Danske Regioner og KL anmodes om høring af lovforslagets eventuelle økonomiske konsekvenser i forhold til det udvidede totalbalanceprincip (DUT).

Transkript

1 DEPARTEMENTET Til diverse høringsparter, jf. høringsliste 9. juli 2014 Dato J. nr Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon trm@trm.dk Høring over forslag til lov om ændring af lov om jernbane Vedlagt fremsendes forslag til lov om ændring af lov om jernbane o Bank Danske Bank reg kt EAN CVR Danske Regioner og KL anmodes om høring af lovforslagets eventuelle økonomiske konsekvenser i forhold til det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Transportministeriet trm@trm.dk med kopi til lot@trm.dk samt info@trafikstyrelsen.dk senest den 20. august Baggrund for lovforslaget Den gældende jernbanelov er fra Der er henover de sidste 15 år sket en større udvikling på EU-området, som har medført et andet jernbanemarked end det, der fandtes på tidspunktet for den oprindelige lovs tilblivelse. EUreglerne er løbende indarbejdet i loven, der således er ændret mere end 10 gange. Loven bærer præg af de mange ændringer, der har medført, at loven er blevet uoverskuelig og ikke særlig brugervenlig. Det har derfor været nødvendigt med en gennemgribende revision af loven. Dertil gennemfører lovforslaget dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles jernbaneområde. Der er i det væsentlige tale om en modernisering af den gældende jernbanelov med fokus på at skabe en klar, enkel og operationel jernbanelov, som indeholder de rammebetingelser, der er nødvendige for at få flere passagerer og mere gods via den skinnebårne trafik. Der er ikke ændret grundlæggende i lovens bestemmelser, men strukturen er gjort mere overskuelig og brugervenlig, og forældede bestemmelser er moderniseret eller ikke videreført. Hovedparten af lovforslaget er således en videreførelse af gældende ret, men indeholder dog enkelte nye elementer, der gennemgås nedenfor. Lovforslagets indhold Implementering af EU-retten

2 Det nye direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, er en omarbejdning af 1. jernbanepakke. Direktivet trådte i kraft d. 15. december 2012, og skal være implementeret senest d. 16. juni Side 2/6 Direktivet er en sammenskrivning og omarbejdning af tre direktiver, der er gennemført i dansk ret i dag. Udover generelle tilpasninger, præciseringer og moderniseringer er der er foretaget en udvidelse på nogle områder, herunder markedsadgang. De vigtigste ændringer vedrører adgang til servicefaciliteter og jernbanerelaterede tjenesteydelser, udvidet ansøgerbegreb og tilsynsorganet (Jernbanenævnet). Servicefaciliteter og jernbanerelaterede tjenesteydelser Direktivet åbner yderligere op for markedet i forhold til servicefaciliteter og de tjenesteydelser, der findes på disse faciliteter. Direktivet indeholder regler om tildelingen af adgang til disse faciliteter, regler om adskillelse mellem operatør af servicefaciliteten og jernbanevirksomhed samt regler om, at en servicefacilitet, der ikke har været brugt i 2 år som udgangspunkt kan leases eller lejes af andre. Udvidet ansøgerbegreb Med det nye direktiv udvides ansøgerbegrebet, det vil sige den kreds, der kan ansøge om infrastrukturkapacitet (kanaler). Det medfører, at også andre end jernbanevirksomheder kan søge om infrastrukturkapacitet. Det kan f.eks. være speditører og operatører inden for kombineret transport. For at kunne benytte infrastrukturkapaciteten skal ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder dog udpege en jernbanevirksomhed, der skal indgå en aftale med Banedanmark. Ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, skal have en godkendelse af Banedanmark. Kravene bliver fastsat af Banedanmark og gengives i Banedanmarks netredegørelse. Tilsynsorganet Det nye direktiv giver tilsynsorganet (i Danmark Jernbanenævnet) flere opgaver og beføjelser. F.eks. skal tilsynsorganet føre tilsyn og behandle klager i forbindelse med adgang til og afgifter for jernbanerelaterede servicefaciliteter, herunder gives organet mulighed for at træffe foranstaltninger for at sikre, at en passende del af kapaciteten tildeles en afvist ansøger. Tilsynsorganer skal samarbejde med sikkerhedsmyndighederne (gensidig udveksling af anbefalinger) og regelmæssigt høre brugerne af markedet. Hertil kommer øgede beføjelser bl.a. i form af mulighed for at gennemføre revision eller iværksætte ekstern revision hos infrastrukturforvaltere, operatører af servicefaciliteter og jernbanevirksomheder for at sikre, at reglerne om adskillelse af regnskaber er overholdt. Herudover gives tilsynsorganet øget mulighed for indsamling af oplys-

3 ninger til brug for statistiske formål. Endvidere medfører direktivet, at tilsynsorganet fremover skal kunne håndhæve sine beføjelser ved at udstede bøder. Side 3/6 Med direktivet øges kravene til organets uafhængighed. Bl.a. ændres reglerne om udpegning af de personer, der træffer beslutningerne (i dag medlemmerne af Jernbanenævnet). Det kræves således, at de udpegende myndigheder ikke direkte udøver ejerskabsrettigheder over regulerede virksomheder. Det betyder, at transportministeren ikke fremover vil kunne udpege de beslutningsdygtige personer. Bybaner Foruden for det sammenhængende jernbanenet gælder jernbaneloven i dag for S-tog og i store træk for letbaner og metro. Med lovforslaget foreslås paraplybegrebet bybane indført, som omfatter metro, letbaner og S-tog, idet der findes en række fællestræk for disse baner. Disse baner forventes at få større betydning fremover, hvilket påkalder sig ny regulering og tilhørende lovhjemler, f.eks. i forhold til helbred og uddannelse. Alle bybaner er endvidere undtaget fra EU-regler om interoperabilitet. I sammenhæng hermed, at transportministeren kan fastsætte regler om særlige forhold for letbaner, herunder om drifts- og trafikstyringsregler samt helbredsog kompetencekrav for letbaneførere. Færdselsloven vil parallelt hermed regulere en række forhold i forbindelse med den situation, hvor letbanen kører blandt andre trafikanter på færdselslovens anvendelsesområde. Herunder vil en række adfærdsbestemmelser i færdselsloven finde anvendelse på letbanen og dens fører, ligesom færdselsloven vil regulere andre trafikanters møde med letbanen. Klimatilpasning Det foreslås at indsætte udtrykkelig hjemmel til, at transportministeren i forbindelse med tilpasninger til klimaet kan tillade, at der foretages ekspropriation for at sikre eksisterende jernbaneanlæg. Klimatilpasninger indsættes for at sikre dæmninger og deslige på baggrund af hyppigere forekomst af større regnskyl, skybrud m.v. Det foreslås i forlængelse af dette, at infrastrukturforvaltere og anlægsselskaber, der er oprettet ved lov, får mulighed for at foretage forundersøgelser i forbindelse med klimatilpasningsforanstaltninger uden retskendelse. Ekspropriation I dag har der udviklet sig en praksis for at indføre ekspropriationshjemler i de enkelte anlægslove sideløbende med hjemlerne, der findes i ekspropriationsloven fra For at undgå gentagelse i anlægslove, er det fundet hensigtsmæssigt at sætte den generelle ekspropriationshjemmel ind i lov om jernbane. Dette

4 skal ses i lyset af, at andre tiltag i forbindelse med anlæg af baner, herunder byggelinjer og fremrykket ekspropriation, er indført i jernbaneloven ved den seneste ændring, jf. lov nr. 747 af 25. juni Side 4/6 De bestemmelser i 1965-loven, der foreslås overført til jernbaneloven, vil også fremover kunne bruges til udbygning og vedligehold af jernbane- og letbaneanlæg. Med de forslåede bestemmelser skabes der hjemmel i overensstemmelse med grundlovens 73. Udvidelse af Trafikstyrelsens tilsyn og påbudsbestemmelser i forbindelse med overtrædelse af vilkår Med lovforslaget vil Trafikstyrelsen gives mulighed for at udstede påbud til indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at opfylde de vilkår og betingelser, der er fastsat i en godkendelse. For at sikre et mere smidigt og effektivt tilsyn, vil Trafikstyrelsen få mulighed for at føre direkte tilsyn med aktører, som arbejder for infrastrukturforvalteren og/eller jernbanevirksomheder uden at være sikkerhedscertificeret. I dag foregår tilsynet gennem de virksomheder, som disse aktører arbejder for. Havarikommissionen Lovforslaget indeholder en regel om, at Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane fremover alene er forpligtet til at undersøge alvorlige jernbaneulykker. Udover de ulykker som EU- og andre internationale regler stiller krav om skal undersøges, undersøger Havarikommissionen i dag også en række ulykker og hændelser, der ligger ud over Havarikommissionens internationale forpligtelser. Denne lovjustering er parallel til, hvad der i juni 2013 blev justeret på luftfartsområdet. Herudover er reglerne om Havarikommissionen tilpasset i forhold til en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen), som Transportministeriet modtog i januar Tilpasningerne tydeliggør bl.a. forhold omkring Havarikommissionens uafhængighed og adgangsforhold, f.eks. indføres det som noget nyt, at Havarikommissionen gives adgang til oplysninger i dødsattester udstedt efter retslægeligt ligsyn og oplysninger i retslægelige obduktionserklæringer, ligesom den kreds, der kan indhentes oplysninger af betydning for undersøgelsen fra, udvides. Afskæring af fredningssag på jernbanearealer og jernbaneinfrastruktur samt udpegning af naturbeskyttede områder på arealer, der er matrikuleret som jernbanearealer

5 I den gældende lov om jernbane er der en bestemmelse om, at der ikke kan vindes hævd over jernbanearealer. Med lovforslaget foreslås indført bestemmelser om, at der heller ikke kan rejses fredningssag efter naturbeskyttelsesloven for disse arealer samt, at der ikke kan rejses fredningssag efter bygningsfredningsloven for jernbaneinfrastruktur med undtagelse af stationsbygninger. Baggrunden for dette er, at de bånd, der pålægges i en fredning, ikke findes forenelige med udvikling af en moderne jernbane som et konkurrencedygtigt transportmiddel. Side 5/6 I sammenhæng hermed forslås ligeledes indført bestemmelse om, at matrikler, der er registret som jernbanearealer, ikke kan indgå i naturbeskyttede områder, uden den udpegende kommune hører infrastrukturforvalter forud for udpegningen. Baggrund for bestemmelsen er, at den oprindelige udpegning oftest vil være sket uden hensyntagen til matrikelgrænser, uden at dette kommer til infrastrukturforvalters kendskab. Særlig bestemmelse om Banedanmark og infrastrukturforvaltning generelt Det er fundet hensigtsmæssigt at indføre en særlig bestemmelse om Banedanmark, idet Banedanmark er statens infrastrukturforvalter og i den egenskab har særlige opgaver. Bestemmelsen fastslår, at Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur og varetager kapacitetstildeling (kanaler) og trafikstyring på infrastruktur ejet af A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg. Banedanmark kan endvidere varetage kapacitetstildeling på infrastruktur ejet af Femern A/S. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at Banedanmark kan forvalte anden jernbaneinfrastruktur i henhold til aftale med infrastrukturejer. Med loven fjernes endvidere kravet om at infrastrukturforvaltere skal have en tilladelse, idet der er tale om et nationalt krav. Der er ikke fundet behov for at videreføre dette krav, idet det er fundet tilstrækkeligt, at infrastrukturforvaltere lever op til de krav, der stilles for at opnå den sikkerhedsgodkendelse, som de allerede i dag skal have i henhold til sikkerhedsdirektivet. Helbredsgodkendelser Transportministeren gives ved lovforslaget mulighed for at fastsætte regler om organiseringen af helbredsforhold på jernbaneområdet, herunder om godkendelse af og tilsyn med at aftaler, der indgås med læger og psykologer på området, overholdes. I dag kan transportministeren kun fastsætte regler om helbredsforhold, herunder om udtagning af blod-, sved- og urinprøver i forbindelse med helbredsundersøgelser. Andet

6 Store dele af den gældende jernbanelovs kapitel 4 om udførelse af jernbanetrafik som offentlig service videreføres ikke med det nye lovforslag, idet forholdene i væsentlighed reguleres af PSO-forordningen (offentlig service trafik). PSOforordningen giver således allerede i dag mulighed for, at en PSO-kontrakt kan tildeles direkte eller efter udbud. De bestemmelser på området, der er fundet anledning til at videreføre, overføres til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB. Side 6/6 Herudover er der som følge af modernisering af loven foretaget en række ændringer, der har medført nyt indhold i bl.a. infrastrukturforvalterens adgang til beskæring af træer på naboejendomme og reglerne om niveauoverkørsler. Øvrig information Der vedlægges en fortegnelse over de myndigheder og organisationer, der har modtaget orienteringen. Materialet kan også ses på høringsportalen på Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Louise Thomsen på tlf eller på lot@trm.dk. Med venlig hilsen Thomas Jørgensen Kontorchef