TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB"

Transkript

1 TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte folkeskolen med et resultat, der kan hjælpe dem videre til en ungdomsuddannelse. Forsøg med Turboforløb inviterer alle landets skoler til at deltage i et forsøg, som har til formål at give så mange elever som muligt muligheden for at deltage i et intensivt turboforløb. Konkret er der tale om to forløb, som skolerne selv gennemfører for alle årgangens ikke-uddannelsesparate unge med udgangspunkt i læringsmateriale, der er særligt udviklet til målgruppen. Turboforløbene bygger på erfaringer fra danske camps og forskning. De to forløb er dog også nytænkende, da de sigter på at hjælpe en bred gruppe af ikke-uddannelsesparate unge på tværs af hele landet, i regi af den unges egen skole. Forløbene gennemføres over en to-ugers periode, og skal implementeres i perioden d. 20. februar til d. 10. april Undervisningen skal ske indenfor skoletiden og forventes at udgøre 35 timer pr. uge. Forsøgsordningen ledes af TrygFondens Børneforskningscentrer ved Aarhus Universitet i samarbejde med Metropol og VIA, Rambøll Management Consulting og er finansieret af satspuljemidler fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

2 Vi håber, I har lyst til at deltage! Tilmelding skal ske senest fredag d. 30. september ELEVER ER IKKE UDDANNELSES- PARATE Erfaringer fra danske turboforløb peger på, at den unge har gavn af det intensive arbejde med egne faglige, personlige og sociale færdigheder, og at de i større grad formår at tage ansvar for egne skoleresultater og indhenter et fagligt efterslæb (Epinion, 2016). Op mod 15,000 elever bliver hvert år vurderet ikke uddannelsesparate i 8. klasse. Det er langt flere unge, som har brug for ekstra støtte til at blive uddannelsesparate end dem, der i dag deltager på turboforløb. Tilbuddet adskiller sig fra traditionelle turbo-camps, idet undervisningen foregår på den unges egen skole, eleverne deltager sammen med andre klassekammerater, og undervisningen varetages af lærere- og pædagoger fra den unges egen skole. Fordi forløbene foregår på elevens egen skole, kan lærere og pædagoger medvirke til, at de unge efterfølgende omsætter den nye læring til bedre skoletrivsel og faglig udvikling i dagligdagen. Som en ekstra mulighed kan skoler også vælge at samarbejde med en ungdomsskole således, at undervisere fra ungdomsskolen medvirker til undervisningen på den enkelte skole. TILMELDING Ved tilmelding skal det elektroniske skema i Rambøll Results benyttes. Kommunen opretter først en overordnet tilmelding, og skoler tilmeldes derefter. 2 HVEM HENVENDER FORSØGENE SIG TIL? Forsøgsordningen henvender sig til alle landets folkeskoler, som har mindst 10 elever i 8. klasse, der ikke er uddannelsesparate til en gymnasial eller EUD uddannelse. I vurderingen af antallet af ikkeuddannelsesparate elever på skolen kan der tages udgangspunkt i antallet fra sidste år. Undervisningen på turboforløbene tilrettelægges så både elever, som ikke er klar til en gymnasial ungdomsuddannelse, og elever som ikke er klar til en EUD ungdomsuddannelse kan få gavn af tilbuddet. Af de ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse er 62% af eleverne drenge, mens 38% er piger. Selvom flere drenge end piger er ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, er der mange piger som har brug for ekstra støtte til at blive uddannelsesparate. Tilbuddet er derfor målrettet både til drenge og piger. Små skoler med færre end 10 ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse kan tilmeldes forsøgsordningen i samarbejde med en anden folkeskole. Målet er, at skoler deltager i forsøgsordningen. Der kan ikke tilmeldes specialskoler eller -klasser.

3 OM DE INTENSIVE LÆRINGS- FORLØB De intensive læringsforløb løber over en to-ugers periode, og skal implementeres i perioden d. 20. februar til d. 10. april Undervisningen skal ske indenfor skoletiden, fx og forventes at udgøre 35 timer pr. uge. Som deltagende skole får man mulighed for at arbejde med et vidensbaseret undervisningsmateriale, specialudviklet af Metropol, VIA og TrygFondens Børneforskningscenter. Inden forløbets start, deltager lærer/pædagogteamet fra de deltagende skoler i et 1½ -dags opkvalificeringsforløb på Metropol eller VIA. Der undervises i matematik og dansk. Desuden vil der i forløbene være fokus på tilegnelsen og udvikling af nye læringsstrategier, samt personlige og sociale kompetencer. Undervisningen differentieres til den enkelte elev og hensigten er, at eleven i forløbet oplever synlig faglig progression. Et vigtigt element i turboforløbene er, at elevens læringsengagement efterfølgende understøttes gennem en systematisk opfølgning for at fastholde eleverne i deres positive udvikling. Skolerne afprøver ét af to forløb. I Strategier til læring vil undervisningen have ekstra fokus på at opbygge brugbare arbejdsteknikker og arbejdsvaner. Der vil også arbejdes med elevens nysgerrighed og vedholdenhed. I Dit liv, din læring udvikler eleverne en større forståelse for personlige styrker og tro på egen mestring. Desuden vil der være fokus på at udvikle elevernes sociale kompetencer, samarbejdsevne, støtte til andre, konflikthåndtering og rollefordeling. Skoler kan oprette turbohold på elever eller på elever. Der kan ikke oprettes mere end ét hold på hver skole. Oprettes hold på elever varetages undervisningen af to voksne, mens større hold med elever gennemføres med 3 voksne til stede i undervisningen. 3 FINANSIERING Deltagende skoler kompenseres med et på forhånd fastsat tilskud, der omfatter 80 procent af det estimerede tidsforbrug forbundet med deltagelse i turboforløbene Tilskuddet forudsættes anvendt til timer, som er forbundet med opkvalificering af en eller flere deltagende lærere og pædagoger, lærerne og pædagogernes deltagelse i to ugers turboforløb med evt. opfølgning samt yderligere opgaver for lærere i forbindelse med evaluering, følgeforskning, uddannelsesparathedsvurderingen og inddragelse af UU-centrene i elevernes deltagelse i turboforløbene. Skoler med turboforløbshold på elever, der udtrækkes til lærerbaseret opfølgning modtager kr. for 239 timers arbejde. Skoler med turboforløbshold på elever, der udtrækkes til IT-baseret opfølgning modtager kr. for 207 timers arbejde. Skoler med turboforløbshold på elever, der udtrækkes til lærerbaseret opfølgning modtager kr. for 357 timers arbejde. Skoler med turboforløbshold på elever, der udtrækkes til IT-baseret opfølgning modtager kr. for 309 timers arbejde.

4 Skoler, som udtrækkes til at være sammenligningsskoler, modtager kr. for 10 timers arbejde. VIGTIGE DATOER 30. september 2016 Ansøgningsfrist 24. oktober 2016 Besked om deltagelse 3.-4./5.-6. januar ½-dags opkvalificeringsforløb 20. februar-10. april 2017 Gennemførsel af 2-ugers turboforløb HVORFOR SKAL VI VIDE OM TURBOFORLØB GØR EN FORSKEL? På trods af mange og positive erfaringer med turboforløb, har der hidtil været meget lidt systematisk forskning i, hvordan forskellige intensive læringsforløb styrker elevens læring og udvikling, og hvorvidt de medvirker til langvarige, positive effekter for den enkelte elev. Forsøg med turboforløb er tilrettelagt som et lodtrækningsforsøg, fordi det på den måde kan give et reelt svar på, hvad turboforløb betyder for elevernes udbytte af undervisningen. Et sådant design giver det bedst mulige grundlag for at skabe generaliserbar viden, som kan komme hele folkeskolen til gavn. Forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet vil gennemføre lodtrækningsforsøgene for dermed at undersøge effekten af de to typer af turboforløb. Resultaterne vil vise, hvilke elever som får gavn af turboforløbene. Da forsøgene følger eleverne i op til 2 år efter deltagelsen i turboforløbene, vil det også være muligt at undersøge, om forløbene kan have langvarige virkninger på elevens trivsel, skoleresultater, uddannelsesvalg samt start på en ungdomsuddannelse eller 9. eller 10. klasse. 4 Deltager et tilstrækkeligt antal skoler, vil forsøgene også afprøve to forskellige former for opfølgning for at lære mere om, hvordan denne del af turboforløbene bedst organiseres. Der gennemføres også kvalitative studier for at få indblik i, hvordan turboforløbene virker. BAG FORSØGSORDNINGEN TrygFondens Børneforskningscenter er et interdisciplinært forskningscenter på Aarhus universitet, bestående af forskere indenfor økonomi, pædagogik, psykologi, statskundskab, sociologi, kriminologi og børnesprog m.fl., som alle stræber efter at skabe solid viden om virkningen af børne- og ungeindsatser på det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. TrygFondens Børneforskningscenter har tidligere gennemført lignende forsøg i evalueringen af effekten af To-Lærer Ordninger, Modersmålsundervisning, SPELL og Fart på Sproget i daginstitutioner og er i gang med at gennemføre en evaluering af Skolerettede og Skoleunderstøttende Indsatser for Udsatte børn. I SAMARBEJDE MED

5 5

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Satspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate

Satspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate Satspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate elever Kamilla T Gumede Aarhus Universitet Formål Formålet er: 3-årigt forskningsprojekt, finansieret af satspuljemidler. På vegne af Undervisningsministeriet,

Læs mere

STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN

STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL DELTAGELSE I NYT LÆRINGSFORLØB MÅLRETTET UDSATTE BØRN PÅ 3. OG 5. ÅRGANG Et tilbud om at deltage i afprøvningen af to lovende indsatser

Læs mere

Vejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019

Vejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019 Vejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019 Tilmeldingsfrist: Fredag den 1. december 2017 Indholdsfortegnelse 1. Generel information om forsøget...

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse

Læs mere

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet

Læs mere

SKOLEKONFERENCE. TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018

SKOLEKONFERENCE. TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018 SKOLEKONFERENCE Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018 Fokus på den nyeste forskning om: Hvordan du styrker elevernes sprog- og læsekompetencer Hvad der gavner udsatte elevers trivsel og faglighed

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Læringslokomotivet. Turboforløb i ungdomsskolen

Læringslokomotivet. Turboforløb i ungdomsskolen Læringslokomotivet Turboforløb i ungdomsskolen Med støtte fra Egmont Fonden indleder Ungdomsskoleforeningen i august 2016 projektet Læringslokomotivet Turboforløb i Ungdomsskolen. Projektet, der har til

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU [email protected]

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD NOVEMBER 2014 TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 2 INDLEDNING Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll)

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

MILIFE & Horsens Ungdomsskole

MILIFE & Horsens Ungdomsskole MILIFE & Horsens Ungdomsskole Hvorfor MILIFE? Rikke Nedergaard Horsens Ungdomsskole april 2016 Missionen med MILIFE er bl.a. i systematiseret form at gøre personlig- og social læring til en integreret

Læs mere

UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017

UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017 LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION MARTS/APRIL 2017 FREMGANGSMÅDE DAGSORDEN 1. Velkomst v. USF 2. Introduktion til Læringslokomotivet: Hvad virker (kortlægning og tidligere

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?

HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB? HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB? 1 FORMÅL Erfaringsopsamlingen skal bidrage med viden om: Hvordan intensive læringsforløb på grundskoleområdet og i kommunale ungdomsskoler i

Læs mere

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 [email protected]

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 [email protected] Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3

Læs mere

Talentforløb inden for Forskning og Udvikling

Talentforløb inden for Forskning og Udvikling Udfold dit talent VIA Pædagogik og Samfund Talentforløb inden for Forskning og Udvikling Til dig, der vil have en ekstra faglig udfordring VIA Pædagogik og Samfund VIA Pædagogik og Samfund TALENTFORLØB

Læs mere

FAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD.

FAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD. FAGLIG STANDARD FOR INDHOLD Introduktion 2 Uddannelsesparathed 2 Faser i arbejdet med uddannelsesparathed 4 Ledelsens rolle 5 Lærernes og pædagogernes roller 5 UU-vejledernes rolle 6 Elevernes rolle 6

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: [email protected] September 2016 Casen

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere