Martin Damm, før Økonomiaftalen

Transkript

1

2 Det nytter at kæmpe #12Maj: ansatte, borgere og politikere i 74 kommuner fik fjernet omprioriteringsbidraget og 2,2 milliarder kroner fra Økonomiaftalen mellem regeringen og KL Tænk hvis vi var , eller endnu flere på landsplan..

3 Martin Damm, før Økonomiaftalen "Alene den måde, man har italesat disse forhandlinger på ved at sige, at kommunerne kan få nogle af pengene igen. Det er jo ren fup og fidus. For lad os tænke den tanke, at kommunerne får hele omprioriteringsbidraget tilbage. Så har vi ingenting fået. Det svarer til ren nulvækst. Det hørte jeg ingen partier tale om op til folketingsvalget sidste år. Man har været dygtige til at sætte en præmis om, at vi skal være glade, hvis vi kun får hugget en arm af, for vi kunne have fået hugget to arme af. Man har blandet kortene på en ny måde ved, at vi på denne måde starter med et minus og automatisk skæres ned år for år,"

4 Økonomiaftale minus omprioriteringsbidraget + moderniseringsprogrammet = Kommunal minusvækst Service - 0,5 mia.kr. Anlæg - 0,3 mia.kr. Resultat = - 0,8 mia.kr. + Underfinansiering på 2,5 milliarder kroner pga. stigende demografi, lovbundende udgifter og flygtningepres. = Fyringer, nedskæringer, besparelser og forringelser i alle kommuner. Ingen genopretning!

5 New Speak: moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Moderniseringsprogram kræver netop, at kommunerne effektiviserer for én milliard kroner om året, hvoraf 500 millioner kroner går tilbage til den offentlige sektor Det her gælder 2018, 2019 og Det er tre gange 500 millioner eller 1,5 milliarder kroner. Konsekvens: For hver 2 der stopper i den offentlige sektor, må der kun ansattes en

6 Kommunernes serviceudgifter under pres

7

8 »Det store dyr i åbenbaringen er budgetloven (som skal disciplinere kommunernes økonomi, red.). Den er kommunerne meget bange for ikke at overholde, fordi der så er sanktioner. De er ligefrem blevet overforsigtige. For nogle år siden brugte de ofte for mange penge, men i de senere år har en del af dem brugt færre, end de har lov til«, siger Roger Buch. Forsker: Sparerunderne stopper jo aldrig, Politiken, 27. august 2016

9 For der er forsat. Serviceloft Anlægsloft Også kendt som Budgetloven

10 Budgetloven & konsekvenserne for den kommunale velfærd Tre udgiftslofter skal sætte bindende rammer for udgifter i hhv. stat, kommuner og regioner Udgiftslofterne skal vedtages i folketinget og sætte rammerne på forhånd for både økonomiaftalerne med KL og danske regioner og for finansloven

11 Udgiftslofter: et stramt system Stat, kommuner og regioner skal hver især og hvert år holde sig inden for udgiftslofterne. (a la Finanspagten i EU) Økonomiske sanktioner i form af automatiske modregning i næste års budget, skal sikre overholdelse af udgiftslofterne. (a la Finanspagten i EU) Altså: flere nedskæringer, flere afskedigelser, mindre velfærd, mere brugerbetaling, mere privatisering.

12 Regeringens kommunale og regionale nedskæringer

13

14 Udsultnings eksempel

15 Udsultningen rammer velfærden Dagtilbudsområdet har i Københavns Kommune mistet kr. pr. 0-6 årige fra 2007 til 2015 For en 60 børns institution svare det til at have mistet mere end kr. på bevillingen, eller 2 fuldtidsstillinger Dagtilbudsområdet har i alt i denne periode mistet hvad, der svare til 3,4 mia.kr. alene i BUF / Københavns Kommune På ældreområdet er mistet kr. pr. ældre over 67 år. i samme periode i Københavns Kommune På socialområdet er det mange steder endnu værre!

16 Effektiviseringsbehov og effektiviseringer i KK

17 Væsentlige forudsætninger for budget 2017

18 Hvad kan det finansielle råderum anvendes til?

19 Det stopper ikke medmindre vi stopper det! Vi skal erstatte politikernes Nødvendighedens politik: nedskæringer, besparelser og forringelser Med vores Nødvendighedens politik: Fællesskabets styrke, kollektiv handling og sammenhold

20