Kontaktudvalgsmøde for voksenpsykiatri,

Transkript

1 Klinik Syd Thomas Søndergaard AC-fuldmægtig Direkte: Referat Kontaktudvalgsmøde for voksenpsykiatri, Klinik Syd 26. marts 2014 Mødedeltagere Carsten Lindgaard Johansen, fagcenterchef for socialpsykiatri, Aalborg Kommune Thomas Lohman, Visitationschef, Aalborg Kommune Helle Christoffersen, Leder af uddannelseshuset, Socialcenteret, Aalborg Kommune Frank Lundum, Leder af socialpsykiatri og misbrug, Mariagerfjord Kommune Dorte Rømer Jensen, Leder af de socialfaglige tilbud, Rebild Kommune Britta Bruun-Schmidt, Psykiatri- og handicapchef, Vesthimmerland Kommune Jens Christian Schrøder, Praktiserende læge i almen medicin, Repræsentant for PLO Jan Mainz, vicedirektør med forløbsansvar, Psykiatrien Bodil Bech Winther, Viceklinikchef i Klinik Syd, Psykiatrien Tine Blach Nielsen, Ledende socialrådgiver, Klinik Syd, Psykiatrien Anne Kristine Hvitfeldt, AC-fuldmægtig, Budget- og planlægningsafdelingen, Psykiatrien Afbud Stig Stavnskær Pedersen, Afdelingsleder Ungdomscentret/Misbrugsafsnittet, Aalborg Kommune Carsten Møller Beck, Klinikchef i Klinik Syd, Psykiatrien Mødeleder Jan Mainz, Referent Thomas Søndergaard 1. Status vedr. 3. generation Sundhedsaftale, herunder: a. Orientering om skema med forslag til aftaler, der skal videreføres fra 2. generations sundhedsaftalen til 3. generations sundhedsaftale. b. Orientering om bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Punktet blev gennemgået samlet: Anne Kristine Hvitfeldt oplyste, at bekendtgørelsen og vejledningen til 3. generation sundhedsaftaler nu er kommet, og at de er startskuddet til udarbejdelsen deraf. Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftalesamarbejdet i Region Nordjylland har nedsat 5 arbejdsgrupper én for hvert indsatsområde, som skal udarbejde et udkast til en administrativ sundhedsaftale for det pågældende område. Der er desuden nedsat en fælles koordinerende gruppe, som bl.a. varetager opgaven med at tilrettelægge udviklingen af den overordnede politiske sundhedsaftale samt tids- og procesplan for det samlede arbejde (sendt ud med referatet). Arbejdsgrupperne skal løbende orientere sig mod den politiske sundhedsaftale (der endnu ikke er udarbejdet). Arbejdsgruppernes opgave er at udarbejde et udkast til ny sundhedsaftale in-

2 denfor de enkelte indsatsområder. Sundhedsaftalen skal endvidere integrere de områder, der skal videreføres fra 2. generations sundhedsaftale. Arbejdsgruppen ledes af delt formandskab mellem kommuner og region. Arbejdsgrupperne har følgende generelle sammensætning: 1 repræsentant fra hver kommuneklynge 1 repræsentant fra Nordkap 1 repræsentant fra PLO-Nordjylland 4 regionale repræsentanter dækkende Somatiske og Psykiatrisk sygehus og den regionale administration. Arbejdet foregår i perioden fra 21. marts 2014, hvor der blev afholdt fælles kick-off møde, og frem til 1. september Herefter pågår den politiske drøftelse. Sundhedsaftalen fremsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen i januar Den største ændring fra 2. til 3. generation sundhedsaftalen er, at sindslidelser ikke længere er et særskilt indsatsområde. Det er nu integreret i de fire øvrige områder, hvilket er i god overensstemmelse med udviklingen mod mere ligestilling mellem somatik og psykiatri på sundhedsområdet. Det fremgår imidlertid af vejledningen, at misbrug skal indgå som et særligt område. Det medsendte skema (bilag: Bilag pkt 1a - Vurdering af 2 gen sundhedaftale i forhold til 3 gen sundhedsaftale) indgår i arbejdet, og det beskriver, hvilke aftaler fra 2. generation sundhedsaftaler, som ønskes videreført i 3. generation. Opgaven kom lige inden jul, hvor Psykiatrien lavede et udkast, der efterfølgende blev sendt i høring i Kontaktudvalget, da der ikke var mulighed for at holde et møde. Britta Bruun-Schmidt spurgte, hvilken betydning det får, at det under pkt. 13 i skemaet fremgår, opgaven med at følge indsatsen i forhold til patienter med oligofreni ophører som et særligt indsatsområde? Hertil svarede Anne Kristine Hvitfeldt, at det blot betyder, at oligofreniområdet ikke længere bliver et særligt område frem for andre, men det kan naturligvis fortsat tages op i kontaktudvalget. Erfaringerne med at have oligofreni som et særskilt område har været, at der ikke har vist sig behov for særskilte faste indsatser. - Der blev ikke lavet konkrete aftaler under behandlingen af dette punkt. 2. Drøftelse af færdigbehandlede patienter fast punkt. Opgørelsen pr. 4. kvartal 2013 var medsendt som bilag. Tine Blach Nielsen oplyste, at hun umiddelbart op til mødet havde lavet en aktuel opgørelse, og pr. 26. marts 2014 var der kun tre færdigbehandlede indlagte patienter i Klinik Syd, hvor der er et samarbejde i gang med de respektive kommuner i alle tre. Der er tale om boligløse patienter, og patienter som venter på botilbud. Det typiske billede ved færdigbehandlede indlagte patienter er, at der er tale om komplekse problemstillinger, og derfor forsøges der også med forskellige tilgange for at finde løsninger, som f.eks. dialogmøder uden deltagelse af patienten, men hvor patienten naturligvis er informeret og har givet samtykke. Side 2 af 6

3 Thomas Lohmann kommenterede, at Aalborg Kommune har gennemgået tallene på den udsendte opgørelse, og på opgørelsens skæringsdato har Aalborg Kommune kun kunne identificere 4 færdigbehandlede patienter, og ikke de 6 der fremgår af oversigten. Derfor er der tilsyneladende en vis usikkerhed i opgørelsen. Tine Blach Nielsen kommenterede, at tallene for de enkelte kommuner stammer fra det patientadministrative system (PAS), som indeholder den fejlkilde, at det ikke kan tage højde for betalings-/handlekommuneproblematikken. Britta Bruun-Schmidt supplerede med, at kommunerne udover den kvantitative opgørelse, også modtager opgørelser med CPR-numrene, som den kvantitative opgørelse kan holdes op mod. Region Nordjyllands psykiatriudvalg har stort fokus færdigbehandlede patienter, og blandt deltagerne var der enighed om, at det er et væsentligt område, hvor etablering af gode samarbejdsrelationer omkring den enkelte patient er det væsentligste. Det er langt hen ad vejen også tilfældet, og det nuværende niveau er lavt i forhold til tidligere. - Der blev ikke lavet konkrete aftaler under behandlingen af dette punkt. 3. Opfølgning på henvisninger til Psykiatrien Jan Mainz orienterede om, at der er etableret en central visitationsenhed for voksenpsykiatrien i Region Nordjylland, og pr. 1. april 2014 visiteres alle henvisninger her. Formålet er at sikre ensartet og korrekt henvisning, samt at Psykiatrien kan leve op til udrednings- og behandlingsgarantien. Psykiatrien har ligeledes det overordnede princip, at patienter ikke afvises, og alle henviste patienter vil derfor som udgangspunkt få foretaget en psykiatrisk vurdering. Ved behov for psykiatrisk behandling, iværksættes der et udrednings- eller behandlingsforløb, som typisk vil være et pakkeforløb for de sygdomme, hvor der findes behandlingspakker. Ved egentlige fejlhenvisninger, vil der blive taget kontakt til henvisende læge, ligesom der i nogle tilfælde kan være behov for indhentning af yderligere oplysninger hos henvisende læge for at kunne behandle henvisningen. Den centrale visitations har en fast bemanding bestående af sygeplejersker og lægesekretærer, hvor sygeplejerskerne foretager den umiddelbare visitation af henvisningen. De vil både have mulighed for at trække på specialpsykolog- og speciallægeressourcer ved behov. Britta Bruun-Schmidt kommenterede, at den medsendte opgørelserne alene viser den procentvise fordeling af henvisningerne, og hun efterspurgte derfor de reelle tal. Derudover var der et generelt ønske blandt deltagerne om oplysning om at få uddybet betegnelserne i opgørelsen. Jan Mainz havde ikke de konkrete tal på mødet, men det blev aftalt, at Johannes Kjeldahl fra Psykiatriens Budget- og planlægningsafdeling indkaldes til næste møde med henblik på at gennemgå opgørelsen herunder oplyse om de reelle tal. Afslutningsvis oplyste Jan Mainz, at der udover de kvantitative opgørelser også afholdes dialogmøder med de praktiserende læger, hvor målgrupper og henvisninger bl.a. drøftes. Side 3 af 6

4 - Johannes Kjeldahl indkaldes til det planlagte møde d. 19. juni mhp. at gennemgå opgørelsen. 4. Ønske om orientering om status på de kommunale mentorordninger Kontanthjælpsreformen lægger op til øget anvendelse af mentorer, hvor det specifikt på det psykiatriske område gælder, at alle (inkl. pensionister) der indlægges til psykiatrisk behandling får ret til at få tilknyttet en udskrivningsmentor. Psykiatrien ønsker en orientering om, hvordan praksis omkring mentorordningerne bliver i de enkelte kommuner: - I Aalborg Kommune har Jobcentrene ansvaret for udskrivningsmentorerne, og der kan bevilliges op til 13 timer fordelt over 6 måneder. I praksis forventes det, at de eksisterende kommunale mentorer også anvendes til denne opgave. Der arbejdes på interne aftaler om at kunne tilkøbe mentoropgaven hos eventuelle andre leverandører af støtte, f.eks. 85 støtte efter Serviceloven. Så antallet af støttepersoner omkring den enkelte minimeres hvor det giver mening og er muligt. - I Rebild Kommune varetages mentorfunktionen af den enkelte rådgiver i de ukomplicerede forløb. Der mangler fortsat en endelig afklaring i komplicerede forløb. Udskrivningsmentorerne som følge af kontanthjælpsreformen må ikke forveksles med Rebild Kommunes udskrivningskoordinator, som også fandtes før kontanthjælpsreformen. Dorthe Rømer Jensen pointerede vigtigheden af, at henvendelser til Rebild Kommune sker i henhold til aftalen om Én indgang til kommunen, da det er forudsætningen for effektiv sagsbehandling og koordinering. - Mariagerfjord Kommune har ansat et antal mentorer til varetagelse af mentoropgaver som følge af kontanthjælpsreformen, men den endelige organisering er endnu ikke fastlagt. - Vesthimmerland Kommune har endnu ikke endeligt fastlagt de enkelte mentorordninger. Som afrunding på punktet oplyste Dorthe Rømer Jensen, at det er vigtigt at være opmærksom på, ordningen om udskrivningsmentorer ikke betyder andet, end at borgeren får en mentor som ekstra støtte. Udskrivningsmentoren har ingen bevillingskompetencer, og derfor vil det heller ikke være tilstrækkeligt, at det alene er udskrivningsmentoren, der deltager i en udskrivningskonference. - Henvendelse til kommunerne skal ske i henhold til aftalen om Én adgang til kommunen. - Psykiatrien ønsker orientering om de enkelte kommunernes udmøntning af mentorordningerne, når disse foreligger. 5. Drøftelse af indskrivning af borgere i Psykiatrien Frank Lundum indledte punktet med, at Mariagerfjord Kommune til tider oplever udfordringer i samarbejdet om borgere med komplekse problemstillinger. Det har tidligere været drøftet i kontaktudvalget og omhandler konkret tilfælde, hvor f.eks. en bostøtte står med en borger med vanskelige problemstillinger og vurderer, at borgeren har behov for en psykiatrisk vurdering i Side 4 af 6

5 Psykiatriske Skadestue. Her er der ofte nogle timers ventetid, og efter en relativ kort lægelig vurdering konkluderes det, at der ikke er tale om en psykiatrisk problemstilling, hvorefter borgeren afsluttes. Det er en vanskelig udfordring, som kan give en oplevelse af, at disse borgere ikke får et tilstrækkeligt tilbud. Derfor ønskes der mere viden om tilbuddet i Psykiatriske Skadestue samt en drøftelse af snitflader mellem sygehusbehandling og den kommunale indsats. Jens Christian Schrøder kommenterede, at der fra PLOs side ligeledes opleves et gab mellem, hvad der skal til for at blive indlagt i Psykiatrien, og det oplevede behov for hjælp og støtte udenfor Psykiatrien. Jan Mainz svarede, at det netop er vurdering af akutte psykiatriske problemstillinger, der lægeligt vurderes i Psykiatrisk Skadestue. Borgere kan have andre komplekse problemstillinger, som ikke er en akut psykiatrisk problemstilling, og som Psykiatrien derfor heller ikke har et behandlingstilbud som kan afhælpe. Han opfordrede imidlertid til, at der hurtigt tages en konkret dialog mellem kommunen og Psykiatrien om borgeren, hvis kommunen oplever, at Psykiatrisk Skadestue vurderer borgerens problemstilling og behov anderledes end kommunen. Bodil Bech Winther kommenterede, at det sandsynligvis også handler om uafstemte forventninger til Psykiatriens tilbud. De pågældende borgere har givetvis nogle vanskelige problemstillinger, men hvor indlæggelse i Psykiatrien ikke nødvendigvis er den rigtige løsning. Blandt deltagerne var der enighed om, at den beskrevne problemstilling er relevant at drøfte videre. Vurdering af behovet for indlæggelse er altid konkret med udgangspunkt i hver enkelt borgers problemstilling. Det betyder også, at der næppe kan opstilles konkrete kriterier for, hvad der skal være opfyldt for at blive indlagt. Dialogen er under alle omstændigheder central, og erfaringerne fra de færdigbehandlede patienter viser, at hurtig og direkte opfølgning har effekt. Aftale/konklusion: - Der var enighed om, at det er en relevant problemstilling, som bør drøftes yderligere. - Der kan næppe opstilles helt konkrete kriterier for, hvornår en borger skal indlægges. - Der bør tages en hurtig kontakt til klinikledelsen, hvis konkrete tilfælde opleves uhensigtsmæssige. Det er imidlertid vigtigt at vide, at klinikledelsen ikke har mulighed for at omgøre lægevurderinger i Psykiatrisk Skadestue, men forløbet kan undersøges nærmere. - På næste møde drøftes punktet Indlæggelse i Psykiatrien, og Frank Lundum forbereder en konkret case på ovenstående problemstilling, som indgår i drøftelsen. Casen fremsendes 14 dage inden mødet for at sikre tid til forberedelse. Dette afløser den oprindeligt planlagte case-analyse, som det var aftalt, at Aalborg Kommune skulle levere casen til. 6. Status på oligofreniområdet efter fratrædelse af hidtidig overlæge Britta Bruun-Schmidt ønsket punktet som opfølgning på sidste møde, hvor det blev meddelt, at Psykiatrien forventede at kunne melde en løsning ud efter Jens Lund var rejst ved udgangen af januar. Dette er imidlertid ikke sket. Side 5 af 6

6 Anne Kristine Hvitfeldt oplyste, at oligofreniområdet er udfordret ikke alene i Nordjylland men på landsplan, da det er meget vanskeligt at rekruttere speciallæger til området. Region Nordjylland har imidlertid nu fået en tilkendegivelse fra den anden speciallæge i tilbuddet, Anette Løwert, om at hun nu har mere tid i funktionen end tidligere. Sideløbende med dette arbejder Psykiatrien fortsat på, hvordan der kan etableres et mere robust tilbud til målgruppen. Når denne proces er tilendebragt, skal det behandles politisk. Principielt er der derfor ingen ændring i oligofrenitilbuddet i forhold til tidligere, og den hidtidige forpligtigelse til varetagelse af udredning og behandling findes fortsat. Det er blot nu Anette Løwert, som dækker størstedelen af området. Borgere med behov for psykiatrisk opfølgning skal derfor henvises som hidtil. Britta Bruun-Schmidt gav udtryk for forståelse for udfordringerne, og punktet var sat på, da der savnedes en udmelding. - Det blev aftalt, at den manglende udmelding om oligofreniområdet sker gennem dette referat. 7. Drøftelse af ventetid på statusattester Helle Christoffersen oplyste, at Aalborg Kommune oplever ventetid på lægeoplysninger fra Psykiatrien, hvilket er problematisk for den kommunale sagsbehandling. Fra Psykiatrien er det tidligere blevet oplyst, at der blev arbejdet på, om det er muligt at gøre attestarbejdet til en del af lægernes arbejdstid, så det bedre kan reguleres. Ventetider på statusattester gør, at kommunerne i højere grad efterspørger lægejournaler, som kan vurderes af de kommunale lægekonsulenter, da ventetiden på journaloplysninger typisk er kortere end på statusattester. Jan Mainz svarede, at udfordringen har været drøftet flere gange i Psykiatrien, og vil blive det igen, men der er endnu ikke fundet en løsning. Da aftalen om LÆ-attester er indgået mellem Kommunernes Landsforening og Lægeforeningen har sygehuset meget begrænsede muligheder for at handle. Tine Blach Nielsen kommenterede, at lægesiden efterspørger mere information om, hvad journaloplysningerne skal anvendes til, når der anmodes om dem. Det vil gøre det muligt at sende det relevante materiale, da journaloplysninger også indeholder mange oplysninger, som ikke har relevans i f.eks. en sygedagpengesag. Fremsendelse af unødig patientinformation i den konkrete sag sætter behandlerne i nogle etiske dilemmaer. - Psykiatrien er ikke nærmere at gøre attestarbejdet til en del af arbejdstiden. - Lægegruppen i Psykiatrien efterspørger mere information om, hvad journaloplysninger skal anvendes til, når der anmodes herom. 8. Ændringer til oversigten vedr. kommunale kontaktpersoner Eventuelle ændringer til listen kan sendes til Thomas Søndergaard (thso@rn.dk). Listen skal afspejle aftalen om Én indgang til kommunen. 9. Evt. Der var ikke punkter til eventuelt. Side 6 af 6