Hånd og hoved i skolen

Transkript

1 PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1

2 Indhold Viden om skolen Forord Kapitel 1 Hvorfor er der stadig mange, der oplever nederlag i folkeskolen? Hvorfor lægger skolen ikke mere vægt på håndværk? Karakterstyrke og almen opdragelse Hvem er de praktisk orienterede elever? Hvad har skolen hidtil gjort for de praktisk orienterede? Hvad kan man gøre? Kapitel 2 Erfaringer med uddannelse til alle Kapitel 3 Håndværkets dannelse Kulturel og politisk dannelse Uddannelse som indføring i arbejdslivet Arbejdsskolen Produktionsskolernes pædagogik En moderniseret arbejdets dannelse Kapitel 4 Selvtillid Hvad kan være problemet ved at ville udvikle selvtillid? Selvtillid, selvværd, selvkompetence, selvopfattelse Banduras teori om self-efficacy Self-efficacy fremmer præstationer Banduras kritik af den traditionelle skole Guided mastery Kapitel 5 Pædagogik for drenge Hvordan kan skolen imødekomme drengenes særlige behov? Hvordan kan man bruge de praktiske og musiske fag? Hvordan giver vi eleverne gode forudsætninger i de basale fag? Sammenfatning af relevant forskning

3 Kapitel 6 Bavnebakkeskolen og Skolen i Enggårdsgade Bavnebakkeskolen: erhvervsklasse og værkstedsgruppe Skolen i Enggårdsgade: værkstedsundervisning Det virker! Sandsynligvis Kapitel 7 Undervisningen: indhold, form og metode Sure lærere Praktisk orienteret indhold Erhvervspraktik og værkstedsundervisning Dansk og matematik Holdninger Form og metode Kapitel 8 Relationer, rammer og klasseledelse Klasseledelse Relationer Lærere Rammer Normer og kultur Kapitel 9 Konklusion Hvad kan andre skoler lære af Bavnebakkeskolen og Skolen i Enggårdsgade? Kan Bavnebakkeskolen og Skolen i Enggårdsgade lære noget af den udenlandske forskning? Kapitel 10 Perspektiv: Opgør med fire myter Første myte: De praktisk orienterede er bogligt svage Anden myte: De praktisk orienterede elever har brug for stram styring Tredje myte: De praktisk orienterede elever kan ikke fungere med projektarbejde og lignende arbejdsformer Fjerde myte: De praktisk orienterede elever har et instrumentelt forhold til uddannelse Litteratur Stikord

4 Viden om skolen Center for Grundskoleforskning blev etableret som en del af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet i september Centeret har til formål at udføre både grundforskning inden for skolens område og anvendt forskning, herunder myndighedsbetjening. Centerets medarbejdere er derudover stort set alle undervisere på DPU s bachelor-, kandidat- og masteruddannelser samt på Folkeuniversitetet i Emdrup. Flere af centerets medarbejdere administrerer og bidrager til udførelsen af større internationale sammenlignende undersøgelser som fx TIMSS, PIRLS og PISA. Centeret fungerer som vidensbase vedrørende grundskolen ved blandt andet at skabe ny viden under anvendelse af metoder, der baserer sig på både kvantitative og kvalitative former for evidens. Foreningen for Grundskoleforskning blev stiftet i marts 2009, og dens formål er at frembringe evidensbaseret viden om grundskoleforhold, at denne viden gøres alment tilgængelig og anvendelig i grundskolens praksis, og at offentlighedens kendskab til grundskoleforhold styrkes på baggrund af denne forskning. Et af midlerne er støtte til, at forskningsbaseret viden om grundskoleforhold bliver offentliggjort. For at fremme disse formål udgives et tidsskrift og bogserien Viden om skolen, som denne er en del af. Bogserien udgives i samarbejde med Dafolo Forlag. Serien skal bringe forskningsbaseret viden ud i skolerne og påvirke, hvad der sker i klasseværelserne. Den vil formidle forskning, så den nye viden bliver gjort anvendelig i undervisningen. Forfatterne vil primært være forskere fra Center for Grundskoleforskning, men serien vil også indeholde bidrag fra nordiske forskere, fra professionshøjskolerne samt fra praktikere. Denne bog, Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever, er den første i serien. Per Fibæk Laursen har gennem en årrække beskæftiget sig med, hvorledes skolen kan skabe en pædagogik, der rammer de praktisk orienterede elever en elevgruppe, der traditionelt har haft det svært i en enhedsskole med 9 og nu 10 års undervisningspligt. Målgruppen for serien og dermed denne bog er først og fremmest folkeskolens praktikere ledere, lærere og pædagoger samt studerende på Danmarks professionshøjskoler. Politikere, administratorer og forældre vil også i mange tilfælde kunne have glæde af serien. Maj 2010 Niels Egelund Hans Siggaard Jensen 5

5 Forord Mange elever oplever stadig nederlag i folkeskolen på trods af, at inklusion og uddannelse til alle har været accepterede uddannelsespolitiske og pædagogiske principper gennem et par årtier. Særligt de elever, der har deres interesser på det håndværksmæssige område, og som er orienteret mod en fremtid i praktiske erhverv, trives ofte dårligt i den bogligt orienterede folkeskole. Heldigvis har adskillige skoler, både folkeskoler, efterskoler, ungdomsskoler og produktionsskoler, taget udfordringen op og søger at udvikle en pædagogik, der imødekommer de praktisk orienterede elever. Denne bog bygger på erfaringer fra to af disse skoler, nemlig Bavnebakkeskolen i Støvring, der er en almindelig folkeskole, og UNGAUC, der er en del af Aalborg Ungdomsskole. Daværende skoleleder på Bavnebakkeskolen, Arne Sloth Kristoffersen, opfordrede mig i 2007 til at foretage en undersøgelse af arbejdet med de praktiske fag og med erhvervspraktik på skolen. Gennem næsten 30 år har skolen prioriteret dette arbejde højt i forsøget på at skabe bedre læringsmuligheder for en gruppe elever, som ofte trives dårligt med den traditionelle bogligt orienterede folkeskole. Det var Arne Sloth Kristoffersens vurdering, at skolen har gjort så mange erfaringer og udviklet en så velfungerende praksis, at der er værdifuld inspiration at hente for andre skoler. Jeg udformede i samarbejde med skolen en projektbeskrivelse, hvor den centrale problemstilling var, hvordan erhvervspraktik og undervisning i praktiske fag kan bidrage til at skabe bedre læringsmuligheder for de praktisk orienterede unge og dermed bidrage til, at flere af dem gennemfører en ungdomsuddannelse. Idéen i projektet var at systematisere og dokumentere Bavnebakkeskolens erfaringer og formidle dem til inspiration for andre skoler. Bavnebakkeskolen skaffede økonomiske midler til projektet ved tilskud fra Rebild Kommune, Industriens Uddannelsesfond, Aalborg Handelsskole og Aalborg Tekniske Skole. Derudover har Center for Grundskoleforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, finansieret dele af min forskningstid. Dette projekt indgår i et af centrets centrale forskningsområder, nemlig hvordan folkeskolen kan bidrage til opfyldelsen af målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 6

6 Projektet blev påbegyndt i foråret 2008, og dataindsamlingen blev afsluttet i efteråret Materialet består primært af observationer på Bavnebakkeskolen i 16 skoledage, heraf hovedparten i erhvervsklassen og enkelte lektioner i værkstedsgruppen, der er et praktisk orienteret tilbud til elever på klassetrin. Derudover har jeg gennemført interview med 11 elever i erhvervsklassen, med fire lærere, med en tidligere elev og med to andre tidligere elevers forældre. I efteråret 2008 fik jeg en henvendelse fra Skolen i Enggårdsgade i Aalborg (nu UNGAUC, UngAalborg Uddannelsescenter), der gjorde opmærksom på, at de i en årrække havde arbejdet på samme bestræbelser som Bavnebakkeskolen, altså at bruge håndværksmæssige aktiviteter som løftestang for at skabe en bedre skolegang for de praktisk orienterede elever på klassetrin. Skolen i Enggårdsgade er en del af Aalborg Ungdomsskole og arbejder efter delvist andre principper end Bavnebakkeskolen. De opfordrede mig til at komme på besøg på skolen og inddrage den i projektet. Denne invitation tog jeg med glæde imod. Jeg har observeret undervisningen i fem skoledage og har interviewet daværende skoleleder Poul Jørgensen. Jeg takker Rebild Kommune, Industriens Uddannelsesfond, Aalborg Handelsskole og Aalborg Tekniske Skole for den økonomiske støtte. Jeg takker ledelse, lærere og elever på Bavnebakkeskolen og Skolen i Enggårdsgade. Særlig tak til Arne Sloth Kristoffersen, der tog initiativet og skaffede de økonomiske midler, og til lærer Torben Switzer, Bavnebakkeskolen, for omfattende praktisk bistand og mange inspirerende samtaler. Torben Switzer har taget bogens fotos og skrevet digtene. 7

7 8 VIDEN OM SKOLEN