Fra workshops faglig grupper

Transkript

1 Fra workshops faglig grupper Gruppe 1: Marie Sofie Pedersen, Piareersarfik, Nuuk Najannguaq Knudsen, Inuusuttut Inaat, Qaqortoq Dina Dorph, Socialforvaltning, Nanortalik Bibi Alaufesen, Socialforvaltning, Ilulissat Judithe Petrussen, Socialforvaltning, Aasiaat Skoler Piareersarfiit Socialforvaltning FÆLLES om at lave en HANDLEPLAN med den unge Børnehjem Plejefamilier Tværfagligt samarbejde Behandlingsmøder mhp. lave hand leplan Klare regler og retningslinjer med efterværn Den unge. Hjemmet og forældrene 1

2 Fra workshops faglig grupper Gruppe 1: Lovgivning skal være mere klar, tydeliggøre om hvornår arbejdet med efterværn skal starte. Hertil om hvem der skal have ansvaret for at arbejde med efterværn og i samarbejde med hvem. Handleplan skal tilpasses den unge. Hjemgivelse skal planlægges. I dag er sagsbehandlere eneansvarlige, ansvarsfordeling skal reorganiseres. 2

3 Fra workshops faglig grupper Gruppe 2: Samuel Simonsen, Socialudvalget, Nanortalik. Malene Biilmann, Socialforvaltning, Ilulissat. Benedikte A. Jerimiassen, Socialforvaltning, Kangaatsiaq. Simone Krølle Petersen, Sarliaq, Ilulissat. Nauja Benjaminsen, Velfærdsforvaltning, Nuuk. Kaalat Wilche, IN, Nuuk. Ændring af børn og ungeforordningen Mere synlige retningslinjer for efterværn (ressourcer, økonomi og udslusningsmuligheder) Langsigtede og helhedsorienteret handleplaner (½ år før 18. år) Ansvarsområder skal synliggøres (KANUKOKA, Departementet, Kommunerne) 3

4 Fra workshops faglig grupper Gruppe 3: Bent B. Kristiansen, Socialudvalget, Ilulissat. Mette Sonniks, Velfærdsforvaltning, Nuuk. Ane Marie Kreutzmann, Familiecenter, Maniitsoq. Jens Pavia Lennert, MATU, Nuuk. Tina Broberg, Socialforvaltning, Qeqertarsuaq. Ane Louise Løvstrøm, Socialforvaltning, Upernavik. Bodil Højer-Jensen, Piareersarfik, Qaqortoq. Alle unge i Grønland skal garanteres en uddannelse. Alle unge i Grønland skal garanteres en bolig/hybel/kollegie. Lovgivnings rammebeskrivelse Målgrupper Samarbejde på tværforvaltningsmæssigt Langsigtet strategi for efterværn Ungdomsboliger Hjælpeforanstaltninger Netværk (husk familien) Udslusning Økonomisk tænkning % 90% 90% 10% 4

5 Fra workshops faglig grupper Gruppe 4: Magga Fencker, Socialforvaltning, Ilulissat. Annette Johnsen, IN, Nuuk. Rene Kristensen, MA, Uummannaq. Ingelise O. Henriksen, Socialforvaltning, Aasiaat. Eydna Nyvang, Velfærdsforvaltning, Nuuk. Hilda Zeeb, Angajoqqaarsiat peqatigiiffiat, Qeqertarsuaq. Clara Olsen, Piareersarfik, Sisimiut Bedre skole/uddannelsesmuligheder for udsatte børn og unge. Tidligt indsats på uddannelsesområdet Hvordan skal efterværn foregå? Institution Plejefamilier Familiecentre Indføre efterværn i Grønland skal være en rettighed. Gode argumenter for ikke at bevilge efterværn. Indføre fortrydelsesret som i Norge! Fokus på ressource og positive kvaliteter i beskrivelserne af børn og unge. Bl.a. i fm. ansøgninger og lign. Positive sider er ikke ensbetydende med at børn og unge kan klare sig selv/klare at blive hjemgivet. 5

6 Fra workshops faglig grupper Gruppe 5: Anda Poulsen, Røde Kors Børnehjemmet, Nuuk. Kisea Bruun, KANUKOKA, Nuuk. Laura Sebulonsen, Tasiigaa, Narsaq. Karl Andersen, bruger af efterværn, Uummannaq. Dorthie Kanuthsen, Velfærdsforvaltning, Nuuk. Estella Møller, Familie og bistand, Sisimiut. Efterværn på grønlandsk skal oversættes med nammineersinnaanissamut piareersarneq Samarbejdet mellem døgninstitutioner og kommuner skal forbedres. Indførelse af fortrydelsesret for den unge og lave oplysning om muligheden. Der er for stort hul mellem 15 til 18 år for at gå på Piareersarfiit. Forbedre alt arbejdet med Klar til voksenliv for den unge. Oplæg fra andre lande er gode, men det er vigtigt at vore egne ressourcer med opkvalificerede og dygtige pædagoger og lærere også laver fremlæggelser. 6

7 Fra workshops faglig grupper Gruppe 6: Astrid Fleischer Rex, Socialudvalget, Nuuk. Ann Andreassen, MA, Uummannaq. Kurt R. Pedersen, Velfærdsforvaltning, Tasiilaq. Johanne Skifte, Angajoqqaarsiat peqatigiiffiat, Maniitsoq. Inge Lennert, Piareersarfik, Ilulissat. Tilføjelse til Børns rettigheder: Alle børn og unge skal tilbydes efterværn Børn anbragt i familiepleje skal tilbydes aflastning (uden løntræk for plejefamilie). Plejebørn der knytter bånd, relationer og tillid må ikke briste. Hjemmeboende børn skal have mulighed for efterværn hvis behovet er der og hvis de ønsker hjælpen. 7

8 Fra workshops faglig grupper Gruppe 7: Torben Alne, Meeqqat Illuat, Nuuk. Karla E. Bisgaard, Piareersarfik, Narsaq. Aaja Chemnitz Larsen, Velfærdsforvaltning, Nuuk. Sara Josefsen, Angajoqqaarsiat peqatigiiffiat, Nuuk. Jakob Fencker Noahsen, Piorsaavik, Nuuk. Inge Staub Nielsen, Socialforvaltning, Ilulissat. Helhed: Koordinering: Løsninger findes ved at tænke i helheder. Nedbrød siloerne i social- uddannelses og sundhedssektoren. Tværfagligt projektorientering. Plan opstartes ved 15. år. Boligproblemer. Præciser hvem der følger op og holder kontakten. Handleplaner er vigtige men skal koordineres. Det kan indgå i kontrakten. Koordinering mellem instanser, også internt i kommunen. 8

9 Fra workshops faglig grupper Gruppe 7: Fleksibilitet: Regler og paragraffer skal ikke være begrænsende, men være med til at skabe muligheder. Man bør arbejde mere på fleksibelt skolesystem, så systemet tilpasses den enkelte elev og ikke omvendt. Generelt: Loven er god. Men der bør være en forpligtelse omkring efterværn. 9

10 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 1: Forudsætninger for efterværn skal være tværfagligt på tværs af alt! Også internt i Selvstyret. Være helhedsorienteret, have realistiske mål, midler og tid afsættes, have fokus på at kunne rumme, håndtere og være praktiske anlagte overfor børn og unge i folkeskolen. Fleksibelt skolesystem. Fokus på efterværn. På den korte bane: Det er vigtigt at være realistiske, at bruge retningslinjer til at skal serviceharmonisering. Efterværn planlægges fra 15. år inkl. boligansøgning og planlægge uddannelse. Sermersooqs efterværn vil have fokus afspejlet i strategi og retningslinjer og organisering. På den korte bane indkalder fagchef på tværs af afdelingerne til koordinerende møde: hvad gør vi i dag (kurser + supervision, tidlig indsats, drengegrupper, familievejledere, Piareersaavik) og hvordan ønsker vi at gøre det fremover. På den lange bane, det er vigtigt at afsætte ressourcer med tid og midler. Det er vigtigt at tiltag tager udgangspunkt i unges behov. Det skal være attraktivt for den unge. Haderslev model er spændende. 10

11 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 2: Handleplaner er vigtige. At der skal laves en fælles handleplan og involvere socialforvaltning, skolen, den unge selv, døgninstitutionen, plejefamilie og andre involverede omkring den unge bør være med til at lave handleplan omkring den unge. Formål med handleplaner. Hvem tager ansvar for hvilken del af handleplanen og ikke at man venter på de andre tager initiativer. Arbejdet omkring den unge vil blive mere fremadrettet og mere klar på ansvar. Tidligt indsat, at handleplan skal planlægges tidligt ved dets 15. år og ikke vente til den unge fylder 18 år. Rettigheder for den unge som part i egen sag. Den unge følger planen og skal have sin egen kontaktperson/personlig rådgiver. Kontaktpersoner/personlig rådgivere bruges for sjældent. Vi skal gøre ligesom i Terminalen i Haderslev og lave et værested for de unge. Det er også vigtigt for den unge at planlægge uddannelse og bolig. Det skal være nemmere for kommunen at søge om og tildele socialbolig til den unge og ikke vente på dets 18. år. 11

12 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 3: Arbejdet med efterværn skal være en glæde, større og ydelsen større. Arbejde og tiltag med efterværn skal udvikles. Formålet skal være at samfundet skal løfte opgaven sammen, således bliver den unge også en ressource for samfundet og det var det gode formål med seminaret. Gode erfaringer bør komme frem i samfundet, det vil give håb og mål for mere udvikling. Kurser og samarbejde skal have en fællesnævner og udnyttes. Ressourcer skal udnyttes. Vi skal have 10 års mål med arbejdet/handleplan. Lov tiltag skal også tages alvorligt. Alle børn og unge er vigtige, de har rettigheder og deres behov for hjælp skal tages alvorligt. 12

13 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 3: Efterværn i Grønland skal være attraktivt, interessant og sjov. Fælles fodslag fælles tiltag. Større udbytte af efterværn i Grønland. Tiltag der lykkes skal mangfoldiggøres til andres inspiration. Pædagoger og socialrådgivere skal bruges mere optimalt. Kræfterne skal spredes ud. Børn og ressourcesvage familier skal prioriteres i samfundet de næste 5 10 år. Samfundet har brug for hvert barn i fremtiden. Alle har behov for tryghed og sundhed for en god udvikling. 13

14 Workshops kommunegrupper Qaasuitsup gr. 1: Lokal forankring af efterværn. At få udbygget det er og fungerer. Døgninstitutioner med udslusningshuse. Opkvalificere plejefamilier i mindre byer og bygder. Stab af kontaktpersoner med forskellige fagligt baggrund. Mennesker med ressourcer, engagement og overskud. De skal følges midler med. Begynde at snakke efterværn med den unge tidligt som muligt. Naturlig overgang til voksenliv, ikke ensbetydende med at den unge skal klare sig ved dets 18. år. Efterværn som rettighed for den unge under 23 år, evt. længere ved behov. På kort sigt at efterværn er et lokalt design, så det virker for den unge. 14

15 Workshops kommunegrupper Qaasuitsup gr. 2: Haderslev model er en ønsketænkning som kan realiseres. Systematisere Haderslevmodel og gøre den anvendelig i Grønland. At der skal præciseres i lovgivningen. Fortrydelsesret for den unge skal med. Viden og ressource skal være til hos sagsbehandler. Opkvalificering af sagsbehandlere. Engagere personer/menneske-ressourcepersoner der kan være der for den unge. Undersøgelser viser at det kan samfundsmæssigt betale sig at lave efterværn med unge. Tilnærme de unge normalitet og supplere det der mangler. At give de unge har brug for. Etablering af familiehuse i alle byer til efterværn, med professionelt team tilknyttet, evt. med boliger/udslusningsboliger/hybel. Efterværn som et lokalt design. Ikke alle unge kan bruge det samme modeller for efterværn, hvert enkelt har særlige behov og bør tilpasses efter behovet. Efterlysning af professionelle plejefamilier samt undervisning og supervision. 15

16 Workshops kommunegrupper Qaasuitsup gr. 3: Haderslevs model er en god ide og bør planlægges som tiltag. Der skal være tilbud til skoletrætte unge således de kommer ud til naturen og får hentet nogle ressourcer derfra. Faste medarbejdere til ungesamtaler. Etablere en afdeling udenfor socialforvaltningen, hvor alle instanser kan henvise den unge. Ikke alle unge er glade for at henvende sig til en socialforvaltning. Råd og vejledning til de unge; Økonomistyring Hygiejneforhold generelt Madlavning/tøjvask/budgetlægning af husholdning Henvisninger til andre instanser Åbne op for lovgivning at unge fra andre kommuner eller fra bygder kan gøre brug af væresteder i andre byer. 16

17 Workshops kommunegrupper Qeqqata: Anbragte børns efterværn planlægges langsigtet, af hensyn til bl.a. boligansøgning. Vigtigt at de anbragte børn og unge har deres egen kontaktperson. Vigtigt at de anbragte børn og unge har oparbejdet en bevidst selvfølelse og selvværd. Der er for mange som lider nederlag. Opkvalificering tilbud til plejefamilier, et mødested, supervision, aflastningsordninger. Sagsbehandlerne er for overbebyrdede, mangelfuld samtaler med anbragte unge. Det begrænser arbejdet og udbyttet af efterværn. På landsplan, pga. besparelser i Qeqqata kommune er samarbejdet og arbejdsgange mellem to byer ikke godt nok. Ved hjemgivelse af børn skal der en tættere samarbejde mellem anbringelsessted og kommune på et tidligt tidspunkt. Pga. nedlæggelse af lejligheder i Maniitsoq kan man ikke tilbyde bolig til unge. Plejefamilier har for lidt løn ift. opgaven. Anbragte børn med svagheder har for dårlige muligheder for skolegang. Børn fra specialklasser opnår ikke afgangseksamen fra folkeskolen. Der skal bedre muligheder for denne gruppe, som nødvendigvis ikke er under handicapforsorgen. 17

18 Workshops kommunegrupper Kujalleq: Projektmodel Afdækning af behov, ressourcepersoner findes i det eksisterende institutioner. Kurser regionalt og på landsplan. Lovændringer med præciseringer. 18