KOMMUNISTERNE I KØBENHAVN

Transkript

1 STEM PÅ LISTE K KOMMUNISTERNE I KØBENHAVN

2

3 KØBENHAVNERNE SKAL BESTEMME OVER DERES EGEN BY Hverken Christiansborg eller Bryssel skal bestemme Køben havns politik. Det skal københavnerne. Kommunisterne går imod EU s og regeringens diktater om nedskæringer i den offentlige sektor og den kollektive velfærd til fordel for det private erhvervsliv. At bilde folk ind, at vi kan komme ud af krisen ved at skære ned på den offentlige sektor er politisk og økonomisk svindel. Det er klassekamp på flertallets bekostning. Københavnerne lever i gennemsnit fire år kortere end resten af landets befolkning. Antallet af fattige i København svarer til hele befolkningen i Helsingør. I København er arbejdsløsheden højere end landsgennemsnittet og uddannelsesniveauet er dårligere. Mange kvarterer har meget store sociale problemer. Forureningen er høj, blandt andet på grund af alt for mange biler og lastbiler. Derfor er der brug for kommunisterne også i Københavns Borgerrepræsentation. Kommunisterne kæmper for at København skal ændres markant. Vi afviser, at almindelige mennesker skal betale for krisen med lønnedgang, arbejdsløshed og social elendighed. Vi vil forhindre at folk må gå fra hus og hjem på grund af den store arbejdsløshed. Vi vil forhindre at københavnerbørnene skal lide nød på grund af arbejdsløsheden og den stigende fattigdom. Vi vender os mod social dumping, og vil sikre at

4 lokal arbejdskraft prioriteres ved alt arbejde der udføres for københavnernes skattepenge, og at byens unge kan få en lære- og praktikplads. Kommunisterne afviser, at kommunens ansatte skal betale for krisen med dårligere arbejdsforhold eller fyringer. Kommunen skal sikre attraktive og gode arbejdspladser. Demokratiet i København skal udvides, så folkelige organisationer som forældre og elevorganisationer, faglige organisationer, lejer og boligbevægelser, ja alle de, der har fingeren på pulsen og oplever byens behov i hverdagen, får indflydelse på byens udvikling. Ønsker og høringssvar fra borgerne skal tages langt mere alvorligt. Lokaludvalg og ældreråd skal have større indflydelse. BRYD BUDGETLOVEN GØR OPRØR MOD EU S NEDSKÆRINGSPOLITIK København skal gå i spidsen for et fælles kommunalt opgør mod de økonomiske bindinger, som Budgetloven og EU s finanspagt lægger på kommunen. For at følge EU s finanspolitiske pagt har regeringen forpligtet sig til at klemme livet ud af det kommunale selvstyre ved at lægge en jernring om kommunernes økonomi. Kommunernes Landsforening KL både accepterer og er aktiv medspiller i dette angreb på den offentlige sektor. KL s lockout af skolelærerne er et rys - tende eksempel på at kommunerne prioriterer nedskæringer højere end deres pligt til at sikre retten til undervisning i folkeskolen.

5

6 Mange kommuner rejser krav om ophævelse af anlægsloftet, så der kan sættes arbejde i gang med helt nødvendige anlægs- og vedligeholdelsesopgaver. Samtidig skærer de fleste kommuner mere ned på den kommunale velfærd end regeringen kræver, af frygt for at blive straffet økonomisk. Regeringen spiller bevidst kommunerne ud mod hinanden, ved at gøre den enkelte kommunes budget afhængig af budgetterne i andre kommuner. Et fælles opgør med budgetloven og regeringens nedskæringspolitik er nødvendigt. Københavns Kommune har mange penge. Der ligger 9 milliarder kroner på kistebunden og hvert år forøges formuen med en halv milliard som følge af tilflytningen. Hver måned flytter nye borgere til København. Men nedskæringspolitikken forhindrer at pengene bliver brugt til fordel for byens befolkning. EU s og regeringens spareplaner pålægger kommunen at skære ned på udgifterne, og selv helt nødvendige anlægs- og vedligeholdel- sesarbejder bliver standset. Københavnerne skal have ret til selv at bestemme over deres penge. Investeringer i den offentlige sektor skaber mange flere arbejdspladser end tilsvarende investeringer i det private erhvervsliv, hvor overskuddet forsvinder ned i aktionærernes lommer. En sådan politik vil kommunisterne modarbejde. Kommunisterne vil sikre at borgernes penge ikke forsvinder ved de private bankers spekulationseventyr, sådan som

7 vi har oplevet det, og at københavnske borgere der modtager ydelser fra kommunen, ikke skal opleve urimelige gebyrer og chikaner. Derfor foreslår kommunisterne at København opretter en kommunal bank. STOP FOR SOCIAL DUMPING København skal sætte effektivt ind mod social dumping. Alt arbejde der udføres for kommunen skal foregå på overenskomstmæssige vilkår og efter danske regler og normer. Der skal stilles krav om lære- og praktikpladser til unge og sociale klausuler, der sikrer arbejde til folk, der ikke kan arbejde på almindelige vilkår. Arbejdsløse, som tvinges i arbejdsprojekter for at kunne modtage dagpenge eller kontanthjælp, skal gives ret til at forhandle deres løn og ar bejdsforhold, hvis der ikke findes overenskomst på området. Vi afviser A og B hold på arbejdsmarkedet. Alt arbejde skal respekteres og betales med en forhandlet løn. Kravene mod social dumping skal følges op af mærkbare og effektive sanktioner, hvis kravene ikke bliver overholdt. De mange store arbejder der i disse år er i gang i København, som f.eks. Metroen og Nordhavnen, er givet væk til multinationale foretagender, hvis eneste formål er at suge den maksimale fortjeneste ud af de store projekter. Selskaberne udnytter i vid udstrækning udenlandsk arbejdskraft og sætter de danske løn- og arbejdsforhold under et massivt pres. Det er rå klassekamp, som gør københavnerne til grin for deres egne penge, med kommunen som passiv tilskuer. Det må ikke ske for kommende store investeringer som

8 f.eks. letbaner og evt. superstadion. Kommunisterne vil sætter en effektiv stopper for denne politik. STOP FOR PRIVATISERINGER EU s krav om privatiseringer er dyrt og dårligt for borgerne. Al erfaring viser, at velfærden forringes, og at de ansatte udsættes for dårligere løn- og arbejdsforhold. Desuden fjerner privatiseringer befolkningens indflydelse på, hvordan opgaverne bliver udført. Samtidigt er kommunen pålagt udgiften med at administrere frit-valgs ordningerne. Kommunisterne finder det dybt urimeligt, at kommunerne skal betale for denne ekstra administration. Vi vil bekæmpe privatiseringerne og kræve de mange opgaver, der allerede er privatiseret, rykket tilbage til kommunen. Kommunisterne vil genindføre kommunale produktive arbejdspladser, som f.eks. håndværkerafdelinger, kørsel, renholdelse m.m. BØRN OG UNGE Massive nedskæringer har betydet at der er for få pædagoger og for få lærere til byens børn. Folkeskolen er blevet økonomisk udsultet, og det nytter ikke at lægge flere opgaver over på skolerne, uden at der følger økonomi med. Det skal kommunen stå fast på i forhold til staten. Mange københavnske skoler er nedslidte og kan ikke modsvare tidens krav til folkeskolen. Det er påkrævende, at der bygges nye skoler i Køben-

9

10 havn, og at der sikres et sundt og godt arbejdsklima for både børn, lærere og pædagoger. Der skal være økonomi til tidssvarende inventar, bøger og materialer, bedre skolebiblioteker og kulturoplevelser som teaterbesøg, koncerter, besøg på museer, ture, ekskursioner og lejrskole. Lektiecafeer skal understøttes, og der skal oprettes særlige lektiecafeer til drenge. Kommunisterne sætter børns sundhed i centrum, derfor skal der serveres gratis velnærende mad i skoler og dagsinstitutionerne til alle. At tale om heldagsskole under skolernes nuværende fysiske forhold og uden bedre normering af lærere og pædagoger er uacceptabelt. Der skal skabes et grønt økologisk miljø med mulighed for sport og leg, skolehaver og dyrehold i forbindelse med daginstitutioner og skoler. At være tosproget er en styrke. Det er kommunisternes holdning, at alle børn, der lever i Danmark uanset social og kulturel baggrund har resurser, der bidrager til fællesskabet. At kunne tale to eller flere sprog og have rod i en anden kultur er en resurse, der skal anerkendes og understøttes i skole og i daginstitution. Derfor skal lærere og pædagoger have mulighed for at uddanne sig til bedre at understøtte flerkulturelle børn og samspillet med fællesskabets andre børn.

11 FRITID Børn og unge skal ikke være henvist til gaderne og kommercielle fritidstilbud, når de ikke længere kan gå i SFO, Fritidsklub eller Ungdomsklub. Der skal være rigeligt med kommunale tilbud. Ungdomskriminalitet forebygges bedst gennem sociale tilbud og opsøgende socialpolitiske tiltag, og det skal være muligt at fortsætte i ungdomsklub efter det fyldte 18. år. Der skal skabes idrætsfaciliteter der er gratis, så københavnerbørnene gives de optimale muligheder for at dyrke sport og idræt, og for at familiens økonomi ikke forhindrer deres mulighed for at deltage. Mange københavnerbørn kommer ikke på ferie. Antallet er stærkt stigende med den økonomiske krise. Derfor skal der være tilstrækkeligt med tilbud om feriekolonier og andre ferietilbud. OMSORG FOR ÆLDRE Folkepensionisternes pension bliver stadig mindre værd. De har ikke fået forhøjet pensionen i takt med indtægtsreguleringen i det øvrige samfund. København skal hæve budgettet for personlige tillæg, som f.eks. hjælp til tandlægeregninger, briller, høreapparater, varmehjælp osv. Hjemme ple jens rengøring er sat til minimum. Hjemmeplejen skal i stedet udbygges, så den tildelte hjælp svarer til de ældres behov. Derfor vil Kommunisterne tilføre det fornødne personale ressourcer til hjemmeplejen,

12 højne kvaliteten og sænke prisen på pensionistmaden, kræve gratis transporttilbud til de ældre, der ikke kan benytte den kollektive transport, og vi vil kræve tilstrækkeligt personale og økonomi til kultur- og fritids aktiviteter på plejehjemmene. SUNDHED OG SYGDOM I dag tabes mange patienter på gulvet, når de udskrives fra hospitalet, fordi kommune, region og praktiserende læger ikke samarbejder ordentligt. Kommunisterne kræver at koordineringen mellem hospitalernes udskrivninger, de praktiserende læger og kommunens pligt til eventuel videre støtte forbedres. Mange københavnere er unødigt syge, fordi den forebyggende indsats er for ringe. Det skal der rettes op på. Kommunen har ansvar overfor sine psykisk syge medborgere. Det er ikke nok at sende disse syge hjem for at klare sig selv. Der skal i langt højere grad tages hånd om byens psykisk syge med udbygget tilsyn, støtte og bofællesskaber. Formålet med kommunens indsats over for handicappede skal være en støtte til et virksomt liv. Indsatsen over for familier med handicappede børn skal sikre, at familien får tilstrækkelig støtte i hverdagen. Det er et stort problem for arbejdende forældre når deres børn bliver syge. Kommunisterne vil genindføre en akut kommunal hjemmepleje af syge børn ved sygdom udover forældrenes overenskomstsikrede fridage.

13 TRAFIK Trafikforholdene i København er helt uoverskuelige. Kommunisterne stiller en række forslag og krav til løsning af det trafikkaos der hersker nu. Næsten alle er enige om at privatbilismen i byen skal begrænses. Det kræver mere og bedre kollektiv trafik. Den tunge trafik skal ud af byen. Kommunisterne er ikke modstandere af havnetunneller, men vil bekæmpe det fremlagte projekt til en havnetunnel, der vil forøge biltrafikken på Islands Brygge og Amager, og true kolonihaveområder og fælleden. Der må et bedre projekt til, der leder den tunge trafik helt uden om byen. Udliciteringen af busdriften har forringet kvaliteten af busserne og busdriften. Flere og flere linjer er nedlagt eller kraftigt beskåret, ikke mindst i yderområder, til stor skade for pensionister og handicappede. I bydelene og tværgående skal der indsættes mindre eldrevne busser, som 11A i City, med forbindelse til Metro og buslinjer ud af bydelen. Taksterne på den kollektive trafik skal ned og busdriften forbedres med flere busser og afgange. Der skal indføres flere busbaner Udlicitering af den kollektive trafik skal stoppes og føres tilbage til offentlig regional/kommunal styring. Det skal være behovet, ikke rentabilitet, der afgør busruter. Mange nye boligområder er præget af at der ikke er tænkt trafik ind ved anlæggelsen, og da slet ikke kollektiv trafik.

14 Det har betydet en yderlig belastning af miljøet og endnu flere privatbiler i Københavns gader. Linje 5A, ruten fra Amager gennem Indre by og Nørrebro til Husum/ er byens mest belastede busrute, der transporterer flest passagerer under belastende forhold for både chauffører, passagerer, trafikken og miljøet. Den bør nu afløses af en Metrolinje, således som kommunisterne fik vedtaget i Borgerrepræsentationen allerede i halvfjerdserne, eller i det mindste af en letbane. Amagerbrogade skal fastholdes som handelsgade ligesom de øvrige brogader. Der skal etableres flere cykelstier og beskyttede ruter. København skal gå forrest i en forbedring af et kollektivt trafiknet i hele Hovedstadsregionen. Et net af letbaner skal etableres og tilkobles Metro og S-banenet. BOLIG MED TRYGHED Ingen skal sættes ud af sit hjem på grund af systemets krise. De mange tomme lejligheder skal hurtigt tvangsudlejes. Med det store antal udsættelser fra både lejer- og ejerboliger på grund af arbejdsløsheden, må der udarbejdes en plan for at sikre at borgerne kan blive i deres bolig. Der bruges årligt mange millioner på hotel-genhusning. Pengene bør i stedet bruges på at opkøbe usolgte ejerlejligheder til udlejning, og Kommunen skal igen opføre egne kommunale boliger. De unge under uddannelses store boligproblem skal løses. Det kan ske gennem at sætte gang i byggeri af kolle-

15 gier og indretning af ungdomskollektiver. Huslejen for unge under uddannelse skal sættes til max. 15 % af den unges indtægt. Gennem planlovene skal det almene boligbyggeri fremmes, og der skal kræves det nødvendige antal handikapboliger og bofællesskaber ved nybyggerier. I et rigt samfund er det uacceptabelt at der findes hjemløse. Hjemløseproblemet skal løses målrettet. FÆLLES KAMP FOR EN BEDRE BY Flertallet af den københavnske befolkning er imod den asociale politik, som regeringen og EU tvinger ned over kommunen. I en årrække har arbejderpartierne haft flertal i Borgerrepræsentationen. Det skal bruges! Kommunisterne kæmper for et samfund, der bygger på kollektiv velfærd og solidaritet. Vi vil arbejde for at samle alle kræfter i byen, der vil kæmpe for den kollektive velfærd - Imod EU s indflydelse og social dumping. Vi vil gøre vores til, at der indgås en ny aftale mellem fagbevægelsen og arbejderpartierne i København, som forsvarer og forbedrer den kollektive velfærd, vender sig imod udliciteringer og privatiseringer, og som sætter arbejde i gang for og med københavnerne.

16 LISTE K KOMMUNISTERNE Liste K, Kommunisterne er en fællesliste bestående af: Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) Kommunistisk Parti (KP) og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) som er gået sammen om at sikre kommunisternes stemme og indflydelse i Københavns Borgerrepræsentation.