3 Drøftelse af idrætshalanalyse

Transkript

1 3 Drøftelse af idrætshalanalyse Bilag: Idrætshalanalyse juni 2016 DokumentID:

2 Idrætshalanalyse Juni 2016 Silkeborg Kommune Kultur- og Borgerserviceafdelingen

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Status over eksisterende haller og deres benyttelse 3. Demografisk overblik og udvalgte prognoser på planområder 4. Udviklingen på landsplan i antallet af medlemmer samt andre tendenser i idrætsvaneudviklingen 5. Skoleområdet 6. Kvalitative interviews med idrætsforeninger på de udvalgte lokaliteter 7. Overblik over den nuværende halkapacitets bygningstilstand på de udvalgte lokaliteter 8. Konklusioner og forslag til strategi vedrørende fremtidige faciliteter Bilag: 1: Oversigter over de udvalgte hallers benyttelse for sæsonerne 2014/15 (Bilag 1A) og 2015/16 (Bilag 1B) 2: Oversigter over statistik for de udvalgte lokaliteter 3: Tilstandsoverblik for de udvalgte lokaliteters idrætshaller

4 1. Indledning Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget har ønsket udarbejdet nærværende idrætshalanalyse til brug for udvalgets overvejelser til kommende anlægsinvesteringer på idrætsfacilitetsområdet. Analysen er udarbejdet på baggrund af det udarbejdede kommissorium med det indhold, der er beskrevet ovenfor. Kommissoriet er besluttet på udvalgets møde den 7. oktober De 9 lokaliteter, som analysen har sit hovedfokus på, er udvalgt på baggrund af den ønskeliste, Idrætsrådet Silkeborg Kommune (ISK) fører på deres hjemmeside samt de projektforslag, Kultur og Borgerserviceafdelingen (K&B) ligeledes modtager løbende. Derfor har K&B i samarbejde med ISK fundet frem til følgende 9 lokaliteter: 1. Alderslyst ønske om udvidelse af Sølystskolens hal med springfaciliteter 2. Ans ønske om en hal 2 i forbindelse med Ans Idræts- og Kulturcenter 3. Buskelund ønske om en hal 2 i forbindelse med Buskelundhallen 4. Funder ønske om hal 2 i forbindelse med Funderhallen 5. Gødvad ønske om hal 2 i forbindelse med Gødvadhallen 6. Hvinningdal ønske om hal 2 i forbindelse med Hvinningdalhallen 7. Sejs-Svejbæk ønske om hal 2 i forbindelse med den private SSIF-hal 8. Sorring ønske om ombygning af STIF-hallen 9. Voel ønske om hal 3 i forbindelse med Voelhallerne Det søges derfor belyst gennem så mange parametre som muligt, hvordan de nuværende og kommende behov for halkapacitet kan se ud. Inddragelse af lokalområdet er foretaget ved kvalitative interviews med alle de idrætsforeninger, der har de ovenstående haller som deres primære hal til deres forskellige indendørs aktiviteter. Udover den samlede forventede demografiske udvikling i planområder for hele kommunen, er der i bilag 2 til analysen udarbejdet et udtræk af den forventede demografiske udvikling for de ovenstående lokaliteter samt forskellige udvalgte data til brug for vurderingen af kommende behov. I analysens konklusion er der, som kommissoriet anviser, anbefalet 3 forslag til prioriterede lokaliteter.

5 2. Status over eksisterende haller og deres benyttelse Eksisterende haller i hele kommunen Kultur- og Borgerserviceafdelingen administrerer fordelingen af timer i 39 idrætshaller og 32 gymnastiksale. 13 af disse haller drives af selvejende institutioner, resten af hallerne og gymnastiksalene drives kommunalt. 33 haller har en fysisk størrelse, der svarer til mindst 20 x 40 meter (standard håndboldbanestørrelse). Den private Sejshal og Silkeborg Sportscenter er ikke medregnet i ovenstående, da vi ikke administrerer fordeling af timer i disse haller. JYSK arena, Sydbyhallerne, Voelhallerne, Virklund Fritidscenter og Arena Midt Kjellerup råder alle over mindst 2 idrætshaller i fuld størrelse. Når hallen i Kragelund er opført i 2017 råder alle bysamfund i Silkeborg Kommune over en idrætshal. Benyttelsen af den nuværende halkapacitet på analysens udvalgte lokaliteter En række af idrætsforeningerne benytter ikke kun de haller, der er placeret i deres nærområde. Hovedsageligt drejer det sig om håndboldaktiviteter, hvor flere af analysens foreninger benytter op til flere af kommunens haller. Dette er beskrevet i denne halanalyses interviewafsnit med de enkelte idrætsforeninger. Dette leder hen til benyttelsen af de primære haller for de ovenstående udvalgte lokaliteter. Analysens bilag 1 viser benyttelsen af disse i sæson 2014/15 samt 2015/16. Af oversigterne fremgår det for næsten alle hallers vedkommende, at der for fritidsbrugernes vedkommende, med undtagelse af de meget tidlige eftermiddagstimer, er tale om fuld benyttelse indtil kl Oversigterne beror på foreningernes ansøgninger og evt. senere oplysninger til Kulturog Borgerserviceafdelingen om aflyste tider. Skolernes benyttelse af hallerne er ikke oplyst til Kultur- og Borgerserviceafdelingen, men ifølge de gældende retningslinjer foregår denne på hverdage indtil kl Det gælder imidlertid for de fleste hallers vedkommende, at foreningerne ikke kan udnytte alle tider fra kl , hvorfor skolernes tilbud i eftermiddagstimerne har fået tildelt tider. Skolereformen har ligeledes øget dette behov.

6 3. Demografisk overblik og udvalgte prognoser på planområder Befolkningsudviklingen Silkeborg Kommunes samlede areal er 850,35 km 2, og pr. 1. januar 2016 var der indbyggere. Ca. 48 pct. af borgerne bor i Silkeborg by, 36 pct. i øvrige byer, mens de resterende ca. 16 pct. bor i landområderne. 1 Ifølge Silkeborg Kommunes befolkningsprognose, der er i udarbejdet marts 2016, vil det samlede indbyggerantal i kommunen stige til pr. 1. januar 2029, hvilket svarer til en tilvækst på ca personer eller ca. 10,1 pct. over de næste 14 år. 2 Udviklingen i indbyggertallet varierer for de enkelte aldersgrupper. Prognosen viser følgende udvikling fra 2016 frem til 2029: 3 At antallet af 0-6-årige falder frem til 2019, hvorefter det stiger igen, og vil i 2029 være vokset med i alt 741 personer ift (10,4 pct.). At antallet af 7-14-årige stiger frem til 2018, hvorefter det falder igen, og vil i 2029 være faldet med i alt 709 personer ift (-7,2 pct.) At antallet af årige stiger jævnt frem til 2025, hvorefter det falder igen men vil i 2019 være steget med 739 personer ift (6,3 pct.) At ses der på 7-25-årige under ét, stiger antallet frem til 2019 og alder derefter igen men vil i 2029 være steget med i alt 29 personer (0,1 pct.). At ses der på 0-25-årige under ét, stiger antallet frem til 2029 med i alt 771 personer (2,7 pct.) At antallet af årige stiger frem til 2029 med i alt personer (3,4 pct.). At antallet af årige stiger kraftigt frem til 2029 med personer (14,6 pct.). At antallet af 76+-årige stiger meget kraftigt frem til 2029 med personer (77,7 pct.). I tabel 1 ses antallet af indbyggere i årene 2004, 2008, 2012, 2016 samt prognosen for årene 2020, 2025 og Tabel 1. Befolkningen på udvalgte aldersgrupper i årige årige årige årige årige Alle Kilde: 2 Det skal understreges, at befolkningsprognosen ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til at prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed og særligt det forventede boligbyggeri holder i hele prognoseperioden. 3 Rapporten med befolkningsprognose findes på:

7 I figur 1 vises udviklingen i årene 2004, 2008, 2012 og i prognoseperioden Figur 1. Befolkningsudviklingen 2004, 2008, 2012 og på udvalgte aldersgrupper. Befolkningsudviklingen på planområder Ovenstående beskrev den overordnede udvikling i Silkeborg Kommunes indbyggertal, men der er meget stor forskel på, hvordan befolkningsudviklingen er i kommunens forskellige områder. I dette afsnit beskrives derfor nærmere hvordan befolkningsprognosen beskriver udviklingen i kommunens 25 planområder. Da Byrådet ifølge Folkeoplysningsloven skal stille idrætsfaciliteter til rådighed for borgere i aldersgruppen 0-25 år er denne aldersgruppe særligt interessant ifht. halkapaciteten og det fremtidige behov for haller. Videre er aldersgruppen år også interessant, idet det antages, at borgerne i denne aldersgruppe i stadigt større omfang vil gøre brug af idrætsfaciliteter, da de forventes at være fysisk aktive i en højere alder i fremtiden end det er tilfældet i dag. Det er derfor kun disse to aldersgrupper der ses på i det følgende, og der ses på udviklingen på kort, mellemlang og lang sigt ved at fokusere på årene 2020, 2025 og I tabel 2 ses tal for 0-25-årige. Både antallet og udviklingen ifht både i procent (indekstal) og antal. I tabel 3 ses tal for årige. Både antallet og udviklingen ifht både i procent (indekstal) og antal. I tabel 4 ses tal for årige. Både antallet og udviklingen ifht både i procent (indekstal) og antal.

8 Tabel 2. Befolkningsprognose på planområder for 0-25-årige Indbyggere pr. 1. januar 0-25-årige Indekstal (2016 = 100) Udvikling i antal ifht Alderslyst Ans Balle/Hvinningdal Bryrup Hjøllund Funder Fårvang Gjern Gjessø Grauballe Gødvad Kjellerup Kragelund Linå Resenbro Sejs/Svejbæk og Laven Silkeborg midt- og sydby Sjørslev/Demstrup Skægkær Sorring Them/Salten Thorning Vinderslev Virklund Voel Ukendt adresse Alle

9 Tabel 3. Befolkningsprognose på planområder for årige Indbyggere pr. 1. januar årige Indekstal (2016 = 100) Udvikling i antal ifht Alderslyst Ans Balle/Hvinningdal Bryrup - Hjøllund Funder Fårvang Gjern Gjessø Grauballe Gødvad Kjellerup Kragelund Linå Resenbro Sejs/Svejbæk og Laven Silkeborg midt- og sydby Sjørslev/Demstrup Skægkær Sorring Them/Salten Thorning Vinderslev Virklund Voel Ukendt adresse Alle

10 Tabel 4. Befolkningsprognose på planområder for årige Indbyggere pr. 1. januar årige Indekstal (2016 = 100) Udvikling i antal ifht Alderslyst Ans Balle/Hvinningdal Bryrup - Hjøllund Funder Fårvang Gjern Gjessø Grauballe Gødvad Kjellerup Kragelund Linå Resenbro Sejs/Svejbæk og Laven Silkeborg midt- og sydby Sjørslev/Demstrup Skægkær Sorring Them/Salten Thorning Vinderslev Virklund Voel Ukendt adresse Alle

11 Ift er der for de 0-25-årige størst vækst både i pct. og antal i planområdet Funder, mens planområdet Silkeborg midt- og sydby står til det største fald opgjort på antal. Ift er der for de årige vækst i næsten alle planområder. Antalsmæssigt størst i Silkeborg midt- og sydby, mens der kun er få fald, størst i Resenbro. Note for tabel 2,3 og 4: Væksten i Ukendt adresse skyldes, at de flygtninge/familiesammenførte, der forventes i prognosen, ikke er fordelt på planområder. Opsamling på hal-lokaliteternes planområder Som nævnt i det indledende afsnit 1 er det følgende ni lokaliteter, som er fokus på i indeværende idrætshalanalyse: 1. Alderslyst ønske om udvidelse af Sølystskolens hal med springfaciliteter 2. Ans ønske om en hal 2 i forbindelse med Ans Idræts- og Kulturcenter 3. Buskelund ønske om en hal 2 i forbindelse med Buskelundhallen 4. Funder ønske om hal 2 i forbindelse med Funderhallen 5. Gødvad ønske om hal 2 i forbindelse med Gødvadhallen 6. Hvinningdal ønske om hal 2 i forbindelse med Hvinningdalhallen 7. Sejs-Svejbæk ønske om hal 2 i forbindelse med den private SSIF-hal. 8. Sorring ønske om ombygning af STIF-hallen 9. Voel ønske om hal 3 i forbindelse med Voelhallerne Ovenstående afsnit med figur 1 og tabel 1, 2, 3 og 4 beskrev den overordnede udvikling i Silkeborg Kommunes indbyggertal samt befolkningsprognosen i kommunens 25 planområder. Tabellerne 1-4 i bilag 2 beskriver befolkningsudviklingen i de planområder, som ovennævnte hal-lokaliteter hører til. Det drejer sig om planområderne: Alderslyst, Ans, Balle/Hvinningdal, Funder, Gødvad, Sejs/Svejbæk og Laven, Sorring og Voel. Tabel 4 i bilag 2 viser, at den største befolkningsmæssige vækst i indbyggere fra 0-75 år i perioden i både antal (1129 borgere) og pct. (36 %) forventes i planområdet Funder. Tabellerne 5-8 i bilag 2 beskriver befolkningstætheden pr. hal i hal-lokaliteternes planområder. Tabel 8 i bilag 2 viser, at den største befolkningstæthed pr. hal i 2016 i alle aldersgrupper fra 0-75 år findes i planområdet Gødvad med 6375 borgere til én hal (Gødvadhallen).

12 4. Udviklingen på landsplan i antallet af medlemmer samt andre tendenser i idrætsvaneudviklingen Figur 2: Udviklingen i idrættens medlemstal Note. Fra 2011 til 2012 er der konstateret en stor fremgang for nogle idrætter. Fremgangen skyldes dog langt hen ad vejen, at de tre organisationer i forbindelse med udviklingen af den fælles medlemsregistrering har foretaget en ensretning af reglerne for registrering (Kilde: dif.dk). Kilde: medlemstal

13 Som det ses af figur 2 kan der konstateres en tilbagegang for håndbold og badminton gennem alle årene fra 2001 til Det er de idrætsgrene, især håndbold, der først og fremmest fordrer en halstørrelse på 20 x 40 meter. Gymnastik går med alle dets aktivitetsformer samlet set frem siden Af figur 3 og 4 ses det, at det er hos børn, at idrætshallen stadig står stærkt som den mest benyttede facilitet, når man ser på summen af både drenge og piger. Omvendt står idrætshallen som en mindre benyttet facilitet for voksne. Billedet genkendes også i figur 5, der viser, hvordan brugen af faciliteterne skifter gennem livet. Her er stor aktivitet i idrætshallen blandt børn og unge, mens udendørs faciliteter og kommercielle muligheder vinder indpas i danskernes idrætsfacilitetsbrug i teenage- og voksenalderen. Figur 3: Børns brug af idrætsfaciliteter (Alder: 7-15 år)

14 Figur 4: Voksnes brug af idrætsfaciliteter (Alder: +16 år) Figur 5: Brug af faciliteter skifter gennem livet Kilde: Figur 3 +4 : Danskernes motions- og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut. Figur 5: Danskernes motions- og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut.

15 5. Skoleområdet Langt de fleste idrætshaller i Silkeborg Kommune er placeret i tilknytning til en folkeskole. Derfor er det naturligt, at udbygning af kapaciteten på idrætshalområdet også afvejes i forhold til hvilken udvikling, der foregår på skoleområdet. Der udarbejdes i forlængelse af demografianalyserne en elevtalsprognose, som findes på kommunens hjemmeside: Befolkningsprognoser/Elevtalsprognose%20for%20Silkeborg%20Kommune%202015_ _29.pdf Her kan den enkelte skoles forventede elevtalsudvikling ses. Disse tal er baseret på kommunens skoledistrikter, hvorfor det derfor skal medtages i en samlet vurdering, hvor det planmæssigt, fysisk og skoleudviklingsmæssigt vil være hensigtsmæssigt at placere flere idrætsfaciliteter, som også skolen kan benytte. Skolereformens vægtning af fysisk bevægelse understreger skolers behov for gode idrætsfaciliteter. Ifølge det forslag til skolestruktur, der politisk behandles i forår/sommer 2016 lægges der ikke op til skolelukninger i Silkeborg Kommune. Den nuværende befolkningstæthed og nuværende elevtal på tilknyttede skoler på de udvalgte lokaliteter ser således ud: Antal 0-25 årige i planområde Antal elever i folkeskole /16 Alderslyst Ans Buskelund Funder Gødvad Hvinningdal Sejs-Svejbæk Sorring Voel

16 Lokaliteterne Buskelund og Hvinningdal hører begge under planområde Balle/Hvinningdal. I Gødvad er der to folkeskoler, og elevtallene er her lagt sammen. Lokaliteterne Voel, Sorring og den ene skole i Gødvad har ingen overbygning (7-9 klasse) på deres skoler. Der ses den største koncentration af skoleelever på lokaliteten Gødvad. Opsamling på hal-lokaliteternes planområder med fokus på skoleområdet Bilag 2 tabel viser yderligere statistiske tabeloversigter, der uddyber skolernes situation i hal-lokaliteternes 8 planområder og ser på områdernes forventede fremskrivning. Tabel 12 i bilag 2 viser således, hvordan udviklingen i antal elever pr. hal fordeler sig på i de 8 planområder. Her ses det, at der i skoleåret 2015/2016 er flest elever pr. hal i planområdet Gødvad (842 elever til én hal).

17 6. Kvalitative interviews med idrætsforeninger på udvalgte lokaliteter Dette afsnit af halanalysen består af interviews af de idrætsforeninger, der benytter den nuværende halkapacitet på de valgte lokaliteter. Heri indgår f.eks. foreningernes historie, nuværende situation og evt. fremtidsplaner, der kan underbygge et fremtidigt behovsbillede. Lokalitet: Alderslyst Silkeborg Gymnastikforening (SG) Silkeborg Gymnastikforening har et ønske om at anlægge en gymnastikhal med springfaciliteter beliggende i umiddelbar nærhed af Sølystskolen på Gran Allé midt i Silkeborg. Følgende analyse af foreningens motivation bag ønsket om en ny gymnastikhal er fremkommet på baggrund af et kvalitativt interview med SGs formand, Inger Nielsen, der er fungerende formand på 13. år og medlem af SG på 45. år. Analysen fokuserer på foreningens baggrund, udvikling og udfordringer, på foreningens fremtid med og uden en ny halfacilitet samt på foreningens motivation bag ønsket om en ny halfacilitet. Foreningens baggrund Silkeborg Gymnastikforening (SG) er en af Silkeborg Kommunes største og ældste gymnastikforeninger med oprettelse i I foråret 2016 har foreningen 1051 aktive medlemmer rangerende fra to-års alderen til seniorer på over 80 år og fordelt på 53 hold. Langt de fleste af holdene er klassiske gymnastikdiscipliner som rytme-, spring- og akrobatisk gymnastik, men SG udbyder også gå-, løbe-, motions- og volleyballhold. SG har sit naturlige udgangspunkt på Sølystskolen i Silkeborg, hvor de både bruger hal og gymnastiksal. Det er på Sølystskolen, at langt de fleste af SGs redskaber er placeret og opmagasineret, og det er på Sølystskolen, at SG har haft sine aktiviteter i længst tid. I indeværende sæson har SG dog aktiviteter i flere haller og sale rundt i Silkeborg udover på Sølystskolen: i Sydbyhallerne, i Langsøskolens gymnastiksal, i Langsøhallen, i Gl. Nordre Skoles gymnastiksale, i Hvinningdalskolens aflastningsrum og i Balleskolens gymnastiksal. Foreningens udvikling SG er en forening, der har udviklet sig til at favne både bredden og eliten indenfor gymnastik, siger Inger Nielsen. SG har derfor både breddehold til børn og voksne, men også mere elitære konkurrencehold. SG oplever stor efterspørgsel på foreningens tarzanhold og far/mor/børn-gymnastikhold. På begge hold er der venteliste for at komme med. Tarzanholdene, som er hold til drenge i alderen 4-6 år, er særligt populære, fortæller Inger Nielsen, da mange silkeborgensiske skoler og daginstitutioner opfordrer indskolingsbørn og børnehavebørn til at starte på holdet på grund af den motoriske læring, de kan opnå. Inger Nielsen fortæller, at SG har lukket et hold med damegymnastik, men at medlemsudviklingen i SG er stabil.

18 Ifølge Inger Nielsen er det er heller ikke blandt børnene og de helt unge eller blandt de voksne og ældre, at gymnastikken har ændret sig markant. Det er i stedet målgruppen med teenagerne og de unge voksne, der udvikler sig mest inden for gymnastikken, siger hun. Som Inger Nielsen beskriver det, vil børn og unge i dag udfordres mere end tidligere, når de går til gymnastik. Det være sig vildere og mere udfordrende spring og udfoldelsesmuligheder, som i første omgang presser SGs nuværende faciliteter, redskaber og instruktører. Og derigennem også presser foreningens økonomi, når den hver sæson skal indkøbe airtracks og andre nye redskaber og rekvisitter for mere end kr. pr sæson, fortæller Inger Nielsen. Og det er et pres, der i anden omgang ifølge Inger Nielsen medvirker til at skabe et stort frafald af unge mellem år. Ud af foreningens 1051 medlemmer har man i øjeblikket kun 25 medlemmer i den aldersgruppe, fortæller hun. SG har ellers en rød tråd i sine tilbud helt fra holdene til de yngste børn og op til holdene til de unge i års alderen. Men derefter opleves frafaldet, som følge Inger Nielsen skyldes den væsentligste årsag, at SG ikke i sine nuværende rammer kan tilbyde de unge den træning og de aktiviteter, som de efterspørger. Og det er en generel tendens i dagens gymnastik-danmark, siger Inger Nielsen, at teenagere og unge voksne enten stopper og finder en anden idræt, hvis halfaciliteterne og gymnastikredskaberne ikke er gode nok, eller skifter til en gymnastikforening, som har de rette faciliteter og redskaber. Som Inger Nielsen beskriver det, taber silkeborgensiske gymnastikforeninger mange teenagere og unge medlemmer til foreninger i Herning eller Viborg, hvor facilitetsudbuddet står mål med de unges ønsker. Foreningens udfordringer SG står ifølge Inger Nielsen med flere store udfordringer. En væsentlig udfordring er det store frafald af unge foreningsaktive i alderen år på grund af uinteressante faciliteter. Mange af SGs unge medlemmer tager på efterskole og oplever meget bedre faciliteter og forhold der, end de er vant til, hvorfor de efterfølgende ikke vil tilbage til de sure måtter og airtracks på Sølystskolen, siger hun. Inger Nielsen vurderer, at det kun er 3 % eller færre af de gymnaster, som tager på efterskole, der kommer tilbage til SG, når de er hjemme fra skolen igen. Og så er det udelukkende på grund af ånden og tilhørsforholdet til SG, og ikke på grund af faciliteterne, at de kommer tilbage, forklarer hun. Inger Nielsen fortæller også, at SG har en udfordring med redskabsopbevaringen på Sølystskolen, da opbevaringskapaciteten er begrænset og samtidig utidssvarende. Mange af SGs redskaber er for nuværende spredt ud over fire rum på Sølystskolen. Inger Nielsen savner derfor et sted, hvor foreningen kan have alle sine redskaber låst inde, så instruktørerne ikke skal ind i fire forskellige rum rundt på Sølystskolen for at finde de redskaber, som skal bruges til træningen. Samtidig er der ifølge Inger Nielsen store økonomiske udfordringer ved den nuværende ordning med redskaberne. Dørene på Sølystskolen er så små, fortæller hun, at redskaberne ikke kan komme ud af rummene. Ofte må instruktørerne derfor skille redskaberne af, hvilket påfører redskaber og rekvisitter en del slitage, inden de kan tages ud og bruges i træningen. Selv skolens plint, siger hun, skal skilles ad for at komme ud af dørene i opbevaringsrummet.

19 Grundet den begrænsede opbevaringsplads til foreningens udstyr står nogle måtter permanent spændt fast og opbevaret inde i hallen. Og det har også en økonomisk konsekvens, når skolens klasser benytter redskaberne til leg, siger hun. Senest har SG, fortæller Inger Nielsen, ofret kr. på en ny måtte, der har stået fremme i hallen, som er gået i stykker på grund af elevernes leg på den. En tredje udfordring er ifølge Inger Nielsen, at foreningen grundet sin størrelse har aktiviteter på en del adresser i Silkeborg. Men redskaberne kan ikke følge med rundt, og samtidig presses SG af aktiviteter fra andre foreninger, som også har til huse i de samme haller og sale. Og når SG samtidig oplever aflysninger i nogle af skolehallerne på grund af skoleaktiviteter, presser ønsket om en ny gymnastikhal sig på, fortæller Inger Nielsen. Håbet er, at en gymnastikhal på Sølystskolen kan afhjælpe mange af ovennævnte udfordringer, siger hun. Foreningens ønske om en gymnastikhal Inger Nielsen forklarer, at SGs ønske er at anlægge en decideret gymnastikhal indeholdende nedgravede trampoliner og springgrave, men som samtidig også har plads til rytmegymnastik. Med en gymnastikhal på Sølystskolen er Inger Nielsen sikker på, at mange af SGs og andre gymnastikforeninger i Silkeborg Kommunes udfordringer kan løses, da man med bedre gymnastik- og springfaciliteter kan tilbyde foreningens unge tidssvarende og spændende aktivitetstilbud. Samtidig er det SGs forhåbning, at hallen kan være til at skabe et samarbejde mellem foreningen og idrætsklasserne på Sølystskolen. Som Inger Nielsen forklarer, tager idrætsklasserne i dag op i Sportscenteret på Århusbakken for at dyrke gymnastik og spring. Og i det hele taget er det Inger Nielsens håb, at hallen kan skabe et større samarbejde med andre gymnastikforeninger og idrætsgrene som atletik, motion og lignende, hvilket medvirker til at styrke det samlede idrætsliv i kommunen. Desuden fortæller hun, at man med en gymnastikhal har mulighed for at samle alle foreningens redskaber ét sted i ét rum med tilkørselsmulighed, så foreningen nemt kan losse redskaber og rekvisitter over i en bil i forhold til at fragte dem til stævner udenbys. SG vil ikke have problemer med at fylde en mulig ny gymnastikhal ud, siger Inger Nielsen. Hendes vurdering er, at flere af foreningens hold kan flyttes over i hallen, og sammen med, at SG formentlig kan oprette nye hold, og at andre gymnastik- og idrætsforeninger vil bruge hallen, kommer den ikke til at stå tom, mener hun. Og ifølge Inger Nielsen behøver Silkeborg Kommune ikke at være bange for, at en gymnastikhal betyder, at andre kommunale haller affolkes. Hun er sikker på, at der er foreninger nok, der gerne vil benytte de ledige haltider rundt omkring, som en ny gymnastikhal vil afføde. Foreningen uden gymnastikhal Det er ikke Inger Nielsens vurdering, at SG må dreje nøglen og lukke foreningen, hvis gymnastikhallen ikke bliver en realitet. Men det vil uden tvivl give nogle begrænsninger på foreningens udviklingsmuligheder og særligt overfor målgruppen med de årige, fortæller hun.

20 Alderslyst Gymnastikforening (AG) Modsat Silkeborg Gymnastikforening har Alderslyst Gymnastikforening ikke et formuleret ønske og projekt om at anlægge nye hal- eller sal-faciliteter i Silkeborg Kommune. Som den anden af Silkeborgs store gymnastikforeninger medtages de i analysen for at nuancere billedet af behovet for og den fremtidige brug af nye gymnastik/springfaciliteter i Silkeborg Kommune. Følgende analyse fokuserer på foreningens baggrund, udvikling og udfordringer, på foreningens fremtid med eller uden en ny halfacilitet samt på foreningens motivation i forhold til en ny halfacilitet. Analysen er frembragt på baggrund af et kvalitativt interview med AGs formænd Anni Lyskjær og Camilla Felsager, som begge har været i foreningen i flere end 14 år. Foreningens baggrund Alderslyst gymnastikforening er udsprunget fra Silkeborg Gymnastikforening og blev selvstændigt oprettet i Foreningen har omkring 400 medlemmer og tilbyder både traditionel gymnastik, men har også dans, motorik, TRX-træning, pilates og lignende motionsog fitnesstilbud til både børn og voksne på programmet. AG har sit naturlige udgangspunkt på Gl. Nordre Skole på Nylandsvej i Silkeborg, hvor foreningen har timer i både hal og sale. Det er også på Gl. Nordre Skole, at de fleste af foreningens redskaber er opmagasineret i et aflåst rum. AG har dog aktiviteter på en række andre adresser i Silkeborg Kommune. I indeværende sæson 2015/16 er det udover Gl. Nordre Skole: Silkeborg Gymnasium, Balleskolens gymnastiksal, Hvinningdalskolens aflastningsrum, Sølystskolens hal og Buskelundskolens gymnastiksal. Foreningens udvikling Ifølge Anni Lyskjær og Camilla Felsager er AG en alternativ gymnastikforening. Måske er foreningen nærmere en flerstrenget idrætsforening end en decideret gymnastikforening, forklarer de. AG tilbyder traditionelle gymnastikhold som børnehold, forældre/barn-gymnastik og ældregymnastik. Men AG har også et stort fokus på utraditionelle hold med fokus på eksempelvis specialbørn, overvægtige unge og to-sprogede grupper. AG har blandt andre samarbejdet med Den Interkulturelle Forening, Frivilligcenteret og Sundhedshusets overvægtsklinik, siger Anni Lyskjær og Camilla Felsager og pointerer, at AG i det hele taget er åbne overfor forslag og ideer udefra og derfor gerne opretter hold og aktiviteter på baggrund af efterspørgsler fra medlemmer, samarbejdsorganisationer og - foreninger. AG har ikke et ønske om at udvikle sig til en betydeligt større forening. Holdningen er hellere at gøre en forskel for en særlig gruppe mennesker og lave flere specielle og målrettede hold end at fokusere på vækst på de traditionelle hold, siger Anni Lyskjær og Camilla Felsager. Foreningens udfordringer AG har sin primære base på Gl. Nordre Skole, og her er man tilfreds med at være forstået på den måde, at placeringen centralt i Silkeborg er attraktiv. Men faciliteterne er ikke attraktive, fortæller Anni Lyskjær og Camilla Felsager.

21 Og det er en udfordring for AG, siger de, at faciliteterne på Gl. Nordre Skole i både hal og sale er nedslidte. Både Anni Lyskjær og Camilla Felsager er instruktører for flere hold i foreningen, og ofte møder de op til træning en time før tid for at sikre, at hal og/eller sal(e) på Nylandsvej er i stand til at blive trænet i i forhold til at tape huller i gulvet, rydde op i omklædningen, lukke vinduer og døre og tænde lys. Yderligere forklarer de, at det er en udfordring, at AG ikke har et sted at samle foreningen. Som de forklarer, kan de ikke lave sociale arrangementer for instruktører, medlemmer og forældre, som situationen er nu med timer i flere forskellige haller og sale og på forskellige tidspunkter. AG vil meget gerne afvikle flere hold samtidig, så de for eksempel afvikler børnegymnastik i den ene sal, mens de har et tilbud til forældrene i den anden sal. Sammenhængende haltider og/eller faciliteter er således meget attraktive og løser flere af AGs udfordringer og åbner for nye hold og udviklingsmuligheder, fortæller Anni Lyskjær og Camilla Felsager. At samle alle AGs aktiviteter på én adresse med flere sale eller haller som for eksempel i en ny gymnastikhalsfacilitet på Sølystskolen i nærhed af den nuværende skolehal, som SG ønsker, eller i (en renoveret) Gl. Nordre Skole, kan måske også afhjælpe AGs udfordring med opbevaring af redskaber og rekvisitter, siger de. Lige nu opbevarer AG de fleste af sine redskaber på Nylandsvej, men en del er også placeret rundt omkring i kommunen i andre skolehaller og sale. Det er foreningen nød til, siger Anni Lyskjær og Camilla Felsager, når de ikke kan samle aktiviteterne et sted. Ofte kører Camilla Felsager, Anni Lyskjær og andre af foreningens instruktører rundt med redskaber i deres biler, og det er både en uholdbar løsning for instruktørerne og en dyr løsning for foreningen, siger de. Foreningens ønske om halfacilitet Modsat SG har AG ikke formuleret et ønske og udarbejdet et projekt om en ny halfacilitet, men Anni Lyskjær og Camilla Felsager håber, at en eventuel ny gymnastik-/springhal vil indeholde motorikfaciliteter som klatrevæg, forhindringsbaner, tov og bomme (som i springcenteret i Risskov, Aarhus) og derved kombinere de to gymnastikforeningers ønsker. AG har instruktører, som gerne vil arbejde mere med motorikhold, så potentialet er der helt klart, men det bliver bare ikke udlevet nu på grund af de nedslidte og manglende faciliteter, siger de. Lige nu tager AG de timer, som er tilgængelige. Men det er ikke en attraktiv løsning for dem, hvis der bygges en hal uden motorikfaciliteter et andet sted i kommunen, forklarer Anni Lyskjær og Camilla Felsager. De er ikke interesserede i at udvide deres aktiviteter i et nyt område som eksempelvis Gødvad eller Buskelund, hvis man etablerer 20*40 haller der, siger de. Det ideelle for AG, forklarer Anni Lyskjær og Camilla Felsager, er, hvis en mulig ny gymnastikfacilitet indeholdende motorikelementer bliver anlagt på Nylandsvej i forbindelse med Gl. Nordre Skole, så de kan samle de fleste af deres aktiviteter der. En facilitet beliggende på Sølystskolen, som SG ønsker det, vil de selvfølgelig også gerne benytte, forudsat at den etableres med motorikfaciliteter.

22 Men en løsning, som Anni Lyskjær og Camilla Felsager nævner, kan også være at renovere Gl. Nordre Skole og etablere motorikfaciliteter i de eksisterende rammer og samtidig udvide, så der etableres fællesarealer til mødested og sociale arrangementer. Foreningen uden gymnastikhal Omvendt kan Anni Lyskjær og Camilla Felsager frygte for fremtiden, hvis der ikke gøres noget ved faciliteterne på Gl. Nordre Skole. De er begge bange for, at de på sigt vil miste gejsten, hvis deres nuværende situation med nedslidte hal- og sal-faciliteter samt aktiviteter på mange adresser forbliver uændret. Uvisheden om faciliteternes tilstand og de logistiske udfordringer med redskabsopbevaring tærer på deres motivation til at være frivillig i foreningen, fortæller de. Lokalitet: Voel Silkeborg-Voel Silkeborg-Voel har et ønske om at etablere en hal tre i Voel beliggende i forlængelse af Voelhallernes hal et og to. Følgende analyse af foreningens motivation bag ønsket om en ny hal er fremkommet på baggrund af et kvalitativt interview med Jakob Andreasen, ligatræner for klubbens dameligahold og deltidsansat sælger og kontormedarbejder i Silkeborg-Voel, samt med Tor Mathiassen, daglig klubkoordinator og ansvarlig for blandt andet kampplanlægning og events i Silkeborg-Voel. Analysen fokuserer på foreningens baggrund, udvikling og udfordringer, på foreningens fremtid med eller uden en ny halfacilitet samt på foreningens motivation bag ønsket om en ny halfacilitet. Foreningens baggrund Silkeborg-Voel er en af Silkeborg Kommunes og Midtjyllands største håndboldforeninger. Foreningen tilbyder håndbold på mange niveauer således både børnehold på breddeniveau og ungdoms- og seniorhold i landets bedste rækker. Foreningen har omkring 600 medlemmer, hvoraf ca. 150 er i aldersgruppen et til otte år. På seniorsiden har Silkeborg-Voel 32 hold. Foreningen har desuden lønnet personale i form af kontormedarbejdere og professionelle håndboldspillere. Silkeborg-Voel har trænere tilknyttet klubben og minimum 200 frivillige, som hjælper til med forskellige opgaver. Silkeborg-Voel træner i indeværende sæson i Voelhallernes hal et og to, Voel Skoles gymnastiksal, JYSK arena og Resenbrohallen. Derudover har Silkeborg-Voel s elitehold timer i haller i andre kommuner. Udover håndbold tilbyder foreningen også badminton på motionsniveau, GTX funktionel træning (træningsform med fokus på styrke, kondition, stabilitet, koordination) og ældreidræt.

23 Foreningens udvikling Silkeborg-Voel har udviklet sig fra at være en klassisk frivillig forening til at være en forretning med ansatte medarbejdere, professionelle spillere og en omsætning i millionklassen, og man bør derfor ifølge Jakob Andreasen og Tor Mathiassen sammenlignes med større foreninger og professionelle klubber som Silkeborg IF og lignende. Silkeborg-Voel har været med til at oprette elitesilkeborg, Silkeborg Håndbold College og Team Talent og har fokus på at udvikle dygtige håndboldspillere til øverste hylde. Forskellen på Silkeborg-Voel og andre store silkeborgensiske håndboldklubber er elitedelen, fortæller Jakob Andreasen og Tor Mathiassen. Fra U12 og opefter er alle trænere i klubben lønnede, hvilket højner niveauet. Derfor prioriterer mange spillere fra andre foreninger i kommunen og regionen at tage til Silkeborg-Voel at spille, og også at gøre det i en tidlig alder, siger de. Men der er også plads til bredden i klubben, siger Jakob Andreasen og Tor Mathiassen. Mange i Silkeborg-Voel spiller håndbold for sjov, for som klubbens logo indikerer med sloganet trivsel, bredde og elite, skal der være plads til, at alle uanset niveau trives, siger de. Silkeborg-Voel s medlemstal ligger stabilt og har ikke været påvirket af det generelle frafald i håndboldsporten, som man ellers oplever på landsplan, fortæller Jakob Andreasen og Tor Mathiassen. Silkeborg-Voel udvikling har gjort og gør, at der ikke er haltimer nok til alle klubbens aktiviteter. For første gang i 50 år kan man ikke give flere timer til klubbens badmintonspillere i de to Voelhaller, og det er heller ikke muligt at give byens fodboldklub, GFG Voel, attraktive timer i hallerne til indendørs fodbold. Både fodbold- og badmintonspillerne må leve med at have ydertimerne i weekenden, som ikke besættes af håndbold. Silkeborg-Voel vil gerne samarbejde med andre idrætter, men der er bare ikke tider nok i hallerne, forklarer Jakob Andreasen og Tor Mathiassen. For der er potentiale for andre aktiviteter i Voel, siger de. Der er tidligere forsøgt med gymnastik, men det måtte desværre lukke på grund af manglende tider. Så Silkeborg-Voel s ønske om en ny hal tre i Voel er lige så meget for at tilgodese andre idrætter end håndbold, siger de. Foreningens udfordringer Foreningens største udfordring er manglende haltider, så man kan tilbyde medlemmer inden for bredde og elite haltimer og halforhold, som er rimelige. I indeværende sæson træner eksempelvis tre hold U10-piger og -drenge i den samme hal på samme tid. Og det er ikke muligt at lave en træning med god kvalitet, når der er så mange børn i hallen på en gang, forklarer Jakob Andreasen og Tor Mathiassen. Løsningen, som er foreslået af kommunens halfordeling, at tage til Resenbro eller andre haller i kommunen og træne kl. 16, er ikke hensigtsmæssig, da børnene ikke kan fragte sig selv derhen, og forældrene ikke har fri fra arbejde til at kunne fragte dem på det tidspunkt. På absolut eliteniveau med klubbens damehold i ligaen er det heller ikke hensigtsmæssigt, at man fra tid til anden, hvis det ikke er muligt at få en tid i Ikast, Bjerringbro, Hammel eller andre haller uden for kommunen, er nødsaget til at tage tider fra klubbens egne hold i enten Voelhallerne eller andre kommunale haller. Det er et onde, som kommunens andre elitehold,

24 som for eksempel Silkeborg IFs fodboldhold i 1.division, formentlig ikke har udfordringer med, siger Jakob Andreasen og Tor Mathiassen. Der siges desuden nej til mange spillere, som søger mod klubben, da der ikke er plads til at optage flere spillere, fortæller de. I U12 har man i øjeblikket 11 hold, hvilket er omkring 75 spillere, og her er der ikke plads til flere spillere på holdene eller plads til flere hold på grund af manglende haltider. Ifølge Jakob Andreasen og Tor Mathiassen er Silkeborg-Voel både en drivkraft for byen Voel og en løftestang for hele elitearbejdet indenfor håndbold i Silkeborg Kommune. Men de nuværende rammer er bare ikke store nok, og klubbens udvikling på både bredde og elitesiden blokeres af de manglende haltimer, siger de. Foreningen sender flere og flere hold fra U14 og opefter ud af byen for at imødekomme behovet om træning. Foreningen ønsker ikke at sende mindre børn ud i andre haller og prioriterer at have dem i Voelhallerne. Frygten fra både Jakob Andreasen og Tor Mathiassen er dog, at foreningen er nødsaget til at søge flere haltimer i Silkeborg og andre haller i kommunen og den på måde splitte foreningen ad og miste forholdet til byen og lokalområdet i Voel. Foreningens ønske om mere halgulv Behovet for en hal tre i Voel har været til stede i foreningen i flere end ti år, fortæller Jakob Andreasen og Tor Mathiassen. Det er en meget svær opgave at lave en ordentlig timefordeling for klubbens hold, siger de. Udover at træne i de to haller i Voel, trænes der også i en del haller i og underfor kommunen. Og det er ren og skær nødvendighed at henlægge træningen til flere forskellige haller for at få timekabalen til at gå, siger de. En hal tre i Voel vil understøtte Silkeborg-Voel s elitearbejde og bygge yderligere på det håndboldkraftcenter i Silkeborg Kommune, Midtjylland og Danmark, som foreningen er, lyder det fra Jakob Andreasen og Tor Mathiassen. Det er et miljø, som man bør støtte op om, hvis Silkeborg-Voel fortsat skal være med helt fremme på ungdoms- og seniorniveau. Og det er et miljø, der ikke kan flyttes til Silkeborg og til hallerne i Jysk Arena, hvis der udvides der (ligesom man ikke kan flytte GOG til Odense) siger de. Det er i Voel, at udviklingen sker, og i Voel at foreningen hører hjemme. En hal tre vil ifølge Jakob Andreasen og Tor Mathiassen skabe rammerne og miljøet i Voel, som muliggør en større interaktion mellem klubbens ligaspillere og unge talenter, så klubbens ungdomsspillere kan møde Trine Troelsen og andre professionelle og blive inspireret af dem. For øjeblikket træner ligadamerne flere andre steder end i Voel på grund af manglende tid. På den måde vil en hal tre være til at skabe en udvidet foreningsfølelse og samhørighed, som ikke opnås, hvis foreningens træningstider spredes ud over flere adresser i kommunen, siger de. Med en hal tre vil der også blive plads til andre aktiviteter end håndbold. Der bliver mere tid til badminton, GTX-træning og fodbold i hallen. En hal tre vil på den måde være med til at udvikle Voel og åbne for andre og nye aktivitetstilbud. Og samtidig vil en hal tre skabe vækst i byen og gøre det mere attraktivt at flytte til Voel, siger Jakob Andreasen og Tor Mathiassen. Samtidig vil en hal tre muliggøre, at de ungdomshold, som træner andre steder i kommunen kan træne i Voel. Det betyder ikke, at andre haller affolkes, forklarer Jakob Andreasen og Tor Mathiassen, da der generelt i Silkeborg Kommune er et behov for flere haltider hos mange

25 foreninger. Og Silkeborg-Voel vil med en hal tre stadig prioritere at have timer i Jysk Arena til sine College-hold og Team Talent-hold. Foreningen uden hal tre Uden en hal tre i Voel er frygten hos Jakob Andreasen og Tor Mathiassen, at foreningen ikke kan køre videre, som man gør i øjeblikket. Silkeborg-Voel s udvikling har således nået bristepunktet i de nuværende rammer, siger de. Uden en hal tre vurderes det, at foreningens og byens udvikling går i stå. Og samtidig at flere trænere og ansatte mister gejsten for arbejdet. Uden en hal tre vil andre aktiviteter end håndbold i Voel ikke blive en mulighed. Tilbuddene til områdets børn og unge vil begrænse sig til håndbold i Silkeborg-Voel og udendørs fodbold i GFG Voel. Og det er ikke en løsning at bygge en halv-hal i stedet for en hal i fuld størrelse, siger de. Det vil ikke give timer til hverken badminton eller fodbold og slet ikke til håndbold. GFG Voel Foreningen GFG Voel medtages i indeværende foreningsanalyse grundet Silkeborg-Voel s ønske om at etablere en hal tre i Voel beliggende i forlængelse af Voelhallernes hal et og to. Følgende foreningsanalyse undersøger GFG Voels motivation og forhold til en hal tre i Voel. Analysen er fremkommet på baggrund af et kvalitativt interview med foreningens formand, Eskil Garner, og foreningens næstformand Jakob Jensen. Foreningens baggrund: GFG Voel er en forening i Voel, som tilbyder fodbold og floorball. Foreningens primære aktivitet er fodbold, forklarer Eskil Garner og Jakob Jensen. Floorballdelen er mere selvkørende og har få træningspas om ugen. GFG Voel har omkring 180 medlemmer fordelt på børnefodboldhold op til U13 og på to seniorhold. GFG Voel har udelukkende indendørs aktiviteter i Voelhallerne. Foreningens udvikling Ifølge Eskil Garner og Jakob Jensen er der et udmærket samarbejde med Silkeborg-Voel, selvom de foreninger er i en konkurrencesituation og nærmest har et søskendeforhold, hvor GFG Voel er den klare lillebror. GFG Voel har tidligere haft flere medlemmer, forklarer Eskil Garner og Jakob Jensen, men der har været et større medlemsfrafald særligt indenfor pigefodbold. Og så mistes der en del medlemmer til Silkeborg-Voel, når børnene bliver ældre og skal vælge at gå til én idrætsgren, siger de. Ifølge Eskil Garner og Jakob Jensen er der et potentiale for flere fodboldspillere i Voel, som, de fortæller, er en sportsby. I bestyrelsen i GFG Voel vil man derfor arbejde mere med at fastholde sine medlemmer og særligt pigerne. GFG Voel samarbejder i øjeblikket med fodboldklubberne i Sorring og i Resenbro for sammen at styrke fodboldspillet i området.

26 Hal tre i Voel Der er opbakning fra Eskil Garner og Jakob Jensen til en ny hal tre i Voel. Det er således håbet fra GFG Voel, at andre idrætter end håndbold herunder eksempelvis fodbold får mulighed for at bruge den. GFG Voels nuværende situation med haltider er ikke god, siger de. Eskil Garner og Jakob Jensen fortæller, at Silkeborg-Voel sæson efter sæson har spist foreningens tider i Voelhallerne, så det i denne sæson kun er muligt at spille indendørs fodbold fra kl fredag aften. Og her er det kun muligt for seniorerne at spille, da er for sent til børnene, siger de. Floorball spilles søndag aften. Eskil Garner og Jakob Jensen vil gerne tilbyde futsal som en aktivitet i foreningen, men der er bare ikke tid på grund af håndbolden i Voelhallerne. Ønsket fra GFG Voel er derfor at få mere tid og gerne tider på hverdage fra kl. 16, så man kan tilbyde foreningens børn og unge at spille futsal eller indendørs fodbold. Flere attraktive tider i en hal tre i Voel kunne ifølge Eskil Garner og Jakob Jensen være en måde at opretholde interessen for fodbold hos foreningens børn og unge henover vinteren, så de forbliver medlemmer i GFG Voel, når forårssæsonen starter igen. For nuværende er deres fornemmelse, at håndbolden i Silkeborg-Voel ofte vælges til, da der ikke er et kontinuerligt fodboldtilbud i byen henover vinteren. I forbindelse med samarbejdet med fodboldklubben i Sorring spilles nogle gange fodbold i hallen i Sorring, men GFG Voel har ikke ambitioner om at søge timer i Jysk Arena eller andre haller i Silkeborg for at spille indendørs fodbold der. Et indendørs tilbud skal gerne holdes lokalt, siger de, hvorfor en hal tre i Voel er mere attraktivt for GFG Voel end en ny hal i Silkeborg. Lokalitet: Ans Ans IF I Ans IF har man et ønske om at tilbygge en halfacilitet til AIKC, Ans Idræts- og Kulturcenter. Følgende analyse af foreningens motivation bag ønsket om en ny halfacilitet er fremkommet på baggrund af et kvalitativt interview med Ans IFs hovedformand gennem otte år, Torben Nielsen. Analysen fokuserer på foreningens baggrund, udvikling og udfordringer samt på foreningens fremtid med eller uden en ny halfacilitet og på foreningens motivation bag ønsket om en ny halfacilitet. Foreningens baggrund Ans IF er en ti år gammel flerstrenget forening og blev oprettet, da tre lokale idrætsforeninger fra området slog sig sammen. I dag tilbyder man aktiviteter i 11 selvstændige underafdelinger: badminton, dagidræt, fodbold, gymnastik, håndbold, motion & fitness, præmiewhist, svømning, søsport, tennis og skater.

27 Ans IF har ca medlemmer og spreder sine aktiviteter ud over hal, motionsrum og varmtvandsbassin i AIKC samt Ans Skoles skolehal og sal. Enkelte gange har man lejet timer i hallen i Sall i Viborg Kommune grundet manglende tid i skolehallen. Foreningens udvikling Ans IF har gennemlevet en stigende udvikling. For ti år siden var man 700 medlemmer, og da Torben Nielsen for otte år siden trådte til som hovedformand, var man 1100 medlemmer i foreningen. Ans IF har ikke et ønske om at være så mange afdelinger som muligt, da 11 underafdelinger kan virke af meget, fortæller Torben Nielsen. Men man vil gerne understøtte de lokale ildsjæle, som har et ønske om at dyrke idræt. I Ans IF arbejder man med multikontingenter og forsøger at skabe en fleksibilitet i den måde, som byens borgere kan dyrke idræt på. Alternativet er, at man mister medlemmer, siger Torben Nielsen og påpeger, at man på den måde er en omstillingsparat forening, der er klar til at gribe nye udviklinger og gå ind i nye muligheder. Og i Torben Nielsens optik er der bestemt også et potentiale for flere medlemmer. Hverken byen Ans eller foreningen Ans If, mener han, har toppet sin udvikling. Der er et godt sammenhold i byen og mange resurser at trække på, så der er muligheder for vækst og tilflytning. Foreningens udfordringer For nuværende har Ans IF dog en stor facilitetsmæssig udfordring, fortæller Torben Nielsen. Der er dobbelt så mange mennesker i foreningen, som da AIKC blev bygget for ti år siden, men rammerne er de samme. Og nu er foreningen simpelthen vokset ud af rammerne. Der er ikke mere ledig haltid, forklarer han, hvilket bliver en naturlig stopklods for udvikling af nye og nuværende tiltag og aktiviteter. Eksempelvis har flere lokale efterspurgt basketball i foreningsregi, men svaret fra Torben Nielsen har hver gang været, at der ikke er ledige tider. Samtidig har gymnastikafdelingen et ønske om samle sine aktiviteter i AIKC i stedet for i skolehallen. Men det er der heller ikke plads til. Derved bliver gymnastikken aldrig en integreret del af foreningen, siger Torben Nielsen, da det er i AIKC, at der er et socialt og samhørigt foreningsliv ikke i skolehallen. Og det mister foreningen nogle dygtige udøvere på, siger han. Modsat skolehallen er der cafeteria og indbydende opholdsfaciliteter i AIKC, hvilket naturligt er blevet foreningens samlingspunkt. Foreningens ønske om mere halgulv Ans IFs ønskescenarie er ikke en ny 20*40 hal bag AIKC. Man ser hellere, at Silkeborg Kommune opfører en multihal, der tilgodeser efterspørgslen på foreningens nye idrætsgrene i vækst. Det er gymnastikafdelingen, som efterspørger springgrave og mere ledig tid, skaterne der hele tiden udvikler sig, og badmintonafdelingen der er presset på tid i øjeblikket. Torben Nielsen ser derfor helst en multifunktionel hal, som har kapacitet til forskellige aktiviteter, der kan følge med tiden. Med en ny hal med multifunktionelle faciliteter ser han et scenarie, hvor den er fyldt ud med aktiviteter og liv. Gymnastikafdelingen kan delvist trækkes ud af skolehallen og give plads til nye aktiviteter som eksempelvis basketball.

28 Det er nødvendigt ifølge Torben Nielsen for overlevelsen af satellitbyer som Ans, at faciliteter og aktivitetsmuligheder er indbydende, tidsvarende og up-to-date. Ellers kigger tilflyttere mod andre byer og kommuner, siger han. Foreningen uden hal to Alternative løsninger som multi-/gymnastikhal ved Sølystskolen eller flere timer i en anden kommunal hal er ifølge Torben Nielsen ikke optimale. Foreningens ungdomshold, som der er flest af, har ikke mulighed for at fragte sig ud af byen og ind til Silkeborg for at tage til gymnastik eller andre aktiviteter. Og det er ikke Torben Nielsens vurdering, at der er forældreopbakning til at køre rundt med børnene og ej heller vurderingen, at der er tid til det. En halvhal i forlængelse af skolehallen i Ans er heller ikke løsningen, forklarer han. Foreningens klare ønske er at samle aktiviteterne ved AIKC og skabe klublivet og foreningslivet her. Uden endnu en halfacilitet i Ans frygter Torben Nielsen i stedet, at foreningens tilbud forringes, og at Ans IF dermed ophører med at være attraktiv for tilflyttere. Lokalitet: Funder Funder GF Funder GF har et ønske om at etablere en hal to i Funder i nærhed af den nuværende skolehal. Følgende analyse af foreningens motivation bag ønsket om en ny hal er fremkommet på baggrund af et kvalitativt interview med hovedformand, Michael Raahauge, og mangeårig tidligere formand, Børge Mortensen. Analysen fokuserer på foreningens baggrund, udvikling og udfordringer samt på foreningens fremtid med eller uden en ny halfacilitet og på foreningens motivation bag ønsket om en ny halfacilitet. Foreningens baggrund: Funder GF er en flerstrenget forening med flere end 800 medlemmer. Foreningen er fra 1912 og tilbyder idrætsaktiviteter inden for fodbold, håndbold, gymnastik & fitness og volleyball. Gymnastik & fitnessafdelingen har desuden en badmintonafdeling under sig. Før den nuværende Funderhal blev etableret i 1986, afviklede Funder GF mange af sine aktiviteter i Vestergadehallen. I indeværende sæson foregår de fleste af Funder GFs aktiviteter i Funderhallen og i gymnastiksalen på skolen, men også i JYSK arena og i Gjessøhallen. Foreningens udvikling Funder GF er inde i en god udvikling, fortæller Michael Raahauge og Børge Mortensen. Der er gode og dygtige frivillige i de fleste underafdelinger, som gør et stort arbejde med at udvikle de enkelte idrætter og med at udvikle Funder GF som forening, siger de. Håndboldafdelingen er vokset meget de sidste år på både ungdom- og seniorniveau, og man har nu syv seniorhåndboldhold i Funder GF. Volleyball- og fodboldafdelingerne er også i vækst og trodser sammen med håndbold dermed den nationale tendens med faldende medlemstal i

29 de idrætter. Også i gymnastik & fitnessafdelingen, siger Michael Raahauge og Børge Mortensen, er der vækst at spore. Ifølge Michael Raahauge og Børge Mortensen er der således ikke noget, der tyder på en nedgang i væksten. Og man har derfor en formodning om at nå 1000 medlemmer inden for få år. Funder GF gør desuden meget i at udvikle et godt og frugtbart samarbejde med Funder Skole. Der har været drøftelser med skolen om at samarbejde omkring forskellige idrætsaktiviteter. Man laver blandt andet årlige idrætsdage med fokus på volleyball for skolens elever. Og det er et samarbejde, som Michael Raahauge og Børge Mortensen gerne ser udvidet. Funder GFs ønske er at udvikle en moderne forening, hvor der er plads og rum til forskellige idrætsaktiviteter til forskellige aldersgrupper på forskellige tidspunkter af døgnet. Men udviklingen bremses i øjeblikket af manglende haltider og faciliteter, forklarer Michael Raahauge og Børge Mortensen og lægger vægt på, at Funder er et område i vækst, og som udvikler sig med mange nye byggegrunde og dermed nye tilflyttere. Foreningens udfordringer Der er stort vækstpotentiale i Funder og omegn i forhold til at udvide på nuværende idrætsaktiviteter, men også i forhold til at tage nye idrætter ind, som for eksempel gør brug af den omkringliggende natur, som cykling, løb, mountainbike og lignende, forklarer Michael Raahauge og Børge Mortensen. Men der er desværre for lidt plads i hallen til nye aktiviteter og for få ledige haltimer, siger de, hvilket hæmmer foreningens udvikling. Der er ikke plads til nye udendørs idrætter som cykling og løb, da alle omklædningsrummene i hallen er optaget af indendørs idrætter. Og der er ikke plads til at udvide på indendørs idrætterne, da holdene er fyldt helt op, og der ikke er flere ledige timer til at oprette nye hold. Michael Raahauge og Børge Mortensen frygter derfor, at Funder GF vil miste medlemmer i fremtiden, som med motorvejen nemt kan rykke længere vestpå til Ikast eller Herning og dyrke deres idræt, hvor faciliteterne er bedre og haltiderne ledige. Modsvaret er ifølge Michael Raahauge og Børge Mortensen at skabe et Silkeborg-vest med fokus på Funder som et attraktivt område at flytte til. Hvis aktiviteterne i det vestlige Silkeborg fortsat er fragmenteret rundt omkring i oplandsbyer uden et fælles samlingspunkt, udvikles området og Silkeborg-vest ikke, siger de. Foreningens ønske om mere halgulv Funder GF har et stort ønske og behov om at bygge en hal to i Funder, fortæller Michael Raahauge og Børge Mortensen. Med en hal to er det muligt for Funder GF at tage nye aktiviteter ind og samtidig udvide sine nuværende aktiviteter. En hal to vil desuden løfte Funder GF, understøtte områdets udvikling og medvirke til at højne attraktiviteten i Silkeborgvest og i Funder, så området tilvælges af tilflyttere i stedet for Ikast eller Herning, siger de. En hal to i Funder skal således ikke bare tilgodese håndboldafdelingen, fordi den i øjeblikket er i vækst, forklarer Michael Raahauge og Børge Mortensen. Det er alt for risikofyldt at basere en ny hal udelukkende på idrætsaktiviteter, siger de. En hal to skal derfor være et moderne forsamlingshus og kulturcenter med tilhørende faciliteter, som kan skabe et socialt miljø i

30 Funder og i Silkeborg-vest, som går på tværs af alle borgerinteresser og grupper og giver power til hele området. Med mødelokaler, rum til fitnessredskaber og lignende. Der er opbakning fra mange kanter til en hal to, fortæller Michael Raahauge og Børge Mortensen. Det er både hos spejderne, husholdningsforeningen, kirkeforeningen etc., som alle ønsker at få det samlingspunkt i byen og i området, som en hal to kan give. Med en hal to vil Funder GF fortsætte sit strategiske arbejde og formentlig fordoble medlemstallet inden for en tiårig periode, siger Michael Raahauge og Børge Mortensen. Desuden vil en hal to medvirke til at styrke samarbejdet med Funder Skole på både idrætssiden med nye og stærkere aktiviteter. Men også med foreningens cafeteriadrift, som skolens elever bruger som kantine, er der muligheder for udvikling af koncepter med fokus på sund mad. På den måde bliver det ifølge Michael Raahauge og Børge Mortensen endnu mere attraktivt at bosætte sig i området, når skole og forening samarbejder og har bæredygtige sundheds- og motionstilbud for børn og unge. Foreningen uden hal to Funder GF kan gøre Silkeborg-vest til et meget attraktivt område, fortæller Michael Raahauge og Børge Mortensen. Men der er bare ti minutter til Ikast, og Funder og Silkeborg fravælges af tilflyttere, hvis ikke facilitetstilbuddene er gode nok, siger de og pointerer, at Funder og Silkeborg-vest uden en hal to bliver et sekundært område, hvor kommunen mister rekrutteringsgrundlag for nye borgere. Skrækscenariet for Michael Raahauge og Børge Mortensen er, at Funder GF uden en hal to vil stagnere og derefter tabe medlemmer til foreninger og idrætstilbud længere vestpå. Kortsigtede løsninger som at få flere timer i andre haller i kommunen og at bygge en halvhal i Funder i stedet, er ikke i Michael Raahauge og Børge Mortensen optik optimale. Ved at flytte flere hold og medlemmer i andre haller understøttes Funder GFs vision med at samle området ikke, og en halvhal kan ikke rumme behovet for mere og nye idrætsaktiviteter, siger de. Lokalitet: Gødvad Gødvad IF Gødvad IF har et ønske om at etablere en hal to i Gødvad. Følgende analyse af foreningens motivation bag ønsket om en ny hal er fremkommet på baggrund af et kvalitativt interview med Gødvad IFs hovedformand, Kjeld Facius, og medlemmer af håndboldafdelingens bestyrelse, Frank Lajer og Claus Strib, som tilsammen udgør Gødvad IFs arbejdsgruppe til opførelse af en hal to i Gødvad. Analysen fokuserer på foreningens baggrund, udvikling og udfordringer samt på foreningens fremtid med eller uden en ny halfacilitet og på foreningens motivation bag ønsket om en ny halfacilitet. Foreningens baggrund: Gødvad er en stor flerstrenget forening med ca medlemmer fordelt på fem afdelinger: håndbold, fodbold, badminton, gymnastik og motion & fitness.

31 Foreningen har sit udgangspunkt og afvikler mange af sine aktiviteter i Gødvadhallen. Men Gødvad IF har også aktiviteter i andre haller og sale i kommunen. I indeværende sæson er det også: i Jysk Arena, i Silkeborg Gymnasiums haller, i Dybkærskolens sale og i Sølystskolens hal. Foreningens udvikling Gødvad IF er en stærk forældredrevet forening med et godt socialt miljø og med et godt samarbejde med lokalområdet og områdets andre foreninger, forklarer arbejdsgruppen. Der er stor vækst i foreningen med øget tilgang til næsten alle aktiviteter. I badminton, håndbold og fitness har man således lukket for tilmelding på flere hold, fortæller arbejdsgruppen. Der er desværre ikke haltimer, hvilket medfører medlemsstop på både ungdoms- og seniorsiden på mange af foreningens hold. For nuværende sendes flere hold ud af Gødvadhallen og andre steder hen for at dyrke deres idræt. Og arbejdsgruppen forventer yderligere pres på foreningen i takt med, at lokalområdet i Gødvad vokser. Foreningens udfordringer Gødvad IF har store udfordringer med haltider, forklarer arbejdsgruppen. Som nævnt ovenfor har man medlemsstop i badminton- og håndboldafdelingen på flere af børne- og ungdomsholdene, hvilket hæmmer Gødvad IFs naturlige udvikling. Samtidig har man så mange børn på flere hold inden for badminton og håndbold, at det går ud over træningens kvalitet, siger de. Gødvad IF har derfor set sig nødsaget til at søge timer i andre haller end i Gødvadhallen, men arbejdsgruppens frygt er i den sammenhæng, at børnene, som sendes ud og væk fra Gødvadhallen mister tilknytningen til foreningen. Der arbejdes derfor fra foreningen på at sikre, at alle hold uanset idræt har mindst en træning i Gødvadhallen. Men det er en stor udfordring at få det til at gå op, forklarer arbejdsgruppen. Og Gødvad IF er for længst stoppet med at markedsføre sine idrætsaktiviteter til lokalområdet, fortæller arbejdsgruppen. Det kan ikke betale sig, forklarer de, da der ikke er plads til mere eller flere aktiviteter. Gødvad IF forespørges ofte alligevel på muligheden om at starte nye aktiviteter op. Og senest er det lykkedes at opstarte et floorballhold for kvinder under gymnastikafdelingen, som spiller i Gødvadskolens gymnastiksal. Arbejdsgruppen fortæller, at floorballholdet er så stor en succes, at de nemt kunne bruge plads i hallen, ligesom andre hold i gymnastikafdelingen også kan. Men der er ikke plads og/eller kapacitet i de nuværende rammer. Der er heller ikke kapacitet, forklarer arbejdsgruppen, til at tage basketball og volleyball ind, som også er blevet efterspurgt i lokalområdet, eller til kørestolsfodbold, som må fortsætte med at køre til Viborg for at træne, eller til ældreidræt, som gerne vil aktivere Gødvads seniorer. Arbejdsgruppen fortæller, at de to lokale skoler, Dybkærskolen og Gødvadskolen, også oplever en mangel på halkapacitet på grund af de mange elever, ligesom de lokale daginstitutioner ifølge arbejdsgruppen også er stoppet med at søge haltider i Gødvadhallen, da alt er optaget. Udfordringen i Gødvad er, ifølge arbejdsgruppen, at området har været i stor befolkningsmæssig vækst igennem en årrække, uden at områdets faciliteter er fulgt med. Der

32 mangler ifølge arbejdsgruppen derfor et facilitetsmæssigt samlingspunkt i Gødvad, som giver mere halgulv og tid til lokale idrætsaktiviteter, men som også giver plads til sprogskole, mødelokaler til andre foreninger og uddannelsesinstitutioner og lignende og på den måde højner områdets attraktivitet overfor eventuelle tilflyttere. Foreningens ønske om mere halgulv Som rammerne er i øjeblikket med blot én hal, er Gødvad en bydel i Silkeborg, forklarer arbejdsgruppen, med 7000 beboere som skal deles om én idrætshal, og som ikke har et opholdssted til hverken lokalråd, grundejerforeninger, boligforeninger, kulturelle foreninger og andre foreninger. De foreninger er afhængige af at låne Gødvad IFs mødelokale i Gødvadhallen, når skal holdes møder. Gødvad IF og arbejdsgruppen vil derfor skabe de rammer, der gør, at lokalområdet Gødvad får et fysisk samlingssted. En hal to i Gødvad skal skabe en større grad af samhørighed og give plads til Gødvads beboere, Gødvad IFs medlemmer og andre foreninger. Arbejdsgruppens ambition er at samle Gødvads foreningsliv og interesser og få dem frem i lyset. En hal to skal derfor ikke kun være en hal til mere badminton og håndbold, selvom en hal to selvfølgelig også skal og vil afhjælpe mange af Gødvad IFs pladsmæssige udfordringer. En hal to vil gøre det muligt at tage nye aktiviteter ind og hjælpe på områdets efterspørgsel på nye idrætter. Samtidig vil en hal to muliggøre, at Gødvad IF ifølge arbejdsgruppen kan åbne for tilmelding til de håndbold-, badminton- og gymnastikhold, som nu er lukkede. Og selvom tendensen på landsplan er faldende håndbold- og badmintonspillere, er det ikke arbejdsgruppens bekymring, at en eventuel hal to vil stå tom om nogle år på grund af manglende interesse for henholdsvis håndbold og badminton. Pilen peger den rigtige vej i Gødvad IF, forklarer arbejdsgruppen, så selv hvis den aktive procentdel af håndbold- og badmintonspillere i Gødvad skulle gå tilbage, så vil det samlede medlemsantal formentlig være status quo eller forøget grundet områdets forventede tilvækst i antal beboere i de kommende år. Desuden er det Gødvad IFs og arbejdsgruppens ønske at gøre mere for at integrere beboerne og de mange nydanskere i det sociale boligbyggeri på Arendalsvej tæt ved Gødvadhallen. Men der mangler plads på Gødvad IFs hold og plads i hallen til nye hold, før det kan lade sig gøre at lave bæredygtige foreningstilbud til den målgruppe, siger de. Foreningen uden hal to Med to folkeskoler, en stor idrætsforening i vækst og omkring 7000 beboere er Gødvad alt for stort et område til blot at have én idrætshal, forklarer arbejdsgruppen. Og Gødvad IF har svært ved at udvikle sig som forening i de nuværende rammer, hvorfor en hal to er nødvendig for Gødvad IF og for hele Gødvad, fortæller de. På kort sigt kan det være en løsning at få flere timer i en hal et andet sted i Silkeborg, som på Søholt eller på Gymnasiet, siger de. Så kan Gødvad IF tage flere hold ind og åbne for nye medlemmer. Men princippet med minimum én træning i Gødvadhallen kan ikke overholdes, og det er arbejdsgruppens frygt, at medlemmerne skifter klub ud fra devisen, at man ligeså godt kan melde sig ind i den forening, som har hjemmebane og klubhus i den pågældende hal. Det er muligt, at Gødvad IF kan fortsætte med at sende sine hold ud af Gødvadhallen og ind i andre haller. Ifølge arbejdsgruppen kan det godt klares i en periode, men det er ikke den

33 rigtige vej at gå, siger de. Særligt ikke, når man har en forening og en bydel, som gerne vil vokse og udvikle sig i positiv retning. I stedet for at køre væk fra Gødvad, bør man ifølge arbejdsgruppen køre til Gødvad, med tanke på Silkeborg Kommunes ønske om at sælge flere byggegrunde i området. Og det gør man kun, forklarer arbejdsgruppen, hvis man har gode faciliteter tæt ved, så man som tilflytter bliver en del af et lokalmiljø. Og Gødvad som bydel udvikler sig ikke i de nuværende rammer og uden en hal to. Så skabes ikke det samlingspunkt i Gødvad, som området og hele bydelen har brug for, fortæller arbejdsgruppen. Arbejdsgrupper ser ikke en halvhal som en god idé. Man kan bruge en halvhal til nogle af arbejdsgruppens ønsker, som mødested for foreningslivet og til opvarmning. Men det er ikke en optimal løsning, og det vil være ærgerligt at satse på en halvhal, siger de, da det ikke løser Gødvad IFs idrætsmæssige udfordringer. Lokalitet: Hvinningdal HA85 HA85 har et ønske om at etablere en hal to i Hvinningdal beliggende i forlængelse af Hvinningdalskolens skolehal. Følgende analyse af foreningens motivation bag ønsket om en ny hal er fremkommet på baggrund af et kvalitativt interview med foreningens sportschef, Bent Svendsen. Analysen fokuserer på foreningens baggrund, udvikling og udfordringer samt på foreningens fremtid med eller uden en ny halfacilitet og på foreningens motivation bag ønsket om en ny halfacilitet. Foreningens baggrund HA85 er en flerstrenget forening hjemmehørende i Silkeborg-bydelen Hvinningdal. Foreningen har 1000 medlemmer, som er fordelt på fire afdelinger: fodbold, håndbold, badminton og løb. HA85 har klubhus i forlængelse af Hvinningdalhallen, hvor de fleste af foreningens aktiviteter foregår, men HA85 har også timer i andre haller og sale i kommunen. I indeværende sæson er det også i JYSK arena, i Buskelundhallen og i Vestergadehallen. Foreningens udvikling Foreningen har oplevet vækst gennem en længere periode. Særligt badminton og håndboldafdelingerne har været under udvikling. DGI kårede således HA85s badmintonafdeling til årets ungdomsforening i 2015, og der leveres et stort stykke arbejde i foreningens underafdelinger for at udvikle sig, fortæller Bent Svendsen. Udviklingen i HA85 har dog gjort og er årsag til, at man er vokset ud af sine nuværende rammer. Og det er en ærgerlig og uholdbar situation for foreningen, siger Bent Svendsen. Foreningens udfordringer Der er store udfordringer med at finde ledige haltider til klubbens håndbold- og badmintonhold, siger Bent Svendsen. Tidligere har man haft timer i Balleskolens hal, da der

34 ikke er plads i hvinningdalhallen, men timerne lå for sent til børnehold, hvorfor de blev nedlagt igen, fortæller han. Tidligere havde man også timer i Buskelundskolens hal, men de er nu overtaget af ØBG (som man har et godt samarbejde med), som i den forbindelse også overtog det HA85 U12-hold, som spillede i hallen. Der var ikke plads i hvinningdalhallen, så HA85 havde ifølge Bent Svendsen ikke andre muligheder end at overdrage spillerne til ØBG, hvis de ville fortsætte med at spille håndbold. Og det er ikke en optimal situation, siger han, at HA85 skal henvise børn til at dyrke idræt i andre foreninger på grund af pladsmangel i Hvinningdal. Badmintonafdelingen er så udfordret på haltid, at der er et medlemsstop på nye medlemmer, siger Bent Svendsen. Det er en meget aktiv afdeling, der har mange udviklingsplaner, og som lige har købt en boldmaskine, men som ikke har ledige haltider og halkapacitet til at tage nye medlemmer og hold ind. HA85 vil gerne inkorporere nye aktiviteter i foreningen, fortæller Bent Svendsen. Flere unge har efterspurgt basketball og parkour, men der er ingen tider i hvinningdalhallen til at opstarte nye aktiviteter. Og de manglende tider og halkapacitet er ifølge Bent Svendsen en hæmsko for foreningen. Foreningens ønske om mere halgulv HA85 er en driftig forening, som ønsker udvikling i sine nuværende aktiviteter og samtidig udvikling i forhold til nye aktiviteter. Der er ifølge Bent Svendsen rigtig mange muligheder i Hvinningdal for at fylde en ny hal ud, så man behøver ikke være bange for nationale tendenser med nedgang i håndbold og badminton. En hal to vil, udover at frigive mere plads til håndbold, badminton og indendørs fodbold, også åbne for basket, parkour, yoga og andre nyt tiltag, fortæller han og pointerer, at en hal to vil medvirke til at integrere klubben mere i lokalområdet og skabe mere liv i HA85s cafe, som i øjeblikket er åben til stævner og kampe. Samtidig vil en hal to give plads til daginstitutioner, ældreidræt og andre foreninger og interessegrupper, som for nuværende er afskåret fra at være i hvinningdalhallen på grund af manglende tider. Som Bent Svendsen fortæller, har man i Hvinningdal afholdt en workshop, hvor mange af områdets interesser var repræsenterede og alle støttede et nyt halbyggeri. I HA85 er man bevidst om, fortæller han, at en hal to skal være for alle, og ikke kun være åben for mere håndbold og badminton. Håbet er at etablere hallen som et aktivitetscenter, hvor dagsinstitutioner og ældreidræt er i gang om formiddagen, og hvor HA85 er i gang om eftermiddagen og aftenen. Foreningen uden hal to Som det ser ud i øjeblikket, kan HA85 godt fortsætte sin drift med trænere og ledere. Men det bliver svært at udvikle sig, fortæller Bent Svendsen. Med de nuværende rammer bliver det fortsat sværere at forblive attraktiv overfor områdets børn og unge. Og frygten er således, at foreningen stagnerer og går tilbage, hvis medlemmerne begynder at svigte. Bent Svendsen forklarer, at HA85 har planer om at vokse og indtage en større rolle lokalområdet, men den udvikling bremses uden en hal to. Og flere tider i andre haller er en kortsigtet og ikke holdbar løsning, siger han. Særligt ikke, hvis transporttiden er lang og

35 besværlig. Så dur det ikke at tilbyde træningspas til børn andre steder end tæt på hjemmet i Hvinningdal, siger han. Med mange timer i andre haller mistes tilhørsforholdet til klubben, forklarer han, hvilket muligvis kan medføre et stop i foreningen. En halvhal i Hvinningdal løser i Bent Svendsens optik ikke behovet i HA85. Der er store kapacitetsproblemer, som en halvhal ikke kan løse på grund af for få km2. I øjeblikket, fortæller han, er der et stort drive i foreningen, som begrænses og bremses af de fysiske rammer. Lokalitet: Sejs-Svejbæk Sejs-Svejbæk IF Sejs-Svejbæk IF har et ønske om at etablere en hal to i Sejs-Svejbæk beliggende i nærhed af Sejs Skoles skolehal og Sejs-Svejbæk IFs multihus, som indeholder to sale og en hal i mindre størrelse. Følgende analyse af foreningens motivation bag ønsket om en ny hal er fremkommet på baggrund af et kvalitativt interview med hovedformand, Tine Ryge Doktor, og kasserer, Eva Morsbøl. Analysen fokuserer på foreningens baggrund, udvikling og udfordringer samt på foreningens fremtid med eller uden en ny halfacilitet og på foreningens motivation bag ønsket om en ny halfacilitet. Foreningens baggrund: Sejs-Svejbæk IF er en flerstrenget forening med ti underafdelinger: badminton, fodbold, håndbold, cykling, gymnastik, handicapidræt, kajak, motion & fitness, tennis og ældreidræt. Samlet har foreningen med trænere og ledere flere end 2300 medlemmer, som dyrker idræt i skolehallen og i multihusets to sale og halve hal. Foreningens udvikling Sejs-Svejbæk IF har oplevet en stødt stigning i medlemstallet over en tiårig periode. I 2006 havde man 1100 medlemmer, fortæller Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl. Og særligt ældreidrætten er i stor vækst i øjeblikket, siger de og fortæller, at mange ældre fra byen bruger multihuset som samlingssted til hygge, kortspil og lignende aktiviteter. På den måde har multihuset ifølge Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl udviklet sig til at være et borgerhus for hele byen og området. Byen er desuden i vækst med udstykninger flere steder, siger Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl, hvilket Sejs-Svejbæk IF mærker som et tryk på de nuværende rammer med flere nye medlemmer. Der er således et stort udviklingspotentiale i nye idrætter, hvor man tidligere har forsøgt sig med floorball, og et stort udviklingspotentiale i at udvide foreningens nuværende idrætter, fortæller Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl. Men manglende kapacitet i haller og sale bremser udviklingen, forklarer de.

36 Foreningens udfordringer Sejs-Svejbæk IF har svært ved at udvikle sig i de nuværende rammer, fortæller Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl. Både skolehalen samt salene og hal i multihuset er fyldt op. Alle timer er i brug, siger de. Og mange af foreningens underafdelinger lider under det, forklarer Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl. Foreningens håndboldafdeling tilbyder blot træning én gang om ugen til sine hold, fodboldafdeling vil gerne spille indendørs fodbold om vinteren for at holde interessen hos børnene, tennisafdelingen vil gerne lave minitennis indenfor, handicapidrætten vil gerne være i det handicapegnede multihuse i stedet for skolehallen, men ingen af delene kan desværre lade sig gøre i de nuværende rammer, fortæller de. Sejs-Svejbæk IF oplever også, at Sejs Skole har store udfordringer i de nuværende rammer og mangler halkapacitet. For nuværende lejer skolen sig ind i foreningens multihus og betaler for det, da der ikke er plads til alle skolens elever i skolehallen på en gang. Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl fortæller, at man på flere klassetrin i vinters afviklede idrætstimerne med en tredjedel af eleverne udenfor, mens resterende to tredjedele var i hallen. Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl er overbeviste om, at Sejs Skole lejede flere timer i multihuset, hvis der var ledige timer og økonomi til det. Kapaciteten på skolen er i det hele taget udfordret, fortæller Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl. Man har ikke længere en gymnastiksal, da den er blevet omdannet til et musiklokale. Og skolehallen er i så dårlig forfatning, at mange børn og unge er utrygge ved at være i den. Ifølge Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl er omklædningsrummene ikke tidsvarende, og hallen trænger i det hele taget til en renovering. Ofte har foreningen mødt op til en skolehal, der har været beskidt og rodet, hvorfor foreningen har brugt værdifuld træningstid på at rydde op og gøre klar. Endvidere er man med skolehallen i stor mangel på tilskuerfaciliteter og opvarmningsplads, forklarer Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl. Til gymnastikopvisninger er der ikke plads til tilskuere, og håndboldhold og andre indendørs idrætter har ikke mulighed for at varme op, inden kampe i skolehallen. Foreningens ønske om mere halgulv En hal to i Sejs-Svejbæk skal give plads til tilskuere og give mulighed for opvarmning, så foreningen kan tilbyde tidsvarende rammer til sine medlemmer, modstandere, gæster og forældre, siger Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl. Med en ny kan foreningen tilbyde flere timer til nuværende hold og på den måde gøre mere for fastholdelsen af teenagere, som efterspørger mere træningstid. En hal to vil give skolen og skolens elever bedre forhold i stedet for den nuværende slidte og idelugtende skolehal. Samtidig vil en hal to åbne for mere og flere aktiviteter. Håndboldafdelingen kan træne mere end en gang om ugen, fodboldafdelingen kan få timer indenfor, gymnastikafdelingens hold behøver ikke flytte rundt mellem multihusets to sale og træne først 30 minutter i den ene sal for så at flytte over i den anden sal, på grund af nye hold, og træne de sidste 30 minutter der. Samtidig vil en hal to åbne for flere kulturelle aktiviteter i byen, siger Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl. Med en hal to kan gymnastikken flyttes ud af multihuset, som dermed kan åbne for

37 banko, teater og andre kulturelle arrangementer, som tidligere har været i huset, men som nu er skubbet ud på grund af efterspørgslen på idræt. Foreningen uden hal to Uden en hal to er det Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl frygt, at de mange frivillige forældre inden for en årrække opgiver ævred og melder sig selv og deres børn ud af foreningen. Foreningen skal nok bestå, fortæller Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl, men det er ikke muligt at udvikle sig og opskalere aktivitetsniveauet i forhold til efterspørgslen på nuværende og nye idrætstilbud. Samtidig er det et stort problem for Sejs Skole, hvis der ikke gøres noget ved halkapaciteten i byen, mener de. En renovering af skolehallen imødekommer foreningens og skolens behov et stykke af vejen. Det har skolehallen brug for, fortæller Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl. Men der er behov for mere haltid, flere redskabsrum, bedre tilskuerfaciliteter og mere opvarmningsplads, så i stedet kunne man renovere skolehallen og tilbygge den med en halvhal, siger de. Det er i hvert fald en bedre løsning end at tilbyde Sejs-Svejbæk IF timer i haller andre steder i kommunen. Det dur ifølge Tine Ryge Doktor og Eva Morsbøl ikke, at børnene skal fragte sig til Linå eller til Silkeborg på cykel eller i bus for at komme til idræt. Det går ikke op logistisk, siger de. Lokalitet: Sorring Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF (STIF) har et ønske om at etablere en ny klubhusfacilitet indeholdende omklædningsrum, mødelokaler og træningsrum til foreningens gymnastik- og motionshold. STIFs ønske er at nedrive deres nuværende klubhus og sammenbygge en ny facilitet med den eksisterende STIF Hal. Følgende analyse af foreningens motivation bag ønsket om en ny klubhusfacilitet er fremkommet på baggrund af et kvalitativt interview med formand for gymnastikafdelingen og medlem i STIFs byggeudvalg, Rasmus Nielsen, formand for fodboldafdelingen, Patrick Bachstein, formand for fitnessafdelingen, Charlotte Eskildsen, samt kasserer i hovedforeningen, Dorthe Staunstrup. Analysen fokuserer på foreningens baggrund, udvikling og udfordringer samt på foreningens fremtid med eller uden en ny klubhusfacilitet og på foreningens motivation bag ønsket om en ny klubhusfacilitet. Foreningens baggrund: STIF er en flerstrenget forening med flere underafdelinger: fodbold, badminton, fitness, gymnastik, volley, floorball og hundetræning. Foreningen har sit udgangspunkt i Sorring med nuværende klubhusfaciliteter i en bygning ved siden af STIF-hallen. Aktiviteterne i STIF er spredt ud over STIF-hallen, Sorring Skoles gymnastiksal og det nuværende klubhus. I gymnastiksalen og i klubhuset foregår de fleste af gymnastikafdelingens aktiviteter som pilates, indoor cykling og lignende. Fodboldafdelingen benytter boldbanerne bag klubhuset, mens de resterende indeidrætter benytter STIF-hallen.

38 STIF er en aktiv forening med god tilslutning fra byen. Foreningen har mellem aktive medlemmer, og tæller man perifere medlemmer og trænere og ledere med, er antallet omkring 1000 i alt. STIF har et godt samarbejde med Sorring Skole, som er brugere af både STIF-hallen og STIFs omklædningsfaciliteter i klubhuset. Foreningens udvikling Det er Rasmus Nielsen, Patrick Bachstein, Charlotte Eskildsen og Dorthe Staunstrups fornemmelse, at STIF er vokset inden for de sidste ti år. Børnegymnastikken i STIF har for eksempel oplevet en voldsom medlemsstigning, fortæller de. Og der er et generelt ønske fra foreningen om at imødekomme medlemmernes og byens efterspørgsel på idrætstilbud og -aktiviteter. Det er blandt andet et ønske om at tilbyde mere og flere fitnessaktiviteter, forklarer de. STIF vil meget gerne udvide sine aktiviteter på motions- og fitnessområdet, men de nuværende rammer sætter en stop for de tanker, siger Rasmus Nielsen, Patrick Bachstein, Charlotte Eskildsen og Dorthe Staunstrup, som også fortæller, at byen Sorring vokser, hvilket tilfører foreningen flere medlemmer. Foreningens udfordringer STIF har en stor udfordring med det nuværende klubhus, fortæller Rasmus Nielsen, Patrick Bachstein, Charlotte Eskildsen og Dorthe Staunstrup. Der er en klar bagkant på klubhusets levetid, siger de. Vurderingen fra foreningen er, at det indenfor få år falder fra hinanden. Rasmus Nielsen, Patrick Bachstein, Charlotte Eskildsen og Dorthe Staunstrup forklarer, at hver gang der er storm eller hver gang der har været frost, er der problemer i klubhuset. Enten er fyret gået i stykker, eller også er der noget andet galt. Fodboldafdelingen oplever ofte, at vandet i omklædningsrummene enten er otte grader kolde eller 80 grader varme. Mange møder derfor omklædte op til træning og tager omklædte hjem igen for at gå i bad. Klubhuset er i det hele taget utidssvarende og egner sig ikke længere til brug, siger de. Og STIF er kede af at fortsætte med at bruge store dele af foreningens budget på at renovere et hus, som ifølge Rasmus Nielsen, Patrick Bachstein, Charlotte Eskildsen og Dorthe Staunstrup, ikke kan reddes. Med den nuværende struktur med et klubhus, som er placeret ved siden af og ikke integreret i STIF-hallen, mister STIF et socialt og fællesskabende element. I STIF-hallen, der ifølge Rasmus Nielsen, Patrick Bachstein, Charlotte Eskildsen og Dorthe Staunstrup fungerer som en banegård med medlemmer på vej til omklædningsrummene, fitnesslokalet eller hallen, har man ikke et fælles mødested til foreningen. Og når klubhuset er placeret væk fra hallen og ikke egner sig til fællesarrangementer, er der ikke mulighed for at samle foreningen, hvilket også er en stor udfordring for STIF. Foreningens ønske om mere halvgulv STIFs byggeprojekt går således ud på at samle klubhuset og hallen. Det nuværende klubhus skal nedrives, og på hallen skal tilbygges en ny klubhusfacilitet indeholdende rum til mindre gymnastik- og fitnesshold, omklædning, møder og sociale arrangementer.

39 Håbet er, fortæller Rasmus Nielsen, Patrick Bachstein, Charlotte Eskildsen og Dorthe Staunstrup, at STIF med en ny klubhusfacilitet kan komme ud foreningens nuværende hurdle med fysiske rammer, som falder sammen om få år. Og samtidig er håbet, at en ny klubhusfacilitet vil tilføre byen en mulighed for at skabe fælleskab og sammenhold, og samtidig understøtte efterspørgslen efter mindre og flere fitnesshold, siger de. En klubhusfacilitet skal også være åben for andre foreninger i byen og lokalområdet, forklarer de. Det kunne også være lan-party for byens unge, fysioterapeuter der tilbyder genoptræningskurser eller DGI der tilbyder forskellige træner- og lederkurser. Foreningen uden klubhusfacilitet Klubhuset har en kort levetid og falde helt fra hinanden snart, vurderer Rasmus Nielsen, Patrick Bachstein, Charlotte Eskildsen og Dorthe Staunstrup. Der er således et stort behov i STIF for at gøre noget ved klubhuset. Det bliver en fortsat stor økonomisk belastning for foreningen, hvis ikke der findes en løsning, siger de. Og det vil unægtelig påvirke foreningen negativt. Samtidig mangler man, uden en ny klubhusfacilitet, det samlingssted for foreningen, som kan give liv og foreningsmiljø, og det kan ifølge Rasmus Nielsen, Patrick Bachstein, Charlotte Eskildsen og Dorthe Staunstrup på sigt medføre en tilbagegang i medlemmer. Lokalitet: Buskelund ØBG Silkeborg ØBG Silkeborg har et ønske om at etablere en hal to i Buskelund beliggende i forlængelse af Buskelundsskolen skolehal. Følgende analyse af foreningens motivation bag ønsket om en ny hal er fremkommet på baggrund af et kvalitativt interview med hovedformand, Jimmy Veng, og formand for håndboldafdelingen, Lars Pedersen. Analysen fokuserer på foreningens baggrund, udvikling og udfordringer, på foreningens fremtid med eller uden en ny halfacilitet samt på foreningens motivation bag ønsket om en ny halfacilitet. Foreningens baggrund ØBG Silkeborg har omkring 1600 medlemmer og blev oprettet i Foreningen er flerstreget og tilbyder aktiviteter inden for håndbold, fodbold, badminton, gymnastik, basketball, bordtennis, tennis, volleyball, og der arbejdes i øjeblikket på at tilbyde karate. De fleste af ØBG Silkeborgs aktiviteter er børne- og ungdomsidræt. ØBG Silkeborg har klubhusfaciliteter og dermed sit primære udgangspunkt i Buskelundskolens hal, selvom foreningens aktiviteter også omfatter haller og sale på Balleskolen, på Skægkærskolen, på Silkeborg Gymnasium, i JYSK arena og i Vestergadehallen. Foreningen har et udmærket samarbejde med de to primære skoler i Buskelund og i Balle. Særligt samarbejdet med Buskelundskolen har været givtigt og har udmøntet sig i eksempelvis afviklingen af DGIs unglederkursus Unge I Front, fortæller Jimmy Veng og Lars Pedersen.

40 Foreningens udvikling ØBG Silkeborg er vokset stødt i medlemsantal og i antallet af idrætsaktiviteter over en lang årrække. Og Jimmy Veng og Lars Pedersen forventer en betragtelig tilgang af nye medlemmer de næste år grundet tilflyttere til området ved Buskelund og Balle i Silkeborg. Foreningens udvikling har dog gjort og gør, at man er vokset ud af sine nuværende rammer, hvilket giver en uholdbar situation for klubbens idrætsaktiviteter og medlemmer, forklarer Jimmy Veng og Lars Pedersen. Foreningens udfordringer Foreningen sender stadigt flere og flere børne- og ungdomshold ud og væk fra de to primære haller i Buskelund og Balle grundet manglende tider. For nuværende har ØBG Silkeborg enkelte håndboldhold udgjort af lokale børn, som ikke træner i Buskelundhallen og kun en gang i Balleskolens hal, siger Jimmy Veng og Lars Pedersen. Og for Jimmy Veng og Lars Pedersen bliver det stadigt sværere at argumentere for at sende børn og unge i ØBG Silkeborg til andre byer og haller for at dyrke idræt. Det er ikke rimeligt, mener de og frygter, at meget af det sociale i idrætten forsvinder, når mange af aktiviteterne foregår væk fra hjemmet. Samtidig er det også begrænset, hvor mange forældre der har mulighed for at køre deres børn til idræt i fjerne haller og sale til kl. 16, hvis ikke idrætten foregår i Buskelundskolens eller Balleskolens hal, hvor børnene selv kan fragte sig til, siger de. På håndboldsiden er man i ØBG Silkeborg desuden så presset på haltid, at flere af børneholdene har medlemsstop og venteliste. Desuden forklarer Jimmy Veng og Lars Pedersen, at man i gymnastikafdelingen har lignende udfordringer med mange medlemmer og få haltider. ØBG Silkeborg vil endvidere gerne skabe et klubliv og en samhørighed omkring Buskelundskolens hal, hvor foreningen har sit klublokale med cafeteria. Men det er en udfordring at skabe det klubmiljø, når der ud af ti håndboldhjemmekampe for nogle af børneholdene blot spilles to i Buskelundskolens hal, siger Jimmy Veng og Lars Pedersen. Samtidig bliver det en udfordring, forklarer de, at skaffe frivillige. Oplevelsen i ØBG Silkeborg er således, at mange forældre er forbeholdne ved at engagere sig i frivilligt arbejde, når få af deres børns aktiviteter udspilles i enten Buskelund eller Balleskolens hal. Frivilligheden bliver derfor ifølge Jimmy Veng og Lars Pedersen ofte transport til Vestergadehallen eller andre adresser, hvor aktiviteten foregår. Desuden siger de, at det er svært at rekruttere forældre til frivilligt arbejde, som de aldrig ser, da deres børn ikke har aktiviteter i de primære haller. Foreningens ønske om mere halgulv Det er ØBG Silkeborgs største ønske og behov at anlægge en hal to ved Buskelundskolen. Ifølge Jimmy Veng og Lars Pedersen vil en hal to ved Buskelundskolen muliggøre, at man kan tilbyde mere træning på et højere niveau til medlemmerne, som dyrker en indendørs idrætsgren. En hal to vil således frigive noget plads, så der kan oprettes flere hold inden for håndbold, badminton, gymnastik etc. og samtidig tillade flere træningspas til idrætternes nuværende hold. Det er således ikke kun med tanke på håndbold, at ØBG Silkeborg har et ønske om en hal to. Både Jimmy Veng og Lars Pedersen mener, at basketballafdelingen vil få et løft med flere timer, ligesom det med en hal to vil være muligt to at gøre mere for gymnastikafdelingens

41 parkourhold, for fodboldafdelingens ønske om futsal og samtidig åbne for andre og nye aktiviteter i foreningen. Desuden vil en hal to gøre det muligt at trække mange af de hold, som træner på andre adresser, hjem og samle foreningen om Buskelund og Balle. Det vil ifølge Jimmy Veng og Lars Pedersen give den klublivsfølelse, som i dag går tabt, og samtidig styrke cafeteriaets position i lokalområdet og gøre det til et samlingssted for mere end idræt. Men det er ikke Jimmy Veng og Lars Pedersens frygt, at andre haller i kommunen efterlades tomme, hvis ØBG Silkeborg henter sine hold tilbage til en hal to i Buskelund. Det vil omvendt frigive nogle timer, som er attraktive for andre foreninger, der har behov mere tid. Håbet fra ØBG Silkeborg er også, at en hal to vil gøre det muligt at arrangere flere og større stævner og håndboldskoler. Og Jimmy Veng og Lars Pedersen har et ønske om at integrere et motionsrum i planerne, da det er meget attraktivt for foreningens ungdoms- og seniorspillere på tværs af idrætterne at styrketræne i egnede omgivelser. Foreningen uden hal to ØBG Silkeborgs udvikling hæmmes af den nuværende mangel på haltid, forklarer Jimmy Veng og Lars Pedersen. Foreningens indendørs idrætter står i stampe og vil fortsætte med at gøre det uden en ny hal. Nye idrætter kan ikke tilføjes foreningen, og medlemsstoppet må opretholdes på flere hold uden en hal to. Tanken om en halvhal er ikke optimal for ØBG Silkeborg og Jimmy Veng og Lars Pedersen. Der er for lidt plads i halvhal, siger de. Der kan ikke spilles håndbold i den, og med udstykningsplaner og udviklingen af lokalområderne i Buskelund og Balle er det for lidt. Selvom tanken ikke afvises blankt af ØBG Silkeborg, frygter man, at en halvhal er en kortsigtet og ufleksibel løsning, som ikke imødekommer fremtidige og nye aktiviteter. Ifølge Jimmy Veng og Lars Pedersen er det bedste af alle onder, hvis ikke det lykkes med at anlægge en hal to ved Buskelundskolen, at anlægge en hal to ved Hvinningdalskolen. Logistisk vil det løse nogle udfordringer og give mere haltid til foreningens indendørs idrætter, men det vil ikke give det samlende og fællesskabende element, som ØBG Silkeborg og Jimmy Veng og Lars Pedersen vægter højt. Opsamling For de adspurgte foreninger gælder det, at man bortset fra SG og STIF ønsker sig en traditionel 20*40 meter hal. I SG er ønsket en halfacilitet med gymnastik- og springelementer, mens det i STIF er ønsket at anlægge en ny klubhusfacilitet. Foreningernes motiver bag ønskerne om en ny halfacilitet minder på mange måder om hinanden. Halønskerne er således motiveret af en eller flere af følgende motiver: - at imødekomme et stigende behov for mere halgulv til foreningernes eksisterende indendørsidrætter som eksempelvis håndbold, badminton og gymnastik. - at imødekomme et ønske om at implementere nye indendørsidrætter og aktiviteter i foreningen som eksempelvis basketball, floorball og fitness. - at imødekomme ønsket om at skabe et fælles samlingspunkt for foreningen og for foreningens lokalområde.

42 Uden en ny halfacilitet frygter flere af foreningerne, at deres udvikling stagnerer eller oplever tilbagegang i medlemsantal. Med afsæt i ovennævnte medlemstal frembragt af foreningerne, ses det i tabel 9 i bilag 2, at der i Gødvad IF er flest medlemmer pr. hal (1200 medlemmer til én hal). 7. Overblik over den nuværende halkapacitets bygningstilstand på de udvalgte lokaliteter Silkeborg Kommunes ejendomsafdeling har udarbejdet et tilstandsoverblik for de primære haller, der er genstand for analysen. Det ses i bilag 3. For lokaliteterne Ans og Sorring er der ikke udarbejdet overblik, da primærhallerne her er selvejende institutioner. 8. Konklusioner og forslag til strategi vedrørende fremtidige faciliteter Ud fra ovenstående halanalyse gives her et bud på en fremtidig anlægsstrategi for fremtidig udbygning på idrætshalområdet indenfor et tidsperspektiv på ca. 8 år. De kommende faciliteter skal kunne honorere en eventuel befolkningstilvækst, udviklingen i idrætsvanerne på både skole- og fritidsområdet samt inkludere et eventuelt efterslæb på de udvalgte lokaliteter samt foreningers satsninger på eliteidræt. Alle de udvalgte lokaliteter i denne halanalyse råder i dag allerede over en eller flere idrætshaller med dimensioner på mindst 20 x 40 meter standard håndboldbanestørrelse. Det har derfor været nærliggende at analysere og konkludere på, hvilken størrelse idrætshal, de aktuelle haludbygningsønsker og -behov for mere kapacitet kan imødekommes af. Det er en del af denne analyses konklusion, at det for alle lokaliteters vedkommende vil være muligt at imødekomme nuværende og kommende behov for indendørs idrætsfaciliteter ved at opføre idrætshaller, der ikke har den ovenstående fulde dimension. Konklusionen har baggrund i de muligheder, der vil være for at flytte nuværende aktiviteter fra den nuværende primære idrætshal over i en ny, mindre idrætshal. Herved frigøres kapacitet og der kan foretages en hensigtsmæssig fordeling af de enkelte idrætsdiscipliner i forhold til pladskrav mv. Herunder også muligheden for at hjemtage nogle af de aktiviteter, der nu er placeret i de af foreningerne oplyste sekundære idrætshaller, til primærhallen. Konklusionen har baggrund i den idrætsvaneudvikling, der er foregået over de sidste 15 år, der ses af analysens figur 2. Her ses tilbagegang for de idrætter, der traditionelt benytter en 20 x 40 hal og fremgang for gymnastik-aktiviteter.

43 En strategi byggende på ovenstående konklusion vil muliggøre en imødekommelse af behovene på et øget antal af analysens udvalgte lokaliteter ud fra en given anlægssum i kommunens budget. De gennemførte interviews med idrætsforeningerne viser en klar tendens, når det handler om de funktioner, de mener, en ny idrætsfacilitet skal have. De mener her, at det udover mere halgulv - er vigtigt, at der i en ny sammenhæng også etableres fællesområder, så idrætsfaciliteten i højere grad kan være mødestedet i lokalmiljøet. Dette indhold bør derfor så vidt det er muligt overvejes og inddrages i budgetlægningen for de enkelte projekter. Ud fra den samlede analyse og oplysninger om forventet demografiudvikling, foreningsudvikling og nuværende foreningsstørrelser og befolkningstæthed pr. hal kan der forudses behov for en udvidet kapacitet på følgende lokaliteter i prioriteret rækkefølge: 1. Lokalitet: Gødvad På næsten alle af analysens parametre udviser lokaliteten Gødvad det største efterslæb på halkapacitet, største antal nuværende brugere pr. nuværende halkapacitet samt forventede vækst i befolkningsudviklingen. 2. Lokalitet: Alderslyst Denne anbefaling har baggrund i den store vækst på gymnastik- og fitnessområdet. Silkeborg Kommune har i dag kun de intensivt benyttede springfaciliteter i Silkeborg Sportscenter. De gymnastikforeninger, der har aktiviteter i Alderslyst tiltrækker medlemmer og deltagere fra hele Silkeborg. Udvidelse af faciliteten på Sølystskolen vil således ikke kun dække behov i Alderslyst, men imødekomme et efterslæb på dette område. 3. Lokaliteterne: Funder, Hvinningdal og Buskelund Disse lokaliteter vurderes til at have tilsvarende facilitetsbehov, når der tages hensyn til alle de i analysen inkluderede parametre. Kultur- og Borgerserviceafdelingen, juni 2016

44 3 Drøftelse af idrætshalanalyse Bilag: Bilag 1A Tildeling af haltider på udvalgte lokaliteter i sæson DokumentID:

45 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Ans Idræts- og Kulturcenter KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Ans IF Fodbold Ans IF Fodbold Ans IF Fodbold Ans IF Fodbold Ans IF Badminton Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

46 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Ans Skoles hal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Senior Gymnastik Grønbæk Ans IF Gymnastik Ans IF Gymnastik Ans IF Håndbold Ans IF Gymnastik Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Nørskovlund IF Ans IF Håndbold Badminton Ans IF Badminton Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Gymnastik Ans IF Gymnastik Ans IF Gymnastik Ans IF Badminton Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

47 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Balleskoles hal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Håndbold Silkeborg El & Svæv Balle Brass Band Silkeborg El & Svæv Balle Brass Band Silkeborg El & Svæv Balle Brass Band Silkeborg El & Svæv Balle Brass Band Silkeborg El & Svæv ØBG Basket ØBG Håndbold ØBG Basket ØBG Badminton ØBG Håndbold Balle Brass Band Silkeborg El & Svæv ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Basket ØBG Badminton ØBG Håndbold Balle Brass Band ØBG Fodbold ØBG Badminton ØBG Håndbold Søhøjlandets BTK ØBG Badminton ØBG Håndbold Balle Brass Band Skoleidræt ØBG Badminton ØBG Håndbold Søhøjlandets BTK ØBG Badminton ØBG Håndbold Balle Brass Band Skoleidræt ØBG Basket ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Badminton ØBG Håndbold Balle Brass Band ØBG Basket ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Tennis ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Tennis Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart.

48 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Buskelundhallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: ØBG Gymnastik ØBG Gymnastik ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Gymnastik HA 85 Håndbold ØBG Gymnastik ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold HA 85 Håndbold ØBG Gymnastik ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold HA 85 Håndbold ØBG Badminton ØBG Volley ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Volley ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Håndbold Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

49 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Funderhallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Funder Badminton Funder Håndbold Funder Håndbold Funder Håndbold Funder Håndbold Funder Håndbold Funder Håndbold Funder Håndbold Funder Volley Funder Volley Funder Håndbold Funder Håndbold Funder Håndbold Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Håndbold Funder Gymnastik Funder Håndbold Funder Håndbold Funder Gymnastik Funder Håndbold Funder Gymnastik Funder Håndbold Funder Badminton Funder Volley Funder Håndbold Funder Volley Funder Håndbold Funder Volley Funder Volley Funder Håndbold Funder Badminton Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

50 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Gødvadhallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Dybkær Fritidsklub Dybkær Fritidsklub Gødvad Håndbold Dybkær Fritidsklub Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Badminton Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

51 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Hvinningdalhallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold Alderslyst Gymnastik HA 85 Håndbold HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

52 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Sejshallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

53 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: STIFhallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

54 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Sølystskolens hal, Gran Alle KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Aryu Bujiinkan Aryu Bujiinkan Aryu Bujiinkan Aryu Bujiinkan Aryu Bujiinkan Silkeborg Gymnastik Firma Alderslyst Gymnastik Firma Silkeborg Gymnastik Afghansk Kulturforening Firma Alderslyst Gymnastik Firma Silkeborg Gymnastik Afghansk Kulturforening Silkeborg Gymnastik Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Aryu Bujiinkan Silkeborg Gymnastik Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Aryu Bujiinkan Silkeborg Gymnastik Firma Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Firma Firma Firma Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse. Aryu Bujiinkan

55 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Voelhallerne hal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

56 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Voelhallerne hal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

57

58 3 Drøftelse af idrætshalanalyse Bilag: Bilag 1B Tildeling af haltider på udvalgte lokaliteter i sæson DokumentID:

59 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Ans Idræts- og Kulturcenter KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Ans IF Fodbold Ans IF Fodbold Ans IF Fodbold Ans IF Badminton Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Fodbold Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

60 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Ans Skoles hal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Senior Gymnastik Grønbæk Ans IF Gymnastik Ans IF Gymnastik Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Gymnastik Ans IF Håndbold Nørskovlund IF Badminton Ans IF Håndbold Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ans IF Badminton Silkeborg Ungsdomsk Ans IF Håndbold Ans IF Badminton Ansi IF Gymnastik Ansi IF Gymnastik Ansi IF Gymnastik Ans IF Badminton Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

61 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Balleskoles hal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Håndbold Silkeborg El & Svæv ØBG Håndbold Silkeborg El & Svæv ØBG Håndbold Silkeborg El & Svæv Silkeborg El & Svæv Silkeborg El & Svæv ØBG Basket ØBG Håndbold ØBG Basket ØBG Badminton ØBG Håndbold Silkeborg El & Svæv ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Basket ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold Søhøjlandets BTK ØBG Badminton ØBG Håndbold Silkeborg Idrætlæfor ØBG Badminton ØBG Håndbold Søhøjlandets BTK ØBG Badminton ØBG Håndbold Silkeborg Idrætslærerforening ØBG Basket ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Badminton ØBG Basket ØBG Håndbold ØBG Tennis ØBG Håndbold ØBG Tennis Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart.

62 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Buskelundhallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: ØBG Gymnastik ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Gymnastik ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Gymnastik ØBG Håndbold ØBG Gymnastik ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold HA 85 Håndbold ØBG Gymnastik ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold HA 85 Håndbold ØBG Badminton ØBG Volley ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Volley ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Håndbold ØBG Badminton ØBG Håndbold Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

63 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Funderhallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Funder GF Gymnastik Funder GF Håndbold Funder GF Håndbold Funder GF Håndbold Funder GF Håndbold Funder GF Håndbold Funder GF Håndbold Funder GF Håndbold Funder GF Volley Funder GF Volley Funder GF Håndbold Funder GF Håndbold Funder GF Håndbold Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Håndbold Funder GF Gymnastik Funder GF Håndbold Funder GF Håndbold Funder GF Gymnastik Funder GF Håndbold Funder GF Gymnastik Funder GF Håndbold Funder GF Håndbold Funder GF Volley Funder GF Håndbold Funder GF Volley Funder GF Håndbold Funder GF Volley Funder GF Håndbold Funder GF Volley Funder GF Håndbold Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

64 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Gødvadhallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Dybkær Fritidsklub Dybkær Fritidsklub Dybkær Fritidsklub Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Badminton Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Badminton Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Gødvad Håndbold Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

65 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Hvinningdalhallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: HA 85 Badminton HA 85 Badminton HA 85 Badminton HA 85 Badminton Hvinningdal Fritid & Hvinningdal Fritid & Hvinningdal Fritid & Hvinningdal Fritid & Ungdomsklub Ungdomsklub Ungdomsklub Ungdomsklub HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton MC-Fossilerne HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton MC-Fossilerne HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton HA 85 Badminton HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Badminton Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

66 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Sejshallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Sejs Svejbæk IF Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

67 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: STIFhallen KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

68 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Sølystskolens hal, Gran Alle KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Sølystskolen Fritidsdel Silkeborg Gymnastik Firma Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Firma Firma Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Gødvad Fodbold Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Gødvad Fodbold Silkeborg Gymnastik Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Firma Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Firma Firma Silkeborg Gymnastik Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

69 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Voelhallerne hal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: GFG Voel GFG Voel GFG Voel Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

70 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Voelhallerne hal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: GFG Voel GFG Voel GFG Voel GFG Voel Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

71

72 3 Drøftelse af idrætshalanalyse Bilag: Bilag 2 Halanalyse statistik DokumentID:

73 Bilag 2: 1. Befolkningsudvikling fordelt på indbyggere. Tabel 1 Indbyggere pr. 1. januar 0-25-årige Indekstal (2016 = 100) Udvikling i antal ifht Planområde/Årstal Alderslyst Ans Balle/Hvinningdal Funder Gødvad Sejs/Svejbæk og Laven Sorring Voel Alle Tabel 1: Befolkningsudvikling i indbyggere mellem 0-25 år. Den største befolkningsmæssige vækst i indbyggere fra 0-25 år i perioden i både antal og pct. forventes i planområdet Funder. Den befolkningsmæssige vækst i pct. fra fordelt på planområder er: Alderslyst -8%, Ans -0,2%, Balle/Hvinningdal 10%, Funder 5%, Gødvad 19%, Sejs/Svejbæk og Laven 8%, Sorring 24%, Voel 47 %. Tabel 2 Indbyggere pr. 1. januar årige Indekstal (2016 = 100) Udvikling i antal ifht Alderslyst Ans Balle/Hvinningdal Funder Gødvad Sejs/Svejbæk og Laven Sorring Voel Alle Tabel 2: Befolkningsudvikling i indbyggere mellem år. Den største befolkningsmæssige vækst i indbyggere fra år i perioden i både antal og pct. forventes i planområdet Funder. Den befolkningsmæssige vækst i pct. fra fordelt på planområder er: Alderslyst - 11%, Ans -3%, Balle/Hvinningdal -4%, Funder -1%, Gødvad 8%, Sejs/Svejbæk og Laven - 11%, Sorring 22%, Voel 20 %.

74 Tabel 3 Alderslyst Ans Indbyggere pr. 1. januar årige Indekstal (2016 = 100) Udvikling i antal ifht Balle/Hvinningdal Funder Gødvad Sejs/Svejbæk og Laven Sorring Voel Alle Tabel 3: Befolkningsudvikling i indbyggere mellem år. Den største befolkningsmæssige vækst i antal indbyggere fra år i perioden forventes i planområdet Gødvad. I pct. forventes den største vækst i planområdet Sorring. Den befolkningsmæssige vækst i pct. fra fordelt på planområder er: Alderslyst 33%, Ans 58%, Balle/Hvinningdal 79%, Gødvad 70%, Funder 72%, Sejs/Svejbæk og Laven 63%, Sorring 40%, Voel 70%. Tabel 4 Alderslyst Ans Balle/Hvinningdal Funder Gødvad Sejs/Svejbæk og Laven Sorring Voel Alle Indbyggere pr. 1. januar Samlet antal 0-75 årige Indekstal (2016 = 100) Udvikling i antal ifht Tabel 4: Befolkningsudvikling i indbyggere mellem 0-75 år. Den største befolkningsmæssige vækst i indbyggere fra 0-75 år i perioden i både antal og pct. forventes i planområdet Funder. Den befolkningsmæssige vækst i pct. fra fordelt på planområder er: Alderslyst -3%, Ans 6%, Balle/Hvinningdal 11%, Gødvad 20%, Funder 10%, Sejs/Svejbæk og Laven 6%, Sorring 25%, Voel 35 %.

75 2. Befolkningstæthed pr. hal Tabel 5 Indbyggere pr. hal 1. januar årige Planområde (navn på hal(er))/årstal Ans (Ans Skolehal og AIKC) Balle/Hvinningdal (Buskelundhallen, Balleskolens Hal og Hvinningdalhallen) Funder (Funderhallen) Gødvad (Gødvadhallen) Sejs/Svejbæk og Laven (Sejs Skolehal og SSIFs hal) Voel (Voelhallerne 1 og 2) (Alderslyst (Gl. Nordre Skole og Sølystskolen)) (Sorring (STIF Hallen)) Tabel 5: Befolkningstæthed pr. hal blandt 0-25-årige. - Den største tæthed pr. hal i aldersgruppen 0-25 år i 2016 findes i planområdet Gødvad. - Den mindste tæthed findes i planområdet Voel. Tabel 6 Indbyggere pr. hal 1. januar årige Planområde (navn på hal(er))/årstal Ans (Ans Skolehal og AIKC) Balle/Hvinningdal (Buskelundhallen, Balleskolens Hal og Hvinningdalhallen) Funder (Funderhallen) Gødvad (Gødvadhallen) Sejs/Svejbæk og Laven (Sejs Skolehal og SSIFs hal) Voel (Voelhallerne 1 og 2) (Alderslyst (Gl. Nordre Skole og Sølystskolen)) (Sorring (STIF Hallen)) Tabel 6: Befolkningstæthed pr. hal blandt årige. - Den største tæthed pr. hal i aldersgruppen år i 2016 findes i planområdet Gødvad. - Den mindste tæthed findes i planområdet Voel. 1 Hverken Alderslyst og Sorring er projekter med udgangspunkt i en traditionel 20*40-hal, hvorfor befolkningstætheden pr. hal ikke er væsentlig i den sammenhæng.

76 Tabel 7 Indbyggere pr. hal 1. januar årige Planområde (navn på hal(er))/årstal Ans (Ans Skolehal og AIKC) Balle/Hvinningdal (Buskelundhallen, Balleskolens Hal og Hvinningdalhallen) Funder (Funderhallen) Gødvad (Gødvadhallen) Sejs/Svejbæk og Laven (Sejs Skolehal og SSIFs hal) Voel (Voelhallerne 1 og 2) (Alderslyst (Gl. Nordre Skole og Sølystskolen)) (Sorring (STIF Hallen)) Tabel 7: Befolkningstæthed pr. hal blandt årige. - Den største tæthed pr. hal i aldersgruppen år i 2016 findes i planområdet Gødvad. - Den mindste tæthed pr. hal findes i Voel. Tabel 8 Indbyggere pr. hal 1. januar 2016 I alt: 0-75-årige Planområde (navn på hal(er))/årstal Ans (Ans Skolehal og AIKC) Balle/Hvinningdal (Buskelundhallen, Balleskolens Hal og Hvinningdalhallen) Funder (Funderhallen) Gødvad (Gødvadhallen) Sejs/Svejbæk og Laven (Sejs Skolehal og SSIFs hal) Voel (Voelhallerne 1 og 2) (Alderslyst (Gl. Nordre Skole og Sølystskolen)) (Sorring (STIF Hallen)) Tabel 8: Befolkningstæthed pr. hal i alle aldersgrupper fra 0-75 år. - Den største tæthed pr. hal i alle aldersgrupper fra 0-75 år findes i planområdet Gødvad. - Den mindste tæthed findes i Voel.

77 Tabel 9: Forening Antal medlemmer 2 Antal haller Antal foreningsmedlemmer på hal SG 1051 Gl. Nordre Skole og 525 Sølystskolen Silkeborg-Voel 600 Voelhallerne 1 og Ans IF 1700 Ans Skolehal og AIKC 850 Funder 800 Funderhallen 800 Gødvad IF 1200 Gødvadhallen 1200 Hvinningdal 1000 Hvinningdalhallen 1000 ØBG 1600 Balleskolens hal og 800 Buskelundhallen Sejs-Svejbæk IF Sejs Skolehal og SSIFs 1150 hal Sorring-Toustrup IF 700 STIF Hallen 700 Tabel 9: Foreningsmedlemmer (størst foreningsmedlemstæthed) pr. hal. - Flest medlemmer pr. hal/størst foreningsmedlemstæthed er Gødvad IF. 2 Angivet af foreningerne under kvalitativt interview ifb. med foreningsanalysen (del 6 i Idrætshalanalysen). 3 Tallet er inklusiv trænere og ledere.

78 3. Udvikling i antal skoleelever og -klasser Tabel 10 Udvikling Udvikling Skole Type 15/16 21/22 Antal Pct. 28/29 Antal Pct. Ans Skole Elever ,80% ,60% Klasser ,00% ,30% Balleskolen Elever ,50% ,30% Klasser ,40% ,30% Buskelundskolen Elever ,60% ,40% Klasser ,80% ,80% Dybkærskolen Elever ,40% ,10% Klasser ,00% ,00% Funder Skole Elever ,80% ,70% Klasser ,80% ,80% Gødvadskolen 4 Elever ,30% ,20% Klasser ,00% ,00% Hvinningdalskolen Elever ,00% ,00% Klasser ,90% ,80% Sejs Skole Elever ,20% ,90% Klasser ,30% ,00% Sorring Skole 4/5 Elever ,50% ,00% Klasser ,00% ,00% Sølystskolen Elever ,00% ,40% Klasser ,00% ,40% Voel Skole 4 Elever ,00% ,70% Klasser ,00% ,10% Tabel 10: Udvikling i antal skoleelever og klasser fordelt på folkeskoler. Den største positive udvikling i antal elever fra skoleåret 15/16 til 28/29 forventes på Balleskolen og Funder Skole (116 elever). Den største negative udvikling i antal elever fra skoleåret 15/16 til 28/29 forventes på Hvinningdalskolen med -167 elever. Den største procentmæssige positive udvikling i antal elever fra skoleåret 15/16 til 28/29 forventes på Funder Skole med en fremgang på 29,7%. Den største negative procentmæssige udvikling i antal elever fra skoleåret 15/16 til 28/29 forventes på Buskelundskolen med en tilbagegang på -27,4%. Den største skole (0.-9.-klasse) i kommunen i 28/29 forventes at være Balleskolen med 786 elever (Sejs Skole 745 elever, Kjellerup 712 elever). 4 Har kun 0.-6.klasse.

79 Tabel 11 Udvikling Udvikling Anta Planområde: Skoler 15/16 21/22 Antal Pct 28/29 l Pct. Ans Ans Skole ,80% ,60% Balleskolen, Buskelundskol en og Hvinningdalsko Balle/Hvinningdal len ,90% ,10% Funder Funder Skole ,80% ,70% Gødvad Dybkærskolen og Gødvadskolen ,40% ,80% Sejs/Svejbæk og Laven Sejs Skole ,20% ,90% Voel Voel Skole ,00% ,70% (Alderslyst) 5 Sølystskolen ,00% ,40% (Sorring) 5 Sorring Skole ,50% ,00% Tabel 11: Udvikling i antal elever og klasser fordelt pr. planområde. Den største positive udvikling i antal elever fra skoleåret 15/16 til 28/29 forventes at være i planområde Funder med 116 elever. Den største negative udvikling i antal elever fra skoleåret 15/16 til 28/29 forventes at være i planområde Balle/Hvinningdal med -195 elever. Den største positive procentmæssige udvikling i antal elever fra skoleåret 15/16 til 28/29 forventes at være i planområde Funder med en fremgang på 29,7%. Den største negative procentmæssige udvikling i antal elever fra skoleåret 15/16 til 28/29 forventes at være i planområde Voel med en tilbagegang på -13,7%. Tabel 12 Elever pr. hal Planområde Antal haller 15/16 21/22 28/29 Ans 2 haller: Ans Skole og AIKC Funder Funderhallen Gødvad Gødvadhallen haller: Balleskolen, Buskelundskolen og Balle/Hvinningdal Hvinningdal Sejs/Svejbæk og Laven 2 haller: Sejs Skole og SSIFs hal Voel 2 haller: Voelhallerne 1 og (Alderslyst) 5 2 haller: Gl. Nordre Skole, Sølystskolen (Sorring) 5 STIF hallen Tabel 10: Udvikling i antal elever pr. hal fordelt på planområder. Der er flest elever pr. hal i skoleåret 15/16 i planområdet Gødvad. Færrest elever pr. hal i planområdet Voel. 5 Hverken Alderslyst og Sorring er projekter med udgangspunkt i en traditionel 20*40-hal, hvorfor udviklingen i antal elever fordelt på planområde og pr. hal ikke er væsentlig i den sammenhæng. 6 SSIFs hal er foreningsejet, hvorfor skolen skal betale leje for at benytte hallen

80 3 Drøftelse af idrætshalanalyse Bilag: Bilag 3 Tilstandsoverblik udvalgte haller DokumentID:

81 Ejendomme / LT Adresse Opført Klima-skærm Indvendig Terræn Energi Tekniske installationer Samlet vurdering Areal [m2] Funderhallen Funder Skolevej 7A , Hvinningdalhallen Eidervej , Buskelundhallen Buskelundtoften 3A , Balleskolens hal Balle Kirkevej ,25 OBS Sølystskolens hal Nylandsvej ,5 875 Sejs skoles hal Tyttebærvej , Gødvadhallen Arendalsvej Voelhallerne Sorringvej / , Kommentar Inkl. klubhus, omklædning og kælder Inkl. omkl. Inkl. klubhus, omklædning og kælder Integreret del af skolen Inkl. Omkl. Inkl. omkl. Inkl omkl. Og klubhus Samlet hal 1 og 2 inkl omkl. og cafeteria Kategorierne vurderes efter skalaen : Som nyt uden forventelige omkostninger i nær fremtid 4 : God vedligeholdelsesmæssig stand 3 : Alm. god stand med mindre planlagte arbejder i nær fremtid 2 : Ringe stand med større vedligeholdelsesomkostninger indenfor nær fremtid 1 : Meget ringe stand med akut fare for nedbrud

82 3 Drøftelse af idrætshalanalyse Bilag: Bilag 4A; Tildeling af tider i sale sæson DokumentID:

83 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Sølystskolen Gran Alle, sal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Bujiinkan Aryu Bujiinkan Aryu Bujiinkan Aryu Bujiinkan Aryu Bujiinkan Aryu Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Firma PUCK IN Silkeborg Gymnastik Firma PUCK IN Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse. Bujiinkan Aryu

84 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Sølystskolen Gran Alle, sal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Firma Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Firma Silkeborg Silkeborg Gymnastik Orienteringsklub Silkeborg Gymnastik Firma Silkeborg Silkeborg Gymnastik Orienteringsklub Firma Silkeborg Gymnastik Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

85 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Balleskoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Alderslyst Gymnastik Balle Brass Band Balle Brass Band Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band ØBG Badminton Firma Balle Brass Band Balle Brass Band Balle Brass Band Alderslyst Gymnastik Balle Brass Band ØBG Badminton Firma Alderslyst Gymnastik Balle Brass Band Balle Brass Band ØBG Badminton Firma Balle Brass Band Balle Brass Band Firma Firma Balle Brass Band Firma Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart.

86 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Buskelundskoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: ØBG Gymnastik ØBG Håndbold ØBG Gymnastik ØBG Gymnastik ØBG Håndbold ØBG Gymnastik Søhøjlandets BTK ØBG Gymnastik Alderslyst Gymnastik ØBG Håndbold Alderslyst Gymnastik Søhøjlandets BTK ØBG Gymnastik Alderslyst Gymnastik ØBG Håndbold Alderslyst Gymnastik Søhøjlandets BTK ØBG Gymnastik Alderslyst Gymnastik ØBG Håndbold Alderslyst Gymnastik ØBG Gymnastik ØBG Gymnastik Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

87 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Funder Skoles aflastningssal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Funder Gymnastik 15.dec Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Funder Gymnastik Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

88 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Dybkærskoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Gødvad Fodbold Gødvad Fodbold Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Fodbold Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Fodbold Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

89 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Dybkærskoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Fodbold Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Fodbold Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

90 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Hvinningdalskoles aflastningsrum KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik HA 85 Håndbold Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik HA 85 Håndbold Alderslyst Gymnastik HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

91 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Sorring Skoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Tous.Folke Sorring Toustrup Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Folkedansere Sorring Toustrup Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Folkedansere Sorring Toustrup Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Sorring Toustrup IF Folkedansere Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

92 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2014/2015 Hallens navn: Voel Skoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

93 3 Drøftelse af idrætshalanalyse Bilag: Bilag 4B; Tildeling af tider i sale sæson DokumentID:

94 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Sølystskolen Gran Alle, sal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Bujiin Kan Aryu Denmark Bujiin Kan Aryu Denmark Bujiin Kan Aryu Denmark Bujiin Kan Aryu Denmark Bujiin Kan Aryu Denmark Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Bujiin Kan Aryu Denmark Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Bujiin Kan Aryu Denmark Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik PUCK IN Silkeborg Gymnastik Bujiin Kan Aryu Denmark Silkeborg Gymnastik Firma PUCK IN Silkeborg Gymnastik Arabisk Klub Silkeborg Firma Arabisk Klub Silkeborg Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse. Bujiin Kan Aryu Denmark

95 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Sølystskolen Gran Alle, sal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Sølystskolen Silkeborg Gymnastik Silkebo Gym. Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Firma Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Firma Silkeborg Orienteringsklub Silkeborg Gymnastik Firma Silkeborg Orienteringsklub Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Arabisk Klub Silkeborg Arabisk Klub Silkeborg Firma Silkeborg Gymnastik Arabisk Klub Silkeborg Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

96 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Balleskoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik Balle Brass Band ØBG Badminton Firma Alderslyst Gymnastik Balle Brass Band ØBG Badminton Firma Alderslyst Gymnastik Balle Brass Band ØBG Badminton Firma Firma Balle Brass Band Firma Firma Firma Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart.

97 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Buskelundskoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG ØBG Gymnastik Søhøjlandets BTK* ØBG Gymnastik ØBG Gymnastik ØBG Gymnastik Søhøjlandets BTK* ØBG Gymnastik Alderslyst Gymnastik Alderslyst Gymnastik ØBG Håndbold* ØBG Gymnastik Alderslyst Gymnastik Alderslyst Gymnastik ØBG Håndbold* ØBG Gymnastik Alderslyst Gymnastik Alderslyst Gymnastik ØBG Håndbold* ØBG Gymnastik ØBG Gymnastik HUSK: Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. *** Har byttet internt BTK og ØBG Håndbold

98 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Funder Skoles aflastningssal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Funder GF Gymnastik Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

99 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Dybkærskoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

100 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Dybkærskoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Gødvad Gymnastik Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

101 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Hvinningdalskoles aflastningsrum KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik HA 85 Håndbold Alderslyst Gymnastik Silkeborg Gymnastik Silkeborg Gymnastik HA 85 Håndbold Alderslyst Gymnastik HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold HA 85 Håndbold Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

102 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Sorring Skoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toust Folkeda Sorring Toustrup Folkedansere Sorring Toustrup Folkedansere Sorring Toustrup Folkedansere Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Sorring Toustrup Idrætsforening Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

103 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Tlf Fax FORDELING AF HALLER I SILKEBORG KOMMUNE Skoleåret: 2015/2016 Hallens navn: Voel Skoles gymnastiksal KLOKKEN MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG HUSK: Voel Skole Voel Skole Silkeborg-Voel Silkeborg-Voel Silkeborg-Voel Benyttelsessedler skal indsendes til Kultur- og Fritidsafdelingen 14 dage før træningsstart. Træning må ikke påbegyndes før modtagelse af bookingbekræftelse.

104 3 Drøftelse af idrætshalanalyse Bilag: Kommissorium for analyse af behov for idrætshaller DokumentID:

105 Forslag til Kommissorium for analyse af behov for idrætshaller Dette kommissorium udarbejdes efterår 2015 på baggrund af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets beslutning på deres møde den 8. april Baggrund Kultur- og fritidsafdelingen modtager løbende nye projektforslag om nye idrætshaller og flere er på vej. Derfor ønskes der udarbejdet en analyse for behovet for idrætshaller, der kan vejlede politikerne i de kommende beslutninger om nye idrætshaller i Silkeborg Kommune. Analysen skal indeholde en vurdering af standarden på de nuværende haller og en analyse af fremtidige placeringer af nye idrætshaller under hensyntagen til befolkningsgrundlag, foreningsliv og skoler. Analysen ønskes gennemført internt af Kultur- og fritidsafdelingen med bistand fra andre relevante kommunale afdelinger. Kommissorium I samarbejde med Idrætsrådet Silkeborg Kommune skal det lokaliseres, hvor der p.t. eksisterer udarbejdede projektforslag/formulerede behov for idrætshaller. På disse lokaliteter udarbejdes der følgende: 1. En analyse af idrætsforeningens eller idrætsforeningernes nuværende halkapacitet og udnyttelsesgrad lokalt og i evt. andre (nærtliggende) haller. Herunder indgår også evt. skolers/andre lejeres brug af halkapaciteten. 2. En analyse af de idrætsforeninger, der benytter den nuværende halkapacitet. Heri indgår f.eks. foreningernes historie, nuværende situation og evt. fremtidsplaner, der kan underbygge et fremtidigt behovsbillede. Skoleområdets behov vurderes også. 3. En vurdering af den nuværende halkapacitets bygnings-, facilitets- og udstyrsstandard i samarbejde med Ejendomme. 4. En demografisk analyse af disse lokaliteter ud fra de nyeste tilgængelige prognosetal fra 2016 i samarbejde med Analyse og Udvikling. I den samlede analyse indarbejdes ligeledes en vurdering af øvrig demografi i hele Silkeborg Kommune under hensyntagen til Kommuneplanen i samarbejde med Analyse og Udvikling, hvoraf evt. indikationer kan udgå vedr. behov for idrætshaller på andre lokaliteter end ovenstående. Analysen underbygges ligeledes med tendenser fra tilgængelige undersøgelser og data fra f.eks. Idrættens Analyseinstitut. På baggrund af ovenstående udarbejdes der en anbefaling af 3 prioriterede lokaliteter, der vurderes at have et fremtidigt behov for idrætshal (ler). Idrætsinspektøren, /AC

106 5 Orientering om brugen af omklædningsfaciliteter på Søholt og den gamle stadiongrund Bilag: Strukturplan for gl. stadiongrund DokumentID:

107

108 7 Silkeborg Sportscenter fremsender regnskab 2015 til orientering Bilag: Årsrapport 2015 DokumentID:

109 Revisorerne Hostruphus Godkendl Rovislonsaktiesolskab Hostrúpsgado 4 1,8600 Sllkeborg Tolefon 80 Bl Cvr. nr, wvrw.hoslruphus.dk Den Selvejende Institution tt Silkeborg Sportscenterrf Århusvej Silkeborg CVR-nr.: 30 ts Intern årsrapport for regnskabsåret 2015 Statsautor serede Revlsorer. Registrerede Revisorer FSB

110 Indholdsfortegnelse Påtegnlnger Ledelsespåtegning. Den uaflrængige revisors påtegning.. Side 2 J Stamoplysninger...,,... 4 Årsregnskab 1. januar december 2015 Resultatopgørelse, Balance. Anvendt regnskabspraksis t6 Skatteopgørelse indkomståret Den uaftrængige revisors erklæring om review... Skattemæssige specifïkationer...,..., Side I

111 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behancllet og godkendt årsrapport for l.januar december 2015 for Den Selvejende Institution "Silkeborg Sportscenter", Årsrapporten afl ægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af institutionens aktiver og passiver og frnansielle stilling pr. 31. december 2015 sarnt af resultatet af institutionens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december A,rsrapporten indsti ll es ti I general forsamlingens godkenclelse, Silkeborg, den 16. rnarts 2016 Bestyrelse ) Stig formand Lars Nyegaard Jensen Søren B. Morsing Side 2

112 Den uafhængige revisors påtegning Til kapitalejerne i Den Selvejende Institution Vi har revideret årsregnskabet for Den Selvejende Institution "Silkeborg Sportscenter" for regnskabsåret 1. januar decernber 2015, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter,,4,rsre gnskabet udarbej cles eft er årsre gnskabs loven, Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad afsikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsreguskabet, De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinforrnation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for selskabets uclarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. clecember 2015 sarnt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret L januar december2015 ioverensstemmelse med årsregnskabsloven. Silkeborg, den 16. marts 2016 REVISORERNE HOSTRUPHUS God b CVR-nr 95 revisor, FSR Side 3

113 Stamoplysninger Institutionen Den Selvejende lnstitution "Silkeborg Sportscenter" Å.rhusvej Silkeborg Telefon: Hjemmeside: CVR-nr.: Stiftet: 28. februar 2005 Hjemstedskommune: Silkeborg Regnskabsår: L januar december Bestyrelse Stig Bock (formand) Lars Bundgaard Peter Nyegaard Jensen Lars Ole Frederiksen Søren B. Morsing Thomas Lauvring Dlrektlon Advokat Ame Jepsson Brockstedt Kaalund Godthåbsvej Silkeborg Revislon Revisorerne Hostruphus Godkendt Revisionsaktieselskab Hostrupsgade 4l 8600 Silkeborg Pengeinstitut Nordea Bank Danmark A/S Vestergade Silkeborg Side 4

114 Resultatopgørelse Note 2015 kr 2014 kr t Omsætning z Vareforbrug BRUTTCIRESULTAT, 27,70/, Q2,2o ) I Løn- og personaleomkostninger DÆKNINGSBIDRAG, l2,5oh (t 6,4%',) + Salgsfremmendeomkostninger s Administrationsomkostninger a Øvrigekapacitetsomkostninger INDTJENINGSBIDRAG z Af- og nedskrivninger RESULTAT FøR FINANSIELLE POSTER Finansielle indtægter 8 Finansielleomkostninger Ånrrs RESULTAT FØR skat Skat af årets resultat Ånnrs RESULTAT , , , ,4r0.s1'l 1J , ',78-423, s9.165 r.020, , sr F orslag til resultatdisponering: Overført resultat Disponeret ialt t72,632 Side 5

115 Balance Note 2015 kr 20t4 kr. AKTIVER g Indretning lejede lokaler lo Driftsmateriel og inventar Materlelle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER Varebeholdnlnger Tilgodehavender fi'a salg og tjenesteydelser r l Andre tilgodehavender l3 Udskudt skatteaktiv Tilgodehavende moms Periodeafgrænsningsposter Tllgodehnvender Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER AKTTVER s r sr , , ,153 r , , , ,625,238 Side 6

116 Balance Note 20t5 kr 2014 kr PASSIVER Grundkapital Overført resultat I2 EGENKAPITAL r r t4 Andre hensatte foryligtelser' HENSATTE FORPLIGTELSER Lån Silkeborg Kommune Deposita Kortfristet del af langfristet gæld Lan gfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristet gæld Leverandører af varer og tjenesteydelser r5 Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser GÆLDSFORPLIGTELSER PASSIVER s0,000 l0l, , , , t3.54', ', t Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Kontraktlige forpligtelser Væsentlige usikkerheder vedrørende indregning og måling Hovedaktivitet Side 7

117 Noter Note 20t5 kr kr Omsætning Varesalg Café Drift stilskud Silkeborg Kommune Skøjteleje Leje lokaler Øvrige lejeindtægter Sponsorat, Jyske Bank Sponsorater, diverse Øwige indtægter ss ; s , , Vareforbrug Varekøb Café Varekøb vedr. arrangementer Frernmedarbejde Varelager, primo Varelager, ultimo Husleje EI Refunderede energiafgifter Varme Vand Ekstern renholdelse Renholdelse Reparation og vedligeholdelse lokaler Hensættelse til energiproj ekt 20 I 4l I s r ' , s t õ6fu1 Side 8

118 Noter Note 2015 kr kr. 3 Løn- og personaleomkostninger Skøjtehal Pedel/rengøring Administration ATP-bidrag Beskatning af fri telefon Pension Skattefri kørsel sgodtgørelse Skyldig løn primo Skyldig løn, ultimo Afsat feriepengeforpligtelse, primo Afsat feriepengeforpl i gtelse, ultimo Løntilskud/refunderet sygedagpenge AER-bidrag m.v. Gruppelivsforsikring Skole- og kursusudgifter Personaleudgifter Hotel og restauration personale Arbejdstøj t s t l s 33 r, , ,345 10,7 I , r, ,t45 + Salgsfremmendeomkostninger Annoncer og reklamer Dekoration og udsmykning Rejse- og opholdsudgifter Restaurationsbesøg Gaver og blomster q , , , t.478 Side 9

119 Noter Note 2015 kr 2At4 kr s Administrationsomkostninger Telefon-fax Dankortterminal erlservi ceaft ale Biltelefon Kontorartikler Fotokopi Fragt Kontingenter/abonnement Fødevarestyrelsen, tilsyn Serviceaftaler Erhvervsforsikringer Vagtværn Lønadministration S måanskaffel ser kontor Hjemmeside Gebyrer m.v. Advokathonorar Revision og regnskabsmæssig assistance Bogføringsassistance Konsulenthonorar Leje og leasing , s , ,858 3, r I , ,900 4t ø Øvrlgekapacitetsomkostninger Småanskaffelser Øvrige omkostninger , Af- og nedskrivnlnger Indretning af lejede lokaler Driftsmateriel og inventar Gevinst ved salg af aktiver Side l0

120 Noter Note 2015 kr 2014 kr' s Finansielleomkostninger Kassekredit Kreditorer Offentli ge myndi gheder t Indretning lejede loknler Anskaffelsessum, primo Kostpris, ultimo Af- og nedskrivninger, primo.a,rets af- og nedskrivninger Afskrivninger, ultimo Re gns kab s mæs,sig vær d i, ult im o ,268 '7s , , , lo Driftsmateriel og inventar Anskaffelsessum, primo Tilgang i årets løb Kostpris, ultimo Af- og nedskrivninger, primo,4.rets af- og nedskrivninger Afskrivninger, ultímo Re gns kab s m æs s i g v ærdi, ultim o s.s s t' , s5.809 s I I Andre tilgodehavender Andre tilgodehavender Mellernregning Pro Fitness t Side I I

121 Noter Note kr kr t2 Egenkapital Grundkapital Grundkapital, primo Overþrt resultat Overført resultat Overført årets resultat , r91, t" 2, Hensættelser til udskudt skat Grundløgfor beregnìng øf udskutlt skat: Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Indretning af lejede lokaler Driftsmateriel og inventar Skattemæssigt underskud til fremførsel Grundlag A sfi.647 Udskudt skat her af, 22o/o l4 Andre hcnsatte forpllgtelser Hensat til energiproj ekt 2014 og Side l2

122 Noter Note 2015 kr kr ts Anden gæld Skytdig løn Skyldige feriepenge Feriepengeforpligtelse, fu nktionærer Skyldigt ATP'bidrag Afsat revisor Mellemregning Pro Fitness Forudbetalinger modtagne r s t l6 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for mellemværende med Nordea Bank Danmark, er der udstedt virksomhedspant i driftsmateriel, varelager og goodwill på i alt k t7 Kontraktlige forpligtelser Selskabet har indgået en huslejekontrakt med en år'lig leje på kr Lejemålet er tidsbesternt indtil 3l. juli 2037, uden opsigelse for nogen af partemes side. l8 Væsentlige usikkerheder vedrørende indregning og måling Der er indregnet udskudt skat af midlertidige forskelle mellem regnskab- og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Det er usikkert om selskabet kan realisere den aktiverede udskudte skat indenfor de nænneste år, men selskabets ledelse forventer skattepligtigt overskud i selskabet, og har derfor valgt at indregne det udskudte skatteaktiv, l9 Hovedaktivitet Selskabets aktiviteter er i lighecl med tidligere år drift af spottsanlæg. Side 13

123 Anvendt regnskabspraksis,4,rsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse B- virksomheder. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år Generelt om indregnlng og måling Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Herudover indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Enclvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er aflroldt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrecle regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risioi, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afl<ræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. RESULTATOPGøRELSEN Nettoomsætning Nettoomsætningen indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang. Nettoornsætning indregnes ekskl. moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget. Vareforbrug Vareforbrug omfatter omkostninger, der afholdes for at opnå årets nettoomsætning. Heruncler indgår direkte og indirekte omkostninger til råvarer og hjælpematerialer. Pcrsonalcomkostnin ger Personaleomkostninger omfatter løn og gage, samt sociale omkostninger og pension m,v, til selskabets personale, I posten er fratrukket eventuelle modtagne godtgørelser fra offentlige rnyndigheder. Bruttofortjeneste Bruttoforljeneste omfatter nettoomsætning, vareforbnrg og andre eksterne omkostninger. Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger, der vedrører selskabets primære aktiviteter, herunder aúninistrationsomkostninger og salgsfremmende omkostninger mv. I posten indgår endvidere eventuelle nedskrivninger af tilgodehavcnder indregnet under omsætningsaktiver. Side l4

124 Anvendt regnskabspraksis Finanslelle poster Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger. Skat afårets resultat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen, BALANCEN Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger, Afskrivningsgruncllaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter aßluttet brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil clet tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget, der opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivemes forventede brugstid, der udgør: Indretning af lejede lokaler Driftsmidler og inventar Brugstld 5år 2-7 àr Restværdi 0% 0% Aktiver med en kostpris under den skattemæssige grænse for udgiftsførsel af småaktiver omkostningsføres i anskaffelsesåret. Fortjeneste eller tab ved aflrændelse af materielle anlægsakîiver indregnes i resultatopgørelsen under aßkrivninger. Leasingkontrakter Leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelscr i forbindelse mecl operationel leasing indregnes lineært i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Selskabets samlede forpligtelser vedrørende operationel leasing og lejeaftaler oplyses under kontraktlige forpligtelser. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris. Tllgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Vær'dien reduceres med nedskrivning til imødegåelse af forventede tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag afen individuel vurdering afde enkelte tilgodehavender. Side l5

125 Anvendt regnskabspraksis Periodeafgrænsnin gsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris, Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser indregnes som et skøn, når der foreligger en retslig eller faktisk forpligtelse, og der er sandsynligt at forpligtelsen vil medføre et forbrug af økonomiske ressourser. Skyldig skat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen med det beløb, der kan beregnes på grundlag af årets forventede skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster. Der indregnes udskudt skat af alle midlertidige forskelle mellem regnskab- og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Den udskudte skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskucl, måles til den værcli, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres ved udligning i skat af fremtidig indtjening. Gældsforpligtelser Gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Side l6

126 Den uafhængige revisors erklæring Tll ledelsen I Den Selvejende Institution "Silkeborg Sportscenter" Vi har udført review af skatteopgørelsen for Den Selvejende Institution "Silkeborg Sportscenter" for indkomståret 2015, der omfatter opgørelse af skattepligtig indkomst med tilhørende noter, Ledelsens ansvar for skatteopgørelsen Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af en skatteopgørelse i overensstemmelse med gældende skattelovgivning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at kunne udarbejde en skatteopgørelse uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om skatteopgørelsen. Vi har udført vores review i overensstemmelse med den internationale standard vedrørende opgaver om review af historiske regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt vi er blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at regnskabet som helhed ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med den relevante regnskabsmæssige begrebsrarnme. Dette kræver også, at vi overholder etiske krav. Et review af et regnskab udført efter den intemationale standard vedrørende opgaver om review af historiske regnskaber er en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed. Revisor udfører handlinger, der primært består af forespørgsler til ledelsen og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre i selskabet samt anvendelse afanalytiske handlinger og vurdering afdet opnåede bevis. Omfanget af de handlinger, der udføres ved et review, er betydeligt mindre end ved en revision udført efter de intemationale standarder om revision. Vi udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om skatteopgørelsen. Konklusion Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at skatteopgørelsen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning. Supplerende oplysning om anvendt regnskabspraksis og begrænsning i distribution og anvendelse Uden at modificere vores konklusion henleder vi opmærksomheden pâ, at skafteopgørelsen er udarbejdet og præsenteret på det grundlag, der er foreskrevet i gældende skattelovgivning med henblik på selskabets overholdelse af lovgivningen. Skatteopgørelsen kan derfor være uegnet til andet formål. Vores erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for Den Selvejende Institution "Silkeborg Sportscenter" og SKAT. Silkeborg, den 16. marts 2016 REVISORERNE HOSTRUPHUS Godkendt Revislonsaktieselskab CVR-nr ling Clausen, HD revisor, FSR Side 17

127 Skattemæssige specifikationer kr kr, OPGøRELSE AF SKATTEPLTGTIG INDKOMST Resultat før skat ifølge resultatopgørelsen 366, ,278 P ermanente forsþdninger : Ikke fradragsberettiget andel af repræsentation, 75% Renter og gebyrer offentlige myndigheder t4 3, Mi d I er t í d i g e.for s lcy dn in ger : Regnskabsmæssige afskrivninger ti lbageført Småanskaffelser, regnskabsmæssigt aktiveret Skattemæssige afskrivninger, indretning af lejede lokaler Skattemæssige afskrivninger, driftsmidler Årets skattepligtige lndkomst Underskudsfiemførsel fra tidligere år Skattepligtig indkomst t , I, Forventet påli gnet skat 0 0 Skattenæs sigt und ers kud t il fr ernfø rs el : Overført underskud tidligere år Anvendt indeværende år Underskud til fremførsel i alt ,819 3,stt ,045 INDRETNING Ä,F LEJEDE LOK.Ë\LER Anskaffel- Ârets aßkrivninger sessum % kr, Aßkrivningel i alt Indretning 2007 Indretning 2008 Indretning 2009 Indretning , 't4.669 ' Skattemæssig værdio ultimo 0 Side l8

128 Skattemæssige specifikationer 2015 kr, 2014 kr. DRIFTSMIDLER Saldo primo Tilgang Afgang Regnskabsmæssigt aktiverede småanskaffelser Afskrivningsgrundlag Afslaivning,25% Saldo ultimo ; , s8,s07 605,732 -t s I , LøNAFSTEMNING Løn ansatte skøjtehal Lønrcngøring Løn administration Skyldig løn, primo Samlet lønudgift Fordelt på kalenderår: Lønudgift l. januar- 31. december2015 Samlet lønudgift 2015 Ifølge lønangivelse Difference 408.4r4 37r 't ,154, r t , ,t92,987 t,154.s Sidc 19

129 8 Søsportens Hus, etape 3 - godkendelse af dispositionsforslag og budget Bilag: Søsportens Hus etape 3 - dispositionsforslag DokumentID:

130 Søsportens hus dato: sagsnr.: revision:

131 A Siddetrapper i terræn Eksisterende beachvolley bane Princip for ophold jævnfør lokalplan alp Isætning på ny strand/græs Ny beachvolley bane Princip for sandstrand jævnfør lokalplan Dommervogn Eksisterende bro Byggefelt Eksisterende strand Byggefelt Bevaringsværdig trægruppe jævnfør lokalplan 2 træer fjernes Optagning på strand A N Mållinie Byggefelt Situationsplan 1: Byggefelt 5m 15m 15 m 25m 25 m 35m 35 m Bilag 1 2

132 Bebyggelse set fra øst Bebyggelse set fra syd Bebyggelse set fra vest Facade visualiseringer ikke målfast

133 ca. 4,5m Princip snit A-A 1:

134

135 9 Godkendelse af forlængelse af lejekontrakt mellem Silkeborg Kommune og Jobkompaniet vedrørende Medborgerhusets Café Bilag: Opdateret lejekontrakt juni 2016 DokumentID:

136 22. december 2011 /BiB Rev. Juni 2016/ Mellem Silkeborg Kommune (idet følgende kaldet udlejer) og Jobkompagniet Silkeborg (i det følgende kaldet Lejer) indgås nedenstående lejekontrakt..

137 Indholdsfortegnelse Overskrift Side Formål 3 1. Aftalen omfatter 3 2. Benyttelse af det lejede 3 3. Åbningstider 3 4. Reklamer 4 5. Sortiment 4 6. Lejers ansættelse af personale 4 7. Fremleje/-forpagtning 4 8. Priser og lejeafgift 4 9. Forbrugsafgifter Forsikringer og afgifter IT-installationer Vedligeholdelse Rengøring Udearealer Kontraktens løbetid og ophør Overdragelse til lejer Lejekontraktens ophør Aftalen 7 2

138 Formål Medborgerhusets café har til formål at servicere og betjene husets brugere i forbindelse med møder og arrangementer. 1. Aftalen omfatter Cafèkøkken med tilhørende cafèområde, samt toiletter og fællesrum, som vist på vedlagte tegning af 16. februar 2010, nr Depot-, køl- og fryserum, som vist på vedlagte tegning af 16. februar 2010, nr Inventar, jf. udarbejdet inventar og udstyrslister, svarende til ordrebekræftelse af h.h.v. 23. december 2009 og 20. januar 2010, samt liste over service. Eventuelle ændringer pr. 1. januar Servicering i forbindelse med møder i Medborgerhuset og ved arrangementer. Serviceringen ved møder skal i det omfang det findes nødvendigt ske i mødelokalet og caféen vil i sådanne tilfælde foretage den nødvendige afrydning/oprydning. Der må ske salg til områdets gæster, ligesom der må indgås aftaler om leverancer til institutioner. Der må i det omfang det kan indpasses i forhold til caféens hovedformål etableres catering Cafédriften skal til enhver tid udøves i et positivt og konstruktivt samarbejde gensidigt og konstruktivt og udviklingsorienteret samarbejde. I samarbejdet skal eksempelvis indgå udvikling af fælles servicekodex, fælles konceptudvikling, fælles brugerundersøgelser m.m. 2. Benyttelse af det lejede De i aftalen omfattede lokaler/arealer skal benyttes til café. Benyttelsen skal ske på god og forsvarlig vis og i øvrigt skal lokalerne og inventaret til enhver tid fremstå indbydende, renholdte og i god vedligeholdelsesmæssig stand. I forbindelse med større arrangementer skal en del af caféområdet friholdes, således at det er muligt for arrangementets gæster at holde pauser m.m. i caféområdet, jf. vedlagte skitse. Endvidere skal der via caféområdet til enhver tid være adgang til garderobe og toiletter, som er placeret i kælderetagen. Foreningerne/brugerne af Medborgerhuset forpligtes, i det omfang man ønsker servicering, til at lade sig servicere fra caféen. Aftale herom sker direkte mellem foreningerne/brugerne og caféen. Dette gælder dog ikke weekendarrangementer, hvor der koordineres en fælles aftale for servicering og forplejning, mellem Medborgerhuset og Caféen. Foreningerne/brugerne foretager booking af lokaler elektronisk eller direkte til Medborgerhuset. Bookingen fremgår af Bookingsystemet, som Caféen har vederlagsfri adgang til. Der må ikke opstilles spille- og morskabsautomater. Caféen og husets øvrige lokaler må ikke benyttes til private arrangementer. 3. Åbningstider Caféen skal som min. være åben ved møder og ved arrangementer, der afholdes i Medborgerhuset på hverdage, mandag til lørdag. Ved særlige arrangementer på søndage og helligdage træffes nærmere aftale om betjening fra caféen 3

139 Medborgerhusets åbningstider fastlægges af Kultur- og Fritidsudvalget, men er p.t. følgende: Mandag til torsdag kl fredag kl. 8-15, lørdage og søn- og helligdage efter særlig aftale. I særlige tilfælde kan der træffes aftale om forlænget åbningstid. Medborgerhuset er lukket i juli måned og i perioden 24. december til og med 1. januar. Ønsker lejer at holde åbent i juli måned, skal rengøring af trappenedgang til toiletter og toiletter rengøres af lejer uden kompensation. Ønsker Medborgerhuset at have arrangementer i juli måned, skal evt. servicering ske efter nærmere aftale mellem Medborgerhuset og Caféen. 4. Reklamer Der må ikke opsættes stationære reklameskilte og/eller søjler i caféområdet, dog må der opsættes streamer med teksten Café på vinduer mod Bindslevs Plads. 5. Sortiment Caféen skal drives ud fra normal cafédrift og med det hovedformål, at caféen skal servicere brugerne af Medborgerhuset og med mulighed for servicering af andre institutioner. Sortimentet skal bestå af almindelige kioskvarer og cafévarer. Der skal i forbindelse med tilberedning af madvarer anvendes gode og sunde råvarer, og caféen skal til en hver tid leve op til Silkeborg Kommunes sundhedsprofil. Vin og spiritus kan indgå i caféens varesortiment. Salget fra caféen skal til enhver tid foregå under hensyntagen til den gældende lovgivning. Drift og bevilling foregår under lejers ansvar. Lejer forpligter sig til enhver tid at overholde de veterinære regler, således at caféen kan opnå den bedste bedømmelse. 6. Lejers ansættelse af personale Lejer har ansvaret for den daglige ledelse af det forpagtede. Lejer skal indhente straffeattest og børneattest for både fastansatte og løst ansat personale. 7. Fremleje/-forpagtning Der må ikke ske fremleje/-forpagtning. 8. Priser og lejeafgift Lejer fastsætter selv cafépriserne og alle indtægter i forbindelse med driften af caféen tilfalder lejer. Priser og serviceniveau afstemmes dog løbende mellem Medborgerhuset og Caféen, således der kan udbydes lokaler med forplejning, til priser der afspejler den tilbudte service, og det generelle prisniveau på markedet for tilsvarende ydelser. Lejen fastsættes til en årlig leje på kr. for lokalerne. Der tillægges ikke moms. Lejen prisog lønreguleres. Lejen betales i 2 rater. 1. rate, betales pr. 1. juni. og 2. rate, betales pr. 31. december. 4

140 Betalingen skal ske til en af Fritids- og Kulturafdelingen anvist konto. Der skal hvert år inden 1. april fremsendes oplysning om caféens omsætning. 9. Forbrugsafgifter Lejer betaler samtlige driftsudgifter til gas, el og vand (bimåler) og vandafledningsbidrag samt renovation på caféens virksomhed, herunder andre afgifter, som måtte være eller blive pålagt vedrørende ydelser til ovennævnte art. Lejer skal selv anmelde sig som bruger for gasleverance. Lejer skal betale for dagrenovation. Regning herfor fremsendes af udlejer. I den faste årlige forpagtningsafgift indgår forbrug af varme. Udgifter til tømning af fedtudskiller afholdes af lejer. 10. Forsikringer og afgifter Personalet og kursister vil være omfattet af Silkeborg kommunes erhvervs- og personaleforsikringer Inventar og løsøre i køkken og caféområdet vil være omfattet af Medborgerhusets forsikring. Såfremt der indtræder skader på bygning/indretning af en sådan art, der umuliggør videre drift, er lejer, efter en periode på 12 måneder efter skadens indtræden, berettiget til med omgående virkning at ophæve lejekontrakten og uden godtgørelse til udlejer. Dette gælder med mindre udlejer indenfor samme periode har retableret skaden således, at lejer kan fortsætte i samme omfang, som før skaden indtrådte. Hærværk på faste installationer og på bygningen afholdes af udlejer. Lovpligtig brand- og kaskoforsikring på ejendommen tegnes og afholdes af udlejer. Kodaafgift og øvrige afgifter som pålignes cafédriften betales af lejer. 11. Vedligeholdelse Det påhviler lejer at vedligeholde, og i nødvendigt omfang at udskifte og erstatte det inventar, som fremgår af den udarbejdede inventarliste. Det forudsættes, at der ved lejeperiodens udløb er samme standard på køkkenudstyr og inventar, som ved overtagelsen, dog accepteres almindelig slitage og ælde. Anskaffelser ud over den udarbejdede inventarliste tilhører lejer. Indvendige bygningsmæssige vedligeholdelser, vedligeholdelse af inventar og køkkenudstyr samt vedligeholdelse af ventilations- og elinstallationer i det forpagtede påhviler lejer. Udvendig bygningsvedligeholdelse og øvrige faste installationer påhviler udlejer. Udskiftning af ventilations- og elinstallationer, som skyldes ændringer i caféens/køkkenets drift ligesom beskadigelser af installationerne, herunder også beskadigelser af bygningerne, skal afholdes af lejer. 5

141 Caféens køkken opfylder ved Kontraktens indgåelse gældende krav til produktionskøkkener. Der må ikke ske bygningsmæssige ændringer i caféområdet og køkkenet uden udlejers samtykke. Meddeles der samtykker hertil, er udgifter til ændringerne udlejer uvedkommende, og der ydes ikke nogen form for erstatning/godtgørelse. Medborgerhusets leder og personale skal i fornødent omfang have adgang til tekniske installationer i de forpagtede lokaler. 12. Rengøring Lejer skal for egen regning rengøre de af kontrakten omfattede lokaler, jf. tegninger af 16. februar 2010, nr. 100 dog undtages caféområdet, og 200. Eventuelle vejledninger om brug af rengøringsmidler/produkter skal følges, ligesom der skal anvendes miljøvenlige produkter. 13. Udearealer Der er mulighed for gårdservering i perioden fra påske til og med efterårsferien. Afgrænsning af området fremgår af vedlagte tegning af 16. februar 2010, nr Lejer skal renholde det afgrænsede areal i den periode, hvor der er gårdservering. Opstilling af borde, stole, parasoller m.m. skal overholde brandmyndighedernes afstandskrav. Inventar hertil anskaffes af lejer. Opbevaring af inventaret i vinterperioden skal ske i lejers eget depot. 14. Kontraktens løbetid og ophør Kontrakten løber frem til 31. december 2018, hvorefter den ophører uden opsigelse og yderligere varsel. Kontrakten skal genforhandles senest august Lejer frasiger sig p.t. muligheden for at drive Café i Campus, men er dog indforstået med, at forpligtigelsen ligger hos lejer, hvis anden aktør frafalder, af den ene eller anden grund. I kontraktens løbetid kan kontrakten opsiges af lejer med et års varsel. Kontrakten kan af udlejer opsiges med øjeblikkelig varsel, såfremt en af nedenstående betingelser er opfyldt: a. Grov tilsidesættelse af pligter i henhold til nærværende aftale b. Benyttelse af det lejede til formål, der ligger ud over det aftalte. c. Misligholdelse af det lejede. d. Manglende betaling af skyldige afgifter til det offentlige (f.eks. moms, skatter m.m). e. Manglende betaling af lejeafgiften. 15. Overdragelse til lejer Ved lejekontraktens start afholdes overtagelsesforretning med deltagelse af Medborgerhusets leder og lejer. Køkken og café område overdrages som de er og forefindes. Konstaterede fejl og mangler søges udbedret indenfor 14 dage efter overtagelsesforretning. Såfremt der er enighed om at fejlene 6

142 og manglerne er af mindre væsentlig karakter, skal det aftales, at der sker notering, således at der ikke stilles krav om udbedring i forbindelse med lejekontraktens ophør. 16. Lejekontraktens ophør Ved fraflytning skal udlejer med en frist på min. 14 dage og max. 30 dage før fraflytningsdagen skriftligt indkalde lejer til en gennemgang af det lejede med henblik på fastsættelse af eventuelle istandsættelsesarbejder, der skal bekostes af lejer. Møder lejer ikke på det indkaldte tidspunkt, lægges udlejers gennemgang og opgørelse til grund for udbedring. Inden 14 dage efter den foretagne gennemgang skal lejer have skriftlig meddelelse om, hvilke arbejder, der skal bekostes af lejer. 17. Aftalen Aftalen udarbejdes i to eksemplarer, hvoraf hver af parterne fået eksemplar. Silkeborg, den Steen Vindum / Freddie Davidsen For udlejer For lejer 7

143 11 Drøftelse af udgangspunktet for udarbejdelsen af friluftsstrategi i Kommuneplan Bilag: udgangspunkt for udarbejdelse af friluftsstrategi DokumentID:

144 30. juni 2016 UDGANGSPUNKT FOR UDARBEJDELSE AF FRILUFTSSTRATEGI I KOMMUNEPLAN 2017 Økonomi- og Erhvervsudvalget har valgt, at kommuneplanen skal revideres i forhold til en række temaer hvoraf et af temaerne er friluftsstrategi. Tilstødende emner er Fritid, Turisme og Kultur. Der vil være mindre tilpasninger i disse emner. Dette notat beskæftiger sig derfor med friluftsstrategien. Friluftsstrategien vil, når den er vedtaget, danne afsæt for det videre arbejde med friluftsprojekter og fremtidige handlingsplaner omkring outdooraktiviteter og friluftsliv. Forarbejdet til friluftsstrategi for Silkeborg Kommune har pågået fra januar til juni 2016 i en nedsat arbejdsgruppe med deltagere fra Teknik- og Miljøafdelingen og Kultur- og Borgerserviceafdelingen. I august - september 2016 skal der udarbejdes et forslag til friluftsstrategi i kommuneplan Dette forslag skal Byrådet drøfte nærmere i oktober/november måned. Arbejdsgruppen ønsker, at Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget drøfter, hvad der skal være udgangspunktet for udarbejdelsen af friluftsstrategien de næste to måneder. Arbejdsgruppen foreslår nedenfor en række indsatsområder som er valgt på baggrund af følgende input i arbejdsprocessen: Arbejdsmøder med VisitSilkeborg, RacingDenmark og Naturstyrelsen Søhøjlandet Workshop med Det Grønne Råd 31. marts Workshop om ny friluftsstrategi 11. maj 2016 med 60 deltagere fra forskellige brugergrupper, lokalråd, foreninger og organisationer i kommuneplanens forhøringsfase. Høringssvar modtaget under og op til forhøring af kommuneplan Ønsker og anbefalinger fra Partnerskabsprojekter, bl.a. På mountainbike i Søhøjlandet, Naturoplevelser og aktiviteter på Odden samt Friluftsliv på og ved søerne i Søhøjlandet. Nuværende handlinger i kommuneplanen vedrørende friluftsliv. Øvrige strategier, der berører emnet friluftsliv, eksempelvis udviklingsstrategi, idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik, udgivelser fra OplevGudenaa, Gudenåkomitéen og Visitgudenaa. Forvaltningernes egen viden om udfordringer og muligheder for friluftslivet. 1

145 FRILUFTSLIV OG OUTDOOROPLEVELSER Den natur og det landskab der findes i Silkeborg Kommune er ganske særligt og mangfoldigt: Gudenåen, hærvejen, søer, store sammenhængende skovområder og et varieret terræn. Naturen bevæger sig ligefrem helt ind i de større byområder. Det er her friluftslivet kan udfolde sig og det er her at naturen både kan danne et afstressende rum eller danne baggrund for mere action prægede outdoor aktiviteter. Landskaberne indeholder også en masse historier som kan fortælles og formidles og dermed også skabe grobund for oplevelser i mødet med naturen og kulturhistorien. INDSATSOMRÅDER Nedenstående afsnit viser fem forslag til indsatsområder. Inden for hvert indsatsområde beskrives nogle af de emner som arbejdsgruppen finder vigtigt at arbejde videre med i de næste to måneder, når forslaget til friluftsstrategien skal udarbejdes. Der foreslås 5 indsatsområder: Formidling af friluftsmuligheder Tilgængelighed og sammenhænge Træfpunkter og faciliteter Gudenåen og Hærvejen Byområder med mulighed for friluftsliv INDSATSOMRÅDE 1:FORMIDLING AF FRILUFTSMULIGHEDER Vi har allerede flere muligheder for at dyrke friluftsliv end vi tror. En væsentlig opgave, for at få flere ud i naturen, er formidling. Formidling foregår på mange forskellige måder og i stadig stigende grad digitalt. Vi efterspørger nemme digitale løsninger, hvor vi let kan finde alle de informationer, vi skal bruge. Men formidling på det konkrete sted ude i naturen er fortsat vigtigt eksempelvis i form af informationskilte, foldere og naturvejledning. Forslag til hvad der skal arbejdes videre med i udarbejdelsen af friluftsstrategien: Mulighederne for et bynært naturcenter / outdoorcenter / trailcenter Hvordan vi kan være bedre til at formidle kulturhistorien i naturen Synliggørelse af outdoor- og friluftsfaciliteter/muligheder i bybilledet Bedre digital formidling Flere ture i naturen og anderledes formidling i form af eksempelvis events. Kommunal naturvejledning og naturvejledning for skoler, institutioner mv. 2

146 INDSATSOMRÅDE 2: TILGÆNGELIGHED OG SAMMENHÆNGE Det skal være nemt at komme ud i naturen og dyrke friluftliv også i hverdagen. Vi skal sikre gode sammenhængende stisystemer for forskellige brugergrupper, og informere om, hvor vi kan færdes og hvad vi kan opleve. Forslag til hvad der skal arbejdes videre med i udarbejdelsen af friluftsstrategien: Afklaring af hvor der er behov for flere stier eller kløverstier til forskellige brugere samt bedre formidling og skiltning. Give bedre mulighed for flersidig brug af broerne. Give bedre adgang til vandet ved etablering af isætningssteder. Kanalisering af brugergrupperne ved eksempelvis at anlægge MTB spor. Arbejde med tilgængelighed for forskellige brugergrupper og beskyttelse af naturen i forhold til de unikke perler vi har i naturen. Forbedre adgangen for handicappede. 3

147 INDSATSOMRÅDE 3: TRÆFPUNKTER OG FACILITETER Ved at samle faciliteter som parkering, toiletter, vandposter, information og lignende på samme sted, kan vi opnå en synergi imellem de forskellige friluftsaktiviteter. Udover de økonomiske fordele ved at deles om faciliteterne, kan vi mødes og inspirere hinanden. Samtidig kan vi andre steder i kommunen friholde naturen for anlæg og intensiv brug og på disse steder skabe basis for ro og fordybelse. Forslag til hvad der skal arbejdes videre med i udarbejdelsen af friluftsstrategien: Forslag til hvor vi har/skal have træfpunkter i hele kommunen (med parkering og faciliteter) Muligheder for flere toiletter og andre basisfaciliteter Muligheder for en ny naturlegeplads Muligheder for anderledes og aktiv anvendelse af skovene Videreudvikling af Odden og De Små Fisk Mulighederne for et nyt bynært Søbad 4

148 INDSATSOMRÅDE 4: GUDENÅEN OG HÆRVEJEN Silkeborg kommune rummer flere fyrtårne indenfor områder til friluftsliv, blandt andet Gudenåen og Hærvejsruten. Kommunen indgår allerede i dag i partnerskaber, der samarbejder om udviklingen af friluftslivet i de konkrete områder. Vi skal fortsat dyrke de områder, der gør Silkeborg til noget særligt og giver nogle unikke muligheder for friluftsliv - det fantastiske landskab med de store skove, søer og dale. Forslag til hvad der skal arbejdes videre med i udarbejdelsen af friluftsstrategien: Tværkommunale samarbejder og grønne partnerskaber som kan styrke friluftslivet ved Gudenåen og hærvejen. Fortsat renovering af trækstien og bedre skiltning. Banestierne og Aarhus- Silkeborg vandreruten 5

149 INDSATSOMRÅDE 5: BYOMRÅDER MED MULIGHED FOR FRILUFTSLIV Silkeborg er rig på naturområder skove og søer, men vi kan ikke alle sammen bo lige ved siden af naturen. Når vi udvider byerne med nye boligområder, skal vi sørge for, at vi også skaber områder, hvor vi kan dyrke friluftsliv i vores hverdag tæt på hvor vi bor. Eksempelvis når vi udbygger Silkeborg by mod nord, hvor der ikke er eksisterende tilgængelige naturområder. Det er særligt for Silkeborg Kommune at vi flere steder har bynær natur i byområderne. Vi skal arbejde for at skabe bedre sammenhænge mellem den bynære natur og byerne. Forslag til hvad der skal arbejdes videre med i udarbejdelsen af friluftsstrategien: Mere bynær skovrejsning. At sikre at der i byudviklingen skabes grønne områder og sammenhænge. Forbedre friluftsmulighederne i og ved byområderne Etablering af grønne byrum der giver mulighed for aktivitet og rekreation. Skabe bedre sammenhæng mellem byområderne og naturen. Skabe sammenhænge mellem kultur og natur og formidle dette (eksempelvis Tollundmanden) 6

150 IDÉKATALOG Nedenstående katalog er et bruttokatalog, som indeholder de forslag til handlinger på friluftsområdet som arbejdsgruppen har modtaget gennem møder, workshops og høringssvar. Idéerne er fordelt på de respektive indsatsområder. Den videre udarbejdelse af friluftsstrategi vil hente input fra dette idékatalog. FORMIDLING AF FRILUFTSMULIGHEDER - IDÈKATALOG Formidling - generelt Informationsmateriale Både på tryk og digitalt. Formidle landskab og kulturhistorie gennem informationstavler og digitalt. Kort til forskellige brugergrupper: cyklister, mtb, gående osv. med forskellige sværhedsgrader. Bedre information om gå- og cykelruter Vigtigt med skiltning på stedet ikke kun digitalt. Simpel og god skiltning. Mere kommunal naturvejledning og friluftsvejledning. Frilufts- og naturcenter i Silkeborg Outdoor Hub ved eksempelvis Silkeborg Vandrerhjem. Bygningen skal indeholde information af friluftmuligheder, café og møderum, udlejning af outdoor udstyr, G-kraft for outdoor relateret erhverv, overnatning. Oplysnings/Naturinfocenter med inspiration, guides og vejledning (fx Naturcenter på Amager og i Randers). Understøtning af dette med mindre centre spredt i kommunen på strategisk vigtige punkter. Digital formidling Samarbejde med VisitSilkeborg om digital formidling Formidling gennem områdekort/app hvor man viser cykelstier, vandreruter, p-pladser, seværdigheder mm. Formidling af konkrete lokaliteter Tollundmandens findested skal formidles Skoven skal sikres i nærmiljøet og der skal være sammenhængende netværk af rekreative forbindelser i byområderne. Mere fokus på at formidle fortællingerne i landskabet eksempelvis istidslandskabet israndslinjen i den vestelige del af kommunen faktisk en vild historie som ingen rigtig kender Formidle nærheden til søerne og gudenåen i byrummet i Silkeborg. Børn og unge Alle børnehaver burde have en filial i skoven. Implementere grønt flag på skoler og i børnehaver for at fremme turistbranchen, nye beboere. Også vigtigt med blå flag. Bedre oplysning om naturen, skoven, enge og moser i børnehaven og skolen. Kommunikation og samarbejde Formidle adgangsregler på hjemmeside og have løbende dialog med foreninger og klubber vedr. dette. Flere grønne partnerskabsprojekter med bredt ejerskab. Positivt samarbejde med private skovejere på frivillig basis App med info om hvor vandposterne findes. Lav en legeapp over hvordan man kan lege i naturen. 7

151 TILGÆNGELIGHED OG SAMMENHÆNG - IDÈKATALOG Stier og forbindelser generelt Flere afmærkede stier i skovene. Arbejde med samskabte naturspor i omegnsbyerne og sammenhængende naturspor gennem Silkeborgs byskove. Bedre vedligeholdelse af stierne i naturområderne, herunder vandrestien på sydsiden af Bryrup Langsø som nogle steder er ufremkommelig. Vigtigt at være opmærksom på kørestolsbrugere interesse for at komme frem på stier i naturen. Skabe sammenhæng mellem offentlige skove hvor der er private områder imellem. Etablering af MTB og ridestier på lige fod med vandreruter og cykelstier. Flere ridestier Stier - kombinationer Løb, cykling og vandring i samme område. Ridning og MTB ruter langs med hinanden (som i Gribskov). Gangbroer Gang/cykelbro som forbinder Sejs med Virklund v. Skyttehusets camping. Gangbro over Remstrup Å ved Indelukket/Arboretet Vandrestier - forbindelser Vest-øst forbindelsesvandrerute mellem Hærvejen, Aarhus-Silkeborg Vandrerute og Trækstien. Forbinde trækstien med andre stisystemer. Flere sti og vandreruter i området ved Lemming sogn. Forlæng stien fra Estrup ved Funder station frem til Silkeborg. Stisystem i ådalen bag ved Vinderslev skole Etablering af rekreativt område med stier i Gubsø området. Forlænge banestien mod Hinge Forlænge Kjellerupbanestien fra Lemmingbro mod Kjellerup At der åbnes op ved Holm Mølle og skiltningen ændres. Løbe og cykelture omkring Bølling Sø. Naturcykel/gangsti fra Bøllingsø over Funder Kirkeby, Funder og Lysbro til Silkeborg Midtby. Omlægge Himmelbjergruten så den også går over over Sejs hede op over Stoubjerg og Sindbjerg. Forlænge stien i Lysbro over til Ørnsøstien og videre op til Bryrupstien via Vesteralle. Stisystem mellem Gudenåområdet, Grauballemandens findested og den nyrenoverede træksti. Cykelstier - forbindelser Cykelsti fra Funder Station-Herningvej Lysbro skov (langs Langsøen) Odden. Cykelrute som forbinder den skæve bane, Kjellerup Banen og Horsens-Silkeborg Banen. Forbindelse mellem Bryrup banestien og Den Skæve bane ved Vrads Forbinde Den skæve bane ved Funder Station mod Silkeborg og via skiltning formidle afstande. Bryrup skal kobles på cykelstinettet i Silkeborg Kommune. Det vil åbne for hele området ved Katrinedal. Afmærket cykelrute fra Resenbro forbi sminge sø. MTB Flere MTB ruter Flere MTB ruter i Nordskoven, Vesterskoven og Sønderskoven (træningsbane og teknikbane) MTB spor i Hårup Sande MTB rute færdiggøres hele vejen rundt om Julsø Begrænse udbredelsen af uofficielle MTB stier ved at etablere rigtig gode stier, der er beregnet til det. Skiltning Diverse skiltning på Himmelbjergruten Skiltning af 23 km. vandrerute fra Bøllingsø til Silkeborg Skiltning ved Langeåbanestien ved Nordskoven og videre frem til Resenbro (antal km. Til Schoubyssø, Kongensbro, Silkeborg. Skilting fra vrads station gennem skoven til Bryrup. 8

152 TRÆFPUNKTER OG FACILITETER - IDÈKATALOG Faciliteter - generelt Flere toiletter i naturen Flere bynære shelter pladser, hvor der kan være over 10 personer med bålplads, brænde, vand og toilet. Facilitetshuse hvor man kan låse sig ind med sit sygesikringsbevis. Flere redningsposter og især hjertestartere. Grundlæggende faciliteter på støttepunkterne må ikke nedprioriteres til fordel for nytænkning. Faciliteter så skolen kan komme ud i naturen Fælles brug af broer Kunst i naturen: formidling, nye oplevelser, nye kunder Mere aktiv brug af Kompedal Plantage. Træfpunkter/startsteder samling af faciliteter Der udvælges særlige facilitetszoner som rummer toilet, info mm. og som fungerer som startpunkter for oplevelser i naturen (få men gode). Etablere udgangspunkter for outdoorevents (med parkering, omklædning mv), fx i Virklund, Gjessø eller Silkeborg. Etabler gode steder at starte turen i skovene: P-plads, oplysningstavler, toiletter mv. Husk stille skove Startsteder for større events Silkeborg by. Evt. mulighed for at benytte p-pladsen iskælderdalen til start/mål område og at parkere ved sygehuset. Evt. mulighed for at benytte Søsportens hus som startområde. Gjern v. feriecentret eller Bryrup ved campingpladsen er også gode udgangspunkter. Ønske om startområde som ligger i nærheden af byen. Overnatningssteder Bynære autocamperplads med mulighed for tømning og at tanke vand Eksempelvis vest for stationen, Aquas p-plads, ved svømmestadion, indelukket. Overnatningssted ved rastepladsen, Resenbro Bålhytte og shelters ved Kragelund Kirke. Badesteder Flere bynære badepladser. Søbad, legeplads og rekreativt område med opbevaringsbokse nedenfor Jyske Bank ved Langsøen. Mindre badebro/solterasse umiddelbart vest for den nye Resenbro. Badested ved Ludvigslyst. Søbad på Langsøen Søbad ved Remstrup Å overfor vandrehjemmet Naturistvenlige badesteder med afmærket zone for naturister Bedre bademuligheder i søerne (Aflastning af eksisterende søer der bliver brugt) Badestrand ved kanoisætningsstedet ved Højskolen i sammenhæng med overdækningen over motorvejen. Forbedre vandkvaliteten i Bryrup Langsø Nyt Østre Søbad som også er vinteråbent Foreninger går sammen om at drifte området. Etablering af fjern p-plads til Østre Søbad med mulighed for cykelleje. Mere og bedre sand på Aggerholm strand samt en badebro. Isætningssteder/landgangsbroer for kanoer og kajakker Kanoisætningsplads ved p-plads Vestre Søbad + rampe og plads til oplægning. Lettere at komme rundt mellem Søerne med Kano hvis der bruges en vogn hvor der er langt mellem søerne (ex. Ved Ørnsø) Etablere 3-4 lave bådbroer til ikke motoriserede både Eksempelvis en ved Slåensø. Gøre broer mere handicapvenlige (eksempelvis ved Jyske Bank) Bedre mulighed for at sætte kano og kajakker i vandet samt pausesteder. Etablering af kano-/kajakisætningssted ved Sejs Engen. 9

153 Kajakpassage ved Langebro. Isætningssteder for kajakker ved Almindsø Isætningssteder for kajakker ved Ørnsø. Kajakpassage ved Østre Søbad. Slæbested ved Langsø Øst m. shelters, bord/ bænkesæt, fiskebro mm. Sejlads på søerne Begrænse bådenes motorstørrelse og tillad på sigt kun eldrevne både i søerne Diesel- og benzindrevne lystbåde bør på sigt forbydes på Silkeborgs sø- og åsystemer. At lokalrådet i Laven kan råde over / administrere anvendelse af inderste bådpladser i Laven, der ikke bliver benyttet til almennyttige formål (fælles jolle eller lign.). Fiskeri Flere broer til fiskeri. Indtænke muligheder for fiskeri i nye projekter (fx ved Viborgbroen og Museum Jorn) Udefitness og naturlegeplads Udendørs fitness ved Indelukket, Arena Midt, Søholt og Them Hallerne. Udendørs fitnessredskaber i Balle området Udendørs fitness ved vandrehjemmet på Åhavevej eller indelukket. Naturlegeplads og rawfitness Danmarks største naturlegeplads som tiltrækker børnefamilier. Legeplads og udendørs fitness mellem det nye stadionbyggeri og Sølyststien. Skov og trælegepladser i naturen Fx ved De Små Fisk og Østre Søbad. Faciliteter til MTB Madpakkehus, toilet og vaskeplads til MTB ved Nøjkærhus. Styrke Troldbjerg Gjern til at blive en unik MTB destination / eventsted. Konkrete faciliteter og lokaliteter Madpakkehus på parkeringspladsen ved renseanlæggets grund ved Sølyst ifm. Fællesfaciliteter ved Søsportens hus. Etablere parkeringsplads på Østsiden af Bøllingsø, A15 Hørbylunde, Funder station, Herningvej m.fl. Fugleudkigstårne ved Bøllingsø Fugleudkigstårn i Funder Ådal. Dansk Kennelklub ønsker ny træningsplads, da nuværende er sumpet og ujævn. Borde og bænke langs vandet ved roklubben i Silkeborg Offentlige stier og bænke ved Vinderslevholm Skiltning ved Sminge station (mod Gjern Bakker) og etablering af borde og bænke. Kommunen opkøber Skyttehusets Camping og indretter det til offentligheden. Opsætning af post med vand og luft i områder hvor landevejsryttere kører (som på Gjernbanen). Trætop klatring i en skov med plads. Klatremekka/klatrebjerg i grønne omgivelser (inspireret af Bjerget i Viborg). Toiletter ved Silkeborg Langsø, Toiletter ved Schouby s Sø Spejderne har behov for bålplads i Balle området og et område hvor der må klatres i træerne. Bedre faciliteter ved Sminge Sø: Forslag om at kommunen overtager den del af Silkeborg Forsynings grund, der fremover ikke længere skal bruges. Her vil der være gode muligheder for at forbedre friluftsfaciliteterne med f.eks. madpakkehus, overdækkede grillsteder o.lign. Forbedre/modernisere kajakklubbens forhold ved Sminge Sø. Odden Shelter plads og bålplads på Odden Naturlegeplads på Odden. Legeplads, grillområde og afmærkede løberuter på Odden. Søbad med blåt flag på Odden. Søbad på Odden med bad og omklædning De små fisk Stort slæbested for både ved De Små Fisk Gennemføre alle forslag i det grønne partnerskab om De Små Fisk. Udendørs fitnessredskaber ved de De Små Fisk. 10 Isætningssted for kajak ved De Små Fisk.

154 GUDENÅEN OG HÆRVEJEN- IDÈKATALOG Gudenåen Udvikling af trækstien. Husk skiltning på trækstien Etablering af flere små fisk servicestationer langs med Gudenåen med stop hvor der er en god historie at fortælle/opleve. Flere små landgangsbroer ved Gudenåen Lettere at opnå forhåndstilladelse til arrangementer langs Gudenåen. Hærvejen Hærvejen Bruge naturen i området bedre til vandre- og cykelture og flere overnatningsmuligheder langs Hærvejen. Lave flere primitive lejrpladser ved Hærvejen med toilet, vand og bålsted. Lave aftaler med lokale ildsjæle, der kan fortælle en lokal historie fra stedet ved Hærvejen. Det gør stedet mere attraktivt og giver det en lokal kant. BYOMRÅDER MED MULIGHED FOR FRILUFTSLIV- IDÈKATALOG Grønne områder i eksisterende by Færdiggørelse og vedligeholdelse af Krabbes Grønne Ring Forbedring af det grønne område i Lunden. Byhaver ved Dybkærparken, hvor der er mange leje-lejligheder. Øget skovrejsning nord for byen Udvidelse af området ved Hvinningdal Grøn ring nord om Silkeborg by Gøre boligområderne i kanten af Silkeborg grønnere (Gødvad, Balle, Hvinningdal mv.) Grønne bånd i planlægningen. Sansehave ved Gødvad Plejecenter. Lunden i Them omdannes til et område med aktiviteter for alle med øget tilgængelighed for folk udefra via naturstien. Grønnere skolegårde Vise forbindelserne til skoven og søen med eksempelvis små pile i belægningen eller på skilte så man ser dette når man bevæger sig rundt i bymidten. Bynær skov Mere bynær skovrejsning Silkeborg bymidte Kreative mindre legepladser og opholdsrum i bymidten i Silkeborg. Flere grønne områder og grønne bypladser i bymidten. Hundeskove Forslag til hundeskov på kommunalt ejet areal nord for sportspladsen i Linå Ønske om hundeskov ved Bryryp. 11

155 ANBEFALINGER FRA IGANGVÆRENDE GRØNNE PARTNERSKABER Kommunen indgår i en række grønne partnerskaber. Nedenfor ses de vigtigste anbefalinger, der er modtaget fra disse partnerskaber Disse er relevante i forhold til det videre arbejde med friluftsstrategien. PARTNERSKABET PÅ MOUNTAINBIKE I SØHØJLANDET Partnerskabet vil skabe MTB-oplevelser i tæt samarbejde med lodsejere, interessenter og andre brugere af skoven. Anbefalinger: Etablering af et trailcenter, der vil fungere som start- og samlingspunkt for alle naturens brugere. Her kan man få information om alle friluftsaktiviteter og faciliteter i Silkeborg Kommuner, herunder ruter, hotspots, drikkevandsposter, oversigtskort mm. Rundt om i naturen bliver der etableret hotspots, som skal understøtte en god naturoplevelse for alle. I skovene i Søhøjlandet bliver der anlagt 100 km mountainbikespor af høj kvalitet. Kompetent skiltning i området gør det nemt at orientere sig, og MTB-rytterne kan nyde godt af kvalitetsspor i alle niveauer og sværhedsgrader, og andre bru gere af skoven kan færdes på andre stier, der prioriteres til roligere natur- og friluftsoplevelser. ANBEFALINGER FRA PARTNERSKAB DE SMÅ FISK Partnerskabet har bl.a. etableret fire nye shelters ved De Små Fisk, i dialog med campingpladserne. Anbefalinger: Videreudvikling af De Små Fisk med flere faciliteter: Bålsted, legeplads, bademuligheder, toiletter osv. 12

156 PARTNERSKABET FRILUFTSLIV PÅ SØHØJLANDETS SØER På initiativ fra Naturstyrelsen Søhøjlandet, Silkeborg og Skanderborg Kommuner blev der primo 2016 nedsat et partnerskab om friluftsliv på og ved søerne i Søhøjlandet. Målet var at afklare, om der var oplagte og måske nye udviklingsmuligheder for friluftslivet i Søhøjlandet set på tværs af interessenter m.v. Anbefalinger: Formidling af oplevelser. Partnerskabet anbefaler, at der anvendes en ensartet og standardiseret af mærkning ved friluftsfaciliteterne langs Gudenåen. Desuden anbefales det, at alle foreninger og myndigheder, der er ejere af data om friluftsfaciliteter, lægger disse data ind på udinaturen.dk, og at der udarbejdes et temakort til beboere og turister, der kan udprintes og tages ned i naturen. Badning og dykning Partnerskabet anbefaler at forbedre mulighederne og faciliteterne for badning i søerne og specielt et ønske om at forbedre mulighederne for dykning. Det kan være i form af udsætning af bøjer, udlægning af kunstige rev mv. samt tilbud til skoletjenesten om at lære børn og unge af dykke. Lystfiskeri. Partnerskabet anbefaler, at der etableres flere fiskepladser og isætningssteder for mindre både, samt at kommunen og Naturstyrelsen indtænker lystfiskeri i nye projekter ved vandet. Der bør tages stilling til garnfiskeriet og de mange skarver. Sejlads Partnerskabet anbefaler, at man arbejder for en bredere og mere almennyttig brug af Hjejleselskabets og Brosamarbejdets broer til fx lystfiskeri og benyttelse for kanoer og kajakker. Der efterlyses flere madpakkehuse og toiletter samt isætnings- og optagningssteder for kano og kajak, bl.a. også ved ruten Silke borg rundt. Genetablering af isætningsstedet ved Ringvejsbroen. Indgange til Søhøjlandet og Gudenå-Krydsningspunkter Partnerskabet anbefaler, at krydsningspunkterne generelt opgraderes med ensar tet skiltning, bagagebokse og mulighed for opladning af smartphones. Desuden efterlyses bedre og flere faciliteter ved Kongensbro, Sminge Sø, Havnen i Silkeborg, Indelukket og De Små Fisk inkl. en bro over Remstrup Å mellem Indelukket og Nordskoven. Samarbejde Etablering af nye grønne partnerskaber, aftaler om forbedringer mellem myndigheder og enkelte interessenter, fælles formidlingsstrategier. 13

157 PARTNERSKABET NATUROPLEVELSER OG AKTIVITETER PÅ ODDEN I SILKEBORG BY Partnerskabet blev nedsat i 2012 på initiativ af Naturstyrelsen Søhøjlandet og Silkeborg Kommune. Partnerskabet vedtog en fælles projektbeskrivelse i februar Projektets ide er at tilbyde gode bynære naturoplevelser med mulighed for forskelligartede aktiviteter, som løb, leg, læring og ophold i naturen både for børn og voksne - tæt på vand/sø og midtby/gågade. Kommunen, Naturstyrelsen og Friluftsrådet har bevilget midler til realisering af første del af projektet i form af en opholdsbase/madpakkehus med vand og toiletter i Anbefalinger: Partnerskabet håber efterfølgende at kunne skaffe midler til at realisere de øvrige dele af projektet med bl.a. badebro og -strand, fiskemulighed og for midling. Dette skal ses i sammenhæng med planerne om at etablere aktivitetsog bademulighed i Silkeborg Langsø langs Søvej (neden for Jyske Bank). Et badested på Odden kan understøtte og supplere aktiviteterne ved Søvej, da bademulighederne ved Odden vil være bedre og mere fredeliggjorte end langs den befærdede Søvej. Der kan således også etableres svømmebaner og udspring, der kan bruges fra begge steder og give sammenhæng mellem dem. 14

158 13 Budgetopfølgning for bevilling 34 Kultur og Fritid pr. 30. juni Bilag: Bilag fagudvalg DokumentID:

159 Budgetopfølgning for bevilling 34 Kultur og Fritid pr. 30. juni 2016 Opfølgning på bevillingsmål At foreningslivet bredt bliver bedre til at inkludere. På det frivillige sociale område er der et stort fokus på, at foreningerne er rummelige og inkluderer eksempelvis borgere i en udsat livsposition. Der arbejdes målrettet med, at brugere af forskellige støttetilbud på sigt bliver frivillige. Der har i 2015 været afholdt netværksmøder for frivillige og fagpersoner, som koordinerer frivillige på det sociale område, hvor rummelighed og inklusion har været på dagsordenen. Der vil fortsat være fokus på emnet på de kommende netværksmøder. Fra bruger til frivillige-perspektivet er særdeles relevant for foreningerne lige nu, fordi det er nødvendigt at lave et strategisk fokusskifte, hvis foreningerne skal kunne rekruttere nok frivillige til den konstant stigende efterspørgsel fra borgerne. I 2016 afholdes en række arrangementer med overskriften Fra bruger til frivillig. Møderne er for både frivillige og fagpersoner inden for henholdsvis patient- og psykiatriområdet, familieområdet og ældreområdet. I september 2016 vil der ligeledes være fokus på inklusion, herunder rummeligheden i foreningslivet, når der afholdes Frivillige Fredag med overskriften Veje til deltagelse Erfaringerne fra det sociale område bringes på sigt videre til kultur- og idræts-området. Samarbejdet mellem kultur- idræts, fritids- og det sociale område er stigende, og forventes, at vokse. På repræsentantskabsmøde i Frivilligcenter Silkeborg 11. april 2016 blev der enstemmigt vedtaget en vedtægtsændring, som betyder, at alle frivillige foreninger i Silkeborg Kommune kan blive medlem af Frivilligcenter Silkeborg. Dermed er grundstenen lagt for, at nedbryde siloer mellem kultur-, idræt og det sociale område. Udvikle værktøjer i forhold til øget borgeransvar. 31/3 30/6 31/10 31/12 Erfaringen viser, at når borgere involveres tager de ansvar. Samskabelse er en måde, at involvere på, og en metode som ansatte i Silkeborg Kommune støttes i at anvende. Med samskabelse flytter vi på en kultur, hvor det først og fremmest er eksperter, fx fagpersoner, som definerer og løser et problem, og dermed også ofte efterfølgende løfter en opgave. I stedet inviteres borgere, frivillige og nogle gange repræsentanter fra det private erhvervsliv ind til en samskabende proces. Processerne resulterer i, at alle aktører får ejerskab til en udfordring og til løsningerne, og mange 31/3 30/6 31/10 31/12

160 borgere tager herefter ansvar for at løse dele af udfordringen. Et eksempel hvor frivillige løfter en opgave var i forbindelse med Frivilliges Festdag 11. juni Frivillige inden for kulturlivet, det sociale område, idrætten, spejderne og folkekirken løftede en stor opgave i at bidrage med at arrangere dagen, og det er de frivillige, som alene besluttede indholdet. I september 2016 afholdes en samskabelseskonference, hvor ansatte i Silkeborg Kommune og Samskabelsesrådet har mulighed for at deltage. Implementering af handleplan for kulturpolitikken. Indsatsområderne er iværksat. Udvikling af ny kulturstrategi: Der har været afholdt ungeworkshop, børnekulturworkshop og to borgermøder/kulturcaféer som baggrund for udformning af kulturstrategi KFI-udvalget har deltaget i temamøde om strategiens udformning. Byrådet forventes indkaldt til temamødet i efteråret, hvorefter strategien godkendes politisk. 31/3 30/6 31/10 31/12 Udvikling af Silkeborg Kommunes engagement i Europæisk Kulturhovedstad Der er dialog med strategiske projekter om særlige aktiviteter i 2017 og om deres forankring efter kulturhovedstadsåret. I uge 21 havde Silkeborg Kommune takeover på Aarhus 2017 s instagramprofil med direkte kommunikation til mere end 4000 følgere i Europa. Der er et godt samarbejde med Aarhus 2017 om kommunikation af Silkeborgs projekter på sociale medier. Task forcen for udbredelsen af Silkeborg Kommunes kulturhovedstadsprojekter har inviteret til et netværks- og inspirationsmøde d. 23. august, hvor kulturhovedstadsprojekter møder aktører fra handel- og turisterhverv samt øvrige foreninger og kulturaktører. Der er fokus på netværksskabelse og fælles ejerskab til kulturhovedstadsåret. Task forcen arbejder desuden på lancering af det lokale program 12. oktober sammen med det officielle 2017-program for hele regionen. Der kommer løbende henvendelser fra 2017-projekter, der ønsker at afvikle aktiviteter i Silkeborg Kommune. 31/3 30/6 31/10 31/12 Jorn som markør for SilkeborgKommune. Silkeborg Kommune afholder i samarbejde med Museum Jorn, Vinmonopolet og Comune di Albissola Marina en vinsmagningsevent 27. oktober, hvor borgere i Silkeborg vælger årets Jorn-vin. Vinen produceres og sælges som Cantina Jorn, med fokus på formidling af historien om Asger Jorn i Albisola. Label på flaskerne trykkes som Jorns eget label. De originale flasker findes på museet. Der forventes medieomtale i lokale og nationale medier samt i 31/3 30/6 31/10 31/12

161 italienske medier. Ny formidling af Tollundmanden. Museum Silkeborg åbner ny udstilling om Tollundmanden 2. juli. Til udstililngen er der bl.a. blevet lavet en digital 3D-model af Tollundmandens hoved, så gæster kan interagere med ham på en ny måde. 31/3 30/6 31/10 31/12 Kulturaftale Østjysk Vækstbånd. Levende byrum: I samarbejde med Urban Lab (støttet af Aarhus 2017) er der gennemført Toner fra Torvedybet en koncert på bunden af parkeringskælderen. Koncerten har fået rigtig stor (positiv) omtale lokalt og regionalt. 31/3 30/6 31/10 31/12 Levende ungekultur: King of Jutland afvikler Bennys Badekar hiphop Jam 24. juni og forventer at afholde en King of Jutland classic til september. Ungekulturkoordinatoren er i dialog med flere projektholdere (bl.a. Kulturhuset), der ønsker at samarbejde hen over efteråret. Implementering af handleplan for Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik. Fritidsrådet valgte på mødet d. 11. november at fastholde og videreføre indsatsområderne fra 2015 til 2016; 1. Den nye folkeskolereform, 2. Frivillig foreningsledelse, 3. Udendørs idræts- og fritidsfaciliteter. Samtidig ønskede Fritidsrådet at tilføje særlige målgrupper i idræts- og fritidslivet, som et fjerde indsatsområde. 31/3 30/6 31/10 31/12 Indsatsområderne i handleplanen forløber planmæssigt i samarbejde med relevante aktører. Indsatsområde for Fritidsrådet: Idræts- og fritidsforeninger etablerer relevante samarbejdskonstellationer med lokale folkeskoler. Fritidsrådet støttede i april 2016 tre samarbejdsprojekter mellem idræts- og fritidsforeninger og lokale skoler. Spejderne viderefører samarbejdet på Buskelundskolen og øger andelen af spejderaktiviteter i skolens SFO. Silkeborg Badmintonklub påbegynder samarbejde med Vestre Skole omkring badmintontræning målrettet indskolings- og mellemtrineleverne ( klasse) og afvikler forløb af en varighed på 6-8 uger. JHFs håndboldnetværk i Silkeborg Kommune arbejder med projekt håndbold ind i skolen, hvis kvantitative mål består i, at 2/3 af Silkeborg Kommunes håndboldforeninger udbyder håndboldaktiviteter til og med lokale folkeskoler. 31/3 30/6 31/10 31/12

162 Indsatsområde for Fritidsrådet: Øget synlighed af kommunens udendørs idræts- og fritidsfaciliteter. Til indsatsområdet omkring øget synlighed af kommunens udendørs idræts- og fritidsfaciliteter var der et ønske fra Fritidsrådet om at levere et konkret materiale, som borgere, foreninger, turister etc. kan benytte sig af. Her forløber arbejdet planmæssigt. 31/3 30/6 31/10 31/12 Sammen med Analyse og Udvikling arbejdes der på en digital app-løsning til iphone, som synliggør kommunens ti bedste (valgt af borgere/brugere på workshop d. 21. januar 2016) gåog løberuter. På sigt skal appen opdateres til at indeholde kommunens mtb-ruter, ligesom den skal udbygges med flere af kommunes udendørs faciliteter som søbade og skovfitnessanlæg. Appen lanceres medio Under navnet På mountainbike i Søhøjlandet og sammen med Naturstyrelsen, Skanderborg Kommune og en række relevante foreninger er projektarbejde med at udbygge og synliggøre mtb-ruter i Søhøjlandet påbegyndt. Halanalyse. Halanalysen er nu udarbejdet og forelagt for Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget på deres første budgetmøde i juni og kan nu indgå i udvalgets og Byrådets budgetdrøftelser for 2017 og fremefter. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Grønne områder og naturpladser Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Havne Lystbådehavne m.v Idrætsfaciliteter for børn og unge

163 Folkebiblioteker Museer Biografer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Sekretariat og forvaltninger Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 34 Kultur og Fritid i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget

164 Stadion og idrætsanlæg 671 Mascot Park En forventet mindreudgift på kr. skyldes et mindre energiforbrug på el og vand på Mascot Park. SIF har spillet færre kampe på stadion, da de ikke har været i Superligaen. Det betyder, at lysanlæg, LED reklamer m.v. benyttes mindre med den følgevirkning, at energiforbruget bliver væsentlig lavere end forventet. Et mindreforbrug af el opstået i 2015, som først er afregnet i 2016, har også indflydelse på mindreudgiften. På grund af færre spillede kampe i foråret forventes forbrug af vand til vanding af banen også at blive mindre end forventet. Selvom det nu er kendt, at SIF rykker op i Superligaen til efteråret, skønnes mindreudgiften fortsat være den samme, som forventet ved budgetopfølgningen 31. marts Søbade Der er budgetlagt med kr. til livredderfunktion på Østre og Vestre Søbade. Et beløb, som blev godkendt af KFUI ved budgetlægningen i 2015, og som der også er budgetlagt med i Budgetbeløbet til livredderfunktionen blev godkendt under forudsætning af, at udendørsbassinnet ved Svømmecenter nordvest blev lukket. En dispensation fra lukning af bassinet betyder, at det er muligt at benytte udendørsbassinet i sommeren Der bliver derfor ingen livredderfunktion på søbadene og den budgetlagte udgift bliver ikke brugt Havne -195 Slusekiosk og Hjejlekiosk En dårlig sommer i 2015 og heraf afsmittende virkning på salget i Slusekiosken og Hjejlekiosken betyder, at den forventede forpagtningsafgift i 2016 bliver kr. mindre end budgetlagt. Forpagtningsafgiften bliver endeligt beregnet, når regnskaberne for kioskerne er modtaget året efter regnskabsafslutning. Desuden er a conto opkrævningen for 2016 beregnet på baggrund af kioskernes regnskab for Hvert år vil der altid være usikkerhed, om forpagtningsafgiften bliver en mereller mindreindtægt for kommunen på grund af sommervejret, regatta år eller andre ting, der kan have indflydelse på kiosksalget Folkebiblioteker 300 Silkeborg Bibliotekerne forventer på nuværende tidspunkt et overskud på kr. for 2016.

165 Teatre 300 Det forventes at Dukkefestivakkend budget fremviser et overskud på kr. for 2016 som skal overføres til Dette skyldes at festivallen kun afholdes hvert andet år og dermed opspares hvert andet års budget til brug i det år hvor festivallen afholdes Musikarrangementer På nuværende tidspunkt forventes et underskud på kr. på Den Kreative Skole, da de korrigende handlinger ikke når at få gennemslagskraft i Andre kulturelle opgaver -195 Det forventes at der på projektet "UD&LÆR" fremkommer et underskud på kr. i Dette skyldes at statsrefusionen for projektet først tilføres Silkeborg Kommune i Underskuddet overføres til 2017 hvor det forventes at underskuddet udlignes af statsrefusionen. Korrigerende handlinger Musikarrangementer Det blev på Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets møde den 10. juni besluttet, at Den Kreative Skole i 2016 skal vise at deres forbrug kan tilpasses budgettet. Hvor vidt underskuddet på kr. fra 2015 skal eftergives eller Den Kreative Skole skal afdrage på underskuddet afgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen for Opfølgning på økonomi anlæg Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 34 Kultur og Fritid i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Bynært aktivitetsområde, Kjellerup Hele bevillingen bruges ikke i 2016 og projektet fortsættes i Bjerget Kjellerup, aktivitetsområde Hele bevillingen bruges ikke i 2016 og projektet fortsætter i 2017.

166 Nye haller i Gjessø og Grauballe -91 Projektet er færdiggjort og skal afsluttes med et underskud på kr. Bibliotek/kulturhus i Them Hele bevillingen bruges ikke i 2016 og forventes afsluttet i Nyt Kulturhus i Alderslyst Der afventes totalentreprise som først forventes afklaret i Ny hal i Kragelund Hele bevillingen bruges ikke i 2016 og projektet forventes afsluttet i Helhedsplan for Indelukket Hele bevillingen bruges ikke i 2016 og projektet forventes afsluttet i Søsportens Hus, etape Hele bevillingen bruges ikke i 2016, udbudet forventes udsendt i august eller september. Projektet fortsættes i 2017.

167 15 Til orientering Bilag: Status kulturpuljer 28. juni 2016 DokumentID:

168 Status - kulturpuljer pr Budget 2016 (hele kr.) Budget Bevilget tilskud Rest budget Ungepuljen Kulturelle aktiviteter i forsamlingshuse Frie kulturelle midler efter ansøgning til KFIU - Pilotprojekter indenfor teater Pulje internationale samarbejder Udviklingspulje Øvrige frie midler

169 Bevillinger - kulturpuljer Ungepuljen Ansøger Formål Bemærkninger Tilskud Jason Viedeman Standup på Rampelys Martin Braad Sørensen Dokumentarfilm William Riisvig Indspilning Dutsadee Uppawan Fotokunst Azagew Nesga Musikvideo Helene Handberg Nielsen Kortfilm Ehab Cesar Kortfilm King og Jutland - Thomas Porup Event m. dans, musik og maling Forbrug i alt Aktiviteter forsamlingshuse Krabasken Koncert Kristian Lilholt Sinding Kulturforening Koncert Tamra Rosanes Sinding Bibliotekscafé Foredrag Peter Birk Sorring Borger og Kulturhus Teater "Emma Gad - gider I?" Sinding Forsamlingshus Cirkusworkshop Vium Hvam Kulturhus Koncert Lis Sørensen Nørskovlund Koncert folkemusik Vinding Koncert med Jette Torp Kragelund Koncert Peter Viskinde Forbrug i alt Frie kulturelle midler efter ansøgning til KFIU Pilotprojekter indenfor teater Hakkehuset Projekt VEJEN og gadeteater Forbrug i alt Pulje internationale samarbejder Mette Østergaard Rejse til Færøerne og Norge Forbrug i alt Udviklingspulje Endnu intet forbrug Forbrug i alt 0 Teater Silkeborg Teaterkreds Teaterforestillinger på Hjejlebåde Forbrug i alt Musik Silkeborg Kammerorkester Koncertvirksomhed Silkeborg Motetkor Koncerter Silkeborg Folk Club Folkfestival Silkeborg Classic Festival Silkeborg Classic Sommerkoncert Silkeborg Country Music festival Festival Forbrug i alt Kunstudstillinger Laven Borgerforening Keramisk værk Laven Kirsebærgården Kunstudstilling Grafisk Værksted Min by Forbrug i alt Andet KFIU Kulturprisuddeling Riverboat Lagerlokaler 9.200

170 Thorningsegnens friluftsspil Lagerlokaler Frokostjazzen Tilskud husleje Kedelhuset Alderslyst Action Jubilæumsarrangement Skægblæserne Koncertturne Forbrug i alt