- en effektundersøgelse

Transkript

1 SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge effekten af skolestøttende indsatser for børn i folkeskolen i alderen 6-13 år, som er anbragt i familiepleje. Med inklusionsloven og den nye folkeskolereform er der særligt brug for ny viden, og nye værktøjer til at skabe inklusion og faglig læring for sårbare elever indenfor folkeskolens rammer. Til alle elever der deltager i forskningsprojektet medfølger resurser fra SFI til at udføre indsatserne i plejefamilien og i skolen. Du kan læse meget mere på

2 Baggrund Børn som er anbragt udenfor hjemmet har meget forhøjet risiko for at udvikle alvorlige sociale og psykologiske problemer i voksenlivet. Forskning viser, at uddannelse og et godt skoleliv er en af de vigtigste faktorer for om anbragte børn kommer godt videre i tilværelsen. Det er samtidig også en faktor, som det er muligt at påvirke. Men for at forandring skal være mulig kræver det støtte og opbakning, ikke kun i skolen, men også hjemme i plejefamilien. Forskningsprojektet undersøger derfor effekten af to forskellige skolestøttende indsatser, som er rettet mod at løse og forebygge skoleproblemer hos anbragte børn - både i skolen og i plejefamilien. Indsatserne skal skabe faglig udvikling og mere skoleglæde for anbragte børn, samt give undervisere og plejeforældre nye redskaber og mere viden om hvordan man kan styrke læring og inklusion.

3 Inklusionsloven og skolereformen Inklusionslovens og skolereformens forandringer af skolen giver nye vilkår for undervisningen af sårbare elever, men også nye muligheder. Men det kræver værktøjer, viden og resurser at få alle med, og få inklusionen og heltidsskolen til at lykkedes. Dette projekt sigter på at bidrage til denne del af skolens udviklingsarbejde. For at gøre indsatserne relevante for folkeskolens arbejde med sårbare elever, undersøger SFI indsatser, der giver mulighed for at arbejde individuelt, differentieret og vidensbaseret. Samtidig med at indsatserne kan tilpasses de enkelte skolers metoder og strukturer. Fordele for skolen Ved at deltage i projektet får skolen mulighed for at få: en særlig indsats for elever anbragt i familiepleje ekstra resurser til eleven faglig sparring og kompetenceudvikling koordinering og planlægning af fagpersoner styrket forældresamarbejde og mere forældrestøtte til eleverne nye værktøjer til inklusion bedre klassemiljø

4 De to indsatser Forskningsprojektet undersøger effekten af to indsatser: Forældre som Lektiehjælpere, som er en indsats hjemme i plejefamilien, og LUKoP for skolen, som primært foregår i barnets skole. Begge indsatser er tidligere afprøvet med gode resultater i udlandet. Det er baggrunden for, at vi nu skal undersøge, om de har gode effekter i Danmark. Forældre som Lektiehjælpere Forskningen viser, at støtte og gode lektievaner gør børnene bedre rustet til at lære mere i en almindelig skoledag. Indsatsen Forældre som Lektiehjælpere er inspireret af et succesfuldt canadisk program, hvor professionelle uddanner plejeforældre i at læse lektier med deres plejebarn derhjemme ud fra nogle efterprøvede metoder. I Forældre som Lektiehjælpere tilbydes plejeforældrene et heldagskursus, hvor de bliver undervist i, hvordan de derhjemme kan fremme indlæring og gode vaner med lektielæsning. Efter kurset arbejder plejeforældrene med de nye værktøjer og materialer derhjemme med børnene i et 40 ugers program, som indeholder forskellige fastlagte aktiviteter. Kurset er udviklet i samarbejde med Time2Learn og afholdes af professionelle undervisere og lærere fra Time2Learn. Kurset er gratis for deltagerne.

5 LUKoP for skolen LUKoP for skolen er en skoleindsats, som er baseret på det svenske SkolFam program, som er undersøgt med gode resultater i Sverige. LUKoP er en forkortelse af Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik. I LUKoP for skolen laver en psykolog i samarbejde med en speciallærer på skolen en undersøgelse af barnet for at se, hvordan han/ hun bedst kan støttes i skolen. Det kan handle om at finde den rigtige sværhedsgrad, den rette indlæringsmetode og afsløre faglige huller, før de bliver for store. I samarbejde med barnets lærere og speciallæreren udarbejder LUKoP-psykologen en individuel uddannelsesplan, som indeholder konkrete mål og metoder. Planen drøftes med barnets plejefamilie og evt. barnets kontaktperson i kommunen. Skolen og lærerne får løbende vejledning af LUKoP-psykologen, som besøger skolen ca. hver 3 måned. Alle LUKoP-forløb fokuserer på inkluderende tiltag for barnet. Forløbet strækker sig over 2 skoleår, og er af ca. 1,5 års varighed. LUKoP for skolen er ikke én pædagogisk metode, men derimod en fleksibel samarbejdsmodel, der giver mulighed for at arbejde med den enkelte elev på baggrund af konkret viden om elevens behov og læringsstrategier med opbakning af fagpersoner, der kan bidrage med viden, struktur og vejledning. I LUKoP for skolen løber de enkelte LUKoPforløb som en rød tråd i den daglige undervisning.

6 FINANSIERING AF LUKoP FOR SKOLEN LUKoP-psykologen er finansieret af SFI og tilbydes uden beregning til de skoler, som deltager i projektet. Det er psykologen, som foretager undersøgelsen af barnet, og er den primære tovholder og vejleder på barnets uddannelsesplan. Speciallærer-funktionen i indsatsen skal allokeres til eleven af den enkelte skole. Afhængigt af hvad der passer den enkelte skole, kan det være en læsevejleder, en AKT-lærer eller lignende, som allokeres timer til at bidrage til udredningen af eleven, og opfølgningen af uddannelsesplanen i samarbejde med LUKoP-psykologen. Hvilke elever får LUKoP for skolen? I undersøgelsen fordeles deltagerne i tre grupper via lodtrækning (læs mere om metoden på de næste sider). Derfor er det tilfældigt, hvilke elever på hvilke skoler, der tildeles LUKoP for skolen eller placeres i en af de to øvrige grupper (hhv. Forældre som Lektiehjælpere eller den gruppe, der fortsætter med skolen som de plejer). Vi kan ikke vide på forhånd, hvem disse elever er. Da vi har tre grupper med i undersøgelsen er det kun en tredjedel af alle elever i undersøgelsen, som får tildelt indsatsen LUKoP for skolen i sidste ende. Når skolen siger ja til at deltage i projektet, er det således slet ikke sikkert, at skolens elev eller elever i familiepleje vil blive tildelt indsatsen LUKoP for skolen. Men det er nødvendigt, at skolen er indstillet på at indgå i LUKoP for skolen såfremt en eller flere elever fra skolen tildeles denne indsats. Først når skolen har sagt ja til at deltage i projektet, inviteres eleverne i målgruppen. Det er frivilligt for eleverne og deres plejefamilier om de vil deltage.

7 Hvordan undersøger vi effekten? Når man vil undersøge effekten af en given indsats, er det nødvendigt, at de elever, der modtager indsatsen, sammenlignes med elever, der ikke modtager indsatsen. I dette forskningsprojekt sammenligner vi effekten af to forskellige typer indsatser. Vi har derfor i alt tre grupper med i undersøgelsen: En gruppe som modtager LUKoP for skolen En gruppe som modtager Forældre som Lektiehjælpere En gruppe der fortsætter som de plejer For at skabe tre sammenlignelige grupper, fordeler vi børnene og deres plejefamilie tilfældigt til grupperne. Det gør vi ved at trække lod. Denne type effektstudie kaldes et lodtrækningsforsøg, og er den mest optimale måde at effektmåle på. Vi forventer, at der skal rekrutteres familier i alt til undersøgelsen i løbet af efteråret 2013 til vinteren 2014.

8 Er lodtrækning etisk i orden? På SFI er vi klar over, at det er en ganske ny praksis i Danmark, at lave undersøgelser af denne art på det sociale område. Men vi ved også, at det er den allerbedste måde at undersøge effekten af sociale indsatser. I dette tilfælde ved vi faktisk ikke, hvordan man bedst kan støtte anbragte børns skolegang, og hvilke typer af indsatser, der er de mest effektive. Selvom der i undersøgelsen vil være børn, som ikke modtager en ekstra skolestøttende indsats, er alle deltagere lige vigtige for forskningen. De plejefamilier, som ikke får en indsats, modtager en lille gave fra os som tak for hjælpen. Nogle børn vil få en af de to ekstra indsatser, og nogle vil forsætte med skolen og hverdagslivet helt som de plejer. Vi stiller således ingen børn eller deres plejefamilier dårligere, end de ellers ville være stillet. Målet er, at undersøgelsen skal give os alle mere viden, om hvad der virker viden som er værdifuld i den fremtidige skoleindsats for udsatte børn i alle landets kommuner.

9 Skolen deltager i effektmålingerne af eleverne For at undersøge om indsatserne har haft en effekt, skal alle elever, som deltager i undersøgelsen, testes i dansk og matematik. De enkelte skoler skal foretage disse test af deres egne elever i familiepleje, der deltager i projektet. Prøverne tager ca. 1,5 time at gennemføre. Derudover bliver eleverne testet af en psykolog, for at vi kan undersøge om indsatserne har en effekt på børnenes kognitive funktioner og indlæring. Disse målinger foregår på den måde, at vores psykolog efter aftale kommer på besøg på skolen, og foretager den psykologiske testning af eleverne. Dette tager ca. 3 timer pr elev. Alle elever i undersøgelsen skal testes to gange. Målingerne skal foretages inden eleverne fordeles i de tre grupper i undersøgelsen, og efter indsatserne er slut. Alle elever i de tre grupper skal testes begge gange. Elever som ikke deltager i målingerne kan ikke modtage en indsats. Første måling ligger i perioden mellem august og december 2014, og anden måling ligger ca. 18 måneder efter eleven blev testet første gang. I forbindelse hermed skal barnets klasselærer udfylde et lille spørgeskema (ca. 15 min.) om elevens adfærd og trivsel i skolen. SFI aftaler med de enkelte skoler hvornår og hvordan testningen af eleverne finder sted.

10 Hvad skal der ske, hvis skolen siger ja til at deltage? 1) Hvis skolen ønsker at deltage i projektet, er første skridt, at skolen på vegne af SFI afleverer en invitationspakke til elever anbragt i familiepleje eller elevernes plejeforældre enten personligt eller pr post. 2) Hvis eleven og plejefamilien ønsker at deltage i projektet retter plejeforældrene henvendelse til SFI, hvorefter vi informerer skolen om at barnet deltager i undersøgelsen. 3) I løbet af første halvdel af skoleåret 2014/2015 (i perioden august til december 2014) skal alle elever, som deltager i undersøgelsen testes. I denne periode indgås nærmere aftale med skolen om hvornår fagtestene skal foretages, og hvornår psykologen skal komme på besøg. 4) Når eleven er blevet målt tildeles han / hun ved lodtrækning enten en af de to indsatser eller kontrolgruppe. 5) Hvis eleven bliver tildelt LUKOP for skolen, kontaktes skolen med henblik på at aftale det første indledende møde mellem LUKOPpsykologen og skolen, hvor der indgås aftaler om opstart af forløbet etc. Alle LUKoP forløb opstartes tidligst i august 2014, og senest december Hvis eleven tildeles Forældre som Lektiehjælpere eller skal fortsætte som hidtil, vil der ikke være yderligere involvering af skolen i projektperioden, før eleven skal måles anden gang. 6) 18 måneder efter eleverne blev målt første gang, skal eleverne testes igen, og der indgås nærmere aftale med skolen om hvornår fagtestene skal foretages, og hvornår psykologen skal komme på besøg. Skolerne i undersøgelsen er selvfølgelig velkomne til at følge projektet løbende, og få indblik i resultaterne af effektundersøgelsen uanset hvilke grupper skolens elever har været tildelt. Projektet afrapporteres i 2017.

11 Hvilke elever kan deltage i projektet? Alle børn som opfylder nedenstående kriterier kan være med i undersøgelsen. Dette gælder uanset om eleven har tydelige skoleproblemer eller ej. Det vigtige er: At barnet bor i familiepleje (dette gælder alle typer af familiepleje). At barnet er 6-13 år, og som minimum går i 1. klasse i august At barnet går i folkeskolen (må gerne modtage specialundervisning, men børn på specialskole eller fuldtid i specialklasse, kan ikke deltage). At barnet ikke har gennemgribende udviklingsforstyrrelser som f.eks. svær autisme eller alvorlig mental retardering. At plejeforældrene taler og forstår dansk godt nok til at kunne deltage i indsatserne (der er nemlig ikke mulighed for tolkebistand). At der ikke er planlagt hjemtagelse af barnet indenfor de kommende to år. Tidsplan Aug til juni 2016: Indsatser kører Nov til dec. 2014: Rekruttering af skoler og familier Aug til dec. 2014: Første måling Jan til juni 2016: Anden måling 2017: Udgivelse af SFI-rapport Elever i plejefamilie og deres plejeforældre kan tilmelde sig nu og frem til dec efter først til mølle-princippet. LUKoP forløb opstartes i perioden aug. til dec. 2014, og afsluttes efter 18 måneder. Forældre som Lektiehjælpere modtager forældrekursus i jan

12 Hvem står bag? Projektet er bevilliget af Social- Børne- og Integrationsministeriet, og anbefalet som kommunalt udviklingsprojekt af Undervisningsministeriet. Undersøgelsen gennemføres af forskere fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med en række kommuner og skoler. Med venlig hilsen Misja Eiberg, Projektansvarlig Mette Deding, Afdelingsleder Kontakt os skoleprojekt@sfi.dk tlf: Se video om projektet. Gå ind på eller scan koden med din telefon: