Hydrolyseprocesser på renseanlæg
|
|
|
- Hanna Skov
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hydrolyseprocesser på renseanlæg *, Thomas R. Jensen*, Tomas Lastra Milone** * EnviDan A/S, DK-2770 Fuglebækvej 1A, Kastrup, [email protected] ** DTU Miljø, eksamensprojekt Slamhydrolyse hvad er det? Biologisk omsætning med ilt eller nitrat Slamproduktion HYDROLYSE INERT COD 1
2 Slamhydrolyse processer Ingen ilt eller nitrat: Anaerob slamhydrolyse Produktion af letomsætteligt COD Ingen ilt men med nitrat: Anoxisk slamhydrolyse Produktion og forbrug af letomsætteligt COD Ilt: Aerob slamhydrolyse Produktion og forbrug af letomsætteligt COD Slamtyper N/DN N/DN RAS Biologisk slam Primærslam 14. nov
3 Slamhydrolyse hvad er det? Historik Første forsøg med fuldskala slamhydrolyse af bioslam, 1996 i koncentreringstank : Frederikssund renseanlæg BIO-P uden problemer! Udvikling Mere end 50 fuldskala anlæg med BIO-P på basis af slamhydrolyse på bioslam! 3
4 Udvikling Adskillige eksamensprojekter på DTU vedrørende omsætning af biologisk slam under forskellige redoxbetingelser Thomas Rolf Jensen,
5 Redox og hydrolyse Master thesis Accelerated return activated sludge Hydrolysis under aerobic conditions Tomas Lastra Milone, 2012 Dokumentation Eksamensprojekt- og pilotskala resultater vil blive offentliggjort i et internationalt tidsskrift i
6 Udvikling Mere end 50 fuldskala anlæg med BIO-P på basis af slamhydrolyse på bioslam! Udvikling Anlægsudvidelser på basis af aerob slamhydrolyse på returslam (ARP konceptet) 6
7 Letomsætteligt COD kommer fra COD i spildevandet Man kan udnytte COD indholdet i det producerede biologiske slam med slamhydrolyse til de primære biologiske processer: Kvælstof- og fosforfjernelse med et mindre behov for Total COD (COD/N og COD/P behov) 14. nov Eksemplet er beregnet for COD/N= 10,5 14. nov
8 COD optimal udnyttelse, aktiv slamanlæg Bedste tiltag er: Bedre forbehandling (COD reduktion) Forbehandling af bioslam før udrådning Online styring (energiminimering til aktiv slam) Slamhydrolyse af biologisk slam (letomsætteligt COD til DN og BIO-P) 14. nov C O D / N 9 7 Kritisk COD/N forhold 5 Med eller uden online styring/slamhydrolyse COD reduktion %, forbehandling COD/N FKT COD/N 1 trins Kritisl I Kritisk II 16 8
9 Biologisk Hydrolyse Proces Måleparametre Slamprøver analyseres løbende for følgende stoffer: Opløst COD (COD(S)) Ammonium.N (NH4-N) Fosfat-P (PO4-P) SS/VSS Anaerob hydrolyse 9
10 Hydrolyse med nitrat Hydrolyse med ilt 10
11 Biologisk Hydrolyse Proces vurdering ud fra massebalancer: Ud fra protein omsætning: COD(S) hydrolyseret = (NH 4 -N) frigivet*11,4 (mg COD produceret/l) Ud fra fosforfrigivelse og COD produktion: COD(S) hydrolyseret = (PO 4 -P) frigivet *2,5 + COD (S) frigivet (mg COD/l) Slamhydrolyse kinetik Slamhydrolyseprocessen forøges kraftigt, når der er nitrat eller ilt tilstede i forhold til den reny anaerobe hydrolysehastighed Nitrat forøger hydrolysehastigheden med 60% Ilt forøger hydrolysehastigheden med 85% 11
12 Slamhydrolyse i praksis Slamhydrolyseprocessen bruges til: Biologisk fosforfjernelse ved sidestrøms slamhydrolyse på returslam Forbedret kvælstoffjernelse (Bedre COD kvalitet) ved brug af ARP processen Mindre slamproduktion ved forøget slamalder ARP= Aktiv Returslam Proces Tilløb, spildevand ARP Aktiv slam med EnviStyr EKT SSH Returslam Anvendelse af slamhydrolyseprocesser 12
13 Fuldskalaanvendelser ARP: Aktive Returslam Proces (N/DN) ARP is implementeret på mere end 20 renseanlæg. SSH: Sidestrøms hydrolyse (anaerob proces). Anvendes i fuldskala på 50 renseanlæg i Danmark og på 15 renseanlæg i udlandet. EnviStyr: Online styring af N-og P-fjernelse, returslamstyring og hydraulisk optimering af eksisterende anlæg. Anvendelse af slamhydrolyse processer i fremtiden Spildevand, tilløb ARP og/eller Aktiv slam anlæg SSH Sidestrøm Retur slam 13
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring
EnviDan Fuglebækvej 1B DK-2770 Kastrup Tlf.: +45 32 50 79 44 Fax: +45 32 50 79 45 E-mail: [email protected] Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring Kort beskrivelse : Innovativ teknik
ARP anlæg på Bjergmarke RA
ARP anlæg på Bjergmarke RA Driftserfaringer fra ARP drift 2007-2008 Artiklen er skrevet af René Jakobsen, Bjegmarken renseanlæg og Gert Petersen, EnviDan INDLEDNING Denne artikel omhandler anvendelsen
Dansk Vand Konference 2012. Erfaring med separat udrådning af biologisk overskudsslam. Søren Brønd. Udrådning af slam. Efterklaring.
Dansk Vand Konference 12 Erfaring med separat udrådning af biologisk overskudsslam Søren Brønd Udrådning af slam Primærtank Biologi Efterklaring Returslam Biologisk overskudsslam, COD/SS ~ 1,1 Slamkoncentrering
Optaget i MIKROBEN September 2005
Optaget i MIKROBEN September 2005 Spildevandsrensning i BeiJing 2004 Kursus i næringssaltfjernelse på GaoBeiDian Training Center, BeiJing, Kina 11.-14.oktober 2004 Af Gert Petersen, EnviDan Introduktion
Fosforgenvinding fra spildevand - hvor langt er vi?
Fosforgenvinding fra spildevand - hvor langt er vi? IDA-møde Nyttiggørelse af værdistoffer i fremtidens renseanlæg. Aarhus 14. maj 2014 v. Morten Rebsdorf/Peter Balslev, Norconsult Danmark Disposition
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.
Miljø og energieffektiv rensning af hospitalsspildevand
Miljø og energieffektiv rensning af hospitalsspildevand DANVA temadag om miljøfremmede stoffer Seniorkonsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer [email protected]
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning
Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Rapportering om opnåede resultater og målopfyldelse Sammenfatning ved Peter Andreasen, DHI QA af samlerapporten er udført af Ditte Krogh Bak
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd
Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Baggrund Lattergas er en kraftig drivhusgas (300 gange stærkere end CO 2 ). I forsyningerne er der en voksende interesse for gennemførelse af CO 2 reduktioner. Der er
Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Erfaringer med etablering og drift af decentrale anlæg. Jan M. Jørgensen Driftschef SK Forsyning A/S DANVA Temadag 8.
Erfaringer med etablering og drift af Jan M. Jørgensen Driftschef SK Forsyning DANVA Temadag 8. december 2011 Hvem og hvad er SK Forsyning Slagelse kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj) 77.457
Biogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S. Ultralydsbehandling. en mulig teknologi til åbning af celler
Biogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S Ultralydsbehandling en mulig teknologi til åbning af celler DAGES PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings
FORVENTET RESULTAT 2011
Bilag til pkt. 7 Lynettefællesskabet I/S FORVENTET RESULTAT 2011 17. maj 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Resultatbemærkninger Nettoomsætning, andre driftsindtægter og prisloft 1 Afgifter, driftsmidler, personaleomkostninger,
ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
november 2007 Scandic Hotel Hamar, Norge. Har et indlæg. Se SESSION og læs abstractet sidst i dokumentet
12. 14. november 2007 Scandic Hotel Hamar, Norge Har et indlæg. Se SESSION 7 14.11...og læs abstractet sidst i dokumentet The 10th Nordic / NORDIWA Wastewater Conference Hamar, Norway, 12 14. November,
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand Konference 17. 18. november 2015 EnviDan - Bjarne Hjorth Petersen Aarhus Vand - Lise K. Hughes Det overordnede mål Aarhus Vand ønsker at gennemføre
BRÆDSTRUP CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG
BRÆDSTRUP CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG 1 BRÆDSTRUP CENTRALRENSEANLÆG Brædstrup Centralrenseanlæg blev bygget i 1992 og er placeret i Åstruplund. Anlægget er det ene ud af i alt 3 renseanlæg og 1
Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke
Dansk Vand Konference Optimering af efterklaringstanke Referencer Karup RA (modificeret) Middelfart CRA (modificeret) Nr. Åby RA (modificeret) Fredericia CRA (modificeret) Hirtshals RA (modificeret) Randers
Fremtidens renseanlæg på vej til Hillerød fokus på renseteknologier
Fremtidens renseanlæg på vej til Hillerød fokus på renseteknologier Den 20. november, 2013 Spildevandschef Peter Underlin, Hillerød Forsyning Udviklingschef Jeanette Agertved Madsen, EnviDan A/S 12-11-2013
Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -
Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Økonomiseminar 2015 Kim Paamand [email protected] Hvad snakker han om? Har vi brug for bedre styring? AnaStyr - projektet Rundspørge hvem måler og til hvad?
Bilag 1. Fotodokumentation
Bilag 1 Fotodokumentation Beredskabsstyrelsens droneoptagelser viser med al tydelighed, hvordan området mellem tankanlægget og kajarealet er væskefyldt. Det gule i tankområdet er spild fra Nagro A/S tanke.
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 RENSEANLÆGSSTRUKTUR... 4 2 STATUS... 4 2.1 Spildevandsforsyningens renseanlæg... 4 2.2 Krav
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02
Formål At give en overordnet beskrivelse af virksomheden med henblik på at lette forståelsen af denne håndbog og fastholde relevante stamdata om virksomheden. Afgrænsning Miljøledelsessystemet omfatter
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8.
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference 8. november 2016 Lise K. Hughes Aarhus Vand & Bjarne Hjorth Petersen, EnviDan as Det overordnede mål Aarhus Vand
Økonomisk rensning af hospitalsspildevand med biofilm
Økonomisk rensning af hospitalsspildevand med biofilm Konsulent Alice Thoft Christensen Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer [email protected] Baggrund Forventet krav om rensning af hospitalsspildevand
FOSFORGJENVINNING TIL STRUVITT Erfaringer fra Århus. Norsk Vann 2014, Gardamoen Peter Balslev, Norconsult Danmark
FOSFORGJENVINNING TIL STRUVITT Erfaringer fra Århus Norsk Vann 2014, Gardamoen Peter Balslev, Norconsult Danmark Disposition Driftsproblemer struvit i rør struvit i rådnetank Reaktordesign - udviklingsanlæg!
Petersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
VARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt
MUDP DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGS OG DEMONSTRATIONSPROGRAM VARGA MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt 1 Hovedformål
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Lavet af: Det moderne renseanlæg 09-05-2006 Kim F. Hansen
Indledning...2 Problemformulering...2 Styring af Helsingør centralrenseanlæg... Fra spildevand til kildevand... Hvad er spildevand?... Hvorfor renser vi spildevandet?... Mekanisk rensning...5 Sining:...5
Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Spildevand-Løsningsforslag
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Spildevand-Løsningsforslag Undervisningsministeriet. Februar, 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???
Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,
Stofomsætning (stofskiftet)
Stofomsætning Stofomsætning (stofskiftet) Den stofomsætning, der finder sted i kroppens celler, betegnes metabolisme og kan deles op i de katabole processer, der er nedbrydende og leverer energi, og de
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference 8. november 2016 Lise K. Hughes Aarhus Vand & Bjarne Hjorth Petersen, EnviDan as Det overordnede mål Aarhus Vand
DNA sekventering af bakterier i renseanlæg:
DNA sekventering af bakterier i renseanlæg: spændende resultater inden for troubleshooting og driftsoptimering Mads Albertsen Marta Nierychlo & Per Halkjær Nielsen CENTER FOR MICROBIAL COMMUNITIES Det
Genvinding af fosfor fra spildevand og slam
Genvinding af fosfor fra spildevand og slam Peter Balslev, Norconsult Danmark A/S VandTek, Odense Congress Center, 20-23 November 2012 Genvinding af fosfor fra slam og spildevand Struvitproblemer i slamafvandingen
Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC
Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC 1 HVAD ER ULTRALYD OG HVORDAN LAVER MAN DEN? uhørlige lydbølger med en frekvens 18
MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik
MBR System KD 40 Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo KD Maskinfabrik MBR System KD 40 Vi har udviklet et enkelt, men højteknologisk membranfilter. Filteret fås som standard
Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet
NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk [email protected] SMÅ OPGAVER Nedskriv
BioKube kan benyttes i et sommerhus.
BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,
Rugtved Fælled Vandværk I/S, Fæbrovej 5, 9330 Dronninglund, formand Poul Erik Pedersen, Kringelhedevej 44, 9300 Sæby, 98460086
Screening efter VVM-reglerne: Rugtved Fælled Vandværk I/S VVM Myndighed Basis oplysninger Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: n til Rugtved Fælled Vandværk I/S, 23.800 m3/år
Viborg Spildevand A/S
Viborg Spildevand A/S Optimering af Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb Skitseprojekt Januar 2006 Rekvirent: Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb Vibækvej 41, Bruunshåb 8800 Viborg Tlf: Fax: 89 29 29
Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.
Eksempler på energibesparelser på Marselisborg Renseanlæg
r på renseanlæg Eksempler på energibesparelser på Marselisborg Renseanlæg Indhold: 8.1. Riste, sand og fedtfang 8.2. Mellemklaringstanke 8.3. Maskinbygning 8.4. Efterklaringstank 8.5. Rådnetank 8.6. Homogeniseringstank
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.
Effektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering [email protected]
Renseanlæg som opfylder renseklasse SO
Renseanlæg som opfylder renseklasse SO På de følgende sider beskrives de typer af renseanlæg som kan opfylde renseklasse SO. Før alle anlæg skal der etableres en godkendt bundfældningstank. Arbejdes skal
Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring
Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej
Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. 20. januar 2016 Aarhus Vand Per O. Pedersen EUDP Povl Frich Det overordnede mål Aarhus Vand gennemfører udbygningen af Egå renseanlæg for at realisere den
Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning
Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest
Fremtidens biologiske rensning af spildevand
RENSNING AF SPILDEVAND INDUSTRI SLAGTERIER LUFT- RENSNING FISKEINDUSTRI MEJERIER BEBOELSER RENSEANLÆG DANMARK A/S Fremtidens biologiske rensning af spildevand Som et resultat af mange års erfaring har
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Mads Leth Afdelingsleder Rensning af Spildevand Hvorfor deammonifikation? Alle kan rense spildevand Ressourceudnyttelse
Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Hovedrapport November 2013 Titel: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg ICEU Hovedrapport Intelligent udnyttelse af kulstof
Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse I Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes bakterier og mikroorganismer
Nettilslutning af vindmøller i Danmark
Nettilslutning af vindmøller i Danmark - et studie af godkendelsesproceduren for type- og projektgodkendelse af vindmøller i Danmark Præsentation af specialkursus v. Peter Hansen Stud.polyt., s041944 Rejseby
Grindsted Renseanlæg
Grindsted Renseanlæg 16 års erfaring med kildesortering og bioforgasning af dagrenovation v. Bjarne Bro, Billund Kommune ([email protected]) Indsamlingssystem Sorteringsmetode Behandlingsmetode Produktion
Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød
Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4
Mermiss. Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende. Stoffer i Særligt belastet industrispildevand. Christina Sund Krüger A/S
Mermiss Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende > Stoffer i Særligt belastet industrispildevand Christina Sund Krüger A/S Mermiss Projekt 1 Partners Projektet finansieret af Miljøministeriets
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008
Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig
De mest almindelige spørgsmål
De mest almindelige spørgsmål om spildevand i det åbne land Indhold 1. Hvad er Spildevand i det åbne land?... 2 2. Hvor kan jeg læse, om min ejendom er omfattet af spildevand i det åbne land?... 2 3. Er
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
