EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring
|
|
|
- Alexander Bech
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EnviDan Fuglebækvej 1B DK-2770 Kastrup Tlf.: Fax: Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring Kort beskrivelse : Innovativ teknik til forøgelse af hydraulisk og organisk kapacitet på renseanlæg uden udbygning, samt online energi- og slamminimering 1 af 7 Ref.: GEP Dato: 1 TITEL Forbedret hydraulisk og organisk kapacitet på eksisterende renseanlæg uden behov for udbygning APS Avanceret Proces Styring Forfatter: Gert Petersen, EnviDan, Fuglebækvej 1B, 2770 Kastrup 2 INDLEDNING På mange danske renseanlæg er der problemer med enten organisk eller hydraulisk overbelastning af eksisterende anlægsdele. Specielt regnbetingede overløb på renseanlægget kan være et stort problem i fremtiden, og skal nedbringes bedre jf. vandrammedirektivet. EnviDan har gennem de sidste 5 år udviklet innovative proceskombinationer, der kan løse disse problemer, og i de fleste tilfælde uden at forøge anlæggets procesvolumen eller efterklaringstankenes overfladeareal. Vi kalder konceptet APS, Avanceret Proces Styring, hvor man integrerer optimal udnyttelse af eksisterende procestanke med automatisk procesregulering af den biologiske N- og P-fjernelse. Afhængigt af det aktuelle behov for udvidelse af organisk eller hydraulisk kapacitet, kan man, med eksisterende procestanke og efterklaringstanke, forøge anlægkapaciteten organisk og/eller hydraulisk med 50-80%. Systemet kan udbygges ved anvendelse af en optimering af den biologiske kvælstofog fosforfjernelse ved brug af sidestrømshydrolyse på returslammet (SSH), samt anvendelse af Avanceret Online Styring (AOS) af kvælstof- og fosforfjernelsen i de biologiske processer på renseanlægget, til energi- og slamminimering. Konceptet er meget fleksibelt, og kan indpasses i de fleste eksisterende systemer, blot der er mindst 2 aktiv slamtanke til rådighed i det eksisterende anlæg. CVR Microben maj 2007.doc EnviDan Øst A/S
2 Avanceret Proces Styring, APS 2 af 7 Tilløb, spildevand ARP AS EKT SSH Figur 1 APS konceptet, delelementer Systemet er veldokumenteret gennem fuldskalaerfaringer med delelementerne i APS konceptet: Biologisk fosforfjernelse ved sidestrømshydrolyse (SSH), 35 anlæg i Danmark Aktiv Returslam Proces (ARP) til forøgelse af hydraulisk og/eller organisk kapacitet, 5 anlæg i Danmark, og adskillige i udlandet (specielt i Tjekkiet) Avanceret Online Styring (AOS) til energiminimering og reduktion i slamproduktion, samt forbedret næringssaltfjernelse i det aktive slamanlæg, 20 anlæg implementeret af EnviDan i Danmark De enkelte delelementer i APS konceptet er beskrevet i det følgende. strømshydrolyse af returslam (SSH) Biologisk fosforfjernelse initieret ved hydrolyse på en delstrøm af returslammet fra efterklaringstankene er udført i fuldskala på 35 renseanlæg i Danmark siden 1996, og er nu en internationalt anerkendt metode til forbedring af biologisk kvælstof- og fosforfjernelse ved moderate procestemperaturer (5-20 o C). (Ref./1/ og /2/). Populært sagt producerer man selv den nødvendige mængde letomsætteligt organisk stof til optimering af biologisk N- og P-fjernelse udfra returslammets SS. SSH processen kan med fordel kombineres med tilførsel af rejektvand fra afvanding af udrådnet slam, højt koncentreret industrispildevand og eksternt slam i øvrigt, hvorved disse højtbelastede delstrømme bliver udlignet før biologisk behandling i det aktive slamanlæg, og det organiske stof omdannes til letomsætteligt organisk stof til optimering af de biologiske processer til biologisk kvælstof og fosforfjernelse i det aktive slamanlæg. Anvendelse af sidestrømshydrolyse kombineret med udligning af højtkoncentreret rejektvand fra afvanding af udrådnet slam er udført på renseanlæg i Næstved i 2002 (rejektvand fra udrådnet CAMBI-behandlet bioslam), på Hillerød renseanlæg i 2003 (re-
3 Avanceret Proces Styring, APS 3 af 7 jektvand fra udrådnet primær- og biologisk slam), på Aalborg Øst og Vest renseanlæg i (rejektvand fra udrådnet biologisk slam, samt tilsat melasse til hydrolysetanken for forbedret BIO-P og denitrifikation) og med en særlig anvendelse på Skive renseanlæg i 2004 (tilsætning af slagterispildevand til slamhydrolysetanken som middel til belastningsudligning af industrispildevand og forbedring af BIO-P og denitrifikation). Ved anvendelse af SSH processen har man dokumenteret en kraftig forbedring i den biologiske fosforfjernelse, og en tilsvarende kraftig reduktion i kemikaliebehovet til fosforfjernelse (slamminimering). Aktiv Returslam Proces (ARP) Princippet i ARP processen er brugt i fuldskala siden 1998 til forøgelse af den organiske kapacitet og nitrifikationskapacitet på renseanlæg, bl.a. i Tjekkiet, (Ref./3/), men ved brug af APS konceptet kan man derudover udnytte processen innovativt ved kombinationen af hydraulisk og organisk kapacitetsforøgelse, ligesom ARP processen kan kombineres med SSH processen til optimering af BIO-P og denitrifikation. ARP processen kan beskrives på følgende måde: En del af den biologiske omsætning flyttes fra den oprindelige aktive slamanlæg til et volumen på returslammet med alternerende nitrifikation og denitrifikation, hvor slamkoncentrationen (returslamkoncentrationen) er betydeligt højere end i det aktive slamanlæg. Herved forbedres volumenudnyttelsen kraftigt til specielt COD-omsætning, men også en stor del af kvælstoffjernelse kan foregå her i kraft af slamhydrolyseprocesser, hvor COD og kvælstof frigøres fra slamfasen. ARP processen kan udnyttes til hurtigere omsætning af højtkoncentrerede kvælstof kilder, som rejektvand fra udrådning, hvor man udnytter den høje slamkoncentration i ARP tanken til en meget effektiv nitrifikation/denitrifikation. Det er nu kun den opløste kvælstoffraktion i tilløbsspildevandet, der skal omsættes med passage af hovedstrømmen gennem det aktive slamanlæg. Hvis hovedformålet er en organisk kapacitesforøgelse på renseanlægget vil man, med eksisterende procesvolumen og minimum tre procestanke, kunne forøge anlæggets organiske kapacitet med mere end 50% og samtidigt opretholde den samme hydrauliske kapacitet på efterklaringstankene. ARP processen er udnyttet til forbedret organisk kapacitet på renseanlæg i Danmark og i udlandet på anlæg med kun to procestanke (Medzev, Slovakiet, 2002), anlæg med tre procestanke (Rafey, Dominikanske Republik, 2005) og på renseanlægget Bjergmarken, Roskilde til en udvidelse af anlægskapaciteten med 15% ved benyttelse af en procestank med et volumen på mindre end 9% af det samlede procesvolumen. Hvis formålet er forøget hydraulisk kapacitet på efterklaringstankene, vil man, med eksisterende klaringstanke og procesvolumen, kunne forøge den hydrauliske kapacitet med mere end 80% uden at formindske den organiske kapacitet på renseanlægget. Denne anvendelse af ARP processen er også benyttet på Rafey, Dominikanske Republik, for at undgå udbygning med flere efterklaringstanke, samt på Nykøbing Falster renseanlæg, for at spare udbygning med en ekstra efterklaringstank. Hvis ARP processen kombineres med SSH processen, vil man opnå en betydelig kapacitetsforøgelse i både N- og P-fjernelsen i hovedanlægget, idet kvaliteten af det op-
4 Avanceret Proces Styring, APS 4 af 7 løste organiske stof, der produceres i hydrolysetanken giver en hurtigere denitrifikationshastighed og en god biologisk fosforfjernelse i det efterfølgende aktive slamanlæg. Dette betyder, at man med fordel kan supplere med en avanceret online styring (AOS) af fosfor- og kvælstoffjernelsen i det aktive slamanlæg, for at opnå den fulde effekt af de beskrevne procesoptimeringer, idet både kvælstof- og fosforfjernelsen konkurrerer om det letomsættelige COD der produceres ved slamhydrolysen, og den biologiske fosforfjernelse kræver, at nitrat-n niveauet i det aktive slamanlægs procestankene ikke bliver for lavt med efterfølgende problemer med fosforstripning fra slammet. AOS Avanceret Online Styring EnviDans koncept for online styring omfatter følgende moduler: Energiminimering ved kvælstofstyring baseret på ammonium kontrol Kemikalieminimering baseret på biologisk fosforfjernelse kontrol Styring af kemisk fosforfjernelse Styring af tilsætning af eksternt kulstof EnviDans AOS system giver en omgående reduktion af energiforbrug, slamproduktion og afløbsafgifter. Systemet er implementeret på mange danske renseanlæg og med en dokumenteret tilbagebetalingstid på mindre end 2 år (Damhusåens renseanlæg, 2004). EnviDans fuldskala referencer for ARP processen MEDZEV renseanlæg, Slovakiet, 9000 PE, 2002 Ekstra organisk kapacitet RAFEY renseanlæg, Dominikanske Republik, PE, 2005 Ekstra organisk og hydraulisk kapacitet BJERGMARKEN, DK, Pilotforsøg, 2006 Ekstra organisk kapacitet BJERGMARKEN, DK, PE, 2007 Ekstra organisk kapacitet NYKØBING FALSTER, DK, PE, 2007 Ekstra hydraulisk kapacitet BUKAREST renseanlæg, Rumænien, 2 mio. PE 2008 Ekstra organisk og hydraulisk kapacitet Anlæggene i Slovakiet og på den Dominikanske Republik er bygget af Per Aarsleff, med EnviDan som procesrådgiver.
5 Avanceret Proces Styring, APS 5 af 7 Eksempler: 1 ARP processen til forbedret organisk og hydraulisk kapacitet RAFEY renseanlæg, PE, Dominikanske Republik, 2005 På dette anlæg anvendes ARP processen på 33% af det samlede procesvolumen. Ved denne udnyttelse sparede man en større udbygning af det aktive slam volumen og en ekstra Ø 45 m efterklaringstank, da tørstofindholdet i hovedanlægget kunne sænkes til 3,9 kg SS/m 3, når tørstofindholdet i ARP tanken er 11 kg SS/m 3. På denne måde opnåede man samtidigt en 33% højere organisk og hydraulisk kapacitet på de eksisterende anlægsdele i.f.t. konventionel drift. De tre efterklaringstanke kan maksimalt klare en tørstofbelastning svarende til en slamkoncentration på 3,9 kg SS/m 3 i det aktive slamanlæg. Anlægget er 75% organisk belastet og afløbsresultater fra anlægget kan ses i tabellen herunder. Afløbsresultater fra Rafey renseanlæg, 2005 SS SS BDO BDO COD COD Total N Total N Total P Total P Month (inlet) (outlet) (inlet) (outlet) (inlet) (outlet) (inlet) (outlet) (inlet) (outlet) (mg/lit) (mg/lit) (mg/lit)(mg/lit))(mg/lit)(mg/lit))(mg/lit))(mg/lit))(mg/lit))(mg/lit)) May June July August September October
6 Avanceret Proces Styring, APS 6 af 7 Eksempler 2 ARP processen til forbedret hydraulisk kapacitet Nykøbing Falster renseanlæg, PE, 2007 På dette anlæg anvendes ARP processen på 25% af det samlede procesvolumen, hvor alt returslam tilledes denne tank (12 kg SS/m 3 ). Ved denne udnyttelse sparede man en udbygning med en ekstra Ø 27 m efterklaringstank, da man kan sænke tørstofindholdet i 75% af anlægget til mindre end 2,5 kg SS/m 3, hvorved slamtørstofbelastningen til efterklaring falder med mere end 50% i.f.t. normal driftsform. Anlægget er ca. 60% organisk belastet og ARP processen sættes i drift i sommeren Returslam Forklaret spildevand ANAEROB BIO-P TANK TANK 1 Slam til Efterklaringstanke TANK ARP Tank Forbedret procesform med ARP og normal BIO-P Ny driftsform på Nykøbing Falster renseanlæg, 2007
7 Avanceret Proces Styring, APS 7 af 7 Litteratur Ref./1/ Bernard, J.L. et al. Key features of successful BNR operation Wat.Sci.Tech., VOL 53,No.12, pp 1-9 Ref./2/ Vollertsen, J. et al. Hydrolysis and fermentation of activated sludge to enhance biological phosphorus removal Wat.Sci.Tech., VOL 53,No.12, pp Ref./3/ Krhutková, O. et al. In situ bioaugmentation of nitrification in the regeneration zone: Practical application and experiences at full-scale plants Wat.Sci.Tech., VOL 53,No.12, pp 33-49
ARP anlæg på Bjergmarke RA
ARP anlæg på Bjergmarke RA Driftserfaringer fra ARP drift 2007-2008 Artiklen er skrevet af René Jakobsen, Bjegmarken renseanlæg og Gert Petersen, EnviDan INDLEDNING Denne artikel omhandler anvendelsen
Hydrolyseprocesser på renseanlæg
Hydrolyseprocesser på renseanlæg *, Thomas R. Jensen*, Tomas Lastra Milone** * EnviDan A/S, DK-2770 Fuglebækvej 1A, Kastrup, [email protected] ** DTU Miljø, eksamensprojekt Slamhydrolyse hvad er det? Biologisk
november 2007 Scandic Hotel Hamar, Norge. Har et indlæg. Se SESSION og læs abstractet sidst i dokumentet
12. 14. november 2007 Scandic Hotel Hamar, Norge Har et indlæg. Se SESSION 7 14.11...og læs abstractet sidst i dokumentet The 10th Nordic / NORDIWA Wastewater Conference Hamar, Norway, 12 14. November,
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.
Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring
Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej
Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark
Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark DANVA s konference den 20. november 2013 Hanne Løkkegaard E-mail: [email protected] Tlf.: 40 57 73 54 Dagsorden -
Effektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje
NOTAT Dato: 24. august 2015 Projektnavn: Vandrens Ny proceslinje Projekt nr.: 1155268 Udarbejdet af: Henning Haar Kvalitetssikring: Søren Brønd Modtager: Esper Balling (V-S)/Poul Poulsen (PP-C) Side: 1
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning
Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke
Dansk Vand Konference Optimering af efterklaringstanke Referencer Karup RA (modificeret) Middelfart CRA (modificeret) Nr. Åby RA (modificeret) Fredericia CRA (modificeret) Hirtshals RA (modificeret) Randers
ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke
Spor 3 - Renseanlæg Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke Camp 2: Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland d. 16. november 2015 B!ngs, Vesterbrogade 149, 1620 Kbh V 1 Indhold 1. Baggrund
Gennemgang af renseanlæg
Gennemgang af renseanlæg 1 Indhold 1. Bjerregrav Renseanlæg...3 2. Bjerringbro Renseanlæg...3 3. Borup Renseanlæg...3 4. Daugbjerg Renseanlæg...4 5. Fiskbæk Renseanlæg...4 6. Hammershøj Renseanlæg...5
Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet
NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet
1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.
Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg
Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8
VARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt
MUDP DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGS OG DEMONSTRATIONSPROGRAM VARGA MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt 1 Hovedformål
Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02
Formål At give en overordnet beskrivelse af virksomheden med henblik på at lette forståelsen af denne håndbog og fastholde relevante stamdata om virksomheden. Afgrænsning Miljøledelsessystemet omfatter
Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød
Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4
Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg
Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Mads Leth Afdelingsleder Rensning af Spildevand Hvorfor deammonifikation? Alle kan rense spildevand Ressourceudnyttelse
Anaerob membranfiltrering
Anaerob membranfiltrering AnMBR til opkoncentrering af rådnetanksslam? Ved Maj Møller Sørensen og Jakob Søholm Udviklingsprojektet Med støttet fra Formål Kan membraner anvendes til opkoncentrering af slammet
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. 20. januar 2016 Aarhus Vand Per O. Pedersen EUDP Povl Frich Det overordnede mål Aarhus Vand gennemfører udbygningen af Egå renseanlæg for at realisere den
Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport
Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2006 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2006 1. Generelt...2 1.1 Renseresultater for anlæggene...2 1.2 Belastning af renseanlæggene...2
2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8.
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference 8. november 2016 Lise K. Hughes Aarhus Vand & Bjarne Hjorth Petersen, EnviDan as Det overordnede mål Aarhus Vand
Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport
Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2004 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3
Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008
Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig
Optaget i MIKROBEN September 2005
Optaget i MIKROBEN September 2005 Spildevandsrensning i BeiJing 2004 Kursus i næringssaltfjernelse på GaoBeiDian Training Center, BeiJing, Kina 11.-14.oktober 2004 Af Gert Petersen, EnviDan Introduktion
FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference 8. november 2016 Lise K. Hughes Aarhus Vand & Bjarne Hjorth Petersen, EnviDan as Det overordnede mål Aarhus Vand
Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen
Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5
Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg
Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder
BIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København
BIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København Døgnkursus 2012 Lørdag 3.nov. 2012 22-01-2013 Gert Ptersen 1 Hvor kommer lugten fra? Kvaliteten af spildevandet er afhængig af producenten!!
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg. Programleder Martin Thau Vandmiljø Randers A/S
Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg Programleder Martin Thau Introduktion Flere navne i spil 2 Hvad er : Aktieselskab stiftet i 2009 (jf. Vandsektorloven) 100% ejet af Randers
Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER
RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende
MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik
MBR System KD 40 Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo KD Maskinfabrik MBR System KD 40 Vi har udviklet et enkelt, men højteknologisk membranfilter. Filteret fås som standard
Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Hovedrapport November 2013 Titel: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg ICEU Hovedrapport Intelligent udnyttelse af kulstof
et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Viborg Spildevand A/S
Viborg Spildevand A/S Optimering af Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb Skitseprojekt Januar 2006 Rekvirent: Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb Vibækvej 41, Bruunshåb 8800 Viborg Tlf: Fax: 89 29 29
Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.
Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet
Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012
Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre
Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer
Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis
Spildevandsplan
Spildevandsplan 2018-2024 Bilag 8 Renseanlæg Revideret 25. april 2018 Indhold Renseanlæg... 4 Grindsted Renseanlæg... 5 Opland og udledning... 5 Opbygning og funktion... 5 Belastning og kapacitetsforhold...
Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Petersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,
Otterup Renseanlæg. Kapacitetsvurdering af Otterup Renseanlæg nu og i fremtiden
Otterup Renseanlæg Kapacitetsvurdering af Otterup Renseanlæg nu og i fremtiden April 2009 28.04.2009 209 2154 Kapacitetsvurdering af Otterup Renseanlæg nu og i fremtiden 2 af 49 Otterup Renseanlæg Nordfyns
Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved m 3 /d
NOTAT Dato: 23.05.13 Projektnavn: Nr. Vium Mejeri Projekt nr.: 1112943 Udarbejdet af: Søren Brønd Modtager: Helle Nielsen Side: 1 af 6 Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved 12.500 m 3 /d Dette
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Præsentation. Oprensning af regnvandsbassiner
Præsentation Oprensning af regnvandsbassiner EnviDan Gruppens selskabsstruktur - 2011 EnviDan Holding ApS EnviDan A/S EnviDan Water A/S EnviDan Service A/S GasCon A/S EnviDan International A/S Afdelinger
Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger
Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 25 2007 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,
Biogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S. Ultralydsbehandling. en mulig teknologi til åbning af celler
Biogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S Ultralydsbehandling en mulig teknologi til åbning af celler DAGES PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings
BRÆDSTRUP CENTRALRENSEANLÆG
BRÆDSTRUP CENTRALRENSEANLÆG Samn renser vi dit spildevand og passer på dit drikkevand til gavn for dig og dine børnebørn. Version 31-05-2018 BRÆDSTRUP CENTRALRENSEANLÆG Brædstrup Centralrenseanlæg blev
BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.
BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning
Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.
Klimatilpasning, vandsektor og Grundvand J.nr. NST-4400-00029 24. oktober 2014 malas/hedis/todue/masor Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber
Energioptimering af beluftningssystemer
Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 20 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 [email protected] www.danva.dk ISBN:
Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: [email protected] Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg
Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også
Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl
Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
