Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Transkript

1 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012

2 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling Uddannelse og støtte Vilkår 2

3 Opdrag Det overordnede formål med undersøgelsen er at skabe overblik over plejefamilieområdet og vurdere eventuelle barrierer for plejefamiliernes muligheder for at sikre de bedst mulige opvækstvilkår for de anbragte børn og unge. Undersøgelsen skal blandt andet give svar på: Hvilke børn der er anbragt i plejefamilier. Hvad der kendetegner plejefamilierne og deres forudsætninger og muligheder for at varetage plejeopgaverne. Behovet for plejefamilier rekruttering og fastholdelse. Samarbejdet mellem kommunerne og plejefamilierne. Hvordan plejefamilierne bliver støttet i deres arbejde som plejefamilier (også muligheder for supervision og uddannelse). Hvordan børn og plejefamilier bliver matchet. Tilsynet med børn, der er anbragt i plejefamilie. Hensigtsmæssigheden af den nuværende lovgivning. 3

4 Tilrettelæggelse af undersøgelsen 4

5 Helt overordnet! Plejefamilieområdet i Grønland er præget af mange ildsjæle, der ønsker at gøre en forskel for udsatte og sårbare børn og unge! Området er udfordret af, at gruppen af børn og unge, som har behov for en plejefamilie, er voksende, og at udbuddet af plejefamilier ikke kan dække behovet. Der er også en række vigtige udfordringer, som selvstyre og kommuner kan imødekomme. 5

6 Organisering Selvstyret Plejefamilieområdet er i vid udstrækning forankret i kommunerne. Sagsbehandling, rekruttering og godkendelse af samt kontakt til plejefamilierne varetages ofte af samme medarbejdere de skal både udrede barnet, være ambassadør for barnet og barnets familie og samtidig skal de også skal varetage plejefamiliens behov. Kommuner Plejefamilier KANUKOKA 1. At der etableres et dialogforum mellem kommunerne, KANUKOKA og Selvstyret, hvor den løbende drift og udvikling af området kan drøftes. 2. At der sættes fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt kompetenceudvikling for sagsbehandlere og familieplejekonsulenter. Det foreslås, at der oprettes et nationalt uddannelsesprogram for henholdsvis sagsbehandlere og familieplejekonsulenter (der gennemføres lokalt). 3. Det anbefales endvidere, at der lokalt udarbejdes en handleplan for, hvordan man kan få det ønskede antal henholdsvis sagsbehandlere og familieplejekonsulenter i hver kommune. 4. Endvidere anbefales det, at organiseringen inden for den enkelte kommune styrkes, således at der i højere grad er en samordning af indsatsen og styringsmæssigt overblik over antallet af anbringelser, sager, indsatser m.m. på tværs af byer. 6

7 Tilbudsvifte Plejefamilieområdet skal ses som en del af den samlede indsats for udsatte børn og unge. Der er udfordringer både i forhold til kompetencer, indsatser og kapacitet og for at have tilstrækkelig bredde i tilbuddene. Der savnes systematik i indsatserne, der i nogle tilfælde virker ustrukturerede og tilfældige. 5. At styrke forebyggelsesindsatsen i kommunerne med styrket videndeling. 6. At udbygge forebyggelsesindsatsen gennem metoder og mere systematisk 7. At styrke forebyggelsesindsatsen gennem kompetenceudvikling i familiecentrene. 8. At styrke sammenhængen mellem misbrugsområdet og de øvrige foranstaltninger 9. At skabe flere specialiserede behandlingsdøgninstitutioner. 10. At udvide udbuddet af plejefamilier med flere professionelle plejefamilier, der kan varetage mere specialiserede opgaver. 11. At skabe overblik over omfanget af anbragte børn og unge, herunder målgruppe og anbringelsesårsager samt forskellige foranstaltninger, gennem en obligatorisk, systematisk og it-understøttet registrering på tværs af kommuner. 7

8 Plejebørn Den primære årsag til, at børn anbringes uden for hjemmet, er forældrenes omsorgssvigt og alkoholmisbrug. Forældrene har ofte så store problemer, at der er risiko for, at børnenes særlige behov bliver overset og ikke prioriteres i plejefamilieanbringelserne. Der er udfordringer i forhold til at sikre en tidlig indsats for udsatte børn og unge, der ofte først anbringes i en plejefamilie, når de er 5-10 år. Kommunerne anvender kun i begrænset omfang mulighederne for efterværn. 12. At der sættes fokus på at sikre en tidlig indsats over for udsatte børn og unge med forebyggelse og tidligere anbringelse. 13. At der sættes mere fokus på barnets situation i udredningen. 14. At der i højere grad sættes fokus på overgangen, når plejebørnene bliver 18 år og anvendes efterværn. 15. At der lægges vægt på at supplere plejefamilieanbringelsen med relevante tilbud om kontaktperson, psykologsamtaler eller lignende til plejebørn, der er vokset op med massive omsorgssvigt. 16. At der etableres netværk for tidligere anbragte unge, så de har mulighed for at møde ligesindede og støtte hinanden i overgangsfasen til voksenlivet. 8

9 Plejefamilier Langt de fleste plejefamilier er engagerede og vil gerne gør en forskel for børn og unge de påtager sig en stor samfundsmæssig opgave. Plejefamilierne har i gennemsnit 10 års erfaring som plejefamilie, og det er overvejende ønsket om at hjælpe et barn, der motiverer til at blive plejefamilie. I gennemsnit er plejefædrene 54 år - plejemødrene er i gennemsnit 50 år. Langt hovedparten af plejefamilierne har fuldtidsbeskæftigelse. Generelt efterspørger plejefamilierne langt mere støtte og anerkendelse. 17. At kommunerne prioriterer samarbejdet med plejefamilierne højere og afsætter ressourcer til løbende rådgivning, sparring og støtte. 18. At der skabes mere gennemsigtighed om plejefamiliernes vilkår og muligheder i forhold til uddannelse, rådgivning, supervision og økonomi, fx gennem information på hjemmeside 19. At der lokalt bakkes op om plejefamiliernes netværk på tværs 20. At der etableres en hotline, hvor plejeforældre kan få telefonisk bistand i svære situationer, for eksempel kan denne vagtfunktion passes på skift af døgninstitutionerne. 21. At der sættes større fokus på at styrke samarbejdet mellem plejefamilien og barnets familie. 9

10 Rekruttering og matchning Alle kommuner oplever et stigende behov for plejefamilier og generelt mangler de plejefamilier. Dette er en af de største udfordringer på plejefamilieområdet! Rekrutteringen af plejefamilier foregår ofte ved direkte henvendelse fra kommunen til en familie, der vurderes at have kompetencer og overskud. Der sker kun i mindre grad en systematisk og fremadrettet rekruttering Udfordringen med at få flere plejefamilier har indflydelse på, hvilke krav der i praksis stilles til familien i forbindelse med godkendelse som plejefamilie. 22. At der udvikles en strategi for systematisk rekruttering af plejefamilier og udarbejdelse af rekrutteringsmateriale som eksempelvis avisannoncer eller pjecer, der vil kunne anvendes i alle kommuner. 23. At der udarbejdes informationsmateriale til plejefamilier om rekrutteringsprocessen og godkendelsesprocessen samt vilkårene som plejefamilie. 24. At det overvejes at udbrede anvendelsen af RUGO-metoden til alle kommuner, eventuelt i en lightversion og med udgangspunkt i Sermersooqs erfaringer. 25. At der åbnes op for, at professionelle plejefamilier ikke udelukkende kan ansættes efter én bestemt overenskomst. 10

11 Sagsbehandling Kommunerne har ansvaret for udredning, matchning, udarbejdelse af handleplaner samt opfølgning og tilsyn Udredningen er et centralt element i sagsbehandlingen, men har sjældent en fast systematik og indeholder for det meste kun basisoplysninger om barnet. Der sondres i praksis ikke mellem udredning og handleplan ofte er der ikke en udredning/handleplan. Der føres i begrænset omfang tilsyn med plejefamilierne, ligesom der også kun i få tilfælde følges op på handleplanerne. 26. At der sættes fokus på systematiske metoder og redskaber til matchning. 27. At lovgivningen præciserer, hvilke forhold der som minimum skal indgå i en udredning og at der udarbejdes en obligatorisk udredningsskabelon 28. At de kommunale medarbejdere bliver uddannet i at foretage systematiske udredninger, fx via centralt rejsehold, der besøger kommunerne. 29. At der udarbejdes obligatoriske handleplansskemaer med fokus på systematik og mål 30. At det indskærpes over for kommunerne, at det er en lovgivningsmæssig pligt at føre tilsyn, og at der stilles mere konkrete krav til tilsynet 31. At der sikres systematisk opfølgning på handleplaner med en fast kadence og efter en fast skabelon. 11

12 Uddannelse og støtte Knap halvdelen af plejefamilierne har deltaget i et grundkursus. Plejefamilierne deltager sjældent i efteruddannelseskurser, bl.a. på grund af vanskeligheder med at få dækket tabt arbejdsfortjeneste og store afstande Der ydes kun i begrænset omfang vejledning og støtte til plejefamilierne, og mange plejefamilier oplever således slet ikke at modtage vejledning. Plejefamilierne savner viden om deres grundlæggende rettigheder og efterspørger flere lokale tilbud om kurser og rådgivning. 32. At der tilbydes grundkurser til alle plejefamilier, og at disse systematisk følges op af muligheden for at deltage i lokale netværksmøder. 33. At kurser og uddannelse for plejefamilier afholdes lokalt, suppleret med kurser, der kan gennemføres som e-læring. 34. At der tilbydes mere systematisk og personlig supervision til plejefamilierne, eventuelt i form af telefonisk rådgivning eller onlinerådgivning. 35. At der etableres mulighed for akutrådgivning, der kan varetages i en rotationsordning mellem døgninstitutioner med fagligt uddannet personale. 36. At der udarbejdes en netbaseret adgang til information for at understøtte rådgivning og videreuddannelse af plejefamilierne. 12

13 Vilkår Langt hovedparten af plejefamilierne modtager et standardvederlag på kr., kun få modtager forhøjede vederlag. Plejefamilierne oplever, at vederlaget er for lavt, og at det ikke dækker de omkostninger, der er forbundet med at have et plejebarn. Plejefamilierne mener, at vederlagets størrelse er i underkanten i forhold til at anerkende og værdsætte den opgave, som plejefamilierne løser. Plejefamilierne har begrænset kendskab til lovgivningen og deres rettigheder og pligter som plejefamilie og oplever ikke, at kommunen hjælper dem. 37. At vederlaget til almindelige plejefamilier forhøjes, således at det i højere grad dækker de omkostninger, der er i forbindelse med at have et plejebarn. 38. At vilkårene for ansættelse af professionelle plejefamilier genovervejes med henblik på at finde flere muligheder for professionel ansættelse. 39. At der udarbejdes en vejledning til kommunerne om fortolkning af reglerne for dækning af øvrige udgifter. 40. At der udarbejdes en særskilt vejledning til plejefamilierne om deres vilkår for vederlag og øvrige udgifter. 13

14 Kontakt vedrørende dette tilbud: Om Deloitte Consulting Fra idé til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Mette Lindgaard partner [email protected] Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.