Forældre Bogen Talent og konkurrenceafdeling HEI SVØM

Transkript

1 Forældre Bogen Talent og konkurrenceafdeling HEI SVØM Side 1 af 16

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Den daglige træning... 3 Træningstider... 4 Vandtræning... 4 Dryland... 5 Styrketræning... 5 Udstrækning... 5 Udstyr... 5 Badetøj... 5 Regler for anvendelse af konkurrencedragter... 5 Svømmebriller... 6 Badehætter... 6 Træningsudstyr... 6 Drikkedunk... 6 Kostråd til stævner, træning m.m... 7 Hvorfor er væskeindtag vigtigt?... 8 Stævner Generelt Hvordan foregår et stævne? Hvilke stævner? Aktiviteter i klubben Kontingent Beskeder og kommunikation Forældreopbakning Den daglige træning Officials Kurser Modul 1 - Tidtager- og stævnefunktion Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer Modul 3 - Starter Svømme Ordbogen S ide

3 Indledning Denne folder er en introduktion til Talentskolen og konkurrencehold i HEI Svømmeafdeling, og dermed også en varm velkomst til alle nye svømmere og forældre. Folderen vil beskrive hvad det vil sige at være konkurrencesvømmer i HEI samt hvilke forpligtigelser og sjove oplevelser der høre sig med for både svømmere og forældre. Talentskolen og konkurrenceholdene i HEI Svømmeafdeling ledes i det daglige af klubbens Cheftræner i samarbejde med Talentchefen og øvrige trænere - alle underlagt bestyrelsen. Talentog konkurrencesvømning er meget mere end blot svømning i HEI svømmeklub. Især det sociale aspekt vægtes også højt, og der skabes ofte unikke venner for livet tænk hvor mange timer svømmerne tilbringer sammen i gennemsnit hver uge. Og netop timeantallet er vigtigt at have for øje, for svømning er en af de sportsgrene som er meget tidskrævende. At træne hver dag stiller store krav til planlægning, prioritering samt forældreopbakning. Alt dette vil vi komme nærmere ind på senere. Men for lige kort at samle op på træningsmængden så spørger mange nok sig selv; hvorfor træner svømmere så meget og så mange gange om ugen? I svømning er følelse og fornemmelse to faktorer som er afgørende for træningen, efter blot to dage væk fra bassinet kan en vandføling forsvinde og ofte betyder det også at koordination, timing, balance og tryk på vandet forringes. Vand er ukendt område, hvorimod boldspillere hele tiden er vant til at bevæge sig på land, og dermed mister de ikke lige så hurtigt følelsen og fornemmelsen. Grunden til en høj træningsmængde i svømning er at det ikke er en vægtbærende sport, og svømmeres krop kan derfor klare både hårdere og længere træning uden skader. Derudover er svømning en meget konditionskrævende idrætsgren ligesom cykling - som kræver vedligeholdelse stort set hver dag (alt efter hvilket niveau selvfølgelig). Den daglige træning HEI svømmeklub har i alt ca. 400 aktive medlemmer fordelt på 36 hold, heraf 4 er konkurrence hold (K1, K2, Talent og Viderekomne). Den daglige træning foregår i svømmehallen på: Egå Havvej 5. Træningen består af forskellige dele, som hver især skal bidrage til at udvikle den enkelte svømmer på bedste vis. 3 S ide

4 Træningstider for Talentskolen og K- afdelingen Styrketræning K1 Dryland Vandtid Dryland K2 Vandtid Dryland Talent Vandtid Viderekomne Vandtid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Vandtræning Vandtræning varierer alt efter hvilket hold der er tale om, varigheden er mellem 1-2 timer. Grundelementerne i vandtræning er teknisk forbedring af de fire stilarter. Det kan foregå ved at svømme forskellige tekniske øvelser eller enkelte dele som; armtaget, bensparket, vejrtrækning og kropspositionen. Derudover kan de enkelte træningspas indeholde elementer som; udholdenhedstræning, hurtighedstræning og restitutionstræning. For at øve specifikke tekniske elementer vil der blive inddraget forskellige redskaber som; svømmefødder, håndplader, videoanalyse og plader. Jo bedre svømmerne bliver jo svære bliver øvelserne, og jo mere avanceret bliver programmerne. 4 S ide

5 Dryland Dryland er skadesforbyggende styrketræning med egen kropsvægt, og indeholder blandt andet: Balanceøvelser, koordinationsøvelser, styrkeøvelser for relevante muskelgrupper, mentaltræning samt smidighedsøvelser. Dryland foregå en halv time før træningen, og varigheden er 30 min. Antallet af drylandspas stiger i takt med niveauet på k-holdene. Styrketræning Er træning med vægte og anvendes primært af første holdet. Vægttræning spiller en vigtig rolle i forhold til at fremme den svømmemæssige forbedring samt forebyggelse mod skader. Styrketræning varetages af Tage, som er uddannet inde for fitness og styrkeområdet. Udstrækning Har til formål at forbedre svømmernes smidighed, idet det er en vigtig faktor i forhold til teknisk korrekt udførelse af svømmestilarterne. Det foregår som ofte efter de enkelte træningspas. Udstyr Badetøj Er en nødvendighed for at kunne udfører den daglige træning. Stramt og tætsiddende badetøj er at foretrække idet det mindsker vandmodstanden, og gør det nemmere for den enkelte svømmer at lære teknikken. Det meste badetøj udvides ofte efter anvendelse i klorvand. De fleste konkurrencesvømmere har flere stykker badetøj, og ofte både en træningsdragt samt en stævnedragt det er en rigtig god ting, så man ikke slider på stævnedragten og man kan få en tør badedragt på imellem løbene til stævnerne. Regler for anvendelse af konkurrencedragter Konkurrencebadedragter må efter 1. januar 2010 for herrerne ikke gå over navlen og ej heller under knæet kaldet jammers. For damedragterne må de ikke dække nakken samt række ud over skuldrene og ej heller gå under knæet. Der må ikke være lynlås eller andet låsesystem. Det er fortsat kun tilladt at bære en badedragt/badebuks. Dansk Svømmeunion understreger, at konkurrencedragter som ikke findes på nedenstående positivliste fra FINA ikke kan anvendes ved stævner i Danmark. Bemærk at nogle dragter udelukkende er tilladt til åbent vand svømmekonkurrencer.. (Kilde = Dansk svømmeunion) 5 S ide

6 Den officielle liste over godkendte konkurrencebadedragter kan findes på Finas hjemmeside: For en god ordens skyld skal det understreges, at denne positivliste kun omfatter konkurrencebadedragter. Ældre badedragter/badebukser, lavet af tekstilfibre og lignende materialer, kan fortsat anvendes, selvom de ikke fremgår af listen. Svømmebriller Er ligeledes en nødvendighed for at kunne udfører den daglige træning. Der findes et hav af mærker men mange anvender; Speedo s Speedsocket eller de billige swedish google til træning. Og til konkurrence: Hydroblade briller fra eksempelvis: Yingfa og VIEW. udgaver af træningsbriller de kan købes ved henvendelse til træneren. HEI sælger forskellige Badehætter Er ikke et krav til den daglige træning, men der imod til stævner. Det anbefales at man bruger badehætte i en daglige træning så snart men rykker op i konkurrenceafdelingen. Badehætten har den fordel at den mindsker vandmodstanden, og holder styr på det lange hår. Endvidere er der ved løst hængende hår stor risiko for at de hår som falder af, sætter sig fast i rensningsanlægget og ødelægger dette. HEI sælger badehætter med vores logo. De kan købes ved henvendelse hos træneren. Træningsudstyr Plade, Håndplader, Pullboy og svømmerfødder er alle redskaber som klubben er i besiddelse af og derfor kan anvendes til den daglige træning. Det er derfor ikke nødvendigt at købe disse ting, men en del konkurrence svømmere har deres eget udstyr. Det er en god ide at blive vejledt af holdets træner, inden udstyret købes. Drikkedunk Medbringes altid til alle træningspas samt til stævner, idet det har en vigtig rolle i forhold til præstationsevne. Læs mere under væskeindtag. 6 S ide

7 Kostråd til stævner, træning m.m Det er først og fremmest værd at huske at vi har 3 hoved energikilder: Kulhydrat, som er brændstof som forbruges af hjerne, nervesystem, hjerte og muskler. Fedt som forbruges af hjertet og musklerne og til sidst Protein som er byggestene. Det, som man skal huske i denne sammenhæng er at vi forbrænder kulhydrat meget nemmere end fedt (og protein). Derfor er det vigtigt at man inden træningen har fyldt netop kulhydrat depoterne godt. Grundlæggende anbefales det at man indtager en varieret og sund kost, og så er der ingen grund til at indtage kosttilskud. Det kan dog være en anden sag for veganere eller vegetarer. Hvis man ikke sørger for at indtage rigeligt mad ved de daglige måltider, risikerer man en nedsat trænings- og præstationsevne. Hvis ikke kulhydrat depoterne er fyldt op inden en træning eller et stævne så risikere man at kroppen begynder at tære på de øvrige depoter, som derved bliver muskelnedbrydning (hvis der ikke kommer nok energi til motoren, så nedbryder kroppen i sidste ende muskler for at få energi!!!). Dette giver en manglende restitution (manglende muskelopbygning) samt træthed (lavt blodsukker). Hvornår og hvad skal jeg så spise? Når man dyrker meget sport og træner meget, som man gør som svømmer, så er der brug for at komme noget på tanken hele tiden. Man bør ideelt set spise ca. 7 gange om dagen på en træningsdag. Fx: Morgenmad Havregryn, rosiner, nødder, frisk frugt, grovboller og æg er alt sammen godt. Det man skal huske her er at det er det vigtigste måltid på dagen, så her skal virkelig tankes. Så hold jer helst fra sukkermorgenmad en fingerregel er som regel max 10 g sukker pr 100 g. Mellemmåltid Mellemmåltider skal stabilisere blodsukkeret mellem måltider og gør man har mere energi. Det kan være groftbød med ost/pålæg/marmelade/honning, mælkeprodukter, frisk frugt og grønsager. 7 S ide

8 Frokost Prøv at gøre madpakken sund og spændene herunder er lidt forslag: Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg Brød - helst rugbrød eller groft brød Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst en slags fiskepålæg Frugt - det friske og søde Mellemmåltid Træning og herefter restitutionsmåltid Hvad er et restituitionsmåltid? Det er et måltid der fylder kulhydratdepoterne op igen, så kroppen igen har energi til at arbejde og til at restituiere hurtigere. Det kan være: 1-2 skiver brød med pålæg/ost og 1 banen eller ½ liter magert mælkeprodukt, fx drikkeyoghurt (light), og en håndfuld rosiner/tørret frugt eller en banan. Aftensmad Der er meget forskel på træningstiden og derfor så er det også forskelligt hvor meget man spiser her, men som hovedregel kan man så bruge tallerkenmodellen ½ tallerken kulhydrater ¼ tallerken grønt ¼ tallerken kød/fisk/fjerkræ Mellemmåltid Til den sene aftensmad er tørret frugt og nødder en god ide. Hvorfor er væskeindtag vigtigt? Væskeindtag spiller en stor rolle for vores krop, det er nemlig vandet som bærer alle næringsstoffer samt ilt rundt til vores celler. Hvis vores muskler skal udfører et stykke arbejde, behøver de både ilt og næringsstoffer. Derudover spiller vand en vigtig rolle i forhold til vores fordøjelse af maden og fjernelsen af affaldsstoffer, og har dermed også betydning for vores restitution efter træning. 8 S ide

9 Som det ses af diagrammet ovenfor består vores kropsdele af en del vand. Derfor er kvaliteten af blandt andet ens præstationsevne meget afhængigt af væskeindtaget. Vores muskler er nødvendige for at vi kan svømme, blodet er det som transporterer alle næringsstofferne (energien) ud til musklerne og sørger for de kan arbejde og lungerne giver os luft til at kunne svømme. Sukker binder vandet til sig og transporterer det hurtigt ud til de aktive muskler derfor er det en god ide at hælde eksempelvis en lille smule saftevand i drikkedunken. Mange forskningsprojekter har vidst at et væsketab på 2% kan forringe ens musklers arbejdsevne på op til 20%. 9 S ide

10 Stævner Generelt På HEI svømmeafdelings talent- og k-hold tilbydes der stævner for stort set alle aldre og niveauer. Det er trænerstaben samt stævneudvalget som står for at planlægge sæsonens stævner, og de kan ses på hjemmesiden under: Event. Når vi kommer tæt på de enkelte stævner, sender stævneudvalget en mail rundt og der kan tilmeldes igennem vores hjemmeside under: Event. Ved tilmeldingen er der mulighed for at skrive hvilke løb (disciplin) man ønsker at svømme til stævnet, og trænerne vil tage det til overvejelse. Derudover skal forældrene skrive hvilke opgaver de har mulighed for at hjælpe med til det pågældende stævne. Stort set alle stævner der udbydes kræver en egenbetaling, og betales ved tilmeldingen. Hvordan foregår et stævne? Til stævner konkurrerer man mod svømmere fra andre klubber. Ofte er konkurrencen opdelt i flere forskellige grupper, så man konkurrerer mod nogen på sin egen alder. Til stævner skal man altid møde op 2-3 timer før stævnestart, for at svømme opvarmning. Opvarmningen består ofte af en individuel opvarmning på en af banerne sammen med alle de andre svømmere, og derefter svømmer man spurter hvor trænerne tager tid og retter det sidste på teknikken. På én stævnedag svømmer man ofte 3-5 løb. Hvor der er ca. en halvtimes landopvarmning inden hvert af løbene. Hvert løb er delt i forskellige heats, hvor der er en svømmer på hver bane i hvert heat og der tages tid. Alt efter hvor stort stævnet er, kan der være mellem 3 og 30 heats i hvert løb (eksempelvis 200 crawl piger). De svømmere som er tilmeldt i den langsomste tid, svømmer ofte i første heat. Svømmerne med de hurtigste tider svømmer ofte i de sidst heats. Når alle heats er svømmet bliver der lavet en resultatliste over løbet, og man kan se hvilken placering man har fået i sin aldersgruppe. Derefter uddeles der medaljer i hver gruppe, og nogle gange pokaler ved slutningen af stævnet til den pige og dreng som har klaret sig bedst i alle sine løb. Det gælder ikke kun om at vinde sit løb eller sit heat, men også om at forbedre sin egen personlige rekord samt tekniske udførelse hvilket er det vigtigste ved at gå til stævner. De enkelte løb kan varier lige fra 50 m. og op til 1500 m. Der er mulighed for at svømme 50, 100 og 200 m. i alle stilarter og derudover kan der svømmes: 400 Crawl eller IM, samt 800 eller 1500 crawl. Ud over løb vil der ofte blive afviklet holdkapper til et stævne. En holdkap består af et hold på fire svømmere fra samme klub, som dyster mod de andre klubber. Et eksempel på en holdkap kan være: 4 x 100, hvor alle fire svømmer 100 m. fri. 10 S ide

11 Hvilke stævner? Der findes almindelige stævner og så findes der mesterskaber. Stævner kan både være enkeltdagsstævner, weekendstævner eller overnatningsstævner. Ved overnatningsstævner overnattes der typiske på omkringliggende skoler, hvor der spises i skolens kantine. Mesterskaber afvikles typisk over en weekend, og vil ofte være udenbys. Det er stævner som kræver at man har opnået en kravtid, og derved svømmet under en bestemt tid i et bestemt løb. Eksempler på mesterskaber er: Vestdanske årgangsmesterskab (VÅM), Dansk årgangsmesterskab (DÅM), Dansk Mesterskab (DM), Dansk juniormesterskab (DJM), Danske holdmesterskaber (DHM). Kravtider til mesterskaberne kan findes på HEIs hjemmeside under: Konkurrenceafdelingen! nyttige links. Der findes også stævner, som egner sig bedst for de yngre og mindre erfarne svømmere og disse vil naturligvis blive tilbudt til de enkelte svømmere. Man kan se under eventet hvem der kan deltage til stævnet og hvis man skulle være i tvivl så spørg endelig træneren. Aktiviteter i klubben HEI har en række interne aktiviteter som er en tradition for klubben og afholdes hvert år. Stævner: HEI Cup, interne stævner, Chokoladestævne mm Aktiviteter: Træningslejr, fælles ferieafslutninger (sommer, jul), kurser for trænerne, officialkursus. Ud over disse bliver der jævnligt arrangeret sociale arrangementer for k-holdene. Eksempler på disse er: overnatning i klublokalet, biograftur, fællesspisning, teknikdag osv. Til hver type af ovennævnte arrangementer kræver det ofte at en række forældre melder sig som frivillige til afviklingen af arrangementet eller som en del af et planlægningsudvalg. Event- og stævnekoordinatoren melder som regel ud i god tid hvilke opgaver der er brug for hjælp til. Ofte er det i forbindelse med svømmerens tilmelding til eventen at man skriver sig på. En god idé bliver altid hilst velkommen så kom bare an Kontingent Som medlem af HEIs svømmeklub betales der kontingent hvert halve år. Beskeder og kommunikation 11 S ide

12 Al kommunikation foregår primært over samt på sms, og i nogle tilfælde over telefon. Derfor er det utrolig vigtigt at i sørger for at give de rette oplysninger ved tilmeldingen, så vi er sikre på at i modtager beskederne. Når man opretter svømmerens profil (ved tilmeldingen) er der mulighed for at oprette to mailadresser og to mobilnumre. Det kan anbefales at man opretter begge forældres mailadresse og mobilnumre. Alternativt kan man også oprette svømmerens egen mailadresse og mobilnummer, især hvis der tale om større svømmere, da mange praktiske beskeder til svømmerne kommer via sms. Derudover er vores hjemmeside i stor udvikling, og der vil forekomme en del information over denne også. Herudover så har vi også en facebookside, hvor der vil blive opdateret med stort og småt omkring hvad der sker i klubben. Man vil også til tider kunne læse om stævnerne som konkurrence og talentholdende er afsted på, hvor den pågældende træner skrive lidt herom. Siden kan findes ved at følge linket HEI - Svømning. Forældreopbakning Svømning er en meget tidskrævende sportsgren, som kræver en stor opbakning fra forældrenes side. Både til den daglige træning samt når svømmerne skal til stævner. Den daglige træning Ens for alle svømmere er at træningsmængden er meget stor, og der stilles derfor store krav til støtte og opbakning hjemmefra. Som forældre har man en stor opgave i at skulle skabe et solidt fundament for svømmerne. Det er vigtigt at de spiser de rigtige madvarer i forhold til træning osv., det er vigtigt at de spiser på de rigtige tidspunkter, det er vigtigt svømmerne får en støtte og opbakning hjemmefra når det hele føles lidt surt. Og det er vigtigt at udstyret er i orden. Der er altså mange faktorer at tage højde for og som spiller en meget vigtig rolle i forhold til det at være konkurrencesvømmer. Officials En vigtig del af en velfungerende konkurrenceafdeling, er forældrehjælp. Derfor har vi som hovedregel altid brug for alle mands ressourcer stor som lille. Til vores egne interne stævner er der ofte brug for omkring 12 personer der kan være officials. Vores årlige HEI CUP kan kun gennemføres ved at trække på samtlige k-forældre til alle mulige funktioner før, under og efter 12 S ide

13 stævnet - i selve hallen, stævnesekretariatet eller kiosk/køkken, hvorimod til ude-stævner skal der bruges ca. 3 forældre til at hjælpe i hallen pr. dag (enten som official eller holdleder). Udover det kommer kørsel, mad og m.m. Til et stævne skal hver eneste bane have sin egen tidtager, der skal også bruges nogle vende/banedommere samt en person som afleverer informationen om tiden i et sekretariat som arbejder med alle resultaterne. Derudover er der en overdommer, en starter, en ledende tidtager, et par måldommerer og en række officials som hjælper med forplejning og andre administrative opgaver. Så der er et hav af opgaver til hvert enkelt stævne og jo flere vi er til at deles om at hjælpe, jo nemmere går det og jo mindre skal vi hver især lave. En anden rigtig positiv side ved officials delen, er at man i høj grad tager del i ens barns store interesse, og er til stede til at opleve de store øjeblikke sammen med ens barn. For at blive official kræver det at man har bestået et kursus se beskrivelsen nedenfor. Kurserne tager kun et par timer, og kræver ikke de helt store ressourcer så meld jer endelig ved at kontakt stævnekoordinatoren, og fortæl at I er interesseret Kurser For at kunne deltage som official/forældrehjælper til stævner, kræves der at man har gennemført et kursus. Se nedenstående. Modul 1 - Tidtager- og stævnefunktion. Målgruppe: Forældre, trænere og andre med tilknytning til SvømmeDanmark. Formål: At uddanne kvalificerede tidtagere, samt udbrede kendskab til konkurrencesvømningens organisation. Forudsætninger: Ingen (dog skal man være fyldt 14 år) Indhold: Officialsuddannelsens struktur. Svømningens organisation. Officials pligter og rettigheder. Startprocedure. Tidtagerens opgaver. Tidtagning, stopur og el-tidtagning. Svømmearterne. Evt. Praktik i svømmehal. Varighed: 4 lektioner á 45 min. Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer Målgruppe: Alle modul 1 (Tidtager) uddannede 13 S ide

14 Formål: At uddanne mål-, bane- og vendedommere efter gældende nationale og internationale regler for at sikre en ensartet og retfærdig bedømmelse, uanset i hvilket stævne svømmerne deltager i, og hvor stævnet afholdes. Forudsætninger: Gennemgået og bestået (Modul 1) Tidtagning og fungeret som tidtager ved minimum 7 stævner. Indhold: Måldommerens opgaver. Måldommersedlens anvendelse. Skiftedommer. Bane- og vendedommers opgaver. Diskvalifikationssedler og anvendelse af vendetavler. Svømme- og løbsregler. Praktik. Prøve = skriftlig opgavebesvarelse. Varighed: 9 lektioner heraf 1-2 timers stævnepraktik Modul 3 - Starter Målgruppe: Alle Modul 1 (Tidtager) og Modul 2 (Mål-, bane- og vendedommer) uddannede Formål: At uddanne startere efter gældende nationale og internationale regler for at sikre de aktive svømmere en ensartet og retfærdig bedømmelse, uanset i hvilket stævne de deltager, og uanset hvor stævnet afholdes. Forudsætninger: Gennemgået og bestået (Modul 1) Tidtagning og (Modul 2) Mål-, bane-, og vendedommer. Indhold: Starters opgaver. Samarbejde OD-starter. Våbenlære. Praktik i svømmehal. Prøve = skriftlig opgavebesvarelse. Varighed: 4 lektioner heraf en del i svømmehal. Kilde: 14 S ide

15 Svømme Ordbogen PR: Personlig Rekord VÅM: Vestdanske årgangsmesterskaber. Kræver kravtid. Inddeles i grp.1 + grp.2, opdelt efter alder. DÅM: Danske årgangsmesterskaber. Kræver kravtid. Inddeles i grp.1 + grp.2, opdelt efter alder. DM: Danske mesterskaber, Junior og senior. DHMÅ: Danske Holdmesterskaber, Årgangsklassen. DHM: Danske Holdmesterskaber. Finner: Svømmerfødder. Pullboy: En opdrifts genstand som holdes mellem lårene, og holder benene højt i vandet. Et effektivt redskab til at træne armtag. Frekvens: Hvor hurtigt armene drejes rundt. Antal armtag pr. minut. SC(Stroke Count): Antal armtag tælles. Det er et vigtigt redskab i træningen for at måle, hvor effektive svømmernes armtag er. Jo færre armtag med samme fart pr. meter jo bedre. IM: Individuel Medley. Et løb man kan stille op i til stævner, eksempelvis: 100 eller 200 IM. IM består altid af alle fire stilarter i følgende rækkefølge: Fly, Ryg, Bryst og Crawl. Holdkap: Et løb hvor fire svømmere fra samme klub, dyster som et hold mod hold på fire svømmere fra andre klubber. Splittid: Anvendes af trænerne til at se hvordan svømmerne har disponeret deres løb. Eksempel: Der svømmes 100 m. Fly, trænerne tager tid på hver 25 m, og det kaldes splittider. Streamline: En position svømmeren har lige efter at have sat af fra kanten i en vending, eller er sprunget i vandet efter en start. Svømmerne gør sig så lang og tynd som muligt (streamline), for at mindske vandmodstand og opnå fart fra vending eller startspring. 15 S ide

16 Vendeflag: Er en snor med flag på, som hænger 5 m. før hver kant. Vendeflagets egenskab er at være retningslinje for en rygcrawl vending man ved hvor mange armtag man har indtil kanten fra vendeflaget. Disket: Er et udtryk der anvendes om en svømmer, som er blevet diskvalificeret under et løb, grundet foretagende af noget ulovligt. Kortbane: 25 m. Langbane: 50 m. Årgang gr. 2: Piger 12 år og yngre, samt drenge 14 år og yngre. Årgang gr. 1: Piger på 13 og 14 år, drenge på 15 og 16 år. Junior: Piger på 15 og 16 år, drenge på 17 og 18 år. Senior: Alle svømmere ældre end junior årgangene. Pull-out: Består af et brystbenspark samt et brystarmtag, og foretages efter start og vending i et bryst løb. Udarbejdet af Signe Borgstrøm Revideret /Connie Uldall Revideret /Christoffer Ravn 16 S ide