Lov- og cirkulæreprogram

Transkript

1 Lov- og cirkulæreprogram Indholdsfortegnelse Side Lov- og cirkulæreprogram Generelle bemærkninger til skrivelsen Endelig opgørelse af bloktilskuddet for Bloktilskuddet for Statstilskuddet for Meropgaver fordelt på serviceopgaver og lovbundne opgaver Beskrivelse af de enkelte reguleringer af det generelle tilskud til primærkommunerne Bemærkninger til budgetgarantien Bemærkninger til beskæftigelsestilskuddet Bemærkninger til lov- og cirkulæreprogrammet Bemærkninger til andre reguleringer Aktstykke nr. 147 tiltrådt den 10. juli 2015 Skrivelsens indhold 1. Generelle bemærkninger til skrivelsen I denne vejledning gives en nærmere beskrivelse af den endelige fastsættelse af bloktilskuddet for Ligeledes beskrives den foreløbige fastsættelse for 2016, samt efterfølgende år, jf. det aktstykke (Aktstykke 147 af 4. juli 2015) som Folketingets Finansudvalg har tiltrådt 10. juli Afsnit 1 indeholder generelle bemærkninger til skrivelsen. I afsnit 2 indgår en opgørelse af meropgaver på det kommunale område, og i afsnit 3 er de enkelte sager gengivet og kommenteret. Afsnit 3.1 vedrører budgetgarantien, afsnit 3.2 beskæftigelsestilskuddet, afsnit 3.3 gennemgår de enkelte punkter på lov- og cirkulæreprogrammetog afsnit 3.4 beskriver de øvrige reguleringer på aktstykket. En række af de reguleringer der indgår på årets lov- og cirkulæreprogram, har tidligere været omtalt i budgetvejledningen. For de reguleringer, der ikke tidligere har været omtalt, henvises der til Suppleringsskrivelserne for Budgetvejledning 2016, der i mere detaljeret form redegør for de økonomiske konsekvenser af regelændringerne. Endvidere er reguleringer vedrørende budgetgarantien uddybet i budgetvejledningsskrivelse G.3-3 Budgetgaranti og øvrige overførsler. 1.1 Endelig opgørelse af bloktilskuddet for 2015 Bloktilskuddet for 2015 er endeligt opgjort til ,3 mio. kr. Bloktilskuddet er 92 mio. kr. højere (i 15-pl) i forhold til sidste års foreløbige udmelding for 2015, som lød på ,3 mio. kr. (i 15-pl) 1

2 Bloktilskud for 2016 er foreløbigt opgjort til ,5 mio. kr. 1.2 Bloktilskuddet for 2016 Bloktilskuddet for 2016 er foreløbigt opgjort til ,5 mio. kr. I tabel 1 ses hvordan reguleringen af bloktilskuddet for 2016 i forhold til sidste års aktstykke er sammensat. De ,7 mio. kr. der er overført fra sidste års bloktilskud, og er basisblokken, før der er korrigeret for pris og løn, budgetgaranti og lov- og cirkulæreprogrammet. Tabel 1: Opgørelse af bloktilskuddet for 2016 Mio. kr. (2015-pl) 2016 Overført bloktilskud fra sidste år ,70 Pris- og lønregulering 1.097,50 Budgetgaranti 2.305,90 Lov- og cirkulærerprogram 1.295,10 Balancetilskud ,20 Andre reguleringer -38,5 I alt foreløbigt bloktilskud ,5 1.3 Statstilskuddet for 2016 Af den samlede bloktilskudspulje på ,5 mio. kr. i 2016 anvendes ,4 mio. kr. til finansiering af landsudligning, mens 5.808,4 mio. kr. fordeles til kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover afsættes nettobeløb på -334,4 mio. kr., der vedrører andre tilskud, hvorved statstilskuddet i alt til fordeling efter indbyggertal udgør 7.502,3 mio. kr. 2. Meropgaver fordelt på serviceopgaver og lovbundne opgaver Alle meropgaver på lov- og cirkulæreprogrammet er opgjort i tabel 2. Man skal være opmærksom på at der ikke indgår opgaveændringer under budgetgarantien, idet kun opgaveændringer på serviceområderne er skilt ud. For disse sager henvises til budgetvejledningsskrivelse G.3-3 Budgetgaranti og øvrige overførsler. Sager der er opført under andre reguleringer er indregnet, såfremt deres karakter er tilsvarende serviceændringer på lov- og cirkulæreprogrammet. Serviceudgifterne er siden 2013 opgjort eksklusivt udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Meropgaver der indeholder aktivitetsbestemt medfinansiering indgår i stedet under øvrige reguleringer i tabel 2. 2

3 Tabel 2: Meropgaver på lov- og cirkulæreprogrammet juni 2015 fordelt efter service, lovbundne og øvrige reguleringer Mio. kr (B15-R15) (B15-B16) Ændring Ændring ifht ifht pl 2016-pl 2016-pl 2016-pl.(1).(2).(3).(4) Meropgaver service 184,9 175,4-51,1-41,0 Meropgaver lovbundne 60, ,7 593, ,8 Meropgaver I alt 245, ,1 542,4 961,8 Øvrige regulering 1,2 0,0 0,0-68,6 Heraf medfinansiering 1,2 0,0 0,0 23,8 Lov- og cirkulæreprogrammet 246, ,1 542,4 893,2 Årets lov- og cirkulæreprogram kan opdeles i tre kategorier (søjle 2): Meropgaver vedrørende serviceområderne fra budget 2015 til budget Meropgaverne vedrørende de lovbundne områder fra budget 2015 til budget Øvrige reguleringer, der ikke medregnes som meropgaver På serviceområderne er meropgaverne på aktstykket for juni 2015 vedrørende B2015-B2016 opgjort til 175,4 mio. kr. På de lovbundne områder er meropgaverne opgjort til 1.119,7 mio. kr. I alt medfører årets lov og cirkulæreprogram meropgaver på aktstykket på 1.295,1 mio. kr. Den enkelte regulering fremgår af bilag 1. En række reguleringer medregnes ikke som mer- eller mindreopgaver. På årets lov og cirkulæreprogram indgår disse reguleringer ikke. Når det oprindelige budget 2015 skal korrigeres for meropgaver i forhold til budget 2016, skal der foruden meropgaverne fra årets aktstykke, medregnes eventuelle meropgaver fra de to tidligere års aktstykker. Tabel 3: Meropgaver vedrørende B2015-B2016 fordelt på service og lovbundne udgifter på aktstykkerne juni, 2013, 2014, 2015 Mio. kr. i 2016-pl Juni 2013 Juni 2014 Juni 2015 I alt B15-B16 B15-B16 B15-B16 B15-B16 Meropgaver service -19,3-77,2 175,4 78,9 Meropgaver lovbundne 98,1 22, , ,2 Meropgaver I alt 78,8-54, , ,1 Øvrige reguleringer 0,0 61,7 0,0 61,7 Lov- og cirkulæreprogrammet 78,8 6, , ,8 3

4 Ud over meropgaverne fra årets aktstykke skal tillægges samlede meropgaver på -96,5 mio. kr. vedrørende tidligere år. Dette kommer af de -19,3 i skæv DUT fra aktstykket for 2013, og de -77,2 i skæv DUT fra aktstykket for Den samlede meropgavekorrektion af det oprindelige budget 2015 på serviceområderne bliver derfor 78,9 mio. kr. Meropgaverne i tabel 3 er opgjort efter samme principper som tabel 2. På de lovbundne områder forøges opgaverne samlet set med 1.240,2 mio. kr. 3. Beskrivelse af de enkelte reguleringer af det generelle tilskud til primærkommunerne I det følgende gengives aktstykket 2015 vedrørende Mio. kr. Korrigeret pulje 2015 Foreløbig pulje 2016 BO 2017 BO 2018 (15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl) I. Overført tilskudspulje Kommuneaftalen 2014 vedr. 2015, overført tilskudspulje, jf. akt 125 af 19. juni , , , ,4 Pris og lønregulering , , ,2 I alt , , , ,6 II. Budgetgaranti 1 Foreløbig regulering ,9 2 Efterregulering ,6 3 Permanent regulering , , ,3 I alt , , ,3 III. Lov- og cirkulæreprogram Skatteministeriet 4 Praksisændring i administration af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen pba. henvendelse fra EU-kommissionen mhp. at bringe administrationen i overensstemmelse med artikel 6 i forordning nr. 883/04 5,2 1,9 1,9 1,9 I alt 5,2 1,9 1,9 1,9 Økonomi- og Indenrigsministeriet 5 Ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Bemyndigelse til digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer m.v.) -0,9-0,9-0,9-0,9 I alt -0,9-0,9-0,9-0,9 Justitsministeriet 6 Udslusningskoordinatorer i kommuner i forbindelse med løsladelse fra kriminalforsorgens institutioner. Initiativet er en del af udmøntningen af aftalen om Kriminalforsorgens økonomi i (indgået af regeringen, SF, EL, LA og K den 7. november 2012) 4,9 5,0 - - I alt 4,9 5,0 0,0 0,0 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 4

5 7 Lov nr. 439 af 6. maj 2014 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer og forskellige andre love. (Energisparepakke omfattende totaløkonomisk rentable energiforbedringer og aftalt grøn byfornyelse) (K) 8 Lov nr. 310 af 30. marts 2015 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig boligregulering, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) ,6-0,8-0,8-0,8-0,8 I alt -0,8-0,8-0,8 0,8 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 9 Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.). 1) 10 Lov nr. 318 af 28. april 2009 Lov om ændring af lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen m.v.). 1) 11 Lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste). 1) 12 Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed, og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform) 1) 13 Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform). 1) 14 Lov nr af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreforms indførelse af seniorførtidspension, lempet indtægtsregulering for arbejdsindkomster og lempet beskæftigelseskrav ved opsat pension). 1) 15 Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste). 1) 16 Lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister). 1) 17 Lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.) 1) 18 Lov nr af 27. december 2014 om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.) 19 Lov nr. 649 af 18. maj 2015 om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.) , , , , , , , , ,0-11,2-11,4-11,4-11,4 7,3 12,9 12,9 12,9 5

6 20 Lov nr af 27. december 2014 om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.) 21 Bekendtgørelse nr af 12. november 2014 om social pension (Førtidspension og folkepension) samt Bekendtgørelse nr af 12. november 2014 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 1 ) 22 Lov nr. 529 af 29. april 2015 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af alder for samtykke i afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.) 1) 23 Lov nr. 650 af 18. maj 2015 om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger m.v.) 24 Lov nr af 27. december 2014 om social pension (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge) - -4,2-4,2-4,2-0,7-1,5-2,0-2,2 3,6 14,8 15,1 15,4 1,7 4,6 5,6 5,6-0,4-0,5-0,6-0,7 I alt 0,3 14,7 15,4 0,5 Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse 25 Ændring af bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 1) 26 Landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III) 1) 27 Lov nr af 27. december 2014 om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin) * 28 Lov nr. 542 af 29. april 2015 om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven (Automatisk kronikertilskud, lægemiddelovervågning mv.) 29 Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner (dobbeltbelastede) 30 L179 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om socialtilsyn (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen) 12, ,8 6,0 6,1 6,1 6,1 - -8,6-8,6-8,6 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 6,8 6,0 5,6 I alt 24,0 7,3 6,5 29,9 Beskæftigelsesministeriet 31 Lov nr af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) 1) 32 Lov nr af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) 1) , ,1 6

7 33 Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet a) 1) 34 Lov nr. 166 af 26. februar 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter) 35 Lov nr af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 36 Lov nr af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) 37 Lov nr af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik. lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) 38 Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse 39 Lov nr. 920 af 18. september 2012 om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven (Skattereformen forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.) 1) 40 Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet nr af 23. december 2014 og vejledning til kommunerne om EUborgeres adgang til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik nr af 30. juni 2014 mv.) 1.045, , ,2-5,0-1,0-1, ,3-45,0-45,0-45,0 281,1 322,7 285,5 262,6-23,9-47,9-47,9-27,1 1,4 20,9 7,3-4,5 2,6-44,6-78,5 I alt 213, , , ,3 Undervisningsministeriet 41 Lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v) 1) 42 Lov nr. 2 af 26. december 2013 om finanslov for finansåret 2014 (Ændringer af kommunale bidrag for elever i frie grundskoler og frie grundskolers SFO som følge af folkeskolereformens forlængede skoledag). 1) 43 Bekendtgørelse nr. 830 af 30. juni 2014 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv , ,8 0,3 0,3 0,3 0,3 I alt 0,3 0,3 0,3-28,0 Miljøministeriet 7

8 44 Gennemførelse af første generation vandplaner samt regelforenkling , jf. ØA Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse, Kommunernes kvalitetssikring af kortgrundlag til randzonelov pr. 1. august 2014 Lov nr. 538 af 29. april 2015 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand (Regler for grundvandskortlægning efter 2015 mv.) * 11, , , ,5 2,5 - I alt 13,8 2,5 2,5 0,0 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 48 Bekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2015 om krydsoverensstemmelse 49 Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner, som ændret ved lov nr. 563 af 18. juni ,9-2,9-2,9-2,9 3, I alt 0,8-2,9-2,9-2,9 Transportministeriet 50 Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. (vejloven) 51 Bekendtgørelse nr af 12. december 2014 om ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport -14,5-29,5-29,5-29,5-0,4-0,4-0,4-0,4 I alt -14,9-29,9-29,9-29,9 I alt, lov- og cirkulæreprogram 246, , , ,7 IV. Andre reguleringer 52 Balancetilskud , Kommunal medfinansiering af National Serviceplatform og Fælles Medicinkort - -15, VISO - 19, Regulering af kommunal medfinansiering vedr. sundhedsvæsenet 667, Midtvejsregulering af kommunal medfinansiering (DRG) -821, Forhøjelse af tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner - -50, Afregning vedrørende sygebesøg og samtaleterapi i almen praksis - 11,3 11,3 11,3 59 Center for forebyggelse 1) - -4,0-4,0-4,0 I alt, andre reguleringer -154, ,7 7,3 7,3 Total , , , ,3 *) Kompensationsbeløbet efterreguleres i henhold til parternes skriftlige aftale 1) Permanent udgiftsniveau nås efter BO-periodens udløb. Punktet medtages på følgende års aktstykker Anm.: Sager optaget på dette års lov- og cirkulæreprogram er blevet forhandlet inden ressortdelingen af 28. juni De er derfor fordelt ud fra den forhenværende ressortdeling, således som de også er blevet forhandlet. Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. a) Lovforslagene udmønter aftalen om reform af refusionssystemet og tilpasninger af udligningssystemet, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 2. februar Kompensationsbeløbet er betinget af Folketingets vedtagelse af disse lovforslag og vil bortfalde, hvis lovforslagene ikke vedtages. Metodik vedrørende pris- og lønniveau i skrivelsen Det skal bemærkes, at bloktilskuddet for 2015 er opgjort i 2015-pl, mens er opgjort i 2016-pl i aktstykket. Samme metodik er anvendt i de efterfølgende kommentarer til de enkelte reguleringer, med mindre andet er anført i bemærkningerne. 8

9 3.1 Bemærkninger til budgetgarantien Ad 1. Foreløbig budgetgaranti for Den fremadrettede budgetgaranti skønnes over en toårig periode med udgangspunkt i det senest kendte endelige regnskab, dvs. regnskab I bloktilskuddet bliver der hvert år indlagt et permanent udgiftsniveau for budgetgarantien svarende til det senest kendte regnskab (den permanente opregulering). Den fremadrettede budgetgaranti skal derfor kun dække differencen mellem senest kendte regnskab og udgiftsskønnet i tilskudsåret. I bloktilskuddet for 2016 foretages en regulering på mio. kr. af budgetgarantien Den markante regulering skyldes, at kommunerne som følge af reform af refusionssystemet får betydeligt højere nettoudgifter til forsørgelsesydelser. Endvidere forventes der betydelige merudgifter til integrationsområdet som følge af den aktuelle flygtningesituation. Følgende udgiftsområder indgår som grundlag for opgørelsen af budgetgarantien: Kontant- og uddannelseshjælp Kontantydelse Førtidspension Erhvervsgrunduddannelse Driftsudgifter til aktivering m.v. Løntilskud Revalideringsydelse (inkl. kontanthjælp under forrevalidering) Ledighedsydelse Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet Særlig uddannelsesydelse Ressourceforløb- og Jobafklaringsydelse Ad 2.Efterregulering af budgetgarantien for Som følge af efterreguleringen af budgetgarantien for reguleres bloktilskuddet med mio. kr. i 2016 (2016-pl). Der blev oprindeligt udbetalt mio. kr. (2014-pl) i den foreløbige budgetgaranti for den forventede udgiftsudvikling i Udgifterne er dog kun vokset med 132 mio. kr. (2014-pl). I 2016-pl giver det ovennævnte efterregulering. Ad 3. Permanent opregulering for udviklingen Staten regulerer hvert år niveauet for budgetgarantien op eller ned til senest kendte regnskab. Dette sker ved, at der lægges et permanent justering ind i bloktilskuddet svarende til den vækst, der har været mellem de seneste to regnskaber. Dette sikrer, at udgangspunktet for den fremadrettede budgetgaranti altid er senest kendte regnskab. I 2016 reguleres bloktilskuddet med mio. kr., som er det beløb, de budgetgaranterede udgifter er faldet med fra (2016-pl). 9

10 Oversigt over regelændringer, der indgår i den foreløbige budgetgaranti for 2016 I skønnet over den foreløbige budgetgaranti for 2016 er der taget højde for regelændringer i perioden Regelændringerne i tabel 4 indgår dermed i den foreløbige budgetgaranti på mio. kr. Ændringerne er kort beskrevet under tabellen. Tabel 4: Lovændringer i Folketingsåret 2014/2015 med konsekvenser for budgetgarantien Mio. kr (1) a) Lov nr af 27. december 2014 om Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge Ændring (15-pl) (16-pl) (16-pl) -20,2-26,4-5,9 b) Lovforslag om kommunernes finansiering af visse , ,8 offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet c) Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse 4,5 99,4 94,8 d) Lov nr af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik. lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) e) Lov nr. 685 af 27.maj 2015 om udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v 383,9 644,8 254,7-0,1-0,2-0,1 f) Lov nr. 166 af 26. februar 2014om ændring af lov 132,2 39,0-95,3 om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter) (jf. L116, FT ) g) Lov nr af 16. december 2014 om ændring af 9,0 5,7-3,5 formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser h) Lov nr af 27. december 2014 om enligforsørgersats 21,7 22,0 - til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter på op til kr. årligt uden fradrag for unge på særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse i) Lov nr af 23. december 2014 om ændring af 342,5 354,9 6,9 lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) j) Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om forsøg -50,8-24,7 26,9 på beskæftigelsesområdet nr af 23. decem- ber 2014 og vejledning til kommunerne om EUborgeres adgang til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik nr af 30. juni 2014 mv.) 822, , ,4 I alt (1) Til opregning til 2016-niveau anvendes aktuel PL inkl. overførsler på 1,6 pct. Beløbene i 2015 er angivet i 2015-pl, mens beløbene i 2016 og frem er angivet i 2016-pl. Den anvendte pl-regulering for 2016 er 1,6 pct. For en uddybende beskrivelse af lovændringerne henvises til supplementsskrivelse 5-6 om beskæftigelse og integration. 10

11 Ad a) Lov nr af 27. december 2014 om Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge Som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2015 er det aftalt at genindføre tidligere gældende regler (før den ) for optjening af ret til folkepension for flygtninge. Ændringen vil medføre mindreudgifter til kontanthjælp (hjælp til personer uden ret til social pension). Ændringen vil endvidere medføre mindreudgifter til boligsikring, som beskrevet i afsnit Tabel 5: Økonomiske konsekvenser for genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge Kontanthjælp -20,2-26,4-32,2-38,1 I alt -20,2-26,4-32,2-38,1 Ad b) Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet Med reform af refusionssystemet ændres det gældende refusionssystem, så refusionssatserne udelukkende kommer til borgernes tid på offentlig forsørgelse. Reformen betyder øgede udgifter til forsørgelsesydelser omfattet af budgetgarantien, jf. nedenstående tabel. Endvidere har reformen betydning for sygedagpenge og fleksjob, som er beskrevet i afsnit samt udgifter der kompenseres via beskæftigelsestilskuddet, hvilket fremgår af supplementsskrivelse 5.6 vedr. beskæftigelse og integration. Tabel 6: Økonomiske konsekvenser for reform af refusionssystemet Kontanthjælp og uddannelseshjælp , , ,2 Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammer - 709,1 829,4 665,8 Kontanthjælp under forrevalidering - 18,9 19,3 19,5 Særlig støtte - 37,4 37,4 37,4 Kontantydelse - 59,2 29,4 - Ledighedsydelelse - -8,8-9,7-13,6 Revalidering - 398,7 399,7 402,7 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb - 182,4 264,7 322,2 Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension Førtidspension - 392,8 644,8 965,4 Løntilskud til kontanthjælp- og uddannelseshjælp - 134,2 123,4 113,7 Løntilskud til kontantydelse - 15,7 7,8 - Løntilskud til revalidering, ressourceforløb 22,7 24,7 26,1 og sygedagpenge I alt , , ,4 Ad c) Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse 11

12 Kontantydelse er en ny ydelse til personer, der opbruger retten til arbejdsløshedsdagpenge og perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ydelse, driftsudgifter og afledte udgifter til kontanthjælp reguleres i budgetgarantien. På lov og cirkulæreprogrammet reguleres administrationen af ydelsen, jf. afsnit Tabel 7: Økonomiske konsekvenser af kontantydelsen Kontantydelse 6,6 137,8 68,3 - Kontanthjælp -3,1-59,2-29,3 - Aktivering (inkl. løntilskud 1,0 20,8 10,4 - og befordring) I alt 4,5 99,4 49,5 - Ad d) Lov nr af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) Lov nr udmønter aftalen om Finansloven for 2015 på kontanthjælpsom-rådet mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Aftalen indebærer tilbagerulning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp, højere boligsikring til unge par med børn, adgang til særlig støtte for årige og ophævelse af midlertidig huslejehjælp samt ingen fradrag for lejeindtægter i uddannelseshjælp og kontanthjælp. Den del af aftalen der reguleres via lov- og cirkulæreprogrammet fremgår af afsnit Tabel 8: Økonomiske konsekvenser af ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende mv. Kontanthjælp og uddannelseshjælp 326,2 578,3 578,3 579,5 Særlig støtte 26,2 26,6 26,6 26,6 Aktivering 22,1 25,3 25,3 25,3 Løntilskud 9,4 14,5 14,5 14,5 I alt 383,9 644,8 644,8 646,0 Ad e) Lov nr. 685 af 27.maj 2015 om udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v. Ændringer i Au pair-aftalen skønnes med en vis usikkerhed at medføre ca. 10 pct. færre au pair-tilladelser om året. Faldet i antallet af au pairopholdstilladelser forventes at medføre mindre udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Tabel 9: Økonomiske konsekvenser af udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning mv. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning -0,1-0,2-0,2-0,2 I alt -0,1-0,2-0,2-0,2 12

13 Ad f) Lov nr. 166 af 26. februar 2014om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter) (jf. L116, FT ) Det beløb fra arbejdsindtægter mv., som kommunerne kan se bort fra ved beregningen af uddannelses- og kontanthjælp efter 23 25, forhøjes fra 15,23 kr. (2013 sats) til 25 kr. (2014 sats) pr. udført arbejdstime for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp. Ændringen medfører merudgifter som følge af, at flere personer fremover kan blive berettiget til kontanthjælp. Ændringen betyder endvidere mindreudgifter til boligstøtte, som reguleres via lov og cirkulæreprogrammet, jf. afsnit Tabel 10: Økonomiske konsekvenser af ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter Kontanthjælp 132,2 39,0 39,0 0,0 I alt 132,2 39,0 39,0 0,0 Ad g) Lov nr af 16. december 2014 om ændring af formueog fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser Kommunen skal ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtægter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser. Ændringen betyder merudgifter til kontanthjælp. Tabel 11: Økonomiske konsekvenser af ændring af formue- og fradragsregler Kontanthjælp 9,0 5,7 5,7 5,7 I alt 9,0 5,7 5,7 5,7 Ad h) Lov nr af 27. december 2014 om enlig-forsørgersats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter på op til kr. årligt uden fradrag for unge på særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Unge enlige forsørgere, der har barnet anbragt uden for hjemmet, vil efter lovens ikrafttrædelse få ret til uddannelses- eller kontanthjælpssats som enlig forsørger. Unge, der deltager i en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), vil fra den 1. januar 2015 alene få fradrag for arbejdsindtægter, der overstiger kr. om året før skat. Ændringen betyder merudgifter til kontant og uddannelseshjælp. Tabel 12: Økonomiske konsekvenser vedr. enlig-forsørgersats til unge med anbragte børn mv. Kontanthjælp og uddannelseshjælp 21,7 22,0 22,0 22,0 I alt 21,7 22,0 22,0 22,0 Ad i) Lov nr af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, 13

14 styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. De enkelte ændringer i den aktive indsats er uddybet i supplementsskrivelse 5-6. Reguleringer via lov- og cirkulæreprogrammet fremgår af afsnit i denne skrivelse. Tabel 13: Økonomiske konsekvenser for reform af beskæftigelsesindsatsen Kontanthjælp 5,1 3,8 0,5-0,8 Løntilskud -61,3-68,8-64,0-59,6 FVO 27,1 25,6 23,9 22,3 Realkompetencevurdering 5,4 10,2 9,4 8,8 Seksugers jobrettet uddannelse 58,8 55,4 51,3 47,7 Regional uddannelsespulje 20,3 20,6 20,6 20,6 Jobrotationsydelse 367,2 388,6 388,6 388,6 Aktivering (øvrig) -80,3-80,6-61,7-42,6 I alt 342,5 354,9 368,8 385,1 Ad j) Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet nr af 23. december 2014 og vejledning til kommunerne om EU-borgeres adgang til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik nr af 30. juni 2014 mv.) I 2014 blev fem forslag om skærpet kontrol med EU/EØS-borgere der modtager ydelser, herunder øget kontrol af arbejdstagerstatus for kontanthjælpsmodtagere og øget målrettet indsats for ansøgere og modtagere af kontanthjælp lanceret. Forslaget har betydning for udgifter til kontanthjælp, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og aktivering. Forslaget omhandler endvidere hyppige samtaler til dagpengemodtagere med dårlige danskkundskaber og kort tilknytning til det danske arbejdsmarked, som kompenseres via lov- og cirkulæreprogrammet, jf. afsnit Tabel 14: Økonomiske konsekvenser af vandrende arbejdstagere Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 19,5 15,7 11,9 0,0 Kontanthjælp -64,6-37,6-29,6-19,2 Aktivering -5,7-2,7-2,2-2,2 I alt -50,8-24,7-19,9-21,4 3.2 Bemærkninger til beskæftigelsestilskuddet Beskæftigelsestilskuddet kompenserer kommunerne for af udgifterne til forsikrede ledige. Det gælder A-dagpenge Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse (fra 1. januar 2014) Løntilskud (dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse) Dagpenge under 6 ugers selvvalgt uddannelse Befordringsgodtgørelse Hjælpemidler Personlig assistance 14

15 Beskæftigelsestilskuddet for et givent år opgøres ad tre omgange. Der meldes et foreløbigt tilskud ud primo juli i året før tilskudsåret, en midtvejsregulering meldes ud primo juli i tilskudsåret og en efterregulering meldes ud primo juli i året efter tilskudsåret. Den foreløbige opgørelse udgøres af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Grundtilskuddet opgøres på kommuneniveau som kommunens beskæftigelsestilskud to år tidligere omregnet til regelgrundlaget i tilskudsåret. Grundtilskuddet beregnes én gang for alle og reguleres ikke i hverken midtvejs- eller efterreguleringen. Merudgiftsbehovet beregnes som forskellen mellem det samlede udgiftsskøn i tilskudsåret og de akkumulerede grundtilskud. I det foreløbige tilskud fordeles merudgiftsbehovet på kommuneniveau på baggrund af kommunens andel af ledigheden to år tidligere. I midtvejsreguleringen foretages et nyt skøn for udgifterne på landsplan. På denne baggrund kan der beregnes et nyt merudgiftsbehov, som fordeles på kommuneniveau på samme måde, som det foreløbige tilskud. Grundtilskuddet fastholdes uændret. I efterreguleringen anvendes den særlige landsdelsmekanisme, som betyder, at landsdelene kompenseres 100 pct. for deres udgifter. Grundtilskuddet er uændret, men der beregnes et nyt merudgiftsbehov for landsdelen, som forskellen mellem de faktiske udgifter og grundtilskuddene. Det nye merudgiftsbehov fordeles på kommuner inden for landsdelen på baggrund af bruttoledigheden to år tidligere. Se supplementsskrivelse 5-6 vedr. beskæftigelses og integration for en mere information om beskæftigelsestilskuddet. Oversigt over regelændringer, der indgår i beskæftigelsestilskuddet I skønnet over beskæftigelsestilskuddet for 2016 er der taget højde for regelændringer i perioden Ændringerne er kort beskrevet under tabellen. Tabel 15: Lovændringer i Folketingsåret 2014/2015 med konsekvenser for beskæftigelsestilskuddet Mio. kr (1) Ændring (15-pl) (16-pl) (16-pl) k) Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (tilpasninger i udligningssystemet 1.141, ,5 som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæf- tigelsesområdet) l) Lov nr af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles -253,1-290,9-37,8 og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) m) Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet nr af 23. december 2014 og vejledning til kommunerne om EU-borgeres adgang til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik nr af 30. juni 2014 mv.) -20,1-15,7 4,4 15

16 n) Lov nr af 23. december 2014 ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister (Reform af -3,7-6,3-2,6 international rekruttering m.v.) I alt -276,9 828, ,5 (1) Til opregning til 2016-niveau anvendes aktuel PL inkl. overførsler på 1,6 pct. Beløbene i 2015 er angivet i 2015-pl, mens beløbene i 2016 og frem er angivet i 2016-pl. Den anvendte pl-regulering for 2016 er 1,6 pct. For en uddybende beskrivelse af lovændringerne henvises til supplementsskrivelse 5-6 om beskæftigelse og integration. Ad. k. Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet) Med reform af refusionssystemet ændres det gældende refusionssystem, så refusionssatserne udelukkende kommer til borgernes tid på offentlig forsørgelse. Reformen betyder øgede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og løntilskud til forsikrede ledige. Endvidere har reformen betydning for udgifter til de budgetgaranterede områder, som er beskrevet i afsnit 3.1. samt udgifter, som kompenseres via lov- og cirkulæreprogrammet, jf. afsnit Tabel 16. Økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen Mio. kr. (15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl) A-dagpenge - 854,6 830,1 805,2 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse - 41,6 Løntilskud til a-dagpenge - 229,6 223,2 212,5 Løntilskud til arbejdsmarkedsydelse - 15,7 I alt i beskæftigelsestilskud , , ,7 Ad. l. Lov nr af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) Reform af beskæftigelsesindsatsen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. De enkelte ændringer i den aktive indsats er uddybet i supplementsskrivelse 5-6. Reguleringer via lov- og cirkulæreprogrammet fremgår af afsnit i denne skrivelse. Endvidere har reformen betydning for udgifter til de budgetgaranterede områder, som er beskrevet i afsnit 3.1. Tabel 17. Konsekvenser af beskæftigelsesreformen Mio. kr. (15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl) A-dagpenge -185,3-210,6-210,6-236,1 Løntilskud til forsikrede ledige -67,8-80,3-68,5-63,5 I alt i beskæftigelsestilskud -253,1-290,9-279,1-299,6 16

17 Ad. m. Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet nr af 23. december 2014 og vejledning til kommunerne om EU-borgeres adgang til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik nr af 30. juni 2014 mv.) I 2014 lanceredes fem forslag om skærpet kontrol med EU/EØS-borgere der modtager ydelser. Forslaget har betydning for udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Forslaget omhandler endvidere hyppige samtaler til dagpengemodtagere med dårlige danskkundskaber og kort tilknytning til det danske arbejdsmarked, som kompenseres via lov- og cirkulæreprogrammet, jf. afsnit Endvidere har forslaget betydning for udgifter til de budgetgaranterede områder, som er beskrevet i afsnit 3.1. Tabel 18. Økonomiske konsekvenser af vandrende arbejdstagere Mio. kr. (15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl) A-dagpenge -20,1-15,7-11,9 0,0 I alt i beskæftigelsestilskud -20,1-15,7-11,9 0,0 Ad. n. Lov nr af 23. december 2014 ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister (Reform af international rekruttering m.v.) I 2014 kom et forslag om begrænsning af internationale dimittenders ret til dagpenge på dimittendvilkår. Forslaget betyder, at internationale dimittenders muligheder for Green Card eller etableringskort betinges af, at de ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår. Tabel 19. Økonomiske konsekvenser af reform af international rekruttering Mio. kr. (15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl) A-dagpenge -3,7-6,3-6,3-5,1 I alt i beskæftigelsestilskud -3,7-6,3-6,3-5,1 3.3 Bemærkninger til lov- og cirkulæreprogrammet Skatteministeriet Ad 4. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Som følge af at den danske anvendelse af optjeningsprincippet til børne- og ungeydelsen fra 1. januar 2012, var i strid med EU s sammenlægningsprincip, blev det besluttet at ændre anvendelsen af optjeningsprincippet med tilbagevirkende kraft. Ændringen i anvendelsen af reglerne betyder, at Udbetaling Danmark har genoptaget sager fra 1. januar 2012 og indrettet den fremadrettede administration i henhold til princippet om sammenlægningsprincippet. Disse merudgifter finansieres af kommunerne over administrationsbidraget. Kommunerne kompenseres derfor for de øgede udgifter. 17

18 Tabel 20: Økonomiske konsekvenser af ændrede optjeningsregler I alt 5,2 1,9 1,9 1, Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad 5. Ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Bemyndigelse til digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer m.v.) Indførelsen af et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer medfører, at kommunerne ikke længere skal foretage kontrol og attestation af vælgererklæringer. Kommunerne vil dermed få en administrativ lettelse. Tabel 21: Økonomiske konsekvenser af digitalisering af vælgererklæringer I alt -0,9-0,9-0,9-0, Justitsministeriet Ad 6. Udslusningskoordinatorer i kommuner i forbindelse med løsladelse fra kriminalforsorgens institutioner. Af aftalen om kriminalforsorgens økonomi i fremgår det, at der skal ske en styrkelse af samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne. Som led i et styrket samarbejde skal der udpeges udslusningskoordinatorer i kommunerne med henblik på, at der skal gøres en indsats, så løsladte ikke står på gaden uden bolig eller forsørgelsesgrundlag og uden mulighed for at kontakte offentlige myndigheder. Indsatsen ligger i forlængelse af projekt god løsladelse. Kommunerne kan vælge, hvilken konkret organisatorisk model, man ønsker at anvende. Udslusningskoordinatoren behøver således ikke at være én person, men kan fx varetages af et team eller en enhed i kommunen. Tabel 22: Økonomiske konsekvenser af udslusningskoordinatorer i kommunerne i forbindelse med løsladelse fra kriminalforsorgens institutioner I alt 4,9 5, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ad. 7. Ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Energisparepakke m.v.) 1) I forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet for 2013/2014 blev der opnået enighed mellem og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om økonomisk kompensation vedrørende Energisparepakken, der trådte i kraft pr. 1. juli Denne enighed indebar, at de varige økonomiske konsekvenser ville blive behandlet som en sag med skæv profil på lov- og cirkulæreprogrammet for 2014/2015, da det permanente udgiftsniveau først nås i

19 Kompensationen for Energisparepakken når først sit permanente niveau i Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor opjusteres i forhold til beløbet for Den samlede kompensation i 2018 er 1,1 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensationen for 2017 er således 1,6 mio. kr., hvorfor bloktilskuddet reguleres med dette beløb i Tabel 23: Økonomiske konsekvenser ved energisparepakke I alt ,6 Ad. 8. Ændring af lov om leje og lov om midlertidig boligregulering (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen, beskyttelse mod urimeligt høje istandsættelseskrav ved fraflytning m.v.) Med lovændringen har man gennemført en forenkling og modernisering af lejeloven, der har til hensigt at give større tryghed for lejere og bedre vilkår for udlejere. Flere af ændringerne har konsekvenser for huslejenævnenes sagsbehandling og omkostninger. Det forventes, at det obligatoriske til- og fraflytningssyn vil nedbringe antallet af sager i huslejenævnet med omkring 200 sager pr. år, svarende til kommunale mindreudgifter på 0,8 mio. kr. årligt. Ydermere skønnes det, at nedsættelsen af brugerbetaling for forhåndsgodkendelse vil øge sagstilgangen af forhåndsgodkendelser med sager pr. år, svarende til kommunale merudgifter på omkring 6 mio. kr. pr. år. Disse merudgifter forventes dog at blive udlignet ved, at gebyret for øvrige huslejenævnssager forøges, samtidig med at der indføres medfinansiering af sagsbehandling ved huslejenævnet for udlejere, der taber en sag. Tabel 24: Økonomiske konsekvenser ved forenkling og modernisering af lejelovgivningen I alt -0,8-0,8-0,8-0, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Ad. 9. Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.) 1) Kompensationen for loven vedr. afskaffelse af servicebetalingen for ophold i botilbud mv. har en faldende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor nedjusteres i forhold til beløbet for Den samlede kompensation i 2018 er 58,2 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensationen for 2017 er -4,7 mio. kr. 19

20 Tabel 25: Økonomiske konsekvenser ved lov om ændring af lov om social service (afskaffelse af servicebetaling m.v.) I alt ,7 Ad. 10. Lov nr. 318 af 28. april 2009 Lov om ændring af lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen m.v.). 1) Kompensationen for loven om kontinuitet i anbringelsen m.v. har en stigende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor opjusteres i forhold til beløbet for Den samlede kompensation i 2018 er 95,3 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensationen for 2017 er 5,2 mio. kr. (2016- pl) Tabel 26: Økonomiske konsekvenser ved lov om kontinuitet i anbringelsen m.v. I alt ,2 Ad. 11. Lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste). 1) Kompensationen for loven vedr. loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste har en faldende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor nedjusteres i forhold til beløbet for Den samlede kompensation i 2018 er -117,5 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensationen for 2017 er -5,0 mio. kr. (2016-pl). Tabel 27: Økonomiske konsekvenser ved lov vedr. loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste Lovbundne ,4 Service ,4 I alt ,0 Ad. 12. Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed, og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform) 1) Kompensationen for loven om Barnets Reform har en stigende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor opjusteres i forhold til beløbet for Den samlede kompensation i 2018 er 217,2 mio. kr. (2016- pl). Forskellen til kompensationen for 2017 er 2,6 mio. kr. Tabel 28: Økonomiske konsekvenser ved lov om Barnets Reform I alt ,6 Ad 13. Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform). 1) I 2001 blev der gennemført en ændring af førtidspensionen, som blandt andet gjorde førtidspensionen skattepligtig, og som fjernede nogle af de tillæg, som man tidligere kunne få som førtidspensionist. Da ændringen kun gælder 20

21 for førtidspensionister der tilkendes efter 2003 er der en relativt lang indfasning af reglerne. Tabel 29: Økonomiske konsekvenser af førtidspensionsreformen Lovbundne ,7 Fleksjob 83,9 Merudgiftsydelser -41,1 Boligstøtte 18,8 Service (administration) 4,0 Bruttoficeringseffekt på skat -92,4 I alt -26,7 Ad. 14. Lov nr af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreforms indførelse af seniorførtidspension, lempet indtægtsregulering for arbejdsindkomster og lempet beskæftigelseskrav ved opsat pension). 1) Tilbagetrækningsreformen betyder, at efterløns- og folkepensionsalderen stiger, hvilket betyder merudgifter til boligsikring. Da reformen har en skæv udgiftsprofil reguleres bloktilskuddet i 2018 med 3,6 mio. kr. Tabel 30: Økonomiske konsekvenser af tilbagetrækningsreformen Lovbunde ,6 Ad. 15. Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste) 1) Kompensationen for loven vedr. forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste har en stigende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor opjusteres i forhold til beløbet for Den samlede kompensation i 2018 er 82,4 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensationen for 2017 er 3,5 mio. kr. Tabel 31: Økonomiske konsekvenser ved lov vedr. forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste Lovbundne ,7 Service ,2 I alt ,5 Ad. 16. Lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister). 1) Som led aftale om skattereform fra 2012 blev der vedtaget en ændret regulering af indkomstoverførslerne i årene 2016 til Ændringen har afledt virkning på udgifterne til boligydelse og boligsikring. Da ændringen har en skæv profil reguleres bloktilskuddet i 2018 med 11,6 mio. kr. (16-pl). Regu- 21

22 lering af indkomstoverførslerne er foretaget af Beskæftigelsesministeriet (Ad. 39). Tabel 32: Økonomiske konsekvenser af ændring af indkomstoverførsler Lovbundne ,6 Boligsikring 9,4 Boligydelse 2,1 Ad. 17. Ændring af lov om social pension m.fl. love (Tilpasning af den sociale ydelseslovgivning til eindkomst, regelforenkling mv.) 1) I 2014 blev det vedtaget, at anvendelse af eindkomst skal benyttes ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte med henblik på at effektivisere og forenkle ydelsesadministrationen mv. Ændringen har administrative konsekvenser og vil påvirke kommunernes betalinger af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark (UDK). Da ændringen har en skæv udgiftsprofil reguleres bloktilskuddet i 2018 med -5,0 mio. kr. (16-pl). Tabel 33: Økonomiske konsekvenser af eindkomst ved indtægtsregulering Lovbundne ,0 Ad. 18. Ændring af lov om social service (rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp) Med ændringen af lov om social service er der indført en paragraf 83a i loven. Hermed forpligtes kommunerne til at tilbyde et tidsafgrænset og målrettet rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83. Kommunen skal vurdere, om et rehabiliteringsforløb efter 83a vil kunne forbedre funktionsevnen, inden der tilbydes hjælp efter 83. Med loven ophæves samtidig reglen om, at kommunerne skal udpege en fast kontaktperson for modtagere af hjælp efter 83. Ændringen ophæver desuden muligheden for at kunne opkræve betaling for midlertidig hjemmehjælp i 161 stk. 3. Tabel 34: Økonomiske konsekvenser ved ændring af lov om social service (rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp) I alt -11,2-11,4-11,4-11,4 Ad. 19. Ændring af lov om social service (Tilbud om anonym behandling af stofmisbrugere) Efter de gældende regler er kommunerne forpligtet til at tilbyde behandling af stofmisbrugere, jf. lov om social service 101. Med lovforslaget foreslås indført en ny 101 a, der forpligter kommunerne til at tilbyde stofmisbrugsbehandling til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men ikke øvrige sociale problemer. Disse borgere kan vælge at være anonyme i forbindelse med deres behandling. 22

23 Tabel 35: Økonomiske konsekvenser af lov vedr. tilbud om anonym behandling af stofmisbrugere I alt 7,3 12,9 12,9 12,9 Ad. 20. Ændring af dagtilbudsloven og lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og andre love (Anvendelse af eindkomst ved indtægtsregulering af økonomisk friplads-tilskud m.v.) Med lovændringen har man vedtaget, at sagsbehandlingen for økonomisk fripladstilskud mv. fra 1. januar 2016 skal automatiseres ved hjælp af eindkomst. Det er aftalt, at ændringen vil frigøre ressourcer for kommunerne på 4,2 mio. kr. (2016-pl) årligt fra 2016 og frem. Tabel 36: Økonomiske konsekvenser af anvendelse af eindkomst ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud Administrative gevinster - -5,2-5,2-5,2 Administrative merudgifter - 0,6 0,6 0,6 Øgede driftsudgifter til itpasning - 0,4 0,4 0,4 I alt - -4,2-4,2-4,2 Ad. 21. Ændring af bekendtgørelsen om social pension samt højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedr. husholdningsfradraget ved beregning af varmetillæg. 1) Pr. 1. marts 2013 er administrationen af varmetillæg til pensionister overgået til Udbetaling Danmark (UDK). Der fastsættes ved ændringen en standard for husholdningsfradrag gældende for alle, da det ikke være hensigtsmæssigt, at UDK skal gennemføre individuelle konkrete vurderinger af husholdningsfradraget. Implementeringen af standardfradrag vil medføre en årlig besparelse for kommunerne til varmetillæg Tabel 37: Økonomiske konsekvenser af ændring vedr. husholdningsfradraget ved beregningen af varmetillæg Lovbundne -0,7-1,5-2,0-2,2 Ad. 22. Lovforslag vedrørende faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af samtykkealder mv. 1) Lovforslaget indeholder tre dele, der alle medfører kommunale merudgifter. For det første indføres der ret til faglig støtte til netværksplejefamilier og plejefamilier, der har adopteret deres plejebarn. For det andet gives børn og unge-udvalget kompetence til at tage stilling til, hvorvidt en ændring af et anbringelsessted kan gennemføres. Endelig nedsættes samtykkealderen for det tredje fra 15 til 12 år i sager om ændring af anbringelsessted. Delen vedr. faglig støtte har en stigende profil, der først er fuldt indfaset i Det er imidlertid aftalt mellem og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, at der på baggrund af beregninger i 23

24 1000-årsmodellen indføres en flad profil fra og med Det permanente niveau fra 2019 er 17,7 mio. kr. (2016-pl). For yderligere information om lovens indhold og kompensationen herfor se Budgetvejledning 2016, Supplementsskrivelse 5-8. Tabel 38: Økonomiske konsekvenser ved lov om faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af samtykkealderen mv. I alt 3,6 14,8 15,1 15,4 Ad. 23. Lovforslag vedr. udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv. Med loven indføres der en udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre. Dette indebærer for det første, at målgruppen for kommunernes tilbud om rådgivning fra en familierådgivning udvides til at omfatte alle kvinder på krisecentre. Hidtil har kun kvinder med børn, som tager ophold på et krisecenter, været omfattet heraf. For det andet indebærer loven, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at iværksætte en indledende rådgivning så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen. For det tredje indebærer loven, at der indføres en orienteringspligt, sådan at boformen senest tre hverdage efter hhv. optagelse og udskrivning fra boformen er forpligtet til at orientere handlekommunen herom. For personer der optages anonymt i boformen, opretholdes anonymiteten. Tabel 39: Økonomiske konsekvenser ved udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv. I alt 1,7 4,6 5,6 5,6 Ad. 24. Lov nr af 27. december 2014 om genindførelse af tidligere regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge Som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2015 er det aftalt at genindføre tidligere gældende regler (før d ) for optjening af ret til folkepension for flygtninge. Ændringen vil medføre merudgifter til boligydelse samt særlige tillægsydelser til pensionister for den gruppe af flygtninge, der med lovforslaget bliver berettiget til folkepension. Omvendt medfører forslaget besparelser til boligsikring. Netto er der tale om en marginal negativ regulering i årene Ændringen betyder endvidere mindreudgifter til hjælp til personer uden ret til social pension, som er omfattet af budgetgarantien. Denne ændring er beskrevet i afsnit Tabel 40: Økonomiske konsekvenser ved Genindførelse af tidligere regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge Lovbunden -0,4-0,5-0,6-0, Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse 24

25 Ad. 25. Ændring af bekendtgørelse om regionsråd og selvejende hospice I forbindelse med kræftplan III blev der afsat midler til etablering af 42 nye hospicepladser i perioden Efter planen skulle der etableres 12 pladser i 2011 og 10 pladser årligt i de tre følgende år. Etableringen er ikke sket i det forudsatte tempo. Kommunerne kompenseres 12 mio. kr. for udgifter til de etablerede pladser. Tabel 41: Økonomiske konsekvenser ved selvejende hospice I alt 12, Ad. 26. Landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III) Som led i Kræftplan III blev der aftalt landdækkende screening for tyk- og endetarmskræft som et tilbud til personer i alderen år hvert andet år. Screeningsaktiviteten er en sygehusopgave, der bliver pålagt kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering stiger i takt med den planlagte aktivitetsstigning. Kommunerne DUT-kompenseres under et yderligere 23,5 mio. kr. i 2018 og den samlede kompensation udgør således i alt 86,7 mio. kr. i Kompensationen modsvarer de forventede udgifter til medfinansiering. Tabel 42: Økonomiske konsekvenser af landsdækkende screening for tyk-og endetarmskræft I alt ,8 Ad. 27. Lovforslag nr. L34 af 9/ om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin) Kommunerne er forpligtet til at tilbyde alle, der ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling en lægesamtale. Samtalen skal gennemføres senest inden iværksættelse af behandlingen. Den skal således være gennemført senest 14 dage efter indskrivning, som følge af behandlingsgarantien på 14 dage. Kommunerne er kompenseret 6 mio. kr. Beløbet er dels til dækning af lægesamtaler, sygeplejefaglig og administrativ medarbejdere samt dækning af evt. indkøb af udstyr Tabel 43: Økonomiske konsekvenser af tilbud om lægesamtale til stofmisbrugere I alt 6,0 6,1 6,1 6,1 Ad. 28. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven Ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven (Automatisk kronikertilskud, lægemiddelovervågning mv.) Pr. 1 januar 2016 bliver der indført automatiseret kronikertilskud. Det bevirker, at borgerne ikke længere skal søge tilskud via egen læge. Kommunerne 25

26 har hidtil dækket en del af de udgifter som borgere uden kronikertilskud selv har afholdt. Denne udgift bortfalder når der indføres automatiseret kronikertilskud. Tabel 44: Økonomiske konsekvenser ved automatiseret kronikertilskud I alt 0,0-8,6-8,6-8,6 Ad. 29. En koordineret indsats for dobbeltbelastede Der udmøntes som en del af SATS-puljeforliget i alt 6 mio. kr. årligt til regioner og kommuner til udarbejdelse af koordinerede indsatsplaner for dobbeltbelastede. Med planen skal parterne til at koordinere sociale- og sundhedsmæssige indsatser i et sammenhængende forløb for borgeren, og sikre et fælles og klart defineret ansvar for, at borgere med dobbelt belasting får den nødvendige behandling i et integreret og samtidigt forløb. Kommunerne kompenseres 3 mio. kr. til arbejdet. Tabel 45: Økonomiske konsekvenser ved plan for indsats for dobbeltbelastede I alt 3,0 3,0 3,0 3,0 Ad. 30. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om socialtilsyn (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen) Socialtilsynene fremover godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de 130 alkoholbehandlingssteder i Danmark. Alkoholbehandlingsstederne har ikke tidligere været underlagt tilsyn. De nye tilsynsregler medfører øgede kommunale udgifter, da opgaverne finansieres via taksterne. Tabel 46: Økonomiske konsekvenser ved tilsyn med alkoholbehandlingen I alt 3,0 6,8 6,0 5, Beskæftigelsesministeriet Ad. 31. Lov nr af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love 1) Idet reform af førtidspension og fleksjob har konsekvenser ud over 2017, reguleres bloktilskuddet i Udgiften omhandler fleksjob, sygedagpenge, hjælpemidler, merudgiftsydelser samt administration på samlet -24 mio. kr. (16-pl) 26

27 Tabel 47: Økonomiske konsekvenser af reform af førtidspension og fleksjob Lovbundne ,4 Fleksjob -11,5 Sygedagpenge -17,3 Hjælpemidler 0,1 Merudgiftsydelse -0,7 Service ,4 I alt ,0 Ad. 32. Lov nr af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) 1) Idet tilbagetrækningsreformen har konsekvenser ud over 2017, reguleres bloktilskuddet i Udgiften omhandler skånejob, fleksjob, sygedagpenge samt administration på samlet set 345,1 mio. kr. (16-pl). Tabel 48: Økonomiske konsekvenser af tilbagetrækningsreformen Lovbundne ,3 Skånejob 0,1 Fleksjob 144,4 Sygedagpenge 197,8 Service ,8 I alt ,1 Ad. 33. Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet a) 1) Med reform af refusionssystemet ændres det gældende refusionssystem, så refusionssatserne udelukkende kommer til borgernes tid på offentlig forsørgelse. Reformen betyder øgede udgifter til sygedagpenge og fleksjob. Endvidere har reformen betydning for udgifter til de budgetgaranterede områder, som er beskrevet i afsnit 3.1. samt udgifter der kompenseres via beskæftigelsestilskuddet. Tabel 49: Økonomiske konsekvenser af reform af refusionssystemet Fleksløntilskud - 646, , ,4 Fleksbidrag - -24,4-49,1-73,8 Sygedagpenge - 423,8 437,4 443,6 Lovbundne i alt , , ,2 Ad. 34. Lov nr. 166 af 26. februar 2014om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter) (jf. L116, FT ) Det beløb fra arbejdsindtægter mv., som kommunerne kan se bort fra ved beregningen af uddannelses- og kontanthjælp efter 23 25, forhøjes fra 27

28 15,23 kr. (2013 sats) til 25 kr. (2014 sats) pr. udført arbejdstime for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp. Som følge af, at flere personer fremover kan blive berettiget til kontanthjælp medfører ændringen en mindreudgift til boligstøtte. Ændringen vedr. budgetgarantien er beskrevet i afsnit 3.1. Tabel 50: Økonomiske konsekvenser af ændring af timefradraget Lovbundne -5,0-1,0-1,0 - Ad. 35. Lov nr af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Med beskæftigelsesreformen følger en afbureaukratisering af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen og der sker en forenkling af den nuværende partsstruktur. Reformvirkningerne er uddybet i supplementsskrivelse 5-6. Tabel 51: Økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen del 1 Service -44,3-45,0-45,0-45,0 Ad. 36. Lov nr af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. De enkelte ændringer i den aktive indsats er beskrevet i supplementsskrivelse 5-6. Reguleringer vedr. budgetgaranterede områder fremgår afsnit 3.1 i denne skrivelse. Tabel 52: Økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreform del 2 Lovbundne 84,4 99,8 93,0 86,6 Løn til kontanthjælpsmodtagere i 84,4 99,8 93,0 86,6 løntilskud Service 196,7 222,9 192,5 176,0 Administration -27,9-52,9-52,7-51,7 Samtaler 108,6 138,6 129,0 120,1 Løn til forsikrede ledige i løntilskud 76,0 96,7 75,6 67,1 Jobcenterbevilling 40,0 40,6 40,6 40,6 I alt 281,1 322,7 285,5 262,6 Ad. 37. Lov nr af 27. december 2014 og lov nr. 53. af 27. januar 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik. Lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) Lov nr af 27. december 2014 udmønter aftalen om Finansloven for 2015 på kontanthjælpsområdet mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Af- 28

29 talen indebærer tilbagerulning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp, højere boligsikring til unge par med børn, adgang til særlig støtte for årige og ophævelse af midlertidig huslejehjælp samt ingen fradrag for lejeindtægter i uddannelseshjælp og kontanthjælp. Den del af aftalen der vedr. regulering i budgetgarantien fremgår af afsnit Tabel 53: Økonomiske konsekvenser af ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende mv. Lovbundne -17,9-22,7-22,7-2,5 Boligstøtte 0,4-4,1-4,1-4,1 Midlertidig huslejehjælp -19,8-20,1-20,1 0,0 Tilskud til tandpleje 1,5 1,5 1,5 1,5 Service -6,0-25,2-25,2-24,6 Administration 3,8-9,4-9,4-8,8 Daginstitutionsbetaling -9,8-15,7-15,7-15,7 I alt -23,9-47,9-47,9-27,1 Ad. 38. Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse Kontantydelse er en ny ydelse til personer, der opbruger retten til arbejdsløshedsdagpenge og perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. På lov og cirkulæreprogrammet reguleres administrationen, mens ydelse og driftsudgifter reguleres i budgetgarantien (afsnit 3.1). Tabel 54: Økonomiske konsekvenser af kontantydelse Service 1,4 20,9 7,3 - Ad. 39. Skattereformen 1) Aften om skattereformen fra 2012 indebærer bl.a., at visse indkomstoverførsler fra 2016 reguleres med en lavere sats end satsreguleringsprocenten. Lovændringen har effekt indtil 2023, hvorfor bloktilskuddet skal reguleres med de marginale ændringer. Ved en fejl blev bloktilskuddet for 2017 ikke reguleret på aktstykket for 2015, hvor der både sker en regulering af bloktilskuddet i 2017 og Ændringen har betydning for sygedagpenge og fleksjob. Endvidere har sagen afledt betydning på udgifter til boligstøtte, som er reguleret under Ministeriet for Børn, Lighed, Integration og Sociale forhold (ad. 16). Tabel 55: Økonomiske konsekvenser af skattereformen Lovbundne ,6-78,5 Sygedagpenge ,1-65,0 Fleksjob ,5-13,4 Ad. 40. Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet nr af 23. december 2014 og vejledning til kommunerne om EU-borgeres adgang til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik nr af 30. juni 2014 mv.) 29

30 I 2014 var fem forslag om skærpet kontrol med EU/EØS-borgere, der modtager ydelser. Bekendtgørelsen omhandler blandt andet hyppige samtaler til dagpengemodtagere med dårlige danskkundskaber og kort tilknytning til det danske arbejdsmarked. Bekendtgørelsens virkning på udgifter omfattet af budgetgarantien er beskrevet i afsnit 3.1. Tabel 56: Økonomiske konsekvenser af forslag vedr. vandrende arbejdstagere Service (samtaler) 4,5 2, Undervisningsministeriet Ad. 41. Lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v). 1) Kompensation for EUD-reformen. Det endelige udgiftsniveau nås i Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor nedjusteres med -1,5 mio. kr. i forhold til beløbet for 2017 på 1,5 mio. kr. Den samlede kompensation i 2018 er 0 kr. (2016-pl). Tabel 57: Økonomiske konsekvenser af EUD-reformen: I alt ,5 Ad. 42. Ændringer af kommunale bidrag for elever i frie grundskoler og frie grundskolers SFO som følge af folkeskolereformens forlængede skoledag. 1) Kompensation for forhøjet bidrag til de frie grundskoler. Det endelige udgiftsniveau nås i Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor nedjusteres med -26,8 i forhold til beløbet for 2017 på 13,5 mio. kr. (2015-pl). Den samlede kompensation i 2018 er -13,1 mio. kr. (2016-pl). Tabel 58: Økonomiske konsekvenser af forhøjet bidrag til frie grundskoler I alt ,8 Ad. 43. Bekendtgørelse af 30. juni 2014 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Hvis UU bliver bekendt med, at en ung har funktionsnedsættelse i form af specifikke læse- og skrivevanskeligheder, skal UU iværksætte screening af den unge for ordblindhed for at afdække eventuelt støttebehov ved gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Tabel 59: Økonomiske konsekvenser af vejledning om valg ad uddannelse og erhverv I alt 0,3 0,3 0,3 0, Miljøministeriet 30

31 Ad. 44. Gennemførelse af første generation vandplaner Det formindskede omfang af de statslige vandplaner for har medført mindre opgaver for kommunerne i 2015, men samtidig en række meropgaver i forbindelse med gensagsbehandling og revision af de kommunale vandhandleplaner i Kommunerne kompenseres samlet med 11,7 mio. kr. i 2015, hvilket også dækker over den manglende finansiering af regelforenkling fra økonomiaftalen for Tabel 60: Økonomiske konsekvenser af gennemførelse af første generation vandplaner Formindsket VP1-indsats i -30, Gensagsbehandling 1, Revision af vandhandleplaner 5, Manko på afbureaukratisering 35, I alt 11, Ad. 45. Vejledning om risikostyringsplaner I skal 22 kommuner udarbejde risikostyringsplaner. I vejledningen beskrives behov for udpegning og håndtering af risici, koordinering med interessenter og på tværs af kommunerne. Vejledningen indeholder dog ikke konkrete krav til hvordan risikostyringsplanerne skal opbygges. På denne baggrund er resultatet af DUT-forhandlingen en DUT-kompensation på 1,4 mio. kr. (0,1 årsværk i de 22 berørte kommuner) i Tabel 61: Økonomiske konsekvenser af vejledning om risikostyringsplaner I alt 1, Ad. 46. Kommunernes kvalitetssikring af kortgrundlag til randzoner Ændringen af randzoneloven i foråret 2014 har ikke i sig selv givet væsentligt merarbejde i kommunerne. Kommunerne har dog medvirket til kvalitetssikring af et statsligt vejledende kort over randzoner. Der er herfor aftalt DUT-kompensation på 0,7 mio. kr. Tabel 62: Økonomiske konsekvenser af kommunernes kvalitetssikring af kortgrundlag til randzoner I alt 0, Ad. 47. Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand (Regler for grundvandskortlægning efter 2015 mv.) * Ændringen medfører en omlægning af finansieringen af grundvandskortlægningen, der dog kun har mindre konsekvenser for den kommunale indsatsplanlægning. Denne sag skal således ses som et supplement til de to tidligere sager vedr. dette. Sagen er stjernemarkeret, idet den genforhandles senest Bemærk, at der er tale om supplerende DUT-kompensation for den opgave, der grundlæggende indgår i pkt. 131 på LCP 08/09. 31

32 Tabel 63: Økonomiske konsekvenser af ændret finansiering af den kommunale indsatsplanlægning I alt - 2,5 2, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ad. 48. Bekendtgørelse nr. 107 af 29. januar 2014 om krydsoverensstemmelse Fra 1. januar 2015 er krydsoverensstemmelseskontrollen (KO-kontrollen) overgået til Natur-og Erhvervstyrelsen som følge af den politiske aftale om vækstplan for fødevarer fra april Med centraliseringen af KOkontrollen tilbageføres de DUT-midler, som kommunerne i 2006 fik til at varetage kontrollen. Beløbet er på 2,9 mio. kr. pr. år. Tabel 64: Økonomiske konsekvenser af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse I alt -2,9-2,9-2,9-2,9 Ad. 49. Ændring af Randzonelov pr. 1. august 2014 Implementeringen af den oprindelige randzonelov i 2012 medførte betydeligt merarbejde i kommunerne. Forhandlingerne om kompensation er nu endeligt afsluttet. Der er opnået enighed mellem og Fødevareministeriet om DUT-kompensation på 3,7 mio. kr. i 2015 for perioden , hvilket svarer til timer for kommunerne under ét. Tabel 65: Økonomiske konsekvenser af ændring i Randzoneloven I alt 3, Transportministeriet Ad. 50. Lov om offentlige veje Med den nye vejlov foretages der en lang række ændringer, der i vid udstrækning har været efterspurgt af både og kommunerne. Sagen indeholder knap 20 forskellige underpunkter, der imidlertid er forhandlet som en samlet pakke. Loven træder i kraft pr. 1. juli 2015, og derfor er der kun halv effekt i 2015 Tabel 66: Økonomiske konsekvenser af ny vejlov I alt -14,5-29,5-29,5-29,5 Ad. 51. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport Med ændringen nedsættes gebyret for udstedelse, fornyelse, udskiftning og erstatning af et chaufføruddannelsesbevis fra 350 kr. til 250 kr. Gebyrnedsættelsen vil medføre en beskeden mindreudgift for kommunerne på 0,4 mio. kr. årligt som følge af, at kommunerne betaler for en stor del af disse beviser - dels for egne medarbejdere, men især for ledige. 32

33 Tabel 67: Økonomiske konsekvenser af ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport I alt -0,4-0,4-0,4-0,4 3.4 Bemærkninger til andre reguleringer Ad. 52. Balancetilskud Det indgår i forhandlingsresultatet for 2016, at bloktilskuddet nedreguleres med -7,7 mia. kr. i 2016 for at skabe balance mellem kommunernes udgifter og indtægter. Hertil kommer det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet samt en ekstraordinær finansiering til at imødegå omstillinger i forbindelse med folkeskolereformen på 600 mio. kr. Et negativt balancetilskud betyder, at kommunerne skal aflevere pengene. Balancetilskuddet var også negativt sidste år. I tidligere år har balancetilskuddet været positivt. Baggrunden for, at balancetilskuddet er gået fra at være et positivt tilskud til at være et negativt tilskud er overordnet, at kommunernes serviceudgifter i en årrække har været stabile eller faldende, mens kommunernes skatteindtægter er steget år for år. Det negative balancetilskud er således et udtryk for, at kommunernes samlede indtægter i år overstiger kommunernes samlede udgifter. Ad. 53. Kommunal medfinansiering af National Serviceplatform og Fælles Medicinkort Kommunerne medfinansierer basisfinansieringen af hhv. National Serviceplatform (NSP) og Fælles Medicinkort (FMK). Basisfinansieringen dækker udgifter til drift og vedligeholdelse. Den kommunale andel udgør 30 pct. der udmøntes via en reduktion af bloktilskuddet på i alt 15,6 mio. kr. Regionernes andel udgør 50 pct. og statens andel 20 pct. Ad. 54. VISO VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivnings Organisation) blev oprettet med opgave- og strukturreformen. Finansieringen af VISO indgik som en del af den økonomiske fordeling af amternes udgifter på socialområdet i forbindelse med denne reform. Det blev i den forbindelse aftalt, at eventuelt uforbrugte midler skal tilbageføres til kommunerne. De tilbageførte midler vedrører forbruget to år tidligere. Midlerne, der tilbageføres i 2016, vedrører derfor forbruget af VISO-ydelser i Kommunerne får i 2016 tilbageført 19,8 mio. kr. Bloktilskuddet for 2016 forhøjes derfor med dette beløb. Ad. 55. Regulering af kommunal medfinansiering vedr. sundhedsvæsenet Kommunerne har i 2014 afregnet 667,1 mio. kr. i kommunal medfinansiering vedr. sundhedsvæsenet ud over de regionale indtægtslofter for kommunal medfinansiering. Beløbet opsamles i staten og tilbageføres til kommunerne via efterregulering. 33

34 Ad. 56. Midtvejsregulering af kommunal medfinansiering (DRG) Efter indgåelsen af økonomiaftalen for 2015, blev det konstateret, at DRGniveauet, der ligger til grund for beregning af niveauet for den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet, var ca. 4 mia. kr. for højt. DRGniveauet blev korrigeret, med takstnedsættelse som følge. Dette har et gennemslag i den kommunale medfinansiering på -821,6 mio. kr. Ad. 57. Forhøjelse af tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Puljen til vanskeligt stillede kommuner (jf. 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner) er forhøjet ekstraordinært med 112,8 mio. kr. til i alt 300 mio. kr. i Heraf fragår 50 mio. kr. af forhøjelsen fra bloktilskuddet til kommunerne. Beløbet reserveres til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet efter overgangsordninger indebærer en belastning af disse kommuners økonomiske situation. Størstedelen af tilskuddet efter 16 fordeles efter konkrete ansøgning. Ad. 58. Afregning vedrørende sygebesøg og samtaleterapi i almen praksis Overenskomsten mellem PLO og RLTN (regionernes løn- og takstnævn) giver mulighed for at decentralisere hhv. samtaleterapi og sygebesøg, således tilrettelæggelsen af ydelserne besluttes decentralt i PPU (Praksisplanudvalgene), hvor kommunerne er repræsenteret. Sygebesøg har hidtil være underlagt kommunal medfinansiering. Som en del af aftalen flyttes de kommunale udgifter til samtaleterapi fra medfinansiering til service. Den kommunale serviceramme øges således med 11,3 mio. kr., svarende til de hidtidige udgifter til medfinansiering. Ad. 59. Center for forebyggelse 1) Center for forebyggelse har til formål at understøtte kommunernes arbejde med at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Centret er etableret på en midlertidig bevilling, der udløber i Centret er blevet forlænget og kommunernes finansiering udgør årligt 4 mio. kr. Bloktilskuddet reduceres derfor med 4 mio. kr. 34

35 Bilag 1: Meropgaver fordelt på enkeltregulering (aktstykke juni 2015) Nr S/L/U* 4-0,9-0,9-0,9-0,9 S 5 5,2 1,9 1,9 1,9 S 6 4,9 5,0 0,0 0,0 S 7 0,0 0,0 0,0 1,6 S 8-0,8-0,8-0,8-0,8 S 9 0,0 0,0 0,0-4,7 S 10 0,0 0,0 0,0 5,2 S 11 0,0 0,0 0,0-5,0 S/L 12 0,0 0,0 0,0 2,6 S 13 0,0 0,0 0,0-26,7 S/L 14 0,0 0,0 0,0 3,6 L 15 0,0 0,0 0,0 3,5 S/L 16 0,0 0,0 0,0 11,6 L 17 0,0 0,0 0,0-5,0 S 18-11,2-11,4-11,4-11,4 S 19 7,3 12,9 12,9 12,9 S 20 0,0-4,2-4,2-4,2 S 21-0,7-1,5-2,0-2,2 L 22 3,6 14,8 15,1 15,4 S 23 1,7 4,6 5,6 5,6 S 24-0,4-0,5-0,6-0,7 L 25 12,0 0,0 0,0 0,0 S/U 26 0,0 0,0 0,0 23,8 U 27 6,0 6,1 6,1 6,1 S 28 0,0-8,6-8,6-8,6 S 29 3,0 3,0 3,0 3,0 S 30 3,0 6,8 6,0 5,6 S 31 0,0 0,0 0,0-24,0 S/L 32 0,0 0,0 0,0 345,1 S/L 33 0, , , ,2 L 34-5,0-1,0-1,0 0,0 L 35-44,3-45,0-45,0-45,0 S ,1 322,7 285,5 262,6 S/L 37-23,9-47,9-47,9-27,1 S/L 38 1,4 20,9 7,3 0,0 S 39 0,0 0,0-44,6-78,5 L 40 4,5 2,6 0,0 0,0 S 35

36 41 0,0 0,0 0,0-1,5 S 42 0,0 0,0 0,0-26,8 S 43 0,3 0,3 0,3 0,3 S 44 11,7 0,0 0,0 0,0 S 45 1,4 0,0 0,0 0,0 S 46 0,7 0,0 0,0 0,0 S 47 0,0 2,5 2,5 0,0 S 48-2,9-2,9-2,9-2,9 S 49 3,7 0,0 0,0 0,0 S 50-14,5-29,5-29,5-29,5 S 51-0,4-0,4-0,4-0,4 S 36

37 Bilag 2: Nye sager på lov- og cirkulæreprogrammet med profil ud over budgetoverslagsårene Nedenstående sager har en profil ud over budgetoverslagsårene på aktstykket. I sidste søjle i nedenstående tabel ses ændringen i kompensationen fra , hvilket er det beløb, der vil blive lagt ind på aktstykket i Det er altså den marginale ændring der fremgår af søjlen akt. juni 2016 (for 2019) Akt. juni 2015 Akt. juni 2016 Nr (15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl) 21-0,7-1,5-2,0-2,2-0,1 22 3,6 14,8 15,1 15,4 2, , , ,2 439,0 Ud over disse sager, er der sager fra tidligere års lov- og cirkulæreprogrammer, der fortsat har konsekvenser ud over budgetoverslagsårene. Disse sager er ikke medtaget her. 37