Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Transkript

1 Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen af den nye uddannelsesparathedsordning og belyse betydningen af de faglige og vejledningsmæssige indsatser, der tilbydes ikke-uddannelsesparate unge i folkeskolen. Undersøgelsen skal på denne baggrund inspirere kommuner, skoler og UU-centre til det videre arbejde med vurderinger og indsatser. Undersøgelsen gennemføres som en del af EVA s handlingsplan for 2014, men vil også delvist blive finansieret af Undervisningsministeriet (UVM) jf. behovet for opfølgning på området i forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen. Dato Ref. asm 1/6 Denne projektbeskrivelse redegør for undersøgelsens baggrund, formål og design. Baggrund Med reformen af erhvervsuddannelserne er uddannelsesparathedsordningen ændret mhp. at sikre en tidligere og bedre indsats over for de grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Uddannelsesparathedsbegrebet er oprindeligt iværksat som en del af Ungepakke 2 med det formål at spotte de unge, der ikke umiddelbart vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At være uddannelsesparat er et udtryk for, at man har de nødvendige faglige-, sociale- og personlige forudsætninger, for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Med den nye bekendtgørelse Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse skal elevernes uddannelsesparathed nu vurderes første gang i 8. klasse, hvor vurderingen tidligere kun (formelt) fandt sted i 9. og 10. klasse. Der er desuden, som noget nyt, opstillet en række specifikke kriterier for, hvordan uddannelsesparatheden skal vurderes. I 8. klasse sker vurderingen af elevens faglige forudsætninger på baggrund af elevens opnåede standpunktskarakterer, idet elever, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal afgives i 8. klasse, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat. I 9. klasse og 10. klasse opfylder elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat, hvis eleven har mindst Østbanegade 55, København Ø T E [email protected] F H

2 2,0 i gennemsnit af standpunktskaraktererne i hvert af fagene dansk og matematik. 1 For elever, der ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse, indgår elevens standpunkts- og prøvekarakterer i grundlaget for vurderingen af de faglige forudsætninger. Ved vurderingen af elevens personlige forudsætninger foretages en helhedsvurdering, hvori der indgår en afvejning af elevens forudsætninger inden for mindst følgende områder: 1) Motivation for uddannelse og lyst til læring. 2) Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger. 3) Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær. 5) Valgparat i forhold til det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet. Ved vurderingen af elevens sociale forudsætninger foretages en helhedsvurdering, hvori der indgår en afvejning af elevens forudsætninger inden for mindst følgende områder: 1) Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet. 2) Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker. 3) Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv. Den nye parathedsvurdering gennemføres første gang i 8. klasse i november Undersøgelsen vil belyse hvordan man lokalt arbejder med vurderingen, herunder hvordan de forskellige kriterier vægtes af lærere og vejledere. 2/6 Skolerne er forpligtet til at iværksætte faglige og vejledningsmæssige indsatser målrettet de unge, der vurderes ikke-parate i 8. klasse, med henblik på at sikre, at de unge er parate ved udgangen af 9. klasse. En række aktiviteter kan være med til at støtte og forberede de unge. Det gælder fx obligatoriske introduktionskurser i 8. klasse, obligatorisk brobygning i 9. klasse, gruppevejledning, individuel vejledning og faglig opkvalificering. Endelig er der med folkeskolereformen, herunder Åben skole, skabt vide muligheder for at udvikle nye typer af indsatser, der kan medvirke til at udvikle elevernes parathed. I undersøgelsen fokuserer vi på indholdet og betydningen af disse indsatser for de unges parathed fra hhv. 8. til 9. klasse, herunder hvordan man arbejder med at udvikle de kompetencer, der kræves, jf. de ovennævnte kriterier for parathed. Med reformerne fordres generelt et tættere samarbejde mellem lærere og vejledere om aktiviteter i udskolingen. Det gælder i forbindelse med selve parathedsvurderingen og i forbindelse med faget Uddannelse og Job (tidligere Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering), hvor formålet med undervisningen er skærpet, så faget i højere grad bliver et fundament for vejledningen. Undersøgelsen vil ligeledes belyse, hvordan dette samarbejde udmøntes i praksis i relation til roller og ansvarsfordeling. 1 For skoler, der ikke giver standpunktskarakterer eller tilsvarende, afgør den enkelte skole, om det faglige niveau svarer til karakterkravene.

3 Formål og metode Undersøgelsen har til formål at følge implementeringen af uddannelsesparathedsordningen og belyse betydningen af de faglige og vejledningsmæssige indsatser, der tilbydes ikkeuddannelsesparate unge i folkeskolen. Undersøgelsen skal besvare følgende hovedspørgsmål: Hvad karakteriserer de ikke-parate unge, og hvad er afgørende for vurderingen? Hvilke indsatser iværksætter folkeskolerne og UU erne ift. de unge, der vurderes ikke-parate i 8. klasse? Hvilken betydning har indsatserne for udviklingen i elevernes parathed overordnet set og hvordan har indsatserne betydning? Hvad sker der efterfølgende med de unge - frem mod 2020? Undersøgelsen vil bygge på: Forundersøgelse Registerbaserede analyser o Uddannelsesparathed over tid ( ) o Karakteristik og forløbsanalyse af årgangene 8. klasse 2014/15, 8. klasse 2015/2016 og 8. klasse 2016/2017 frem til 2020 Casestudier o Undersøgelse af faglige og vejledningsmæssige indsatser for ikke-parate i 8. og 9. klasse Surveys o Survey blandt skoler og UU-centre mhp. kortlægning af indsatser o Survey blandt ikke-parate elever mhp. vurderinger af indsatser. 3/6 De centrale analyser og undersøgelsesspørgsmål På denne baggrund er undersøgelsens analysespørgsmål de følgende: Analyse af de ikke-parate unge o Kvantitativ karakteristik (karakterer, demografiske variable) o Hvilke kriterier (faglige, personlige, sociale) er afgørende for vurderingen? Antal ikke-parate og udviklingen over tid o Udviklingen for den enkelte elev fra 8. til 9. klasse o Den samlede udvikling i parathedsvurderingerne set over tid, herunder fordeling af ikke-parate på landsplan/uu-centre Vurderingen af uddannelsesparathed o Hvordan vægter lærere henholdsvis vejledere de faglige, personlige og sociale forudsætninger i forhold til hinanden? o Er der forskel på læreres og vejlederes vurderinger? Indsatser i folkeskolen og UU o Hvordan foregår samarbejdet mellem lærere og vejledere om uddannelsesparathedsvurderingen og indsatserne for ikke-parate? o Hvilke konkrete indsatser iværksætter folkeskolerne og UU erne ift. de unge, der vurderes ikke-parate i 8. klasse og hvilke udfordringer hos de unge adresserer indsatserne? Indsatsernes betydning

4 o Hvilken betydning har indsatserne for udviklingen i elevernes parathed og hvordan har indsatserne betydning? o Hvad sker der efterfølgende de unge uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt frem mod 2020? Design Forundersøgelse Undersøgelsen indledes med en forundersøgelse, som via desk research og interviews med centrale interessenter samler op på den mest aktuelle viden om området som grundlag for den endelige tilrettelæggelse af undersøgelsen. EVA gennemfører aktuelt en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af lærere i udskolingen med fokus på lærernes forståelse af uddannelsesparathed og arbejdet med at gøre eleverne uddannelsesparate, herunder samarbejdet med UU. En række spørgsmål fra denne survey vil være direkte anvendelige som grundlag for udvælgelse af en række folkeskoler, der er særligt langt ift. at arbejde med elevernes parathed. Ligeledes foreligger viden om særlige UEA-forløb og udviklingsprojekter, hvor parathedsvurderingen og samarbejdet mellem skoler og UU har været højt prioriteret også politisk 2. På baggrund af denne viden gennemføres en række interviews med forvaltnings- og skoleledere med henblik på udvælgelsen af cases i det kvalitative studie jf. nedenfor. Registerbaserede analyser På bagrund af data registreret i optagelse.dk gennemføres løbende analyser af udviklingen i parathed på alle relevante parametre, herunder den løbende udvikling i parathed over tid både udviklingen i den enkeltes parathed fra klasse og den samlede udvikling over tid. Data indsamles og analyseres i umiddelbar forlængelse af vurderingen i det pågældende år. 4/6 Årgangene, der går i hhv. 8. klasse 2014/2015, 8. klasse 2015/2016 og 8.klasse 2016/2017 følges via registreringer i hhv. ungedatabasen og Danmarks Statistik frem til med mulighed for at fortsætte forløbsanalysen. Analysen sammenligner de unge, der vurderes ikke-parate, med unge, der vurderes parate, og analysen vil belyse de unges færd gennem uddannelses- og beskæftigelsessystemet fra den første parathedsvurdering. Analysen vil dermed også give et overblik over anvendelsen af forberedende tilbud, men ser ikke på effekten af disse tilbud rent statitisk. Kvalitative analyser Undersøgelsen af faglige og vejledningsmæssige indsatser for ikke-parate i 8. og 9. klasse gennemføres som casestudier. Der gennemføres dataindsamlinger to gange første gang i efteråret 2015, hvor skolerne og UU erne har skullet arbejde med særlige indsatser siden januar. Fokus i den første del af analysen vil være skoler/uu-centre, der er særligt langt i arbejdet med faglige og vejledningsmæssige indsatser. Der udvælges her seks til otte skoler i forskellige kommuner. I udvælgelsen af de konkrete cases er det afgørende, at kommunerne 2 Eksemplariske UEA-aktiviteter, notat til Undervisningsministeriet udarbejdet af Pluss Leadership og Epinion 2014.

5 har et strategisk fokus på opgaven med at udvikle elevernes parathed og at den enkelte skole har igangsat specifikke indsatser, der kan være til inspiration for andre. Med henblik på at kvalificere den endelige udvælgelse gennemfører vi derfor telefoninterviews med udvalgte forvaltnings- og skoleledere som en del af forundersøgelsen. Den kvalitative dataindsamling gentages forventeligt i efteråret I dialog med UVM afklares det, om de samme skoler følges i hele undersøgelsesperioden, eller om det er hensigtsmæssigt at udvælge en række nye skoler til dataindsamlingens anden runde. I casestudierne bruger vi indsatsteori som værktøj ift. vurdering af den samlede indsats for ikke-parate på den enkelte skole, der i praksis vil bestå af en lang række elementer - fra de konkrete forløb målrettet ikke-parate elever til mere overordnede og strategiske indsatser. Betydningen af enkelttiltag, som fx et specifikt vejledningsforløb, må netop ses som et element i en samlet indsats, hvor også en lang række kontekstforhold har betydning. Casestudierne er baseret på observationer af relevante aktiviteter, eksempelvis gruppevejledning. Herudover gennemføres interviews med centrale medarbejdere i de kommunale forvaltninger, UU-ledere, UU-vejledere, skoleledere, lærere og endelig elever, der deltager i de særlige aktiviteter. Desuden analyseres relevant skrifteligt materiale knyttet til overordnede, strategiske beslutninger om indsatser ikke mindst beslutninger truffet på kommunalt niveau. 5/6 Surveys For at sikre en bredere kortlægning og vurdering af indsatserne for ikke-parate gennemføres tre surveys blandt hhv. ikke-parate elever, skoler og UU-centre. Formålet med surveyen blandt ikke-parate elever er at belyse elevernes oplevelse af processen med parathedsvurderingen og udbyttet af de særlige indsatser. Surveyen gennemføres en gang årligt (marts-april) blandt alle elever i 9. og 10. klasse, som en del af UVM s løbende brugerudbytteundersøgelse på vejledningsområdet. UNI-C forestår dataindsamlingen. Tidligere undersøgelser på vejledningsområdet viser, at eleverne kan have svært ved at vurdere både om de har fået en særlig indsats og i givet fald hvilken indsats, der er tale om. Det er derfor afgørende at spørgsmålene udvikles i tæt samarbejde med UVM og UU, og at der gennemføres en grundig pilottest af det samlede spørgeskema. Der gennemføres to surveys målrettet hhv. skoler og UU-centre. Disse surveys vil have en kortlæggende karakter, og har til formål at belyse anvendelsen af faglige og vejledningsmæssige indsatser i folkeskolen på landsplan. De to surveys gennemføres efter den første kvalitative dataindsamling, hvor der er skabt indsigt i de forskellige typer af indsatser, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af spørgeskemaer. Undersøgelserne gennemføres som udgangspunkt som totalundersøgelse blandt UU-ledere og en stikprøveundersøgelse blandt skoleledere. I dialog med UVM vurderes det endvidere, om der bør foretages en stikprøveundersøgelse blandt UU-vejledere.

6 Målgrupper og leverancer Målgrupperne for undersøgelsen er: Undervisningsministeriet Kommunale forvaltninger UU-ledere og vejledere Skoleledere og lærere Der udarbejdes årlige delrapporter jf. nedenstående oversigt. Delrapport 2 vil være væsentlig mere omfattende end øvrige delrapporter og vil have særligt fokus på de faglige og vejledningsmæssige indsatser i folkeskolen. Rapporten vil formidlingsmæssigt være målrettet skoleledere, lærere og vejledere. Hovedrapporten vil blive udarbejdet i to versioner en omfattende hovedrapport og en mere lettilgængelig rapport, der opsummerer de væsentligste resultater fra den samlede undersøgelse. Som udgangspunkt arbejdes efter følgende tidsplan for hovedaktiviteter og leverancer. EVA og UVM drøfter løbende proces og fremdrift, herunder fokus i de enkelte rapporter. Tidspunkt Aktivitet 6/6 September-december 2014 Udarbejde elevsurvey (del af UVM s tilfredshedsmåling) Februar-marts 2015 Forundersøgelse, herunder interviews med UU og skoler om planlagte indsatser Maj 2015 Delrapport 1: Analyse af parathedsvurderingen (8. klasse 14/15 og 9. klasse 14/15) September-december 2015 Casestudie del 1 Januar-marts 2016 Spørgeskemaundersøgelser blandt skoler og UU mhp. kortlægning af indsatser Maj 2016 Delrapport 2: Analyse af parathedsvurderingen og faglige og vejledningsmæssige indsatser (herunder inddragelse af survey-data) Maj 2017 Delrapport 3: Analyse af parathedsvurderingen Maj 2018 Delrapport 4: Analyse af parathedsvurderingen og status på forløbsanalyse Maj 2019 Delrapport 5: Analyse af parathedsvurderingen September-december 2019 Casestudie del 2 Maj 2020 Hovedrapport: Analyse af parathedsvurderingen, faglige og vejledningsmæssige indsatser og endelig forløbsanalyse.