GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER

Transkript

1 GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER

2 HVEM ER VI? Hanne Birch Madsen Afdelingsleder, Vand og Naturressourcer. Cand. Scient i geologi. 11 års erfaring fra Nordjyllands Amt/ Miljøcenter Aalborg, Grundvandskontoret. Grundvandskortlægning, kildepladser, regionplaner, vandplaner. 5 års erfaring som rådgiver, kortlægning, vandressourcer og vandforsyning. Lisbeth Hjortborg Jensen Chefkonsulent, Legal Consulting Cand. Jur. 11 års erfaring med juridisk rådgivning om offentligretlige problemstillinger, herunder særligt miljø-, energi- og udbudsretlige.

3 PROGRAM Regulering af grundvandsbeskyttelse Kortlægning Indsatsplaner 25-meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder Juridisk virkemidler og samarbejde 3

4 ROLLEFORDELING VEDR. GRUNDVANDSBESKYTTELSE EU Vandrammedirektiv Drikkevandsdirektiv Staten Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Kortlægning og oprydning af forurenede grunde Vandplaner jvf. vandrammedirektiv Kommuner Handleplaner jvf. vandplaner jvf. vandrammedirektiv Indsatsplaner, vandforsyningsplaner, kommuneplaner Indvindingstilladelser, meddelelse af påbud og forbud Vandværker Private lodsejere Implementering af indsatsplaner, vandplaner, indvindingstilladelser, vandforsyningsplaner. Opkrævning af afgifter til grundvandskortlægning Overholdelse af regler for sprøjtning, gødskning, beskyttelsesområder, miljøgodkendelser, indvindingstilladelser m.m.

5 PLANHIERARKIET PÅ VANDOMRÅDET Statens vandplan Kommunal vandhandleplan Regional råstofplan Kommuneplan Sektorplaner Spildevandsplan Vandforsynings -plan Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Klimatilpasnings -plan

6 1. PLANPERIODE: VIRKEMIDLER TIL PÅVIRKNINGER Påvirkning fra landbrug Randzoner Efterafgrøder Oversvømmelse af ådale Etablering af vådområder Påvirkning af overfladevand fra vandindvinding Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Flytning af kildepladser Udpumpning af vand i vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb Påvirkninger fra punktkilder Forbedret spildevandsrensning Reduktion af regnbetingede overløb

7 HVAD ER IKKE MED NU? Klimatilpasning Indsatser over for udløb fra separate regnvandssystemer Indsatser i områder, hvor der mangler viden fx nogle søer, kystvande og for grundvand Kemiske stoffers påvirkning Påvirkning af fisk 9. FEBRUAR 2010 INFORMATIONSMØDE OM VANDPLANERNE

8 PROGRAM Regulering af grundvandsbeskyttelse Kortlægning Indsatsplaner 25-meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder Juridisk virkemidler og samarbejde 8

9 AFGIFTSFINANSIERET GRUNDVANDSKORTLÆGNING OSD: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser OSD skal med en rimelig sikkerhedsmargin sikre en uforurenet, tilstrækkelig og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for rent drikkevand. I OSD-områder skal grundvandet i særlig grad beskyttes. OSD-områder er planlægningszoner, ikke forbudszoner.

10 AFGIFTSFINANSIERET GRUNDVANDSKORTLÆGNING (STATEN) Hvorfor? Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen for fortsat at kunne opretholde, at det danske drikkevand baseres på en simpel rensning af grundvandet. Den målrettede beskyttelse er baseret på en kortlægning og udpegning af de områder, hvor en ekstraordinær indsats er nødvendig.

11 GRUNDVANDSBESKYTTELSE Hvorfor? Det danske drikkevand baseres på en simpel rensning af grundvandet Hvordan? Hvem? Kortlægning, udpegning og beskyttelse af grundvandsressourcerne Staten, Regioner, Kommuner, Vandforsyninger, private lodsejere

12 Kommunen udarbejder indsatsplan v. inddragelse af interessenter. Udkast skal foreligge senest 1 år efter kortlægningen er afsluttet. Leveres til kommunen

13

14 NFI OG IO (SÅRBARE OMRÅDER)

15 PROGRAM Regulering af grundvandsbeskyttelse Kortlægning Indsatsplaner 25-meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder Juridisk virkemidler og samarbejde 15

16 INDSATSPLANER Kommuner skal udarbejde indsatsplan senest 1 år efter de har modtaget redegørelsesrapport fra NST- Færdig 2017 Oversigt over indsatser Regelret anvendelse kan være et problem i sårbare områder ( 26a) og BNBO ( 24) i MBL Frivillige aftaler; supplere frivillige aftaler med krav i de områder, hvor det konkret vurderes nødvendigt, herunder også byer Mod fuld erstatning Vandværket står for gennemførsel og finansiering af aftaler

17 EN INDSATSPLAN ER Overblik over områdets mulige forureningskilder I forhold til sårbarhed Konkret vurdering af indsats Supplerer generel miljø-lovgivning hvis nødvendigt, eksempelvis: Skærpet tilsyn på virksomheder Reduktionskrav til nitrat og pesticidbelastning

18 PROGRAM Regulering af grundvandsbeskyttelse Kortlægning Indsatsplaner 25-meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder Juridisk virkemidler og samarbejde 18

19 KILDEPLADSBESKYTTELSE 10 meter beskyttelseszone 25 meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

20 25 METER BESKYTTELSESZONE Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra et alment vandindvindingsanlæg. Fysisk sikringszone Kommunen kan dog alternativt: Udstede påbud eller nedlægge forbud som indebærer tilsvarende rådighedsinskrænkning, som er gældende længere væk end 10 meter fra boringen. Udlægge boringsnære beskyttelsesområder i stedet for 25-meters beskyttelseszone Vandværket skal udbetale en årlig godtgørelse på 429 kr. til den grundejer, som ejer matriklen, hvor boringen er placeret jf. MBL 64 c. Udbetalingen sker, hvis matrikelejer har fremsendt skriftligt krav før meter Udvidelse af sikringszone i 2011

21 HVAD MÅ MAN I 25 M ZONEN? Der er forbud mod: kultivering af arealet med jordbehandling, såning eller plantning af en eller flere typer af afgrøder eller vækster plantning af nåletræer med henblik på salg af juletræer/pyntegrønt, træer med henblik på energiproduktion, såning af græs med henblik på produktion af græsfrø udspredning af enhver form for natur- og kunstgødning. enhver anvendelse af pesticider Følgende er tilladt: Naturlig vækst Afgræsning, fældning, beskæring, høst m.m. fra naturlig vækst. Etablering af et tæt plantedække bestående af græs, buske og træer (f.eks. pil, tjørn, navr, røn m.v.) f.eks. med henblik på at fungere som vildtremise. Engangsetablering frem til 1. juni 2012.

22 25 METERS BESKYTTELSESZONE Erhverv samt offentlige organer er omfattet af forbud mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning i 25 meters beskyttelseszoner. Private er ikke omfattet af kravene. Lodsejer, der ejer matrikel, hvor boringen er placeret, kan få årlig erstatning. Lodsejere, der ejer matrikler inden for 25 m zonen, skal alle overholde reglerne uanset om de er berettiget til erstatning eller ej.

23 PLIGTER OG TILSYN I 25 M ZONEN Rydningspligt efter lov om drift af landbrugsjorder Beplantningen må ikke besværliggøre eller hindre adgangen til vandindvindingsanlægget NaturErhvervstyrelsen skal føre tilsyn med overholdelse af pesticid-, dyrknings-, og gødskningsfri beskyttelseszoner Hvis kommunen har udlagt fysiske sikringszoner i de inderste 10 meter af beskyttelseszonen, er det kommunen der er tilsynsmyndighed for dette areal. NaturErhvervstyrelsen er så tilsynsmyndighed for de yderste 15 meter.

24 PROGRAM Regulering af grundvandsbeskyttelse Kortlægning Indsatsplaner 25-meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder Juridisk virkemidler og samarbejde 24

25 BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER (BNBO) Beregninger af det areal, hvorfra der strømmer vand til hver enkelt boring inden for et år (eller andet tidsinterval). Inputdata: Strømningstid, t Indvindingsmængde, Q Porøsitet, ne Transmissivitet, T Magasintykkelse,H Gradient, I strømningsretning, exp( x t ) cos( y) x y sin( y) 2 I T x 2 I T y 2 I T x, y og t Q Q n H Q e 2 t

26 BNBO Formål: at forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand i boringens nærområde Risikoen for forurening er stor tæt ved boringen (tragteffekt) Fokus på spild, uheld og fejldoseringer, jf. vejledning Retter sig mod lovlige aktiviteter og anlæg (fuld kompensation) Udvidelse af fredningszonen (MBL 24) Det er kommunalbestyrelsen, der har bevisbyrden for: at der består en fare for forurening at indgrebet er begrundet i denne fare at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt

27 HVILKE POTENTIELLE FORURENINGSKILDER ER INDEN FOR BNBO? Pesticidanvendelse Kloakker og spildevandsanlæg Andre ledninger med risiko for spild Gødskning/ nitrat V1/V2 kortlagte grunde: jordforureninger BNBO Olietanke Møddinger og ensilagebeholdere Erhverv med særlige risikoaktiviteter, oplag af kemikalier m.v. Fyld- og lossepladser

28 25 M BESKYTTELSESZONER & BNBO 25 m beskyttelseszone: Cirkel rundt om boring, som er lovmæssigt gældende for alle boringer til almene vandværker BNBO: Boringsspecifikt, beregnet areal for den enkelte boring. Kan antage flere former. En mulighed ikke en pligt. Hvis kommunen pga. en konkret vurdering meddeler forbud mod gødskning eller brug af pesticider i et BNBOområde, erstatter BNBOområdet 25 m. zonen.

29 VANDINDVINDING OSD-område Indvindingsopland BNBO 25-meters beskyttelseszone Indvindingsboring

30 BESKYTTELSESZONER Særlige indsatser er muligt jf. 24 og 26a

31 MULIGHEDER FOR BORINGSNÆR GRUNDVANDSBESKYTTELSE I BNBO Viden inden for BNBO: boringer, geologi, hyrdrologi, sårbarhed, vandkemi og grundvandstrusler. Dokumentation for vurdering af risici hvor stor er risikoen for at grundvandet forurenes og hvordan? Virkemidler: påbud i hht. Miljøbeskyttelsesloven 24, frivillige aftaler, information. Kræver samarbejde mellem vandværk og kommune

32 PROGRAM Regulering af grundvandsbeskyttelse Kortlægning Indsatsplaner 25-meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder Juridisk virkemidler og samarbejde 32

33 VIRKEMIDLER Eksisterende lovlig anvendelse: Kampagner om konsekvenserne af fx brug af pesticider mv. i BNBO Tilsyn med olietanke, nedsivningsanlæg, gartneriers, landbrugs og virksomheders brug af pesticider i BNBO-områder Gratis virkemidler. Findes der sådanne? Nye/skærpede vilkår ved revurdering af miljøgodkendelser

34 VIRKEMIDLER Eksisterende lovlig anvendelse: Indsatsplan jfr. vandforsyningslovens 13 og 13 a frivillige aftaler om braklægning, afgræsning mv. jf. vandforsyningslovens 13d Rådighedsindskrænkninger og ekspropriation jf. vandforsyningslovens 37 Dyre virkemidler. Vandforsyningslovens 13 d vandværket skal betale det beløb til frivillig aftale i det omfang, anlægget har fordel af aftalen Fuld erstatning eller erstatningsfri regulering Påbud jfr. Miljøbeskyttelseslovens 24 (og 26a)

35 PÅBUD OG PÅLÆG JF. MILJØBESKYTTELSESLOVEN MBL 24 til BNBO: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Påbud efter 24 kræver ikke en indsatsplan Påbuddet rettes til grundejeren. NB: tinglysning. MBL 26 a: Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.

36 RETSGRUNDSÆTNINGERNE Proprotionalitetsprincippet Indgrebet må ikke gå videre end formålet tilsiger, dvs. der skal være et rimeligt forhold mellem mål og midler. Der skal vælges det mindst indgribende der er tilstrækkelig til at opnå formålet Lighedsprincippet Kommunerne skal forvalte under ligeligt hensyn til alle borgere, dvs der skal være en saglig relevant begrundelse for at forskelsbehandle. Krav om konsekvens I forvaltningsafgørelse og en vis ensartethed i vægtningen af hensyn.

37 VIRKEMIDLER Ny anvendelse: Lokalplaner Vilkår i miljøgodkendelser Indsatsplan jfr. vandforsyningslovens 13 og 13 a Udnyt jeres mulighed for at komme med bemærkninger til: kommuneplaner Vandhandleplaner Indsatsplaner Lokalplaner GRATIS Indvindings- og udledningstilladelser miljøgodkendelser

38 VIRKEMIDLER [ADD HEADLINE] Det er kommunen der gennemfører indgreb overfor borgerne. [Add text] Derfor afgørende at kommunen har et oplyst grundlag for meddelelse af påbud, indarbejdelse af vilkår i miljøgodkendelser, indføjelse af bestemmelser i handleplaner mv.

39 GRUNDVANDSBESKYTTELSE DER NYTTER KRÆVER SAMARBEJDE! Staten Vandværk er Kommuner Regioner Kommune og vandforsyninger har grundlæggende ens interesser: velbeskyttet, godt grundvand nu og i fremtiden. Vandforsyninger er eneste led i kæden, der ikke er skattefinansieret/myndighed Samarbejde med rimelighed - respekt for begge parters kontekst herunder økonomi, ressourcer og kasketter.

40 SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE OG VANDVÆRKERNE Kommunerne har ikke hjemmel til at tvinge bestyrelserne til at udføre grundvandsbeskyttelsen! Men når en kommune har vedtaget en indsatsplan, så SKAL den gennemføres Grundvandssamarbejder vejen frem Sikre én fælles forhandlingsstrategi og gruppe og ensrettet håndtering af lodsejere i et større sammenhængende område, Hvordan er samarbejdet mellem kommunerne og vandværkerne? Vandforsyningslovens 48 miljøministeren har hjemmel til at påbyde samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg. Sikre en prioriteret beskyttelse af de relevante arealer som bestyrelserne selv er med til at foretage

41 TAK FOR INVITATIONEN! Hanne Birch Madsen Geolog, Projektchef M [email protected]@ramboll.dk Lisbeth Hjortborg Jensen Cand. Jur., Chefkonsulent M [email protected]