Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter
|
|
- Filippa Frandsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes at offentliggøre en række anbefalinger vedrørende kreditinstitutters kapitalkrav. Disse anbefalinger udgør sammen med tidligere offentliggjorte dokumenter på bl.a. markedsrisikoområdet en større pakke, som potentielt kan få stor betydning for danske penge- og realkreditinstitutters kapitalkrav, når den implementeres i EU. Erhvervsministeren har i den forbindelse nedsat en ekspertgruppe med de to hovedformål at skabe et overblik over effekterne af anbefalingerne for danske kreditinstitutter og at identificere væsentlige danske interesser i anbefalingerne. Ekspertgruppen består af Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken og eksperter fra bank- og realkreditsektoren. Dette notat redegør for Ekspertgruppens foreløbige skøn over effekten af Baselkomitéens samlede pakke af anbefalinger baseret på Finanstilsynets vejledning og retningslinjer. Som beskrevet senere i notatet er der væsentlige usikkerheder ved dette skøn. Flere af Baselkomitéens anbefalinger er ikke færdiggjorte endnu, og der foregår fortsat forhandlinger mellem komitéens medlemslande. Beregningerne er således baseret på Ekspertgruppens forventninger til de endelige anbefalinger. Baselkomitéen har offentliggjort de endelige anbefalinger for markedsrisiko. Disse er inkluderet i de nedenstående beregninger i den form, som EU-kommissionen har foreslået i forbindelse med revidering af CRR/CRD. Ekspertgruppens foreløbige skøn er, at de største danske institutters kapitalkrav vil stige med i størrelsesordenen mia. kr., såfremt Baselkomitéens anbefalinger indføres i den form, som er lagt til grund for beregningerne. Det svarer til en stigning på pct. i forhold til allerede kendte fremtidige kapitalkrav. Det betydelige interval afspejler hovedsageligt en usikkerhed om de endelige anbefalinger fra Baselkomiteen. Dette skøn er baseret
2 2/10 på indberetninger til Finanstilsynet fra de fem største danske SIFI er 1. Ekspertgruppen har ikke vurderet anbefalingernes effekt for små og mellemstore institutters kapitalkrav. Ekspertgruppens beregninger viser, at stigningen i kapitalkravene i høj grad skyldes det såkaldte gulv under risikovægtede poster. Dette gulv berører udelukkende de institutter, der anvender interne modeller til at beregne kapitalkrav. Det indbefatter samtlige danske SIFI er. Hvis de interne modeller giver et lavere kapitalkrav end gulvet, der er baseret på de reviderede standardmetoder, erstatter gulvet resultatet fra de interne modeller 2. Derudover viser Ekspertgruppens beregninger, at Baselkomitéens anbefalinger vil øge kapitalkravene for både realkreditinstitutter og pengeinstitutter. Institutternes stigninger i kapitalkrav er således drevet af, at et gulv baseret på standardmetoderne vil føre til stigninger i kapitalkrav for de fleste af institutternes porteføljer. Beregningerne viser samtidig, at realkreditlån, både til husholdninger og virksomheder, vil blive ramt relativt hårdere end andre risikoområder. Herudover er det særligt erhvervsudlån og markedsrisiko, der vil opleve store stigninger i kapitalkravene. Kilder til usikkerheder Baselkomitéens medlemslande forhandler fortsat om udformningen af anbefalingerne. Selvom anbefalingerne også vil skærpe kravene til brugen af interne modeller og revidere standardmetoderne, er det særligt gulvet under risikovægte, der har stor fokus både i en dansk og i en europæisk kontekst. Det er dog også størrelsen og udformningen af dette gulv, der er størst usikkerhed om i Baselkomitéen. Ekspertgruppen har i sit skøn anvendt et gulv under risikovægte i intervallet pct. af standardmetoderne. Gulvet er beregnet som et overordnet gulv, der gælder på tværs af risikotyper (kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko). Det mest sandsynlige er, at gulvet vil være et overordnet gulv under risikovægte, dog potentielt med mulighed for blidere indfasning for boliglån ved opfyldelse af specifikke betingelser. Det er ikke klart, om de danske institutter opfylder disse betingelser. I den forbindelse skal det pointeres, at forskellen mellem Ekspertgruppens laveste skøn (64 mia. kr.) og det højeste skøn (92 mia. kr.) er baseret på de mest sandsynlige udfald for gulvets kalibrering. Skønnet indeholder også 1 Beregningerne er baseret på tal fra Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Nordea Kredit og Sydbank. Disse fem institutter dækker langt størstedelen (ca. 85 pct.) af den samlede danske bank- og realkreditsektor. 2 I det nuværende regelsæt er der et gulvkrav på 80 pct. af kravet under Basel I-reglerne, der er bindende for et af de danske SIFI-institutter. Det nuværende gulv er et såkaldt gulv på kapital, der er et sidestillet krav, som beregnes uden søjle 2 og buffere.
3 3/10 forskellige antagelser om rabatten for små og mellemstore virksomheder (SMV er), som i øjeblikket er gældende i EU 3, samt om effekten af ændringerne på markedsrisikoområdet. Begge dele påvirker også standardmetoderne, der er udgangspunktet for beregningen af gulvet. Den endelige effekt kan falde uden for intervallet, hvis forudsætningerne bag beregningerne ændres. En uddybende beskrivelse af beregningsforudsætningerne kan findes i bilaget til dette notat. Derudover ligger der også en væsentlig usikkerhed i processen efter Baselkomitéens offentliggørelse af anbefalingerne. Da anbefalingerne udelukkende fungerer som retningslinjer, skal de omsættes til konkret EU-lovgivning, som besluttes af EU s Ministerråd og Europa-Parlamentet efter forslag fra Kommissionen. Rådet (ECOFIN) har i den forbindelse den 12. juli 2016 tilkendegivet, at EU-landene ikke forventer, at anbefalingerne vil øge den samlede banksektors krav til kapital signifikant, samt at kapitalkravenes risikofølsomhed bevares 4. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at kravene til institutter i de enkelte lande kan stige signifikant. Processen i EU kan give anledning til ændringer i forhold til Baselkomitéens anbefalinger. Baselkomitéen har eksempelvis allerede offentliggjort sine anbefalinger til kapitaldækning af markedsrisiko, og de er i øjeblikket til forhandling i EU. Ekspertgruppens skøn tager højde for den kommende implementering i EU på to områder. For det første inkluderes en række forskellige antagelser om rabatten for SMV er som nævnt ovenfor. For det andet inkluderer skønnet det foreløbige EU-forslag til kapitaldækning af markedsrisiko 5. Tidshorisonten er en væsentlig usikkerhedskilde. Baselkomitéens anbefalinger forventes desuden at indeholde en lang indfasningsperiode. Baselkomitéen forventes at lægge op til, at kravene først skal være fuldt indfaset i 2027, men der kan jf. tidligere indfasninger af direktiver være en tidligere markedseffekt. Endelig skal det understreges, at Ekspertgruppens skøn bygger på et øjebliksbillede. Det tager blandt andet ikke højde for, at institutterne ved tilpasning af porteføljer kan mindske effekterne. Det tager heller ikke højde for, at myndighedernes krav til institutterne kan ændre sig som følge af de nye krav. Omfanget af institutternes individuelle kapitalkrav (søjle 2-krav) må 3 I de nuværende kapitaldækningsregler i EU får kreditinstitutter en rabat på ca. 25 pct. på kapitalbelastningen af SMV er. Rabatten er i øjeblikket under revision i EU. Det forventes samtidig, at Baselkomitéen vil anbefale en lempeligere behandling af denne type virksomheder Forslaget om en indfasningsrabat af ændringerne til markedsrisiko er behandlet forskelligt og medvirker til at øge intervallet. Se bilaget for en nærmere beskrivelse.
4 4/10 forventes at falde i takt med stigende søjle 1-krav. I Ekspertgruppens skøn antages det således, at institutternes nuværende søjle 2-krav forbliver uændrede i kroner og øre 6. Det kan have en væsentlig effekt på effektberegningerne at ændre denne antagelse. Hvorvidt institutterne vil øge deres kapitalisering med mere eller mindre end det beløb, som kapitalkravet forventes øget med, kan ikke siges med sikkerhed. På den ene side kan der argumenteres for, at kapitalen øges mere for at sikre en procentuelt uændret overdækning. På den anden side kan der argumenteres for, at kapitalen øges mindre ud fra en betragtning om, at markedets krav til kapitalisering ikke øges lige så meget som kapitalkravene. De væsentligste effekter Ekspertgruppens skøn med en stigning i kapitalkrav på mia. kr. viser, at Baselkomitéens anbefalinger forventes at få en væsentlig effekt for danske kreditinstitutter. Anbefalingerne indeholder mange ændringer i forhold til den nuværende lovgivning, men det er i al væsentlighed gulvet under risikovægte, der er hovedårsagen til kapitalkravstigningerne. Da gulvet under risikovægte dækker alle typer risiko, har Ekspertgruppen set nærmere på, hvor de største effekter kan findes i institutternes porteføljer. Ekspertgruppen finder, at kapitalkravene særligt stiger for realkreditlån, både til husholdninger og virksomheder. Herudover er det særligt erhvervsudlån og markedsrisiko, der vil opleve store stigninger i kapitalkrav. Ekspertgruppens foreløbige beregninger viser således, at lidt under halvdelen af den samlede effekt kan henføres til stigninger i kapitalkrav for realkreditlån både til husholdninger og virksomheder 7. Tabel 1 viser den beregnede stigning i kapitalkrav under forskellige antagelser. Beregningerne er baseret på indberetninger, hvor koncernerne har isoleret effekten på deres realkreditlån. Ekspertgruppen finder samtidig, at den relative stigning for realkreditlån er større end for andre risikoområder. Det viser således, at realkreditlån rammes relativt hårdere end andre områder. En nærmere beskrivelse af tilgangen bag disse beregninger, herunder en uddybning af reduktionen i markedsrisiko og SMV-rabatten, kan ses i bilaget. 6 Søjle 2-krav er en korrektion til kapitalkravet i søjle 1 på områder, hvor søjle 1-kravet ikke er fuldt dækkende for risikoen. 7 Hvor meget af den samlede effekt, der kan henføres til realkreditlån, afhænger af forudsætningerne bag beregningerne, dvs. om der ses på den nederste eller øverste del af intervallet. En effekt fra realkreditlån på omkring halvdelen af den samlede effekt er beregnet ud fra Ekspertgruppens bedste bud på effekten af Baselkomitéens endelige anbefalinger.
5 5/10 Tabel 1 - Stigning i kapitalkrav: Samlet effekt og heraf realkredit Mia. kr. (relativ stigning i pct.) - Outputgulv 70 pct. - Reduktion af markedsrisiko 35 pct. - CRR2/Basel SMVrabat - Outputgulv 75 pct. - Reduktion af markedsrisiko 20 pct. - CRR2/Basel SMVrabat - Outputgulv 75 pct. - Reduktion af markedsrisiko 20 pct. - Basel SMV-rabat Koncern 64 (27 pct.) 85 (36 pct.) 92 (39 pct.) -Heraf realkreditudlån 32 (46 pct.) 39 (55 pct.) N/A* * Der er ikke modtaget indberetninger af realkreditudlån med Basel SMV-rabat Ekspertgruppens foreløbige beregninger viser, at stigningen i kapitalkravet overvejende kan henføres til en stigning i kapitalkravet vedr. kreditrisiko, jf. tabel 2. En stor del af denne stigning kan henføres til en stigning i kapitalkravet for store erhvervseksponeringer samt boliglån. Beregningerne viser også, at en ganske betydelig del af den samlede effekt skyldes stigninger i kapitalkrav for markedsrisiko 8. Det skal ses i lyset af, at markedsrisiko udgør mindre end en tiendedel af de deltagende institutters samlede risikovægtede poster og altså dermed udgør en relativt stor del af den samlede stigning. Tabel 2 - Stigning i kapitalkrav: Samlet effekt fordelt på risikotyper* - Outputgulv 70 pct. - Outputgulv 75 pct. Mia. kr. - Reduktion af markedsrisiko 35 pct. siko 20 pct. - Reduktion af markedsri- - CRR2/Basel SMV-rabat - CRR2/Basel SMV-rabat Koncern Kreditrisiko Heraf store erhverv Heraf SMV Heraf boliglån Heraf andet Markedsrisiko Operationel risiko *Kreditrisiko er ikke udspecificeret med Basel SMV-rabat Det er vigtigt at understrege, at beregningen bag tabel 2 er på koncernniveau og dækker altså over både bank- og realkreditudlån. Denne effekt er 8 Som for realkreditlån er den relative effekt af ændringerne til markedsrisiko beregnet ud fra Ekspertgruppens bedste bud på effekten af de kommende regler. 9 Årsagen til den negative effekt for operationel risiko i tabel 2 er, at outputgulvet er beregnet som et overordnet gulv på tværs af risikotyper. For alle institutter gælder det, at 75 pct. (gulvet) af det forventede kommende krav under standardmetoden for operationel risiko er lavere end det nuværende krav, og samlet fremstår det dermed som en reduktion af kapitalkravet.
6 6/10 dermed ikke i tillæg til stigningen i kapitalkrav til realkreditudlån nævnt i tabel 1. I indberetningerne, der er grundlag for beregningerne, er det den samlede effekt for realkredit, der er isoleret på koncernniveau, og det er derfor ikke muligt at opdele effekten fra eksempelvis erhvervsudlån i bank og realkredit. Ekspertgruppens foreløbige vurdering Internationale regler for kapitalkrav medvirker til at sikre lige konkurrencevilkår for de institutter, der opererer på tværs af landegrænser. Det er samtidig vigtigt, at de internationale regler tager højde for risiko, således at de mest risikable eksponeringer bliver kapitalkravsbelastet hårdest, samt tager højde for regionale forskelle og velfungerende finansielle systemer og forretningsmodeller. Disse principper sikrer, at kapitalen bliver allokeret derhen, hvor der er størst risiko for tab. Ekspertgruppen vurderer overordnet, at der er fornuftige delelementer i Baselkomitéens forventede anbefalinger. Anbefalingerne sikrer en videreførelse af muligheden for at anvende interne modeller til kapitaldækning og en mere risikofølsom standardmodel. Samtidig strammes der op på rammerne for at bruge de interne modeller, og for interne modeller på markedsrisikoområdet er modellerne desuden blevet mere risikofølsomme. Det kan føre til mere robuste modeller og derved øget tillid til institutternes kapitalniveauer. Arbejdet med at øge tilliden til de interne modeller komplementerer i øvrigt arbejdet i den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, der bl.a. arbejder med at styrke IRB-tilgangen i de europæiske institutter. Ekspertgruppen vurderer dog samtidig, at Baselkomitéens forventede gulv under risikovægte er for restriktivt. Gulvet vil ikke alene medføre store stigninger i institutternes kapitalkrav, som ofte ikke vil modsvare den faktiske risiko på eksponeringerne, men det vil også føre til et fald i kapitalkravets risikofølsomhed. Når kapitalkravet bestemmes af gulvet, er kapitalbelastningen således mindre følsom over for den faktiske risiko ved udlånsporteføljen. Det kan fjerne noget af institutternes incitament til at låne ud til modparter med lav risiko. Det kan føre til øget risikotagning og have negative konsekvenser for den generelle finansielle stabilitet. Det er vigtigt at understrege, at Ekspertgruppen ikke stiller spørgsmål ved værdien af at have en form for nedre grænse for, hvor lave institutternes kapitalkrav kan blive. Sådanne nedre grænser bør være en bagstopper for og supplement til de risikobaserede kapitalkrav. Ekspertgruppens vurdering bygger udelukkende på det forhold, at denne nedre grænse er fastsat så højt i Baselkomitéens forslag, at de interne modeller vil blive sat ud af kraft, og gulvet vil blive bindende for de fleste danske SIFI er, herunder de danske realkreditinstitutter. Som analysen ovenfor viser, rammes realkreditudlån da også relativt hårdere end andre områder. Analysen viser også, at kapitalkrav til erhvervslån og markedsrisiko øges væsentligt. Ekspertgruppen finder, at det kommende krav til institutternes gearingsgrad på 3 pct. (kernekapital i
7 7/10 pct. af ikke-risikovægtede eksponeringer) i høj grad vil adressere de samme bekymringer som Baselkomitéens forventede gulv under risikovægte. Angående de foreslåede elementer på markedsrisikoområdet finder Ekspertgruppen, at de er justeret i en hensigtsmæssig retning i det forslag, som EU-Kommissionen har fremlagt i forhold til Baselkomiteens oprindelige forslag. EU-Kommissionens forslag tager dog fortsat ikke tilstrækkelig hensyn til den danske fastkurspolitik i forhold til det, med Den Europæiske Centralbank, aftalte udsvingsbånd på +/- 2,25 pct. mellem DKK og EUR. Herudover afspejles de historiske lave markedsrisici for danske realkreditobligationer heller ikke, idet den historisk høje kvalitet ikke anerkendes.
8 8/10 Bilag: Beregningsforudsætninger Kreditrisiko Beregningerne tager udgangspunkt i Baselkomitéens høringsdokumenter angående ændringer henholdsvis til standardmetoden for kreditrisiko 10 fra den 10. december 2015 og til IRB-metoden 11 fra den 24. marts For de største institutter er standardmetoden for kreditrisiko hovedsageligt relevant for gulvet under risikovægte, idet gulvet bliver beregnet som en procentsats af risikovægtene under standardmetoden. Baseret på oplysninger bl.a. fra den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har Finanstilsynet justeret anbefalingerne fra Baselkomitéens høringsdokumenter. o Justeringerne har på flere områder ført til lempelser i forhold til de oprindelige høringsdokumenter. o For eksempel forventer Ekspertgruppen, at behandlingen under IRB-metoden af såkaldt specialiseret långivning ændres væsentligt i forhold til det oprindelige høringsdokument 12, hvor specialiseret långivning ikke længere kunne behandles under IRB-metoden. Ekspertgruppen har derfor valgt at se bort fra potentielle ændringer til behandlingen af specialiseret långivning. I beregningerne antages det således, at der fortsat kan anvendes IRB-metoden. Markedsrisiko Baselkomitéen offentliggjorde den 14. januar 2016 de endelige anbefalinger til ændringer af kapitaldækning af markedsrisiko 13. Den 23. november 2016 fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til, hvordan anbefalingerne kan indarbejdes i europæisk lovgivning 14. Ekspertgruppens skøn bygger på EU-Kommissionens forslag, som bl.a. indebærer lempeligere behandling af realkreditobligationer og danske kroner i forhold til Baselkomitéens anbefalinger. Det højeste tal i Ekspertgruppens skøn er beregnet med en reduktion i markedsrisiko på 20 pct. Denne reduktion dækker over gruppens skøn af de forventede effekter, som følger af nye regler om re Specialiseret långivning defineres som et lån til en enhed, der er oprettet specifikt for at finansiere et fysisk aktiv eller lign., og hvor tilbagebetaling af lånet primært afhænger af det finansierede aktiv
9 9/10 klassificering af positioner i henholdsvis trading- og banking-book i CRR2-forslaget. Det laveste tal i Ekspertgruppens notat er beregnet med en reduktion i markedsrisiko på 35 pct. Dette indeholder en samlet vurdering af både effekten af indfasning i CRR2 og re-klassificering af positioner fra trading book til banking book. De 35 pct. afspejler et samlet forsigtigt skøn af begge effekter og er dermed ikke alene et udtryk for de 35 pct., som der er foreslået til indfasning i det nuværende udkast til CRR2. CVA er opgjort efter de nuværende metoder, men det forventes, at de nye Basel-metoder kan give væsentlige stigninger i CVA. Operationel risiko Operationel risiko er beregnet i overensstemmelse med det nye forslag til standardmetode, som blev offentliggjort i marts I den nye metode indgår to komponenter, Business Indikator komponent (BI) og Loss Component (LC). BI s størrelse af hænger af indtjeningen. LC s størrelse afhænger af tidligere tabshændelser samt en Loss Component Coefficient, som i beregningerne sættes til 15. Antagelser om gulvet under risikovægtede poster I Baselkomitéens høringsdokument fra d. 24. marts 2016 beskrives det, at komitéen overvejer et aggregeret gulv under risikovægte på pct. af standardmetoderne for hhv. kredit-, markeds- og operationel risiko. o Det beskrives også, at komitéen overvejer et mere granulært gulv, som eksempelvis dækker de tre risikotyper hver for sig. Det laveste tal i Ekspertgruppens skøn bygger på en antagelse om et gulv på 70 pct. af standardmetoderne. Det højeste tal bygger på et gulv på 75 pct. af standardmetoderne. Ekspertgruppen har kun regnet på et aggregeret gulv. Skønnet tager ikke højde for en eventuel indfasning af gulvet. Øvrige antagelser I den nuværende EU-lovgivning er der, som nævnt i notatet, en rabat for små og mellemstore virksomheder (SMV er), som i øjeblikket er under revision. Baselkomitéen har indtil nu ikke haft en lignende rabat, men komitéen lægger op til at indføre en rabat på 15 pct. under standardmetoden for kreditrisiko for SMV er. Ekspertgruppen har regnet på to scenarier for rabatten for SMV er: o Det laveste tal i Ekspertgruppens skøn inkluderer både den rabat for SMV er, som i øjeblikket behandles i EU, og Baselkomitéens forslag til SMV-rabat.
10 10/10 o Det højeste tal i skønnet inkluderer udelukkende Baselkomitéens forslag til SMV-rabat. Ekspertgruppen har i sit skøn antaget, at institutternes bufferkrav er fuldt indfasede. o Dette gælder for både SIFI-bufferen og for kapitalbevaringsbufferen. o Den kontracykliske buffer er sat til 0 pct. Ekspertgruppens skøn antager, at institutternes søjle 2-krav er uændret i kroner og øre. Antagelser omkring effekter for realkreditlån Beregningerne for realkreditlån tager udgangspunkt i indberetninger fra institutterne, hvor der udelukkende fokuseres på effekten på kreditrisiko for erhverv, institutter og detail for realkredit. Der regnes således ikke på den samlede effekt i realkreditinstitutterne: o Der tages ikke højde for andre typer kreditrisiko end realkreditlån. o Der tages heller ikke højde for effekter fra markedsrisiko og operationel risiko. Koncernernes kapitalkravprocenter bruges til at beregne effekten på kapitalkrav. o De enkelte realkreditinstitutter kan have et andet kapitalkrav end den koncern, som de tilhører. o Dermed antages det, at det er koncernernes kapitalkrav, som bestemmer den endelige effekt, hvilket Ekspertgruppen finder rimeligt. I tilfælde af at et dansk realkreditinstitut ligger under en udenlandsk koncern, ses der udelukkende på risikoen i det danske institut. o F.eks. hvis et udenlandsk moderselskab stiller en garanti over for et dansk realkreditlån, vil hele risikoen på realkreditlånet ikke ligge i realkreditinstituttet. På grund af garantien vil noget af risikoen ligge i koncernen. o Da Ekspertgruppen udelukkende ser på risiko placeret i Danmark, justeres der ikke for dette i beregningerne.
Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold
Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status
Læs mereEkspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger EFFEKTER AF BASELKOMITÉENS ANBEFALINGER OM KAPITALKRAV TIL KREDITINSTITUTTER
Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger EFFEKTER AF BASELKOMITÉENS ANBEFALINGER OM KAPITALKRAV TIL KREDITINSTITUTTER Februar 2018 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og sammenfatning... 2 2. Anbefalingernes
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter
Læs mereNy EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession
Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereKonsekvenser og implikationer af BIS IV
www.pwc.dk Konsekvenser og implikationer af BIS IV Lars Norup November, 2016 Basel IV - Indhold 1. Baggrund og Historik 2. BIS IV de væsentligste ændringer 3. BIS IV - de overordnede konsekvenser 4. Afsluttende
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019
Læs mereIndhold. Solvensrapport. Side
2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december
Læs mereSIFI-aftalen. Notat, oktober 2013
SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke
Læs mereNyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015
Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 1. kvartal 2019 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. mars 2019) Ifølge
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4
3. september 218 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 3. september 218...4
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndhold. Indhold. Side
2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019
2018 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereKvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.
Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereKapitalbehov 4. kvartal 2017
Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. december 2017) Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...1 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 218...3 Sparekassen...3
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereIFRS 9 overgangsordning for kapitalopgørelse
Til Bestyrelse og direktion 15. januar 2018 IFRS 9 overgangsordning for kapitalopgørelse Denne orientering er i særlig grad relevant for penge- og realkreditinstitutter og kan være relevant fondsmæglerselskaber,
Læs mereNye kapitalkrav efter finanskrisen
Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereVejledende udtalelse om NEPinstrumenter
Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter
Læs mereDANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail
Læs mereFinanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør
Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Agenda og budskaber Globalisering og teknologisk udvikling vil påvirke sektoren i stort omfang de
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Danske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet
Læs mereTillæg til risikorapport 2. kvartal 2018
Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2016
Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereSIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver
SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2018
Individuelt solvensbehov 30. juni 2018 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 30. september 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereCRD IV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab.
Til organisationer og myndigheder på høringsliste Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om kapitaldækning i høring. Bekendtgørelsen er en ændring af bekendtgørelse nr. 1399 af 16. december
Læs mereRedegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)
Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
Læs mereIndhold. Indhold. Side
Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...
Læs mereKravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455.
Risikorapport Pr. 3. september 218 Baggrund Som supplement til kapitaldækningsreglernes to første søjler - opgørelse af henholdsvis kapitalprocent og solvensbehov - fastlægges der i søjle III krav til
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Jyske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt solvensbehovet er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter
Læs merekraka Danmarks uafhængige tænketank
kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 27.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 7. MAJ 19 NR. 1 STRESSTEST Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest Systemiske banker overholder kapitalkrav Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder
Læs mereRisikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov
Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,
Læs mereNEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING
NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Oktober 2015 Made simple: Basel komiteen offentliggjorde i december 2014 et forslag til
Læs mereSOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013
SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 27. JUNI 2018 NR. 8 Kapitalkrav til banker myter og facts Kapitalkrav er krav til bankers passiver Nye krav gør banksystemet mere robust Mere kapital giver lavere afkastkrav
Læs mereRisikorapport. pr. 31. marts 2014
Risikorapport pr. 31. marts 2014 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig
Læs mere1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6
Solvensbehov 2018 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 8 2 1. Indledning Nærværende tillæg
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2019 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2019 NORÐOYA SPARIKASSI 1 Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereEvaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø e-mail: hoeringer@ftnet.dk og bjj@ftnet.dk Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Resumé Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...6 3.1
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT
2017 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31.3.2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2018 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. september 2012
Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereIndhold. Indhold risikorapport Side
Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT
2017 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 30.6.2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereSolvensbehovsrapport halvår 2019
Broager Sparekasses Solvensbehovsrapport halvår 219 Søjle III - oplysninger 1. Formål og indhold Formål Hensigten med nærværende risikorapport er at leve op til søjle III-oplysningsforpligtelserne i CRRforordningen,
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mere2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Solvensmæssig overdækning 7
Solvensbehov 2017 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereFortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereVejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter
6. september 2019 Vejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter 1. Indledning Pengeinstitutter udfører makroøkonomiske stresstest i forbindelse med udarbejdelsen af blandt andet genopretningsplaner
Læs mereTillæg til risikorapport
2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereRisikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr
Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og Risikooplysninger pr. 30.06.2013 for A/S Nørresundby Bank. Indhold Side Indledning 2 1-4. Offentliggøres pt. kun ultimo året 3 5. Beskrivelse
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Danske Bank-koncernen 23. marts 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende
Læs mereSolvensbehov og Solvensoverdækning
Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern
Læs mereLÆGERNES PENSIONSBANK A/S
LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2013
pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2017 NORÐOYA SPARIKASSI 1 1. Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereEKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER
EKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER DECEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 5 1. Sammenfatning og anbefalinger... 7 2. Eksisterende og kommende kapitalkrav... 18 2.1 Kapitalkrav
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mere1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6
Solvensbehov 2015 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg
Læs mereRisikostyring i Danske Bank
Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på
Læs mereTillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel
Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse
Læs mere