Vejen frem mod Skolestrategi 2021
|
|
- Gregers Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på vej mod år Drøftelserne har taget udgangspunkt i et ønske om at få det fulde udbytte af folkeskolereformens mål og samtidig håndtere udfordringerne med et faldende elevtal. Udvalgets vision for folkeskolen er, at vi i Silkeborg Kommune vil have en folkeskole: med mulighed for børnefællesskaber om læring, leg og interesser. med kompetente medarbejdere og ledere, der skaber sammenhæng i folkeskolen og med omverdenen. med fleksible og sunde fysiske omgivelser, der understøtter læring og fællesskaber. i samspil med forældre og lokalområde. Med udgangspunkt i visionen blev der i foråret 2015 gennemført en række offentlige idémøder med involvering af forældre, medarbejdere, elever og andre interessenter. Børne- og Ungeudvalget bearbejdede på møder 5. maj og 10. juni input fra idéfasen og vedtog følgende fem grundlæggende temaer og dertil hørende strategiske håndtag, som er rygraden i en ny strategi for folkeskolen: At der skabes børnefællesskaber, der kan optimere alle børns læring og trivsel på sammenlignelige vilkår ved: Etablering af robuste klasser. Etablering af en udskoling, der skaber flere muligheder for valgfag og linjedannelse og bedre overgang til ungdomsuddannelserne. At der skabes robuste faglige fællesskaber for medarbejderne ved: Bredere anvendelse af lærerressourcerne på tværs af de enkelte undervisningssteder. Kompetenceudvikling af medarbejderne i forpligtende læringsfællesskaber på tværs af de enkelte undervisningssteder. At kvaliteten og effektiviteten af ledelsen øges ved: Organisering af skoleledelse i ledelsesteam, der sikrer, at alle ledelsesområder løftes effektivt, med høj kvalitet og med pædagogisk ledelse og personaleledelse tæt på kerneydelsen. At der holdes fokus på etablering af varierende og fleksible læringsmiljøer ved: Indretning af undervisningssteder på nye og inspirerende måder koblet til pædagogisk praksis. At kvalitet og effektivitet i styring og understøttelse af et fælles skolevæsen øges ved: Forpligtende samarbejde mellem det centrale og de decentrale niveauer, der sikrer skolevæsnets opfyldelse af skolereformens operative mål. I forlængelse heraf blev Skoleafdelingen bedt om at undersøge, hvordan forskellige strukturelle modeller for skolefællesskaber kan understøtte strategien. Skoleafdelingen har undersøgt forskellige modeller, som har været drøftet på politiske temamøder. På baggrund af disse drøftelser har Skoleafdelingen udarbejdet et forslag til en ny skolestruktur og en overordnet implementeringsplan for strategien og strukturen. 1
2 Ny skolestruktur: Fra 27 selvstændige skoler til 9 skolefællesskaber Forslaget til en ny skolestruktur bygger på idéen om skolefællesskaber. Et skolefællesskab består af et antal af de nuværende skoler i et fællesskab med én elevgruppe, én medarbejdergruppe, ét ledelsesteam, én bestyrelse, én økonomi og ét skoledistrikt. Skolefællesskaberne er sat sammen på baggrund af følgende principper: Et skolefællesskab skal: have en tilstrækkelig størrelse, hvilket vil være så mange elever pr. årgang, at der kan etableres robuste klasser (ca. 24 elever) og en overbygning med forskellige linjer. indeholde mindst én tidligere overbygningsskole, så der er faglokaler og andre faciliteter til overbygningselever. så vidt muligt give en større mangfoldighed i elevgruppen. tage hensyn til naturlige relationer f.eks. foreningsliv, trafikforhold m.v. så vidt muligt have let adgang til kommunale fælles faciliteter og samarbejdspartnere f.eks. ungdomsuddannelser. Forslaget til ny struktur omfatter ni skolefællesskaber: A: Sjørslev skole, Thorning Skole, Vinderslev Skole, Kjellerup Skole og Ans Skole B: Kragelund Skole, Skægkær Skole, Funder Skole C: Grauballe Skole, Gødvad Skole, Dybkær Skole D: Fårvang Skole, Voel Skole, Gjern Skole, Sorring Skole E: Hvinningdal Skole, Buskelund Skole F: Balle Skole, Sølyst Skole G: Resenbro Skole, Sejs Skole, Langsø Skole H: Vestre Skole, Virklund Skole I: Gjessø Skole, Frisholm Skole, Bryrup Skole 2
3 For at understøtte de naturlige relationer er otte ud af ti nuværende kl. skoler i skolefællesskab med den nuværende overbygningsskole. Grauballe skole og Voel skole er de eneste undtagelser herfra. De fleste skolefællesskaber er placeret i en stjerne omkring Silkeborg By. I respekt for de naturlige relationer og for at undgå lange afstande mellem skolerne indenfor et fællesskab, er de tre skolefællesskaber A, D og I dog samlet omkring byerne Kjellerup, Gjern og Them. Juridisk er et skolefællesskab, som ovenfor beskrevet, at betragte som en skole. Derfor kræver etablering af skolefællesskaberne, at de nuværende 27 skoler nedlægges, og at der i stedet etableres 9 nye skoler svarende til de ovenstående skolefællesskaber. 3
4 Ni skolefællesskaber understøtter udvikling af kvaliteten En struktur bestående af ni skolefællesskaber vil understøtte de overordnede mål for udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Nedenstående er fremhævet en række eksempler herpå. Flere mulige venner Elevtallet falder i den nærmeste fremtid. Om 5 år vil hver 12. klasse have 15 elever eller færre og hver 3. klasse vil have under 20 elever. Gode venner er vigtige for, at eleverne trives og har lyst til at lære. I klasser med få piger eller drenge kan det måske være svært at finde en god ven. I skolefællesskaber vil der kunne dannes mere robuste klasser, hvilket vil give den enkelte bedre mulighed for at finde venner, som man deler interesser og kan udvikle sig sammen med. Passende udfordringer til alle elever Børn og unge lærer bedst, når de får passende udfordringer. Skolefællesskaber med større og robuste klasser giver bedre mulighed for at dele klassen eller årgangen i mindre hold, hvor undervisningen kan tilpasses til elevernes faglige niveau, læringsstil, særlige udfordringer, mm. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og for at øge deres motivation, vil der i skolefællesskaber med flere elever pr. årgang kunne etableres undervisning i forskellige linjer eller faglige temaer for de ældste elever. Der vil ligeledes være bedre basis for at etablere et forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne. I den nuværende struktur er der 17 skoler med overbygning. Halvdelen af overbygningsskolerne vil om 5 år have to klasser på hver årgang i overbygningen. I en ny struktur vil antallet af klasser pr. årgang i overbygningen i skolefællesskabet være mellem 3 og 7. Mere faglig udvikling af det pædagogiske personale Skolefællesskaber vil give medarbejderne bedre mulighed for at udvikle sig fagligt, fordi der bliver flere medarbejdere i samme organisation med samme faglighed og under samme ledelse. I en større enhed kan der etableres forpligtende fællesskab mellem medarbejderne indenfor alle områder såkaldte pædagogiske læringsfællesskaber. I læringsfællesskaberne kan det pædagogiske personale dele viden om nye metoder og udviklingen indenfor for deres fagområde. For eksempel kan underviserne i mindre fag som tysk, geografi og madkundskab sparre med hinanden og udvikle kvaliteten i fagene, fordi de får kollegerne tættere på og får mulighed for at undervise flere timer i deres fag. Mere ledelseskraft og ledelse tæt på I alle skolefællesskaber etableres et ledelsesteam bestående af en skoleleder og et antal mellemledere. Skoleledelsen tænkes specialiseret i forhold til de områder, der skal ledes blandt andet: Strategisk-, administrativ-, pædagogisk- og personaleledelse. I skolefællesskaber vil der blive én skoleleder, som har ansvaret for den strategiske ledelse. Skolelederen skal sikre gennemførelse af mål i forhold til elevernes læring og trivsel, effektiv ressourceanvendelse, kompetenceudvikling og opbygning af den bedst mulige organisation til at løse opgaverne samt et ordentligt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Desuden skal skolelederen sikre gode rammer for samspil med forældre og lokalområde. Faglig pædagogisk ledelse, der er rettet mod medarbejdere, børnenes læring og forældre, vil blive opprioriteret og tilknyttet alle undervisningssteder, idet netop denne type ledelse giver de bedste resultater i forhold til børns læring og trivsel. Dette indebærer, at der på alle undervisningssteder vil være daglig ledelse. 4
5 En administrativ leder i hvert skolefællesskab bliver en vigtig medspiller for både skoleledere og den pædagogiske ledelse. Flere lokaler til at understøtte variation i en lang skoledag Folkeskolereformen har medført længere skoledage, og der er behov for endnu større variation og flere og bedre fysiske faciliteter. I skolefællesskaber kan man udnytte de fysiske rammer bedre, idet der vil blive frigivet lokaler, når der dannes større klasser. Disse lokaler kan indenfor skolefællesskabet anvendes til forskellige arbejdsformer så som gruppearbejde, individuel fordybelse, IT/kommunikation, mm. Ligesom der også vil kunne oprettes særlige læringsmiljøer i de frie lokaler eksempelvis indenfor naturfag, design og håndværk, madkundskab, mm. Ni skolefællesskaber medfører bedre udnyttelse af ressourcerne Udover at understøtte målene for kvalitet, vil etableringen af 9 skolefællesskaber også øge muligheden for at holde driftsudgifterne på et realistisk niveau, selvom elevtallet falder. Skolefællesskaber vil give mulighed for at skabe større klasser, hvilket vil medføre, at de midler, som i den nuværende struktur anvendes til at støtte undervisningen i klasser med færre end 20 elever, i stedet kan bruges til at skabe kvalitet i undervisningen for alle elever. I dag bruger vi flere penge pr. elev i små klasser end i store klasser for at opfylde folkeskolelovens krav. Alle skoler får i den nuværende struktur tildelt midler til én underviser pr. klasse, uanset om der er 6 eller 27 elever i klassen. Det faldende elevtal vil enten medføre, at udgifterne til undervisning stiger, eller forskellen på udgifter pr. elev i store og små klasser øges, fordi klasserne bliver mindre. Med 27 skoler vil 40 % af alle klasser om 5 år have 20 elever eller færre. 5
6 Indfasning: Et godt skolefællesskab opbygger vi sammen Etablering af 9 skolefællesskaber giver nye muligheder, men vil være en stor forandring for alle, der har med skolen at gøre. Etablering af skolefællesskaber vil medføre, at skoler og forvaltning skal igennem en grundlæggende kulturforandring, som vil berøre ledelse, medarbejdere, elever, forældre og samarbejdspartnere. En kulturforandring som denne kan kun lykkes, hvis alle berørte er involveret i at udfolde og finde ud af, hvad skolefællesskaber kan udvikle sig til, og hvordan de kan fungere til gavn for børn, forældre og lokalsamfund. Et skolefællesskab bygger på en forståelse af værdien af at respektere de enkelte skolers kultur samtidig med, at der udvikles et nyt forpligtende fællesskab på tværs i skolefællesskabet. På samme måde som det enkelte skolefællesskab ser sig ind i et samarbejde med de øvrige skolefællesskaber til gavn for alle børn i Silkeborg kommune. Opbygningen af gode skolefællesskaber skal derfor ske i tæt dialog med alle interessenter og have fornøden tid til indfasning. Skoleafdelingen har udarbejdet et forslag til en overordnet indfasningsplan på tre år fra den nye struktur forventes at træde i kraft i skoleåret 2016/2017. Indfasningsplanen beskriver i hvilken takt, de forskellige overordnede elementer i skolestrategien forventes realiseret i de første tre år. Der lægges det første år op til meget begrænsede forandringer for elever og forældre. Børnene indskrives og fortsætter deres skolegang på de skoler, hvor de hører til i den nuværende skolestruktur. De to efterfølgende år vil alle de mindste elever i 0. til og med 3. klasse fortsat være knyttet til deres nuværende skole. Dog kan der være enkelte klasser med færre end 12 elever, hvor skolelederen efter dialog med forældrene skal beslutte en hensigtsmæssig klasseorganisering. 6
7 De ældste elever vil allerede det første år kunne se frem til, at valgfag bliver tilgængelige for hele skolefællesskabet. I det tredje år skal der være etableret en fælles overbygning i alle skolefællesskaber på et eller flere undervisningssteder. For bestyrelserne vil der blive en overgangsperiode, hvor forældrerepræsentanter fra alle de skoler, der indgår i fællesskabet, skal være med til at designe rammerne for bestyrelsesarbejdet og øvrig forældreinvolvering indenfor Folkeskolelovens rammer. Den største forandring i det første år vil være for skolernes ledelse, som skal arbejde i en ny teamstruktur med nye ledelseskollegaer. Det er vigtigt, at skolernes kommende ledelsesteams får et godt fodfæste, og sammen med medarbejderne og de lokale aktører kan være med til at folde visionen om skolefællesskaber ud og sætte de lokale rammer for implementeringen af skolestrategien i de efterfølgende år. Andet år bliver det vigtigt at sikre, at medarbejderne fortsætter det faglige løft, som de har behov for i deres dagligdag. Andet år vil derfor have fokus på etablering af de nye læringsfællesskaber og vejlederfunktionerne. Første år i indfasningsperioden har skolerne begrænsede muligheder for at optimere driften. Derfor tildeles skolerne ressourcer efter den nuværende model. I løbet af det første år vil der blive udarbejdet en ny model for tildeling af ressourcer til skolerne, der i højere grad vil medføre en mere ensartet udgift pr. elev og dermed understøtte skolerne i opgaven med at optimere driften. Skoleafdelingen vil i hele indfasningsperioden støtte op om og facilitere det lokale arbejde. 7
Orientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereDialogmøde VIA University College - den 16. juni
Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen
Læs mereDen 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune
Den 12. april 2016: Præsentation af Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Underskrevet den 11. april 2016, formidlet til skoleledere samt Dialogforum den 12. april 2016, offentliggøres
Læs mereForeløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune
Dagsordenpunkt Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Sagsbehandler: Dr16610 Sags-ID: EMN-2015-01327 Resume Den 11 april 2016 er der tiltrådt en bred politisk aftale om den fremtidige
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereSkolestruktur erfaringer fra andre kommuner
Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner Indledning I forbindelse med Børn- og Ungeudvalgets arbejde med at gennemføre et strukturtjek på børn- og ungeområdet, jf. aftalen for Budget 2016, udgør skolestrukturen
Læs mereSKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021
SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021 Indledningsvis vil vi gerne påpege, at skolebestyrelsen for Funder og Kragelund
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereHøringssvar til: Ny skolestruktur i Silkeborg kommune
Høringssvar til: Ny skolestruktur i Silkeborg kommune Af Lars Ole Hansen, Brombærvej 15, Silkeborg Email: loh@simcorp.com Børne- og unge udvalgets vision for folkeskolen er, at vi i Silkeborg Kommune vil
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereSkolefællesskaber og økonomi
Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereKompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
Læs mereSilkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.
Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereI teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.
Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen
Læs mereResenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål
Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav
Læs mereHøringssvar til: Ny skolestruktur i Silkeborg kommune (Erstatter høringssvar nr. 236) Af Lars Ole Hansen, Brombærvej 15, Silkeborg. Tlf.
Høringssvar til: Ny skolestruktur i Silkeborg kommune (Erstatter høringssvar nr. 236) Af Lars Ole Hansen, Brombærvej 15, Silkeborg. Tlf. 2223 4792 Email: loh@simcorp.com Børne- og unge udvalgets vision
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mere1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mere2 Endelig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune
2 Endelig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune 2.1 - Bilag: Notat_skolebestyrelsernes_høringssvar DokumentID: 5374930 Notat: Sammenskrivning af udtalelserne fra skolebestyrelserne i forbindelse
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereFÆLLES HØRINGSSVAR FRA NETVÆRK AF FORÆLDREVALGTE SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMER TIL FORSLAG TIL EN NY SKOLESTRUKTUR
24.11.2015 FÆLLES HØRINGSSVAR FRA NETVÆRK AF FORÆLDREVALGTE SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMER TIL FORSLAG TIL EN NY SKOLESTRUKTUR De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på 22 skoler afgiver herved i fællesskab
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereStatus på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015
Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015 DAGENS FORMÅL OG AGENDA DAGENS FORMÅL 1. At dele en statusbetragtning på børne- og ungeområdet med jer
Læs mereJobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune
Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune Billund Kommune Billund Kommune har ca. 26.400 indbyggere, og der er ca. 2500 ansatte i den samlede kommunale organisation ca. 1000 af dem arbejder under
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereKvalitetsrapport. Silkeborg Kommunale Skolevæsen. Skoleåret 2009-10. November 2010
Kvalitetsrapport Silkeborg Kommunale Skolevæsen Skoleåret 009-0 November 00 Layout og tryk: SKOLE.6.00 Kvalitetsrapport 009/0 for Silkeborg Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapport 009/0 for Silkeborg Kommunes
Læs mereHøringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereBALLESKOLENs informationsmøde
BALLESKOLENs informationsmøde OM FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Torsdag den 22. oktober kl. 19-21 Program Kl. 19-19:10 Skolebestyrelsen på Balleskolen byder velkommen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereJobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune
Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune 10. juli 2014 Indledning Billund Kommune søger en kultur- og fritidschef. Der er tale om en nyoprettet stilling, som følge af en organisationsændring.
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs mereHøringsmateriale: Fremtidens skole i Struer kommune Høringsperiode: 30. april -23. maj 2014 kl. 12
HØRINGSFORSLAG: B: LUKNING AF STRUER ØSTRE SKOLE Med det faldende børnetal er der brug for at vurdere antallet af skoler i midtbyen: Struer Østre Skoles elever fordeles på Gimsing Skole og Parkskolen.
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereDialog om fremtidens folkeskole i Viborg Kommune
Borgermøde den 29.10.14 kl. 19.00-21.00 Dialog om fremtidens folkeskole i Viborg Kommune Viborg Gymnasiums hal Præsentation af programmet 19.00 Velkommen v/formand for Børne- og Ungdomsudvalget Claus Clausen
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereFolkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereAftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereSkoleleder på Låsby Skole
JOB- OG KRAVPROFIL Skoleleder på Låsby Skole Børn og Unge, Skanderborg Kommune 1. Introduktion 1.1 Baggrund Låsby Skoles nuværende skoleleder har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen som skoleleder
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereDagsordenpunkt. Det sammenhængende børne- og ungeliv SAGSRESUMÉ
Dagsordenpunkt Det sammenhængende børne- og ungeliv Åbent - 2012/172579 SAGSRESUMÉ Flere børn og unge skal lære mere og ruste sig bedre til uddannelse, flere skal trives og have en sund opvækst, og flere
Læs mereFælles udgangspunkt for scenarierne
Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud
Læs mereJob- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen
Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Baggrund Karensmindeskolen søger ny skoleleder/kontraktholder med tiltrædelse senest den 1. januar 2015. Job- og personprofilen angiver retning
Læs mereDybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/13-2025/26
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/13-2025/26 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 9 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 15 5 Resultattabeller
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSkægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet
Læs mere