilfredse med samarbejdet 45 % af de forældre, hvis børn startede i skoleåret 2009/2010 er tilfredse eller meget tilfredse med skole-hjem samarbejdet. Dette tal er 12 %-point mindre end året før Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 2007/ % 33 % (10) 33 % (10) 2008/ % 45 % (18) 12 % 2009/ % (4) 32 % (10) 29 % (9) 14 % (14) 38 % (38) 24 % (24) Utilfreds 1 (3) 2 (8) 16 % 16 % (16) Meget utilfreds 7 % 1 (4) 6 % 8 % (8) Ved ikke 3 % 1 % (30) (40) (31) (101) 98

99 De bedste forudsætninger for et godt forældresamarbejde? (Medarbejdere) Ifølge medarbejderne på skolen er forudsætningerne for et godt forældresamarbejde ligeså gode under KRAI som under traditionel indskoling (53 %) Af dem der foretrækker en af de to indskolingsformer, er der flere medarbejdere, der vurderer forudsætningerne for et godt forældresamarbejde som bedre under traditionel indskoling end under KRAI Medarbejderne formodes her at svare på deres samarbejde med forældrene og ikke samarbejde mellem forældre (se næste slide) Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling Lige gode forudsætninger Ved ikke Procentandel 12 % 35 % (6) 53 % (9) (17) 99

100 De bedste forudsætninger for et godt forældresamarbejde? (Forældre) Ifølge forældrene er forudsætningerne for et godt forældresamarbejde bedst under skole med traditionel indskoling (64 %) Blot 3 % af forældrene mener, at forudsætningerne er bedst under KRAI Forældrene formodes her at svare på samarbejde mellem forældre Skole med KRAI Skole med traditionel indskoling 2007/ % 57 % (17) 2008/ (28) 2009/ % 65 % (20) 3 % (3) 64 % (65) Lige gode forudsætninger 4 (12) 22 % (9) 19 % (6) 27 % (27) Ved ikke 8 % (3) 1 (3) 6 % (6) (30) (40) (31) (101) 100

101 Om forældresamarbejde Udvalgt kommentar: Jeg mener at forældresamarbejdet går tabt i AI. Det bliver for stor en gruppe, og de færreste orker at involvere sig ifht. klassens trivsel. Vi har stor glæde og tryghed i forældresamarbejde i mit barns ældre søskendes klasser. Jeg har ikke overskud til at involvere mig i andre forældre/familier fordi det måske? er for så kort en periode. Dette er meget ærgerligt ved AI. Ellers er vi alt i alt positive (forælder) 101

102 102 SKOLENS FYSISKE RAMMER

103 Skolens fysiske rammer er velegnede til KRAI? (Forældre) Et flertal 78 % - af forældrene er uenige eller meget uenige i, at skolens fysiske rammer er velegnede til KRAI Andelen af forældre, der er uenige eller meget uenige i, at skolens fysiske rammer er velegnede til KRAI, er faldet med 22 %-point fra skoleåret 2008/2009 (87 %) til skoleåret 2009/2010 (65 %) Meget enig Enig Hverken enig eller uenig 2007/ % 2 (6) 2008/ % 1 (4) 2009/ % 3 % 16 % 2 % 3 % (3) 15 % (15) Uenig 27 % (8) 32 % (13) 23 % (7) 28 % (28) Meget uenig 5 (15) 55 % (22) 42 % (13) 5 (50) Ved ikke 1 (3) 3 % (3) (30) (40) (31) (101) 103

104 Skolens fysiske rammer er velegnede til KRAI? (Medarbejdere) 89 % af medarbejderne er uenige eller meget uenige i, at skolens fysiske rammer er velegnede til KRAI Ingen medarbejder er enige eller meget enige i, at skolens fysiske rammer er velegnede til KRAI Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procentandel 12 % 24 % (4) 65 % (11) (17) 104

105 105 KONSEKVENSER FOR MEDARBEJDERE

106 I hvor høj grad trives du med dit arbejde? (Medarbejdere) Et flertal 54 % - af medarbejderne trives i høj eller meget høj grad med deres arbejde 44 % trives kun delvist, i ringe eller meget ringe grad med deres arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Procentandel 17 % 37 % (11) 27 % (8) 7 % 1 (3) 3 % (30) 106

107 Det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI? (Medarbejdere) 57 % af medarbejderne synes, at det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI 23 % er uenige eller meget uenige i, at det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Procentandel 17 % 4 (12) 17 % 13 % (4) 1 (3) 3 % (30) 107

108 Kan du bruge din kunnen og dine færdigheder i dit arbejde? (Medarbejdere) Et flertal - 67 % - af medarbejderne mener, at de kan bruge deres kunnen og færdigheder i deres arbejde 1 mener, at de i ringe eller meget ringe grad har kunne bruge deres kunnen og færdigheder i deres arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Procentandel 17 % 5 (15) 2 (6) 7 % 3 % 3 % (30) 108

109 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (Medarbejdere) 73 % af medarbejderne føler sig motiveret eller engageret i deres arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Procentandel 3 (9) 43 % (13) 17 % 3 % 3 % 3 % (30) 109

110 Om forandringsproces Udvalgte kommentarer: Drop projektet - det koster så mange penge at jeg får ondt i maven ved tanken. Jeg tror ikke vi har set de sidste der er gået ned med stress, desværre. (medarbejder) Det der overskygger KRAI, er selve starten og indførelsen på Malling Skole. Det har som sagt kostet medarbejdere og langtidssygmeldinger, forældreklager og forvirring blandt nye elevforældre. Nu er der efterhånden styr på klasserne, så mangles der KUN at få egnede lokaler og at SFO en kommer i fokus som medspiller til KRAI, efter kl. 12 til kl. 17. så det samlede tilbud er værd at aflevere børn til fra dagtilbuddet (medarbejder) 110