DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 [f&anxtcwitj Ulo<AcjcuLn*db : FrtccUaa, \H/C i %ot fat* d&44*ka* JC&4\^&<4*{UOC4UIU*^4CU hair A.tf.ouw. /?/ a.

4 VERDENSKRIGEN f DET KONGELIGE BIBLIOTEK

5 FOREDRAG VED BESTYRELSESRAADSMØDET I DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB DEN 4. OKTBR Af Ernæringsraadets Formand, Godsejer Mo esga a r d- K je 1 d se n.. Naar jeg skal have den Ære at give d'herrer en kortfattet Oversigt over vor Ernæringssituation for indeværende Høstaar, maa jeg først tillade mig et lille Tilbageblik over det svundne Aar, idet man i den senere Tids Kritik over de udskrevne Kornmængder ifølge Kornloven for 1918 gentagne Gange minder om, at naar det har været muligt at komme igennem Høstaaret med kun 5,6 Mill. hkg. Korn i Statslageret, saa er det urimeligt af Ernæringsmyndighederne at forlange 6,6 Mill, eller derover for Hostaaret Uagtet Ernæringsraadet er interesseret i, at Publikum faar at vide, at man kun har haft 5, 6 Mill. hkg. Korn af Høsten 1917 at arbejde med i det forløbne Aar, og derigennem lærer at forstaa Aarsagen til det tilsyneladende strenge Regimente, som Ernæringsraadets Administration har maattet føre, saa kan vi dog ikke tillade, at den Tanke fæstner sig, at vi ved nævnte Administration har skabt en Art Standardforbrug. Dette kan vi ikke, thi vi finder det uforsvarligt, i mere end et Aar at nedskære alle Virksomheder til de Minima, hvori vi har maatte holde dem i Og jeg kan tilføje, at det ej heller vilde været muligt, saafremt der ikke havde været Lager i ret stor Udstrækning, hos de allerfleste Indehavere af Virksomheder, som skulde forsynes fra Statslager, og ligeledes har mange Landmænd og andre Hesteejere samt Købmænd haft Forraad af forskellig Art, som paa en eller anden Maade har tjent til at afværge Fodernød hos Husdyrene

6 2 og til at forringe Forbruget til Mennesker i Begyndelsen af Hostaaret. At dette sidste er Tilfældet har vi Beviser for, idet Forbruget baade til Mennesker og Dyr i de første 4 Maaneder af Høstaaret laa en Del under, hvad Bationerne iøvrigt tillod, men idet Indehaverne af Lagre tog mindre Portioner deraf til daglig Iblanding i de fra Statslager mod tagne Varer, blev de sidste Forbrug ikke saa store som de senere blev, da Beservebeholdningerne forsvandt og de forskellige Virksomheder forlangte at modtage Bationernes fulde Paalydende. Naar man skal danne sig et Billede af det Arbejde, der er udført paa Grundlag af Kornloven af 3. August 1917, maa man først erindre, at det var den første Kornlov, der paalagde det danske Landbrug en almindelig Afleveringspligt for bestemte Kvanta Korn. I de foregaaende Aar havde man nøjedes med at forlange Brødkornet afleveret. Efter at den effektive Blokade var iværksat og blev virkelig følelig for vort Erhvervsliv, blev der foretaget Beregninger, der tog Sigte paa, hvorledes det danske Samfund maatte forholde sig, hvis det skulde blive nødvendigt, at gennemføre en fuldkommen Rationering af alle de vigtigste Levnedsmidler. Paa Grundlag deraf blev Kornloven af 3. August vedtaget. Til at forestaa Administrationen ønskede Indenrigsministeren ikke at betjene sig af de juridiske og retskyndige ministerielle Embedsmænd, men derimod af Mænd fra det praktiske Liv med Indsigt i Landbrug, Forretning og Ernæringsfysiologi. Der skulde saaledes skabes en hel ny Administration. Ernæringsraadet blev nedsat, og Baadet skulde udarbejde dc Begler for Arbejdets daglige Udførelse, hvorefter der skulde handles. De kommunale Nævn og Amtsnævnene skulde nedsættes. Der skulde træffes Overenskomst med Landets Købmænd og Brugsforeningerne for at skaffe Plads til Kornet i de Lagerrum, som disse Virksomheder laa inde med. Det skuldt drøftes, under hvilke Former Afleveringen, Opbevaringen og Fordelingen af Kornet fra Landmændene igennem Fordelingsvirksomhederne til Forbrugerne skulde foregaa. Samtidig skulde rejses en Administration og i det daglige Fonetningsliv gennemføres et Kontrolregnskab, der gav Betiyggelse for, at de Lagre, der fandtes paa Papiret, ogsaa fandtes i Virkeligheden.

7 3 Man vil forstaa, at da disse Arbejder først skulde paabegyndes efter Kornlovens Vedtagelse, og da Høsten faldt tidligt ifjor og Tærskningen paabegyndtes samtidig, saa maatte der forefalde Situationer, hvor Ernæringsraadets Administration virkelig kom bagefter, uagtet vi stræbte efter at gennemarbejde alle Spørgsmaal saavidt muligt, førend de kom til os ude fra Praksis, for at de kunde blive besvarede straks, de kom til at foreligge. Efterhaanden lykkedes det os dog at naa saaledes frem med de forberedende Arbejder, at det blev muligt at handle efter nævnte Princip. Med Hensyn til Befolkningens Forsyning med Mælk, Smør og Ost samt Kartofler, Sukker og Tillægsbrødkort, saa er disse Forsyninger sket paa en efter Forholdene tilfredsstillende Maade. Alene Flæskemanglen har været følelig og beklagelig, men som Folge af de altfor store Svinebesætninger: 1,6 Mill. Stk. Svin ialt, ved Høstaarets Begyndelse uafvendelig, thi, naar Kornet skulde række til til Færdiggørelse af et saa stort Antal Svin i Efteraarsmaanederne, saa kunde der let forstaaelig ikke blive Korn tilovers til Svineproduktion efter 1. April. Vi har maattet nedskære alle Virksomheder, der har faaet Foder fra Statslager til fra 60 pct. ned til 20 pct. af deres sædvanlige Forbrug. Dette gælder Foder til Heste, Hons og Husmandsgrise, Korn til Møllere, Mel til Konditere, Bagere samt andre Industridrivende og Haandværkere, der bruger Mel. Bryggerier, Spritfabriker, Gærfabriker, Pølsemagerier, Konser vesfabriker er ramt endnu strengere. Vi har anslaaet de Lagr e,der fandtes hos de Erhvervsdrivende til ca. 200,000 hkg., og hvad der fandtes hos Købmændene, Landmændene og andre, der tidligere havde handlet med eller forbrugt Korn og Foderstoffer, er selvsagt uberegneligt, men det har været ret store Mængder, ogsaa af Oliekager. II Af Høsten 1917 indgik i Statslager 5,6 Mill. hkg. Af Lager fra Høsten af indført Mel og Korn fandtes 500,000 hkg. den 1. September 1917, men da der ogsaa fandtes 500,000 hkg. den 1. September 1918 lader vi foreløbig disse Reservebeholdninger ude af Betragtning. Til Forbruget medgik de 5,6 Mill, hkg., dertil skal iaar lægges 400,000 hkg. Byg

8 til Gryn Forbruget var ifjor kun 600,000 hkg., fordi vor Befolkning kun gradvis vænnede sig til Grødspise, men paa Slutningen af Høstaaret var Forbruget over 80,000 hkg. pr. Maaned, og vi maa derfor regne med et Forbrug af 1 Mill. hkg. Byg og Havre til Gryn eller 400,000 hkg. mere end af Høsten Endvidere skal vi have 200,000 hkg mere til Heste, Høns og Industrivirksomheder, og endelig havde vi ifjor til Baadighed al Kliden, men iaar stiller Landmændene Krav om at faa Kliden tilbage som Kvægfoder, og dette er vi i Ernæringsraadet Tilhængere af, under Forudsætning af, at der stilles Korn til Baadighed istedet. Klidens Forbrug dækkede et Kornforbrug af som altsaa vil være at erstatte med Korn, hvis Landmændene kræver dette Kvantum iaar. 400,000 hkg. 200,000 hkg. 550,000 hkg. 6,75 hkg. Endvidere maa vi beregne 150,000 hkg. til Svind, hvilket svarer til 2 pct. paa ca. 7,8 Mill. hkg. Korn, et lidt større Svind, end det, vi iaar har haft af den tørre Høst 1917, saa man vil forstaa, det er et lille Svind at paaregne efter den fugtige Høst iaar. Man er saaledes oppe paa et Minimumsforbrug paa 6,9 Mill, hkg., naar Kliden skal gaa ud til Mejeribrugets Køer. Ifølge Rigsdagens Beslutninger er vi pligtige at levere endnu 200,000 hkg. til Sverige og Norge af Høsten 1917, altsaa af vore gamle Lagre eller straks i Begyndelsen af Høsten Og ifølge international Overenskomst skal vi levere 1 Mill. hkg. Korn til Norge af Høsten Da Udenrigsministeren hævder, at denne Million skal sættes foran eller ved Siden af de til Hjemmeforbruget nødvendige Kvanta, vil man farstaa, at til de 6,9 Mill, skal lægges 1,2 Mill., hvorved vi naar 8,1 Mill. hkg. Ifølge Kornligningen skal indgaa i Statslager 9,2 Mill, hkg. Forskellige Fradrag for Svin, Sukkerroer, Cikorierødder og olieholdige Planter er beregnet at ville forringe Ligningen med 900,000 hkg., og Tabet ved Forbeholdsretten, som ca. 20 pct. af Landmændene paa Øerne har anmeldt, at de vil gøre Brug af, anslaar man giver et Tab paa 550,000 hkg. Det Korn, der saaledes tør regnes med at indgaa er 7,75 hkg.,

9 og da Forbruget skal være 8,1 vil man se, at der mangler 350,000 hkg. Hvis der ikke indgaar mere i Statslager, saa betyder det, at man maa tage Dækning for disse 350,000 i Klid. Vi anslaar at raade over 900,000 hkg. Klid ialt, hvoraf vi da maa tage 400,000 til Dækning af forskellige Behov, og til Rest vil kun blive at uddele til Landbruget 500,000 hkg. Hvis Landbruget endvidere ønsker 1 hkg. Korn til hver Malkeko og eventuelt 500,000 hkg. Korn ved Siden af de 500,000 hkg. Klid til Mejeribrugets Disposition til Fremme af Mælkeproduktionen, saa vil man se, at man kommer til at mangle omkring 1,3 Mill. hkg. Korn, og dette Kvantum kan ikke undværes med mindre man vil overveje Muligheden for, samt stille Forslag om, en Tillægskornligning. Dette Sporgsmaal skal jeg ikke indlade mig paa at besvare, men overlade til Landbruget selv at søge at finde Udvej for. Med Hensyn til den Mill. hkg. Korn, der skal til Norge, vil d'herrer vide, at Landmændenes Repræsentanter har stillet Krav om Salpeter og har godkendt den trufne Ordning, ifølge hvilken vi faar 33,333 Tons Salpeter mod 100,000 Tons Korn. Med Hensyn til Høsten af Kartofler og Sukker er der næppe Tvivl om, at vore Rationer vil kunne opretholdes, da Høsten sikkert bliver over middel, der er jo dyrket betydeligt større Areal end sædvanlig med begge disse Afgrøder. III Det er med nogen Bekymring, at man gaar Vinteren imøde, naar man ser paa Vilkaarene for den dyriske Produktion. Vel er Høstens Størrelse saa stor, at der udenfor de strengest nødvendige Kornmængder 16,1 Mill. (8,1 Mill, til Staten, 5,7 til Landbrugets egen Høst og 2, 3 som Saasæd) haves til Raadighed ca. 5 Mill. hkg. til Fremme af den dyriske Produktion. Hvorledes Landmændene vil anvende disse Mængder, er det jo ganske uberegneligt at vide, men man tør dog formentlig anslaa Forbruget til Malkekvæg til ca. 2 Mill, hkg., til Svin til ca. 2 Mill, hkg., til Kalve ca. 500,000 hkg. og til Høns ca. 500,000 hkg. Naar der saa udleveres 500,000 hkg. Klid fra Statslager til Mejeribruget, vil der blive anvendt godt 2 Mill, hkg. Korn og Klid til Fremme af Mælkeproduktionen, og i Overensstemmelse med de Beregninger, der under de forbe-

10 6 redende Arbejder til en ny Mælke- og Kornordning er udført af de danske Mejeriforeningers Fællesorganisation og Ernæringsraadet, skulde Mælkeproduktionen i det kommende Aar blive ca. 2 Mill. Tons Mælk eller omtrent den samme Mælkemængde, som i det forløbne Aar. Vel var Høhøsten ringe, men Høsten af Rodfrugter og Halm er tilfredsstillende. Hvis man faar en saa stor Mælkeproduktion, vil man ogsaa kunne opretholde de nuværende Mælkerationer til Købstæderne og Smørrationen for hele Befolkningen. Forslaget til den nye Mælke- og Smørordning vil blive bygget paa en garanteret Pris til Landbruget af 5,30 Kr. pr. Kilo Smør. I indeværende Aar er Prisen som bekendt 4,60 Kr. pr. Kilo og med det Tillæg, der vil kunne opnaas ved Andel i Overskudet i Eksporten forventer man, at Prisen vil blive 4,84 Kr. Der hersker ikke nogen større Tillid til, at det vil blive muligt at give saameget Flæsk, som Kortenes Paalydende, altsaa 280 gr. pr. Individ ugentlig, men efter Nytaar forventer man dog i Henhold til den Tælling, som fandt Sted den 10. September, at der skal blive nogle Tusind Svin ugentlig til den almindelige Rationering, saaledes at der muligvis vil kunne gives mellem gr. pr. Individ ugentlig. Noget bestemt derom kan man ikke sige, thi det afhænger jo af, om Landbruget har tilstrækkelig mange Affaldsprodukter ved Siden af de 2 Mill. hkg. Korn til at kunne gøre Svinene færdige. Der er nemlig ifølge Tællingen Svin nok i Landet, hvis de blot ikke slagtes for tidligt eller ad Omveje unddrager sig den almindelige Rationering. Der var ved Tællingen 764,000 Stk. Svin, og Svineholderne erklærede, at de indtil 1. Januar kun agtede at slagte til egen Husholdning 170,000. Angaaende Hesteavlen maa jeg benytte Lejligheden til at udtale min Undren over, at Følantallet for indeværende Aar er ca. 49,000 eller 6000 mindre end ifjor, og ikke større end i Aaret Man skulde mene, at de nuværende Hestepriser maatte animere til at forøge Hesteavlen mest mulig. Mulighederne for Høsten 1919 er i væsentlig Grad forringet som Følge af Mangel paa Superfosfat og den sidste Maaneds enestaaende fugtige Vejr. Man maa haabe, at Vintersædsaaningen vil blive fortsat i Løbet af ()ktober Maaned, thi selv om Vintersæden saas noget sent, er det dog godtgjort ved Forsøg, at den sædvanlige Fordel ved Vintersæd vel

11 7 forringes noget, men kun meget sjældent gaar tabt, og Risikoen ved at fortsætte Saaningen er jo kun Saasæden. Angaaende vor Frøavl har den i Øjeblikket lidt et Nederlag ved den amerikanske Overenskomst, men det forekommer mig, at man skal opretholde Frøavlen i Forventning om de nye Markeder, der uden Tvivl vil opstaa for os umiddelbart efter Krigen. Vil man sluttelig spørge om der er Sikkerhed for, at Befolkningens Ernæring vil være betrygget i det kommende Høstaar, kan jeg besvare dette bekræftende, idet man er sikker paa at have til Raadighed rationerede Varer, og Varer, der vel ikke er rationerede, men hvis Omsætning og Fordeling foregaar under Kontrol, fra Kalorier pro persona daglig, hvilket fremgaar af følgende Tabel: Varens Art A. Rationerede Varer: Groft Rugbrød: 8 Mærker pr. Md. Franskbrød: 8 Mærker pr. Md. Sukker Smør Oksekød Svinekød (Flæsk)... lait... Ration pr. Uge Gr Kalorier pr. Uge Kalorier for R. Ikke rationerede Varer: Ryggryn (fine) Byggryn (fine) Kartofler Centrifugemælk Sødmælk (Hvidtøl) Ost Fisk (Sild, Torsk) Grøntsager (Kaal) lig med Tillægsbrødkort Tilsammen

12 8 Man ser heraf, at der bliver 19,238 Kalorier pr. Uge, og for strengt arbejdende Personer, der kan faa Tillægsbrødkort, bliver der yderligere 1368 Kalorier, eller ialt 20,606 Kalorier pr. Uge, hvilket giver 2940 Kalorier pr. Dag pro persona, og disse Varer er ved offentlig Foranstaltning nedbragt til saadanne Priser, at de kan tilvejebringes for Øre pro persona. Alene paa Flæsket kan komme Mangler, men da det kun er 120 gr. pr. Uge og 420 Kai., vil man, selv med Mangel paa Flæsk ikke komme under de Mængder, der er absolut forsvarlige. BIANCO LUNOS BUGTRYKKEK1 KØBEN HAVN

13 -.. u-?::,-v i i-.

14