Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen.

Transkript

1 Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen. Svømmerne bliver vurderet på følgende parametre. Del 1: Objektive kriterier 1. Alder. 2. Konkurrence niveau. 3. Trænings niveau. 4. Fremmøde Del2: Subjektive kriterier (Trænernes vurdering) 5. Indstilling til træning og konkurrence. 6. Opbakning fra forældre. 7. Fysik og motorik 8. Svømmeteknisk vurdering 9. X faktor Oprykning sker med baggrund i en helhedsvurdering. 1. Alder Vi skal have homogene grupper så vidt alder angår. Dette er vigtigt for alle hold, da kammeratskab spiller en vigtig rolle for de aldersgrupper, vi arbejder med. Svømmeunionen arbejder ligeledes med aldersgrupper i forhold til deltagelse og kvalificering til turneringer og mesterskaber. Holddeltagelse til stævner vil derfor også afhænge af aldersfordelingen. Bemærkninger / overvejelser i forbindelse med oprykning: Ideelt set, skal svømmere fra yngre grupper ikke rykkes op for tidligt. Svømmere, der egentlig er for gamle til holdet, skal henvises til Sprint eller JuniorSprint, med mindre der er åbenlyst talent. Generelt skal for gamle svømmere kun optages, hvis de har et åbenlyst talent, men blot er kommet sent i gang med svømning. Ved oprykning til K4 og til dels K3 skal der tages forbehold for sociale relationer. Ved oprykning til K2 og K1 laves der ikke oprykninger på baggrund af sociale relationer Ideel aldersfordeling på konkurrenceholdene i Vejle Svømmeklub Triton K4 K3 K2 K1 Min Maks Min Maks Min Maks Min Maks Alder piger 7 år 11 år 8 år 12 år 10 år 15 år 13 år Alder drenge 8 år 12 år 9 år 13 år 11 år 16 år 15 år 2. Resultater i konkurrence Det er klart, at svømmerne skal vise, at de har talent = resultater i konkurrence! Svømmerne skal udvise en rimelig kapacitet i hver af følgende kategorier:

2 apple Fri svømning: apple Fri svømning: apple Speciale: 50/100/200 apple Medley 100/200/400 For at komme i betragtning til oprykning, skal man klare de tidsmæssige krav i flere stilarter og på forskellige distancer: Kort crawl (50/100/200) + lang crawl (400/800/1500) + Individuel medley (100/200/400) + speciale(enten fly, ryg eller bryst (50/100/200)). Tiderne bygger på unionens kravtider til henholdsvis vestdanske og danske mesterskaber: Nedenfor vises minimumkravene for at komme i betragtning til oprykning. Oprykning til K3 Oprykning til K2 Oprykning til K1 Crawl 50 fri 0.45, , , , , , fri 1.45, , , , , , fri 3.45, , , , , , fri 5.49, , , , fri 11.59, , , , fri 23.01, , , ,23 Butterfly 50 fly 0.55, , , , , , fly 1.21, , , , fly 3.02, , , ,46 Rygcrawl 50 ryg 0.53, , , , , , ryg 2.00, , , , , , ryg 3.02, , , ,23 Brystsvømning 50 bryst 0.58, , , , , , bryst 2.12, , , , , , bryst 3.22, , , ,86 Medley 100 medley 2.00, , , , , , medley 3.06, , , , medley 6.38, , , ,75 Crawlben 50 ben 1.05, , , , , , ben 2.25, , , , , , ben 5.00, , , , , , ben 8.30, , , ,00

3 Bemærkning i forbindelse med oprykning til K4 og JuniorSprint: Der er ingen krav til resultater ved oprykning til K4 eller JuniorSprint Beskrivelse af plusordning: En plus ordning er, når man træner med holdet højere i konkurrenceafdelingen. Det sker for at tilpasse træningsmængden bedre for den enkelte svømmer og for at gøre svømmeren klar til næste hold. Overvejelser omkring plusordninger: Kun svømmere der har en realistisk chance for at opnå oprykning til holdet kan få tilbudt en plus ordning Ordningen gælder kun for et halvt år af gangen (Man er ikke garanteret en plads i sæsonen efter) Man skal passe sin træning på holdet man går på, for at kunne deltage i plustræningerne. Deltagelse i plusordning er ingen garanti for oprykning Junior svømmere skal sigte efter at svømmer på k1. Mulige plusordninger: K3 med plusordning: Deltagelse i enkelte K2 træning. K2 med plusordning: Deltagelse i K1 træning 23 gange om ugen Dertil kommer muligheden for at morgentræne. 3. Trænings niveau Af de nævnte serier skal svømmeren kunne klare crawl, IM, ben og en af serierne i de øvrige stilarter. Hold Crawl Medley Ben Ryg Bryst Fly K1 40x50 st x100 st x200 st x50 st x100 st x200 st x50 st x100 st x50 st x100 st x100 st x200 st x400 st x100 st x200 st x400 st x100 st x200 st x100 st x200 st x100 st x200 st x50 st x100 st x200 st x50 st x100 st x50 st x100 st x50 st x100 st x100 st x100 st x50 st x100 st x50 st K2 20x50 st x50 st x100 st x100 st x50 st x50 st x50 st x100 st x100 st x50 st K3 12x50 st x50 st K4

4 St= starttid (det store ur i svømmehallen) Bemærkninger: Disse krav fortæller os, hvad vi skal gøre til træning. Eksempel: K3 modtager svømmere, der kan svømme 12x50 crawl st De skal derefter trænes til at kunne svømme 20x100 st Når de kan det (+ de øvrige serier), skal de på K2 trænes til 20x100 st Fremmøde Der bliver ført fremmøde på K4, K3, K2 og K1 Det forventes at man for at komme i betragtning til næste hold, har en fremmødeprocent på over 85 % af aftalte træninger. Har svømmeren et fremmøde på under 75% af aftalte på K2 og K3 (uden særskilt aftale), vil svømmeren blive henvist til Sprint eller JuniorSprint. Minimums krav for K3, K2, og K1: K3: Det første halve år kan der laves aftale om en langsom overgang fra 2 gange træning til 4 gange træning om ugen. Efterfølgende forventer vi at svømmeren deltager i alle 4 træninger. K2: På K2 er minimum 6 træninger om ugen. 5 vandpas med landtræning i forlængelse, samt en særskilt landtræning. K1: Minimum er 7 gange træning om ugen, samt 2 gange styrketræning. Bemærkninger: På K1 arbejdes der med individuelle mål og der er derfor store forskelle på, hvad der forventes af svømmerne. På K1 og K2 er det ikke nok at bare komme til træningerne. Man skal ville noget med sin svømning. 5. Indstilling til træning og konkurrence. Når svømmeren kan klare de objektive kriterier, kommer vi til trænerens vurdering. Her skal vi bl. a. se på hvordan svømmeren: Træner Håndterer skole/arbejde/svømning Har forståelse for, hvad der skal til Udviser evne og villighed til at arbejde med teknik Udviser villighed til at lære om f. eks. mental træning

5 Håndterer eventuelle skader Kommunikation (= giver svømmer/forældre den fornødne feedback til træneren). Prioriterer træning og stævner Viser forståelse og kendskab til unionens kravtider Selv prøver på at undersøge tekniske punkter Klare at være en 24 timers atlet??? Dette skal håndteres via en bedømmelse på en skala fra 15 (hvor 1 = dårligt og 5 = fremragende). Samlet score (gennemsnit) skal være over 3. Alle trænere vil modtage et skema hver sæson, hvor det er muligt at notere resultater for hver svømmer = hvor mange kriterier for oprykning hver enkelt svømmer har klaret. Skemaet er fortroligt og vil kun blive brugt internt mellem trænerne. 6. Opbakning fra forældre Uden opbakning fra forældre kommer svømmerne ikke langt. Der trænes i Vejle i flere haller og der vil derfor være en del kørsel. Ligesom det forventes at forældre enten melder sig til et udvalg eller hjælper som official til stævner. Opbakning bliver mere nødvendig som svømmeren kommer op i konkurrenceafdelingen. Svømmeklubben foreslå, at man aktivt prøver på at lave fælles samkørsel, så man ikke skal køre hver gang. Vejle svømmeklub Triton har fra januar 2013 indført et pointsystem som gerne skal medføre at opgaverne i foreningen bliver fordelt mere ligeligt blandt forældrene. Mere information om pointsystemet kan findes på klubbens hjemmeside. Bemærkninger til forældrerollen: Som forældre er det vigtigt, at man er støttende og ikke overfører egne forventninger til barnet. Husk på at svømning er dit barns sport. Forbedringer og fremgang kommer på forskellige tidspunkter for hvert enkelt individ. Døm ikke dit barns præstation i forhold til andre og pres det ikke til at gøre, hvad du tror er rigtigt og forkert. Det fine ved svømning er at enhver kan se fremgang i personlig forbedring og derfor skal stræbe derefter. Husk også, at du har meldt barnet ind i en klub, hvor der er kompetente trænere, der varetager denne opgave. Underminér aldrig trænerens opgave ved at gå langs bassinkanten. Træneren er ansvarlig for den tekniske og praktiske del af træningen. Du skal ikke komme med råd og vejledning til træneren eller barnet, heller ikke under stævner. Det er trænernes opgave. Det vil bare skabe forvirring og besværliggøre tillidsforholdet mellem svømmer og træner. 7. Fysik og motorik Her kigges på kroppens alder. Er man tidligt eller sent udviklet, og om kroppen kan klare den øgede træningsmængde, der er forbundet med en oprykning. Har svømmeren svært ved at klare landtræningen og er der åbenlyse svagheder. Der vil også blive kigget på, om svømmeren tidligere har haft problemer med overbelastninger.

6 Der ses på svømmerens evner til at koordinere arme og ben, både på land og i vand. Motorikken bedømmes ligeledes på evnen til at ændre bevægemønster. Ved oprykning til K2 og K1 skal der foretages en body screening ved klubbens udpegede fysioterapeut, der tilrettelægger den forebyggende træning i oprykningsperioden. Bemærkninger / overvejelser i forbindelse med oprykning: Den tekniske udførsel af øvelserne vægtes højt. Svømmere med aktuelle overbelastningsskader kan ikke komme i betragtning til oprykning! Definition på motorik: Richard Schmidt har tilbage i 1988 defineret begrebet motorisk læring, en definition som er den mest anvendte og udbredte definition, som lyder således: Et sæt af prosesser knyttet til praksis eller erfaring som fører til relativt permanente forandringer i evnen til at udføre motoriske færdigheder Det betyder, at motorisk læring ikke nødvendigvis kan studeres eller betragtes direkte. Der skal derimod laves status eller et mål for evnen til at udføre bevægelse, funktion eller færdighed og senere sammenlignes med denne status for at vurdere, om der er sket en læring. Samtidig ligger der også implicit i definition, at motorisk læring kun sker gennem 'at gøre', at være praktisk og danne erfaringer. Endvidere siger definitionen, at der skal være relativt permanente ændringer for at der er tale om motorisk læring det vil sige at kortvarigt tillærte bevægelser, som hurtigt glemmes igen, ikke kan defineres som motorisk læring. Krav til fysik og motorik vurderes henholdsvis på land og i vandet: (Vurderingen skal ses ift. holdet man skal rykke op på) Der defineres et sæt af øvelser, der skal kunne laves med tilfredsstillende teknik. Dette skal håndteres via en bedømmelse på en skala fra 15 (hvor 1 = dårligt og 5 = fremragende). 8. Svømmeteknisk vurdering Den svømmetekniske linje fortæller sammen med motorikken og fysikken, meget om svømmernes fremtidige potentiale. Det tekniske er også vigtigt ift. at undgå skader. Stilarterne skal kunne laves med tilfredsstillende teknik. Dette skal håndteres via en bedømmelse på en skala fra 15 (hvor 1 = dårligt og 5 = fremragende) og med eventuelle kommentarer. Bemærkninger: Ikke 2 personer, er ens og derfor vil samme teknik ikke være lige effektiv. Svømmeren vurderes i butterfly, rygcrawl, brystsvømning, crawl og individuel medley. I hver af stilarterne vurderes de blandt andet på deres: Kropsposition Hovedposition Vejrtrækning

7 Skulder hofte rul Fremføring Isæt Trækket Bensparket Koordinering Effektivitet Streamline Vendinger Startspring??? I den svømmetekniske vurdering ses der meget på kroppens linjer. Laver kroppen unødvendig modstand eller er den streamline 9. Xfaktor En meget svær størrelse at definere. Nogen har det bare, mens andre aldrig får det! Det kommer i mange forskellige former og ikke to er ens. I svømning kan Xfaktor f.eks være: Vindermentalitet Kropslig intelligens Fornemmelse for vandet Spændstig smidighed Vigtigt I hver sæson skal vi have 68 piger og 68 drenge op på K4 gerne flere. Oprykning fra svømmeskole skal primært ske ca. i november og april. Hvis holdene ikke er fyldt ved sæsonstart skal de ansvarlige trænere ud og spotte eventuelle talenter. Svømmeskoleinstruktørerne kan ikke foretage oprykning til K4. Hvis en instruktør mener, der er en svømmer, som opfylder kriterierne for oprykning til K4, skal der skrives en mail til de ansvarlige trænere, der så vil kigge på svømmeren ved først kommen lejlighed. Det er den K4 ansvarlige, der træffer beslutningen om barnet er egnet til K4, eller om andet hold skal foreslås. Endelig oprykning skal godkendes af den modtagende træner.