- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

Transkript

1 - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

2 - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan således købe kornet som gryn, mel, brød, øl, ethanol m.m. - Langt hovedparten af den danske kornproduktion er foderkorn. Dermed slutter kornets vej i indkøbskurven som svinekød eller lignende - Jo mere kornet forarbejdes, og jo flere led, det passerer, desto mindre andel får landmanden af den endelige pris i supermarkedet. - Når det gælder brød, får landmanden kun ca. 5 pct. af brødets pris som betaling for det brødkorn, som er blevet anvendt. - Kornets veje fra mark til forbruger bliver i stigende grad internationale

3 - 3 - Kornets vej fra mark til forbruger Kornets veje fra mark til forbruger er mangeartede og komplicerede. Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare. Vi kan således købe kornet som gryn, mel, brød, øl, ethanol m.m. Jo mere kornet forarbejdes, og jo flere led, det passerer, desto mindre andel får landmanden af den endelige pris i supermarkedet. Når det gælder brød, får landmanden kun ca. 5 pct. af brødets pris som betaling for det brødkorn, som er blevet anvendt. Udviklingen går klar i retning af, at landmandens andel af brødprisen falder Langt hovedparten af den danske kornproduktion er foderkorn. Den allerstørste efterspørger af korn - direkte eller indirekte - er dermed landbruget selv. Kornet ender dermed som foder til især svin, som så efterfølgende også kan ende i vores indkøbskurv. Kornmarkeder, kornforsyning og dermed også kornets veje fra mark til forbruger bliver i stigende grad internationale Indledning Kornets veje fra landmand til forbruger er mangeartede og komplicerede. Den mest direkte og simple vej er, når forbrugerne køber mel eller f.eks. havregryn. I disse tilfælde skal kornet blot passere 2-3 led, før det ender hos forbrugerne. Det betyder også, at korndelen udgør en relativt stor omkostning i den endelig forbrugerpris i butikkerne. I brød udgør korn en mindre andel af forbrugerpriserne, og omkostninger til forarbejdning, transport, løn, energi m.m. spiller en langt større rolle. Den mest indirekte - men mest betydende vej - er når korn bruges som foder i husdyrproduktionen. Kornet ender dermed indirekte i forbrugerleddet som kød- eller mælkeprodukter. Til at producere ét kg. svinekød skal der således bruges ca. 3-4 kg. korn. Værdikæden for korn Kornets mange veje fra landmand til forbruger er vist i figur 1. Som figuren viser, afsætter landmændene deres brødkorn- både brødkorn og foderkorn - via grovvareselskaber. Grovvareselskaberne fungerer som mellemmænd for landmændene og de efterfølgende aftagere af kornet, herunder også møllerne. I perioden fra kornet høstes til møllerne aftager kornet, lagrer og tørrer grovvareselskaberne kornet. Herudover analyserer grovvareselskaberne kornets egenskaber og kvalitet, og endeligt står de også for planlægning og transporten af kornet. Normalt indgår grovvareselskaberne og landmændene aftaler i god til før kornet skal sås. I aftalen fastsættes den kornsort, som landmanden skal dyrke på et givent areal, og landmanden forpligter sig til at sælge til grovvareselskabet.

4 - 4 - Figur 1. Værdikæde for korn, brød og mel - indenlandsk Forskning og udvikling Planteforædling Landmænd (kornproduktion) Foderfabrikker Grovvareselskaber Udsædsanlæg Malterier Møller Anden industri Energiproduktion Bryggerier Brødfabrikker Bagere Supermarkeder Forbrugere Figuren viser de væsentligste aktører og vare-strømme i kornets vej fra landmand til forbruger Efter høsten bestemmer grovvareselskabet afhentningstidspunkt, mens landmanden bestemmer, hvornår den pris, grovvareselskaberne tilbyder ham, er acceptabel (salgstidspunktet) Før aftalerne indgås, sikrer grovvareselskaberne sig afsætning i efterfølgende omsætningsled. Grovvareselskaberne indgår derfor sjældent kontrakter om dyrkning af brødkorn, medmindre der er en efterspørgsel fra møllerne. Danmark er ikke selvforsynende med brødkorn. Særligt er der behov for import af hvede af brødkornkvalitet. Afhængigt af høstens afkast dækkes mellem halvdelen og en tredjedel af efterspørgslen af brødhvede ved import især fra Sverige og Tyskland, jfr Konkurrencestyrelsen (2008 og 2009). Det er især DLG og Lantmännen Lantbruk (Sverige), der leverer brødkorn til det danske marked, men møllerne har aftaler med flere end 50 danske og udenlandske leverandører om levering af korn og andre produkter til fremstilling af brød mv. Af møllernes produktion af mel aftages ca. 70 pct. af industrien, ca. 20 pct. af håndværksbagerne og ca. 10 pct. af supermarkederne (husholdningsmel). Blandt de industrielle aftagere er brødfabrikkerne langt de vigtigste.

5 Langt hovedparten af den danske kornproduktion er foderkorn. Derfor er foderfabrikker og foderproduktion på landbrugsejendommene ( hjemmeblandeanlæg ) meget vigtige i kornets vej fra landmand til forbrugere. Endeligt bliver en - endnu - lille del af kornproduktionen brugt til energiproduktion. Dette sker ved enten afbrænding af korn, hvorved der produceres varme og evt. el, eller ved at kornet omdannes til ethanol. Kornproduktion og -anvendelse i Danmark Den danske kornproduktion har ligget på 9-9,5 mio. tons årligt de seneste år, jfr. figur 2. Figur 2. Udvikling i den danske kornproduktion tons Kilde: FAO (2010). Den danske kornproduktion er således næsten fordoblet de seneste 40 år, hvilket skal ses på baggrund af, at arealet kornarealet nu er tilbage på 1960-niveau (figur 3), mens det er stigende høstudbytter, som har været forklaringen på produktionsudvidelsen (figur 4). Figur 3. Kornareal i Danmark, (3 års glidende gennemsnit). Mill. ha. 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Kilde: FAO (2010) og Danmarks Statistik (2010) Figur 4. Kornudbytter i Danmark, (3 års glidende gennemsnit). Kg. pr. hkg Rug Hvede Byg Havre Kilde: FAO (2010). og Danmarks Statistik (2010) Den stigende produktivitet i form af større og større høstudbytter er langt fra noget isoleret dansk fænomen - der har været en næsten ensartet tendens i verdens rigeste lande. Over halvdelen af Danmarks kornproduktion er vinterhvede, jfr. tabel 1.

6 - 6 - Tabel 1. Danmarks kornproduktion, (mio. kg). Vinterhvede Vårhvede 42 Rug 245 Triticale 233 Vinterbyg 933 Vårbyg Havre 305 Ialt Kilde: Danmarks Statistik (2010). Anvendelsen af korn i Danmark er kendetegnet ved, at mere end 2/3 af produktionen bliver anvendt til foder, jfr. figur 5. Figur 5. Anvendelsen af korn i Danmark Udsæd Eksport Landmandens andel af forbrugerkronen på kornprodukter Når kornet passerer mange led på vejen fra landmand til forbruger, er der også mange led, som skal have en del af kagen. Grovvareselskaberne, møllerne, bagerierne og detalleddet m.fl. tilfører alle værdi til processen, og derfor skal de naturligvis også have deres indsats betalt. Alle led er mere eller mindre nødvendige, og derfor kan de have deres omkostninger betalt og også have en del af den samlede avance i forløbet. Det betyder så også, at landmandens - eller kornets - andel af prisen på det færdige brød er relativt lille. Når det gælder mel, vil ca. 27 pct. detailprisen tilfalde landmanden - ca. samme beløb, som supermarkedet får. Den største del af kagen tilfalder møllerne, som får næsten 40 pct. af detailprisen, jfr. tabel 2. Foder Mel og gryn Industri* Tabel 2. Leddenes andel af forbrugerprisen på mel, Pct. Landmand 27 Grovvareselskab 8 Mølle 39 Supermarked 26 Kilde: Konkurrencestyrelsen (2008) Kilde: Danmarks Statistik (2010). Den allerstørste efterspørger af korn - direkte eller indirekte - er dermed landbruget selv. Hvis vi bevæger os lidt længere frem i værdikæden - frem til brøddet - skal der helt naturligt indregnes endnu flere omkostninger til mellemleddene. Her får landmanden kun ca. 8 pct. af detailprisen, mens bagerierne - brødproducenterne - får 60 pct., jfr. tabel 3.

7 - 7 - Boks 1. Kornets vej fra mark til brød: Kornets andel af detailprisen på brød (2007) Korn Kornets andel af forbrugerprisen på brød var 8 pct. i og 2008 var imidlertid ikke typiske år, at kornpriserne i disse to år var meget høje på grund asf den internationale fødevarekrise. Derfor var også kornets andel af forbrugerprisen relativt høj i disse to år. Et normalt år er andelen således på på ca. 5 pct. Tabel 3. Leddenes andel af forbrugerprisen på brød, Pct. Landmand 8 Grovvareselskab 2 Mølle 2 Brødproducent 60 Supermarked 28 Anm. Hvedebrød. Billedet er ikke væsentligt anderledes for rugbrød. Kilde: Konkurrencestyrelsen (2008) Landmandens andel af forbrugerkronen falder over tiden og i takt med den økonomiske udvikling. Figur 6 viser således over en årrække udviklingen i amerikansk landbrug for hhv. alle landbrugsvarer og korn- og bageriprodukter (brød m.v.). Figur 6. Landmandens andel af forbrugerkronen i USA Pct Kilde: USDA (2010) Alle fødevarer Korn- og bageriprodukter Udviklingen m.h.t. landmandens andel af forbrugerkronen i Danmark følger i store træk samme forløb som i USA.

8 - 8 - Boks 2. Ca. 40 pct. af detailprisen på mel tilfalder møllerne. Landbrug Detailhandel Møller Grovvareselskaber Der er flere naturlige forklaringer på denne tilsyneladende globale tendens: For det første er der en tendens til stigende forarbejdningsgrad af fødevarerne i samfund med stigende økonomisk velfærd. Dermed vil omkostninger til arbejdsløn, produktudvikling, tilberedning m.m. stige, mens landbrugsråvarens andel falder. For det andet vil den teknologiske udvikling og dermed stigende produktivitet i landbruget betyde, at landbrugsråvarernes realpris falder. Dermed vil også værdien af landbrugsråvarerne i de færdige fødevarer falde. For det tredie vil et velfærdssamfund i udvikling ofte indføre eller forøge de indirekte skatter, herunder moms, hvorved også landmandens andel af den endelige salgsværdi falder. Den internationale dimension Kornmarkeder, kornforsyning og dermed også kornets vej fra mark til forbruger bliver i stigende grad internationale. Vi oplever også, at en stigende andel af kornproduktionen handlet mellem lande. Hvede er gennem årtier blevet handlet internationalt, og her udgør verdenshandlen i dag ca. 20 pct. af verdens samlede produktion. Tendensen er endvidere stigende. Byg, rug og havre har også især i de seneste år oplevet en stigende grad af globalisering. Her er andelen af produktionen, som handles internationalt - fordoblet gennem de seneste år, jfr. figur 7.

9 - 9 - Figur 7. Andel af kornproduktionen, som handles internationalt, Figur 8. Udviklingen i den danske korneksport og -import Pct. Hvede tons 15 Byg Eksport 10 Rug Havre Ris Import Anm: 4-års løbende gennemsnit. Kilde: Egne beregninger på grundlag af FAO (2010). Afhængigheden af international handel - og dermed også globaliseringens direkte betydning - varierer meget fra land til land. Nogle lande er stadig meget hjemmemarkedsorienterede og lukkede over for omverdenen m.h.t. kornhandel, mens andre lande har en stor international kornhandel. Danmarks eksport af byg udgør således 22 pct. af produktionen, og dermed er den internationale afsætning på dette område relativt stor. Når det gælder et specialprodukt som maltbyg, er den internationale orientering betydeligt større. Danmark har i kortere eller længere perioder været en betydende korneksportnation. Især efter starten af 1980 erne steg den danse korneksport kraftigt, men efter anden halvdel af 1990 erne faldt korneksporten, og kornimporten begyndte at stige igen, jfr. figur Kilde: FAO (2010). Der er flere forklaringer på den faldende eksport og nettoeksport gennem de seneste årtier. Omlægningerne i EU s landbrugspolitik, herunder braklægningsordninger, spiller dog en vis betydning, men også den stigende efterspørgsel efter korn på grund af den stigende danske svineproduktion har været med til at reducere korneksporten. Endeligt spiller det også en rolle, at det bl.a. som følge af miljølovgivningen bliver sværere og sværere at producere dansk brødkorn med en tilstrækkelig høj kvalitet. En stigende import af netop brødkorn har derfor været nødvendig. Kilder: Danmarks Statistik (2010): Europa-Kommissionen (2004): europa.eu.int/comm/agriculture/agrista/ index_da.htm

10 FAO (2010): Konkurrencestyrelsen (2008): Fødevarepriser. Oktober 2008 Konkurrencestyrelsen (2009): Fødevarepriser. Prisudviklingen på mælk, smør og brød Konkurrenceanalyse 02/2009 USDA (2010): / FarmToConsumer/